Folketinget — Sundhedsudvalget
Christiansborg, den 10. juli 2007
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere.
Invitation fra Lægemiddelindustriforeningen til temadag for Sundhedsudvalget og Udvalget for Videnskab og Teknik.
Udvalget drøftede på sit møde den 29. juni 2007 en invitation fra Lægemiddelindustriforeningen til temadag for Sundhedsudvalget og Udvalget for Videnskab og Teknik. Der henvises til alm. del – bilag 623, hvoraf program og temaer fremgår.
Udvalget ønskede at tage imod invitationen og kunne tiltræde, at der planlægges efter afholdelse af temadagen onsdag den 10. oktober eller onsdag den 7. november 2007. Begge dage fra kl. 9.00 til 13.00.
Udvalget for Videnskab og Teknik har endnu ikke behandlet invitationen.
Nærmere information og tilmeldingsblanketter følger.
Med venlig hilsen
Liza Christensen,
udvalgssekretær.