Signaturforklaring:

>> 

Gentagelse

-

Nul

0

}

Mindre end ½ af den anvendte enhed

0,0

·

Tal kan efter sagens natur ikke forekomme

..

Oplysning for usikker eller angives ikke af diskretionshensyn

…

Oplysning foreligger ikke

*

Foreløbige anslåede tal

^—

Databrud i en tidsserie. Oplysninger fra før og efter databruddet er ikke fuldt sammenlignelige

Som følge af afrundinger kan summen af tallene i tabellerne afvige fra totalen.

Intern ventetid til sygehusbehandling 2005 – 2006*

Ny opgørelse af ventetid

Hermed foreligger den første opgørelse af intern ventetid i sygehusvæsnet for patienter behandlet på danske sygehuse. Opgørelsen af intern ventetid er baseret på indberetninger til Landspatientregisteret (LPR), som bl.a. omfatter sygehuspatienters ventetid i forbindelse med behandling.

Opgørelsen er fokuseret på livstruende kræftsygdomme, hvor behandlingstidens længde har en særlig betydning for overlevelse og patientens tilstand i øvrigt.

Den interne ventetid opgør længden af det samlede behandlingsforløb på sygehuset

Intern ventetid er en opgørelse af den samlede behandlingstid, som patienten har i sit sygdomsforløb i forbindelse med sygehusbehandlingen. Således er den interne ventetid en opgørelse af den tid, der går fra patientens henvisning til sygehusbehandling er modtaget på sygehuset, til den endelig behandling finder sted.

Opgørelsen af intern ventetid består af to delperioder

                        - intern ventetid til udredt

                        - intern ventetid til behandling

Summen af disse to delperioder udgør den samlede interne ventetid, dvs. længden af det samlede behandlingsforløb på sygehuset. Det inkluderer ventetid i traditionel forstand (”køtid”), hvor en patient venter på at komme til udredning og/eller behandling. Den interne ventetid inkluderer også tidsperioder, hvor sygehuset arbejder på patienten, fx udredning (”procestid”). Endelig kan den interne ventetid også omfatte tidsperioder, hvor behandlingen udskydes efter patientens eget ønske, eller hvor patientens tilstand skal modnes, før behandlingen kan fortsætte (”patienttid”).

Opgørelsen omfatter planlagte, somatiske sygehuspatienter, dvs. både ambulante patienter og planlagt indlagte patienter. Bilag 1 indeholder en nærmere redegørelse for opgørelsesmetode og datagrundlag for de interne ventetider.

Da det er første gang, at LPR-data er benyttet til opgørelse af interne ventetider, er der arbejdet med at undersøge datakvaliteten. Status på dette arbejde er, at ikke alle sygehusafdelinger indberetter data til LPR, således at det er muligt korrekt at koble kontakter til forløb. Sundhedsstyrelsen vil i samarbejde med sygehusejerne arbejde videre med at forbedre datakvaliteten.

Intern ventetid til udredt

Intern ventetid til udredt er en opgørelse af den samlede tidsperiode fra patientens henvisning til sygehusbehandling er modtaget på sygehuset, til patienten er blevet udredt, og der er blevet truffet beslutning om den endelig behandling.

Intern ventetid til behandling

Intern ventetid til behandling, er en opgørelse af den samlede tidsperiode, fra der er truffet beslutning om den endelige behandling, til den endelige behandling finder sted.

Operation for otte livstruende kræftsygdomme

De interne ventetider er i denne publikation opgjort for otte livstruende kræftsygdomme behandlet ved operation. Det er de samme otte kræftsygdomme som også var fokus for Kræftplan II.

I tabel 1 ses en opgørelse over de interne ventetider til udredt og til behandling, samt den samlede interne ventetid for hele landet, 2. halvår 2006*.

Store forskelle i den samlede interne ventetid for kræftsygdomme

Som det fremgår af tabel 1, findes der relativt store forskelle i den samlede interne ventetid for de forskellige sygdomsgrupper. Den samlede interne ventetid, eller samlede behandlingstid, er kortest for operation for brystkræft og tyktarmskræft. Således går der gennemsnitlig ca. 30 dage, fra patienten er henvist til sygehuset, til patienten er blevet opereret.

Den samlede interne ventetid er længst for operation for kræft i blærehalskirtel (prostatakræft), med gennemsnitlig 212 dage. Som det fremgår af tabel 1 er det specielt den gennemsnitlige interne ventetid til udredt, der er lang for patienter opereret for kræft i blærehalskirtel. Dette gennemsnit er dog baseret på relativ få observationer, jf. tabel 5.

Intern ventetid til udredt

Intern ventetid til behandling

Samlet intern ventetid

Operationer¹ for

Brystkræft

17

13

30

Lungekræft

32

10

42

Tyktarmskræft

19

13

31

Endetarmskræft

46

23

69

Livmoderhalskræft

38

16

55

Livmoderkræft

22

14

36

Kræft i æggestokke

17

18

35

Kræft i blærehalskirtel

175

38

212

Forhold til andre ventetidsopgørelser

Ventetid kan opgøres – og bliver opgjort – på en række forskellige måder. Ventetiden kan for det første opgøres for forskellige dele af patientens sygdomsforløb. For det andet kan ventetiden enten opgøres fremadrettet eller bagudrettet. Den fremadrettede ventetid måler hvor langt nye patienter kan forvente at vente på få en tid på sygehuset. Den bagudrettede ventetid måler, hvor lang tid patienter i gennemsnit har ventet på behandling. Endelig kan ventetid enten opgøres som den samlede tid, der går fra henvisning til endelig behandling, eller ventetiden kan fraregnes perioder, der ikke er aktiv ventetid, eksempelvis perioder hvor patienten er under udredning.

Forventet ventetid

Sundhedsstyrelsen offentliggør allerede fremadrettet ventetid til en række behandlinger på www.venteinfo.dk. Den forventede ventetid oplyser sygehusenes aktuelle skøn om den ventetid, den næste ukomplicerede patienter maksimalt kan forvente, fra de henvises til udredning eller behandling.

Erfaret ventetid

Sundhedsstyrelsen offentliggør endvidere den erfarede ventetid til sygehusbehandling, hvilket er en bagudrettet opgørelse over den ventetid, som patienterne i gennemsnit har haft. Denne opgørelse er ligesom de interne ventetider baseret på indberetninger til LPR. Seneste opgørelse af erfaret ventetid til sygehusbehandling kan ses i Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006: 26.

Til forskel fra beregningen af de interne ventetider indgår alene perioder, hvor patienten er registreret som ventende, i den erfarede ventetid. Således er perioder, hvor patienten eksempelvis er under udredning, er under behandlingsmodning eller selv har valgt at udskyde behandlingen, ikke medtaget i beregningen af erfaret ventetid.

I figur 1 er forholdet mellem de tre ventetidsopgørelser, der er baseret på indberetninger til LPR, illustreret. Det omfatter erfaret ventetid, intern ventetid til udredt og intern ventetid til behandling.

Opdeling af intern ventetid

Den interne ventetid kan opdeles i

1.       aktiv ventetid eller ”køtid”, hvor patienten venter pÃ¥, at der skal blive tid til at gennemføre en undersøgelse eller behandling. Det svarer til den erfarede ventetid

2.       ”procestid”, der eksempelvis gÃ¥r med at gennemføre undersøgelser og analysere resultater m.v. (udredning)

3.       ”patienttid”, dvs. ventetid der skyldes forhold ved patienten, hvad enten det er patientens eget ønske om at udskyde behandlingen, eller at patienten eksempelvis skal modnes før operation

Figur 1 er en illustration af, hvorledes intern ventetid opgøres i et simpelt sygdomsforløb, herunder opdeling i køtid, procestid og patienttid.

Figur 2 illustrerer fordelingen af den samlede interne ventetid i henholdsvis køtid, procestid og patienttid for de otte udvalgte kræftsygdomme.

Datakvalitet og videreudvikling af opgørelser

Opgørelserne af patienternes ventetid kan kun blive så gode, som datagrundlaget tillader. Da det er første gang, at LPR-data benyttes til opgørelse af interne ventetider, er der forud for denne publikation foregået et  datavalideringsarbejde. Data er drøftet med sygehusejerne i Sundhedsstyrelsens referencegruppe for datakvalitet i Landspatientregisteret.  Resultatet af dette valideringsarbejde har ført til den konklusion, at der kan være visse problemer med at få koblet alle samhørende kontakter i LPR, dvs. problemer med at få koblet udredningskontakter med de relevante behandlingskontakter og dermed opgøre det samlede patientforløb.

I nærværende opgørelse af de interne ventetider har det derfor været nødvendigt at se bort fra en betydelig del af patientforløbene pga. usikkerhed om kvaliteten af de registreringer, der er indberettet til LPR.

Kun venteforløb med kobling mellem udredning og behandling er medtaget i opgørelsen

Derfor  er opgørelserne af intern ventetid baseret på de venteforløb, hvor det har været muligt for Sundhedsstyrelsen at koble udredningskontakter med behandlingskontakter. Således er venteforløb, hvor den første henvisningsdato i forløbet er den samme som datoen for beslutning om den endelige behandling (jf. figur 1), ikke taget med i beregningerne af de interne ventetider. 

Det betyder for det første, at det i den kommende tid vil være et selvstændigt mål at forbedre registreringskvaliteten, således at det bliver muligt at inkludere flere forløb i opgørelsen af interne ventetider, og dermed gøre opgørelserne mere repræsentative.

For det andet betyder det, at der for nogle af behandlingerne endnu er så spinkelt et datagrundlag, at opgørelserne er usikre og indeholder betydelige udsving. Især når statistikken opdeles på regioner eller sygehuse.

For det tredje betyder det, at der i fremtiden vil kunne forekomme udvikling i opgørelserne, som skyldes ændringer i indberetningerne, som ikke nødvendigvis hænger sammen med ændringer i patienternes intern ventetid.

På trods af disse vanskeligheder og forbehold offentliggøres opgørelserne, da erfaringer viser, at den bedste måde at forbedre datakvaliteten er ved at anvende data.

2005

2006*

Operationer¹ for

1. halvår

2. halvår

1. halvår

2. halvår

Brystkræft

17

15

18

17

Lungekræft

36

22

27

32

Tyktarmskræft

17

18

19

19

Endetarmskræft

33

37

44

46

Livmoderhalskræft

30

33

31

38

Livmoderkræft

20

14

20

22

Kræft i æggestokke

13

12

42

17

Kræft i blærehalskirtel

87

88

95

175

Udviklingen i den gennemsnitlige interne ventetid til udredt

I tabel 2 ses opgørelsen af den gennemsnitlige interne ventetid til udredt på de otte udvalgte kræftsygdomme opgjort for perioden 1. halvår 2005 til 2. halvår 2006*.

I tabel 3 ses opgørelsen af den gennemsnitlige interne ventetid til behandling (operation) opgjort for perioden 1. halvår 2005 til 2. halvår 2006*.

2005

2006*

Operationer¹ for

1. halvår

2. halvår

1. halvår

2. halvår

Brystkræft

12

12

11

13

Lungekræft

10

10

12

10

Tyktarmskræft

14

14

12

13

Endetarmskræft

20

20

17

23

Livmoderhalskræft

29

18

26

16

Livmoderkræft

15

13

17

14

Kræft i æggestokke

15

14

20

18

Kræft i blærehalskirtel

39

47

35

38

I opgørelsen af intern ventetid indgår som nævnt både perioder, hvor patienten er ventende på at komme til udredning eller behandling på sygehusene, og perioder hvor patienten er i gang med et udredningsforløb og derfor registreret som ikke ventende. I opgørelsen indgår endvidere perioder, hvor sygehuset ikke umiddelbart har mulighed for at påvirke behandlingsforløbets varighed.

Sidstnævnte perioder er eksempelvis perioder, hvor patienten selv vælger at udskyde sin udredning eller behandling grundet personlige forhold (ventestatus 23 ’ikke ventende efter patientens ønske’). Eller det kan være perioder hvor patienten afventer at blive klar til behandling, behandlingsmodning (ventestatus 21 ’ikke ventende, på udredning/behandling’). Endvidere findes der perioder, hvor patienten er under udredning/behandling på et andet afsnit for en anden sygdom, som skal behandles, før det er muligt at behandle patienten (ventestatus 24 ’ ikke ventende, pga. udredning/behandling på andet afsnit’).

I tabel 4 ses en opgørelse over det gennemsnitlige antal dage i behandlingsforløbet, der skyldes faktorer, som sygehuset ikke har umiddelbart mulighed for at påvirke (patienttid).

2005

2006*

Operationer¹ for

1. halvår

2. halvår

1. halvår

2. halvår

Brystkræft

-

-

-

-

Lungekræft

8

2

2

2

Tyktarmskræft

1

1

-

-

Endetarmskræft

3

9

6

10

Livmoderhalskræft

-

10

-

1

Livmoderkræft

1

1

1

-

Kræft i æggestokke

-

3

1

-

Kræft i blærehalskirtel

4

-

-

1

I tabel 5 ses en opgørelse af antallet af venteforløb, der ligger til grund for udregningen af de interne ventetider. Som det tidligere er nævnt, og som det fremgår af tabellen, er datagrundlaget for en del af sygdomsgrupperne relativt begrænsede på nuværende tidspunkt. Det bevirker, at opgørelserne af de gennemsnitlige interne ventetider er forbundet med usikkerhed og kan betyde betydelige udsving. Desuden sætter det begrænsninger for mulig detaljeringsgrad.

2005

2006*

Operationer¹ for

1. halvår

2. halvår

1. halvår

2. halvår

Brystkræft

926

1 117

1 051

1 095

Lungekræft

21

19

29

35

Tyktarmskræft

164

197

213

224

Endetarmskræft

130

162

179

200

Livmoderhalskræft

19

18

16

26

Livmoderkræft

89

73

95

84

Kræft i æggestokke

30

44

34

49

Kræft i blærehalskirtel

29

30

28

25

I tabel 6 ses hvor stor en andel de venteforløb, der danner datagrundlaget for beregningen af de gennemsnitlige interne ventetider, udgør af de mulige venteforløb. Antal mulige venteforløb er antallet af planlagte kontakter med den ønskede operation og aktionsdiagnose, hvorpå der er registreret minimum en ventestatus.

Operationer¹ for

Antal venteforløb, der ligger

 til grund for udregningen af  de interne ventetider

Antal mulige

venteforløb

Andel (pct.)

Brystkræft

1 095

1 772

62

Lungekræft

35

248

14

Tyktarmskræft

224

574

39

Endetarmskræft

200

405

49

Livmoderhalskræft

26

90

29

Livmoderkræft

84

208

40

Kræft i æggestokke

49

107

45

Kræft i blærehalskirtel

25

210

12

Henvendelse:

Fuldmægtig Pia Frøslev, tlf. 7222 7791, [email protected]

Indikator-operationer

Operationskoder¹

Diagnosekoder¹

Operation for brystkræft

KHAC10-KHAC25, KHAC99, KHAB

DC50

Operation for livmoderhalskræft

KLDC, KLCD, KLCE

DC53

Operation for lungekræft

KGDB10-KGDB97, KGDC, KGDD

DC34

Operation for tyktarmskræft

KJFB20-KJFB97, KJFH

DC18-19

Operation for endetarmskræft

KJGA70-KJGA75, KJGB

DC20-21

Operation for livmoderkræft

KLCD, KLCE

DC54

Operation for kræft i æggestokke

KLAF00-KLAF11,KLCE

DC56, DC570-574

Operation for kræft i blærehalskirtel

KKEC00-KKEC20

DC61

Kodetekst

Bemærkninger

Ventende på udredning

Anvendes når patienten venter på udredning (forundersøgelse)

Ventende på behandling

Anvendes når patienten venter på behandling (endelig behandling)

Ventende, omvisiteret fra andet afsnit

Anvendes ved omvisitering af henvist patient til andet sygehus/afsnit, inden patienten er modtaget til første kontakt. På det nye afsnit oprettes henvisningen med den oprindelige henvisningsdato og perioden fra oprindelig henvisningsdato til dato for modtagelse af henvisningen på det nye sygehus/afsnit indberettes med denne ventestatus

Ventende, pga. manglende oplysninger

Anvendes når der fx mangler oplysninger fra egen læge, ved manglende retspsykiatrisk kendelse m.m. Når alle oplysninger er på plads, skiftes ventestatus til den relevante værdi

Ventende på assistance

Henviste og ambulante patienter, der venter på en undersøgelse eller anden ydelse på et andet afsnit, fx MR-undersøgelse på røntgenafsnittet, hvor udredning ikke kan fortsætte, før denne assistance er udført

Ikke ventende, til udredning/behandling

Hvor patienter, der forventer at blive klar til behandling fx for grå stær eller til sterilisation, kan denne ventestatus anvendes i perioden for behandlingsmodning eller betænkningstid

Ikke ventende, til kontrol

Hvis kontrollen skal foregå under en planlagt kontakt, hvortil der oprettes en henvisning, kan denne ventestatus anvendes. Anvendes også i forbindelse med gravide patienter til svangerskabskontrol

Ikke ventende, efter patientens ønske

Anvendes når patienten melder afbud til undersøgelse/behandling pga. sygdom, ferie  eller af anden årsag

Ikke ventende pga. udredning/behandling andet afsnit

Anvendes når patienten pga. en anden komplicerende tilstand skal behandles eller reguleres for denne, inden behandling af den aktuelle lidelse kan foretages på afsnittet

Ikke ventende under udredning

Anvendes i perioden under udredningen. Bruges kun på ambulante kontakter

Ikke ventende under behandling

Kan anvendes i perioden under behandlingen. Kun på ambulante kontakter

Datakilder og metode

Beregningerne af interne ventetider er er baseret på sygehusenes indberetninger til LPR og omhandler patienters ventetidsperioder til behandling på danske sygehuse. Opgørelsen omfatter aktivitet på de offentlige sygehuse samt den aktivitet på private sygehuse og klinikker, der er omfattet af det udvidede frie sygehusvalg og betalt af patientens bopælsamt.

Ny indberetning af ventetid 1. januar 2004

Siden den 1. januar 2004 har alle indberetninger til LPR indeholdt særlige oplysninger om ventetider knyttet til den enkelte kontakt samt forholdet mellem enkeltkontakter.

Den nye registrering af ventetid tager udgangspunkt i sygehusbehandlingens forskellige faser – fra forundersøgelse, over udredning til den endelige behandlingsindsats. I dette forløb opstår der tidsperioder med ventetid bl.a. styret af sygdommens karakter. Samtidig kan der være perioder hvor udredning eller behandling afventer patientrelaterede forhold, fx vægttab.

Den nye ventetidsregistrering sondrer på denne måde mellem to faser i et behandlingsforløb: patienten er ventende, patienten er ikke ventende. Der kan ske flere skift herimellem under et behandlingsforløb. Der kan ses en oversigt over hvilke muligheder for ventestatus, der kan indberettes til LPR, samt en beskrivelse af de enkelte ventestatus i tabel 8.

Beregning af intern ventetid ved sygehusbehandling

Ventetidsopgørelsen er beregnet ud fra oplysningerne i LPR, som er et kontaktregister. Det betyder, at der sker en selvstændig indberetning til LPR, hver gang en patient har været indlagt på et sygehus eller har haft en ambulant kontakt. Kontaktregistreringen indebærer, at behandlingsforløb deles op i en række delelementer, som registreringen ikke binder direkte sammen. Derfor er det generelt set ikke umiddelbart muligt at følge en patient i et helt sygdomsforløb.

Venteforløb…

I forhold til ventetid registrerer sygehusene dog ikke bare kontakter, men også eventuelle sammenhænge mellem disse – hvilket gør det muligt at skabe såkaldte venteforløb. De enkelte kontakter er samlet til ventetidsforløb i det omfang kontakter har en naturlig sammenhæng baseret på henvisende sygehus og afdeling. Venteforløbene kan herefter skabes af Sundhedsstyrelsen ud fra de indberettede data til det kontaktbaserede LPR.

…for planlagte, somatiske patienter

I opgørelserne er der medtaget elektive (planlagte) somatiske kontakter, hvilket vil sige elektive indlæggelser og ambulante kontakter for somatiske patienter. Alle operationer og behandlinger foretaget under en akut indlæggelse er således ikke med i opgørelserne. De samme gælder psykiatriske patienter.

Definition af dato for beslutning om endelig behandling

I LPR findes der ikke nogen eksplicit indberetning af datoen for hvornår der er taget beslutning om endelig behandling, som benyttes i beregningen af intern ventetid. Datoen bliver dog indirekte indberettet, som startdatoen for ventestatus 12 ’Ventende på behandling’. Patientens ventestatus skal skift til ventestatus 12, når patienten er ventende på behandling, hvilket patienten bliver, når udredningen er slut og der er taget beslutning om den endelige behandling.

Derfor er beslutningsdatoen for endelig behandling i opgørelsen af interne ventetider defineret som den første startdato for ventestatus 12 i venteforløbet.

Intern ventetid til udredt

Intern ventetid til udredt beregnes fra 1. henvisningsdato til 1. startdato for ventestatus 12 i venteforløbet.

Intern ventetid til behandling

Intern ventetid til behandling beregnes fra 1. startdato for ventestatus 12 i venteforløbet til operationsdatoen.