3. maj 2007
Sundhedsudvalget har kaldt indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen i samråd om status for kræftpatienters ventetider til strålebehandling. Samrådet er åbent for alle og finder sted onsdag den 9. maj 2007 i værelse 2-080 på Christiansborg. Samrådet begynder kl. 14.00.
Udvalget har bedt ministeren redegøre for bl.a. de maksimale ventetider til strålebehandling på baggrund af statusopgørelsen for ugerne 7-15 fra strålecentrenes indberetninger til Sundhedsstyrelsen. Udvalget har endvidere bedt ministeren redegøre for, hvor stor strålekapaciteten skal være, for at alle kræftpatienter kan behandles i Danmark inden for 4 uger.
Samrådsspørgsmålene er stillet efter ønske fra medlem af Sundhedsudvalget Charlotte Fischer (RV)
Â
Samrådsspørgsmålene kan læses på www.folketinget.dk under Sundhedsudvalget, alm. del - samrådsspørgsmål AS-AV.
SamrÃ¥det er Ã¥bent for alle, men der vil være et begrænset antal tilhørerpladser. Enkelte er forbeholdt pressen. De øvrige pladser gÃ¥r efter â€først til mølle princippetâ€. Hvis man ønsker at overvære det Ã¥bne samrÃ¥d, kontaktes udvalgets sekretariat pÃ¥ tlf. 33 37 55 38 eller via mail ([email protected]) senest tirsdag den 8. maj 2007 kl. 12.00. For gæster, der kommer udefra, mÃ¥ der beregnes ekstra tid pÃ¥ grund af sikkerhedstjek ved besøgsindgangen.
Det er tilladt at fotografere og optage lyd og tv m.v., hvis det kan ske uden at anbringe mikrofoner på bordene og uden at forstyrre samrådets afvikling i øvrigt.
En cd med lydoptagelse af det åbne samråd vil senere kunne fås i Folketingets Oplysning, tlf. 33 37 33 38.
Yderligere oplysninger:
Udvalgssekretær Liza Christensen, tlf. 33 37 55 21