Dato:            4. december 2006

Kontor:         Regional sundhed

J.nr.:             2005-12142-254

 

Sagsbeh.:   LCH

Fil-navn:       Dokument 5

 


Folketingets Sundhedsudvalg


 

 

 

 

 

 

. / .

Vedlagt fremsendes i 5 eksemplarer Sundhedsstyrelsens rapport: ”Forbruget af antipsykotika blandt 18-64 årige patienter, med skizofreni, mani eller bipolar affektiv sindslidelse” til Folketingets Sundhedsudvalgs orientering.

 

På baggrund af en række dødsfald på socialpsykiatriske bocentre i Københavns Kommune blev der i efteråret 2005 rejst mistanke om, at psykisk syge patienter enten blev behandlet med forkerte lægemidler, eller at de fik for meget medicin. Hertil kom, at der var rejst mistanke om, at de i yderste konsekvens kunne dø af behandlingen.

 

Som jeg oplyste i et samråd den 1. november 2005 i Folketingets Sundhedsudvalg, vurderede jeg, at vi på baggrund af de spørgsmål, der var rejst, burde undersøge, om den behandling, de psykisk syge modtager, lever op til anerkendte faglige standarder.

 

Jeg bad derfor Sundhedsstyrelsen og Lægemiddelstyrelsen om at foretage en landsdækkende registerundersøgelse af forbruget af antipsykotiske lægemidler blandt skizofrene patienter under 65 år. I undersøgelsen ville de pågældende patienters eventuelle forbrug af andre lægemidler også blive inddraget.    

 

Jeg oplyste også i samrådet, at jeg ville orientere Folketingets Sundhedsudvalg om resultaterne af undersøgelsen, og om hvad disse resultater evt. måtte give anledning til.

 

Som nævnt i indledningen af dette brev foreligger Sundhedsstyrelsens rapport: ”Forbruget af antipsykotika blandt 18-64 årige patienter, med skizofreni, mani eller bipolar affektiv sindslidelse” nu.

 

Den bygger på to undersøgelser, hvori der indgår data fra Landspatientregistret, Dødsårsagsregistret og Lægemiddelstatistikregistret. Der indgår knapt 15.000 patienter med skizofreni, mani eller bipolare affektive psykotiske sindslidelser. De foreliggende undersøgelser er ikke udført tidligere for så stor en patientgruppe, heller ikke uden for Danmark.

 

Undersøgelserne viser:

 

Sundhedsstyrelsen oplyser, at resultaterne, der omhandler sammenhængen mellem behandling og dødelighed bør tolkes varsomt, da der ikke er taget højde for alle faktorer, der kan have indflydelse på dødeligheden.

 

Sundhedsstyrelsen anbefaler:

 

 

Jeg kan oplyse, at Sundhedsstyrelsen allerede den 29. november 2006 har indskærpet over for alle landets læger, at der bør udvises stor forsigtighed ved behandling med antipsykotiske lægemidler i kombination med sove- og nervemedicin.

 

Derudover har Sundhedsstyrelsen taget initiativ til revision af vejledningen om behandling med antipsykotiske lægemidler. Denne forventes at være gennemført i 2007. Der planlægges en multifacetteret informationsstrategi ved implementering af de nye faglige retningslinier.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

Lars Løkke Rasmussen   /   Lene Christensen