PRESSEMEDDELELSE
2. november 2006
Forskellige
erfaringer med terapiforløb for adfærdsvanskelige unge og deres familier
Multisystemisk terapi – MST – er et behandlingsforløb
for unge med problemskabende adfærd. Ved at ændre nogle adfærdsmønstre i
den unges omgivelser, fx i familien og skolen, er det målet at påvirke
den unge til en mere hensigtsmæssig adfærd. En kvalitativ undersøgelse
giver et broget billede af de involveredes oplevelse af metoden.
Multisystemisk terapi kan opleves vidt forskelligt. I
nogle tilfælde går det over al forventning. Efter den unges og
forældrenes egne udsagn får de styr på de tidligere kaotiske forhold i
familien. Den unge har måske været imod terapien i starten, men er blevet
draget med ind i processen, og både forældre og unge mener, at det er
noget af det bedste, de nogensinde har oplevet.
I andre tilfælde siger de unge og deres forældre blot,
at deres problemer er løst. Der er ikke længere konflikter, familiens
medlemmer finder ud af at leve sammen, og de har lært at tackle de
vanskelige situationer, der tidligere førte til sammenstød. Forældrene er
lettede, mens den unge tager det mere neutralt og distanceret.
Store forventninger hos forældrene er svære at indfri
Der er imidlertid også en gruppe som har negative
erfaringer. Det er bemærkelsesværdigt nok ofte tilfældet, når forældrene
i forvejen har hørt om MST og selv har ønsket at prøve den terapiform.
Forældrene oplever, at terapeuten slet ikke forstår, hvad problemerne
består i, og den unge oplever terapeuten som en modstander, der får
forældrene til at kæmpe mod den unge. Disse forældre afbryder ofte
terapien, fordi de ikke oplever, at den giver nogen resultater.
MST som sidste udvej
Det er karakteristisk for de positive oplevelser med
MST, at forældrene nærmest havde opgivet at få familien til at fungere, i
visse tilfælde ønskede de blot at få den unge fjernet, og de havde ikke
ingen særlige forventninger til MST.
Det er nogle af de indtryk, der træder frem i en
kvalitativ evaluering af en række MST-forløb, som SFI har foretaget.
Evalueringen er baseret på interview med 26 forældre, 11 unge og 13
terapeuter, der har deltaget i Århus Amts forsøg med metoden.
Terapeuterne beskriver metoden forskelligt
Nogle terapeuter ser familiesituationen som en kamp
om magten mellem forældre og unge, og de mener, at problemerne skyldes,
at den unge har taget magten. For dem handler det om at give forældrene
metoder til at generobre magten. Andre terapeuter ser mere nuanceret på
familien som et system, hvor begge parter har positive potentialer. For
dem består problemet i, at familien er låst fast i et uhensigtsmæssigt
mønster, og at de unge er mere eller mindre tvunget til at tage kontrol,
fordi de mangler tryghed.
|