Fremsat den x. xxxx 2007 af socialministeren (Eva Kjer Hansen)

UDKAST

Forslag

til

Lov om ændring af lov om social service, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om social pension

(Takst for det generelle driftsorienterede tilsyn, ”tilsynstakst”, indhentelse af nødvendige økonomiske oplysninger om husstandsmedlemmer og præcisering af regler om opsat pension)

 

§ 1

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 18. januar 2007, som senest ændret ved lov nr. 545 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

1. Overskriften før § 146 affattes således:

»Opfølgning, tilsyn og takst for tilsynet«

2. Efter § 148 a indsættes:

Ȥ 149. Kommunalbestyrelsen og regionsrÃ¥det fastsætter en takst for det generelle driftsorienterede tilsyn, jf. § 5, stk. 7, og § 148 a. Taksten afholdes af de tilbud, der er omfattet af tilsynet.

Stk. 2. Taksten efter stk. 1 skal beregnes med udgangspunkt i de gennemsnitlige omkostninger ved gennemførelsen af tilsynet. Taksten kan dog ikke overstige udgiften ved tilsyn for egne tilsvarende kommunale tilbud.

Stk. 3. Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om takstberegningen.«

3. I § 165 a, stk. 1 og 2, ændres "§§ 38 og" til: "§".

§ 2

I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. xx af 27. august 2007, foretages følgende ændringer:

1. I § 9 c, stk. 2, nr. 1, ændres »191« til: »192«.

2. I § 11 a, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »ægtefælle«: »eller samlever«.

3. I § 11, a, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»Tilsvarende kan økonomiske oplysninger indhentes om andre husstandsmedlemmer.«

4. § 64, stk. 1, nr. 1, ophæves.

Nr. 2-5 bliver herefter nr. 1-4.

5. § 64, stk. 2, 2. pkt. ophæves.

§ 3

I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 484 af 29. maj 2007, som ændret ved lov nr. 1586 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer:

1. I § 15 a, stk. 1, ændres: »det fyldte 65. år.« til: »det fyldte 65. år, jf. dog stk. 2.«.

2. I § 15 a, indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at pensionen ikke kan opsættes, hvis det skønnes usandsynligt, at beskæftigelseskravet for optjening af en venteprocent, jf. § 15 d, stk. 1 og 3, vil blive opfyldt. «

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 4

 

Loven træder i kraft den 1. januar 2008.

 

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1.Lovforslagets baggrund og formål

Lovforslaget består af tre elementer:

1)    Takst for det generelle driftsorienterede tilsyn ”tilsynstakst”

2)    Indhentelse af nødvendige økonomiske oplysninger om husstandsmedlemmer

3)    Præcisering af regler om opsat pension .

1.1. Takst for det generelle driftsorienterede tilsyn ”tilsynstakst”

Det foreslås, at kommunalbestyrelser og regionsråd skal fastsætte en takst for deres udførelse af det generelle driftsorienterede tilsyn efter serviceloven. Taksten, der beregnes med udgangspunkt i de gennemsnitlige omkostninger ved gennemførelsen af tilsynet, afholdes af de tilbud, der er omfattet af tilsynet. Tilbuddets udgift til tilsynet – dvs. taksten – indgår i den samlede betaling for brug af tilbuddet, og udgiften afholdes dermed endeligt af den visiterende kommune. 

Formålet med lovforslaget er at skabe størst mulig gennemskuelighed og sammenlignelighed mellem de private, herunder selvejende institutioner, regionale og kommunale tilbud efter serviceloven, herunder sammenlignelighed mellem tilbuddenes reelle udgifter. Kommuner og regioner skal efter de gældende regler indregne udgifter til det institutionelle tilsyn i taksterne for kommunale og regionale tilbud. Dermed bliver taksterne for disse tilbud højere end for tilsvarende private tilbud, som ikke indeholder udgifter til det driftsorienterede tilsyn. Med forslaget skabes der ligestilling mht. takstberegningen, hvilket  vil forbedre den sociale service for borgeren, idet den faglige beslutning om valg af tilbud ikke skævvrides af udgiftstænkning.

Forslaget giver en mere retfærdig fordeling af udgifterne til tilsyn med private tilbud, idet det med forslaget bliver de kommuner, som bruger tilbuddet, som betaler, og ikke den kommune, som tilbuddet ligger i. Det vil mindske modstand fra kommuner mod at have mange private tilbud, som bruges af andre kommuner, liggende i kommunen. Det vil medvirke til at opretholde et bredt spek­trum af såvel offentlige som private tilbud til gavn for borgeren.

Med forslaget ligestilles de forskellige private tilbud efter lov om social service, uanset om de har driftsoverenskomst med en kommune eller en region, ved at der skabes ensartede vilkår for beregningen af de udgifter, der er knyttet til brugen af tilbud efter serviceloven.

I forbindelse med kommunalreformen på det sociale område er der indført regler om Tilbudsportalen og omkostningsbestemte takster for kommunale tilbud. Formålet med disse regler er at sikre overblik, gennemskuelighed og sammenlignelighed mellem sociale tilbud, dels i forbindelse med konkrete visitationer og dels i planlægnings- og udviklingssammenhæng samt at sikre en lige konkurrence mellem private og offentlige leverandører.

Lovforslaget supplerer reglerne om Tilbudsportalen og omkostningsbestemte takster og understøtter målsætninger om gennemskuelighed, sammenlignelighed og lige konkurrence mellem sociale tilbud, og lovforslaget styrker kommunernes beslutningsgrundlag for valg af tilbud, hvilket giver fleksibilitet og større bredde i valget af tilbud.

Samtidig sikrer lovforslaget, at der sker en jævnbyrdig fordeling af udgifter til det driftsorienterede tilsyn mellem de kommuner, der bruger de konkrete tilbud.

1.2. Indhentelse af nødvendige økonomiske oplysninger om husstandsmedlemmer.

Myndighederne har efter lov om retssikkerhed og administration på det sociale område (retssikkerhedsloven) adgang til uden samtykke at forlange nødvendige økonomiske oplysninger om en ansøger og dennes ægtefælle fra andre myndigheder. Det foreslås, at hjemmelen i retssikkerhedsloven udvides til også at omfatte nødvendige økonomiske oplysninger om ansøgerens eventuelle samlever og andre relevante husstandsmedlemmer.

Formålet med lovforslaget er i første række at sikre, at det nye indkomstregister, jf. lov om et indkomstregister, kan anvendes af kommunerne i relation til alle personer, hvis indkomst indgår ved beregningen af sociale ydelser. Hermed gøres anvendelsen af registret mere effektiv. Forslaget skal således medvirke til udnyttelsen af registrets potentiale.

En tværministeriel arbejdsgruppe med deltagelse af KL om anvendelse af det nye indkomstregister har påpeget, at en af forudsætningerne for realisering af registrets potentialer er, at der er adgang til at indhente data fra registret om alle relevante parter. Som et led i opfyldelsen af forudsætningerne for realisering af indkomstregistrets potentialer foreslås derfor, at nødvendige økonomiske oplysninger om samlevere og andre relevante husstandsmedlemmer kan indhentes efter samme regler som gælder for indhentelse af økonomiske oplysninger om en ansøgers ægtefælle.

Med forslaget sikres samtidig en klar samlet hjemmel i retssikkerhedsloven til, at myndighederne uden samtykke kan kræve nødvendige økonomiske oplysninger fra andre myndigheder ikke blot om en ansøger og dennes ægtefælle men også om en eventuel samlever eller andre husstandsmedlemmer, når disses indkomst er afgørende for en social ydelse. Reglerne om myndighedernes indhentelse af økonomiske oplysninger i sociale sager kommer således til at fremgå samlet af retssikkerhedslovens § 11 a og dermed mere klart for borgerne.

1.3. Præcisering af regler om opsat pension  

Personer, der opfylder betingelserne for ret til folkepension, kan opsætte udbetalingen af folkepension mod senere at få forhøjet den løbende folkepension med et tillæg. Tillægget beregnes som en procent – venteprocenten - af den udbetalte pension.

For at optjene ret til et tillæg til folkepensionen skal beskæftigelsen andrage mindst 1500 timer årligt. Formålet med beskæftigelseskravet er at sikre, at borgere, der benytter ordningen, rent faktisk bidrager aktivt på arbejdsmarkedet i væsentligt omfang.

Ifølge en afgørelse truffet af Ankestyrelsen er de gældende regler imidlertid ikke til hinder for, at en person opsætter pensionen, selv om det på forhånd er klart, at personen ikke kan eller ikke vil opfylde beskæftigelseskravet. I den situation vil den pågældende ikke optjene noget tillæg og vil efter årets udgang få udbetalt et engangsbeløb, som svarer til det beløb, som pågældende ellers ville have modtaget i løbende folkepension i perioden.

For at sikre, at de personer, der opsætter pensionen, rent faktisk yder en væsentlig arbejdsindsats, foreslås det, at betingelserne for at opsætte pensionen præciseres.

2. Gældende ret og lovforslagets hovedindhold

2.1. Takst for det generelle driftsorienterede tilsyn ”tilsynstakst”.

Regionerne fører det institutionelle tilsyn med de private tilbud, som de har indgået driftsoverenskomst med. Udgifterne til dette tilsyn dækkes via den pris, som kommunen skal betale for tilbuddet, og som fastsættes i den årlige rammeaftale. Baggrunden herfor er, at bortset fra ganske få opgaver, som regionerne har fået særlig finansiering til, skal alle regionens udgifter på det sociale område finansieres af kommunerne.

Fra 1. januar 2007 har kommunerne skullet beregne omkostningsbestemte takster for kommunale tilbud. Disse takster skal beregnes med udgangspunkt i de gennemsnitlige langsigtede omkostninger ved levering af tilbuddet eller typen af tilbud. Heri indgår også udgifter til det institutionelle tilsyn.

For private tilbud, som en kommune indgår driftsoverenskomst med, fastsættes prisen for tilbuddet i en kontrakt eller aftale mellem den private leverandør og kommunalbestyrelsen. Heri indgå ikke udgifter til det institutionelle tilsyn, idet der ikke er lovhjemmel til, at private tilbud skal betale for dette tilsyn. Det betyder, at taksten for private tilbud, som har overenskomst med en kommune, vil være lavere end både taksten for tilsvarende private tilbud, som har overenskomst med en region og tilsvarende regionale og kommunale tilbud, og det kan skabe en uhensigtsmæssig økonomisk incitamentsstruktur, hvor kommunerne fravælger de tilbud, hvor de skal betale for tilsyn til fordel for tilbud, hvor der ikke skal betales for tilsynet. Derudover kan det skabe modstand mod at have private tilbud, som bruges af andre kommuner, liggende i kommunen, idet beliggenhedskommunen vil have tilsynsudgifter, som den ikke får dækket.

Lovforslaget indebærer, at kommunalbestyrelser og regionsråd skal fastsætte en takst for deres udførelse af det generelle driftsorienterede tilsyn efter serviceloven. Dermed bliver de private tilbud, som en kommune har driftsoverenskomst med, tilsvarende omfattet af en takst for tilsynet, som de kommunale, regionale, og private tilbud, som regionen har indgået driftsoverenskomst med, er omfattet af.   

Taksten, der beregnes med udgangspunkt i de gennemsnitlige omkostninger ved gennemførelsen af tilsynet, afholdes af de tilbud, der er omfattet af tilsynet. Tilbuddets udgift til tilsynet – dvs. taksten – indgår i den samlede betaling for brug af tilbuddet, og udgiften afholdes dermed endeligt af den visiterende kommune. Taksten kan ikke overstige udgiften ved tilsyn for tilsvarende egne kommunale tilbud.

Lovforslaget indebærer derfor, at private tilbud ligestilles med hensyn til takstberegningen, uanset om de har driftsoverenskomst med en region eller en kommune. Hermed skabes størst mulig gennemskuelighed og sammenlignelighed mellem de private, herunder selvejende institutioner, regionale og kommunale sociale tilbud, herunder sammenlignelighed mellem tilbuddenes reelle udgifter. Det vil forbedre den sociale service for borgeren, idet den faglige beslutning om valg af tilbud ikke skævvrides af udgiftstænkning, ligesom forslaget medvirker til at opretholde et bredt spek­trum af såvel offentlige som private tilbud til gavn for borgeren.

Lovforslaget omfatter både en kommunal og en regional takstfastsættelse for tilsyn med henblik på at skabe et ensartet retsgrundlag for beregning af tilsynstaksten.

Reglerne om mellemkommunal refusion og reglerne om statsrefusion for forsorgshjem og kvindekrisecentre efter servicelovens §§ 109-110 indebærer, at kommunes udgift til taksten for tilsynet er omfattet af den refusion, en opholdskommune har ret til, samt den statsrefusion der ydes ved tilbud efter §§ 109 og 110.

2.2. Indhentelse af nødvendige økonomiske oplysninger om husstandsmedlemmer

Efter retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 2, kan en myndighed uden samtykke kræve nødvendige økonomiske oplysninger om en ansøger og dennes ægtefælle fra andre offentlige myndigheder. Oplysningerne kan indhentes til brug for behandlingen af en enkelt sag eller til brug for generel kontrol. Oplysningerne kan samkøres med data fra myndighedens egne it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for at yde hjælp er opfyldt, herunder med henblik på efterfølgende kontrol. Bestemmelsen gælder når kommuner og klageinstanser behandler og afgør sager på de områder, der er omfattet af retssikkerhedsloven.

Ved lov nr. 404 af 8. maj 2006 (L 120, FT A 3506, B 805, C 466) blev det samtidig med lov om et indkomstregister fastsat i retssikkerhedslovens § 11 a, at myndighederne kan og - i det omfang oplysningerne findes i indkomstregisteret - skal indhente disse økonomiske oplysninger fra indkomstregistret.

For visse sociale ydelser gælder imidlertid, at ydelsen er afhængig af indkomstforholdene også hos andre end ansøgeren og en evt. ægtefælle. Det gælder ikke mindst boligsikring og boligydelse, der efter lov om individuel boligstøtte beregnes af kommunerne på grundlag af hele husstandens indkomst, dvs. indkomst fra ansøgeren, ægtefælle, hjemmeboende børn og andre, som f.eks. en samlever, der har fast ophold i boligen uden at være logerende. Også i andre love er der eksempler på, at en ydelse er afhængig af økonomien for andre end ansøgeren selv og en eventuel ægtefælle. Det gælder bl.a. lov om social pension og reglerne om friplads i lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge. Indkomstoplysninger om sådanne personers økonomiske forhold indhentes i dag ikke efter retssikkerhedsloven men efter de generelle regler i forvaltningsloven og persondataloven (jf. bemærkningerne til lovforslaget til retssikkerhedslovens § 11 a, L 138 2002-03 FT A 3387).

Retssikkerhedslovens regel om, at oplysningerne kan og så vidt muligt skal indhentes fra indkomstregistret, gælder altså ikke for samlevere og andre husstandsmedlemmer.

Det foreslås i forlængelse af lov nr. 404 af 8. maj 2006, at den eksisterende adgang i retssikkerhedsloven til uden samtykke at forlange økonomiske oplysninger om en ansøger og dennes ægtefælle udvides til også at omfatte nødvendige økonomiske oplysninger om ansøgerens eventuelle samlever og andre relevante husstandsmedlemmer. På denne måde sikres samtidig en klar samlet hjemmel i retssikkerhedsloven til at forlange de nødvendige økonomiske oplysninger om alle relevante husstandsmedlemmer til enkeltsagsbehandling og til kontrol, således at reglerne om myndighedernes indhentelse af økonomiske oplysninger i sociale sager fremgår samlet for borgerne af retssikkerhedslovens § 11 a.

2.3. Præcisering af beskæftigelseskravet ved opsat pension

Der foreslås indsat en bestemmelse i lov om social pension om, at kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at pensionen ikke kan opsættes, hvis det skønnes usandsynligt, at personen vil opfylde beskæftigelseskravet for optjening af en venteprocent, jf. § 15 d, stk. 1 og stk. 3. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne under pkt. 1.3. ovenfor.«

2.4. Redaktionelle ændringer

Lovforslaget indeholder endvidere enkelte redaktionelle ændringer.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Forslaget om tilsynstakst er udgiftsneutralt for det offentlige som helhed. Forslaget medfører alene, at der flyttes udgifter fra de private tilbuds beliggenhedskommune til de kommuner, der anvender pladserne i de private tilbud.

Forslaget om indhentelse af oplysninger fra indkomstregistret er en af flere forudsætninger for implementering af registret i kommunerne.

Implementeringen af indkomstregistret i kommunernes administration af kontante ydelser kommer til at forløbe i to faser. Den første fase, som indledes, når indkomstregistret sættes i drift, vil primært bestå i omlægninger af de kommunale it-systemer og sagsgange. Den næste fase vil bl.a. bestå i en tilpasning af de materielle bestemmelser i den sociale lovgivning, så de nødvendige indkomstoplysninger i videst muligt omfang kan hentes i indkomstregistret. Forslaget er en teknisk juridisk men samtidig grundlæggende forvaltningsretlig forudsætning for begge faser i implementeringen af registret i den kommunale sagsbehandling.

I den første fase er det blevet anslået af den tværministerielle arbejdsgruppe, at kommunerne vil kunne realisere procesbesparelser på ca. 36 mio. kr. i 2008 som følge af, at de ikke manuelt skal håndtere lønsedler m.v. Disse kommunale procesbesparelser er i henhold til kommune­økonomi­aftalen for 2007 undtaget fra DUT-princippet. Ifølge kommuneøkonomiaftalen foretages der således ikke bloktilskudsregulering ved digitaliseringsprojekter, hvor implementeringsforløbet i kommunerne har væsentlig betydning for realisering af effektiviseringspotentialet. Nærværende forslag er en af en række forudsætninger for, at besparelserne kan realiseres.

Forslaget om præcisering af regler om opsat pension har ingen væsentlige økonomiske eller administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner.

 4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget om takst har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

Forslaget om indhente af oplysninger fra indkomstregistret vil medvirke til at realisere registrets potentialer i form af administrative lettelser for borgerne.

I det omfang oplysninger om borgerens indkomstforhold findes i indkomstregistret, skal borgeren ikke aflevere oplysninger herom til offentlige myndigheder. Myndighederne vil kunne hente oplysningerne i indkomstregistret.

Anvendelse af data fra indkomstregistret vil endvidere kunne medføre, at borgerne får en hurtigere, lettere og mere korrekt sagsbehandling hos myndighederne.

Forslaget om præcisering af regler om opsat pension har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har været sendt til høring hos:

Statsministeriet, Finansministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Justitsministeriet, Skatteministeriet, Ministeriet for familie- og forbrugeranliggender, Beskæftigelsesministeriet, Arbejdsdirektoratet, Arbejdsmarkedsstyrelsen, Ankestyrelsen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Statsforvaltningsdirektørerne, Foreningen af statsforvaltningsjurister, Datatilsynet, Integrationsministeriet, Undervisningsministeriet, Danske Regioner, KL, Kommunernes Revision, Dansk Socialrådgiverforening, De Samvirkende Invalideorganisationer, Landsforeningen Ældre Sagen, Det Centrale Handicapråd, Ældremobiliseringen, Revisionsaktieselskabet af 1962, KMD, Socialchefforeningen, Foreningen af Børne- og Kulturchefer og Rigsrevisionen.

 

Sammenfattende skema over lovforslagets konsekvenser

 

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Overskriften til §§ 146 – 151 ændres som en konsekvens af forslagets affattelse af den nye § 149.

Til nr. 2

Forslaget til § 149, stk. 1, indebærer, at kommunalbestyrelser og regionsråd skal fastsætte en takst for deres udførelse af det generelle driftsorienterede tilsyn efter serviceloven. Hermed skabes størst mulig gennemskuelighed og sammenlignelighed mellem de private, herunder selvejende institutioner, regionale og kommunale tilbud efter serviceloven, herunder sammenlignelighed mellem tilbuddenes reelle udgifter. Kommuner og regioner skal efter de gældende regler indregne udgifter til det institutionelle tilsyn i taksterne for kommunale og regionale tilbud. Dermed bliver taksterne for disse tilbud højere end for tilsvarende private tilbud, som ikke indeholder udgifter til det driftsorienterede tilsyn. Med forslaget skabes der ligestilling mht. takstberegningen, hvilket vil forbedre den sociale service for borgeren, idet den faglige beslutning om valg af tilbud ikke skævvrides af udgiftstænkning.

Det generelle driftsorienterede tilsyn omfatter tilsyn med tilbuddet personale, bygninger og økonomi.

For kommunalbestyrelsen følger det generelle driftsorienterede tilsyn af servicelovens § 148 a. Tilsynet udføres af den stedlige kommunalbestyrelse, medmindre en anden kommunalbestyrelse eller et regionsråd har indgået en generel aftale om anvendelse af samtlige pladser i tilbuddet, eller tilbuddet er omfattet af regionsrådets generelle driftsorienterede tilsyn, der følger af servicelovens § 5, stk. 7.

Den takst for tilsynet, som kommunalbestyrelsen eller regionsrådet fastsætter, betales af det tilbud, der er omfattet af tilsynet og som modtager tilsynsydelsen. Tilbuddets udgift til taksten for tilsynet indgår i den takst, som en kommune skal betale for at bruge tilbuddet. Udgiften afholdes dermed endeligt af den kommune, der visiterer til tilbuddet. Forslaget giver dermed en mere retfærdig fordeling af udgifterne til tilsyn med private tilbud, idet det med forslaget bliver de kommuner, som bruger tilbuddet, som betaler, og ikke den kommune, som tilbuddet ligger i. Det vil mindske modstand fra kommuner mod at have mange private tilbud, som bruges af andre kommuner, liggende i kommunen, hvilket vil medvirke til at opretholde et bredt spek­trum af såvel offentlige som private tilbud til gavn for borgeren.

Reglerne om mellemkommunal refusion og reglerne om statsrefusion for forsorgshjem og kvindekrisecentre efter servicelovens §§ 109-110 indebærer, at kommunens udgift til taksten for tilsynet er omfattet af den refusion, en opholdskommune har ret til samt den statsrefusion der ydes ved tilbud efter §§ 109 og 110.

Forslaget til § 149, stk. 2, indebærer, at taksten skal beregnes med udgangspunkt i de gennemsnitlige omkostninger ved gennemførelsen af tilsynet. Disse omkostninger omfatter både de praktiske opgaver, der er forbundet med at varetage og gennemføre tilsynet, og de administrative opgaver, der er en del af udøvelsen af det generelle driftsorienterede tilsyn, heri andelen af central ledelse og administration. Taksten kan dog ikke overstige udgiften ved tilsyn for tilsvarende kommunale tilbud.

Med forslaget til § 149, stk. 3, får socialministeren hjemmel til at kunne fastsætte regler i en bekendtgørelse om takstberegningen. Denne hjemmel udmøntes, hvis der i praksis opstår behov for en mere detaljeret regulering.   

Til nr. 3

Den foreslåede ændring er en redaktionel konsekvens af lov om dag-, fritids- og klubtilbud til børn og unge (lov nr. 501 af 6. juli 2007), hvori bl.a. servicelovens § 38 er ophævet. Forslaget indebærer, at den overflødige henvisning i lovens § 165 til den ophævede § 38 udgår.

Til § 2

Til nr. 1

Ændringen er redaktionel. Ved lov nr. 574 af 24. juni 2005 er henvisningen i retssikkerhedslovens § 9 c til servicelovens bestemmelse om plejehjem og beskyttede boliger ved en fejl angivet til § 191. Ændringen indebærer, at der henvises til den gældende bestemmelse om plejehjem og beskyttede boliger, § 192.

Til nr. 2 og 3

Det foreslås, at nødvendige økonomiske oplysninger om alle relevante husstandsmedlemmer kan kræves af myndighederne efter reglerne i retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 2 og 3. En kommune kan herefter uden samtykke kræve sådanne nødvendige økonomiske oplysninger til brug for behandlingen af en enkelt sag og til brug for generel kontrol. Oplysningerne kan samkøres med og sammenstilles med data fra kommunens egne eller andre myndigheders it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for at yde hjælp er opfyldt, herunder med henblik på efterfølgende kontrol. Den myndighed, der har brug for oplysningerne, kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregistret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, og findes oplysningerne i registret, skal de hentes herfra.

Om baggrunden for forslaget og om gældende ret henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til nr. 4 og 5

Ændringen er redaktionel.

Hjemmelen til at træffe afgørelser efter § 3, stk. 4 i lov om aktiv socialpolitik er fra den 1. september 2007 ved kongelig resolution overført til Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, jf. bekendtgørelse nr. .. af … Afgørelser efter denne bestemmelse kan derfor ikke længere træffes af Sikringsstyrelsen. Bestemmelsen om behandling af klager over Sikringsstyrelsens afgørelser foreslås derfor ophævet som overflødig.

Til § 3

Til nr. 1 og 2

Der foreslås, at kommunalbestyrelsen skal kunne træffe beslutning om, at pensionen ikke kan opsættes, hvis det skønnes usandsynligt, at personen vil opfylde beskæftigelseskravet for optjening af en venteprocent, jf. § 15 d, stk. 1 og stk. 3.  Dette skøn kan være baseret på, at det på forhånd er klart, at personen ikke agter at opfylde beskæftigelseskravet, eller at personen ikke har mulighed herfor. Kommunen kan i denne forbindelse lægge vægt på borgerens egne erklæringer eller hidtidige beskæftigelsesomfang.

Redaktionel bemærkning: Den i § 15 a, stk. 1, anførte aldersgrænse på ”det fyldte 65. år” er ved lov nr. 1586 af 20. december 2006 (gradvis forhøjelse af folkepensionsalderen til 67 år m.v.) blevet ændret til ”folkepensionsalderen” med virkning fra 1. juli 2009. Den ved dette forslag foreslåede ændring af § 15 a, stk. 1, forslås at træde i kraft 1. januar 2008, og ændringen relaterer sig således til den gældende affattelse af § 15 a, stk. 1, ikke til den omtalte affattelse efter 1. juli 2009. Forslaget nødvendiggør ikke nogen konsekvensændringer i forhold til lov nr. 1586 af 20. december 2006.

 

Til § 4

 

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2008.

Oplysninger om alle relevante husstandsmedlemmer, kan hermed, i det omfang oplysningerne findes i indkomstregistret, indhentes herfra, når registret tages i anvendelse i begyndelsen af 2008.

 

+++Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering		Lovforslaget
1. Opfølgning og tilsyn		§ 1 I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 58 af 18. januar 2007, som senest ændret ved lov nr. 545 af 6. juni 2007, foretages følgende ændring:   1. Overskriften før § 146 affattes sÃ¥ledes: »Opfølgning, tilsyn og takst for tilsynet«.   2. Efter § 148 a indsættes: Ȥ 149. Kommunalbestyrelsen og regionsrÃ¥det fastsætter en takst for det generelle driftsorienterede tilsyn, jf. § 5, stk. 7 og § 148 a. Taksten afholdes af de tilbud, der er omfattet af tilsynet. Stk. 2. Taksten efter stk. 1 skal beregnes med udgangspunkt i de gennemsnitlige omkostninger ved gennemførelsen af tilsynet. Taksten kan dog ikke overstige udgiften ved tilsyn for egne tilsvarende kommunale tilbud.. Stk. 3. Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om takstberegningen.« Â
		§ 2 I lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 56 af 18. januar 2007, som senest ændret ved lov nr. 546 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:
§ 9 c. Opholdskommunen har ret til at fÃ¥ dækket sin andel af udgifterne til hjælp efter lov om social service, lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om individuel boligstøtte, § 52, stk. 1, i lov om social pension og § 50, stk. 1, i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v. af den tidligere opholdskommune efter stk. 2-5. Stk. 2. Opholdskommunen har ret til refusion, nÃ¥r den tidligere kommune eller anden offentlig myndighed har medvirket til, at en person fÃ¥r ophold i 1) boformer efter §§ 107-110 og 191 i lov om social service, 2) boliger efter § 115, stk. 4, jf. § 105, stk. 2, i lov om almene boliger m.v., 3) institutioner under sygehusvæsenet, 4) institutioner under Kriminalforsorgen, 5) boliger, boformer m.v., der træder i stedet for og kan sidestilles med boformer m.v. under nr. 1-4, eller 6) anbringelsessteder for børn og unge efter Â§Â§ 67 og 142 i lov om social service.		1. I § 9 c, stk. 2, nr. 1, ændres »191« til: »192«.
§ 11 a. Myndigheden kan efter forudgÃ¥ende samtykke fra den, der søger om eller fÃ¥r hjælp, forlange, at andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, autoriserede sundhedspersoner i øvrigt og personer, der handler pÃ¥ disses ansvar, arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere og private, der udfører opgaver for det offentlige, giver oplysninger om den pÃ¥gældende, der er nødvendige for at behandle sagen. Dette gælder ogsÃ¥ oplysninger om en persons rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, ligesom myndigheden kan indhente lægejournaler, sygehusjournaler eller udskrifter heraf. Myndigheden kan forlange, at der optages retsligt forhør i overensstemmelse med retsplejelovens § 1018, hvis oplysningerne ikke videregives. Stk. 2. Myndigheden kan uden samtykke til brug for behandlingen af en enkelt sag eller til brug for generel kontrol kræve oplysninger om økonomiske forhold om den, der ansøger om eller fÃ¥r hjælp, og dennes ægtefælle, fra andre offentlige myndigheder samt fra arbejdsløshedskasser. Oplysninger kan samkøres og sammenstilles med data fra myndighedens egne, andre myndigheders og arbejdsløshedskassers it-systemer, nÃ¥r dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for at yde hjælp er opfyldt, herunder med henblik pÃ¥ efterfølgende kontrol af, om der er sket fejl eller misbrug i forbindelse med ydelse af hjælp. Oplysningerne kan indhentes, selv om den person, som oplysningerne vedrører, ikke bor i den kommune, som indhenter oplysningerne. Stk. 3. Myndigheden kan fÃ¥ terminaladgang til de nødvendige oplysninger som nævnt i stk.1 og 2 i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. I det omfang oplysningerne som nævnt i stk. 1 eller 2 findes i indkomstregisteret, skal myndigheden indhente oplysningerne herfra. Stk. 4. Ved klage til det sociale nævn, beskæftigelsesankenævnet eller Ankestyrelsen og ved behandlingen af sager i Den Sociale Sikringsstyrelse kan samtykke til at indhente oplysninger efter § 11 a, stk. 1, indhentes ved, at borgeren i den skriftlige bekræftelse af, at en klage er modtaget, bliver gjort opmærksom pÃ¥, hvilke typer af oplysninger det kan blive nødvendigt at indhente, og fÃ¥r en frist til eventuelt at gøre indsigelse imod dette.		2. I § 11 a, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter Ⱦgtefælle«: »eller samlever«.   3. I § 11, a, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.: »Tilsvarende kan økonomiske oplysninger indhentes om andre husstandsmedlemmer.«
§ 64. Følgende afgørelser, der træffes af Den Sociale Sikringsstyrelse, kan indbringes for Ankestyrelsen: 1) Afgørelser om hjælp til udlændinge efter § 3, stk. 4, i lov om aktiv socialpolitik. 2) Afgørelser om hjælp til danskere i udlandet efter § 6 i lov om aktiv socialpolitik. 3) Afgørelser om efterlevelseshjælp til personer, som efter RÃ¥dets forordning nr. 1408/71 og den tilhørende EØS-aftale er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, jf. § 85 a, stk. 8, jf. stk. 9, i lov om aktiv socialpolitik. 4) Afgørelser om ret til pension i udlandet efter § 3, stk. 4, og § 62 i lov om social pension, og § 3, stk. 3, og § 56 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.. 5) Afgørelser om, hvilket lands lovgivning der skal anvendes efter reglerne i EF-forordning nr. 1408/71, Nordisk Konvention om Social Sikring og de tosidede aftaler om social sikring, som Danmark har indgÃ¥et med andre lande, bortset fra afgørelser om indgÃ¥else af aftaler med et eller flere lande med henblik pÃ¥ fravigelse heraf. Stk. 2. Den person, som afgørelsen vedrører, kan klage over afgørelserne efter stk. 1. Kommunen kan klage over en afgørelse efter stk. 1, nr. 1[ael1] .		4. § 64, stk. 1, nr. 1, ophæves. Nr. 2-5 bliver herefter nr. 1-4.   5. § 64, stk. 2, 2. pkt., ophæves.
		§ 3 I lov om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 484 af 29. maj 2007, som ændret ved lov nr. 1586 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer:
§ 15 a. Personer, der opfylder betingelserne i kapitel 1 for ret til folkepension, kan opsætte udbetalingen af folkepension til et tidspunkt, der ligger efter det fyldte 65. Ã¥r. Stk. 2. I opsætningsperioden optjenes en venteprocent til beregning af tillæg for opsat pension, jf. §§ 15 d-15 f.		1. I § 15 a, stk. 1, ændres: »det fyldte 65. Ã¥r.« til: »det fyldte 65. Ã¥r, jf. dog stk. 2«. 2. Efter § 15 a, indsættes efter stk. 1 som nyt stykke: »Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at pensionen ikke kan opsættes, hvis det skønnes usandsynligt, at beskæftigelseskravet for optjening af en venteprocent, jf. § 15 d, stk. 1 og stk. 3, ikke vil blive opfyldt. « Stk. 2 bliver herefter stk. 3.
		§ 4 Loven træder i kraft den 1. januar 2008.