Folketinget — Socialudvalget

Christiansborg, den 4. september 2007

 

Til

udvalgets medlemmer og stedfortrædere.

 

Foreløbigt program for Socialudvalgets studietur om udsatte grupper

Til brug for udvalgsmødet den 5. september 2007 følger et foreløbigt program for Socialudvalgets studietur om udsatte grupper den 12. oktober 2007.

 

9.00                  Afgang fra Christiansborg

 

9.30-10.30       Frelsens Hærs Krisecenter Svendebjerggård, Hvidovre

Svendebjerggård er et midlertidigt botilbud for kvinder, mænd og par, med og uden børn, som har akut behov for ophold for eksempel på grund af samlivskrise (se evt. http://www.svendebjerggaard-kbhamt.dk/). Socialudvalget får en rundvisning på stedet og orienteres om dets værdigrundlag, målgrupper, daglige arbejde m.v.

 

11.00-13.00     Blå Kors Pensionat, Taastrup – inkl. frokost

Pensionatet er et midlertidigt botilbud til hjemløse kvinder og mænd (se evt. http://www.taastrup-p.blaakors.dk/). Socialudvalget vil blive orienteret om pensionatets målgruppe, metodik og værdigrundlag samt om stedets erfaringer med effektmåling. Derudover vil pensionatet give sit bud på fremtidens udfordringer inden for hjemløseområdet. På dagen vil der være beboere til stede, som også vil svare på spørgsmål.

  

13.15-14.30     KABS, Glostrup

KABS er et behandlingscenter for stofmisbrugere. Opgaverne er rådgivning om stoffer, behandling af alle former for stofbrug og en række forsknings- og udviklingsprojekter (se evt. http://www.kabs.dk/).

 

14.30                Hjemtransport

 

 

 

Med venlig hilsen

Trine Toftgaard Lund,

udvalgssekretær.