København den 14. august 2007
Til Folketingets socialudvalg
På vegne af Familieplejen Danmark søger jeg hermed foretræde for socialudvalget for at fortælle, hvad der ligger bag vores satspuljeansøgning om dokumentation og kvalitetsforbedring på familieplejeområdet.
Kort begrundelse for ansøgningen: Efter anbringelsesreformen fra 2005 har det været meget tavst omkring plejebørns forhold – selvom plejebørn udgør over halvdelen af landets godt 14.000 anbragte børn og unge.
Plejeanbringelser kæmper med de samme problemer som andre anbringelser – sammenbrud, mange skift, dårlig skolegang, ringe udsigter til uddannelse, manglende selvværd etc. etc. Ydermere er plejebørn mere usynlige end andre anbragte – indtil den dag deres anbringelse bryder sammen..
Dette ikke sagt for at forklejne den store indsats, kommuner, familieplejekonsulenter og plejeforældre gør – men der mangler noget! Vi kan alle læse det ud af statistikkerne – men vi kan også se det på vores hjemmeside for plejebørn, hvor indlæg som dette fra et 18-årigt tidligere plejebarn ikke er usædvanlige:
“Jeg føler mig fortabt, alene, vraget, føler ingen kan bruge mig til noget, og at ingen ville undvære mig, hvis jeg ikke var pÃ¥ jorden mere. Hver dag tænker jeg pÃ¥ selvmord. NÃ¥r jeg sidder i en bil, ønsker jeg at køre galt, men at jeg er den eneste, der dør, og der ikke sker noget med de andre. Jeg tænker, at jeg vil hoppe ud foran biler, busser, lastbiler. Det er tanker, der er i mit hoved i hverdagen, men ingen ved det. Jeg tror aldrig, jeg kan fÃ¥ et normalt liv med familie og børn og pis og lort. Rent ud sagt ville jeg ønske, at jeg bare kunne forsvinde, men den anden halvdel af mig vil være her.â€
Vores projekt handler om at træne familieplejekonsulenter i at opstille effektmål, delmål og såkaldte indikatorer – og samtidig lære både dem og plejefamilierne at dokumentere dette arbejde, så man langt bedre end i dag kan finde ud af, hvad der virker, hvornår noget ikke virker – og blive i stand til i en dialog med kommunen at få justeret kursen. Det overordnede mål er at forbedre tilværelsen for de plejebørn, der i dag både under deres anbringelse og i deres voksentilværelse har langt dårligere odds for at klare sig her i livet både ift. familieliv, arbejdsliv og generelt end andre mennesker.
Vores projekt er stort – det omhandler godt 700 plejebørn (heraf 48 netværksanbringelser), 550 aflastningsbørn og 320 plejebørn, der har overvåget eller støttet samvær med deres egne forældre. Det omfatter også træning af vores cirka 120 familieplejekonsulenter og alle de plejefamilier – 1300 – vi har knyttet til os. Projektet er treårigt og har et finansieringsbehov på 9,2 mio. kr.
Jeg håber, at jeg får lejlighed til at møde udvalget og gå lidt mere i dybden med vores ansøgning.
Venlig hilsen
Sekretariatsleder Kirsten Holm-Petersen
Familieplejen Danmark
Vesterbrogade 24, 2.sal
1620 København V
Mobil 40958803
Familieplejen Danmark er en paraplyorganisation for 10 selvejende organisationer i Danmark, der blandt andet arbejder med matchning og tilsyn med familieplejeforhold, uddannelse af plejefamilier, børnesamtaler, familiearbejde etc. Vores organisationer har cirka 120 familieplejekonsulenter ansat – og vores direkte â€kunderâ€/samarbejdspartnere er landets kommuner.