Fra: Kai Evald [mailto:[email protected]] 
Sendt: 25. juli 2007 18:35
Til: Folketingets Administration
Emne: VS: Henvendelse til beskæftigelsesministeren
 
 
 
Folketinget
 
 
 
Nedenfor fremsender jeg korrespondance vedrørende de dokumenter, jeg den 22. juli 2007 fremsendte til folketingets arbejdsmarkedsudvalg og socialudvalg.
 
 
 
Jeg supplerer min henvendelse med nedenstående, som jeg mener må have udvalgsmedlemmernes interesse. 
 
 
 
Min henvendelse er registreret således:  AMU alm. del bilag 289
 
                                                          SOU  alm. del bilag 353
 
 
 
 Jeg håber nedenstående må indgå i sagen.
 
 
 
Mange venlige hilsner
 
Kai Evald
 
 
 
  _____  
 
Fra: Kai Evald [mailto:[email protected]] 
Sendt: 25. juli 2007 18:21
Til: 'Jannie Daugaard Petersen'
Emne: SV: Henvendelse til beskæftigelsesministeren
 
 
 
Jannie Daugaard Petersen
 
 
 
Det er med skuffelse, jeg læser det svar, du på beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens vegne giver på min henvendelse af 22. juli 2007.
 
 
 
At beskæftigelsesministeren betragter problematikken som et skattespørgsmål vidner om, at jeg ikke har formået at udtrykke mig med tilstrækkelig tydelighed. 
 
 
 
Som det fremgår af mine regneeksempler betaler jeg som førtidspensionist samme skat som alle andre. Men når jeg udnytter den resterende arbejdsevne – som min pension jo også er tilmålt efter – bliver jeg ramt af fradragsregler, som sammen med skatten betyder, at jeg alene har 25 kr. til rådighed af hver 100 kr., jeg tjener. Og det vel at mærke ved en samlet bruttoindtægt på knap 219.000 kr. årligt. 
 
 
 
Jeg har adskillige gange hørt beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen udtale, at samfundet har et stort behov for, at vi alle sammen udnytter vore erhvervsevner, og at vi også bliver nogle år ekstra på arbejdsmarkedet. Derfor mener jeg fortsat, at det må være et problem for beskæftigelsesministeren, når borgere, som gør, hvad regeringen ønsker, blot oplever at blive gjort til grin ved at få rådighed over 25 kr. hver gang de knokler og tjener 100 kr. 
 
 
 
I den forbindelse skal jeg så også lige understrege, at der er tale om en meget beskeden indkomst ved siden af pensionen, som slet ikke når op på en normal indtægt for en resterhvervsevne på mellem 50 og 33 %, som pensionen er udmålt efter. 
 
 
 
Men det er selvfølgelig helt op til ministeren og regeringen, hvordan man vil tackle problemet. 
 
 
 
Med venlig hilsen
 
Kai Evald