Den 22. juli 2007       

 

 

Kære Claus Hjort Frederiksen

 

Jeg er enig i regeringens politik, der går ud på, at vi alle sammen udnytter vores erhvervsevne bedst muligt og længst muligt.

 

Men for os, der på grund af sygdom har mistet en del af erhvervsevnen, er der ikke rigtig noget økonomisk udbytte ved at gøre en ekstra indsats med den arbejdsevne, der er i behold. Det er ellers hårdt tiltrængt, idet den sparsomme størrelse af pensionen ikke rækker til nogen ”guldrandet” tilværelse.

 

Jeg vil gerne illustrere forholdene med mit eget eksempel, som er dækkende for mange mennesker.

 

I 1997 blev jeg tilkendt alm. forhøjet førtidspension, fordi jeg havde mistet mellem 50 og 66 % af min sædvanlige arbejdsevne. Jeg måtte da ophøre med at praktisere på fuld tid som registreret revisor. I løbet af den første måned derefter var jeg imidlertid i deltidsarbejde igen.

 

Men økonomisk er det ikke særligt tillokkende at udnytte den mellem ½ og 1/3 arbejdsevne, jeg har i behold.

 

Af vedhæftede eksempel fremgår, at jeg med en arbejdsindtægt på 90.000 kr. ved siden af pensionen alene kan disponere over 31% af arbejdsindtægten.

 

Ser man på indtægten i intervallet mellem godt 51.000 kr. og 90.000 har jeg alene 25 kr. til forbrug for hver 100 kr., jeg tjener ekstra.

 

Det vil sige, at mennesker i min situation i praksis er underlagt en ”marginalbeskatning” på 75%.

 

For god ordens skyld skal jeg til regneeksemplet bemærke, at det særlige tillæg til førtidspensionen ikke er medtaget, idet det for mit vedkommende bortfaldt, da jeg fyldte 65 i sidste måned.

 

På trods af, at jeg egentlig har nået folkepensionsalderen, føler jeg stor lyst til fortsat at være aktiv og forsøde min tilværelse med en aktivitet, der også giver mulighed for et beskedent forbrug ud over det minimum, pensionen levner mulighed for.

 

Men jeg kan ikke undgå at føle mig til grin, når jeg oplever ”marginalbeskatningen” på 75 %. Det fremmer bestemt ikke lysten og motivationen.

 

Jeg sender samtidig dette til folketingets arbejdsmarkedsudvalg og socialudvalg i håb om, at det må bidrage til mere rimelige forhold for de, som fortsat må eksistere på den ”gamle” førtidspension.

 

 

Med venlig hilsen

Kai Evald