Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato: 11. juli 2007

 

 

 

Under henvisning til svaret på spørgsmål 124 til L 80 – forslag om lov om friplejeboliger – følger hermed socialministerens fremsendelse af Kammeradvokatens redegørelse om udbudskravet i loven.

 

­

 

Hermed fremsendes Kammeradvokatens redegørelse, der blev indhentet for at få Kammeradvokatens vurdering af, om udbuds- og genudbudskravene i friplejeboligloven er mere vidtgående, end det er nødvendigt i henhold til EU-retten.

 

Sammenfattende må det konkluderes, at Kammeradvokaten og Konkurrencestyrelsen er meget enige om fortolkningen af udbudskravene i EU-retten.

 

Kammeradvokaten peger dog på to forhold, som han mener, giver anledning til overvejelser. Det drejer sig dels om kravet om udbud i § 66 og dels om kontrakternes længde.

 

Kammeradvokaten vurderer, at EU-retten stiller krav om løbende konkurrenceudsættelse af friplejeboligkontrakter. Kammeradvokaten påpeger, at ”udbud” i § 66 i loven, er en skærpelse i forhold til en ”konkurrenceudsættelse”. Kammeradvokaten påpeger således generelt, at med ”udbud” følger krav om overholdelse af grundlæggende betingelser om udbudsbekendtgørelse, tilbudsrunde, tildelingskriterier m.v., mens ”konkurrenceudsættelse” kan tilrettelægges på andre måder- fx ved en direkte kontakt til et antal potentielle leverandører.

 

Kammeradvokaten tilføjer imidlertid, at konsekvensen af at miste en friplejeboligkontrakt tilsiger iagttagelse af formelle og på forhånd fastlagte udførlige regler.

 

Jeg har på baggrund af redegørelsen besluttet at fastholde kravet om udbud i lovens § 66 i stedet for et krav om konkurrenceudsættelse. Dette skyldes først og fremmest, at jeg vurderer, at forskellen på de to begreber må anses for at have begrænset betydning for friplejeboligleverandørene. Derudover mener jeg, ligesom Kammeradvokaten, at der til en konkurrenceudsættelse, hvor der er risiko for, at budgiver mister mere end blot kontrakten, bør være faste og forudsigelige formelle regler – og jeg mener, at et krav om udbud er egnet til at opfylde disse betingelser.

 

Efter Kammeradvokatens vurdering af kontrakternes længde er 10 år ikke vidtgående i forhold til EU-retten. Kammeradvokaten peger på, at længden beror på en konkret vurdering, og at det derfor kan overvejes, at indføre en mulighed for at fravige længden på 10 år. Jeg forstår Kammeradvokatens udtalelse således, at fravigelse er relevant i de tilfælde, hvor en konkret vurdering taler for en kortere kontraktlængde end 10 år.

 

Jeg finder, på baggrund af redegørelsen, ikke, at der er behov for at ændre på længden af kontrakterne. Udover hensynet til etableringen af friplejeboligerne - herunder låneoptagelse mv., der tilsiger en lang periode, så mener jeg også, at det er mest hensigtsmæssigt, hvis friplejeboligleverandørene på forhånd ved, hvor lang kontraktsperioden er.

 

Redegørelsen giver mig således samlet set ikke anledning til at ændre friplejeboligloven.

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

/ Jakob Jensen

 

 

 

Bilag vedlagt:

 

Kammeradvokatens redegørelse af 25. juni 2007