Fra: Tilde [mailto:[email protected]]
Sendt: 11. april 2007 20:56
Til: Pia Kristensen
Emne: Hjælp til børn af alkoholikere
Til Pia Kristensen og Folketingets Socialudvalg
Vi er en frivillig rådgivning for misbrugere og deres familer i Svendborg, som gerne vil invitere Folketingets socialudvalg på besøg hos os. Vi er rigtig glade for alle de mange penge, som er sat af til at afbøde for misbrugsfamiliernes problemer i Danmark i de næste år. Men vi er også nervøse for, at en stor del af midlerne ikke kommer disse familier tilgode alligevel. Vi arbejder meget direkte med målgruppen og ser mange eksempler på, at pengene forsvinder i møder og diskussioner og fine målsætninger, mens børnene stadig render rundt og skal klare sig selv på bedste beskub.
Vi har en masse erfaringer omkring at nå ud til - og især ind - til disse mennesker - særligt børnene og de unge. Vi har gode erfaringer med at inddrage mennesker, der selv har prøvet at stå i problemerne i behandlingen, samt at behandle hele familien under samme tag. Vi vil rigtig gerne have at vores 12 års erfaringer på området kunne komme resten af landet tilgode.
Derfor håber vi, at I kan afse tid til at komme på et besøg hos os i nærmeste fremtid.
Med venlig hilsen
Tilde Louise Carlsen
Informationsmedarbejder
Tur/Retur i Svendborg
62 80 07 01 / 62 24 48 06 / 41 11 56 67