Folketingets Socialudvalg

 

 

 

 

 

Dato:  11. oktober 2006

 

 

 

 

Orientering om lovovervågning af §§ 29 og 29 a i lov om social service om regler om pasning i hjemmet af børn med handicap – i 5 eksemplarer.

 

­

 

 

Det har i bemærkningerne til lovforslag nr. L 7, Folketingssamling 2002-03, om forbedring af regler om pasning i hjemmet af børn med handicap, været forudsat, at lovforslaget skulle omfattes af lovovervågning. 

 

Hermed følger min redegørelse i forbindelse med lovovervågningen og Rapport om lovovervågning af §§ 29 og 29 a i lov om social service om regler om pasning i hjemmet af børn med handicap. Rapporten er udarbejdet af Styrelsen for Social Service.

 

Samtidig vedlægger jeg et orienteringsbrev til kommunerne m.fl. med henstilling om at være opmærksomme på bestemmelserne om den supplerende ydelse og indbetaling til pensionsordning.

 

 

 

 

Eva Kjer Hansen

 

 

 

/Karin Ingemann

 

 

 

Bilag vedlagt:

 

1. Redegørelse i forbindelse med lovovervågningen.
2. Rapport om lovovervågning af §§ 29 og 29 a i lov om social service.
3. Orienteringsbrev til kommunerne m.fl.

Socialministeriet

Handicapenheden

J.nr. 222-1842

kpu                                                                                                            april 2006      

 

 

 

 

Redegørelse i forbindelse med lovovervågning af §§ 29 og 29 a i lov om social service om regler om pasning i hjemmet af børn med handicap

 

1. Indledning

 

Baggrund

 

Ændringerne af §§ 29 og 29 a i lov om social service blev gennemført med virkning fra den 1. januar 2003, jf. lov nr. 1066 af 17. december 2002. Lovændringen havde til formål at ajourføre og justere reglerne om hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste med det sigte at ligestille familier med børn med handicap i videst muligt omfang med andre børnefamilier.

 

Lovændringen er en opfølgning på en rapport fra 2000 fra en arbejdsgruppe om forholdet mellem servicelovens regler om tabt arbejdsfortjeneste og Beskæftigelsesministeriets regler om A-dagpenge, ferielovgivningen m.v.

 

Lovændringen regulerer et område, hvor der ikke tidligere har eksisteret lovgivning.

 

Der har ved overvågningen bl.a. været fokus på,

1. Hvor mange med tabt arbejdsfortjeneste, der bliver ledige og efterfølgende modtager den supplerende ydelse, der blev indført med lovændringen, og
2. Evt. problemer i forbindelsen med administrationen af ordningen, der berører flere regelsæt.

 

Som led i overvågningen har Styrelsen for Social Service for Socialministeriet udarbejdet en rapport baseret på en undersøgelse omfattende regnskabsåret 2004. Rapporten følger vedlagt som bilag.

 

 

2. Hørte organisationer og myndigheder

 

Det Danske Advokatsamfund

Akademikernes Centralorganisation

Amtsrådsforeningen

Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP-Huset)

Beskæftigelsesministeriet/Arbejdsdirektoratet

Børnerådet

Center for Ligebehandling af Handicappede

Center for Små Handicapgrupper

Centralorganisationernes Fællesudvalg

Dansk Arbejdsgiverforening (DA)

De Samvirkende Invalideorganisationer

Ankestyrelsen

Det Centrale Handicapråd

Finansministeriet

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

FOA

Frederiksberg Kommune

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd

Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Justitsministeriet

Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte

Kommunernes Landsforening

Kontaktudvalget for Små og Mindre Sygdoms- og handicapforeninger (Nu Sjældne Diagnoser)

Kræftens Bekæmpelse

Københavns Kommune

Landsorganisationen i Danmark

Ledernes Hovedorganisation

Ligestillingsafdelingen i Socialministeriet

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger

Skatteministeriet

Socialchefforeningen

Statsministeriet

Økonomi- og Erhvervsministeriet

 

 

Sammenfatning af de hørte parters holdning til, hvorvidt loven lever op til de konkrete målsætninger

 

Der er kommet høringssvar fra følgende myndigheder og organisationer:

 

• Det Danske Advokatsamfund
• Arbejdsdirektoratet
• Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP-Huset)
• Det Centrale HandicaprÃ¥d og Center for Ligebehandling af Handicappede
• De Samvirkende Invalideorganisationer
• Indenrigs- og Sundhedsministeriet
• Kræftens Bekæmpelse
• Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte
• Ledernes Hovedorganisation
• Skatteministeriet

 

Det Centrale Handicapråd og Center for Ligebehandling af Handicappede, De Samvirkende Invalideorganisationer (DSI) og Kræftens Bekæmpelse har haft bemærkninger til rapporten, som nedenfor er sammenfattet.

 

 

Det Centrale Handicapråd og Center for Ligebehandling af Handicappede

Det Centrale Handicapråd og Center for Ligebehandling af Handicappede henviser til Deres oprindelige høringssvar til lovændringen. Her blev det bemærket, at tidsbegrænsningen på 3 måneder burde udvides, og gerne følge reglerne i lov om arbejdsløshed.

 

DSI

DSI mangler sammenhæng til Danmarks Statistik i relation til 29 a. [Ministeriet bemærker hertil, at der ikke foreligger tal om § 29 a i Danmarks Statistik.]

 

DSI bemærker, at det er vanskeligt at konkludere på ordningen grundet det lave antal personer på supplerende ydelse efter § 29a i serviceloven. Spørgsmålet er, om det lave antal skal ses i relation til fx, at kommunerne selv skal afholde udgifterne 100 pct., eller der ikke gives information om ordningen.

 

Endvidere bemærker DSI, at forventningen til brugen af ordningen var af en helt anden karakter ved vedtagelsen af loven, og undrer sig over, at dette ikke bemærkes i rapporten.

 

Mht. pensionsordninger bemærker DSI, at der kun er indbetalt penge til en ordning for halvdelen af modtagerne af tabt arbejdsfortjeneste. Igen hænger dette ikke sammen med forventningerne, da loven blev vedtaget.

 

Endelig finder DSI, at brugerperspektivet mangler i rapporten.

 

Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse undrer sig over, at der kun er indbetalt penge til en ordning for halvdelen af modtagerne af tabt arbejdsfortjeneste

 

Endvidere finder Kræftens Bekæmpelse det glædeligt, at der ikke er flere, der får behov for den supplerede ydelse, og at flertallet af disse kommer i beskæftigelse.

 

Kræftens Bekæmpelse bemærker endvidere, at det kunne overvejes at forlænge perioden, der giver ret til den supplerende ydelse.

 

Samlet finder Kræftens Bekæmpelse, at de forbedringer, der er gennemført, har medført en mærkbar forbedring af forholdene for de forældre, der benytter sig af ordningen med tabt arbejdsfortjeneste.

 

 

3. Ministeriets vurdering af, hvorvidt lovændringen lever op til de konkrete målsætninger

 

Der er i forhold til forventningerne ved behandlingen af lovændringen alene et lavt niveau med hensyn til

1. Udbetaling af den supplerende ydelse efter servicelovens § 29 a i forbindelse med ledighed for personen, der modtager tabt arbejdsfortjeneste og
2. Indbetaling til en pensionsordning.

 

Ministeriet har ikke dokumentation for, hvad årsagerne hertil måtte være. For personer, der er tjenestemænd, kan en manglende indbetaling måske ses i sammenhæng med overvejelser om ændring af reglerne om fuld optjening af pensionsalder ved indbetaling af kommunale bidrag, jf. servicelovens § 29, således at indbetalingen har været udskudt. (Lovforslag om ændrede regler, der giver en sådan adgang, er fremsat i samlingen 2005-06).

 

Ministeriet kan ikke afvise, således som det også har været nævnt i høringssvar, at der er behov for mere information om reglerne.

 

 

4. Konklusion

 

De modtagne bemærkninger og ministeriets vurdering fører ikke til forslag om, at loven skal justeres.

 

Med hensyn til muligheden for at forlænge perioden for den særlige supplerende ydelse bemærkes, at de eksisterende regler efter regeringens vurdering er et udtryk for en rimelig balance mellem på den ene side hensynet til familierne og på den anden side hensynet til at sikre, at arbejdsløshedsforsikringens overordnede formål fortsat tilgodeses.

 

Ministeriet kan som nævnt ikke afvise, at der er behov for mere information om reglerne. Ministeriet vil orientere kommunerne om at være opmærksomme på bestemmelserne om den supplerende ydelse og indbetaling til en pensionsordning.

 

Samtlige kommuner m.fl.

 

 

 

Orientering om ydelser til børn og unge med handicap efter servicelovens §§ 28, 29 og 29 a (merudgifter, tabt arbejdsfortjeneste og særligt supplerende tilskud).

 

 

 

Ministeriet har fundet baggrund for at give en supplerende orientering om ydelser til børn og unge med handicap.

 

 

Om servicelovens §§ 29 og 29 a

 

Ministeriet har netop afgivet en redegørelse til Folketingets Socialudvalg om lovovervågning af §§ 29 og 29 a.

 

Lovovervågningen viser, at antallet af personer, der har fået nytte af bestemmelsernes er mindre end, hvad der blev lagt til grund ved udarbejdelsen af lovforslaget. Det gælder både indbetaling til en pensionsordning og udbetaling af den supplerende ydelse efter § 29. Lovovervågningen har ikke vist, hvad der er baggrunden.

 

For personer, der er tjenestemænd, kan en manglende indbetaling måske ses i sammenhæng med overvejelser om ændring af reglerne om fuld optjening af pensionsalder ved indbetaling af kommunale bidrag, jf. servicelovens § 29, så indbetalingen har været udskudt. Lovforslag, der giver en sådan adgang, blev vedtaget i Folketinget i sidste folketingssamling, den 25. april 2006.

 

Der kan også være behov for mere opmærksomhed om reglerne, det har bl.a. været fremhævet i høringssvarene.

 

Kommunerne bør derfor være opmærksomme på bestemmelserne om den supplerende ydelse og indbetaling til en pensionsordning.

 

 

Om servicelovens § 28 (merudgifter)

 

Der har over for ministeriet, bl.a. fra Rigsrevisionen, været fremhævet, at der i kommunerne er usikkerhed om dokumentationskravet for merudgifter efter servicelovens § 28 til børn og unge med handicap.

 

Merudgifterne kan fastsættes på grundlag af sandsynliggjorte eller dokumenterede udgifter, som det fremgår af § 4 i bekendtgørelsen (nr. 146 af 6. marts 2003.)

 

At merudgifterne skal være sandsynliggjorte betyder, at der skal laves et overslag over omfanget af de behov, som barnet efter al sandsynlighed vil få i det kommende år, og hvad det medfører af udgifter. Udgifter, som forældrene kan dokumentere, skal selvfølgelig indgå i det merudgiftsbeløb, der udmåles.

 

Modtageren af ydelsen bør ved opfølgningen kunne dokumentere de væsentligste udgifter, vedkommende har haft, siden ydelsen blev fastsat. Det vil gøre det nemmere at få fastsat en rimelig merudgiftsydelse.

 

Socialministeriet har noteret sig, at Ankestyrelsen i forhold til merudgifter efter servicelovens § 84, der udmåles ud fra sandsynliggjorte udgifter, i afgørelsen SM C – 31 – 06 om sandsynliggørelse, bl.a. udtaler:

 

 

Ministeriets redegørelse om lovovervågningen kan læses på www.social.dk.

 

 

Med venlig hilsen

 

 

 

 

Karin Ingemann