Kan vi være det bekendt? Samfundet forværrer handicappet for 1178 stærkt plejekrævende mennesker under 67 år – og det er for mange.

 

I dagens Danmark er det et grundlæggende princip, at liv skal bevares for enhver pris hvad enten det drejer sig om nyfødte børn eller voksne der bliver ofre for en trafikulykke eller and. Men hvad er det for et liv der bevares til? Vi taler i denne sammenhæng om en gruppe mennesker, hvis funktionsnedsættelse er af en sådan karakter, at de er afhængige af hjælp døgnet rundt og som igennem mange år har været udsat for en meget ulige behandling, til trods for de muligheder som lovgivningen rummer. Ja vel – de har tag over hovedet og lever under betryggende plejemæssige forhold, men man kan spørge sig selv hvad det er for et liv, de har fået tilbudt, og om det er et liv man vil være bekendt at tilbyde egne børn og familie.

 

Ifølge Jyllands Posten og Politiken den 24/1 2007 bor der i dag i Danmark 539 mennesker under 60 år og i alt 1178 mennesker under 67 år på plejehjem, dvs. i boliger der er beregnet for stærkt plejekrævende ældre mennesker, hvor mange må formodes at være et godt stykke op i 80’erne.

 

Ældreboliger/plejehjem er baseret på en tilværelse, værdier og rutiner, der er i overensstemmelse med de behov som stærkt plejekrævende ældre over 65 år formodes at have, og først og fremmest tænkt som kommunernes tilbud om bolig til ældre, der på grund af alder ikke længere er i stand til at bo i eget hjem.

 

I Politiken den 25/1 2007 nedtoner Kommunernes Landsforeningen problemet med unge beboere på plejehjem til at ”at skyde gråspurve med kanoner.”

 

Ifølge Tove Larsen, der er formand for KL’s Social- og Sundhedsudvalg er kritikken rejst på et fejlagtigt grundlag, og flere af de kommuner, der ifølge Danmarks Statistik skulle have en meget høj andel af folk under 60 år på plejehjem, genkender ikke disse tal.

 

Antallet af yngre mennesker der bor på plejehjem er (heldigvis) faldet gennem årene. Det blev på en konference i 2004 ”Fra Institution til bolig – og retur igen?” som Center for Ligebehandling af Handicappede afholdt i samarbejde med Udviklings- og Formidlingscentret på Handicapområdet (UFC Handicap), Landsforeningen LEV og Socialpædagogernes Landsforbund oplyst, at ca. 1500 yngre i alderen 18 – 65 boede på plejehjem.  

 

Man skal i denne sammenhæng huske på, at der er tale om yngre mennesker, som kommunerne tilsyneladende ikke har kunnet tilbyde andre muligheder, hvilket først og fremmest er egen bolig suppleret med hjælper-ordning. For nogle vil det muligvis være et godt tilbud at kunne bo i amtsligt/kommunalt botilbud hvor der bor jævnaldrende, men hvor tilbuddene naturligvis må være i overensstemmelse med aldersgruppen og derfor af andet indhold og karakter, end i et plejehjem for ældre.

 

Som ung er man optaget af at udforske tilværelsens muligheder, hvad enten det drejer sig om uddannelses- og karrieremuligheder, kærester mv. Man er kort sagt i den alder, hvor voksenidentiteten skal manifestere sig.  Man er på udkig efter alle de udfordringer der er i forbindelse med en personlig udvikling og sammenligner sig med andre jævnaldrende unge. Det gælder også unge/yngre mennesker uanset omfang og karakter af funktionsnedsættelsen og man kan spørge sig selv, hvor meget status det giver blandt jævnaldrende, hvis man fortæller, at man bor i ældrebolig – nok ikke noget der bidrager til at styrke identitet og livskvalitet.

 

I dagens samfund er uddannelse og beskæftigelse en stærk faktor i forbindelse med udvikling og identitet. Muligheder, som tilsyneladende ikke tilbydes de unge mennesker, der på grund af deres funktionsnedsættelse er tvunget til at bo i ældrebolig, på trods af at lige muligheder for handicappede gennem mange år har været og stadig er et grundlæggende princip i dansk handicappolitik.

 

Tove Larsen (KL) nævner, at nogle personer selv kan have valgt at bo på plejehjem for at være tæt på familie frem for at flytte til et egentlig botilbud til handicappede. Det kan selvfølgelig ikke afvises, men det ændrer ikke på at der er stor forskel på behov og tilbud i hverdagen for forskellige aldersgrupper.

 

Det er i denne sammenhæng ikke afgørende hvilken myndighed der varetager de enkelte opgaver, men at kvalitet og dermed tilbud og muligheder er i overensstemmelse med de muligheder der i øvrigt hersker i samfundet for de pågældende aldersgrupper, hvilket generelt betyder en selvstændig bolig.

 

Lise From

Uraniavej 5

1878 Frederiksberg C

25. januar 2007