Procedureregler
for åbne samråd
- I overensstemmelse med bestemmelsen i
Folketingets forretningsorden § 8, stk. 8, optages åbne samråd på cd-rom.
Der udarbejdes ikke skriftligt referat af samrådet på baggrund af
optagelsen, medmindre medlemmer, stedfortrædere eller ministre begærer
det.
- Journalister og øvrige tilhørere kan optage
samrådet på bånd eller lignende, hvis det kan ske uden at anbringe
mikrofoner på bordene.
- Der vil være adgang til tv-optagelser og
fotografering under samrådet i det omfang, det ikke er forstyrrende for
mødets afvikling.
- Samrådet afvikles i øvrigt på normal vis,
dvs. uden særlige taletidsregler.
- Samrådet vil være åbent for alle, men der
vil være et begrænset antal pladser til rådighed for offentligheden. Af
disse reserveres nogle få til pressen, mens de øvrige pladser tildeles
dem, der kommer først.
- Der udarbejdes en pressemeddelelse, hvori
procedurereglerne præciseres.