Skatteudvalget

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

 

                                                                                       Silkeborg den 12. februar 2007

 

 

Ang. ændring af aktie avancebeskatning

 

Tidligere (før 2000) var det ikke muligt for selvstændige at overføre et årligt beløb af virksom-hedens midler til en pensions opsparing. Den formentlig eneste anerkendte mulighed var at foretage en skattefri overførsel af midler til et Holdingselskab. I forbindelse med ejerens pen-sionering kunne selskabets udbytte/rente danne grundlag for en løbende pension. Ved selskabets opløsning vil Holdingselskabets kapital i stort omfang skulle anvendes til betaling af den udskudte skat, der blev overført ved Holdingselskabets dannelse.

 

Med den foreslåede ændring af avancebeskatningen forøges den udskudte skat med 4½% med tilbagevirkende kraft. Dette kan ikke være rimeligt, specielt ikke da metoden har været fuldt accepteret som en måde at sikre  selvstændige igangsættere en rimelig pension. Ekstraskatten kan selvfølgelig undgås ved at opløse selskabet i løbet af 2007, men så vil der fremover mangle en planlagt årlig pension .

 

Det er anført, at aktiekurserne vil stige på grund af indgrebet. For at det skulle have en positiv betydning, skulle Holding selskabets midler været investeret i de rigtige danske aktier ved forslagets fremsættelse (stigningen/faldet i kurserne startede formentligt kort efter forslagets frem-sættelse). Nedsættelsen af selskabsskatten vil kun være et lille plaster på såret.

 

Hvis avancebeskatningen øges til 47,5% må den eneste rimelige løsning være at lave en ”startsaldo” pr. 01.01.2007. Denne løsning er anvendt tidligere, bl. a. i forbindelse med forhøjelsen af beskatningen af kapitalpensioner fra 25 til 40%.

 

Jeg ved fra min revisor, at dette langt fra er en enkeltstående sag. Jeg håber derfor, at skatteudvalget vil medvirke til at finde en rimelig og fair ordning – TAK.

 

Med venlig hilsen

 

 

Mogens Sass-Petersen

[email protected]

 

Søvænget 8600

Silkeborg