Foretræde i Skatteudvalget, 21. februar 2007

 

 

Skattetekniske diskussioner om indberetning af sæddonorers vederlag kan få gennemgribende konsekvenser for sundhedsvæsenets nuværende behandlingstilbud til ufrivilligt barnløse.

Skitseringen af skattesagen suppleres nedenfor med en kort indføring i det aktuelle, opdaterede vidensgrundlag inden for ufrivillig barnløshed og sæddonation.

 

 

1. Skattesagen

• Cryos har gennem et par Ã¥r været i dialog med skattemyndighederne for at undgÃ¥, at donorernes vederlag bliver omfattet af den sÃ¥kaldte oplysningspligt 
• Oplysningspligten indebærer, at vederlaget i lighed med anden lønindkomst skal indberettes og derfor fremgÃ¥r af donorens skatteoplysninger. Dette betyder, at indtjeningen vil fremkomme i forbindelse med donorens kontakt med SKAT sÃ¥vel som Borgerbutikken i forbindelse med behandling af konkrete skatteforhold 
• Indtjeningen vil desuden fremkomme i de specielle tilfælde, hvor andre offentlige forvaltninger har adgang til skatteoplysningerne i forbindelse med deres sagsbehandling 
• 70 % af donorerne ønsker ikke at fortsætte i donorkorpset, hvis godtgørelsen fremgÃ¥r af selvangivelsen via skattemyndighederne
• Donor oplever det som et brud pÃ¥ den retssikrede anonymitet, sÃ¥fremt navn og CPR fremgÃ¥r af SKATs registre
• Tilkendegivelserne baseres pÃ¥ ønske om anonymitet frem for økonomisk vinding
• Det økonomiske skatteprovenu skal beregnes pÃ¥ baggrund af en samlet udbetaling pÃ¥ 1.029.421 kroner (2006)
• En yderste konsekvens af skattesagen kan være, at grundlaget for den nuværende sædleverance svinder, og at Cryos mÃ¥ lukke i Danmark. Tab af skatteprovenu vil da være 3-4.000.000 kroner per Ã¥r

 

Vil Skatteudvalget medvirke til at fjerne grundlaget for bevarelsen af det eksisterende donorkorps og dermed true forsyningssikkerheden for de barnløse?

 

 

2. Baggrund

2.1 Ufrivillig barnløshed

• Befolkningsundersøgelser fra Danmark viser, at mellem 15-25 % af dem, der forsøger at fÃ¥ børn, vil vise sig at være infertile
• Mindst 7,5 % af alle fødsler i Danmark (ca. 4.500) per Ã¥r er fremkommet af en form for fertilitetsbehandling
• Hos 30-40 % af de ufrivilligt barnløse ligger Ã¥rsagen hos manden

 

2.2 Sæddonation

• Mindst 10 % af samtlige behandlinger af barnløshed omfatter insemination af donorsæd, svarende til cirka 650 graviditeter Ã¥rligt i Danmark, heraf ca. 250 udenlandske patienter
• Danmarks nuværende donorkorps dækker behovet
• Cryos har de sidste 10 Ã¥r dækket næsten 100 % af leverancerne af donorsæd i Danmark og korpset tæller i alt ca. 180 faste donorer, hvoraf 85 % er studerende
• Bevæggrundene for sæddonation er sÃ¥vel ønsket om at hjælpe barnløse som den økonomiske kompensation – Ingen gør det for pengenes skyld alene
• Den økonomiske kompensation beløber sig i gennemsnit til 236 kroner per donation og til 5882 kroner per Ã¥r per donor

 

 

 

 

 

 

 

 

 

2.3 Erfaringer fra udlandet

• Sverige har mistet 85 % af sit donorkorps siden afskaffelsen af anonym sæddonation
• Sverige har under 100 graviditeter om Ã¥ret mod Danmarks 650
• Det nuværende svenske donorkorps tilfredsstiller ikke behovet for donorsæd, idet et stigende antal par drager til udlandet for at søge hjælp og omgÃ¥ de lange ventetider pÃ¥ fertilitetsklinikkerne
• Cirka 250 udenlandske patienter opnÃ¥r hvert Ã¥r graviditet i Danmark. Det drejer sig primært om par fra Sverige og Norge, men der ses ogsÃ¥ en stigning i antallet af par fra England
• Stigningen i antallet af behandlinger af udenlandske barnløse par i Danmark tyder kraftigt pÃ¥, at afskaffelse donoranonymitet medfører en forværring af barnløses vilkÃ¥r

 

 

”Danmark har i dag et velfungerende donorsystem. Hvis vi ikke kan sikre absolut anonymitet, kan vi ikke tiltrække donorerne, og så er vi ude i et socialt eksperiment, som ikke er underbygget”

Søren Ziebe, biolog, formand for Dansk Fertilitetsselskab