Resumé af

Forslag til Lov om ændring af finansiel virksomhed med flere love

(ændring af fusionsskatteloven for grænseoverskridende fusion af investeringsforeninger)

 

I Økonomi- og Erhvervsministeriets forslag til lov om finansiel virksomhed åbnes op for grænseoverskridende fusion af investeringsforeninger. Hidtil har dette kun kunnet ske mellem foreninger, der er hjemmehørende her i landet. Det skyldes primært investeringsforeningslovgivningen – ikke så meget skattelovgivningen.

Åbningen skyldes bl.a. en EU-dom, der mener, at det er i strid med traktatens regler om kapitalens frie bevægelighed, hvis man ikke giver adgang til grænseoverskridende fusion i samme omfang, som man giver adgang til fusion mellem selskaber, der er hjemmehørende her i landet. Den pågældende dom vedrører ikke skat, men der kan ikke anføres saglige argumenter imod at tillade skattefri grænseoverskridende skattefri fusion i samme omfang som indenfor landets grænser. Derfor foreslås at rette skattereglerne til, således at man i alle tilfælde har adgang til skattefri grænseoverskridende fusion i samme omfang som mellem selskaber her i landet.

Der findes to slags investeringsforeninger, investeringsselskaber og udloddende investeringsforeninger.  Ingen af dem betaler skat. I stedet hviler skatten på medlemmerne af foreningerne. Enten i kraft af at disse beskattes af værdistigninger efter lagermetoden eller i kraft af, at værdistigninger skal udloddes og beskattes.

Grænseoverskridende skattefri fusion betyder, at en forening kan flytte til udlandet. De danske medlemmer bliver imidlertid boende her i landet. De beskattes uændret. Adgangen til grænseoverskridende skattefri fusion har derfor kun marginal provenumæssig betydning.   

Forslaget om ændring af fusionsskatteloven indarbejdes i Økonomi- og Erhvervsministeriets lovforslag om ændring af lov om finansiel virksomhed med flere love.