til
Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, arbejdsmarkedsfondsloven og kildeskatteloven - Sammenfatning
(Forhøjelse af aldersgrænser og tilbagebetaling af efterløns- og fleks-ydelsesbidrag)
Lovforslaget udmønter den del af aftalen af 20. juni 2006 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden (velfærdsreformen), der vedrører ændringer i aldersgrænsen for udbetaling af skattebegunstigede pensionsordninger som følge af ændringen af efterløns- og folkepensionsalderen.
Forhøjelse af aldersgrænser
Udbetalinger fra skattebegunstigede pensionsordninger kan i dag ske fra det 60. år. Aldersgrænsen er dermed den samme som efterlønsalderen. Ifølge velfærdsaftalen skal denne aldersgrænse hæves parallelt med efterlønsalderen. Den højere aldersgrænse skal have virkning for nytegnede ordninger.
Ifølge aftalen skal de konkrete regelændringer for de enkelte opsparingsordninger drøftes med pensionsbranchen, bl.a. med henblik på at sikre, at reglerne bliver så enkle og gennemskuelige som muligt. Med dette som udgangspunkt og efter drøftelser med branchen foreslås det, at aldersgrænsen for udbetaling af kapitalpensioner, ratepensioner og livrenter hæves parallelt med efterlønsalderen i overensstemmelse med velfærdsaftalen. Aldersgrænsen hæves således med et halvt år ad gangen til 62 år fra 2019 og frem mod 2022 med virkning for personer, der er født den 1. januar 1959 eller senere. Ændringen af aldersgrænsen får virkning for pensionsaftaler, der indgås efter 1. april 2007.
Det foreslås desuden, at aldersgrænserne for, hvornår de nævnte pensioner senest skal være udbetalt, hæves, så den samlede udbetalingsperiode for pensionsordninger ikke ændres som følge af forhøjelsen af de nedre grænser. De øvre aldersgrænser hæves med virkning for de årgange, der omfattes af velfærdsaftalen.
Tilbagebetaling af efterløns- og fleksydelsesbidrag
Bidrag til efterløns- og fleksydelsesordningen er fradragsberettiget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst som et ligningsmæssigt fradrag. Det betyder, at bidraget fra 2007 er fradragsberettiget ved opgørelsen af de kommunale skatter, sundhedsbidraget og kirkeskatten. Fradraget har i en gennemsnitskommune en skatteværdi på 33,3 pct.
Kontante tilbagebetalinger af efterløns- og fleksydelsesbidrag og overførsler af bidrag til en pensionsordning beskattes i dag forskelligt afhængig af årsagen til tilbagebetalingen.
Ved overførsel af efterløns- og fleksydelsesbidraget til en udenlandsk pensionsordning pålægges en afgift på 60 pct. Ved udbetaling af bidraget til et medlem mv., der er tilkendt førtidspension, pålægges udbetalingen en afgift på 30 pct. Udbetaling til dødsboet efter et medlem mv. pålægges ligeledes en afgift på 30 pct.
Alle andre kontante tilbagebetalinger til et medlem mv. skal medregnes til den personlige indkomst. Beskatningen er dermed afhængig af medlemmets indkomstforhold.
Udgangspunktet bør være, at ved kontant tilbagebetaling af efterløns- og fleksydelsesbidrag stilles medlemmet som om, bidraget aldrig havde været indbetalt.
Det foreslås at ændre beskatningen af kontante tilbagebetalinger af efterløns- og fleksydelsesbidrag til medlemmet mv. samt overførsel af bidrag til en udenlandsk pensionsordning således, at den svarer til den skatteprocent, der blev anvendt, da medlemmet mv. fratrak efterløns- og fleksydelsesbidraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det betyder, at efterløns- og fleksydelsesbidrag, der tilbagebetales kontant til medlemmet mv., beskattes med satsen for sundhedsbidrag, skattesatsen for kommunal indkomstskat og kirkeskat. Udbetalte beløb vil i en gennemsnitskommune beskattes med 33,3 pct. Der ændres ikke på 30 pct.s afgiften ved udbetaling i forbindelse med førtidspension og ved udbetaling til boet.