SkatteministerietJ. nr. 2006-170-0904

Udkast (2)

2. januar 2007

 

 

 

 

Forslag

til

Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven, arbejdsmarkedsfondsloven og kildeskatteloven (Forhøjelse af aldersgrænser og tilbagebetaling af efterløns- og fleksydelsesbidrag)

 

 

 

                                                                         § 1

 

I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 af 10. november 2006, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 1580 af 20. december 2006, foretages følgende ændringer:

 

1. I § 2, nr. 4, litra a, ændres ”det fyldte 60 år” til: ”det tidspunkt, hvor efterlønsalderen opnås, jf.  § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.”

 

2. I § 5 A, stk. 1, ændres ”det fyldte 65. år, for personer, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 år, dog det fyldte 67. år” til: ”folkepensionsalderen opnås, jf. § 1 a i lov om social pension”.

 

3. I § 8, stk. 1, nr. 1, ændres ”inden forsikredes fyldte 60. år” til: ”inden det tidspunkt, hvor forsikrede opnår efterlønsalderen, jf.  § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.”, ”inden efter forsikredes fyldte 60. år” til: ”efter det tidspunkt, hvor forsikrede opnår efterlønsalderen”, og ”ved det fyldte 60. år” til: ”på det tidspunkt, hvor forsikrede opnår efterlønsalderen”.

 

4. I § 8, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., ændres ”efter den forsikredes fyldte 85. år” til: ”25 år efter forsikredes opnåelse af efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.”

 

5 I § 8, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., ændres ”ved forsikredes fyldte 60. år” til: ”på det tidspunkt, hvor forsikrede opnår efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.” og  ”forsikredes fyldte 60. år” til: ”det tidspunkt, hvor forsikrede opnår efterlønsalderen”.

 

6. I § 8, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., ændres ”det fyldte 60. år” til: ” før efterlønsalderens opnåelse, jf.  § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.”

 

7. I § 10, stk. 1, nr. 1, ændres ”inden forsikredes fyldte 60. år” til: ”inden det tidspunkt, hvor forsikrede opnår efterlønsalderen, jf.  § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.”, og ”efter forsikredes fyldte 60. år” til: ”efter det tidspunkt, hvor forsikrede opnår efterlønsalderen”.

 

8. I § 10, stk. 1, nr. 2, ændres ”efter det fyldte 70. år” til: ”10 år efter forsikredes opnåelse af efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.”

 

9. I § 10, stk. 1, nr. 3, ændres ”ved det fyldte 60. år” til: ” på det tidspunkt, hvor forsikrede opnår efterlønsalderen, jf.  § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.”, og ”efter det 70. år” til: ” : ”10 år efter forsikredes opnåelse af efterlønsalderen”.

 

10. I § 11 A, stk. 1, nr. 1, ændres ”kontohaverens fyldte 60. år” til: ”kontohaveren opnår efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.”.

 

11. I § 11 A, stk. 1, nr. 2, ændres ”Efter det fyldte 60. år” til: ”Efter efterlønsalderen er opnået, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.”, og ”ved det fyldte 60. år” til: ”på tidspunktet for  efterlønsalderens opnåelse”.

 

12. I § 11 A, stk. 1, nr. 5, 1. pkt., ændres ”det kalenderår, hvori kontohaveren fylder 85 år” til: ”kalenderåret 25 år efter kontohaverens opnåelse af efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.”.

 

13. I § 11 A, stk. 1, nr. 5, 2. pkt., ændres ”ved kontohaverens forsikredes fyldte 60. år” til: ”på det tidspunkt, hvor kontohaveren opnår efterlønsalderen” og ”kontohaverens fyldte 60. år” til: ”det tidspunkt, hvor kontohaveren forsikrede opnår efterlønsalderen”.

 

14. I § 11 A, stk. 1, nr. 5, 3. pkt., ændres ”det fyldte 60. år” til: ” før efterlønsalderens opnåelse, jf.  § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.”.

 

15. I § 12, stk. 1, nr. 1, ændres ”før kontohaverens fyldte 60. år” til: ”før kontohaveren opnår efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.”, og ”efter kontohaverens fyldte 60. år” til: ”efter kontohaveren opnår efterlønsalderen”.

 

16. I § 12, stk. 1, nr. 3, ændres ”ved det fyldte 60. år” til: ” på det tidspunkt, hvor kontohaveren opnår efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.” og ”ved det fyldte 70. år” til: ”10 år efter kontohaverens opnåelse af efterlønsalderen”.

 

17. I § 15 A, stk. 5, ændres ”efter det fyldte 60 år” til: ”efter efterlønsalderen er opnået, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.”

 

18. I § 16, stk. 2, indsættes efter ”bonus og renter m.v.”: ”, overførsel efter § 49 A, stk. 4, og  § 49 B, stk. 4,”

 

19. I § 18, stk. 2, ændres ”efter det fyldte 60 år” til: ”efter efterlønsalderen er opnået, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.”

 

20. I § 25, stk. 1, nr. 1, ændres ”efter det fyldte 60 år” til: ”efter efterlønsalderen er opnået, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.” og ”det fyldte 70. år” til: ”10 år efter efterlønsalderen er opnået”.

 

21. § 25, stk. 1, nr. 7, affattes således:

 

”7. 10 år efter ejerens opnåelse af efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.”

 

22. I § 26, stk. 1, ændres ”efter det fyldte 60 år” til: ”efter efterlønsalderen er opnået, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.”

 

23. I § 26, stk. 2, ændres ”end det fyldte 60 år” til: ”end efterlønsalderens opnåelse, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.”, ”før det fyldte 60 år” til: ”før efterlønsalderens opnåelse” og ”ejerens fyldte 60. år” til: ”ejeren opnår efterlønsalderen”.

 

24. I § 29, stk. 4, ændres ”den forsikredes eller medlemmets fyldte 60 år.” til: ”den forsikrede eller medlemmet har opnået efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.”

 

25. I § 41, stk. 1, nr. 6 og 8, ændres ”det fyldte 60. år” til: ”efterlønsalderen opnås, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.”

 

26. Efter § 42 indsættes:

 

”§ 42 A. Ved hel eller delvis overførsel som nævnt i § 41 af en ordning til en nyoprettet ordning for samme person  bibeholdes aldersgrænserne for udbetaling m.v., medmindre den pågældende ved overførslen fravælger dette. Tilsvarende gælder overførsel til en bestående ordning med samme aldersgrænser for udbetaling m.v.”

 

27. I § 43, stk. 1, og stk. 2, ændres ”efter det fyldte 60. år” til: ” efter efterlønsalderen er opnået, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.”.

 

28. I § 43, stk. 3, ændres ”og det fyldte 60. år” til: ”og tidspunktet for efterlønsalderens opnåelse, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.” og ”før det fyldte 60. år” til: ”før tidspunktet for efterlønsalderens opnåelse”.

 

29. I § 49 A, stk. 2, ændres  ”Af tilbagebetalinger af bidrag” til: ”Af kontante udbetalinger af indbetalte bidrag”, “§ 77 a, stk. 1, og stk. 9, 2. pkt.,” ændres til: ”§ 77 a, stk. 2, nr. 1, og stk. 4,” og ”tilbagebetalingsbeløbet” ændres til: ”den kontant udbetaling”.

 

30. § 49 A, stk. 3, affattes således:

”Stk. 3. Kontante udbetalinger af indbetalte bidrag til efterlønsordningen efter § 77 a, stk. 2, nr. 2-4, og stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. medregnes i den skattepligtige indkomst. Beskatningen sker med satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og med satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat for det indkomstÃ¥r, hvor det kontant udbetalte efterlønsbidrag medregnes i den skattepligtige indkomst. For efterlønsbidrag, der er fradraget til og med indkomstÃ¥ret 2001, anvendes dog satsen for indkomstskat efter personskattelovens § 6, satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat. For skattepligtige, der svarer skat efter personskattelovens § 8 c, anvendes beskatningsprocenten efter personskattelovens § 8 c i stedet for satsen for kommunal indkomstskat. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til kontant udbetaling af efterlønsbidrag efter denne bestemmelse.”        

 

31. I § 49 A, stk. 4, ændres: “§ 77 a, stk. 2, 2. pkt.,” til: “§ 77 a, stk. 1, 2. pkt.,” og ”bestående eller nyoprettet” udgår.

 

32. I § 49 A, stk. 5, affattes således:

”Stk. 5. Ved overførsel af en efterlønsordning efter § 77 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til en udenlandsk pensionsordning medregnes det overførte beløb i den skattepligtige indkomst, og beskatningen sker efter reglerne i stk. 3, 2.-4. pkt.” 

 

33. I § 49 A, stk. 6, udgår ”eller 5”. 

 

34. I § 49 A, stk. 7, udgår ”eller 5”.

 

35. I § 49 A, stk. 8, ændres ”som følge af en tilbagebetaling” til: ”som følge af kontant udbetaling”, og ”tilbagebetalingen” ændres 3 steder til: ”den kontante udbetaling”.   

 

36. I § 49 B, stk. 2, indsættes efter ”Af”: ”kontante”, og ”§ 31, stk. 1,” ændres til: ”§ 31, stk. 2. nr. 1, og stk. 4,”.

 

37. § 49 B, stk. 3, affattes således:

”Stk. 3. Kontante tilbagebetalinger af bidrag til fleksydelsesordningen efter § 31, stk. 2, nr. 2-4, og stk. 3, i lov om fleksydelse medregnes i den skattepligtige indkomst, og beskatningen sker efter reglerne i § 49 A, stk. 3, 2.-4. pkt. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til kontant tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag efter denne bestemmelse.”

 

38. I § 49 B, stk. 4, ændres ”§ 31, stk. 2, 2. pkt.,” til: ”§ 31, stk. 1, 2. pkt.,”, og ”bestående eller nyoprettet” udgår.   

 

39. I § 49 B, stk. 5, affattes således:

”Stk. 5. Ved overførsel af en fleksydelsesordning efter § 31, stk. 1, 2. pkt., i lov om fleksydelse til en udenlandsk pensionsordning medregnes det overførte beløb i den skattepligtige indkomst, og beskatningen sker efter reglerne i § 49 A, stk. 3, 2.-4. pkt.” 

 

40. I § 49 B, stk. 6, udgår ”eller 5”. 

 

41. I § 49 B, stk. 7, udgår ”eller 5”.

 

42. I § 49 B, stk. 8, indsættes efter ”som følge af”: ”kontant”, og ”tilbagebetalingen” ændres 3 steder til: ”den kontante tilbagebetaling”.   

 

43. I § 49 B, stk. 9, udgår ”efter stk. 2 og 5”.

 

 

 

§ 2

 

I lov om en arbejdsmarkedsfond (arbejdsmarkedsfondsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1018 af 10. oktober 2006, som ændret ved § 9 i lov nr. 1545 af 20. december 2006, foretages følgende ændring:

 

1. I § 8, stk. 1, litra f, udgår ”overgangsydelse eller”.

 

 

§ 3

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 1577 af 20. december 2006, foretages følgende ændring:

 

1.  I § 5 A, stk. 3, udgår ”overgangsydelse”.

 

 

 

§ 4

 

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 1, nr. 1, 3-17, 19-24 og 27-28, har virkning for pensionsordninger, der oprettes den 1. april 2007 eller senere.

Stk. 3. § 1, nr. 29-43, har virkning for kontante udbetalinger af efterlønsbidrag og kontante tilbagebetalinger af fleksydelsesbidrag samt for overførsler af efterløns- og fleksydelsesordninger til en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 eller til en udenlandsk pensionsordning, der sker den 1. juli 2007 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

 

Almindelige bemærkninger

 

Lovforslaget udmønter den del af aftalen af 20. juni 2006 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om fremtidens velstand og velfærd og investeringer i fremtiden (velfærdsreformen), der vedrører ændringer i aldersgrænsen for udbetaling af skattebegunstigede pensionsordninger som følge af ændringen af efterløns- og folkepensionsalderen.

 

1. Lovforslaget

 

1.1. Forhøjelse af aldersgrænser

 

Gældende regler

 

Efter pensionsbeskatningsloven kan kapitalpensioner, ratepensioner og pensionsordninger med løbende udbetalinger udbetales fra det 60. år. Udbetalingerne er indkomstskattepligtige. Udbetalinger før det 60. år betragtes som ophævelse i utide og afgiftsbelægges med 60 pct.

 

En kapitalpension skal senest være udbetalt, når indehaveren fylder 70 år. For så vidt angår ratepensioner kan der ikke aftales senere udbetaling af sidste rate end indehaverens 85. år.  Der er ingen øvre aldersgrænse for udbetaling af en pensionsordning med løbende ydelser.

 

Forslaget

 

Af velfærdsaftalen fremgår følgende:

”Den gradvist højere efterlønsalder og folkepensionsalder medfører en række justeringer

af diverse aldersgrænser mv.

 

Skattebegunstigede pensioner

Udbetalinger fra skattebegunstigede pensionsordninger kan i dag ske fra det 60. år.

Aldersgrænsen er dermed den samme som efterlønsalderen. For nytegnede pensionsordninger

hæves den nuværende aldersgrænse på 60 år parallelt med efterlønsalderen.

De konkrete regelændringer for de enkelte opsparingsordninger skal drøftes

med pensionsbranchen, bl.a. med henblik på at sikre, at reglerne bliver så enkle og

gennemskuelige som muligt.”

 

Med dette som udgangspunkt og efter drøftelser med branchen foreslås med dette lovforslag, at aldersgrænsen for udbetaling af kapitalpensioner, ratepensioner og livrenter hæves parallelt med efterlønsalderen i overensstemmelse med velfærdsaftalen. Aldersgrænsen hæves således med et halvt år ad gangen til 62 år fra 2019 og frem mod 2022 med virkning for personer, der er født den 1. januar 1959 eller senere. Ændringen af aldersgrænsen får virkning for pensionsaftaler, der indgås efter 1. april 2007.

 

Hvis levetiden stiger yderligere i fremtiden, vil efterlønsalderen tilsvarende kunne stige i medfør af indekseringsmekanismen i arbejdsløshedsforsikringslovens § 74, jf. lov nr. 1540 af 20. december 2006. Beregningen sker hvert 5. år, første gang i 2015, og eventuelle reguleringer af efterlønsalderen indfases med virkning fra og med året 10 år efter. Efterlønsalderen reguleres med ½ eller højest 1 år ad gangen afhængig af udviklingen i levetiden. Udbetalingstidspunktet er således ikke længere en på forhånd fastsat aldersgrænse, men følger den pågældende persons til enhver tid gældende efterlønsalder. Det sikrer samtidigt, at tidsrummet, hvor der er forskel på udbetalingsalder og efterlønsalder, begrænses til 44-45 år.

 

Det foreslås desuden, at aldersgrænserne for, hvornår de nævnte pensioner senest skal være udbetalt, hæves, så den samlede udbetalingsperiode for pensionsordninger ikke ændres som følge af forhøjelsen af de nedre grænser. De øvre aldersgrænser hæves med virkning for de årgange, der omfattes af velfærdsaftalen. Denne ændring fremgår ikke direkte af velfærdsaftalen, men når en kapitalpension i dag kan udbetales mellem det 60. og det 70. år, og en ratepension mellem det 60. og 85. år, synes det rimeligt at hæve de øvre aldersgrænser tilsvarende, så udbetalingsperioden ikke forkortes som følge af velfærdsaftalen.  

 

Om ændringen af aldersgrænserne bemærkes generelt, at aldersgrænserne i pensionsbeskatningsloven alene regulerer den skattemæssige behandling af pensionsindbetalinger og –udbetalinger. Når aldersgrænsen for udbetaling hæves fra 60 til op til 62 år betyder det således ikke, at den enkelte pensionsopsparer som sådan har ret til udbetaling fra sin pensionsopsparing på det givne tidspunkt. Dette er et civilretligt spørgsmål, som beror på den konkrete pensionsaftale. F.eks. vil det kunne være et vilkår, at pensionen først udbetales, når pensionsopspareren fratræder sin pensionsberettigede stilling.

 

1.2. Tilbagebetaling af efterløns- og fleksydelsesbidrag

 

Der foreslås en række ændringer af beskatningen af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag, der tilbagebetales kontant eller overføres til en udenlandsk pensionsordning.

 

Disse ændringer skal ses som opfølgning på to love fra 2006 om udmøntning af den del af velfærdsaftalen, der vedrører ændringer i efterlønsordningen og fleksydelsesordningen. Det drejer sig om lov nr. 1540 af 20. december 2006 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligningen af indkomstskat til staten. (Forhøjelse af efterlønsalderen, mere fleksibel efterlønsordning, fortrydelsesordning, styrkede jobmuligheder for personer over 55 år, m.v.) og lov nr. 1544 af 20. december 2006 om ændring af lov om fleksydelse (Forhøjelse af fleksydelsesalderen, fortrydelsesordning m.v.).

 

Gældende regler

 

Bidrag til efterlønsordningen og fleksydelsesordningen kan i 2006 fratrækkes ved opgørelsen af de kommunale indkomstskatter og kirkeskatten (ligningsmæssigt fradrag) med en gennemsnitlig skatteværdi på 33,3 pct. Fra 2007 er bidraget fradragsberettiget ved opgørelsen af de kommunale skatter, sundhedsbidraget og kirkeskatten. Bidraget har således fra 2007 samme skattemæssige værdi som i 2006.

 

Efterløns- og fleksydelsesbidraget kan overføres til en pensionsordning eller tilbagebetales kontant til medlemmet efter nærmere regler i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og til den pågældende person efter nærmere regler i lov om fleksydelse.  

 

Ved tilbagebetaling inden det fyldte 60. år (forhøjes gradvist til 62 år i årerne 2019 til 2022)   skal efterløns- og fleksydelsesordningen overføres til en pensionsordning (en arbejdsmarkedspensionsordning). Hvis medlemmet mv. ikke har eller ikke kan indbetale til en sådan ordning, skal bidraget i stedet overføres til en privat ordning. Det kan være en ordning med løbende udbetalinger eller en kapitalpension. Overførsel af en efterløns- eller fleksydelsesordning til en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 behandles ikke som en indbetaling til den pågældende pensionsordning.

 

Udbetalinger fra en pensionsordning med løbende udbetalinger medregnes til den personlige indkomst. Udbetalinger fra en kapitalpensionsordning pålægges en afgift på 40 pct. Engangsydelser fra en pensionskasseordning med løbende udbetalinger pålægges ligeledes en afgift på 40 pct.

 

Ved overførsel af efterløns- og fleksydelsesbidraget til en udenlandsk pensionsordning pålægges det overførte beløb en afgift på 60 pct. Bidraget behandles dermed på samme måde som en dansk pensionsordning, der overføres til en udenlandsk pensionsordning. Sker der udbetaling af bidraget til et medlem mv., der er tilkendt førtidspension, pålægges udbetalingen en afgift på 30 pct. Udbetaling til dødsboet efter et medlem mv. pålægges ligeledes en afgift på 30 pct. Begrundelsen er, at afgiften er et modstykke til det ligningsmæssige fradrag.

 

Alle andre kontante udbetalinger eller tilbagebetalinger til et medlem mv. af efterløns- eller fleksydelsesbidrag skal medregnes til den personlige indkomst.

 

Forslaget

 

Kontante udbetalinger af efterløns- og fleksydelsesbidrag og overførsler af bidrag til en pensionsordning beskattes i dag forskelligt afhængig af årsagen til udbetalingen. 

 

Udgangspunktet bør være, at medlemmerne mv. ved kontant tilbagebetaling af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag stilles, som om medlemmet mv. aldrig havde indbetalt bidraget.

 

Det foreslås at ændre reglerne således, at alle kontante udbetalinger af efterløns- og fleksydelsesbidrag til medlemmet mv. samt overførsel af bidrag til en udenlandsk pensionsordning beskattes med samme skatteprocent som den skatteprocent, der blev anvendt, da medlemmet fratrak efterløns- og fleksydelsesbidraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det betyder, at efterløns- og fleksydelsesbidrag, der tilbagebetales kontant til medlemmet mv., beskattes med satsen for sundhedsbidrag, skattesatserne for de kommunale indkomstskatter og kirkeskat. 

 

Det er i lov nr. 1540 af 20. december 2006 og lov nr. 1544 af 20. december 2006 fastsat, at et medlem mv. af efterløns- og fleksydelsesordningen kan få efterløns- henholdsvis fleksydelsesbidraget overført til en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 eller en udenlandsk pensionsordning efter eget valg. Princippet om overførsel til en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 er fastholdt, men der er indført valgfrihed med hensyn til hvilken pensionsordning, efterløns- og fleksydelsesbidraget kan overføres til. Medlemmet mv. har derfor mulighed for at tage højde for sine individuelle beskatningsforhold. Reglen skal ses på baggrund af, at de gældende regler om overførsel af tilbagebetalte efterlønsbidrag mv. til en arbejdsmarkedspensionsordning eller, hvis en sådan ikke haves, til en privat pensionsordning, kan betyde, at nettoværdien af tilbagebetalte efterlønsbidrag mv., på grund af beskatningen af tilbagebetalingsbeløbet på tidspunktet for udbetalingen fra pensionsordningen, bliver mindre end nettoudgiften til indbetalte efterlønsbidrag mv. efter skattefradrag. Reglen giver således mulighed for, at medlemmet mv. kan overføre efterlønsbidraget til en kapitalpensionsordning, hvorfra udbetalingen pålægges en afgift på 40 pct. Det er endvidere fastsat, at medlemmer mv., der emigrerer, også kan få efterløns- eller fleksydelsesbidrag udbetalt kontant.

 

Endelig foreslås det at præcisere, at beløb, der overføres fra en efterløns- eller fleksydelsesordning til en kapitalpension ikke medregnes ved opgørelsen af det maksimale årlige indskud på kapitalpension.

 

De nævnte justeringer i reglerne om tilbagebetaling af indbetalte efterløns- og fleksydelsesbidrag og den nævnte præcisering er uden for velfærdsaftalen.

 

1.3. Øvrige forslag

 

Der foretages enkelte rene konsekvensændringer af love på Skatteministeriets område som følge af lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og lov om påligningen af indkomstskat til staten (Forhøjelse af efterlønsalderen, mere fleksibel efterlønsordning, fortrydelsesordning, styrkede jobmuligheder for personer over 55 år, mv.).

 

[Lovforslaget har ingen retssikkerhedsmæssige konsekvenser.]

 

2. Provenumæssige konsekvenser for det offentlige

 

2.1 Forhøjelse af aldersgrænser

De foreslåede ændringer i aldersgrænserne i pensionsbeskatningen skønnes isoleret set på langt sigt at medføre et provenutab i størrelsesordenen 100 mio. kr., når de nye aldersgrænser er slået fuldt igennem i ca. 2045. Den varige virkning af provenutabet udgør ca. 70 mio. kr. Det isolerede provenutab skal ses i lyset af den foreslåede reform af tilbage­træknings­systemet – som er en del af udmøntningen af velfærdsaftalen – der anslås samlet set at styrke de offentlige finanser med knap 1½ pct. af BNP.

 

Nedenfor redegøres for de skønnede provenuvirkninger af de enkelte forslag.

 

Overordnet set bevirker forhøjelser af aldersgrænserne et provenutab fra udskydningen af indkomstbeskatningen af de løbende pensioner og af pensionsafgiften på 40 pct. af kapitalpensioner. I de første år vil der derfor være betydelige engangsforskydninger i pensionsafgifter og skatter. Udskydelserne udgør ikke et varigt tab, idet staten kompenseres, når pensionerne siden hen udbetales.

 

Herudover opnår opsparerne også en lempeligere beskatning af afkastet af pensionsopsparingen i flere år, hvilket bevirker et provenutab. For hver mia. kr. pensionsopsparingen med tiden øges som følge af udskydelsen, skønnes det varige provenutab i alt at udgøre ca. 10 mio. kr.

 

Det er vanskeligt at forudsige virkningerne på pensionsopsparingen af de parallelle forhøjelser af de nedre aldersgrænser i pensionsbeskatningen fra 2019-22. På baggrund af de nuværende udbetalingsmønstre skønnes udskydelsen trinvist at bevirke en permanent stigning i pensionsformuen i størrelsesordenen 7 mia. kr., hvor den fulde effekt på formuen først vil indtræde efter 2045. Stigningen bevirker isoleret set et provenutab på ca. 70 mio. kr. årligt, der indtræder i takt med stigningen i pensionsformuen.

 

En forhøjelse af aldersgrænsen for den tvungne hævning for kapitalpensioner fra 70 år til 72 år betyder en provenuneutral forskydning af pensionsafgiften på 40 pct. fra de personer, som kunne ønske at udskyde udbetalingstidspunktet. Som følge af udskydelsesmuligheden vurderes det, at indestående på kapitalpensioner gradvist i 2029-30 vil øges permanent med ca. 2 mia. kr. Det indebærer et provenutab i størrelsesordenen 20 mio. kr. årligt fra 2030 som følge af den lempeligere afkastbeskatning.

 

På samme måde vurderes det, at forhøjelsen af den øvre aldersgrænse for udbetaling af ratepensioner med 2 år vil bevirke en vis udskydelse af personers ratepensioner. Som følge heraf vurderes det, at indestående på ratepensioner gradvist i 2044-45 vil øges permanent med ca. 1 mia. kr. Det indebærer et provenutab i størrelsesordenen 10 mio. kr. årligt fra 2045 som følge af den lempeligere afkastbeskatning.

 

2.2 Tilbagebetaling af efterløns- og fleksydelsesbidrag

De provenumæssige konsekvenser ved at beskatte efterløns- og fleksydelsesbidrag, som tilbagebetales, med skattesatserne for de kommunale indkomstskatter og sundhedsbidraget afhænger af progressionsforskellen i forhold til den nuværende beskatning i personlig indkomst og af omfanget af personer, der får udbetalt bidragene kontant.

 

Antallet af personer vurderes på baggrund af oplysninger fra Arbejdsdirektoratet at være i omegnen 1.000 personer årligt. Hvis der forudsættes en gennemsnitlig marginal indkomstskatteprocent på ca. 50 pct., vurderes provenutabet som følge deraf at løbe op imod 3-4 mio. kr. årligt, hvoraf hele provenutabet vedrører staten. Provenutabet for finansåret 2007 vurderes til 1-2 mio. kr. De årlige provenutab skønnes herefter at løbe op imod 3-4 mio. kr., jf. ovenfor.

 

 

3. Administrative konsekvenser for stat og kommuner

 

De administrative omkostninger ved at beskatte efterløns- og fleksydelsesbidrag, som tilbagebetales, med skattesatserne for de kommunale indkomstskatter og sundhedsbidraget skønnes til at udgøre ca. 3,4 mio. kr. Omkostningerne vedrører ændringer i såvel Forskudssystemet som SLUT-systemet.

 

4. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

 

[…. ]

 

5. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

 

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

 

6. Administrative konsekvenser for borgerne

 

7. Miljømæssige konsekvenser 

 

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

 

8. Forholdet til EU-retten

 

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

 

9. Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser

 

10. Høring

 

Lovforslaget har vært på høring …

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

 

Til § 1

 

 

Til nr. 1

Efter pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, litra a, kan en alderspension tidligst komme til udbetaling ved det fyldte 60. år, svarende til den gældende efterlønsalder. Det foreslås at ændre denne bestemmelse, så aldersgrænsen for tidligste udbetaling følger efterlønsalderen for den pågældende person.

 

Til nr. 2

I henhold til pensionsbeskatningslovens § 5 A er det tilladt, at en pensionsordning med løbende ydelser kan have en varighed pÃ¥ under 10 Ã¥r, nÃ¥r denne ordning udelukkende udgør kompensation for manglende adkomst til folkepension og ATP fra pensioneringstidspunktet og indtil det fyldte 65. Ã¥r (for personer, der den 1. juli 1999 er fyldt 60 Ã¥r, dog det fyldte 67. Ã¥r), svarende til folkepensionsalderen.

 

Det foreslås at ændre denne bestemmelse, således at der stilles krav om, at ordningen udelukkende udgør kompensation for manglende adkomst til folkepension og ATP fra pensioneringstidspunktet og indtil opnåelsen af folkepensionsalderen for den pågældende person.

 

Til nr. 3 og 5-6

En rateforsikring kan tidligst komme til udbetaling ved det fyldte 60. år, jf. pensionsbeskatningslovens § 8, stk. 1, nr. 3, medmindre lavere aldersgrænse end 60 år er godkendt af Skatterådet. Det kan dog tillige aftales, at udbetalingerne påbegyndes i tilfælde af forsikredes død eller invaliditet før det fyldte 60. år. Policen skal være oprettet inden den forsikredes fyldte 60. år, jf. lovens § 8, stk. 1, nr. 1, men kan efter nærmere regler oprettes senere, hvis den forsikrede på oprettelsestidspunktet er ejer af en anden ratepension.

 

Det foreslås at ændre disse bestemmelser, så aldersgrænsen for tidligste udbetaling og tilsvarende seneste oprettelsestidspunkt følger efterlønsalderen for den pågældende person.

 

Til nr. 4

 

Der kan ikke aftales senere forfaldstidspunkt for sidste rate af en rateforsikring end første policedag efter den forsikredes fyldte 85. år.

 

Det foreslås, at denne aldersgrænse hæves, så den samlede udbetalingsperiode for en rateforsikring ikke forkortes som følge af forhøjelsen af den nedre aldersgrænse for udbetaling, jf. forslagets § 1, nr. 5. Den maksimale udbetalingsperiode for en rateforsikring vil således fortsat være 25 år, dvs. fra det 62. til det 87. år for personer med efterlønsalder 62. Tilsvarende vil en person med efterlønsalder 61 kunne få sin rateforsikring udbetalt fra det 61. til det 86. år. 

 

Til nr. 7-9

En kapitalforsikring kan tidligst komme til udbetaling ved det fyldte 60. år, jf. pensionsbeskatningslovens § 10, stk. 1, nr. 3, medmindre lavere aldersgrænse end 60 år er godkendt af Skatterådet. Policen skal være oprettet inden den forsikredes fyldte 60. år, jf. lovens § 10, stk. 1, nr. 1, men kan under visse betingelser oprettes senere, hvis den forsikrede på oprettelsestidspunktet er ejer af en anden kapitalpension, og afgiftspligt eller indkomstskattepligt for den pågældende kapitalpension ikke er indtrådt.

 

Det foreslås at ændre disse bestemmelser, så aldersgrænsen for tidligste udbetaling og tilsvarende seneste oprettelsestidspunkt følger efterlønsalderen for den pågældende person, jf. forslagets § 1, nr. 7 og 9.

 

En kapitalforsikring kan tegnes som en ren dødsfaldsforsikring, men må i så fald ikke give ret til udbetaling, hvis den forsikrede dør senere end første policedag efter det fyldte 70. år, jf. pensionsbeskatningslovens § 10, stk. 1, nr. 2. Er forsikringen ikke tegnet som en ren dødsfaldsforsikring, skal policen indeholde bestemmelse om udbetaling til den forsikrede senest ved første policedag efter det fyldte 70. år, jf. pensionsbeskatningslovens § 10, stk. 1, nr. 3.

 

Det foreslås, at disse aldersgrænser hæves, så den samlede udbetalingsperiode for en kapitalforsikring ikke forkortes som følge af forhøjelsen af den nedre aldersgrænse for udbetaling, jf. forslagets § 1, nr. 8 og 9. Den maksimale udbetalingsperiode for en kapitalforsikring vil således fortsat være 10 år, dvs. fra det 62. til det 72. år for personer med efterlønsalder 62. Tilsvarende vil en person med efterlønsalder 61 kunne få sin kapitalforsikring udbetalt fra det 61. til det 71. år.

 

Til nr. 10-11 og 13-14

En rateopsparing kan tidligst komme til udbetaling ved det fyldte 60. år, jf. pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1, nr. 5, medmindre lavere aldersgrænse end 60 år er godkendt af Skatterådet. Det kan dog tillige aftales, at udbetalingerne påbegyndes i tilfælde af kontohaverens død eller varigt nedsatte arbejdsevne før det fyldte 60. år. Opsparingen skal være påbegyndt inden kontohaverens fyldte 60. år, jf. lovens § 11 A, stk. 1, nr. 1, men kan efter nærmere regler oprettes senere, hvis kontohaveren på oprettelsestidspunktet er ejer af en anden ratepension.

 

Det foreslås at ændre disse bestemmelser, så aldersgrænsen for tidligste udbetaling og tilsvarende seneste oprettelsestidspunkt følger efterlønsalderen for den pågældende person.

 

Til nr. 12

Der kan ikke aftales senere udbetaling for sidste rate af en rateopsparing end det kalenderår, hvori kontohaveren fylder 85 år.

 

Det foreslås, at denne aldersgrænse hæves, så den samlede udbetalingsperiode for en rateopsparing ikke forkortes som følge af forhøjelsen af den nedre aldersgrænse for udbetaling, jf. forslagets § 1, nr. 13. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 4.

 

Til nr. 15 og 16

En kapitalopsparing kan tidligst komme til udbetaling ved det fyldte 60. år, jf. pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, nr. 3, medmindre lavere aldersgrænse end 60 år er godkendt af Skatterådet. Opsparingen skal være påbegyndt inden kontohaverens fyldte 60. år, jf. lovens § 12, stk. 1, nr. 1, men kan under visse betingelser oprettes senere, hvis den forsikrede på oprettelsestidspunktet er ejer af en anden kapitalpension, og afgiftspligt eller indkomstskattepligt for den pågældende kapitalpension ikke er indtrådt.

 

Det foreslås at ændre disse bestemmelser, så aldersgrænsen for tidligste udbetaling og tilsvarende seneste oprettelsestidspunkt følger efterlønsalderen for den pågældende person.

 

Til kontoen skal være knyttet bestemmelse om, at udbetaling sker senest ved det fyldte 70. år.

Det foreslås, at denne aldersgrænse hæves, så den samlede udbetalingsperiode for en kapitalopsparing ikke forkortes som følge af forhøjelsen af den nedre aldersgrænse for udbetaling. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 7-9.

 

Til nr. 17

Reglen om at en rateopsparing ikke kan oprettes efter det 60. år, jf. lovens § 11 A, stk. 1, nr. 1, gælder ikke rateopsparing i form af en ophørspension, jf. lovens § 15 A, stk. 5. Det foreslås at konsekvensændre denne bestemmelse som følge af udskydelsen af det seneste oprettelsestidspunkt af en rateopsparing, jf. forslagets § 1, nr. 10.

 

Til nr. 18

Efter pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 4, behandles en overførsel af en efterlønsordning til en bestående eller nyoprettet pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 ikke som en indbetaling til pensionsordningen. Det betyder bl.a., at medlemmets muligheder for at foretage pensionsopsparing med fradragsret eller bortseelsesret i det pågældende indkomstår ikke begrænses af overførslen. Tilsvarende gælder overførsel af en fleksydelsesordning, jf. pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 4.

 

Efter pensionsbeskatningslovens § 16, stk. 1, kan en pensionsopsparer højst anvende 43.100 kr. (2007-niveau) årligt på en kapitalpension. I § 16, stk. 2, undtages en række beløb, som  ikke kan siges at være indbetalt på ordningen. ”Anvendes ” er således et bredere begreb end ”indbetaling”, jf. § 49 A, stk. 4, og § 49 B, stk. 4. En overførsel efter § 49 A, stk. 4, eller § 49 B, stk. 4, er ikke en indbetaling, men kan ikke afvises at falde under begrebet ”anvendes”.

 

Da meningen med pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 4, og § 49 B, stk. 4, fra begyndelsen bl.a. har været, at et medlems muligheder for at foretage pensionsopsparing med fradragsret, herunder på kapitalpensioner, ikke begrænses af overførslen, foreslås det derfor at præcisere, at heller ikke beløb hidrørende fra en overført efterløns- eller fleksydelsesordning medregnes ved opgørelsen af maksimumsgrænsen i § 16, stk. 1.

 

Til nr. 19 og 22

Er der sket afgiftsberigtigelse af en kapitalpension med 40 pct., ved udbetaling til ejeren efter det fyldte 60. år, er der ikke fradragsret  for bidrag mv. til sådanne ordninger, som indbetales i de indkomstår, der følger efter indkomståret, hvori den eller de første kapitalpensioner er afgiftsberigtiget.

 

Hvis ejeren fortsat vil have fradragsret for indbetalinger, har ejeren efter lovens § 26, stk. 1, mulighed for at få udbetalingen afgiftsberigtiget med 60 pct. i stedet, selvom den pågældende er fyldt 60 år.

 

Det foreslås at konsekvensændre disse bestemmelser som følge af udskydelsen af det tidligste udbetalingstidspunkt for kapitalpensioner, jf. forslagets § 1, nr. 9 og 16.

 

Til nr. 20

Ved udbetaling af en kapitalpension efter det fyldte 60. år, men inden det 70. år, svares afgift på 40 pct., jf. lovens § 25, stk. 1, nr. 1.

 

Det foreslås at ændre denne bestemmelse, således at der ved udbetaling af kapitalpension efter efterlønsalderen er opnået svares afgift på 40 pct. Udbetaling før dette tidspunkt vil blive afgiftsberigtiget med 60 pct., jf. lovens § 30. Dermed følger den afgiftsmæssige kvalifikation af udbetalingen aldersgrænsen for tidligste udbetaling af kapitalpensionen, jf. forslagets § 1, nr. 9 og 16. Det foreslås endvidere at hæve 70-årsgrænsen tilsvarende, så det samlede tidsrum, i hvilket afgiftsberigtigelsen sker med 40 pct. ikke forkortes som følge af forhøjelsen af den nedre aldersgrænse for udbetaling. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 7-9.

 

Til nr. 21

I det omfang, en kapitalpension ikke er hævet inden ejerens fyldte 70. år, svares der efter pensionsbeskatningslovens § 25, stk. 1, nr. 7, afgift af den ved ejerens fyldte 70. år eller første policedag herefter. Det foreslås, at denne grænse hæves som følge af forhøjelsen af aldersgrænsen for seneste udbetaling, jf. også bemærkningerne til § 1, nr. 20.  Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 7-9.

 

Til nr. 23

I tilfælde hvor Skatterådet har godkendt en lavere udbetalingsalder for en kapitalpension end det fyldte 60. år, og hvor afgiftsberegningen sker før det fyldte 60. år, kan afgiftsberegningen kun ske til 40 pct. én gang, jf. lovens § 26, stk. 2. Efterfølgende udbetalinger inden det fyldte 60. år, afgiftsberigtiges med 60 pct.

 

Det foreslås at ændre denne bestemmelse, så aldersgrænsen følger efterlønsalderen for den pågældende person.

 

Til nr. 24

Ved konvertering til en engangsudbetaling eller tilbagekøb af en pensionsordning med løbende udbetalinger, betales en afgift på 40 pct. af det udbetalte beløb, såfremt de løbende udbetalinger, der i henhold til pensionsaftalen ville tilkomme pensionsopspareren, ikke kan overstige 9.200 kr. årligt. (2007-beløb). Reglen gælder kun udbetalinger, der sker efter pensionsopsparerens fyldte 60. år.

 

Det foreslås at ændre denne bestemmelse, så aldersgrænsen for konvertering til engangsudbetaling eller tilbagekøb følger efterlønsalderen for den pågældende person.

 

Til nr. 25

Overførsel fra en kapitalpension eller en konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond til en ratepension behandles ikke som ud- og indbetaling, hvis overførslen sker inden det fyldte 60. år, jf. lovens § 41, stk. 1, nr. 6 og 8. Dette skal ses i sammenhæng med, at en ratepension som hovedregel ikke kan oprettes efter det 60. år, jf. lovens § 8, stk., 1, nr. 1, og § 11 A, stk. 1, nr. 1. Denne grænse foreslås ændret, så det seneste oprettelsestidspunkt følger efterlønsalderen for den pågældende person, jf. forslagets § 1, nr. 3 og 10.

 

På denne baggrund foreslås det tilsvarende at ændre lovens § 41, stk. 1, nr. 6 og 8, så overførslen skal ske inden den pågældende person når efterlønsalderen.

 

Til nr. 26

Det foreslås, at aldersgrænserne for udbetaling mv. bibeholdes ved skatte- og afgiftsfri overførsel af en ordning til en nyoprettet ordning for samme person. En person omfattet af velfærdsaftalen kan således overføre en pensionsordning med aftale om udbetaling ved alder 60 til en ny ordning og bibeholde muligheden for udbetaling på det nævnte tidspunkt, uanset at den ny ordning er oprettet efter den 1. april 2007 og således ellers ville have været omfattet af de nye regler om den hævede aldersgrænse for udbetaling mv. Det sikrer den fornødne fleksibilitet, således at det ikke er spørgsmål om aldersgrænser der afgør, om en overflytning til en anden type pensionsopsparing eller til et andet institut er hensigtsmæssig for den pågældende person.

 

Det foreslås dog også, at den pågældende ved overførslen kan fravælge bibeholdelsen af aldersgrænserne for udbetaling m.v., hvilket kan være hensigtsmæssigt for den pågældende i det omfang han eller hun ønsker et højere seneste udbetalingstidspunkt for pensionsordningen.

 

Endelig foreslås det, at aldersgrænserne bibeholdes ved overførsel til en bestående ordning med samme aldersgrænser for udbetaling m.v., igen med mulighed for at fravælge bibeholdelsen af aldersgrænserne. 

 

Til nr. 27

En ratepension eller kapitalpension kan uanset pensionsbeskatningslovens § 8, stk. 1, nr. 1, § 10, stk. 1, nr. 1, § 11 A, stk. 1, nr. 1, og § 12, stk. 1, nr. 1, hvorefter den pågældende ordning skal oprettes før det 60. år, oprettes efter dette tidspunkt, hvis det sker i forbindelse med en overførsel fra en ratepension til en anden ratepension, henholdsvis fra en kapitalpension til en anden kapitalpension efter lovens § 41, stk. 1, nr. 3 og 5. Det følger af lovens § 43, stk. 1, og 2.

 

Det foreslås at ændre disse bestemmelser, så aldersgrænsen for seneste oprettelsestidspunkt følger efterlønsalderen for den pågældende person, jf. også forslagets § 1, nr. 3, 7, 10 og 15.

 

Til nr. 28

En pensionsordning, som er oprettet ved overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1, kan uanset pensionsbeskatningslovens bestemmelser om tidligste udbetalingstidspunkt ved alder 60 aftales udbetalt fra et tidspunkt mellem overførslen og det fyldte 60. år, når pensionsopspareren opfylder den pågældende pensionsordnings vilkår for udbetaling før det fyldte 60. år på grund af invaliditet m.v., jf. lovens § 43, stk. 3.

 

Det foreslås at ændre denne bestemmelse, så aldersgrænsen følger den pågældende persons efterlønsalder, svarende til ændringen af aldersgrænsen for tidligste udbetaling, jf. forslagets § 1, nr. 1, 5, 9, 13 og 16. 

 

Til nr. 29

Forslaget indeholder to ændringer af pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 2. Bestemmelsen indeholder reglerne for tilfælde, hvor tilbagebetaling af efterlønsbidrag pålægges en afgift på 30 pct. Der skal betales afgift, når udbetaling sker til et medlem af efterlønsordningen, der er tilkendt førtidspension, og når udbetaling sker til boet efter et medlem.

 

For det første foreslås det at tilpasse sprogbrugen til den sprogbrug, der med ændringen i lov nr. 1540 af 20. december 2006 anvendes i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

 

For det andet foreslås en ændring af henvisningen til de bestemmelser i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., der efter ændringen ved lov nr. 1540 af 20. december 2006 vedrører kontant udbetaling af bidrag til et medlem, der er tilkendt førtidspension, og til boet efter et medlem.

 

Til nr. 30

Det foreslås at ændre på beskatningen af efterlønsbidrag, der udbetales kontant til medlemmer af efterlønsordningen, i de tilfælde, hvor den kontante udbetaling efter gældende regler i pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 3, skal medregnes til den skattepligtige indkomst som personlig indkomst.

 

Ved kontant udbetaling af efterlønsbidrag til et medlem, der er tilkendt førtidspension, og til medlemmets bo, pålægges det udbetalte beløb som nævnt ovenfor i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 29, en afgift på 30 pct. efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 2. Der foreslås ingen ændring heraf.   

 

Efter gældende regler skal efterlønsbidrag, der i andre tilfælde udbetales kontant til medlemmet, medregnes til medlemmets personlige indkomst. Der kan efter § 77 a, stk. 2, nr. 2-4, og stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. ske kontant udbetaling af efterlønsbidrag i følgende fire situationer: Når medlemmet har nået efterlønsalderen og har fravalgt muligheden for at gå på efterløn, eller har stoppet indbetaling af efterlønsbidrag uden at have modtaget et efterlønsbevis eller efterløn, når medlemmet emigrerer, når tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 7 gange dagpengesatsen, og når et medlem, der har indbetalt efterlønsbidrag, har nået folkepensionsalderen uden at have fået efterløn eller optjent efterlønspræmien.

 

Det foreslås, at kontant udbetalte efterlønsbidrag i stedet beskattes med samme skatteprocenter som blev anvendt, da efterlønsbidraget blev fratrukket ved indkomstopgørelsen. Det indebærer, at kontante udbetalinger til medlemmet i ovennævnte fire situationer skal medregnes til den skattepligtige indkomst i stedet for den personlige indkomst.

 

Det foreslås således, at beskatningen sker med satsen for sundhedsbidrag efter personskattelovens § 8 og satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat for det indkomstår, hvor medlemmet skal medregne det kontant udbetalte efterlønsbidrag til den skattepligtige indkomst. I en gennemsnitkommune udgør sundhedsbidraget og kommune- og kirkeskatten i 2007 33,3 pct.

 

For kontante udbetalinger, der hidrører fra bidrag fratrukket til og med indkomståret 2001, sker beskatningen efter forslaget med satsen for indkomstskat efter personskattelovens § 6 (bundskattesatsen), satsen for sundhedsbidrag og satserne for kommunal indkomstskat og kirkeskat. Det skyldes, at efterlønsbidraget til og med indkomståret 2001 blev fratrukket i samme beskatningsgrundlag. I en gennemsnitskommune udgør bundskatten, sundhedsbidraget og kommune- og kirkeskatten i 2007 38,8 pct.

 

For skattepligtige, der er omfattet af personskattelovens § 8 c, anvendes beskatningsprocenten i personskattelovens § 8 c i stedet satsen for satsen for kommunal indkomstskat. Efter personskattelovens § 8 c betaler begrænset skattepligtige en skat svarende til kommuneskatten med en landsgennemsnitlig kommuneskatteprocent. Hertil kommer de øvrige statslige indkomstskatter inkl. sundhedsbidraget.

 

Der foreslås en bemyndigelse for skatteministeren til at fastsætte nærmere administrative regler om adgangen til kontant udbetaling af efterlønsbidrag. Det er hensigten at administrere beskatningen af kontant udbetalte efterlønsbidrag på den måde, at når et medlem anmoder A-kassen om kontant udbetaling af bidraget, retter A-kassen retter henvendelse til told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen opgør skattebeløbet af efterlønsbidraget og meddeler A-kassen beløbet. A-kassen må først udbetale efterlønsbidraget, når den har modtaget meddelelse fra told- og skatteforvaltningen. A-kassen har pligt til at indbetale den del af beløbet, der svarer til skatten, inden for en nærmere angivet frist. Efterbeskatningsbeløbet og den betalte skat vil fremgå af medlemmets årsopgørelse.

 

Til nr. 31

Forslaget indeholder to ændringer af pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 4. Den gældende bestemmelse fastsætter, at overførsel af en efterlønsordning til en bestående eller nyoprettet pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 ikke behandles som en indbetaling til pensionsordningen. At overførslen ikke behandles som en indbetaling betyder, at der ikke er fradrag for det overførte beløb. Der er givet fradrag for efterlønsbidraget på det tidspunkt, hvor bidraget blev indbetalt. Det betyder videre, at der ikke skal betales afgift af den overførte efterlønsordning. Det betyder endelig, at medlemmets muligheder for at foretage pensionsopsparing med fradragsret eller bortseelsesret i det pågældende indkomstår ikke begrænses af overførslen.

 

For det første ændres som konsekvens af lov nr. 1540 af 20. december 2006 henvisningen til den bestemmelse i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., der fastsætter, at efterlønsbidraget skal overføres til en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 eller en udenlandsk pensionsordning efter eget valg.

 

For det andet foreslås som konsekvens af lov nr. 1540 af 20. december 2006, at kravet om, at ved overførsel af en efterlønsordning efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til en pensionsordning, skal overførslen ske til enten en bestående eller nyoprettet pensionsordning, udgår. Ved den nævnte lov er kravet i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. om, at overførsel skal ske til en bestående eller nyoprettet pensionsordning, således ophævet. Ophævelsen af det pågældende krav i pensionsbeskatningsloven har ingen indholdsmæssige konsekvenser.

 

Til nr. 32

Det foreslås at ændre på beskatningen i pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 5, af efterlønsordninger, der overføres til en udenlandsk pensionsordning. Den gældende bestemmelse fastsætter, at ved overførsel af en efterlønsordning til en bestående eller nyoprettet udenlandsk pensionsordning, svares der en afgift på 60 pct. af tilbagebetalingsbeløbet.

 

Det foreslås, at ved overførsel af en efterlønsordning til en udenlandsk pensionsordning medregnes det overførte beløb til den skattepligtige indkomst. Beskatningen skal ske med de samme skatteprocenter, som foreslås anvendt ved kontante udbetalinger af efterlønsbidraget til medlemmet, jf. lovforslagets § 1, nr. 30.

 

Den foreslåede bestemmelse indeholder ikke krav om, at ved overførsel af en efterlønsordning efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til en udenlandsk pensionsordning, skal overførslen ske til enten en bestående eller nyoprettet udenlandsk pensionsordning. Ophævelsen er en konsekvens af, at ved lov nr. 1540 af 20. december 2006 er kravet i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. om, at overførsel til en udenlandsk pensionsordning skal ske til enten en bestående eller nyoprettet pensionsordning, således ophævet. Ophævelsen af kravet i pensionsbeskatningsloven har ingen indholdsmæssige konsekvenser.

 

Til nr. 33

Der foreslås en konsekvensændring af pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 6. Denne bestemmelse fastsætter, at inden afgiftsberegningen efter stk. 2 eller 5 afrundes afgiftsbeløbet nedad til det nærmeste kronebeløb deleligt med 100.

 

Det er i lovforslagets § 1, nr. 32, foreslået at ændre reglen i pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 5, om, at der ved overførsel af en efterlønsordning til en udenlandsk pensionsordning skal betales en afgift på 60 pct. af det overførte beløb. Ændringen går ud på, at den overførte ordning i stedet skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Som en konsekvens heraf skal henvisningen til stk. 5 udgå.   

 

Til nr. 34

Der foreslås en konsekvensændring af pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 7. Denne bestemmelse fastsætter, at der skal betales afgift efter stk. 2 og 5 uanset, at medlemmet af efterlønsordningen ikke har været skattepligtigt her til landet i den periode, hvor indbetalingen af efterlønsbidragene har fundet sted.   

 

Det er i lovforslagets § 1, nr. 32, foreslået at ændre reglen i pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 5, om, at der ved overførsel af en efterlønsordning til en udenlandsk pensionsordning skal betales en afgift på 60 pct. af det overførte beløb. Ændringen går ud på, at den overførte ordning i stedet skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Som en konsekvens heraf skal henvisningen til stk. 5 udgå.   

 

Til nr. 35

Der foreslås sproglige ændringer af pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 8. Denne bestemmelse indeholder bl.a. regler om, hvem afgiftspligten påhviler, tilbageholdelse af afgiften, indbetaling af afgiften til statskassen og om underretning af den afgiftspligtige.

 

Der foretages en sproglig tilpasning af bestemmelsen således, at sprogbrugen bliver den samme, som anvendes i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.  

 

Til nr. 36

Forslaget indeholder to ændringer af pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 2. Bestemmelsen indeholder reglerne for tilfælde, hvor tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag pålægges en afgift på 30 pct. Der skal betales afgift, når tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag sker til en person, der er tilkendt førtidspension, og når udbetaling sker til boet efter en person.

 

For det første foreslås det at tilpasse sprogbrugen til den sprogbrug, der med ændringen i lov nr. 1544 af 20. december 2006 anvendes i lov om fleksydelse.

 

For det andet foreslås en ændring af henvisningen til de bestemmelser i lov om fleksydelse, der efter ændringen ved lov nr. 1544 af 20. december 2006 vedrører kontant tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag til en person, der er tilkendt førtidspension, og til boet efter en person.

 

Til nr. 37

Det foreslås at ændre på beskatningen af fleksydelsesbidrag, der tilbagebetales kontant til  personer i fleksydelsesordningen, i de tilfælde, hvor den kontante tilbagebetaling efter de gældende regler i pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 3, skal medregnes til den skattepligtige indkomst som personlig indkomst.

 

Ved kontant tilbagebetaling af fleksydelsesbidrag til en person, der er tilkendt førtidspension, og til personens bo, pålægges det tilbagebetalte beløb som nævnt ovenfor i bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 36, en afgift på 30 pct. efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 2. Der foreslås ingen ændring heraf.   

 

Efter gældende regler skal fleksydelsesbidrag, der i andre tilfælde udbetales kontant til personen, medregnes til den personlige indkomst. Der kan efter forslaget til § 31, stk. 2, nr. 2-4, og stk. 3, i lov om fleksydelse ske kontant tilbagebetaling i følgende fire situationer: Når personen har nået fleksydelsesalderen, når personen ved fortsat tilmelding og indbetaling af fleksydelsesbidrag ikke kan optjene ret til fleksydelse, når personen emigrerer og, når tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger 7 gange sygedagpengesatsen.

 

Det foreslås, at kontante tilbagebetalinger af fleksydelsesbidrag i stedet beskattes med samme skatteprocenter som blev anvendt, da efterlønsbidraget blev fratrukket ved indkomstopgørelsen. Beskatningen er således den samme som foreslås for kontante udbetalinger af efterlønsbidrag i lovforslagets § 1, nr. 30. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om den administrative tilrettelæggelse af kontante tilbagebetalinger. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 30.

 

En regel om, at kontant tilbagebetaling efter forskrifter med hjemmel i § 33 i lov om fleksydelse medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, ophæves. Det skyldes, at § 33 i lov om fleksydelse efter ændringen ved lov nr. 1544 af 20. december 2006 ikke længere hjemler adgang til at dispensere fra kravet om overførsel af fleksydelsesordningen til en pensionsordning og dermed kontant tilbagebetaling.

 

Til nr. 38

Forslaget indeholder to ændringer af pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 4. Den gældende bestemmelse fastsætter, at overførsel af en fleksydelsesordning til en bestående eller nyoprettet pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 ikke behandles som en indbetaling til pensionsordningen. Det betyder, at der ikke er fradrag for det overførte beløb. Der er givet fradrag for fleksydelsesbidraget på det tidspunkt, hvor bidraget blev indbetalt. Det betyder videre, at der ikke skal betales afgift af den overførte fleksydelsesordning. Det betyder endelig, at personens muligheder for at foretage pensionsopsparing med fradragsret eller bortseelsesret i det pågældende indkomstår ikke begrænses af overførslen.

 

For det første ændres som konsekvens af lov nr. 1544 af 20. december 2006 henvisningen til den bestemmelse i lov om fleksydelse, der fastsætter, at fleksydelsesbidraget skal overføres til en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1 eller en udenlandsk pensionsordning efter eget valg.

 

For det andet foreslås som konsekvens af lov nr. 1544 af 20. december 2006, at kravet om, at ved overførsel af en fleksydelsesordning efter reglerne i lov om fleksydelse til en pensionsordning, skal overførslen ske til enten en bestående eller nyoprettet pensionsordning, udgår. Ved lov nr. 1544 af 20. december 2006 er kravet i lov om fleksydelse om, at overførsel skal ske til en bestående eller nyoprettet pensionsordning, således ophævet. Ophævelsen af kravet i pensionsbeskatningsloven har ingen indholdsmæssige konsekvenser.

     

Til nr. 39

Det foreslås at ændre på beskatningen i pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 5, af fleksydelsesordninger, der overføres til en udenlandsk pensionsordning, parallelt med den foreslåede ændring for efterlønsordningers vedkommende, jf. lovforslagets § 1, nr. 32.

 

Det foreslås, at ved overførsel af en fleksydelsesordning til en udenlandsk pensionsordning medregnes det overførte beløb til den skattepligtige indkomst. Beskatningen skal ske med de samme skatteprocenter, som foreslås anvendt ved kontante tilbagebetalinger af fleksydelsesbidraget til personen, jf. lovforslagets § 1, nr. 37.

 

Den foreslåede bestemmelse indeholder ikke krav om, at ved overførsel af en fleksydelsesordning efter reglerne i lov om fleksydelse til en udenlandsk pensionsordning, skal overførslen ske til enten en bestående eller nyoprettet udenlandsk pensionsordning. Ophævelsen er en konsekvens af, at ved lov nr. 1544 af 20. december 2006 er kravet i lov om fleksydelse om, at overførsel til en udenlandsk pensionsordning skal ske til enten en bestående eller nyoprettet pensionsordning, ophævet. Ophævelsen af kravet i pensionsbeskatningsloven har ingen indholdsmæssige konsekvenser.

 

Til nr. 40 

Der foreslås en konsekvensændring af pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 6. Denne bestemmelse fastsætter, at inden afgiftsberegningen efter stk. 2 eller 5 afrundes afgiftsbeløbet nedad til det nærmeste kronebeløb deleligt med 100.

 

Det er i lovforslagets § 1, nr. 39, foreslået at ændre reglen i pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 5, om, at der ved overførsel af en fleksydelsesordning til en udenlandsk pensionsordning skal betales en afgift på 60 pct. af det overførte beløb. Ændringen går ud på, at den overførte ordning skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Som en konsekvens heraf skal henvisningen til stk. 5 udgå.   

 

Til nr. 41

Der foreslås en konsekvensændring af pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 7. Denne bestemmelse fastsætter, at der skal betales afgift efter stk. 2 og 5 uanset, at personen i fleksydelsesordningen ikke har været skattepligtig her til landet i den periode, hvor indbetalingen af fleksydelsesbidragene har fundet sted.   

 

Det er i lovforslagets § 1, nr. 39, foreslået at ændre pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 5, til en regel om, at det overførte beløb skal medregnes til den skattepligtige indkomst. Som en konsekvens heraf skal henvisningen til stk. 5 udgå.   

 

Til nr. 42

Der foreslås sproglige ændringer af pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 8. Denne bestemmelse indeholder bl.a. regler om, hvem afgiftspligten påhviler, tilbageholdelse af afgiften, indbetaling af afgiften til statskassen og om underretning af den afgiftspligtige.

 

Der foretages en sproglig tilpasning af bestemmelsen således, at sprogbrugen bliver den samme, som anvendes i lov om fleksydelse.

 

Til nr. 43

Det er i pensionsbeskatningslovens § 49 B, stk. 9, fastsat, at afgiften efter stk. 2 og 5, tilfalder staten. Afgiften på 60 pct. ved overførsel til udenlandske pensionsordninger foreslås afløst af indkomstskattepligt, jf. lovforslagets § 1, nr. 39. Som konsekvens heraf foreslås henvisningen til stk. 2 og 5 at udgå. Bestemmelsen affattes hermed på samme måde som den tilsvarende afgiftsbestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 49 A, stk. 9, vedrørende efterlønsbidrag.

 

 

Til § 2

 

Til nr. 1

Ved udgangen af 2006 er overgangsydelsesordningen udfaset. Fra den 1. januar 2007 er der således ikke flere personer på overgangsydelse, hvorfor det foreslås at lade henvisningen i arbejdsmarkedsfondslovens § 8, stk. 1, litra f, til overgangsydelsen udgå.

 

 

Til § 3

 

Til nr. 1

Det foreslås at lade henvisningen i kildeskattelovens § 5 A, stk. 3, til overgangsydelsen udgå, jf. bemærkningerne til § 2, nr. 1.

 

 

Til § 4

 

Til stk. 1

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

 

Til stk. 2

Ændringen af de forskellige aldersgrænser har virkning for pensionsordninger, der oprettes den 1. april 2007 eller senere. Dette virkningstidspunkt – hvor det med rimelighed kan forventes, at forslaget er vedtaget, sikrer, at pensionskunden og pensionsinstituttet ved, hvilke regler, der vil gælde for den pågældende pensionsaftale.

 

Er en pensionsaftale indgået inden denne dato, kan pensionsopspareren disponere over den, som den pågældende ønsker, uden at tillæg til aftalen opfattes som nytegninger. Det sikrer fleksibilitet for allerede indgåede pensionsaftaler. Pensionsopspareren vil f.eks. kunne foretage kapitalindskud, forlænge indbetalingsperioden og ændre præmiens størrelse, uden at det anses som indgåelse af en ny aftale med forhøjet udbetalingsalder.

 

Til stk. 3

Ændringerne af reglerne om tilbagebetaling af efterløns- og fleksydelsesbidrag har virkning for kontante udbetalinger af efterlønsbidrag og kontante tilbagebetalinger af fleksydelsesbidrag samt for overførsler af efterløns- og fleksydelsesordninger til pensionsordninger, der sker den 1. juli 2007 eller senere.