Organisation

Bemærkninger

Kommentar

Advokatrådet

Advokatrådet har ingen bemærkninger til lovforslaget.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd 

Erhvervsrådet har ikke bemærkninger til lovforslaget.

Arbejdsløshedskassernes Samvirke

Samvirket finder den foreslåede ændring af beskatningen af tilbagebetalt efterløns- og fleksydelsesbidrag meget tilfredsstillende.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering)

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering (CKR) vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser af et omfang, der berettiger til, at det forlægges et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

 

CKR har endvidere testet lovforslaget for e-administrerbarhed, og har i

den forbindelse ikke identificeret nogen barrierer for lovforslagets

e-administrerbarhed.

Dansk Industri

Foreningen har ikke bemærkninger til lovforslaget.

Finansrådet

Finansrådet finder, at drøftelserne mellem Skatteministeriet og pensionsinstitutterne har været positive og har været præget af stor fokus fra Skatteministeriet i at søge at gøre tingene så enkle og administrerbare som muligt.

Rådet finder, at lovudkastet skal forenkles på et enkelte punkt. Den foreslåede forhøjelse af aldersgrænsen med et halvt år ad gangen er uhensigtsmæssig og i direkte strid med regeringens ambition om at reducere de administrative byrder. Rådet foreslår derfor, at aldersgrænsen forhøjes fra 60 år til 62 år på én gang.

Rådet finder det logisk at forhøje grænsen for, hvornår en pensionsordning senest kan oprettes. Forhøjelsen gælder imidlertid kun for personer, der  bliver omfattet af den nye udbetalingsgrænse på 62 år. I forhold til formålet virker det ikke logisk, at personer, der bibeholder den nuværende aldersgrænse på 60 år ikke får mulighed for at oprette pensionsordninger efter, de er fyldt 60 år. Samme persongruppe er omfattet af kravet om, at kapitalpensioner skal udbetales senest ved det 70. år. For at fremme muligheden for en senere tilbagetrækningsalder, bør denne grænse forhøjes.

Rådet opfordrer til, at den foreslåede ikrafttræden pr. 1. april 2007 justeres. Denne ikrafttræden giver ikke tid til justering af systemer og forretningsgange og vil gøre det umuligt i en periode efter ikrafttrædelsen at kunne udstede aftaler med korrekt indhold. Det er nødvendigt med et varsel på minimum 6 måneder.

Finansrådet går ud fra, at en (evt.) kommende regulering af efterlønsalderen til et senere tidspunkt end 62 år i relation til pensionsbeskatningsloven alene vil få virkning for pensionsordninger, der er oprettet efter ikrafttrædelsen af den senere regulering.

Rådet peger på, at der i 4 bestemmelser også bør ske ændringer af aldersgrænser som følge af forhøjelsen af efterlønsalderen.

Det  fremgår af velfærdsaftalen, at for nytegnede pensionsordninger hæves den nuværende aldersgrænse på 60 år parallelt med efterlønsalderen. Det er ikke muligt med denne aftaletekst at forhøje aldersgrænsen fra 60 år til 62 år på én gang. Betingelsen ”parallelt med efterlønsalderen” kan efter Skatteministeriets opfattelse ikke udlægges på den måde, som Finansrådet ønsker.

Hensigten er som nævnt, at aldersgrænserne for udbetaling af pensionsordninger skal hæves parallelt med efterlønsalderen. Som konsekvens heraf foreslås det, at aldersgrænsen for det seneste oprettelsestidspunkt forhøjes tilsvarende, så dette tidspunkt også matcher efterlønsalderen.

Det er derimod ikke hensigten med lovforslaget at indføre lempelser for personer, der ikke bliver omfattet af den højere aldersgrænse for udbetalinger, ved at indføre mulighed for oprettelse af pensionsordninger efter det fyldte 60. år. 

Det foreslåede tidspunkt for ikrafttræden er fastsat ud fra på den ene side  hensynet til pensionsinstitutternes administration og på den anden side hensynet til at opfylde målsætningen i velfærdsaftalen om en senere tilbagetrækningsalder.

Forslaget indebærer, at for pensionsaftaler indgået inden den 1. april 2007, kan opspareren disponere over den, som vedkommende ønsker, uden at udbetalingstidspunktet ændres.

Det sikrer fleksibilitet for allerede indgåede pensionsaftaler. Pensionsopspareren kan eksempelvis foretage kapitalindskud, præmieforhøjelser, til- og fravælge forsikringsdækninger, genoptage præmiebetaling efter en pause, udsætte pensioneringstidspunkt og foretage overførsler af ordningen, herunder ved jobskifte, uden at dette anses som en nytegning.

Den smidige afgrænsning skal afvejes over for målsætningen i velfærdsaftalen om en senere tilbagetrækningsalder. Såfremt man i en længere periode, eksempelvis i hele 2007 kunne oprette pensionsordninger med en udbetalingsalder på 60 år, vil dette kunne anses for at være en omgåelse af denne målsætning.

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at hvis levealderen stiger yderligere i fremtiden, vil efterlønsalderen tilsvarende kunne stige i medfør af indekseringsmekanismen i arbejdsløshedsforsikringsloven.

Som det ligeledes fremgår af bemærkningerne, er udbetalingstidspunktet således ikke længere en på forhånd fastsat aldersgrænse, men følger den pågældende persons til enhver tid gældende efterlønsalder. Det kan således ikke bekræftes, at udbetalingstidspunktet i pensionsbeskatningsloven som følge af en yderlig regulering af efterlønsalderen alene vil gælde for pensionsordninger, der er oprettet efter reguleringen af efterlønsalderen.

Forhøjelsen af efterlønsalderen sker med et halvt år ad gangen til 62 år fra 2019 og frem mod 2022. Som det fremgår af lovforslaget, får forhøjelsen af aldersgrænserne i pensionsbeskatningsloven kun virkning for ordninger, der oprettes efter den 1. april 2007. Det betyder, at der i princippet vil gå op til 44-45 år, før der for alle er overensstemmelse mellem aldersgrænserne i efterlønsreglerne og pensionsbeskatningsreglerne. Efter Beskæftigelsesministeriets regler skal der ved opgørelsen af fradraget i et medlems pensionsordninger i den periode, hvor der ikke er overensstemmelse mellem aldersgrænserne, tages højde for skattebegunstigede pensionsordninger, der udbetales mellem det fyldte 60. år og efterlønsalderen.

Skulle man følge Finansrådets tankegang og kun lade eventuelle yderligere reguleringer af efterlønsalderen få virkning for ordninger, der oprettes efter, at opreguleringen er trådt i kraft, ville det betyde yderligere langvarige udskydelser af det tidspunkt, hvor der opnås overensstemmelse mellem aldersgrænserne i efterlønsreglerne og pensionsbeskatningsreglerne og en evig opretholdelse af de særlige regler, der skal sikre, at man ikke ved at hæve sin pensionsordning før efterlønsalderen kan nedbringe eller helt undgå fradraget.

Ønsker pensionsinstitutterne, at der skal være overensstemmelse mellem det mellem pensionsinstituttet og kunden aftalte udbetalingstidspunkt og den aldersgrænse, hvorefter ordningen kan udbetales uden særlig afgift, kan pensionsinstitutterne overveje muligheden for i de nye pensionsaftaler at fastsætte udbetalingstidspunktet for pensionsordningen til den pågældende persons til enhver tid gældende efterlønsalder.

Skatteministeriet er enig i disse ændringer, og de vil blive indarbejdet i lovforslaget.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Foreningen har ikke for nærværende bemærkninger til lovforslaget.

Foreningen Danske Revisorer

Foreningen har ingen bemærkninger til forslaget.

Foreningen Registrerede Revisorer

Foreningen hilser det velkomment, at forslaget ikke griber ind i allerede indgåede pensionsordninger, men alene har fremtidig virkning.

Forsikring & Pension

Yderligere ændringer

F&P finder, at der bør overvejes andre tilpasninger af pensionsbeskatningsloven af hensyn til intentionerne om at fremme senere tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet.

½-årlig "alderstrappe" eller udbetalingsalder 62 fra ét bestemt tidspunkt

F&P kvitterer for de forudsatte drøftelser med pensionsbranchen - drøftelserne er foregået i en absolut positiv ånd.

En ”parallel” stigning af udbetalingsalder (= en ½ årlig "alderstrappe") og et reelt ønske om enkle og gennemskuelige regler hænger ikke sammen.

F&P forudsætter, at omfanget af de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet vil komme til at fremgå af lovforslaget.

F&P skønner, at de administrative konsekvenser både er komplicerede og omfangsrige. F&P finder, at det vil være både enklere og mere gennemskueligt for borgerne, hvis en forhøjet udbetalingsalder på 62 år blev indført på ét bestemt tidspunkt for de omhandlede personer.

Tid til implementering

F&P har forståelse for, at der kan være hensyn, der taler for det hensigtsmæssige i et forholdsvis hurtigt ikrafttrædelsestidspunkt. Jo mere uhåndterbare regler, jo mere vil det kræve i administrative og IT-mæssige tilretninger hos pensionsinstitutterne.  Der skal ændres i informationsmateriale af forskellig art samt tilpasses aftaler og betingelser.

Ikrafttræden den 1. april 2007 vil indebære en kollision med de civilretlige forhold (jf. aftaleretten samt mulighed for at overholde Finanstilsynets god skik-regler og informationsbekendtgørelse). Den foreslåede lovændring giver uundgåeligt anledning til overtrædelser af anden lovregulering.

Enhver forlængelse af ikrafttrædelsestidspunktet vil derfor være velkommen.

Sammenhæng mellem ikrafttrædelsestidspunkt i lovudkast og lov om arbejdsløshedsforsikring

F&P peger på et lovteknisk problem, der består i, at regler om ændrede aldersgrænser i pensionsbeskatningsloven skal have virkning for ordninger, der oprettes den 1. april 2007 eller senere, mens den lovgivning, som der henvises til, ikke træder i kraft før end den 1. juli 2009.

F&P går ud fra, at yderligere regulering af efterlønsalderen for personer født efter den 31. december 1962, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring § 74, stk. 4, vil få virkning for pensionsordninger, der oprettes efter, at opreguleringen er trådt i kraft. Der er behov for, at dette tydeligt bekræftes.

Overførsel - PBL § 42 A

Det bør af bemærkningerne fremgå, at det er et civilretligt spørgsmål, hvorvidt et pensionsinstitut tillader overførsel, hvor aldersgrænsen medtages.

Der spørges om, hvorfor § 42 A skal træde i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende, når de ændrede aldersgrænser træder i kraft den 1. april 2007.

F&P går ud fra, at § 42 A ikke hindrer den fleksibilitet og mobilitet, som den såkaldte jobskifteaftale muliggør for den enkelte kunde, der i forbindelse med jobskifte får ny pensionsleverandør. Jobskifteaftalen giver bl.a. en rimelig tidsramme til den enkelte med hensyn til at beslutte sig for overførsel, og der kan være lempeligere krav, f.eks. med hensyn til helbredsoplysninger. Det foreslås, at jobskifteaftalen udtrykkelig omtales i bemærkningerne til § 42 A. Der bør desuden på denne baggrund indføjes følgende i bestemmelsen efter "nyoprettet ordning ": "eller mellem pensionsordninger oprettet som led i ansættelsesforhold".

F&P finder, at "for samme person" bør udgå af § 42 A, således at der ikke er tvivl om, at det drejer sig om hel eller delvis skatte- og afgiftsfri overførsel, jf. § 41, idet § 42 A også må gælde for overførsel af udloddede policer efter model 1 og 2 i pensionsbeskatningslovens  30.

F&P forstår § 42 A sådan, at en pensionsordning ikke kommer til at bestå af forskellige dele med hver sin udbetalingsalder, og at den fortsatte præmiebetaling kan anvendes i relation til den hidtidige "gamle" udbetalingsalder.

F&P foreslår, at det for god ordens skyld slås fast i bemærkninger til § 4, stk. 2, at ændringer i en pensionsaftale som følge af lovgivning eller lignende, f.eks. overenskomstændringer, ikke medfører, at der er tale om nytegning. Det er heller ikke nytegning, hvis præmiebetaling genoptages i en hvilende ordning. Det er i øvrigt forsikringens tegningstidspunkt, der er afgørende for, hvilken udbetalingsalder, der skal være gældende.

Kommentarer i øvrigt

F&P har en række tekniske og  sproglige bemærkninger. F&P peger endvidere på, at der mangler enkelte ændringer af aldersgrænser.

F&P finder, at de foreslåede regler om ændring af beskatningen af tilbagetalte efterlønsbidrag må ses som et ønske om millimeterretfærdighed. Der burde i stedet fokuseres på forenklinger, og det kan overvejes at se på forrentning af borgerens tilbagebetalingskrav 

Formålet med lovforslaget er at udmønte den del af velfærdsaftalen, der vedrører ændringer i aldersgrænser for udbetaling af pensionsordninger. 

Det ligger således uden for udmøntningen af velfærdsaftalen at gennemføre andre ændringer af reglerne i pensionsbeskatningsloven i det omfang F&P lægger op til. 

Skatteministeriet anerkender, at forslaget på dette punkt har administrative konsekvenser for pensionsinstituterne. Det er imidlertid ikke muligt at fortolke velfærdsaftalen på den måde, som F&P gør det. Skatteministeriet er således ikke enig i, at forslaget bygger på en snæver fortolkning af forligsteksten.

Der henvises i øvrigt til kommentaren ovenfor til Finansrådets henvendelse.

Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering har afgivet bemærkninger om de administrative konsekvenser for erhvervslivet. Der henvises til høringssvaret fra CKR ovenfor. 

 

Det er Skatteministeriets opfattelse, at parallelle aldersgrænser for udbetalinger af pensionsordninger og efterlønsalderen er gennemskuelige for borgerne. F&Ps forslag indebærer, at denne parallelitet brydes. Det ville efter Skatteministeriets opfattelse virke mindre gennemskueligt.

Skatteministeriet anerkender fuldt ud, at forslaget for pensionsinstitutterne  vil medføre administrative og IT-mæssige tilretninger, ændring af informationsmateriale samt tilpasning af aftaler og betingelser.

For så vidt angår kollision med civilretlige regler bemærkes, at det ikke fremgår hvilke aftaleretlige regler, der skulle indebære en kollision med ikrafttrædelsestidspunktet.

Det fremgår heller ikke, hvilke regler i informationsbekendtgørelsen, der vil være i kollision med det angivne ikrafttrædelsestidspunkt.

Finanstilsynet har oplyst, at skulle der være regler i informationsbekendtgørelsen, der kolliderer med den påtænkte lovændring, vil Finanstilsynet være indstillet på at foretage de nødvendige konsekvensrettelser i informationsbekendtgørelsen. For så vidt angår god-skik-bekendtgørelsen har Finanstilsynet oplyst, at der efter tilsynets opfattelse ikke er tale om et brud på bekendtgørelsens regler i tilfælde, hvor anden lovgivning efterleves. I tilfælde af ny lovgivning gælder dette også.

Af hensyn til målsætningen i velfærdsaftalen om en senere tilbagetrækningsalder er det ikke muligt at imødekommet ønsket om at udskyde tidspunktet for, hvornår der senest kan oprettes pensionsordninger, for hvilke de gældende aldersgrænser for udbetalinger skal kunne finde anvendelse.

I lovforslaget henvises til § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Henvisningen er til den gældende affattelse af lovens § 74, der fastslår, at medlemmer, der fylder 60 år den 1. juli 1999 eller senere, har ret til efterløn. Når Beskæftigelsesministeriets nye regler som følge af velfærdsaftalen træder i kraft den 1. juli 2009, vil henvisningen i pensionsbeskatningsloven til § 74 i arbejdsløshedsforsikringsloven være til den affattelse af bestemmelsen, der gælder fra dette tidspunkt.

Der henvises i det hele til kommentaren ovenfor til høringssvaret fra Finansrådet om samme spørgsmål.

Dette vil blive indarbejdet i bemærkningerne til lovforslaget.

Den foreslåede bestemmelse gælder alene for allerede oprettede ordninger. Vurderingen har været, at der derfor intet problem er i, at den har virkning for dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. I lyset af høringssvaret er det dog valgt at ændre ikrafttrædelsen til den 1. april 2007.

Forslaget går ud på, at ved hel eller delvis skattefri overførsel som nævnt  i § 41 af en ordning til en nyoprettet ordning for samme person bibeholdes aldersgrænserne for udbetalingen, medmindre den pågældende fravælger dette. Den foreslåede regel i § 42 A vedrører således de overførsler, der sker i medfør af § 41.

Det anføres i bemærkningerne, at overførsel af en pensionsordning kan ske i forbindelse i forbindelse med jobskifte. 

Efter § 41 er det i princippet uden betydning, hvilke grunde der er til, at pensionsordningen overføres. Der kan dermed ske afgiftsfri overførsel efter 41 af ordninger, der er oprettet som led i ansættelsesforhold, hvis betingelserne i § 41 i øvrigt er opfyldt. Der er derfor efter Skatteministeriets opfattelse ikke behov for den tilføjelse, som F&P peger på.

Reglerne i § 41 omhandler skattefri  overførsel af en hel eller en del af en ordning til anden bestående eller nyopret ordning for samme person eller en ægtefælle efter udlodning til denne i medfør af § 30, stk. 2. Den foreslåede bestemmelse i § 42 A vil blive ændret således, at den svarer til § 41.

Dette kan bekræftes.

Bemærkningerne til lovforslagets § 4, stk. 2, udbygges med, at de nævnte ændringer heller ikke anses for en ny pensionsaftale.

Disse tekniske og sproglige ændringer vil blive foretaget.

Endvidere vil lovforslaget blive udbygget med ændringer af aldersgrænsen i de bestemmelser, som F&P har peget på.

Forslaget har til formål at rette op på en urimelighed i beskatningen. Efterlønsbidrag er kun et ligningsmæssigt fradrag, medens de tilbagebetalte bidrag beskattes som personlig indkomst. Efter forslaget skal de kontante tilbagebetalinger af bidrag beskattes med den skatteprocent, som modsvarer den ligningsmæssige fradragsværdi.

Der sker i øvrigt en regulering af det indbetalte bidrag ved tilbagebetalingen. Det tilbagebetalte beløb fastsættes således ud fra den maksimale dagpengesats på det tidspunkt, hvor tilbagebetalinger sker.

Kommunernes Landsforening

Har ikke afgivet bemærkninger

SKAT

SKAT er enig i, at en implementering af forslaget skønnes at medføre engangsomkostninger til systemtilretning på 3,4 mio. kr., som det fremgår af bemærkningerne til forslaget.

Desuden skønnes forslaget at medføre et ikke nævneværdigt merforbrug af årsværk til behandling af de skriftlige henvendelser fra A-kassen.

En rettidig implementering af løsningen i forskudsændringssystemet vedrørende tilbagebetaling af efterløns- og fleksydelsesbidrag, dvs. den 1. juli 2007, forudsætter, at forslaget vedtages senest 1. maj 2007.

Skatterevisorforeningen

Foreningen har ikke bemærkninger til lovforslaget.

Ældre Sagen

Ældre Sagen beklager, at et vanskeligt pensionssystem yderligere kompliceres ved, at forskellige årgange får forskellig udbetalingsalder for deres pensioner, ved at personer med samme alder kan have forskellig udbetalingsalder for pensionen, og ved, at samme person kan have pensionsordninger med forskellig udbetalingsalder.

Efter Ældre Sagens opfattelse bør det overvejes, om den langsigtede effekt af at udskyde muligheden for udbetaling af private pensionsordninger svarende til den gradvist stigende efterlønsalder, modsvares af ulemperne ved en overgangsordning, der ifølge bemærkningerne strækker sig over 44-45 år.

Den højere aldersgrænse for udbetaling kan tvinge en lønmodtager til at overføre sine pensionsrettigheder fra en oprindelig pensionsordning til en ny pensionsordning i forbindelse med jobskifte, hvis lønmodtageren ønsker at fastholde sin oprindelige pensionsalder. Herved reduceres den valgfrihed, lønmodtagerne hidtil har haft, mellem at bevare de eksisterende pensionsrettigheder i den gamle ordning og begynde forfra i en ny ordning og at overføre pensionsrettighederne fra den gamle til den ny ordning.

Det fremgår ikke, om der er overensstemmelse mellem tidsfristerne for at overføre pensionsrettigheder fra en eksisterende pensionsordning til en ny ordning efter den foreslåede § 42 A, og de tidsfrister, der gælder for overførsel af pensionsordninger efter den jobskifteaftale, forsikringsbranchen har indgået.

Det bør i § 42 A være muligt at kunne vælge den nye højere alder for udbetaling, uden at det er nødvendigt at overføre ordningen til en anden ordning, når udbetaling ikke er påbegyndt.

Personer under 44 år vil i realiteten ikke kende den udbetalingsalder, der gælder for deres pensionsordning, hvis den oprettes efter 1. april 2007, fordi udbetalingsalderen løbende reguleres i takt med efterlønsalderen.

Ældre Sagen kan tilslutte sig forslaget om, at kontantudbetalte efterlønsbidrag beskattes med en sats, der svarer til det fradrag, der blev givet ved indbetalingen, frem for som personlig indkomst.

De foreslåede regler er en direkte udmøntning af den del af velfærdsaftalen, hvorefter der for nytegnede pensionsordninger skal ske en forhøjelse af aldersgrænsen for udbetaling parallelt med efterlønsalderen.

Der henvises i det hele til kommentaren ovenfor til høringssvaret fra Finansrådet om forhøjelse af aldersgrænsen til 62 år på én gang. 

De foreslåede regler er en direkte udmøntning af den del af velfærdsaftalen, hvorefter der for nytegnede pensionsordninger skal ske en forhøjelse af aldersgrænsen for udbetaling parallelt med efterlønsalderen.

Den foreslåede bestemmelse i § 42 A sikrer imidlertid størst fleksibilitet inden for de rammer, som følger af velfærdsaftalen. Pensionsopspareren kan ved en skattefri overflytning af en bestående pensionsordning til en ny ordning vælge at bibeholde aftalen om udbetaling ved alder 60 år, eller vælge de højere aldersgrænser for udbetaling.

Forslaget i § 42 A omhandler overførsler som nævnt i § 41. Forslaget indeholder således ikke andre betingelser  for overførsler end dem, der finder anvendelse ved overførsler i § 41. Der kan ske afgiftsfri overførsel efter § 41 af pensionsordninger i henhold til en jobskifteaftale, såfremt betingelserne i § 41 er opfyldt.   

Baggrunden for forslaget er bl.a., at det i en række tilfælde kan være nødvendigt at overføre en pensionsordning til en nyoprettet pensionsordning eksempelvis i forbindelse med jobskifte. For at undgå, at der skal gælde den højere aldersgrænse for den nye ordning, giver den foreslåede bestemmelse mulighed for at bevare den aldersgrænse for udbetaling, der gjaldt i den oprindelige ordning.

Det følger af velfærdsaftalen, at for nytegnede pensionsordninger hæves den nuværende aldersgrænse på 60 år for udbetaling uden særlig afgift parallelt med efterlønsalderen. For en person, der har oprettet en pensionsordning efter den 1. april 2007, er det således rigtigt, at en regulering af den pågældendes efterlønsalder også vil få betydning for det tidspunkt, hvor pensionsordningen kan udbetales uden særlig afgift.