Til

Folketinget - Skatteudvalget

 

Med henblik på det kommende samråd i forbindelse med skiftet af EU-formandskab fremsender jeg vedlagt et statusnotat om fiskale EU-forslag for 1. halvår 2007.

(Alm.del – samrådsspørgsmål R)

 

 

Kristian Jensen

 

                                                                       /Ivar Nordland

 

 


 

 

 

 

 

 

 

Status over fiskale EU-sager – 1. halvår 2007

 

Til orientering for Folketingets Skatteudvalg følger hermed en beskrivelse af aktuelle fiskale EU-forslag m.v., som ventes forhandlet i ECOFIN og andre ministerråd i 1. halvår 2007, samt andre EU-forslag.

 

A.     FORSLAG M. V. UNDER ECOFIN-RÃ…DET

 

I.                   Direkte beskatning

a. Forslag m.v., der forhandles i øjeblikket

1. Adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning

Adfærdskodeksen er en politisk aftale mellem EU-landene om at undgå skadelig skattekonkurrence vedr. erhvervsbeskatning. Kodeksen har kriterier for, hvornår en skatteordning anses for skadelig. Kodeksen indgik i skattepakken fra 1997.

ECOFIN har nedsat en særlig adfærdskodeks-gruppe til at overvåge, at EU-landene (og deres tilknyttede områder) ikke indfører ny skatteordninger i strid med kodeksen (stand-still), og at de afvikler deres skadelige skatteordninger (roll-back). Rådet modtager hvert halvår rapport om gruppens arbejde.

Adfærdskodeks-gruppen undersøgte først 271 skatteordninger i EU-landene og deres tilknyttede områder. I en rapport fra november 1999 vurderede gruppens flertal, at i alt 66 ordninger (40 ordninger i EU-landene og 26 ordninger i de tilknyttede områder) var i strid med kodeksen og derfor skulle afvikles (dvs. ophæves eller ændres, så de skadelige elementer blev  fjernet).

ECOFIN vedtog i november 2000 konklusioner, især om en tidsplan for afvikling af de 66 skadelige skatteordninger inden udgangen af 2005, dog med mulighed for forlængelse.

Gruppen aflagde den 6. marts 2003 ny rapport om de ændringer af de 66 skadelige ordninger, som EU-landene og deres tilknyttede områder havde gennemført eller planlagt at gennemføre for at opfylde kodeksen, samt en række landes anmodninger om godkendelse af, at de opretholder fordele ved skadelige ordninger efter den principielle afviklingsfrist på 31. december 2005.

ECOFIN godkendte den 3. juni 2003 rapporten af 6. marts fra adfærdskodeksgruppen. Rådet godkendte, at de planlagte eller gennemførte ændringer af de 66 skatteordninger var tilstrækkelige til at opnå afvikling af ordningerne, samt at nogle EU-lande og tilknyttede områder tillod, at fordelene ved en række ordninger blev opretholdt efter udgangen af 2005.

Ved forhandlingerne om de 10 nye EU-landes tiltrædelse blev der identificeret en række skatteordninger i disse lande, som var i strid med adfærdskodeksen og derfor skal afvikles. ECOFIN har godkendt størstedelen af de gennemførte eller planlagte roll-back foranstaltninger.

I adfærdskodeks-gruppen skal EU-landene regelmæssigt redegøre for, om de har gennemført ny skatteordninger, som er eller kan være i strid med kodeksen, ligesom et land kan bede om undersøgelse af andre EU-landes skatteordninger.

ECOFIN modtog 28. november 2006 rapport om arbejdet i 2. halvdel af 2006.

Adfærdskodeks-gruppen vil i 1. halvår 2007 fortsætte arbejdet med at overvåge pligten til stand-still og roll-back.

(Resumé: Adfærdskodeksen er en politisk aftale fra december 1997 mellem EU-landene om at undgå skadelig skattekonkurrence vedr. erhvervsbeskatning. En adfærdskodeks-gruppe skal overvåge, at EU-landene overholder kodeksen.

ECOFIN modtog 28. november 2006 en rapport om gruppens arbejde i 2. halvdel  2006 med at overvåge, at EU-landene overholder pligten til ikke at indføre skatteordninger i strid med kodeksen. Gruppen har også drøftet gruppens fremtid.

Gruppen fortsætter arbejdet med at overvåge pligten til stand-still og roll-back og ventes at aflægge rapport til ECOFIN 5. juni 2007. 

Samlenotat senest forud for ECOFIN 28. november 2006.)

 

b. Andre  forslag m.v.

2. Fælles selskabsskattebase

Kommissionen har påbegyndt arbejdet med et forslag om Fælles Selskabsskattebase (Common Consolidated Corporate Tax Base – CCCTB). Formålet er, at selskaber/koncerner i EU, som har virksomhed i flere EU-lande, skal kunne opgøre den skattepligtige indkomst ved denne virksomhed efter et fælles sæt regler. Indkomsten fordeles herefter mellem de berørte lande efter en fordelingsnøgle (baseret på f.eks. koncernens omsætningsandele i landene). Det enkelte land beskatter så sin del af indkomsten med dets egen sats for selskabsskat.

I dag skal et selskab/en koncern fra et land med virksomhed i flere lande opgøre indkomsten efter hvert lands forskellige regler og under hensyn til dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.

CCCTB er et ”prestigeprojekt” for Kommissionen, der – ligesom flere EU-lande – ser en fælles selskabsskattebase som en vigtig forudsætning for opfyldelse af Lissabon-målene.

Kommissionen har nedsat en teknisk arbejdsgruppe med deltagelse fra alle EU-lande, der skal hjælpe Kommissionen med at udarbejde forslag til fælles regler.

Kommissionen har bebudet, at den vil komme med et konkret forslag i 2008.

ECOFIN havde den 7. juni og 28. november 2006 en generel drøftelse af sagen.

Kommissionen ventes at fremlægge en fremskridtsrapport til ECOFIN 5. juni 2007.  

(Resumé: Kommissionen har - med bistand fra en teknisk arbejdsgruppe med deltagelse af alle EU-lande - påbegyndt arbejdet med et forslag om en Fælles Selskabsskattebase - med henblik på fremsættelse i 2008.

Samlenotat senest forud for ECOFIN 28. november 2006.) 

 

3. Kommissionens meddelelser om koordinering af direkte beskatning

Kommissionen har sendt RÃ¥det tre meddelelser af 19. december 2006 om Koordinering af medlemsstaternes systemer for direkte beskatning i det indre marked (KOM(2006)823, Kom(2006)824 og Kom(2006)825).

I den første meddelelse redegør Kommissionen for baggrunden for meddelelserne. Personer og selskaber, som befinder sig i en grænseoverskridende situation, kan blive udsat for diskrimination, dobbeltbeskatning eller øgede administrative omkostninger. Det udgør en hindring for grænseoverskridende etablering, aktivitet og investering. En fælles konsolideret selskabsskattebase (CCCTB) er en systematisk måde til at fjerne disse grundlæggende skattehindringer. Men der er behov for mere målrettede tiltag på kort og mellemlangt sigt. Desuden vil CCCTB ikke omfatte personer og ikke nødvendigvis alle selskaber og/eller alle EU-lande. Der er altså behov for at sikre, at EU-landenes skattesystemer fungerer bedre sammen, både for at undgå de skattemæssige hindringer for grænseoverskridende aktivitet mv. og for at hindre en udhuling af EU-landenes skattegrundlag.

Desuden er der efter Kommissionens opfattelse behov for en guidance om betydningen af de principper, der følger af EF-domstolens afgørelser, for så vidt angår direkte beskatning.

De to andre meddelelser vedrører to punkter, hvor de nuværende skattesystemer kan medføre sådanne skattemæssige hindringer, nemlig

-          den skattemæssige behandling af underskud i grænseoverskridende tilfælde,

-          fraflytningbeskatning, dels nÃ¥r en person flytter fra et EU-land til et andet, dels nÃ¥r et selskab flytter aktiver fra anvendelse i et EU-land til et andet.

I den førstnævnte meddelelse foreslår Kommissionen endeligt en undersøgelse af mulighederne for en effektiv og bindende mekanisme til løsning af problemer med international dobbeltbeskatning inden for EU.

Sagen ventes drøftet på ECOFIN 27. marts 2007.

(Resumé: Kommissionen har oversendt tre meddelelser til Rådet vedr. koordinering af EU-landenes systemer for direkte beskatning.

Ventes drøftet på ECOFIN 27 marts 2007.)

 

II. Moms

a. Forslag, der forhandles i øjeblikket

4. Moms af ydelser ved grænseoverskridende salg

I overensstemmelse med momsstrategien fra 2000, som er ajourført i 2003, fremlagde Kommissionen den 23. december 2003 et forslag om ændrede regler for, hvor momsen skal betales af grænseoverskridende handel i EU af ydelser leveret mellem erhvervsdrivende (det såkaldte B2B forslag). Ifølge dette forslag bliver hovedreglen for beskatningsstedet ændret fra leverandørens land (oprindelseslandet) til kundens land (forbrugslandet). Der vil dog være visse undtagelser herfra.

I tilknytning til, at momsen for en ydelse skal beskattes i købers land, vil også reglerne for, hvem der er ansvarlig for momsens betaling blive ændret, således at den afgiftspligtige køber bliver ansvarlig gennem udvidet anvendelse af reglerne for omvendt betalingspligt (reverse charge). Herved vil køber kunne fradrage momsen direkte i eget momsregnskab, og besværlige tilbagebetalinger efter 8. eller 13. momsdirektiv vil blive undgået.

Af kontrolhensyn foreslås det, at sælgervirksomhederne fra 1. januar 2008 skal indberette B2B salg til myndighederne gennem det såkaldte momslistesystem (VIES), der i dag  anvendes for B2B varehandler.

Dette forslag om ændrede regler for B2B handlen blev i form af et formandskabskompromis fremlagt for Rådet (ECOFIN) den 7. december 2004. Der blev imidlertid ikke opnået enighed, idet Tyskland modsatte sig en vedtagelse.

Kommissionen fremlagde den 20. juli 2005 et ændret forslag, som udbygger det oprindelige (B2B) forslag med ændrede regler for beskatning i de tilfælde, hvor kunden i det andet EU-land er en ikke afgiftspligtig person (privat) (B2C handel).

Kommissionen foreslår, at den nuværende generelle regel om, at B2C leverancer momses i leverandørens land opretholdes. I dag findes visse undtagelser fra den generelle regel, og ud over at foreslå hovedparten af disse opretholdt foreslår Kommissionen, at ydelser, der leveres via fjernsalg, fremover skal momses i det land, hvor kunden er etableret. Disse ydelser er elektronisk leverede ydelser, radio- og tv-spredningstjenester, teleydelser og fjernundervisning.

Kommissionen mener, at der er behov for de foreslåede EU-regler,

-          idet de vil sikre, at beskatning af ydelser i princippet finder sted, hvor det faktiske forbrug finder sted – for eksempel vil langtidsudlejning af transportmidler ikke længere skulle momses i udlejers, men i lejers land,

-          idet de vil mindske mulighederne for dobbelt pÃ¥ligning af moms eller utilsigtet ikke-pÃ¥ligning af moms ved grænseoverskridende handel med ydelser,

-          idet det løser en række sammenhængende spørgsmÃ¥l, f.eks. i forbindelse med materielle og immaterielle ydelser.

Forslaget er blevet intensivt drøftet i efteråret 2005 og i 2006. Forslaget indgår i en samlet ”momspakke” sammen med forslagene om forskellige momsændringer, jf. punkt 5, og forlængelse af e-handelsordningen, jf. punkt 6. Momspakken blev behandlet på 3 Rådsmøder (ECOFIN) i 2006 – den 5. maj, 7. juni og 28. november - men ud over en forlængelse af e-handelsordningen til 31. december 2006 og senest til 31. december 2008, er der endnu ikke opnået enighed.

Drøftelserne fortsætter i 1. halvår 2007.

(Resumé: Kommissionen foreslår, at hovedreglen for handel med tjenesteydelser mellem afgiftspligtige personer (B2B) ændres til beskatning i forbrugslandet i stedet for som nu i oprindelseslandet. I et ændringsforslag foreslår Kommissionen, at hovedreglen om beskatning i leverandørens land opretholdes for B2C leverancer, men at ydelser, der kan leveres på afstand, fremover skal momses i kundens land.

Grundnotat og supplerende grundnotat vedrørende Kommissionens oprindelige (B2B) forslag er oversendt den 20. januar 2004, hhv. 19. april 2004. Aktuelt notat om det ændrede forslag, inkl. høringssvar, er oversendt den 5. oktober  2005).

 

5. Forskellige momsforenklinger (’One Stop Shop’ m.v.)

Kommissionen har den 29. oktober 2004 fremsat et forslag, som indebærer ændring i 6. momsdirektiv, ændring i forordningen om administrativt momssamarbejde samt forslag om et nyt direktiv om en ordning for momsgodtgørelser. Kommissionen anfører, at virksomheder med moms-forpligtelser i andre EU-lande end deres eget har betydelige administrative byrder. Endvidere er reglerne i 8. momsdirektiv for godtgørelse af købsmoms afholdt i et andet EU-land så administrativt omfattende, at mange virksomheder ikke anmoder om godtgørelsen. Forslaget i sin helhed sigter mod at lette de administrative byrder for virksomheder, der ikke er etableret i det EU-land, hvor de foretager momspligtige aktiviteter. Forslaget indeholder følgende elementer:

  1. Udvidet brug af omvendt betalingspligt
  2. Indførsel af et one-stop system
  3. Indførsel af et godtgørelsessystem til afløsning af 8. momsdirektiv
  4. Harmonisering af fradragsretten
  5. Forenkling af fjernsalgsreglerne
  6. Ændringer i særordningen for små virksomheder.

 

Rådets Fiskalgruppe har siden 2. halvår 2004 behandlet forslaget intensivt. Der er fortsat flere tekniske udeståender samt enkelte substantielle forbehold. Forslaget indgår i en samlet ”momspakke” sammen med forslagene om moms af ydelser ved grænseoverskridende salg, jf. punkt 4, og forlængelse af e-handelsordningen, jf. punkt 6. Momspakken blev behandlet på 3 Rådsmøder (ECOFIN) i 2006 – den 5. maj, 7. juni og 28. november. På møderne forsøgte man blandt andet at blive enige om en tidsplan for gennemførelse af momspakkens forslag – det lykkedes dog ikke.

Drøftelserne forventes fortsat i 1. halvår 2007.

(Resumé: Kommissionen foreslår en række ændringer i momsreglerne, som sigter mod at lette de administrative byrder for virksomheder, der ikke er etableret i det EU-land, hvor de foretager momspligtige aktiviteter, herunder indførelse af et one-stop system, et elektronisk system for momsgodtgørelse, harmonisering af fradragsretten og forenklede fjernsalgsregler.

Rådets Fiskalgruppe har i 2. halvår 2004 indledt drøftelserne om forslaget, idet man har koncentreret sig om delforslaget vedrørende et elektronisk system for momsgodtgørelse. Drøftelser om det samlede forslag fortsætter2. halvår 2006 

Grundnotat oversendt den 7. december 2004. Supplerende grundnotat er oversendt den 14. april 2005)

 

6. Forlængelse af ’e-handelsordningen’

I 2003 blev der indført en særlig ordning for 3.-landsvirksomheders salg af e-handelsydelser til private kunder i EU. Ordningen blev hovedsageligt lavet for i større grad at sikre betaling af moms for salget i EU.

Ordningen betyder, at en tredjelandsvirksomhed kun skal momsregistreres i ét EU-land, uanset hvor mange EU-lande den har salg til og derfor skal betale moms i (kaldet One Stop Shop). Alle momsbeløb og momsangivelser sendes til registreringslandet, som efterfølgende fordeler pengene til de EU-lande, hvor der har været salg til.

Da ordningen udløb den 30. juni 2006, fremsatte Kommissionen den 15. maj 2006 et forslag om at forlænge ordningen til 31. december 2008. På dette tidspunkt, mente Kommissionen, at den nye One Stop Shop ordning kan træde i kraft, jf. punkt 5.

Dette forslag var på dagsordenen for Rådet (ECOFIN) den 7. juni 2006. Forslaget indgik som en del af ”momspakken”, jf. forslagene i punkt 4 og 5. Der blev ikke opnået enighed om en samlet tidsplan for gennemførelse af forslagene i momspakken, herunder for en nye One Stop ordning, og på den baggrund vedtog Rådet en kort forlængelse af 3. landssærordningen for e-handelsydelser med udløb 31. december 2006.

Da der ikke på ECOFIN den 28. november blev enighed om ”momspakken”, vedtog Rådet den 20. december et forslag fra Kommissionen om at forlænge ordningen til 31. december 2008.

(Resumé: Kommissionen foreslår en forlængelse af den særlige momsordning for 3.-landsvirksomheders salg af e-handelsydelser til private forbrugere i EU.

Grundnotat er oversendt den 23. maj 2006.

Forslaget blev vedtaget den 7. juni 2006 dog således, at ordningen var tidsbegrænset til 31. december 2006)

Et nyt forslag om forlængelse af ordningen til 31. december 2008 blev vedtaget af Rådet den 20. december 2006.)

 

7. Nyt samlet momsdirektiv

Kommissionen har april 2004 fremsat forslag til et nyt samlet momsdirektiv, KOM (2004) 246. Forslaget går ud på at samle de forskellige momsdirektiver – herunder de mange ændringer af 6. momsdirektiv i årenes løb – i ét momsdirektiv. Direktivforslaget indeholder 402 artikler og 11 bilag.

Kommissionen forklarer i bemærkningerne, at forslaget er et led i Kommissionens bestræbelser for at forenkle fællesskabslovgivningen og gøre den mere klar.

Kommissionen forklarer endvidere, at det, den foreslår, er en ”omarbejdning” af momsdirektiverne. ”Omarbejdning” går lidt videre end ren ”kodifikation” (der svarer til en dansk lovbekendtgørelse). Ved denne ”omarbejdning” er der således sket visse ændringer i teksten med henblik på en klar og forståelig fremstilling – dvs. ændringer, der går videre, end hvad der kan accepteres ved ren kodifikation. Kommissionen forklarer samtidig, at tekstændringerne ikke er indholdsmæssige.

 Forslaget blev vedtaget den 28. november 2006 og træder i kraft den 1. januar 2007.

(Resumé: Kommissionen foreslår en omarbejdning af alle eksisterende momsdirektiver, så de samles i én retsakt med 402 artikler og 11 bilag. Forslaget angår ikke reglernes indhold, men sker med henblik på enklere og klarere lovgivning.

Forslagets behandling er indledt på arbejdsgruppeniveau.

Grundnotat er oversendt den 2. juni 2004. Supplerende grundnotat er oversendt den 24. maj 2005).

 

b. Andre fremsatte forslag m.v

8. Ændring af særordningen for moms af rejsebureauers ydelser

Forslaget vedr. moms af rejsebureauydelser blev fremsat den 8. februar 2002, KOM (2002) 64.

Da 6. momsdirektiv blev vedtaget i 1977, blev der indført en særlig ordning for rejsebureauer og -arrangører, der i eget navn og for den rejsendes regning sælger pakkerejser, hvori der indgår ydelser indkøbt hos en tredjemand (hotelophold, transport mv.). Særreglen går i korte træk ud på, at rejsebureauet kun skal momse bureauets fortjeneste og ikke som normalt hele salgsprisen. Samtidig må bureauet så ikke fratrække momsen på de ydelser fra tredjemand, som indgår i rejsepakken. På denne måde undgås, at rejsebureauerne skal momsregistreres i de forskellige EU-lande, hvor ydelserne præsteres og samtidig sikres, at momsen på ydelserne i pakken betales i det land, hvor disse ydelser (f.eks. hotelophold) forbruges. Visse lande, som ikke før vedtagelsen af 6. momsdirektiv havde moms på rejsebureauydelser, fik lov til at opretholde momsfritagelsen og skulle således ikke anvende den særlige momsordning.

Med det Indre Marked i 1993 og hele den teknologiske udvikling (Internet) er rejsebranchens strukturer og handelsmetoder imidlertid ændret. Kommissionen foreslår derfor, at særreglen ændres på en række punkter, så den bedre passer til branchens forhold (modernisering). Herudover tager forslaget sigte på at afskaffe den stigende konkurrenceforvridning, der er resultatet af, at visse rejsebureauer efter de gældende regler er i stand til at sælge til hele det europæiske marked uden moms, så længe de er etableret i enten tredjelande (og sælger via Internettet) eller i de EU-lande (herunder Danmark), der har undtagelser. De 5 vigtigste elementer i forslaget er:

-          Særordningen udvides til at omfatte salg af ydelser fra et rejsebureau til et andet.

-          Beskatningsstedet for moms flyttes til EU (kundens land), nÃ¥r rejsebureauydelser sælges fra et tredjeland til forbrug inden for EU.

-          Der indføres mulighed for at autorisere bureauer til at anvende én samlet fortjenstmargen i en fastsat periode.

-          Bureauerne kan i enkelte eller alle situationer vælge at anvende de almindelige momsregler.

-          De gældende undtagelser for EU-landene vedrørende rejsebureaumoms ophæves.

Forslaget betyder således, at den gældende danske momsfritagelse for rejsebureauer ikke kan opretholdes.

Ved et ændringsforslag fremsat 21. februar 2003, KOM(2003)78, har Kommissionen foreslået, at rejsebureauer i tredjelande kan vælge at afregne moms i EU efter en forenklet procedure mage til den, der gælder for virksomheder i tredjelande, der sælger digitale tjenester til private i EU.

Forslaget har uden enighed været behandlet i Rådets Fiskalgruppe i 2002 og 2003. Forhandlingerne forventes ikke genoptaget i 1. halvår 2007.

(Resumé: Kommissionen foreslår ændringer i den særlige momsordning for salg af rejsetjenester, som medfører, at der skal betales moms af tjenester vedrørende rejser i EU, der leveres til kunder i EU, uanset hvor rejsetjenesteyderen er hjemmehørende. Det betyder, at der også skal betales moms i EU af EU-rejseydelser til EU-kunder leveret af bureauer i tredjelande, og at EU-lande, der har fritagelse for rejsebureaumoms, skal indføre moms på dette område.

Forslaget har været drøftet i 2002 og 2003,  men uden enighed.

Grundnotat og supplerende grundnotat er oversendt hhv. 26. marts og 4. november 2002.)

 

9. Postmoms

Kommissionen har den 5. maj 2003, KOM(2003)234, foreslået, at der skal være moms på samtlige postydelser. Direktivforslaget har to hovedelementer: 1) den gældende momsfritagelse for ”det offentlige postvæsens ydelser” i 6. momsdirektiv ophæves, og 2) landene vil kunne vælge at anvende en nedsat momssats (mindst 5 pct.) for standardpostydelser (adresserede forsendelser op til 2 kg).

Forslaget følger ét af elementerne i Kommissionens momsstrategi fra 2000, nemlig modernisering af det gældende momssystem. Tiden er løbet fra den gældende fritagelse for offentlige postydelser, da postydelser set i EU som helhed ikke længere leveres af statsejede monopoler. Postydelserne er under liberalisering. Udviklingen har også medført, at  EU-landene anvender vidt forskellige momsregler for postydelser. Eksempelvis har Storbritannien ikke moms på nogen postydelser, mens Sverige og Finland har moms på alle postydelser. Danmark har ikke moms på de postydelser fra Post Danmark A/S, der er omfattet af befordringspligten.

I begrundelsen for forslaget henviser Kommissionen bl.a. også til, at når postydelser er momsfritaget, bringes momsen i de tidligere handelsled ikke til fradrag, hvilket giver konkurrenceforvridning til ugunst for (momsfritagne) offentlige postvirksomheders leverancer til momsregistrerede kunder, der jo har momsfradragsret. Da disse momsfritagne postvirksomheder heller ikke kan trække moms fra på indkøb, tilskynder det dem også til at producere hjælpeydelser selv i stedet for at købe dem udefra (med moms).

Kommissionen mener ikke, at der er noget alternativ til at lægge moms på alle postydelser. Der er i forvejen moms på e-post og transport af ”gods”. Postydelserne er i virkeligheden kun en variant heraf. Lande, der lægger vægt på sociale hensyn i forbindelse med basale postydelser, vil kunne anvende nedsat moms ned til 5 pct., så disse postydelser ikke vil blive dyrere som følge af, at der indføres moms.

Kommissionen har den 9. juli 2004 på baggrund af et ændringsforslag fra Europa-Parlamentet fremsat et ændringsforslag, der indebærer, at vægtgrænsen for standardydelser er 10 kg i stedet for som oprindeligt foreslået 2 kg.

Rådets Fiskalgruppe indledte behandlingen af forslaget 2. halvår 2003. I 1. halvår 2004 blev der afholdt et enkelt møde om forslaget, uden at dette bragte nogen fremskridt i forhandlingerne. Drøftelserne ventes ikke genoptaget i 1. halvår 2007.

Kommissionen har i foråret 2006 indledt traktatkrænkelsessager mod 3 lande for deres gennemførelse af direktivets gældende regler om postmoms. Dommene i disse sager kan få betydning for de danske regler.

(Resumé: Kommissionen foreslår, at alle postydelser skal pålægges moms. Landene får mulighed for at anvende nedsat moms for adresserede forsendelser op til 10  kg (oprindeligt 2 kg.).

Forslaget har været drøftet, men hidtil uden enighed.

Grundnotat og supplerende grundnotat er oversendt henholdsvis den 7. juli og den 11. august 2003).

 

10. Momsstrategien

Kommissionen har den 20. oktober 2003 fremlagt en gennemgang og opdatering af sin 2000-momsstrategi, dok. KOM(2003)614.

Kommissionen fremlagde i 1996 en momsstrategi, der bekræftede tidligere strategier om, at EU’s endelige momssystem skulle være baseret på oprindelseslandsprincippet (alle varer og tjenester momses i sælgers land med dette lands momssats. Der sker efterfølgende en overførsel af moms fra oprindelseslande til forbrugslande på makroøkonomisk grundlag).

Bl.a. under indtryk af ringe fremdrift med at realisere denne strategi fremlagde Kommissionen i 2000 en ny strategi, hvor moms efter oprindelseslandsprincippet blev udskudt som et meget langsigtet mål. Det var en pragmatisk strategi, som gik ud på at forbedre EU’s eksisterende momssystem (hvor varehandel som hovedregel momses i forbrugslandet) under hensyn til det Indre Markeds behov. Den pragmatiske strategi skulle tjene 4 hovedmål: 1) Forenkling af EU’s gældende momssystem; 2) Modernisering af EU’s gældende momssystem; 3) Mere ensartet anvendelse af EU’s gældende momssystem, og 4) Forbedret administrativt samarbejde mellem EU-landene.

I en opdaterede momsstrategi for 2000 – 2005 blev 2000-strategien fortsat og udbygget. Som noget meget væsentligt mente Kommissionen, at beskatningsstedsreglerne skal ændres, således at hovedreglen bliver beskatning i forbrugslandet. Først for handel mellem momspligtige virksomheder (B2B) og for salg fra virksomheder til private (B2C).

Et udkast til momsstrategi for 2006 – 2011 blev forelagt på et møde med EU-landenes afgiftschefer i november 2005.

Overordnet lagde Kommissionen op til at fortsætte strategien fra 2000–2005 – dvs. prøve at forbedre momsovergangsordningen. Den medfører i vidt omfang beskatning i forbrugslandet.

Af nye forslag bebudet af Kommissionen er de væsentligste forslag vedrørende:

Kommissionen forventes officielt at fremlægge sin momsstrategi for 2006-2011 i 1. halvår 2007.

(Resumé: Et arbejdspapir fra Kommissionen indikerer, at Kommissionen vil fortsætte strategien fra 2000 og dermed arbejde for at forbedre EU’s eksisterende momssystem (hvor varehandel som hovedregel momses i forbrugslandet) under hensyn til det Indre Markeds behov.

Grundnotat vil blive oversendt, når Kommissionens endelige meddelelse om strategien fremlægges).

 

III. Punktafgifter

a. Forslag m.v., der behandles i øjeblikket

11. Kommissionens Meddelelse vedr. undtagelser fra energibeskatningen

Kommissionen har den 3. juli 2006 KOM(2006)11167 fremlagt en Kommunikation til Rådet med en gennemgang af de undtagelser i bilag II og III til Rådets direktiv 2003/96EF, som udløber med udgangen af 2006. I Kommunikationen meddeler Kommissionen, at den ikke vil fremsætte forslag om at forlænge de pågældende nationale undtagelser om afgiftsnedsættelser og -fritagelser.

Beskatning af energiprodukter og elektricitet i EU er omfattet af Rådets direktiv 2003/96/EF om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet. Direktivets bilag II og III indeholder 127 undtagelser, der tillader medlemsstaterne at anvende afgiftsnedsættelser eller -fritagelser for forskellige produkter og formål. Nogle af undtagelserne er allerede udløbet, og yderligere 111 udløber efter Kommissionens opfattelse den 31. december 2006.

Kommissionen anfører dog i meddelelsen, at medlemsstaterne er frit stillet til på eget ansvar og på baggrund af meddelelsen at overveje, om de vil anmode om forlængelse af en given undtagelse ved at gøre brug af de muligheder, der ligger i det nye retsgrundlag (artikel 19). Der er tre undtagelser, som Danmark ønsker at bevare, og som Danmark har anmodet om forlængelse af.

Et ophør af undtagelserne vil bl.a. medføre, at brændstof til lokal offentlig transport ikke længere er afgiftsfritaget. Dette må formodes at føre til prisstigninger på offentlig transport, medmindre erhvervet kompenseres. Danmark har derfor anmodet Kommissionen om at få undtagelserne forlænget. Danmarks begrundelse for at anmode om en 2-årig forlængelse af undtagelsen tager afsæt i miljømæssige hensyn, idet anvendelsen af svovlfri dieselolie bliver obligatorisk den 1. januar 2009. Afgiftslempelsen giver incitament til at anvende den mest miljøvenlige dieselolie. Danmarks anden undtagelse, afgiftslempelsen for benzin med dampretur, vil kunne afvikles, idet det kun er under 5% af benzinstationerne, som ikke har dampretur. Den tredje undtagelse om afgiftslempelse for brændstof til private fly er af begrænset omfang, men vil indebære uforholdsmæssige administrative problemer af afvikle.

Kommissionen har endnu ikke svaret på Danmarks anmodning, men har stillet Danmark i udsigt, at vi ikke kan imødese en forlængelse af afgiftsfritagelsen vedrørende lokal offentlig transport. Det er pt. uafklaret, hvorledes Kommissionen vil se på Danmarks 2 øvrige undtagelser.

Sagen er sat på dagsordenen under ”eventuelt” på ECOFIN-rådets møde den 30. januar 2007 på foranledning af Irland og med støtte fra Belgien og Danmark. Formålet er at nå frem til en fælles forståelse mellem Rådet og Kommissionen om at tillade passende overgangsordninger på op til 2 år for EU-lande til at tilpasse deres lovgivninger og administrative systemer ved undtagelsernes ophør.

Kommissionen har indtil videre ikke været afvisende overfor overgangsordninger, blot den præsenteres for tidsplaner for gennemførelse af de nødvendige lovændringer. Udenrigsministeriet har foreløbigt vurderet, at Danmark formentlig ikke kan vinde en retssag om fortolkningen af direktivets bestemmelser om ophør af undtagelserne.

For så vidt angår afgifter på brændstoffer til lokal offentlig transport kan det, i tillæg til de nødvendige ændringer af lovgivningen, blive nødvendigt at indføre en kompensationsordning for at modvirke prisstigninger på offentlig transport.

(Resume: Kommissionen har fremlagt en Kommunikation, hvor det meddeles, at medlemsstaternes undtagelser i bilag II til energibeskatningsdirektivet ophørte med udgangen af 2006. Danmark har anmodet om forlængelse af 3 af sine undtagelser i direktivets bilag II. Et ophør af undtagelserne vil bl.a. medføre, at brændstof til lokal offentlig transport ikke længere er afgiftsfritaget. Dette må formodes at føre til prisstigninger på offentlig transport, medmindre erhvervet kompenseres. Sagen vil blive drøftet på et kommende møde i ECOFIN-rådet med henblik på at nå frem til en fælles forståelse mellem Rådet og Kommissionen om at tillade passende overgangsordninger på op til 2 år for medlemsstaterne til at indrette sig efter undtagelsernes ophør.

Grundnotat af 4. oktober 2006 er oversendt til Folketingets Europaudvalg og Skatteudvalget).

 

 

b. Andre forslag m.v.

12. Alkoholbeskatning

EU Kommissionen fremsatte den 8. september 2006 forslag om ændring af Rådets direktiv 92/84/EØF om indbyrdes tilnærmelse, KOM(2006)486. Det forslås, at minimumssatserne for alkohol, mellemklasseprodukter (fx sherry og portvin) og øl hæves fra 1. januar 2008 i overensstemmelse med inflationen tilbage fra vedtagelsen af direktivet. Desuden indrømmes der overgangsperioder frem til 1. januar 2010 for medlemsstater, der har vanskeligt ved at imødekomme ændringen af de nationale satser inden 1. januar 2008, og overgangsperioden afhænger af den indsats, der kræves af den enkelte medlemsstat. Endelig forlænges perioden for Kommissionens gennemgang af satserne fra 2 til 4 år.

Forslaget vil ikke have nogen konsekvens for den dansk alkoholbeskatning.

Kommissionens forslag har været behandlet i rådsarbejdsgruppen den 28. september og på ECOFIN-møderne den 7. og 28. november. Gennemgående for møderne har været størrelsen af stigningen i minimumssatserne primært for øl, indførelsen af en automatisk mekanisme for inflationskorrektion af satserne og hvorvidt der skal være en overgangsperiode. Der er endnu ikke opnået enighed om forslaget, og drøftelserne ventes at vil fortsætte i 1. halvdel af 2007.

(Resume: Minimumssatserne på alkohol, mellemprodukter og øl m.v. foreslås hævet. Forslaget vil ikke berøre Danmarks afgiftssatser.

Udvalget er blevet orienteret i forbindelse med ECOFIN-møderne)

 

13. Cirkulationsdirektivet (fjernsalg)

EU Kommissionen har fremsat rapport om anvendelsen af artikel 7 til 10 i direktiv 92/12/EØF med forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 92/12/EØF om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt kontrol hermed. 

De punktafgiftspligtige varer omfattet af cirkulationsdirektivet er mineralolier, alkohol og alkoholholdige drikkevarer og forarbejdede tobaksvarer.

Forslaget omhandler direktivets artikel 7 til 10, som omfatter regler for beskatning af varer, som allerede er overgået til forbrug i et EU-land, og som så flyttes til en destination i et andet EU-land.

Rapporten og medfølgende forslag er fremsat på baggrund af artikel 27 i direktiv 92/12/EØF, hvorefter Rådet inden den 1. januar 1997 på baggrund af en af Kommissionen udarbejdet rapport, vurderer om eventuelle ændringer af artikel 7 til10 er nødvendig. 

Rapporten er først udarbejdet nu, og Kommissionen har begrundet fristoverskridelsen med, at fristen ikke gav de berørte parter tilstrækkelig tid til at fremkomme med en velbegrundet udtalelse om de eventuelle vanskeligheder, der er i forbindelse med anvendelsen af artikel 7 til 10. Endvidere udgjorde samhandlen med varer, for hvilke der allerede er opkrævet afgift, kun en lille del af de erhvervsmæssige transaktioner i Fællesskabet i slutningen af 1996 – siden har der været en stigende interesse for bevægelser af punktafgiftspligtige varer, for hvilke punktafgiften er erlagt – f.eks. har der været en stigning af fjernsalg og internetkøb.

De foreslåede ændringer:

Kommissionen lægger med sit forslag til ændring af cirkulationsdirektivet op til følgende væsentlige ændringer:

-  Åbning for fjernsalg

Kommissionens vigtigste forslag til ændring af cirkulationsdirektivet er at etablere et princip om, at en privat person, som anskaffer varer til eget forbrug hos en virksomhed i et andet EU-land, skal betale punktafgift i købs-landet. Dette vil få betydning for de danske regler om fjernsalg.

Ved fjernsalg forstås salg af varer, hvor varen direkte eller indirekte forsendes eller transporteres af sælgeren eller på dennes vegne til en privat køber i et andet land, eksempelvis postordresalg.

For fjernsalg gælder i dag som hovedregel, at hvis en udenlandsk virksomheds levering til Danmark ved fjernsalg overstiger 280.000 kr., så skal virksomheden registreres i Danmark, og der skal betales dansk moms af varerne. Der skal også betales danske punktafgifter. Af praktiske årsager er der dog en mindstegrænse herfor, så man afgiftsfritages for varer, hvor den samlede afgiftsværdi ikke overstiger 80 kr. Hvis forbrugeren medbringer varen personligt, kan han, med visse undtagelser, nøjes med at betale købslandets moms og eventuelle afgifter.  

Hovedreglen gælder ikke for visse varer, herunder de afgiftspligtige varer omfattet af cirkulationsdirektivet. For disse varer gælder det i stedet, at der skal betales dansk moms og afgift fra første krone, med mindre varen medbringes personligt.

Kommissionens forslag lægger op til, at en privat person kan anskaffe punktafgiftspligtige varer til eget forbrug hos en virksomhed i et andet EU-land og betale købs-landets afgift, uanset om varen medbringes personligt eller ej. Det eneste krav, som vil blive stillet er, at personen selv arrangerer transporten, eksempelvis ved at personen selv aftaler med en transportør, at han skal transportere varen på vegne af køberen. 

Af hensyn til EU's sundhedspolitik foreslås det, at tobaksvarer undtages fra dette princip og fortsat underlægges afgiften i forbrugslandet, med mindre varen medbringes personligt.

-  Fjernelse af mængdebegrænsning

Kommissionens forslag lægger op til at fjerne en række vejledende mængdebegrænsninger, som skal anvendes, hvis EU-landene ønsker at anvende varernes mængde ved vurderingen af, hvorvidt personligt medbragte tobaksvarer og alkoholholdige drikkevarer er beregnet til eget forbrug. De vejledende mængder er i dag 800 cigaretter, 10 liter spiritus, 90 liter vin og 110 liter øl - ved indrejse i Danmark.  Der er tale om vejledende mængder, idet det afgørende er, om varerne er indført til eget brug. En privat person kan således godt indføre mere end 800 cigaretter, fordi personen skal holde stor familiefest eller lignende. For at vurdere, om der er tale om privat indførsel, kan der tages hensyn til transportformen, mængden, varens art, personens forretningsmæssige status og stedet, hvor varerne befinder sig. Danmark benyttede indtil den 1. januar 2004 en undtagelse i direktivet (24-timersreglen), som tillod yderligere begrænsninger.

Der lægges endvidere op til at fjerne en mulighed i cirkulationsdirektivet for at fastsætte, at punktafgiften forfalder i forbrugslandet ved køb af mineralolier, hvis disse transporteres af privatpersoner på andre måder end i køretøjernes brændstoftanke eller i en egnet reservedunk.

-  Tekniske og administrative forenklinger

Kommissionens forslag lægger endvidere op til en række tekniske og administrative forenklinger af de nuværende regler, hvor den mest interessante gør det enklere for to EU-lande at droppe et eksisterende krav om, at en udenlandsk sælger af punktafgiftspligtige varer enten selv, eller via en skatterepræsentant, skal stille i destinationslandet for at betale den skyldige afgift.  

(Resumé: Grundnotat er oversendt den 11. juni 2004. Forslaget har endnu ikke været behandlet på ECOFIN.

Der har ikke været forhandlinger om forslaget siden primo 2005. Sideløbende med behandlingen af forslaget arbejdes der med en revision af resten af cirkulationsdirektivet 92/12EØF. Formandsskabet ventes at genoptage drøftelserne på arbejdsgruppeniveau i 1. halvår af 2007, men det forventes ikke, at der kan skabet noget større gennembrud i sagen.

 

14. Bilafgifter

Kommissionen har den 5. juli 2005 fremsat forslag til direktiv om bilafgifter, KOM (2005) 261.

Direktivforslaget omfatter alene personbiler (dvs. ikke varebiler).

Det foreslås, at registreringsafgifter skal ophæves senest pr. 31. december 2015.

Det foreslås endvidere, at en stigende andel af provenuet af såvel registreringsafgift (indtil ophævelsen senest pr. 31. december 2015) som ejerafgift skal stamme fra en CO2-tilknytning af afgifterne. (25 % af provenuet senest 31. december 2008 og 50 % af provenuet senest 31. december 2010).

Ved CO2-tilknytning forstås, at afgiften varierer efter, hvor meget bilens udledning  af CO2 udgør i gram pr. kilometer.

Endelig foreslås der regler om godtgørelse af resterende ejerafgift og resterende registreringsafgift, når biler udføres eller permanent flyttes til et andet land.

Rådets Fiskalgruppe har behandlet forslaget på et enkelt møde i 2. halvår 2005.

Formandskabet ventes at genoptage drøftelserne på arbejdsgruppeniveau i 1. halvår af 2007, men der ventes fortsat at være bred modstand mod forslaget.

(Resumé:

Formålet med forslaget er at forbedre det indre markeds funktion ved at fjerne eksisterende skattemæssige hindringer for overførsel af personbiler fra et EU-land til et andet — herunder dobbeltbeskatning, administrativt besvær m.m. Derudover ønsker Kommissionen, at knytte bilafgifterne til bilernes CO2-udledning. Personbiler er en væsentlig kilde til CO2-udledning og skatte- og afgiftsmæssige initiativer er en del af EU's strategi for reduktion af CO2-udledning fra personbiler.

Nærhedsnotat er oversendt 12. august 2005. Grundnotat er oversendt 16. november 2005.)  

 

IV. Tværgående moms og punktafgifter

a. Forslag m.v., der forhandles i øjeblikket

15. Nyt rejsegodsdirektiv

EU Kommissionen fremsatte den 24. februar 2006 forslag til revision af Rådets direktiv 69/169/EØF af 28. maj 1969 om fritagelse for merværdiafgift og punktafgifter på varer, der indføres af rejsende fra tredjelande (rejsegodsdirektivet). Direktivet fastsætter en harmonisering af lovgivningen. En sådan fællesskabsordning viste sig nødvendig for rejser mellem Fællesskabet og tredjelande, men ordningen er hele tiden blevet tilpasset udviklingen i EU og senest er det nødvendigt med en tilpasning i forhold til udvidelsen, og det forhold, at Fællesskabets ydre grænse nu omfatter blandt andet Rusland og Ukraine. Herudover trænger direktivet til en generel modernisering og tilpasning til de nuværende krav til retsakters udformning. 

Hovedformålet med forslaget er således en ajourføring og modernisering af de eksisterende ordninger.

Konkret foreslog Kommissionen:

  1. En forhøjelse af de nugældende grænser (1.350 DKK) i tråd med inflationen og samtidig indførelse af en sondring mellem flyrejsende (500 EUR) og andre rejsende (220 EUR),
  2. Indførelse af et kvantitativt loft på 16 liter for øl og forhøjelse af det kvantitative loft for vin fra 2 til 4 liter,
  3. Indførelse af en fællesskabsordning for nedsatte kvantitative lofter for tobaksvarer,
  4. Afskaffelse af de kvantitative lofter for parfume, kaffe og te,
  5. En forhøjelse af det afgiftsbeløb, som medlemsstaterne kan undlade at opkræve ved indførsel af varer fra 5 EUR til 10 EUR, 
  6. En afskaffelse af EU-landenes mulighed for at udelukke varer henhørende under KN-kode 7108 og 7109  fra fritagelse, og
  7. En revision af bestemmelserne og strukturen for at forenkle direktivet og gøre det lettere læseligt.

Ad A.

Det foreslås at indføre en sondring og følgelig at anvende forskellige tærskler afhængigt af transportformen – land og søtransport kontra flytransport. I betragtning af, hvad flytransport koster og kræver, må det antages, at flyrejser foretages mindre hyppigt af den enkelte, end det er tilfældet med rejser på landjorden eller med færge. Desuden kan flyrejsende i sagens natur kun medbringe, hvad de kan købe og transportere, og de ville således ikke kunne medbringe voluminøse varer. En sådan sondring kunne forhindre potentielle problemer, som en forhøjelse af 175 EUR-tærsklen (1.350 DKK) kunne medføre for EU-lande, der har en fastlandsgrænse til tredjelande med et betydeligt lavere prisniveau. På den anden side kunne andre EU-lande, hvor de rejsende fra tredjelande næsten udelukkende vil være flyrejsende, drage fordel af den høje tærskel.

En forhøjelse af tærsklen fra 175 EUR til 220 EUR er berettiget, fordi tærsklen dermed vil få den realværdi, den havde, da den sidste gang blev fastlagt (i 1994), idet inflationen i EU som helhed i perioden 1. januar 1994 til 31. december 2004  har været på ca. 25%. Desuden foreslås det at afskaffe de kvantitative lofter for parfume, kaffe og te. Den beløbsmæssige tærskel vil derfor også omfatte indkøb af parfume, kaffe og te, som under den nuværende ordning kan foretages ud over den beløbsmæssige tærskel, da der er specifikke kvantitative lofter for disse varer.

Ad B.

Direktivet omfatter ikke et loft for øl, selv om øl er stærkt beskattet i nogle EU-lande. På den anden side gælder der faste afgiftsfri mængder for indførslen af andre alkoholholdige drikkevarer. Især er der en grænse på 2 liter for vin, selv om flere af EU-landene ikke har nogen punktafgifter på vin. Det ville derfor være logisk, at der indførtes en kvantitativ begrænsning for øl, og det kunne medvirke til at løse problemerne for visse EU-lande, der grænser op til tredjelande, hvor prisniveauet er betydeligt lavere. For at få en vis konsistens for alle alkoholholdige drikkevarer forslås der et kvantitativt loft på 16 liter for øl og en forhøjelse af det kvantitative loft fra 2 til 4 liter for vin.

Ad C.

For tobaksvarer foreslår Kommissionen at give EU-landene mulighed for at anvende en sondring mellem flyrejsende og andre rejsende samt at indføre et ensartet system for nedsatte lofter.

Ifølge EF-traktatens artikel 152 skal alle Fællesskabets politikker sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau. Desuden anbefaler WHO-rammekonventionen om tobakskontrol, som EU ratificerede den 30. juni 2005, at de kontraherende parter forbyder eller begrænser salget til internationale rejsende og/eller disses indførsel af told- og afgiftsfri tobaksvarer. For at sikre ligebehandling af alle borgere, der rejser ind i EU, omfatter forslaget et ensartet system for nedsatte kvantitative lofter for tobaksvarer. Det giver også EU-landene mulighed for at sondre mellem flyrejsende og andre rejsende, hvad angår lofterne for tobaksvarer. De foreslåede nedsatte lofter svarer til de tidligere nedsatte lofter for handel inden for EU for folk i grænseområder eller personale på transportmidler.

Ad D.

Kommissionen lægger vægt på, at kun nogle få EU-lande har punktafgifter på parfume, kaffe og te. Ingen EU-lande har afgift på parfume, som er fritaget efter fællesskabsbestemmelserne, 1 EU-land har på te (DK), og 5 EU-lande har på kaffe (herunder DK). Kommissionen mener derfor, at disse lofter for rejsende i 25 EU-lande ikke længere er berettigede. De kunne under alle omstændigheder indordnes under de beløbsmæssige tærskler.

Ad E.

Det afgiftsbeløb, som EU-landene kan undlade at opkræve ved indførsel af varer forhøjes af hensyn til inflationen, og sættes derfor op fra 5 EUR til 10 EUR.

Ad F.

Bestemmelsen er ikke længere berettiget under den nuværende momsordning.

Ad G.

Der er foretaget en række hovedsageligt redaktionelle forbedringer for at bringe teksten i overensstemmelse med de nuværende krav til udformningen af retsakter og dermed fjerne eventuelle tvetydigheder. Desuden er de tredjelandsområder, som direktivet også skal anvendes i forbindelse med, blevet defineret.

 

På ECOFIN-mødet den 28. november 2006 blev der vedtaget et kompromisforslag. Den væsentligste ændring i forhold til Kommissionens forslag er grænsen for indførelse af varer fra tredjelande, som hæves til 2.250 kr. (300 €) for rejsende til lands og 3.225 kr. (430 €) for rejsende til luft og til havs.

(Resume: Nærhedsnotat er oversendt til Europaudvalget den 16. marts 2006, grundnotat er oversendt den 27. marts 2006 og revideret grundnotat er oversendt den 11. maj 2006.

Kommissionens forslag har været behandlet på attachémøde den 21. marts 2006, og i rådsarbejdsgruppen den 13. juni, 14. juli, 28. september og 17. oktober 2006, samt på ECOFIN den 7. og 28. november.

Gennemgående for møderne har været grænsen for indførelse af varer fra tredjelande, afskaffelsen af mængdegrænsen for kaffe, parfume og te, samt en valgfri differentiering mellem rejsende med hensyn til mængdegrænserne for tobaksprodukter.

På ECOFIN-mødet den 28. november 2006 blev vedtaget et kompromisforslag

 

V. Tværgående direkte og indirekte beskatning

 

a. Forslag m.v., der forhandles i øjeblikket

16. Fiscalis 2013-programmet

Kommissionen fremsatte den 17. maj 2005 forslag til Fællesskabsprogrammet Fiscalis 2013. Programmet har til formål at forbedre kontrol og svig indenfor afgiftssystemerne, fastlægge nye forvaltningsmetoder samt udbrede vigtig viden og erfaring. Med andre ord at forbedre funktionen af det indre marked gennem samarbejde mellem EU-landene. Programmet vurderes at være effektivt og er også blevet forlænget flere gange.

De væsentligste ændringer i Fiscalis-2013 sammenholdt med Fiscalis 2003 - 2007 er:

Forslaget har i Rådet været drøftet på arbejdsgruppeniveau i 2. halvår 2006. På det grundlag vil formandskabet drøfte visse ændringsforslag med Europa Parlamentet. Drøftelserne ventes fortsat i 1. halvår 2007.

(Resumé: Kommissionen foreslår en fortsættelse af fællesskabsprogrammet Fiscalis, som har til formål at forbedre kontrol og svig indenfor afgiftssystemerne, fastlægge nye forvaltningsmetoder samt udbrede vigtig viden og erfaring.  

Grundnotat er oversendt den 26. juli 2006.)

 

17. Kommissionens Meddelelse om behov for en koordineret strategi til at bekæmpe svig

Kommissionen udsendte den 31. maj 2006 en meddelelse om behovet for at udvikle en koordineret strategi til forbedring af svigbekæmpelsen, KOM(2006)256. Meddelelsen omhandler både direkte og indirekte skatter. Meddelelsen anviser ikke en altfavnende løsning på problemerne, men helt overordnet mener Kommissionen, at svig kan bekæmpes bedre via en mere effektiv og moderne organisering af kontrolsystemerne kombineret med et stærkt og ikke mindst hurtigt samarbejde mellem EU-landene og evt. OLAF (Kommissionens svigenhed).

Kommissionen foreslår følgende:

1.                   Det administrative samarbejde mellem EU-landene skal forbedres

2.                   En ny fællesskabsbaseret indgangsvinkel til samarbejde med tredjelande

3.                   Eventuelt ændringer i det nuværende momssystem (f.eks. øget mulighed for solidarisk hæftelse, øget omvendt betalingspligt m.m.)

4.                   Undersøgelse af andre muligheder.

Ad 1.

Det er Kommissionens opfattelse, at svig mere effektivt kan bekæmpes ved:

·      effektivisering af det administrative samarbejde,

·      nye tiltag til samarbejde inden for direkte skatter og opkrævning af disse,

·     forbedret risikostyring, så EU-landene hurtigere kan blive informeret om potentielle risici fra bestemte virksomheder, særlig når disse starter virksomhed i EU-landet for første gang,

·   etablering af et permanent forum for administrativt samarbejde på fælles-skabsniveau for både indirekte såvel som direkte skatter.

Ad 2.

Kommissionen foreslår en fællesskabsbaseret indgangsvinkel til samarbejdet med tredjelande. Det nuværende samarbejde er baseret på bilaterale aftaler landene imellem, hvilket i nogle situationer kan udnyttes af svindlere. Kommissionen foreslår desuden, at der ved indgåelse af fremtidige aftaler om økonomisk partnerskab indsættes klausuler om administrativt skattesamarbejde.

Ad 3.

Kommissionen åbner for en debat om mulige ændringer af momsloven. Overvejelserne går bl.a. på udvidelse af mulighederne for solidarisk hæftelse og omvendt betalingspligt.

Ad 4.

Andre muligheder, som skal undersøges, kunne være lettelse af de administrative byrder for mønstervirksomheder og øge dem for risikovirksomheder, bedre IT-løsninger evt. en ny fælles database.

 

ECOFIN den 28. november 2006 vedtog konklusioner, som lægger vægt på vigtigheden af at bekæmpe svig og som anerkender behovet for en fælles anti-svigstrategi, der kan komplementere de nationale bestræbelser på dette område. Rådet opfordrede Kommissionen til inden juni 2007 at forberede en sådan strategi med vægten lagt på styrkelse af medlemslandenes sanktionsmuligheder overfor svindlere, bedre beskyttelse af medlemslandenes momsindtægter samt bedre og hurtigere informationsdeling medlemslandene imellem.

ECOFIN drøftede ligeledes eventuelle direktivændringer, herunder mulighed for generel omvendt betalingspligt for moms af indenlandsk varesalg til erhvervskunder og ændrede momsregler for varesalg over EU-grænserne til erhvervskunder. ECOFIN forventes at vende tilbage til sagen i forbindelse med rådsmødet i juni 2007. Drøftelserne fortsætter således i 1. halvår 2007.

(Resumé: Kommissionen har udsendt en meddelelse om behovet for at udvikle en koordineret strategi til forbedring af svigbekæmpelse. På mødet 28. november 2006 vedtog ECOFIN konklusioner om det videre arbejde, og ECOFIN vender tilbage til sagen i juni 2007. Der er ikke oversendt grundnotat.)

 

VI. Gensidig bistand samt bekæmpelse af svig

a. Forslag m.v., der forhandles i øjeblikket

Ingen.

 

b. Andre forslag m.v.

18. Forslag til forordning om bekæmpelse af svig

Kommissionen fremsatte 1. oktober 2004 forslag til Europa-parlamentets og Rådets forordning om gensidig administrativ bistand med henblik på beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser mod svig og enhver anden ulovlig aktivitet, KOM (2004) 509.

Forslaget angår flere ministres ressort, idet det ud over moms omfatter alle Fællesskabets indtægter og udgifter, dvs. bl.a. told, landbrugsimportafgifter, restitutioner samt social- og strukturfondsmidler.

Forslaget tager sigte på at udvide en administrativ samarbejdsmodel for svigsbekæmpelsen, som anvendes på told- og landbrugsområderne, til alle andre områder, der angår Fællesskabets indtægter og udgifter. Kommissionen anfører, at det f.eks. kan dreje sig om, at udbytte af EF-svig og svig med strukturfondene søges hvidvasket ved at udføre grænseoverskridende momssvig.

Det mest udbyggede og intensive administrative samarbejde mellem EU-landene og Kommissionen om bekæmpelse af svig findes således i dag på told- og landbrugsområderne. Her er der mulighed for relativ hurtig iværksættelse af samarbejde omkring administrative undersøgelser af uregelmæssigheder. Endvidere deltager Kommissionen aktivt ved at koordinere og støtte EU-landenes arbejde.

Der er i dag i EU regler om administrativt samarbejde på f.eks. momsområdet, hvor reglerne senest i 2003 er blevet udbygget. Disse regler tildeler imidlertid ikke Kommissionen nogen aktiv rolle i den udførende del af samarbejdet, ligesom de heller ikke i samme omfang som det foreliggende forslag sigter mod samarbejde om særlig overvågning i tilfælde, hvor der er rimelig grund til at antage, at der er begået uregelmæssigheder.

Forslaget sigter alene på administrativt samarbejde og ikke på anvendelsen af national strafferet, regler om gensidig bistand i straffesager eller det nationale retsvæsen.

Det foreslås, at forordningen finder anvendelse i sager om svig eller enhver anden ulovlig aktivitet, som skader Fællesskabets finansielle interesser, og som er af særlig relevans på fællesskabsplan. Dette udmøntes ved nogle beløbsgrænser for sager omfattet (momssager unddragelse af over 500.000 EUR; andre sager unddragelse af over 100.000 EUR).

Kommissionen præsenterede forslaget på rådsmødet (RIA) 25. oktober 2004. Forslaget har derefter været drøftet på arbejdsgruppeniveau i 1. halvår 2005 uden enighed. Forhandlingerne ventes ikke genoptaget i1. halvår 2007.

(Resumé: Forslaget til forordning om svigsbekæmpelse tager sigte på at overføre den intensive form for administrativt samarbejde, som i dag kendes fra told- og landbrugsområderne, til alle andre områder, der angår Fællesskabets indtægter og udgifter. I den forbindelse foreslås også momssvig omfattet.

Grundnotat er oversendt 2. december 2004).

 

B. FORSLAG M.V. UNDER RÅDSMØDE KONKURRENCEEVNE

 

B. 1. Told  -  1. søjle

 

a. Forslag m.v., der forhandles i øjeblikket

19. Forslag til modernisering af toldkodeks (KOM(2005)608)

EU-Kommissionen fremlagde den 30. november 2005 forslag om EF-toldkodeksen (moderniseret toldkodeks). Forslaget skal ses som led i arbejdet med at få toldvæsenet i EU skal leve op til ofte modsatrettede krav om dels at gennemføre et antal stigende kontrolforanstaltninger for at beskytte bl.a. EU's finansielle, sociale, sikkerheds- og erhvervsmæssige interesser og dels at fremme legitime handelstransaktioner. Forslaget er et led i implementeringen af Lissabon-strategien på toldområdet.

Forslaget er – sammen med forslaget om e-toldbeslutning - sat på dagsordenen for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 21. - 22. maj 2007 med henblik på eventuel politisk enighed/politisk debat.

(Resumé: Forslaget om modernisering af Toldkodeks betyder en mere enkel og logisk struktur af lovteksten med færre artikler og mere simple regler, og derved en mere brugervenlig toldlovgivning. Ændringen af Toldkodeksens legale indhold skaber forudsætninger for elektronisk told og handel, og der dannes derved det nødvendige grundlag for elektronisk dataudveksling mellem myndigheder og for udviklingen af toldsystemer, der tilgængelige for virksomheder og toldmyndigheder og fælles toldinformationsportaler.

Grundnotat er oversendt 19. januar 2006 – alm. del 83; del af samlenotat af 24. november 2006 - RAAD 121969 - Bilag 1).

 

20. Forslag om e-told (Forslag til beslutning om papirløse rammer for told og handel (e-told), KOM(2005)609)

EU-Kommissionen fremlagde den 30. november 2005 forslag til Rådets og Europa-Parlamentets beslutning om papirløse rammer for told og handel. Beslutningen – der følger op på en række tidligere resolutioner m.v. om samme emne - skal sikre de politiske og ikke mindst økonomiske og tidsmæssige rammer for indførelsen af de enkelte elektroniske systemer (samlet kaldet e-told), der skal gøre det muligt i praksis at gennemføre den lovgivning, der allerede er på plads via Rådets og Europa-Parlamentets forordning 648/05 – og som vil komme som følge af forslaget til ny moderniseret Toldkodeks.

Forslaget er – sammen med forslaget om e-toldbeslutning - sat på dagsordenen for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 21- 22. maj 2007 med henblik på eventuel politisk enighed.

(Resumé: En gennemførelse af disse forordninger indebærer, at informationer, angivelser, beslutninger m.v. skal gives og håndteres elektronisk i alle EU-lande – og forudsætter, at toldmyndighederne (og andre nationale myndigheder, der er involveret i vareførslen ind og ud af EU) kan kommunikere hurtigt med hinanden ad elektronisk vej. Et led i planerne er implementering af ”Single Windows” og ”One Stop Shop”, hvorved alle henvendelser - både hvad gælder information, angivelse og kontrol – foregår ad én kanal og ét sted i forhold til den enkelte virksomhed.

Sigtet med beslutningen er, at e-told indføres ens og samtidig i hele EU.

Grundnotat er oversendt 19. januar 2006 – alm. del 82)

 

21. Told 2013-programmet

EU-Kommissionen fremlagde den 17. maj 2006 forslag til Rådets og Europa-Parlamentets beslutning om fastlæggelse af et handlingsprogram for toldvæsenet i Fællesskabet (Told2013). Forslaget forventes at dække perioden 2008-2013.

Forslaget ventes sat på et kommende rådsmøde med henblik på politisk enighed.

(Resumé: Told2013-programmet har fokus på ”fælles tiltag” og ”it-tiltag”. Via programmet - ligesom de tidligere programmer også har gjort – skal der således arbejdes hen imod fælles arbejds- og kontrolrutiner i EU-landene, så erhvervslivet oplever, at toldadministrationerne handler, som var de én samlet administration. ”Fælles tiltag” dækker som udgangspunkt over traditionelle samarbejdsformer, der er kendt i dag, så som benchmarking, seminarer, projektgrupper m.v., medens ”it-tiltagene” omfatter arbejdet både med de eksisterende elektroniske told-systemer og hele implementeringen af it-siden af e-told.

Grundnotat er oversendt 1. november 2006  - KOM(2006)201 – bilag 1; del af samlenotat af 24. november 2006 - RAAD 121969 - Bilag 1).

B.2. Spil

 

Forslag m.v., der drøftes i øjeblikket

22. Servicedirektivet og spilleområdet

Direktivforslaget har til formål at etablere et indre marked for tjenesteydelser. Det skal ske dels ved at fjerne hindringer for etableringsfriheden, dels ved at forbedre den fri udveksling af tjenesteydelser mellem EU-landene. Forslaget, KOM(2004)2, er et væsentligt element i Lissabon-processen, som sigter mod at gøre EU til den mest konkurrencedygtige og dynamiske, videnbaserede økonomi i verden inden 2010.

Direktivet forhandles i Konkurrenceevnerådet ved økonomi- og erhvervsministeren.

Det oprindelige forslag til direktiv var et rammedirektiv og omfattede med få undtagelser samtlige tjenesteydelser. Spilleområdet var undtaget bestemmelserne om den fri udveksling af tjenesteydelser på grundlag af oprindelsesprincippet, men dog kun i en begrænset overgangsperiode. Kommissionen forpligtedes således med direktivforslaget til at undersøge mulighederne for en harmonisering af EU-landenes spillelovgivninger. Af præamplen fremgik det, at det ikke var hensigten med direktivforslaget, at de eksisterende monopoler, navnlig på lotteriområdet, skulle afskaffes som en konsekvens heraf. Bestemmelserne om etableringsfrihed fandt således kun anvendelse i det omfang, den pågældende virksomhed var åben for konkurrence.

Den omfattende modstand fra et stort antal af EU-landene mod at lade spilleområdet være omfattet af forslaget, hvilket også er kommet til udtryk i Europa-Parlamentets første behandling af forslaget den 16. februar 2006, har resulteret i, at området ikke længere er omfattet af direktivforslagets anvendelsesområde. Kommissionen fremlagde således den 4. april 2006 et revideret forslag til et servicedirektiv. Kommissionen har i det reviderede direktivforslag medtaget i al væsentlighed de af Europa-Parlamentets vedtagne ændringsforslag.

De mest markante ændringer, der følger af Kommissionens reviderede forslag, er, at det præciseres, at servicedirektivet skal være neutralt i forhold til arbejdsmarkedet, herunder overenskomst- og konfliktret. Endvidere er direktivforslagets anvendelsesområde markant ændret. Kommissionen foreslår en udvidelse af den række af områder, som ikke vil være omfattet af direktivet, herunder skatte- og afgiftsområderne, spilleområdet, offentlige og private sundhedsydelser samt apotekere, sociale tjenesteydelser, det audiovisuelle område og vikarbureauer. Det præciseres, at anden fællesskabslovgivning har forrang i tilfælde af konflikt med bestemmelserne i direktivet (det såkaldte lex specialis-princip). Afslutningsvis er oprindelseslandsprincippet erstattet med princippet om ”frihed til at levere tjenesteydelser”. Det nye princip er som udgangspunkt bygget over samme model, der kendes fra gældende EU-ret.

Direktivforslaget er vedtaget og offentliggjort i EU-Tidende L 376 af den 27. december 2006 som Europaparlamentets og RÃ¥dets direktiv 2006/123/EF af den 12. december om tjenesteydelser i det indre marked.

 

(Resumé: Det oprindelige forslag til servicedirektiv blev fremsat primo 2004. Kommissionen fremlagde den 4. april 2006 et revideret forslag til et servicedirektiv. Kommissionen har i det reviderede direktivforslag medtaget i al væsentlighed de af Europa-Parlamentets vedtagne ændringsforslag fra førstebehandlingen af forslaget den 16. februar 2006. For så vidt angår spilleområdet er den væsentligste ændring i det reviderede direktivforslag, at området helt undtages direktivforslagets anvendelsesområde.

Direktivet er vedtaget den 27. december 2006).

 

C. FORSLAG M. V. UNDER RÅDSMØDE RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER

 

Told -  3. søjle

a. Forslag m.v., der forhandles i øjeblikket

 

23. Strategi for toldsamarbejdet

Den 2. oktober 2003 vedtog Rådet en resolution om en toldsamarbejdsstrategi. Denne strategi har til formål at forbedre og synliggøre de nuværende samarbejdsprocesser mellem medlemsstaterne bl.a. i relation til at bekæmpe den grænseoverskrivende organiserede kriminalitet, herunder bekæmpelse af terror i hele EU.

Efterfølgende er der i Rådets toldsamarbejdsgruppe vedtaget en handlingsplan, som indeholder overordnede forslag til aktioner, hvor der løbende nedsættes projektgrupper, som skal arbejde med forslag til den enkelte aktion, f.eks. forslag til konventioner, forslag til intensivering, forenkling og effektivisering af toldsamarbejdet. Når den enkelte projektgruppe har udarbejdet sit forslag til retningslinier, giver medlemsstaterne håndslag på, hvordan aktionen skal udføres.

Toldsamarbejdsgruppens første strategihandleplan udløb ved udgangen af 2006. Handleplanen dækkede en periode på 36 måneder. Imidlertid har erfaringerne vist, at en 36 måneders strategiplan med en midtvejs evaluering efter 18 måneder ikke er fleksibel nok til at reagere på nye initiativer, fx EU´s indsats mod terrorisme.

Det var derfor et ønske fra toldsamarbejdsgruppen, at handleplanen for toldsamarbejdsstrategien blev afkortet. Der var enighed om, at en handleplan på 18 måneder var mere fleksibel og overskuelig. Den nye handlingsplan for toldsamarbejdsstrategien, der dækker perioden 1. januar 2007 til 30. juni 2008 blev forelagt Artikel 36-udvalget på mødet den 10. november 2006 og blev godkendt uden yderligere bemærkninger.

Den nye toldstrategiplan tager udgangspunkt i de indsatsområder, der er højt prioriteret i Rådet, bl.a. Haag-programmet, om styrkelse af frihed, sikkerhed og retfærdighed i EU, EU´s handleplan for narkotiske stoffer samt EU´s handleplan for bekæmpelse af terrorisme.

Det er toldsamarbejdsgruppen erfaring, at en strategiplan er vigtig for at styrke og målrette samarbejdet i medlemsstaterne. Endvidere er strategiplanen et effektivt redskab til koordinering af de fælles toldaktioner.

Generelt er man fra dansk side positiv indstillet over for initiativer, der kan medvirke til at bekæmpe organiseret kriminalitet, og narkotikahandel. Ligeledes kan man støtte området for frihed, sikkerhed og retfærdighed.