af
Lov om ændring af lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer og forskellige andre love
(Automatisk modregning mv.)
Lovforslaget indeholder forslag om harmonisering og forenkling af reglerne om modregning for gæld til det offentlige, der er nødvendige for denne forenkling og systemmæssige understøttelse af procedurerne i forbindelse med det offentliges modregning.
Den automatiske modregning bygger på etablering af en forbindelse mellem NemKonto (udbetalinger fra det offentlige) og ét fælles inddrivelsessystem, der skal indeholde et samlet register over gæld til det offentlige, svarende til det eksisterende centrale fordringsregister (CFR). Den automatiske modregning indebærer, at de procedurer, der i dag håndteres manuelt, kan systemunderstøttes, hvilket vil betyde en betydelig effektivisering af procedurerne for modregning af gæld til det offentlige. Samtidig sikres, at det systemmæssigt kan understøttes, at der ikke foretages udbetaling fra det offentlige, hvis der samtidig er gæld til det offentlige, der kan ske modregning for.
Lovforslaget består af følgende hovedelementer:
Herudover stilles forslag om adgang til modregning vedrørende skattekrav, der er omfattet af den subsidiære ægtefællehæftelse. Dette forslag har ikke sammenhæng til den automatiske modregningsløsning.
Forslaget om automatisk modregning indebærer ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet eller borgerne. Forslaget om adgang til modregning i ægtefællens overskydende skat i tilfælde, hvor der kunne være foretaget udlæg, kan betyde færre omkostninger og gebyrer i forbindelse med inddrivelsen i forhold til i dag.
Automatisk modregning forudsætter, at fordringshaverne som i dag indberetter deres fordringer til Det Centrale Fordringsregister. Registreringen skal (i modsætning til i dag) indeholde oplysning om gældens størrelse, der skal opdateres løbende. Fordelingen af beløb, der kan anvendes til modregning, kan herefter ske automatisk. Der skal dermed ikke sendes forespørgsler til de myndigheder, der har gæld registreret, hvilket vil være en betydelig administrativ lettelse for alle de involverede myndigheder.
Det forventes, at det offentliges modregning vil øges som følge af, at det offentliges modregning effektiviseres. Modregningssystemet er imidlertid grundlæggende baseret på de eksisterende regler om modregning, og udvider derfor ikke det offentliges modregningsadgang. Forslaget vurderes dermed ikke at indebære et egentligt merprovenu. Forslaget om dækningsrækkefølgen for modregning forventes ikke at medføre provenumæssige konsekvenser, men medfører mindre forskydninger mellem fordringshaverne. Udvidelsen af adgangen til indtrædelse i statslige udbetalinger for kommunale og regionale krav og private underholdsbidrag medfører som udgangspunkt en udvidelse af adgangen til modregning i relation til disse krav. Hvis skyldner har andre krav, der allerede i dag kan udtømme modregningsadgangen, vil der dog ikke være tale om et øget provenu fra modregning. Krav, der ikke har kunnet dækkes ved modregning, kan endvidere inddrives ved fx lønindeholdelse eller udlæg. Forslaget vurderes således samlet set at have begrænsede provenumæssige konsekvenser.
Modregningsløsningen vil blive udviklet som en del af ét fælles inddrivelsessystem. Udgifterne til EFI er samlet set estimeret til 144 mio. kr. Hertil kommer udgifter til tilretning af Nemkonto-systemet, der er estimeret til 8-10 millioner kr.
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser eller EU-retlige konsekvenser.
De harmoniserede regler for modregning skal træde i kraft i forbindelse med, at ét fælles Inddrivelsessystem sættes i drift, hvilket forventes at ske i 2009. Forslaget om modregning i ægtefællens overskydende skat skal træde i kraft den 1. juli 2007.
Yderligere henvendelse: Camilla Christensen, dir. tlf. 33954187 eller Kaare Friis Petersen, dir. tlf. 33924457.