Organisation

Høringssvar

Kommentar

Advokatfirmaet Gorrissen Federspiel Kierkegaard

Skattefri omstrukturering

Der rejses to problemstillinger vedrørende den foreslåede bestemmelse i fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 6. pkt.

Efter bestemmelsen kan der ikke foretages skattefri spaltning uden tilladelse i tilfælde, hvor det indskydende selskab har mere end én selskabsdeltager, og en eller flere af disse har været selskabsdeltagere i mindre end tre år uden at have rådet over flertallet af stemmerne, og de samtidig er selskabsdeltagere i det modtagende selskab, hvor de tilsammen råder over flertallet af stemmerne.

Der spørges for det første, om en person, der har erhvervet aktier i det indskydende selskab med skattemæssig succession, i relation til den foreslåede bestemmelse vil blive anset for at have erhvervet aktierne på det anskaffelsestidspunkt, som vedkommende er succederet i.

For det andet anføres det, at undtagelsesbestemmelsen efter sin formulering også vil omfatte omstruktureringer, der ikke har karakter af et maskeret salg af aktiver til tredjemand. Der kunne eksempelvis være tale om en situation, hvor personerne A og B, der hver ejer 50 pct. af aktiekapitalen i selskabet C, ønsker at ophørsspalte C til to nye selskaber, D og E, således at A ejer D med 100 pct., og B ejer E med 100 pct. Det forudsættes, at der sker en ligelig fordeling af C’s aktiver og passiver mellem de to nye selskaber. Såfremt A eller B har ejet aktierne i C i mindre end 3 år, vil spaltningen ikke kunne gennemføres uden tilladelse.

Der peges på spørgsmålet om, hvorvidt den nugældende tilladelsespraksis vil blive påvirket af den foreslåede objektivering af reglerne.

Det vil ikke være holdbart med en situation, hvor f.eks. en spaltning kan gennemføres skattefrit efter de foreslåede nye regler, mens samme spaltning ville blive nægtet, såfremt skatteyder vælger at ansøge om tilladelse.

Lovforslaget vil blive rettet til, så en aktionær, der har erhvervet aktier i det indskydende selskab med succession efter andre regler i skattelovgivningen, ikke i relation til den foreslåede bestemmelse i fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 6. pkt., vil blive anset for at have erhvervet aktierne på det anskaffelsestidspunkt, som vedkommende er succederet i.

Det kan bekræftes, at aktionærerne i det anførte eksempel ikke vil kunne anvende de foreslåede regler om skattefri spaltning uden tilladelse.

Kompetencen til at meddele tilladelse efter de gældende regler ligger hos SKAT, der således også har kompetencen til at fastlægge praksis i overensstemmelse med disse regler.

Skatteministeriet bemærker, at de foreslåede værnsregler medfører, at rets­virkningerne af en omstrukturering uden tilladelse er anderledes end retsvirkningerne af en omstrukturering med tilladelse.

Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen

Sambeskatning

Der fremsættes forskellige bemærkninger til forslaget om at ophæve beskatningen af tilskud til sambeskattede selskaber.

På enkelte punkter synes de foreslåede regler at føre til resultater, der ikke harmonerer med målsætningen om adgang til skattefri overførsel af kapital inden for den sambeskattede koncern. Samspillet med reglerne i kursgevinstlovens §§ 4, 6, 8 og 24 sammenholdt med ligningslovens § 15 medfører formentlig en utilsigtet beskatning.

Skatteministeriet vil se på samspillet med reglerne i kursgevinstlovens §§ 4, 6, 8 og 24 sammenholdt med ligningslovens § 15, således at der ikke skabes en utilsigtet beskatning.

Advokatrådet

Advokatrådet støtter grundlæggende de tanker, der ligger bag lovforslaget.

Skattefri omstrukturering

Både i relation til aktieombytning, spaltning og tilførsel af aktiver indeholder lovforslaget regler om ombytningsforhold til handelsværdi. Advokatrådet går ud fra, at et eventuelt forkert bytteforhold kan repareres efter de almindelige regler om omgørelse og skatteforbehold, så adgangen til at anvende reglerne om skattefri omstrukturering uden tilladelse opretholdes.

Lovforslaget indeholder regler om udlodning af udbytte i en periode på tre år efter omstruktureringen. I reglerne anvendes udtrykket ”andel af det akkumulerede regnskabsmæssige resultat”. Advokatrådet bemærker, at udtrykket må forstås således, at det sigter til selskabsdeltagerens udbytteandel efter vedtægterne for det erhvervede henholdsvis det modtagende selskab, og at de pågældende bestemmelser således ikke hindrer, at der etableres flere aktieklasser.

Advokatrådet peger på, at bestemmelserne om udlodning er formuleret således, at en udlodning i år 1 efter omstruktureringen vil medføre, at omstruktureringen bliver skattepligtig, hvis der er underskud i år 2 og 3.

Advokatrådet foreslår, at bestemmelserne om udlodning suppleres af en særregel om udlodning af det erhvervede henholdsvis det modtagende selskabs egenkapital, på betingelse af, at aktiebesiddelsen i det pågældende selskab opretholdes i en periode på tre år efter ombytningen.

Advokatrådet bemærker, at der ikke gælder særlige tidsfrister for indhentelse af tilladelse til skattefri aktieombytning efter de gældende regler, og at der følgelig altid vil bestå en mulighed for at ansøge om efterfølgende tilladelse, hvis det viser sig, at en aktieombytning, der er gennemført uden tilladelse efter de foreslåede regler, ikke kan overholde betingelserne i de foreslåede regler.

Advokatrådet mener ikke, at reglerne i forslaget til aktieavancebeskatningslovens § 36 A, stk. 9, og fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1., 7. pkt., og § 15 c, stk. 1, 5. pkt., er i overensstemmelse med EU-retten.

Advokatrådet foreslår, at man genovervejer bestemmelsen om, at forholdet mellem aktiver og gæld, der ved en spaltning eller en tilførsel af aktiver  overføres til det modtagende selskab, skal svare til forholdet mellem aktiver og gæld i det indskydende selskab. Rådet mener, at reglen ikke er udtryk for en objektivering af reglerne, og at reglen vil kræve øget brug af bindende ligningssvar.

Rådet forstår sigtet med reglen sådan, at det er muligt at dele et selskab mellem flere aktionærer, uanset om selskabet besidder en eller flere virksomhedsgrene eller en mere passiv formue, og uanset hvordan aktiver og passiver ønskes fordelt på de modtagende selskaber. Rådet forstår i øvrigt reglen sådan, at det er muligt at foretage en balancetilpasning i det indskydende selskab ved at optage et lån inden spaltningen henholdsvis tilførslen.

Sambeskatning (herunder ikrafttrædelse)

Begrænsningen af, at sambeskatning ikke kan indtræde med virkning fra et tidspunkt, der ligger forud for et nystiftet selskabs selskabsretlige stiftelsestidspunkt, indebærer, at det ikke som forudsat i forslaget kan undgås at udarbejde delårsopgørelse, når der nystiftes et holdingselskab ved aktieombytning. Det bør overvejes at lade sambeskatningen have virkning fra begyndelsen af det erhvervede selskabs indkomstår i de tilfælde, hvor et driftsselskab ikke tidligere i indkomståret har indgået i sambeskatning med et andet moderselskab.

Det bør tydeliggøres i lovteksten, at et selskab, der udnytter et andet selskabs underskud, automatisk påtager sig en forpligtelse til at betale herfor.

Foreslår, at der i bemærkningerne tages stilling til, hvordan koncernforhold afklares, hvis to forskellige selskaber opfylder hver sin bestemmelse i § 31 C, stk. 2, nr. 1-5.

Foreslår neutral konstatering af, at formueoverførslen ved et skattefrit tilskud kan have skattemæssige konsekvenser for andre end de direkte deltagende selskaber.

Foreslår, at det gøres valgfrit at anvende de nye regler om lempelse af reglerne for delindkomstopgørelse for indkomståret 2006. Derved kan selskaber, der har indleveret selvangivelse efter gældende regler, undgå at ændre allerede udarbejde opgørelser.

Skatteministeriet er enig i, at de almindelige regler om skatteforbehold og omgørelse af privatretlige dispositioner finder anvendelse i det omfang, betingelserne herfor er opfyldt.

Forslaget er ikke til hinder for, at der oprettes flere aktieklasser.

Skatteministeriet er enig i det anførte. Lovforslaget vil derfor blive ændret, så det i hvert af de første tre år efter omstruktureringen vil være muligt at udlodde årets driftsresultat, samt den del af tidligere års resultat, der ikke måtte være udloddet.

 

En sådan særregel vil være i strid med lovforslagets intention om, at det erhvervede/modtagende selskab ikke må tømmes for værdier via udlodning af skattefrit udbytte kort tid efter omstruktureringen. Et krav om tre års aktiebesiddelse vil desuden være en regulering af civilretlige forhold, hvilket ikke er hensigtsmæssigt at gennemføre via skattelovgivningen.

Det er korrekt, at det er muligt efterfølgende at ansøge om tilladelse til skattefri omstrukturering, selv om den pågældende omstrukturering er gennemført uden tilladelse. Dette vil kort blive omtalt i lovforslagets bemærkninger.

I de situationer, der er omfattet af de nævnte bestemmelser i lovforslaget, vil det fortsat være muligt at opnå tilladelse i overensstemmelse med de gældende regler om skattefri omstrukturering.

Det er korrekt, at de foreslåede regler indebærer, at værdiansættelsen af aktiver og gæld er af betydning. I et objektivt system, hvor der ikke stilles krav om en forudgående tilladelse, er det dog nødvendigt med regler, der forhindrer, at man benytter en skattefri omstrukturering til at reducere værdien af det modtagende eller det indskydende selskab, for at undgå at dette selskab kan sælges kort tid efter omstruktureringen uden nogen nævneværdig skattepligtig avance.

Det er korrekt, at det er muligt at dele et selskab mellem flere aktionærer, og at det er muligt forudgående at foretage balancetilpasninger i det indskydende selskab. Det bemærkes dog, at grenkravet vil være gældende for omstruktureringer, der gennemføres efter de foreslåede regler.

Lovforslaget indeholder ikke længere den nævnte begrænsning.

Skatteministeriet er enig i, at der automatisk påtages en forpligtelse til betaling, men mener ikke, at den nuværende lovtekst kan skabe tvivl herom.

Det gælder ikke en særlig rangfølge for koncernindikatorerne i § 31 C, stk. 2. Det er heller ikke tilfældet i relation til årsregnskabsloven, der har samme indikatorer. Hvis bestemmelserne undtagelsesvist fører til to moderselskaber, vil der skulle ske en konkret vurdering. I den forbindelse vil de faktiske forhold veje tungere end de rent formelle.

Skatteministeriet vurderer, at formueoverførslen i det angivne eksempel kan være skattepligtig -  afhængigt af de nærmere omstændigheder. Der ses derfor ikke at være behov for at fjerne eksemplet og erstatte det med den foreslåede neutrale konstatering.

Der er indsat en sådan regel i lovforslagets ikrafttrædelsesbestemmelser.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Har ikke afgivet høringssvar.

ATP

Har ikke afgivet høringssvar.

Børsmæglerforeningen

Har ikke afgivet høringssvar.

Business Danmark

Har ikke afgivet høringssvar.

CEPOS - Center for Politiske Studier

Har ikke afgivet høringssvar.

Danmarks Rederiforening

Tilslutter sig den foreslåede undtagelse fra territorialprincippet for udenlandske faste driftssteder med mobile borerigge. Ønsker bekræftet, at afskrivningsberettigede aktiver knyttet til sådanne faste driftssteder kan afskrives på særskilte saldi med egne afskrivningssatser.

Anmoder om, at forslaget om omkontering af acontoskat får virkning fra 2006 i stedet for 2007.

Driftsmidler skal i henhold til afskrivningsloven afskrives på en samlet saldo for den enkelte virksomhed. Hvorvidt et fast driftssted udgør en selvstændighed virksomhed i afskrivningslovens forstand må afgøres efter forholdene i det konkrete faste driftssted.

Forslaget løser en uhensigtsmæssighed. Efter en konkret politisk vurdering sker lempelsen med virkning for fremtiden.

Dansk Aktionærforening

Har ikke afgivet høringssvar.

Dansk Byggeri

Har ikke afgivet høringssvar.

Dansk Handel & Service

Er positiv over for lovforslagets intentioner om at forenkle og lette de administrative byrder i virksomhederne.

Skattefri omstrukturering

Det er positivt, at kravet om at søge tilladelse fra SKAT til skattefrie omstruktureringer ophæves, så selskaber fremover kan gennemføre omstruktureringer uden en tilladelse fra SKAT.

De foreslåede værnsregler har den negative konsekvens, at selskaberne skal leve med en usikker retstilstand i en periode på tre år efter omstruk­tureringen. Det må forventes, at en stor del af selskaberne stadig vil vælge at indhente tilladelse i de mere komplekse sager. Der kan derfor stilles spørgsmålstegn ved de reelle administrative lettelser. Det vil gavne flere selskaber, hvis værnsreglerne kombineres med en mulighed for efterfølgende at anmelde dispositioner, herunder aktie­salg, over for SKAT, således at selskaberne ikke skal leve i uvished i en så lang periode.

Lovforslaget giver selskaber og koncerner mulighed for at foretage en skattefri omstrukturering uden en tilladelse fra SKAT. Denne mulighed er et valgfrit alternativ til den gældende tilladelsesordning, der således fortsat består.

Værnsreglerne fastlægger klart de skattemæssige konsekvenser af nærmere angivne dispositioner i en periode på tre år efter omstruktureringen. Retstilstanden fremgår således klart af lovteksten. I det omfang man er usikker på, om man kan leve med de konsekvenser, der følger af værnsreglerne, kan man overveje at benytte tilladelsessystemet i stedet. Dette vil formentlig fortsat være relevant for nogle selskaber og koncerner. For selskaber, der omstrukturerer med henblik på at fortsætte med den nye struktur i længere tid, vil værnsreglerne ikke indebære problemer. For disse selskaber indebærer lovforslaget en væsentlig forenkling og administrativ lettelse.

Formålet med lovforslaget er bl.a. at forenkle reglerne gennem en objektivering og dermed at skabe mulighed for at omstrukturere uden at skulle inddrage SKAT. Dansk Handel & Service’ forslag om at kombinere værnsreglerne med en mulighed for efterfølgende at anmelde dispositioner over for SKAT, harmonerer ikke med dette formål.

Dansk Industri

Dansk Industri roser forslaget om at forbedre erhvervslivets skattemæssige rammevilkår.

Skattefri omstrukturering

Forslaget er et skridt i den rigtige retning særligt for mindre virksomheder. En stor del af de større virksomheder vil benytte den eksisterende ordning grundet de usikkerheder, der ligger bare tre år ude i tiden.

DI foreslår, at forslaget om skattefri aktieombytning uden tilladelse forenkles sprogligt og forståelsesmæssigt ved at integrere forslaget i den gældende bestemmelse om skattefri aktieombytning med tilladelse. DI peger på, at reglerne om skattefri spaltning uden tilladelse er integreret i reglerne om skattefri spaltning med tilladelse.

DI peger på, at de foreslåede bestemmelser om udlodning i de første tre år efter en omstrukturering er formuleret således, at en udlodning i år 1 vil medføre, at omstruktureringen bliver skattepligtig, hvis der er underskud i år 2 og 3.

Sambeskatning

Ser positivt på den foreslåede mulighed for omkontering af acontoskat, men ser gerne, at det bliver muligt at flytte en forholdsmæssig del af den betalte acontoskat – og ikke en alt eller intet valgmulighed. Ser også gerne en længere frist end 1 måned.

Finder, at reglerne i selskabsskattelovens § 31, stk. 3, bør omformuleres/opdeles. Efter de foreslåede tilføjelser er bestemmelsen lang og har mange krydsreferencer.

Ønsker klarlagt, om et skuffeselskab kan påtage sig en indirekte hæftelse i form af generel virksomhedspant eller gennem indskud af midlerne i en fælles cash pool med andre selskaber.

Beder om en sammenligning med reglerne om skattefri omstruktureringer for at belyse hvilke situationer, der ikke er omfattet af de nye undtagelser.

Foreslår en lempelse af genbeskatningsreglerne for selskaber, der ikke har valgt international sambeskatning, så begrænsningerne vedrørende koncerninterne salg ikke gælder ved salg af datterselskaber erhvervet efter 2005. Reglerne om genbeskatning i disse tilfælde vanskeliggør omstruktureringer.

Se kommentaren til Dansk Handel & Service.

De foreslåede regler om skattefri aktieombytning er placeret i en separat bestemmelse netop for at gøre reglerne så klare og overskuelige som muligt. På grund af værnsreglerne, der kun gælder ved aktieombytninger uden tilladelse, vil det lovteknisk være vanskeligt at integrere reglerne i den gældende bestemmelse om skattefri aktieombytning med tilladelse. Dette hensyn gør sig ikke i samme udstrækning gældende for reglerne om spaltning og tilførsel af aktiver.

Se kommentaren til Advokatrådet.

Formålet med reglen er at give mulighed for at henføre acontoskat til en periode, hvor der ellers ville kunne opstå en restskat. Det er ikke hensigten, at reglen skal anvendes til at tilpasse acontoskatten til skatten af indkomsten i perioden. I lovforslaget er fristen udvidet til tre måneder.

Formuleringen afspejler, at der er tale om et kompliceret samspil af regler. Af samme grund er der lavet udførlige bemærkninger med eksempler på virkningen af de foreslåede eksempler.

For at kunne anses som et skuffeselskab, skal selskabets egenkapital være ubehæftet siden stiftelsen. Det er ikke tilfældet, hvis selskabet har påtaget sig en indirekte hæftelse.

Bemærkningerne til ændringen af selskabsskattelovens § 31, stk. 3, indeholder en række eksempler, der også illustrerer, hvornår reglerne ikke finder anvendelse.

Ved indførelsen af de nye sambeskatningsregler blev selskaber, der fravalgte international sambeskatning, ikke genbeskattet, selv om sambeskatningen rent faktisk ophørte. I stedet indførtes en overgangsregel, der skal sikre, at selskaberne bliver genbeskattet i samme takt, som ville være tilfældet efter de dagældende genbeskatningsregler. Der ses ingen grund til, at genbeskatningen skal ske langsommere end efter de dagældende regler.

Dansk Iværksætterforening

Har ikke afgivet høringssvar.

Dansk Landbrug

Har ikke afgivet høringssvar.

Dansk Told- og Skatteforbund

Ingen bemærkninger.

De Danske Landboforeninger

Har ikke afgivet høringssvar.

Den Danske Fondsmæglerforening

Har ikke afgivet høringssvar.

Den Danske Skatteborgerforening

Har ikke afgivet høringssvar.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervs­Regulering

Erhvervsøkonomiske konsekvenser:

Skattefri omstrukturering

Forslaget forventes at medføre betydelige strukturelle lettelser for erhvervslivet idet virksomhederne ikke længere behøver at vente på SKATs godkendelse til at gennem skattefri omstrukturering af selskaber og koncerner.

Sambeskatning

Forslaget vurderes at medføre direkte positive erhvervsøkonomiske samt positive strukturelle erhvervsøkonomiske konsekvenser.

De direkte positive erhvervsøkonomiske konsekvenser vil blandt andet være en følge af, at koncernforbindelse ved stiftelse af et nyt selskab eller

køb af et skuffeselskab fremover skal anses for etableret ved begyndelsen

af indkomståret.

De positive strukturelle erhvervsøkonomiske konsekvenser vil blandt andet skyldes forslaget om, at tilskud til sambeskattede selskaber fremover skal være skattefri, hvorved kapital indenfor en koncern, som er sambeskattet, fremover kan flyttes frit. Hermed vil koncernens mulighed for at tilføre den nødvendige kapital til selskaberne blive øget, hvilket vil medvirke til en optimal kapitaludnyttelse. Der vil ikke være tale om en direkte positiv erhvervsøkonomisk konse­kvens, idet det givende selskab efter de gældende regler kan foretage fradrag for tilskuddet.

Forslaget vurderes ikke at medføre afledte erhvervsøkonomiske konsekvenser. 

Underskudsbegrænsning

Forslaget vurderes at medføre positive strukturelle erhvervsøkonomiske konsekvenser. Forslaget vil øge selskabernes adgang til at foretage justeringer af koncernstrukturen, som er forretningsmæssigt velbegrundet.

Endvidere vurderes forslaget at medføre direkte positive erhvervsøkonomiske konsekvenser, idet underskud i datterselskabet, der efter de gældende regler ikke ville kunne modregnes i positiv indkomst, fremover vil kunne modregnes, hvilket vil nedsætte moderselskabets skattemæssige indkomst og dermed dets skat.

Forslaget vurderes ikke at medføre afledte erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Transfer pricing

Forslaget vurderes ikke at medføre erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet:

Samlet set vurderes lovforslaget alene at medføre administrative lettelser for erhvervslivet, og således ingen administrative omstillingsbyrder eller administrative løbende byrder.

Skattefri omstrukturering

Forslaget vurderes at medføre administrative lettelser for erhvervslivet, idet selskaber, der opfylder nærmere objektive betingelser, ikke længere skal søge om tilladelse fra SKAT til at omstrukturere skattefrit. Kravet om en tilladelse fra SKAT er ikke tidligere blevet målt i AMVAB-regi, hvorfor lettelsen for de berørte virksomheder ikke kan kvantificeres på nuværende tidspunkt. Det vurderes dog, at der på samfundsplan vil være tale om lettelser af beskedent omfang.

Forslaget vurderes ikke at medføre omstillingsbyrder eller løbende administrative byrder.

Sambeskatning

Forslaget vurderes at medføre administrative konsekvenser i form af administrative lettelser.

Dette skyldes blandt andet forslaget om at ændre tidspunktet for etablering af koncernforbindelse til begyndelsen af indkomståret, idet unødvendig delårsopgørelse, som ellers kan være en konsekvens af de gældende regler hermed, ikke længere skal foretages.

Endvidere vurderes forslaget om beskatning af indkomst fra udenlandske

faste driftssteder med tilknyttede mobile borerigge at medføre administrative lettelser.

Endelig vil den sekundære korrektion i forbindelse med transfer pricing ikke længere skulle foretages, idet den vil være skattefri som en følge af

forslaget om skattefrie tilskud til sambeskattede selskaber.

Det er ikke muligt at kvantificere lettelserne, idet der ikke foreligger målinger af de bestemmelser, der med nærværende forslag bliver lettet, men

det er CKR’s vurdering, at der vil være tale om lettelser af et omfang,

som vil være mærkbart for de omfattede selskaber.

Underskudsbegrænsning

Forslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser.

Transfer pricing

Forslaget vurderes ikke at medføre administrative konsekvenser.

E-administrerbarhed:

CKR har endvidere testet lovforslaget for e-administrerbar­­hed, og har i den forbindelse ikke identificeret nogen barrie­rer for lovforslagets e-admini­strer­barhed. Dog finder CKR, at der i den del af lovforslaget, der vedrører skattefri omstrukturering, er punkter, der kan udgøre en barriere for lovforslagets e-administrerbarhed.

Finansrådet

Finansrådet mener, at der er stor tvivl om, hvad den foreslåede ændring af ligningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt., indebærer og spørger i den forbindelse, hvad der skal forstås ved en ”selskabsaftale”, og hvad skal der forstås ved en ”enhed med fælles ledelse”.

Bemærkningerne til lovteksten bør helt bestemt uddybes og meget gerne eksemplificeres.

Hovedindholdet af ligningslovens § 2, stk. 1, 2. pkt., indgår allerede i gældende ret, herunder udtrykkene ”selskabsaftale” og ”enhed med fælles ledelse”. Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 308 af 19. april 2006 (lovforslag L 116, 2005-06). Der kan derfor henvises til bemærkningerne til L 116 samt Folketingets Skatteudvalgs behandling af forslaget.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Har afgivet høringssvar efter høringsfristens udløb.

Kommentarer til høringssvaret vil blive eftersendt.

Foreningen Danske Revisorer

Ingen bemærkninger.

Foreningen Registrerede Revisorer

Skattefri omstrukturering

FRR hilser forslaget velkomment og mener, at det vil indebære en betydelig og reel lettelse af administrative byrder for erhvervslivet, rådgivere og SKAT.

FRR foreslår, at man lovgivningsteknisk samler den gældende bestemmelse om skattefri aktieombytning med tilladelse og den foreslåede bestemmelse om skattefri aktieombytning uden tilladelse i én paragraf.

FRR foreslår, at man erstatter værnsreglerne med et generelt krav om, at aktierne i datterselskabet ikke må sælges i de første 3 år efter en aktieombytning, og med et krav om, at aktierne i det indskydende og/eller det modtagende selskab ikke må sælges i de første 3 år efter en spaltning henholdsvis en tilførsel af aktiver. FRR mener at, et sådant krav tilgodeser lovens hensigter om at forhindre ”det hurtige salg”.

Det er FRR’s opfattelse, at bestemmelsen om, at forholdet mellem aktiver og gæld, der overføres til det modtagende selskab, skal svare til forholdet mellem aktiver og gæld i det indskydende selskab, er unødigt restriktiv, og at den vil medføre, at man i de fleste tilfælde stadig vil være nødt til at søge om tilladelse.

Hvis kravet om fordeling af aktiver og passiver fastholdes, foreslår FRR, at der indføres en omgørelsesadgang svarende til ligningslovens § 2, stk. 5, så det bliver muligt at korrigere forholdet mellem aktiver og passiver, hvis der efterfølgende opstår uenighed med SKAT.

Sambeskatning

Positiv over for forslaget om omkontering af acontoskat, men mener, at det bør genovervejes at lade reglerne omfatte tilfælde, hvor et selskab sælges fra en koncern til en anden.

Ønsker bekræftet, at det ikke forhindrer spaltning af et ultimativt moderselskab med tilbagevirkende kraft, at det direkte ejede datterselskab har underliggende selskaber. Det overvejes, at give mulighed for at spalte ultimative moderselskaber med flere direkte ejede datterselskaber, i det omfang ingen af disse selskaber har/har haft underskud.

Ønsker bekræftet, at koncerntilskud kan modtages skattefrit, hvis det opfylder de almindelige regler for skattefri datterselskabsudbytter, selv om udbyttegiver har fradrag efter lokale regler.

Se kommentaren til Dansk Industri.

FRR’s forslag om, at man ikke må sælge aktier i en periode på tre år efter en omstrukturering, er en regulering af rent civilretlige forhold. Dette er ikke hensigtsmæssigt at gennemføre via skattelovgivningen. En regel, som den FRR foreslår, ville desuden ikke kunne stå alene, men ville skulle suppleres med regler om de skattemæssige konsekvenser, hvis et salg alligevel skulle finde sted. Dette skyldes, at de gældende regler ville medføre en skattemæssig behandling, der ikke harmonerer med lovforslagets intentioner.

Det bemærkes, at de almindelige regler i skatteforvaltningsloven om skatteforbehold og omgørelse af privatretlige dispositioner finder anvendelse i det omfang, betingelserne herfor er opfyldt.

Der opstår normalt ikke samme problemer, når et selskab sælges fra en koncern til en anden, som når et selskab, der ikke indgår i en sambeskatning, eller en samlet koncern sælges, jf. også forslagets bemærkninger.

Det kan bekræftes, at de foreslåede regler om spaltning af et ultimativt moderselskab kan anvendes, selv om det direkte ejede datterselskab har underliggende selskaber. Reglerne giver ikke mulighed for at spalte ultimative moderselskaber med flere direkte ejede datterselskaber, fordi det ikke er hensigten at give mulighed for at splitte sambeskatningsindkomsten med tilbagevirkende kraft.

De foreslåede regler ændrer ikke på mulighederne for at modtage skattefrie datterselskabsudbytter. Hvis betingelserne for at modtage datterselskabsudbytter skattefrit er opfyldte, kan udbyttet fortsat modtages skattefrit. I fremtiden vil det dog være en betingelse, at der også efter udenlandske regler er tale om en udbytteudlodning – og ikke f.eks. et fradragsberettiget koncernbidrag.

Forsikring og Pension

Har ikke afgivet høringssvar.

Forvaltningshøjskolen

Har ikke afgivet høringssvar.

Håndværksrådet

Har ikke afgivet høringssvar.

HTSi – Handel, Transport og Serviceerhvervene

HTSi er overordnet set positivt indstillet over for lovforslaget.

Skattefri omstrukturering

HTSi anfører, at det længe har været et stærkt ytret ønske fra erhvervslivets side, at reglerne om skattefri omstrukturering bliver objektiveret, så det ikke længere er nødvendigt at ansøge om en tilladelse hos SKAT. HTSi imødeser derfor, at objektiveringen medfører væsentlige administrative lettelser for erhvervslivet.

HTS-A Arbejdsgiverforeningen

Har ikke afgivet høringssvar.

Investeringsforeningsrådet

Har afgivet høringssvar efter høringsfristens udløb.

Kommentarer til høringssvaret vil blive eftersendt.

IT-Branchen

Har ikke afgivet høringssvar.

Københavns Fondsbørs

Har ikke afgivet høringssvar.

Kommunernes Landsforening

Har ikke afgivet høringssvar.

Landbrugsrådet

Har ikke afgivet høringssvar.

Landsorganisationen i Danmark

Har ikke afgivet høringssvar.

Ledernes Hovedorganisation

Har ikke afgivet høringssvar.

Realkreditrådet

Realkreditrådet ser positivt på de foreslåede forenklinger. Det gælder særligt forslaget om at fjerne beskatningen af tilskud mellem sambeskattede selskaber. Lovforslaget giver i øvrigt ikke anledning til specifikke bemærkninger.

Skatterevisorforeningen

Ingen bemærkninger.