Bilag 1: Status inddrivelse

 

I min besvarelse af spørgsmål 403 (alm. del, 05/06) redegjorde jeg for udviklingen i restancebeløbene fra januar 2004 til ultimo august 2006. I nedenstående tabel 2 er tallene ajourført frem til ultimo oktober 2006.

 

Det fremgår af tabellen, at de samlede restancer fra ultimo november 05 til ultimo oktober 06, som SKAT inddriver, er gået fra ca. 17,5 mia. kr. til ca. 22,8 mia. kr. Forskellen skyldes:

 

 

Stigningen på de ca. 5 mia. kr. i beløbet som SKAT har til inddrivelse, kan altså ikke tages som udtryk for, at gælden til det offentlige samlet set er steget med dette beløb, som det fra forskellig side har været hævdet.

 

Når vi taler gæld til det offentlige, sondrer vi mellem gæld, der er under opkrævning, og gæld der er under inddrivelse. Tidligere stod kommunerne og statslige myndigheder selv for både opkrævningen og inddrivelsen af gæld af deres egne fordringer. Fra 1. november 2005 er inddrivelsen af al offentlig gæld som bekendt samlet i SKAT.

 

Ændringen er således udtryk for en helt naturlig proces, hvor beløb der tidligere blev inddrevet i kommunerne (og andre statslige myndigheder) nu overføres til inddrivelse i SKAT.

 

Konstrueret eksempel:

 

Tabel 1.

Før omlægning

Efter omlægning

Politi

SKAT

Politi

SKAT

Bøder under opkrævning

300

0

300

0

Bøder under inddrivelse

700

0

0

700

Samlet bødegæld til det offentlige

1.000

1.000

 

Forklaring til tabel 1:

Danskerne skylder før omlægningen det offentlige 1.000 kr. i endnu ikke betalte bøder. 300 kr. ligger til opkrævning som rykkere eller betalingsaftaler og 700 kr. er under inddrivelse f.eks. via. lønindeholdelse. Opdelingen var mindre interessant, da samme myndighed tog sig af både opkrævning og inddrivelse.

 

I forbindelse med omlægningen overføres krav, der er under inddrivelse til SKAT.

 

 

 

Men hvis man kun kigger på, hvad der sker hos SKAT efter omlægningen og overførslen, så giver det sig selv, at der er sket er en stigning – her på 700 kr. (forskellen mellem de skraverede felter).

 

Den centrale pointe er, at borgernes gæld er den samme.

 

Overførslen af krav fra de hidtidige inddrivelsesmyndigheder til inddrivelse i SKAT er – udover at renterne er kommet med - hovedforklaringen på, at den samlede restance i tabel 2 er 5 mia. kr. større efter fusionen.

 

Men det er ikke et udtryk for, hvordan det går med udviklingen i den samlede gæld og dermed med inddrivelsen.

 

Problemet med at se det samlede billede er tillige, at kommunerne ikke opgør det samlede beløb, som er under opkrævning i kommunerne.

 

Skal man sige noget om den samlede gæld, skal man selvfølgelig se på det samlede beløb – både det der er under opkrævning, og det der er under inddrivelse.

 

For både KOBRA-restancer og virksomhedsvendte restancer gælder det, at tallet både dækker over beløb, som er under opkrævning og inddrivelse i SKAT. For øvrige krav er der tale om sager, hvor fordringshaveren har forsøgt sig med opkrævning, herunder udsendt rykkerskrivelser, hvilket i sagens natur medfører at en række skyldnere betaler. I forhold til KOBRA-restancer og virksomhedsvendte restancer er der tale om et ”bruttotal”, hvor alle krav med overskridelse af sidste rettidige betalingsdag er medtaget. En række af disse krav vil aldrig komme til inddrivelse.

 

Virksomhedsrestancerne ligger på et højere niveau, end i perioden op til fusionen, og er et af fokusområderne i forbindelse med opprioriteringen af inddrivelsesområdet. Fra september til oktober er der sket et betydeligt fald i de virksomhedsvendte restancer. Man skal dog være varsom med at udlede tendenser af ændringer fra måned til måned – det gælder hvad enten tallet stiger eller falder. Hertil er der for mange forskellige forhold, der spiller ind. At tallet går op og ned, ses også tydeligt af tallene fra før fusionen.

 

Hertil kommer, at tallet er påvirket af, at bogholderifunktionen også har været påvirket af fusionen. Det kan betyde, at indbetalinger registreres sent og i nogle tilfælde forkert. Begge dele trækker i retning af, at tallet er for stort. 

 

 

Tabel 2: Samlede restancebeløb i mio. kr. (ultimo tal):

 

MÃ¥ned

KOBRA-restancer (Per­sonskat og arbejds­mar­kedsbidrag)

Virksomhedsvendte inddrivelige restancer

(SKAT)

Øvrige statslige krav

(studielån, bøder, vægt­afgift mv.)

Gebyr, retsafgift og andet (udenlandske skattekrav)

Kommu-nale krav

Samlet restance

jan-04

6.035

3.354

 

 

 

 

feb-04

6.208

3.769

 

 

 

 

mar-04

6.059

3.879

 

 

 

 

apr-04

6.034

4.698

 

 

 

 

maj-04

5.995

3.794

 

 

 

 

jun-04

5.570

3.706

 

 

 

 

jul-04

5.586

3.436

 

 

 

 

aug-04

5.659

3.743

 

 

 

 

sep-04

5.936

3.544

 

 

 

 

okt-04

5.916

3.277

 

 

 

 

nov-04

6.059

4.245

 

 

 

 

dec-04

5.587

3.999

 

 

 

 

jan-05

5.851

3.259

 

 

 

 

feb-05

6.042

3.684

 

 

 

 

mar-05

6.061

3.747

 

 

 

 

apr-05

5.987

3.198

 

 

 

 

maj-05

5.929

3.374

 

 

 

 

jun-05

5.511

3.070

 

 

 

 

jul-05

5.584

3.065

 

 

 

 

aug-05

5.653

3.299

 

 

 

 

sep-05

5.902

1)

 

 

 

 

okt-05

6.173

3.254

4.334

 

 

 

nov-05

6.494

4.378

4.394

31

2.276

17.573

dec-05

6.213

3.715

4.396

130

3.049

17.503

jan-06

6.746

1)

1)

178

3.318

 

feb-06

6.866

4.094

4.760

182

3.474

19.376

mar-06

6.811

4.617

5.488

202

3.616

20.734

apr-06

6.877

4.559

5.478

216

3.669

20.799

maj-06

6.847

4.306

5.567

233

3.815

20.768

jun-06

6.468

4.764

5.970

251

3.931

21.384

jul-06

6.552

4.773

6.358

257

4.016

21.956

aug-06

6.475

4.879

6.809

275

4.129

22.567

sep-06

6.582

5.365

7.177

348 2)

4.240

23.712

okt-06

6.399

4.404

7.386

298

4.296

22.783

1) Data findes ikke

2) Skattecenter Århus har ved en tastefejl pålignet ca. 60 mio. kr. for meget på gebyr.  Fejlen er rettet i tallet pr. 31-okt-06.