Folketingets Skatteudvalg

 

 

 

Den 1. oktober 2007

 

 

 

Vedr. foretræde for Folketingets Skatteudvalg i spørgsmålet om forbrændingsafgiften på slam og andre organiske restprodukter.

 

Brancheforeningen for Genanvendelse af Organiske Restprodukter til Jordbrugsformål (BGORJ) ønsker at forelægge Folketingets Skatteudvalg et nuanceret billede af situationen omkring behandlingen af spildevandsslam i Danmark.

 

Der har i den seneste tid været en del presseomtale af en meget begrænset transport af spildevandsslam til Tyskland – herunder ikke mindst Skatteministerens udtalelse i gratis avisen 24 Timer fredag den 21. september 2007.

 

I den forbindelse er det vigtigt at fremhæve, at den nuværende afgiftsstruktur, herunder forbrændingsafgiften, er et nødvendigt instrument for Regeringens målsætning: Mest mulig genanvendelse, herefter forbrænding og endelig deponi. Strategien er i øvrigt i tråd med udviklingen i EU, som i den nærmeste fremtid forventes at opfordre medlemslandene til ikke at afbrænde organisk affald – men i stedet genanvende ved kompostering.

 

Hertil skal lægges, at forbrændingsafgiften er et yderst hensigtsmæssigt regulerende instrument generelt i miljø- samt klimamæssig henseende:

 

Den er med den praksis som den understøtter i dag direkte med til at mindske den danske CO₂-udledning, i og med kulstof (CO₂) og fosfor bindes i jorden ved recirkulering af organisk stof.

 

BGORJ skal som udgangspunkt for vores møde med Folketingets Skatteudvalg den 10. oktober kl. 09.45 anføre følgende bemærkninger:

 

Markedssituationen
Situationen på det danske marked er pt., at der er større efterspørgsel end udbud på slam til jordbrugsformål. Producenterne har således vanskeligt ved at følge med, på trods af at situationen omkring nedlukningen af RGS 90 har betydet, at der er kommet mere spildevandsslam på markedet i år.

Aalborg Sagen
Der har i de seneste uger været bragt historien om, at det skulle være økonomisk fordelagtigt for Aalborg Kommune at eksportere slam. Det er det ikke. Aalborg Kommune har lokalpolitisk valgt at investerer i et slamtørringsanlæg, med henblik på levering af tørret slam til Aalborg Portland, hvor det benyttedes i cementproduktionen.

Efter et EU-udbud måtte Aalborg Kommune dog sande, at denne slamdisponeringsmetode ikke længere var den økonomisk mest fordelagtige, da man i forbindelse med udbudet måtte konstatere, at eksport til Tyskland med forbrænding for øje, var det økonomisk mest fordelagtige tilbud ud fra de opstillede kriterier. Aalborg Kommune har altså bevidst valgt en strategi, der er i modstrid med Miljøstyrelsens målsætninger om genanvendelse på affaldsområdet.

 

Årsagen kan være, at man har investeret store summer i opførelsen af et slamtørringsanlæg, som ville være overflødigt ved genanvendelse af slammet til jordbrugsformål. Ved anvendelse af slammet til jordbrugsformål, ville Aalborg Kommune kunne undgå forbrug af store mængder energi, til tørring af slammet.

Var kommunen villig til at følge Miljøstyrelsens målsætninger, kunne de sagtens komme af med deres slam billigere til jordbrugsformål, end ved at eksportere dette til Tyskland.

 

Eksemplet, som altså sammen med Randers Kommune er enkeltstående, er efter BGORJs opfattelse ikke korrekt udlagt i pressen.

Afgiftens betydning generelt
Der er efter foreningens mening ingen tvivl om at afgiften fungerer efter hensigten. Genanvendelsesprocenten i Danmark ligger på det niveau som Miljøstyrelsen har fastlagt. Omvendt vil en fjernelse af afgiften givet betyde, at kommunerne vil forbrænde slammet – selv om det har en tilstrækkelig god kvalitet til at det kan genanvendes til jordbrugsformål (A-slam). Heri er Direktør i DANVA Carl-Emil Larsen enig, jf. artikel i Altinget den 26. december 2007.

Endvidere vil en eventuel fjernelse af afgiften være en miljømæssig glidebane, hvor afgiften på affaldsforbrænding kan gå samme vej.

Afgiften sikrer det renest mulige spildevandsslam
Afgiften sikrer incitament til at slammet i Danmark er så rent som muligt, altså at så meget som muligt af slammet er A-slam. Der er selvfølgelig en del af slammet som ikke er rent nok til at komme på landbrugsjord, men afgiften er med til at sikre at mængden er så lille som mulig.

Derfor kan afgiften ikke fjernes, med henvisning til den del der ikke kan gå på landbrugsjord – da fjernelsen af for eksempel afgiften for afbrænding af C-slam netop vil betyde, at mængden af C-slam vil øges. Slamkvaliteten vil forringes.

Kildesporing
Ved at forbrænde slammet fratages kommunerne deres motivation for at kildeopspore særligt forurenende virksomhed. Dette er vigtigt, da håndtering af f.eks. miljøfremmede stoffer ved kilden er en stor fordel – også af hensyn til vandmiljøet, da recipienterne påvirkes af de miljøfremmede stoffer, der ikke kan fjernes med slammet.

Slam som energiressource
Generelt er afbrænding af vådt kulstof miljømæssigt ukorrekt. Skal afbrænding af slam producere energi, kræver dette et højere tørstofindhold.

Det er energikrævende at tørre slam, og energiforbruget svarer næsten til den energi, som man får ud ved selve forbrændingen – herefter står man tilbage med en ske som må deponeres. Hvis man hertil lægger energiforbruget til udvinding og transport af den gødning, som slammet udbragt på landbrugsjord kan substituere, bliver gevinsten ved forbrænding direkte negativ.

Der er således kun i allerbedste fald et meget svagt argument for at forbrænde slam med henblik på energiudvinding. Dette skal naturligvis opstilles overfor de negative konsekvenser af den manglende genanvendelse.

 

 

 

Med venlig hilsen,

Anders Bredmose

Sekretariatsleder

BGORJ

 

 

 

 

 

Kopi til: Miljøminister Connie Hedegaard