Advokatrådet

Har ikke afgivet høringssvar

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Har ikke afgivet høringssvar

agroSkat

agroSkat foreslår, at hvis det er forudsat, at tilskud ydet efter artikel 33 m.m. også tidligere - siden tilskudsordningens indførelse 2002 - har været omfattet af afskrivningslovens § 44, stk. 1, at dette så fremgår direkte af lovforslaget.

Det nævnes, at agroskat er bekendt med verserende skattesager, hvor SKAT ikke fortolker den nuværende udformning af afskrivningslovens § 44, stk. 1, til at indeholde hjemmel til straksafskrivninger af et beløb svarende til tilskud udbetalt i henhold til artikel 33.

Det er i bemærkningerne til ikrafttrædelsesbestemmelsen tydeliggjort at der vedr. de nævnte EU-ordninger er tale om ordninger, der stort set alene har ændret betegnelse i de forskellige EU-programperioder. De nævnte ordninger har i de forskellige programperioder virket inden for samme områder som de oprindelige ordninger. Det fremgår desuden af bemærkningerne til § 44, at

MÃ¥l 5b-ordningen er blevet delvis erstattet af artikel 33-ordningen i forbindelse med overgangen til EU-program-perioden 2000-2006.

SKAT Hovedcenter har oplyst, at de ikke er bekendt med sådanne sager. Hovedcenteret vil dog ikke udelukke at der findes sådanne sager. Hvis dette skulle være tilfældet kan den skattepligtige anmode om genoptagelse. 

ATP

Har ikke afgivet høringssvar

Business Danmark

Har ikke afgivet høringssvar

Børsmæglerforeningen

Har ikke afgivet høringssvar

CEPOS

Har ikke afgivet høringssvar

Dansk Aktionærforening

Har ikke afgivet høringssvar

Dansk Arbejdsgiverforening

DA hilser forslaget om fradrag for udenlandske arbejdsgiverafgifter velkomment. DA er enig i, at lønmodtagere, der er hjemmehørende i et andet EU-/EØS-land skal have fradrag for arbejdsgiverafgifter, som vedkommende har afholdt efter aftale med sin danske arbejdsgiver. Dog må det forudsættes, at lønmodtageren henleder virksomheden opmærksomhed på, at vedkommende har et bijob, som der kan tages højde for ved indgåelse af aftalen.

Det er en forudsætning for indgåelse af sådanne aftaler, at arbejdstageren er socialt sikret i sit hjemland. Arbejdsgiver og arbejdstager vil have samme interesse i, at aftalen indgås på et korrekt grundlag.

Dansk Erhverv

Fradrag for udenlandske arbejdsgiverafgifter

Dansk Erhverv er positiv over for forslaget om at lønmodtagere, som er socialt sikret i en anden EU/EØS-medlemsstat kan få fradrag for udenlandske obligatoriske sociale arbejdsgiverbidrag, som den pågældende har påtaget sig at afholde. Det bør iflg. Dansk Erhverv præciseres i lovteksten, at den udenlandske medarbejder får fuld credit lempelse for den betalte sociale sikring i den skat, der er betalt i Danmark.

Ophævelse af ekstraordinær genoptagelse

Dansk Erhverv er betænkelig ved forslaget om, at ministerens ekstraordinære genoptagelsesadgang for landsskatteretssager afskaffes. Dansk Erhverv finder, at hensynet til retssikkerheden skal tillægges større vægt end en øget tilgang af sager til Skatteministeriet.

Den udenlandske lønmodtager får et fradrag i sin danske indkomst for de sociale bidrag, den pågældende har betalt. Der er tale om et fradrag i den skattepligtige indkomst. Der er ikke tale om, at den danske skat nedsættes med de betalte sociale bidrag. Samme regler gælder i øjeblikket for fuldt skattepligtige, der er omfattet af udenlandsk social sikringslovgivning, og som betaler udenlandske obligatoriske sociale lønmodtagerbidrag.

De retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved at bevare bestemmelsen findes efter en samlet afvejning at overstige de retssikkerhedsmæssige betænkeligheder ved at afskaffe bestemmelsen. Det er beskrevet, at Folketingets Ombudsmands anbefalinger forventes at medføre en øget tilgang af sager til Skatteministeriet. Antallet af sager er ikke et problem i sig selv. Men Landsskatterettens vejledning om bestemmelsen og en betydeligt forøget brug deraf må naturligt skabe en forventning blandt brugerne om, at klage til Skatteministeriet kan føre til et pålæg til Landsskatteretten om at genoptage sagen, i det mindste lejlighedsvis. Hverken de oprindelige intentioner eller hidtidig praksis kan imidlertid honorere en sådan forventning. Bestemmelsen findes derfor at være retssikkerhedsmæssigt problematisk. Forslaget om at ophæve bestemmelsen er fastholdt.  

Dansk Erhvervsgartnerforening

Har ikke afgivet høringssvar

Dansk Industri

Ophævelse af ekstraordinær genoptagelse

Dansk Industri støtter en ophævelse af ministerens ekstraordinære genoptagelsesadgang for landsskatteretssager. Dog ud fra en anden betragtning end de, der er nævnt i bemærkningerne, nemlig hensynet til overholdelse af EU-retten. Dansk Industri forudsætter, at Landsskatteretten efter bestemmelsens ophævelse vil gøre brug af sin mulighed for at forelægge principielle spørgsmål for EF-domstolen.

Fradrag for udenlandske arbejdsgiverafgifter

DI ser positivt på forslaget om, at lønmodtagere, som er socialt sikret i et andet EU/EØS-medlemsland, får adgang til fradrag for de udenlandske obligatoriske sociale arbejdsgiverafgifter, som de pågældende har påtaget sig at betale. DI har videre noteret sig, at arbejdsmarkedsbidraget i medfør af lovforslag L 220 om lavere skat på arbejde mister sin karakter af et socialt bidrag og får karakter af en indkomstskat. Denne ændrings betydning for nærværende lovforslag ønskes belyst nærmere.

Landsskatteretten har endnu ikke forelagt præjudicielle spørgsmål for EF-domstolen, som således ikke har haft lejlighed til at tage stilling til det principielle spørgsmål om Landsskatterettens status. I de hidtidige tilfælde, hvor en forelæggelse har været under overvejelse i Landsskatteretten, har retten således enten ikke fundet, at det fornødne behov for en forelæggelse var til stede, eller retten har konstateret, at spørgsmålet allerede var afgjort eller indbragt for EF-domstolen. Det kan ikke forventes, at en ophævelse af bestemmelsen vil få nogen indflydelse på Landsskatterettens fremtidige praksis for så vidt angår forelæggelse af principielle spørgsmål for EF-domstolen.

Den ændring, der her er foreslået, vedrører alene personer, som er socialt sikret i udlandet. Sådanne personer betaler ikke dansk arbejdsmarkedsbidrag. Sådan som lovforslag L 220 (fremsat den 6. september 2007) er udformet, sker der ingen ændringer heri. Som anført i bemærkningerne til L 220 er det regeringens hensigt at foretage en forenkling af det regelsæt, der gælder for arbejdsmarkedsbidrag, således at arbejdsmarkedsbidraget bedre kan integreres i det almindelige personbeskatningssystem. Det er ikke muligt på indeværende tidspunkt at sige noget om indholdet af en sådan forenkling.

Dansk Landbrug, Landbrugsrådet og De Danske Landboforeninger

Afskrivningsloven - tilskudsordninger

Landbruget lægger vægt på, at afskrivningslovens § 44 kommer til også at gælde tilskud i den mellemliggende periode, hvor afskrivningslovens § 44 ikke var en konsekvensrettet.

Landbruget opregner en række gamle ordninger efter landdistriksprogrammet for 2000 til 2006, og bemærker, at følgende ordninger, hvor der kan gives støtte, der kan føre til anskaffelse af noget afskrivningsberettiget, tilsyneladende ikke er omfattet:

·         Forarbejdningsforordningen

·         Nye teknologier

·         Staldforbedringer.

Landbruget finder, at der bør indføres tilsvarende lempelig beskatning af andre tilskud efter de samme programmer. Til eksempel kunne man i relation til tilskud anvendt til ikke afskrivningsberettigede bygninger indføre at tilskuddet i disse tilfælde ikke var skattepligtige, men nedsatte anskaffelsessummen efter ejendomsavancebeskatningsloven.

 

Ejendomsavancebeskatning – genanbringelse

Formuleringen om, at der kan anmodes om tilladelse findes uheldigt.

Det fremhæves, at det ikke fremgår, at der skal forelægges særlige oplysninger. Det antages derfor, at det er tilstrækkeligt at disse oplysninger fremlægges ved efterfølgende selvangivelse.

Udbyttebetalinger

Landbruget anfører, at der savnes en begrundelse for, at ændringerne for personer kun vedrører ejerskab af mindre end 10 pct. Begrundelsen for ændringen bør sammenskrives og gøres mere klar. For selskaber bør ændringen for 2008 gælde ved en ejerandel på mindre end 15 pct. Endelig bør ændringerne have virkning fra et tidligere tidspunkt end 2008.

Investeringsselskaber m.m.

Landbruget finder det hensigtsmæssigt, at reglerne tilpasses, så de rammer mere præcist. De bør dog omskrives så de fremtræder klare og læsevenlige.

Landbruget finder det hensigtsmæssigt, at begrænsningsreglen ophæves. Da der kan være tilfælde, hvor aktieindkomst beskattes højere end kapitalindkomst, bør det dog tillige sikres, at ændringen ikke medfører en øget beskatning.

Andet

Landbruget finder, at det af hensyn til retssikkerheden ikke er nogen god ide, at medtage alt for mange væsensforskellige ændringer i en samlet lovændring. Lovforslag m.m. bliver alt for uoverskuelige. En sammenskrivning af nærværende lovudkast med andre forslag vil medføre en unødig forværrelse af overskueligheden.

Der henvises til kommentar til agroSkat.

Fødevareministeriet har oplyst,

·         at forarbejdningsforordningen er omfattet af  § 44.

·         at efter reglerne om nye teknologier udbetales et engangstilskud. Der er tale om en ordning, der ikke er omfattet af § 44.

·         At reglerne vedrørende staldforbedringer knytter sig til den tidligere forbedringsordning. Tilskuddet udbetales ratevis over en 5-Ã¥rig periode. Denne ordning har aldrig været omfattet af afskrivningslovens § 44.

 

Formålet med den foreslåede ændring er en ajourføring af  den gældende bestemmelse i lyset af bl.a. ændrede EU-regler. Det er ikke et formål med ændringen i øvrigt at indføre lempeligere regler for beskatning af andre tilskud.

Formulering er ændret til, at skatteyderen kan begære reglen anvendt. Endvidere er det  tydeliggjort i lovteksten, at begæringen skal være ledsaget af nødvendige oplysninger om de implicerede ejendomme, herunder et driftsregnskab for den erhvervede ejendom.

Bemærkningen synes at forudsætte, at grænsen på 10 pct. ejerskab har en sammenhæng over til grænsen i moder-/datterselskabsdirek-tivet for modtagelse af skattefrit udbytte. Dette er imidlertid ikke tilfældet. Grænsen har til formål at definere  direkte investering. Baggrunden herfor er, at medlemslandene efter EU- traktatens art. 57, stk. 1 over for tredjelande kan opretholde national lovgivning, der eksisterende den 31. december 1993, for så vidt angår kapitalbevægelser der vedrører direkte investeringer, selv om de medfører en forskelsbehandling. Der er ingen definition af hvad der skal forstås ved udtrykket direkte investering. Her er det fastsat, at et ejerskab på 10 pct. må anses for en direkte investering. Der er ikke fundet  grundlag for at fastsætte et tidligere virkningstidspunkt end 2008. Endvidere skal bemærkes, at der er sket en omredigering af bemærkningerne, i og med at forslaget nu indgår i et større lovforslag.

Nogle af de mindre læsevenlige formuleringer, som anvendes, er negative afgrænsninger af en personkreds og afgrænsninger med mange karakteristika. Som eksempel kan nævnes: ”investeringsselskaber hjemmehørende her i landet som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19, der ikke er investeringsforeninger”. I almindelighed er vi meget opmærksomme på at undgå vanskelige formuleringer. Kravene til præcision gør, at det ikke altid lykkes. Omskrivninger åbner undertiden op for nye fortolkningstvivl, Man har derfor ikke imødekommet ønsket om en omskrivning.

Beskatningen af udlodninger fra udloddende investeringsforeninger hviler på et transparensprincip. Dvs. at de enkelte elementer i udlodningen skal beskattes som ved en direkte investering. Dette sikres med ophævelse af begrænsningsreglen. Det giver ingen mening, at indføre en permanent regel om, at investor for en lille del af udloddende skal kunne vælge mellem beskatning som aktieindkomst og kapitalindkomst. Dette allerede fordi det vil kræve et uforholdsmæssigt stort arbejde af investor at tilvejebringe grundlaget for valget set i forhold til hvad der eventuelt kan opnås.

Det er i forbindelse med fastlæggelsen af regeringens lovprogram for den kommende folketingssamling besluttet, at nærværende lovudkast ikke skal fremsættes særskilt, men indgå i et større lovforslag. 

Den Danske Skatteborgerforening

Har ikke afgivet høringssvar

Erhvervs- og Byggestyrelsen

Har ikke afgivet høringssvar

Finans og Leasing

Har ikke afgivet høringssvar

Finansrådet

Finansrådet henviser til, at det foreslås at nedsætte beskatningen af udbytteudlodninger til visse udenlandske modtagere til 15 pct., men at der stadig indeholdes 28 pct. udbytteskat med mulighed for efterfølgende refusion af det for meget indeholdte. Finansrådet finder, at udbytteskatten bør indeholdes med den nedsatte sats.

Baggrunden for den valgte løsning er, at beskatningen nedsættes til 15 pct., afhængigt af opfyldelsen af visse betingelser, især at udbyttemodtageren ejer mindre end 10 pct. af det udbytteudbetalende selskab. Den indeholdelsespligtige har sjældent kendskab til, om betingelserne er opfyldt. Det bør derfor være udbyttemodtageren, der dokumenterer at være berettiget til den lave beskatning.

Finanstilsynet

Har ikke afgivet høringssvar

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Udbyttebetalinger

FSR anfører, at teksten ”sammen med koncernforbundne selskaber, jf. ligningslovens 2” ikke kan fortolkes på en meningsfuld måde. Der bebudes samtidig en opfølgende henvendelse herom.

Investeringsselskaber m.m.

Om ændringen af kildeskattelovens § 65, stk. 8, anfører foreningen, at det bør tydeliggøres, hvad der menes med udtrykket   ”investeringsselskaber …. som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19, der ikke er investeringsforeninger”.

Fradrag for udenlandske arbejdsgiverafgifter

FSR anfører, at selvom hensigten med forslaget er klar, kan man ikke udelukke, at der kan opstå sager, hvor SKAT i andre tilfælde, hvor forpligtelsen til at betale arbejdsgiverbidrag IKKE er overtaget af medarbejderen, vil hævde, at arbejdsgiverens bidrag skal beskattes hos medarbejderen. FSR foreslår, at dette afklares, så der ikke opstår tvivlstilfælde.

FSR  skal være velkommen til at komme med en opfølgende henvendelse om problemstillingen.

Der menes navnlig investeringsaktieselskaber. Når ordet ”investeringsaktieselskaber” ikke anføres direkte i lovteksten skyldes det en bekymring for, at man slutter modsætningsvis fra udtrykket. ”aktieselskaber” til andre organisationsformer, der måtte være omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19, uden dog at være investeringsforeninger.

Det kan bekræftes, at en dansk arbejdsgivers udenlandske obligatoriske sociale arbejdsgiverbidrag ikke er skattepligtig indkomst for lønmodtageren. Dette er nu præciseret i bemærkningerne til lovforslaget.

Foreningen af Danske Revisorer

Ingen bemærkninger

Foreningen Registrerede Revisorer

Ingen bemærkninger

Forsikring & Pension

F&P finder, at det bør fremgå af den foreslåede ændring af selskabsskattelovens 3, stk. 1, nr. 19, at den foreslåede udvidelse af 15 pct. beskatningen vedr. afståelsessummer også skal være omfattet af den foreslåede undtagelse vedr. investering i investeringsforeninger, der ikke investerer i danske aktier.

Den foreslåede udvidelse af 15 pct. beskatningen af et skattefrit investeringsselskab skal medføre, at et sådant selskab beskattes af udbytter, som det modtager fra et dansk selskab eller investeringsforening, som ikke kan investere i aktier i danske selskaber. Desuden skal 15 pct. beskatningen omfatte afståelsessummer, når et investeringsselskab afstår aktier i et aktieselskab, som ikke selv er et investeringsselskab, til dette selskab, med mindre sidstnævnte selskab ikke kan investere i aktier i danske selskaber. Forslaget er ændret.

Håndværksrådet

Håndværksrådet støtter forslaget om fradrag for udenlandske obligatoriske sociale arbejdsgiverafgifter.

HTS- Handel, Transport og Serviceerhvervene

Fradrag for udenlandske arbejdsgiverafgifter

HTS er meget positiv over for forslaget og anbefaler, at det træder i kraft allerede i år.

Ophævelse af ekstraordinær genoptagelse

HTS anbefaler, at ministerens ekstraordinære genoptagelsesadgang for landsskatteretssager ikke afskaffes. Efter HTS’s opfattelse bevirker den langvarige sagsbehandlingstid ved domstolene, at det vil være uheldigt at afskaffe genoptagelsesadgangen og at undlade at oplyse om den.

Lovændringen bør alene have fremadrettet virkning, idet virksomheder og lønmodtagere f.s.v. ang. 2007 vil have indrettet sig på de eksisterende regler.

HTS’s anbefaling illustrerer, at der er en nærliggende risiko for, at ordningen, hvis den bevares, vil få status som et alternativ til et sagsanlæg i borgeres og virksomheders bevidsthed. Begrundelsen for HTS’ anbefaling viser derfor, at der er behov for at fjerne bestemmelsen.

InvesteringsForeningsRÃ¥det

Har ikke afgivet høringssvar

Københavns Fondsbørs

Har ikke afgivet høringssvar

KommuneKredit

Har ikke afgivet høringssvar

Kommunernes Landsforening

Har ikke afgivet høringssvar

Retssikkerhedschefen

Har ikke afgivet høringssvar

SKAT

SKAT ønsker præcisering af bemærkningerne til den foreslåede regel i selskabsskattelovens § 2, stk. 2, for så vidt angår hel eller delvis tilbagebetaling af udbytteskat i tilfælde, hvor der i en dobbeltbeskatningsoverenskomst er aftalt lavere, henholdsvis højere sats for beskatning af udbytte end den foreslåede 15 pct. sats.

SKAT ønsker, at det i afsnittet om EU-retlige aspekter også nævnes, at beskatningen af udbytte, som et dansk selskab udlodder til et udenlandsk selskab, kan være lavere end den beskatning på 15 pct., som gælder for udbyttebetalinger til danske pensionsinstitutter.

Vedr. fradrag for udenlandske obligatoriske sociale arbejdsgiverbidrag har SKAT påpeget, at dette vil være meget vanskeligt at håndtere for arbejdsudlejede personer, som er undergivet 30 pct. bruttobeskatning, og som derfor ikke skal indgive selvangivelse

Bemærkningerne er ændret, så det nævnes, at den indeholdte udbytteskat på 28 pct. efterfølgende kan tilbagebetales helt eller delvis, så beskatningen bliver på 15 pct. eller en lavere sats, der er aftalt i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Kommissionen har stillet spørgsmål ved, at beskatningen af udbytte, som et dansk selskab udlodder til et udenlandsk selskab, kan være højere end den beskatning på 15 pct., som gælder for udbyttebetalinger til danske pensionsinstitutter. At dobbeltbeskatningsoverenskomsterne med nogle lande medfører  lavere beskatning end 15 pct., hjælper ikke i forhold til de lande, som ikke er omfattet af overenskomster med lavere beskatning end 15 pct.

Der er nu i lovforslaget indsat en ændring af kildeskattelovens § 48 B, således at det udenlandske bidrag fragår, inden 30 pct.-skatten beregnes.

Skatterevisorforeningen

Har ikke afgivet høringssvar

Øresundskomiteen/Øresunddirekt

Øresundskomiteen og Øresunddirekt anfører, at forslaget i praksis ikke vil ændre de bestående regler for social sikring for den enkelte medarbejder. Det må formodes, at væsentligt flere end hidtil vil arbejde på begge sider af Sundet. Der vil derfor være behov for en øget informationsindsats.

Øresundskomiteen og Øresunddirekt mener dernæst, at det kan blive vanskeligt i praksis at inddrive de sociale afgifter, som kommer til at påhvile en svensk lønmodtager med arbejde i Danmark. Dette skyldes forhold i svensk lovgivning.

Endelig anfører Øresundskomiteen og Øresunddirekt, at det er uklart, hvad forslaget kommer til at betyde for den enkeltes løn. En del af incitamentet til at søge arbejde i Danmark er, at lønnen i Danmark er højere end i Sverige.

Reglerne for, hvor man er socialt sikret, er fastsat i EU-regi og berøres ikke af dette lovforslag. Det er netop Øresunddirekts opgave at informere om bl.a. sociale forhold i de to lande.

Skulle der være behov for justering af svensk lovgivning, vil dette selvsagt alene være et svensk anliggende.

Der er intet i lovforslaget – eller andre steder i lovgivningen – der vil tvinge en lønmodtager til at indgå en aftale om betaling af sociale bidrag. Hidtil har kun meget få personer med svensk social sikring fået beskæftigelse hos danske arbejdsgivere. Med dette nye tilbud vil det være nemmere for en sådan person at få beskæftigelse i Danmark.