Finansudvalget besluttede i forbindelse med tiltrædelsen af Akt 151 af 1. juni 2006, at skatteministeren kvartalsvis skal fremsende en statusrapport, hvor der redegøres for udviklingen og implementeringen af systemmoderniseringens fase 2.
SKAT afgiver hermed kvartalsrapport vedrørende systemmoderniseringens fase 2 dækkende 2. kvartal af 2007.
Anden fase af systemmoderniseringen omfatter følgende projekter:
· Digitalt Motor Register, (DMR) som har til formål gennem en effektivisering og digitalisering af eksisterende arbejdsprocesser at sikre, at borgere og virksomheder oplever, at registreringen af biler foregår hurtigere og enklere end i dag.
· Én Skattekonto, (EKKO) som vil lette virksomhedernes administrative byrder samt effektivisere skatteadministrationen ved at opkræve alle skattekrav via et saldoprincip, således at alle krav behandles efter ensartede regler.
· Ét Fælles Inddrivelsessystem, (EFI) som vil sikre, at alle fordringer, der overdrages til inddrivelse hos SKAT, samles på en konto for den enkelte skyldner, samt at de inddrivelsesskridt, der iværksættes, foretages med udgangspunkt i den samlede saldo på kontoen.
                    Â
I kvartalsrapporten gives en status på projekternes forløb i det forgangne kvartal i forhold til tidsplan og leverancer samt en redegørelse for udviklingen i projekternes økonomi og risici. Hertil kommer en udtalelse fra den eksterne følgegruppe, der består af to eksterne medlemmer og et medlem fra Skatteministeriet.
2. Status
2.1 EKKO og DMR (fase 2.1)
Siden indgåelse af kontrakten i december 2006 med IBM om udvikling af EKKO og DMR er der hos SKAT og IBM blevet arbejdet på samarbejdsorganisation, tidsplaner, kravafklaring og design. Som led i udarbejdelsen af designet er der blandt andet gennemført de første brugertests, hvor såvel interne (sagsbehandlere) som eksterne (virksomheder) er blevet præsenteret for udkast til de fremtidige skærmbilleder, som de har kunnet kommentere.
SKAT og IBM arbejder frem mod en ny hovedtidsplan, som tager højde for forsinkelserne i fase 1, idet ENS-projektet i fase 1 etablerer den infrastruktur, herunder udviklings-, test- og driftsmiljøer, som de senere faser i systemmoderniseringen skal afvikles på.
Hvor store forsinkelser af fase 2.1, der er tale om, er endnu ikke afklaret, men de foreløbige indikationer fra leverandøren peger på, at idriftsættelse minimum 4 måneder senere må forventes. Der forventes en ny hovedtidsplan fra leverandøren ultimo september 2007, som herefter skal endeligt godkendes af SKAT. Konsekvenserne af den nye tidsplan vil blive forelagt Finansudvalget.
SKAT har primo juli 2007 leveret det første miljø fra fase 1 til brug for IBM’s udvikling af DMR og EKKO.
2.2 EFI (fase 2.2)
Den resterende del af EFI (fase 2.2) blev sendt i udbud den 9. marts 2007, og SKAT har modtaget tilbudene den 27. april 2007. Datoen for underskrift af en aftale om fase 2.2 er imidlertid endnu ikke fastlagt. EFI-projektet baserer sig således på både infrastrukturen leveret i fase 1 og debitormotoren i fase 2.1.
SKAT har derfor valgt at udsætte aftaleindgåelsen vedr. EFI, indtil ny tidsplan foreligger for fase 2.1, hvilket også blev anbefalet af den eksterne følgegruppe i seneste kvartalsrapport. Når ny tidsplan foreligger, vil udbudprocessen blive genoptaget med de 3 leverandører på grundlag af de allerede modtagne tilbud.
3. Idriftsættelsestidspunkter
I tabellen nedenfor ses de aktuelle datoer for idriftsættelses-milepælene i fase 2:
Milepæle |
Tidsplan jf. akt 41 af 30/11-06 |
Tidsplan jf. seneste kvartalsrapport |
Forsinkelser i forgangne kvartal |
Nuværende tidsplan |
DMR |
3. kvartal 08 |
4. kvartal 2008 |
(+ 4 måneder) |
(1. kvartal 2009) |
EKKO |
4. kvartal 08 |
1. kvartal 2009 |
(+ 4 måneder) |
(2. kvartal 2009) |
EFI |
2. kvartal 09 |
2. kvartal 2009 |
(+ 1 kvartal) |
(3. kvartal 2009) |
Alle forsinkelser er markeret med parentes, idet der for DMR og EKKO kun er tale om foreløbige indikationer fra leverandøren, som skal endeligt afklares i en revideret tidsplan for de to projekter. For  EFI gælder, at konsekvenserne af den nye tidsplan for fase 2.1 endnu ikke er afklaret med de 3 tilbudsgivere.
4. Økonomi og business case
I de efterfølgende afsnit præsenteres den samlede økonomi i fase 1 på følgende måde:
4.1 Det forventede investeringsbudget
4.2 De forventede driftsudgifter
4.3 Det faktiske forbrug
4.4 Samlede businesscase.
Sammenhængen i afsnittene er, at summen af â€det forventede investeringsbud-get†(403 mio. kr. i afsnit 4.1) og â€de forventede driftsudgifter†(158 mio. kr. i afsnit 4.2) svarer overens med udgifterne i projektperioden angivet i â€Den samlede businesscase†(561 mio. kr. i afsnit 4.4)
Endvidere er der den sammenhæng at summen af â€budget 2007†(161 mio. kr. i afsnit 4.3) og â€drift i projektperioden†(16 mio. kr. i afsnit 4.3), svarer overens med â€udgifter i projektperioden for 2007†i den samlede businesscase (177 mio. kr. i afsnit 4.4.).
4.1 Investeringer
Mio. kr. |
Akt 41 af 30/11-06 |
Budget, jf. sidste kvartalsrapport |
Aktuelt budget |
Afvigelse til seneste kvartalsrap. |
Afvigelse til aktstykket |
It-udviklingsudgifter |
275 |
279 |
282 |
3 |
7 |
Konsulenter |
40 |
41 |
41 |
0 |
1 |
Uddannelse, info. mv. |
23 |
23 |
23 |
0 |
0 |
Løn |
57 |
57 |
57 |
0 |
0 |
Investering i alt |
395 |
400 |
403 |
3 |
8 |
Stigningen i IT-udviklingsudgifterne på i alt 3 mio. kr. skyldes:
· at IBM har måttet arbejde med replanlægning af projektet som følge af fase 1-forsinkelsen, hvilket ikke har været forudsat i kontrakten
· enkelte optioner fra IBMs oprindelige tilbud har SKAT valgt efterfølgende at tilkøbe.
4.2 Driftsudgifter
SKAT har rebudgetteret driftsudgifterne i projektperioden og efter, idet det har vist sig nødvendigt at etablere test- og konverterings-miljøer tidligere end forudsat. Udgifterne hertil har været indeholdt i de tidligere udarbejdede businesscases, men det har i disse været forudsat, at udgiften først skulle afholdes efter projektperiodens udløb. Aftalen med fase 1-leverandøren, der stiller miljøerne til rådighed, medfører imidlertid, at udgiften skal afholdes tidligere.
Â
Driften i projektperioden er således nu budgetteret til 158 mio. kr., imod tidligere 61 mio. kr. Forhøjelsen modsvares dog af, at driften efter projektperioden er nedbragt med et tilsvarende beløb i perioden 2010-2012, således at rebudgetteringen samlet set ingen effekt har på fase 2s businesscase.
Det skal således understreges, at der ikke er tale om en fordyrelse af projekterne, men alene en forskydning af udgifterne.
4.3 Faktisk forbrug
Mio. kr. |
Forbrug |
Forbrug |
Budget |
Restbudget |
|
2004-2006 |
2007 |
2007 |
2007 |
0 |
23 |
122 |
99 |
|
Konsulenter |
19 |
8 |
15 |
7 |
Uddannelse, info. mv. |
1 |
1 |
7 |
6 |
Løn |
25 |
9 |
18 |
9 |
I alt |
45 |
41 |
161 |
120 |
|
|
|
|
|
Drift i projektperioden |
0 |
5 |
16 |
11 |
Såfremt den indikerede forsinkelse på 4 måneder viser sig at holde stik, vil der ligeledes ske en revison af betalingsplanen, hvorved budget og dermed det samlede forbrug i 2007 vil ændre sig. Der vil blive redegjort herfor, når ny tidsplan foreligger.
4.4 Business case
Mio. kr. |
04-06 |
2007 |
2008 |
2009 |
2010 |
2011 |
2012 |
I alt |
Udgifter i projekt perioden |
45 |
177 |
243 |
93 |
3 |
0 |
0 |
561 |
Udgifter efter projekt perioden |
0 |
0 |
0 |
0 |
76 |
76 |
76 |
228 |
Besparelser |
0 |
0 |
0 |
-244 |
-270 |
-290 |
-290 |
-1094 |
samlet effekt |
45 |
177 |
243 |
-151 |
-191 |
-214 |
-214 |
-305 |
Akkumuleret cash flow |
45 |
222 |
465 |
314 |
123 |
-91 |
-305 |
|
Businesscasen er revideret, således at den nu tager hensyn til udskydelsen af både DMR og EKKOs besparelser med 2,5 måned, jf. kvartalsrapporten for 1. kvartal. Konsekvenserne af den nye tidsplan for fase 2.1, hvor det foreløbigt er indikeret fra leverandøren at idriftsættelsen må udskydes med 4 måneder, vil blive indregnet i businesscasen, når den nye tidsplan foreligger.
Endvidere er besparelsespotentialet for DMR bragt i overensstemmelse med det oprindelige lovforslag, hvor effekten trinvis effektueres (60 ÅV år 1, 100 ÅV år 2 og 140 ÅV år 3). I den tidligere businesscase var den fulde effekt (140 ÅV) indregnet fra år 1.
Justeringerne betyder samlet set, at hvor businesscasen for fase 2 samlet i 2012 i akt 41 gav et overskud på 396 mio. kr., er overskuddet nu reduceret til 305 mio. kr. Projektet når fortsat sit breakeven fra 2011.
I businesscasen indgår EFI uændret i forhold til det justerede grovestimat fra Akt 151 af 1. juni 2006.
5. Risici
I det følgende gennemgås de væsentligste risici ved gennemførslen af systemmoderniseringens fase 2, som knytter sig til følgende faktorer:
· Økonomi
· Organisation
· Teknisk løsning
· Leverandør
· Interessenter.
5.1 Økonomi
I fase 2.1 (EKKO og DMR) må imødeses øgede udgifter såvel internt (løn og konsulenter) som eksternt (IT-udviklingsomkostninger) i det omfang forsinkelserne i fase 1 medfører væsentlige forsinkelser i fase 2.1s tidsplan.
Budgettet for EFI er endvidere fortsat et justeret grovestimat, idet endelig aftale endnu ikke er indgået med en leverandør. hvorved det egentlige budget fastlægges. Finansudvalget vil blive orienteret om budgettet, når dette foreligger.
5.2 Organisation
Alle projekterne i systemmoderniseringens fase 2 indebærer store organisatoriske forandringer i SKAT. Digitalt Motor Register skal implementere en helt ny opgave i SKAT, og både Én Skattekonto og Ét Fælles Inddrivelsessystem indebærer, at alle opkrævnings- og inddrivelsesmedarbejdere skal løse deres opgaver på en markant anderledes måde.
De organisatoriske risici søges nedbragt ved, at projekterne planlægger en omfattende brugeruddannelse, ligesom projekterne, i samarbejde med SKATs driftsorganisation, arbejder på at forberede og orientere medarbejderne i Skattecentrene på de store forandringer. Specifikt for Digitalt Motor Register-projektet er der endvidere igangsat et arbejde for at sikre en glidende overdragelse af opgaven fra Politiet til SKAT. Således er det bla. aftalt med en række ansatte i politiet, at de følger med opgaven over i SKAT for at sikre kompetencer til at løse opgaven.
5.3 Teknisk løsning
Projekterne i systemmoderniseringens fase 2 skal kommunikere med mange interessenter og systemer, herunder IT-infrastrukturen etableret i systemmoderniseringens fase 1. Endvidere skal der ske datakonvertering fra de eksisterende systemer over i de nye løsninger. For at minimere disse risici er der i tidsplanen afsat tid til omfattende test af løsningerne, inden de sættes i drift, ligesom der er afsat midler til at gennemføre den omfattende datakonvertering.
5.4 Leverandør
Både EKKO og DMR er meget komplekse løsninger både i omfang og i arkitektur- det er derfor en stor udfordring at skulle udvikle disse systemer.
Der er et godt og konstruktivt samarbejde mellem SKAT og IBM, hvilket er nødvendigt for at parterne kan arbejde sammen for at finde de bedste løsninger et så komplekst setup.
5.5 Interessenter
Der er mange interessenter til projekterne i systemmoderniseringens fase 2. Alle virksomheder, alle ejere af motorkøretøjer, alle restanter (borgere og virksomheder) og deres juridiske og økonomiske rådgivere samt mange offentlige myndigheder (bl.a. Færdselsstyrelsen og institutioner med restancer) bliver berørt af projekterne – for langt de fleste af interessenterne vil det dog opleves som serviceforbedringer. Der er derfor fokus på interessenthåndteringen i fase 2. Hvert projekt har følgegrupper, hvor de væsentligste interessenter inddrages, ligesom der er afsat midler til at informere virksomheder, borgerne og medarbejdere om de nye løsninger.
6. Udtalelse fra ekstern følgegruppe
Følgegruppen konstaterer, at der fortsat er risiko for, at fase 1s levering af udviklings- og testmiljøer til fase 2 kan afstedkomme yderligere forsinkelser.
Gruppen vurderer endvidere fortsat, at trods forsinkelse af EFI bør indgåelse af aftale afvente, at der foreligger reviderede tidsplaner for fase 2.1.