Skatteministeren

 

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 2. kvartal 2007

 

1.      Indledning

Finansudvalget besluttede i forbindelse med tiltrædelsen af Akt 118 af 6. april 2006, at skatteministeren kvartalsvis skal fremsende en statusrapport, hvor der redegøres for udviklingen og implementeringen af systemmoderniseringens fase 1.

 

SKAT afgiver hermed kvartalsrapport vedrørende systemmoderniseringens fase 1 dækkende 2. kvartal af 2007. Første fase af systemmoderniseringen omfatter følgende projekter:

·        Modernisering af TastSelv Erhverv via eService-projektet med nye faciliteter og mulighed for integration af løsningerne i f.eks. andre portaler og virksomhedernes økonomisystem.

·        Modernisering af indsendelsen af virksomhedernes selvangivelse via erhvervsligningsprojektet, sÃ¥ selvangivelsen kan indsendes digitalt, ligesom de virksomheder, der skal lignes, udsøges digitalt frem for via manuel gennemlæsning af regnskabet. Kun virksomheder, der skal lignes, skal derfor indsende skatteregnskabet.

·        Etablering af en ny it-infrastruktur via ENS-projektet, der forbedrer kommunikationen mellem systemerne og adgangen til systemerne sÃ¥vel internt som eksternt.

 

I kvartalsrapporten gives en status på projekternes forløb i det forgangne kvartal i forhold til tidsplan og leverancer samt en redegørelse for udviklingen i projekternes økonomi og risici. Hertil kommer en udtalelse fra den eksterne følgegruppe, der består af to eksterne medlemmer og et medlem fra Skatteministeriet.

 

2.      Status

2.1 Udviklingsprojekterne ENS og eService

Som det fremgik af kvartalsrapport for 1. kvartal 2007 blev der udmeldt yderligere forsinkelser på ENS-projektet i april måned. Forsinkelserne var relateret til løsningens sikkerhedskomponent. Siden er ENS-projektet blevet yderligere 3 uger forsinket.

 

 

Der er investeret meget tid både fra CSC og SKAT i at genetablere en ny sammenhængende tidsplan. Det er en kompliceret øvelse både fordi projekterne i sig selv er komplicerede og tæt sammenhængende i de kommende faser, men også fordi der gøres en indsats for at optimere tidsplanen, således at forsinkelsen bliver mindst mulig.

 

SKAT har valgt at kræve langt mere detaljerede planer end tidligere for at formindske risikoen for nye forsinkelser, idet ENS-projektet er det mest centrale element i SKATs fremtidige IT-arkitektur. Den etablerede infrastruktur er således fundamentet, som de senere faser bygger videre på. Det øgede detaljeringsniveau på planerne betyder imidlertid, at der endnu ikke er frembragt en fuldstændig og sammenhængende plan for alle aktiviteter. Der pågår sideløbende hermed forhandlinger med CSC om de kommercielle konsekvenser af forsinkelserne.

 

Bortset fra sikkerhed er der god fremdrift på fase 1s øvrige områder. Der har været afholdt workshops med CSC, ligesom enkelte mindre godkendelser er afgivet af SKAT på leverancer fra CSC. De forestående funktionelle tests skal dog vise, om der er grund til optimisme. Der arbejdes således i øjeblikket på at teste den løsning, der skal gøre det muligt at sende oplysninger direkte fra virksomheders økonomisystem til SKATs systemer. Endvidere har SKAT fået indarbejdet ændringsønsker i eService-projektet uden at dette har haft indvirkning på den samlede tidsplan. Endeligt er der i det forgangne kvartal sket levering til systemmoderniseringens fase 2 omkring designdokumentation og udviklingsmiljøer.

 

2.2 Erhvervsligningsprojektet

Projektet følger planerne. Version II af værktøjet til digital understøttelse af skattecentrenes arbejde med udvælgelse af erhvervsdrivendes selvangivelser til indsats sættes i drift i 3. kvartal. Brugerne uddannes forud herfor og løsningen forventes umiddelbart herefter overdraget til forvaltning, således at projektet inden årets udgang kan afsluttes som planlagt.

 

3.      Idriftsættelsestidspunkter

I tabellen nedenfor ses de aktuelle datoer for idriftsættelses-milepælene i fase 1:

Milepæle	Tidsplan jf. akt 118 af 6/4-06	Tidsplan jf. seneste kvartalsrapport	Forsinkelser i forgangne kvartal	Nuværende tidsplan
ENS og eService
Testet integrationsplatform til brug for fase 2	2. kvartal 2007	4. kvartal 2007	+ 3 uger	4. kvartal 2007
System-til-system løsning	2. kvartal 2007	4. kvartal 2007	+ 3 uger	4. kvartal 2007
Nyt TastSelv Erhverv	4. kvartal 2007	2. kvartal 2008	+ 3 uger	2. kvartal 2008
Erhvervsligning
Version II af udsøgningsværktøj	3. kvartal 2007	3. kvartal 2007	0	3. kvartal 07

 

Trods den yderligere forsinkelse på ENS-projektet forventes idriftsættelserne at kunne fastholdes indenfor de angivne kvartaler.

 

4.      Økonomi og business case

 

I de efterfølgende afsnit præsenteres den samlede økonomi i fase 1 på følgende måde:

 

4.1      Det forventede investeringsbudget

4.2      De forventede driftsudgifter

4.3      Det faktiske forbrug

4.4      Samlede businesscase.

 

Sammenhængen i afsnittene er, at summen af ”det forventede investeringsbud-get” (246 mio. kr. i afsnit 4.1) og ”de forventede driftsudgifter” (38 mio. kr. i afsnit 4.2) svarer overens med udgifterne i projektperioden angivet i ”Den samlede businesscase” (284 mio. kr. i afsnit 4.4)

 

Endvidere er der den sammenhæng at summen af ”budget 2007” (103 mio. kr. i afsnit 4.3) og ”drift i projektperioden” (25 mio. kr. i afsnit 4.3), svarer overens med ”udgifter i projektperioden for 2007” i den samlede businesscase (128 mio. kr. i afsnit 4.4.).

 

4.1 investeringer

Mio. kr.	Akt 118 af 6/4-06	Budget, jf. sidste kvartalsrapport	Aktuelt budget	Afvigelse til seneste kvartalsrap.	Afvigelse til aktstykket
It-udviklingsudgifter	156	165	168	3	12
Konsulenter	33	37	37	0	4
Uddannelse, info. mv.	10	9	9	0	-1
Løn	32	32	32	0	0
I alt	231	243	246	3	15

 

Stigningen på de 3 mio. kr. i IT-udvikling skyldes, at :

-         der er behov for yderligere ændringer i SKATs eksisterende systemer, sÃ¥ledes at disse kan fungere sammen  med det nye TastSelv.

-         der er købt et softwareprodukt til brug ved analyse af trafik pÃ¥ platformen.

 

4.2 Driftsudgifter

Fase 1 forventes uændret at skulle afholde udgifter på i alt 38 mio. kr. til drift i projektperioden.

 

4.3 Faktisk forbrug

Mio. kr.	Forbrug 2004-2006	Forbrug 2007	Budget 2007	Restbudget 2007
It-udviklingsudgifter	41	13	77	64
Konsulenter	22	4	15	11
Uddannelse, info. mv.	4	1	4	3
Løn	16	4	7	3
I alt	82	22	103	81
Drift i projektperioden	13	15	25	10

 

Det fremgår af afsnit 3 vedrørende idriftsættelsestidspunkter, at 2 væsentlige leverancer færdiggøres i 4. kvartal. Til disse leverancer er knyttet betalinger. Såfremt tidsplanen overholdes, vil budgettet for 2007 således også blive forbrugt.

 

4.4 Business case

Mio. kr.	2004/05	2006	2007	2008	2009	I alt
Udgifter i projektperioden 1	49	46	128	59	2	284
Forudsatte besparelser	0	-7	-92	-145	-145	-389
Samlet effekt	49	39	36	-90	-143	-109
Akkumuleret cash flow	49	88	124	34	-109

1) I de samlede udgifter indgår der ikke driftsomkostninger efter systemerne er sat i produktion. Disse omkostninger indbudgetteres i SKATs ordinære driftsbudget.

 

De samlede udgifter i businesscasen er steget med 3 mio. kr. i overensstemmelse med udviklingen i budgettet jf. afsnit 4.1. Endvidere er der sket en tidsmæssig forskydning  på 4 mio. kr. fra 07 til 08.

 

Besparelserne knyttet til fase 1, vil kun i meget ringe grad blive påvirket af for-sinkelsen, idet den langt overvejende andel af besparelserne i fase 1 realiseres af Erhvervsligningsprojektet, hvorfor besparelserne i businescasen ikke påvirkes af de ændringer der sker i tidsplanen for ENS og eService projekterne.

 

5.      Risici

I det følgende gennemgås de væsentligste risici ved gennemførslen af systemmoderniseringens fase 1, som knytter sig til følgende faktorer:

·    Økonomi

·    Organisation

·    Teknisk løsning

·    Leverandør

·    Interessenter.

 

5.1 Økonomi

De væsentligste økonomiske risici knytter sig til tre faktorer:

·    Nødvendige ændringer i projekterne som følge af ny lovgivning og arbejdsgange

·    Projekterne har en lang løbetid, hvorfor den forretningsmæssige og teknologiske udvikling kan medføre, at ændringer i projekterne kan være hensigtsmæssig

·    Projektmaterialet er omfattende og komplekst, hvorfor der løbende kan vise sig uhensigtsmæssigheder i kontraktgrundlaget.

 

For at minimere de økonomiske risici har projekterne og forretningsorganisationen omkring projekterne stor fokus på at begrænse ændringer i projekterne til det absolut nødvendige og det, der kan bæres af selvstændige business cases. I designfasen er projektmaterialet blevet gennemgået i samarbejde med leverandøren med henblik på tidlig identifikation af problemområder, så omkostningerne til udbedring bliver mindst mulig. Der vil fortsat være fokus på hurtig afklaring af problemer med henblik på at reducere udgifter.

 

5.2 Organisation

Den væsentligste organisatoriske risiko knytter sig til projektmaterialets omfang og kompleksitet, der medfører, at det er tidskrævende at indføre nye ressourcer i projekterne. Det betyder, at der vil være en risiko for tab af viden og dermed tid, hvis nøglepersoner forlader projekterne. For at minimere sårbarheden ved tab af nøglepersoner fokuserer projektorganisationen på at dele viden på flere personer.

 

5.3 Teknisk løsning

Da der ikke er gennemført tilsvarende projekter i Danmark, knytter der sig en klar risiko til den tekniske løsning. Den tekniske risiko søges minimeret ved at gennemføre tekniske afprøvninger med henblik på tidlig identifikation af eventuelle problemområder.

 

Da det har vist sig, at sikkerhed i Infrastrukturplatformen vedbliver med at være et problemområde, omstruktureres flere detailplaner nu, således at konsekvensen reduceres mest muligt. Problemerne med sikkerhedsløsningen er endnu ikke overstået. Mange problemer er løst, men de sidste designaktiviteter er ikke afsluttet endnu, hvorfor sikkerhed vedbliver med at være et væsentligt fokusområde.

 

5.4 Leverandør og interessenter

Som det fremgår arbejdes der intenst med tidsplaner. På den positive side betyder det, at der er en øget sikkerhed for, at aktiviteterne og deres afhængigheder er forstået. Samtidig betyder det også, at den luft, der identificeres, bliver anvendt til andre for fase 1 relevante aktiviteter.

 

De konstante forsinkelser og ændringer af tidsplaner er en belastning for fase1s interessenter. SKAT har afsat yderligere ressourcer til at følge op på planerne med henblik på at fange fejl og uhensigtsmæssigheder tidligt. Det er dog ikke alle planområder, SKAT har mulighed for at påvirke på denne måde.

 

6.      Udtalelse fra ekstern følgegruppe

Følgegruppen bemærker, at arbejdet med design af sikkerhedsløsningen stadig pågår. Den manglende afklaring på dette punkt er kritisk ikke blot for fase 1, men også for de efterfølgende faser i systemmoderniseringen. SKAT synes dog at have maksimal fokus på problemstillingen.