SkatteministerietJ. nr. 2007-511-0002

Udkast (1)

10. september 2007

 

 

 

 

                                                                     Forslag

                                                                          til

                                         Lov om ændring af forskellige skattelove

 

 

                                                                         § 1

                                                                           

I lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 856 af 8. august 2006, som ændret ved lov nr. 1577 af 20. december 2006 og § 2 i lov nr. 540 af 6. juni 2006, foretages følgende ændringer:

 

1. § 44, stk. 1, affattes således:

”Reglerne i denne bestemmelse gælder for anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver, når udgiften helt eller delvist er betalt ved et eller flere af følgende tilskud m.v.:

 

1)      Finansieringstilskud, der er ydet til danske dagblade af Dagbladsnævnet.

 

2)      Tilskud, der er ydet efter lov om udvikling af landdistrikterne.

 

3)      Tilskud, der er ydet efter lov om udvikling af fiskeri- og akvakultursektoren. Det gælder dog ikke tilskud, der er ydet efter lovens bestemmelser om støtte til fiskerfartøjers endelige ophør i dansk erhvervsfiskeri.

 

4)      Tilskud fra EU's strukturfonde under mÃ¥let om regional konkurrenceevne og beskæftigelse og under mÃ¥let om europæisk territorialt samarbejde samt tilhørende national medfinansiering.

 

5)      Tilskud, der er ydet efter lov om statstilskud til energibesparelser m.v. i erhvervsvirksomheder.

 

6)      Tilskud, der er ydet til forbedring af forarbejdningen og afsætningen af jordbrugs- og skovbrugsprodukter (strukturprojekter) efter lov om støtte til udvikling af landdistrikterne efter lov om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget.

 

7)      Tilskud, der er ydet til fremme af tilpasningen og udviklingen af landdistrikterne (artikel 33-ordningen) efter lov om støtte til udvikling af landdistrikterne.

 

8)      Tilskud, der er ydet efter lov om strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren. Det gælder dog ikke tilskud, der er ydet efter lovens bestemmelser om støtte til fiskerfartøjers endelige ophør i dansk erhvervsfiskeri.

 

9)      MÃ¥l 2-tilskud, der er ydet af EU's strukturfonde til omrÃ¥der i industriel tilbagegang, samt tilhørende nationale tilskud, der er ydet i henhold til lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og tilhørende statslig medfinansiering.9

 

10)  Interreg-tilskud, der er ydet af EU's strukturfonde til samarbejdsprojekter, der rækker over landegrænser, samt tilhørende nationale tilskud, der er ydet i henhold til lov om administration af tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og tilhørende statslig medfinansiering.

 

11)  Tilskud, der er ydet i forbindelse med Fællesskabsinitiativet LEADER+ efter lov om støtte til udvikling af landdistrikterne.”

 

                                                                         § 2

                                                                           

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom (Ejendomsavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 891 af 17. august 2006, foretages følgende ændring:

1.  I § 6 A, stk. 4,  indsættes som 3. pkt.:

” En skatteyder, der ønsker at genanbringe en fortjeneste i en ejendom i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, kan inden ophør af den fulde skattepligt efter kildeskattelovens § 1  anmode skattemyndighederne om tilladelse til genanbringelse af avance i den erhvervede udenlandske ejendom.”

 

                                                                         § 3

                                                                           

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1129 af 21. november 2005, som senest ændret ved § 11 i lov nr. 576 af 6. juni 2007, foretages følgende ændring:

 

1. I § 14 indsættes som nr. 10:

”10) Ved fusion af KommuneKredit, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 b, med et datterselskab omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.”

 

 

                                                                         § 4

                                                                           

 

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som senest ændret ved § 7 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

 

1. § 2, stk. 5, affattes således:

 

”Stk. 5. Indkomstskatten i medfør af stk. 1, nr. 6, udgør 28 pct. af de samlede udbytter eller afståelsessummer. Indkomstskatten udgør dog 15 pct. af udbytte eller afståelsessummer, hvis  den kompetente myndighed i den stat, Grønland eller Færøerne, hvor personen er hjemmehørende,  skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. Det er en betingelse for anvendelsen af 2. pkt., at personen ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab. Hvis personen er hjemmehørende i et land uden for EU, er det endvidere en betingelse, at den pågældende sammen med koncernforbundne parter, jf. ligningslovens § 2, ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab. 2. – 4. pkt. omfatter også personer, der er hjemmehørende i en fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst.”

 

2. § 2, stk. 6, affattes således:

 

”Stk. 6. Indkomstskatten i medfør af stk. 1, nr. 8, udgør 25 pct. af royalty-beløbet.”

 

3. I § 65, stk. 3, indsættes efter 3. pkt.:

 

”1. og 2. pkt. gælder heller ikke udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, eller fra investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, til investeringsselskaber, som omfattet af aktiebeskatningslovens § 19, hvis disse efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber, hjemmehørende her i landet, bortset fra aktier i det administrationsselskab, som forestår foreningens eller selskabets administration.”    

 

4. I § 65, stk. 8, udgår 1. – 3. pkt. og i stedet indsættes:

 

”Af udbytte af aktier eller andele, som betales til investeringsselskaber hjemmehørende her i landet som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19, der ikke er investeringsforeninger, skal der indeholdes 15 pct. i udbytteskat. Der indeholdes ikke udbytteskat af udlodninger fra udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, eller investeringsselskaber, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, til investeringsselskaber, som omfattet af aktiebeskatningslovens § 19, hvis disse efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber hjemmehørende her i landet, bortset fra aktier i det administrationsselskab, som forestår foreningens eller selskabets administration. Af udbytte af aktier eller andele, som betales til investeringsforeninger, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, litra 5 a, skal der indeholdes 16,5 pct. i udbytteskat. Af udbytte af aktier eller andele, som betales til certifikatudstedende investeringsforeninger hjemmehørende her i landet, der ikke er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, litra 5 a, skal der indeholdes 15 pct. i udbytteskat. 1., 3. og 4. pkt. gælder ikke udbytte fra obligationsbaserede foreninger, som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2.”

 

5. I § 65 C, stk. 1, ændres ”30 pct.” til ”25 pct.”.

 

6. I § 65 C, stk. 2, ændres ”30 pct.” to steder til ”25 pct.”.

 

7. I § 65 D, stk. 1, ændres ”30 pct.” til ”25 pct.”.

 

8. I § 65 D, stk. 3, ændres ”30 pct.” til ”25 pct.”.  

 

 

                                                                         § 5

                                                                           

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006, som senest ændret ved § 10 i lov nr. 576 af 6. juni 2007, foretages følgende ændring:

 

1.      I § 8 M indsættes som stk. 4:

 

”Stk. 4. Personer, som er omfattet af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 1 eller nr. 3, og som i medfør af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere, selvstændigt erhvervsdrivende og deres familier, der flytter inden for Fællesskabet, er undergivet udenlandsk social sikringslovgivning, kan fradrage udenlandske obligatoriske sociale arbejdsgiverbidrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, som bidragene vedrører. Det er en betingelse for fradrag efter 1. pkt., at der i medfør af De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring er indgået aftale om, at de udenlandske arbejdsgiverbidrag påhviler lønmodtageren. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om opkrævning og afregning af bidrag efter 1.-2. pkt.”

 

 

                                                                         § 6

                                                                           

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 19. september 2006, som senest ændret ved § 9 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende ændring:

 

1. § 4a, stk. 4, ophæves.

Stk. 5 bliver herefter  stk. 4

 

 

                                                                         § 7

                                                                           

I skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 907 af 28. august 2006, som senest ændret  ved § 3 i lov nr. 346 af 18. april 2007 og § 37 i lov nr. 523 af 6. juni 2007, foretages følgende ændring:

 

1. § 49, 2. pkt., ophæves.

 

 

                                                                         § 8

                                                                           

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.(selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1745 af 14. december 2006, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

 

1. I § 2, stk. 2, udgår 2. – 5. pkt. og i stedet indsættes:

 

”Indkomstskatten i medfør af stk. 1, litra c), udgør 28 pct. af de samlede udbytter eller afståelsessummer. Indkomstskatten udgør dog 15 pct. af udbytter eller afståelsessummer, hvis  den kompetente myndighed i den stat, Grønland eller Færøerne, hvor selskabet m.v. er hjemmehørende, skal udveksle oplysninger med de danske myndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager. Skattepligten er endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 foretagne indeholdelse af udbytteskat eller den skat, der skal betales i henhold til kildeskattelovens § 65 A, stk. 1. Det er en betingelse for anvendelsen af 2. pkt., at selskabet m.v. ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab. Hvis selskabet m.v. er hjemmehørende i et land uden for EU, er det endvidere en betingelse, at det sammen med koncernforbundne parter, jf. ligningslovens § 2, ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttegivende selskab. 2. – 5. pkt. omfatter også selskaber, der er hjemmehørende i en fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Indkomstskatten i medfør af stk. 1, litra d) og h), udgør 25 pct. af renterne og afståelsessummerne. Skattepligten er endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 D foretagne indeholdelse af renteskat. Skattepligten i medfør af stk. 1, litra e), er endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 B erlagte skat. Indkomstskatten i henhold til stk. 1, litra g), udgør 25 pct. af royalty-beløbet. Skattepligten er endeligt opfyldt ved den i henhold til kildeskattelovens § 65 C foretagne indeholdelse af royaltyskat.”

 

2. I § 3, stk. 1, nr. 19, 2. pkt., udgår 2. og 3. pkt. og i stedet indsættes: 

 

”Udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, og afståelsessummer, jf. ligningslovens § 16 B, som et selskab, der er omfattet af 1. pkt., modtager fra et selskab, der er hjemmehørende her i landet, beskattes dog med 15 pct. 2. pkt. omfatter ikke udbytte, som modtages fra et selskab, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2, og udbytte, som modtages fra en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1,  eller et andet investeringsselskab, jf. 1. pkt., hvis disse efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber, der er hjemmehørende her i landet. Uanset 3. pkt. må investeringsforeningen eller investeringsselskabet eje aktier i det administrationsselskab, som forestår foreningens eller selskabets administration. ”

 

3. I § 11 B, stk. 6, nr. 5, 2. pkt., ændres ”erhvervede” til: ”erhvervende”.

 

4. I § 11 B, stk. 6, nr. 7, ændres ”udbyggepræferenceaktier” til: ”udbyttepræferenceaktier”.

 

 

                                                                         § 9

                                                                           

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

 

Stk. 2. § 2 har virkning fra og med [fremsættelsesdatoen].

 

Stk. 3. § 3 har virkning for fusion med fusionsdato den 1. januar 2008 eller senere.

 

Stk. 4. § 4, § 6 og § 8, stk. 1 og 2, har virkning for udlodninger og udbetalinger, der foretages den 1. januar 2008 eller senere.

 

Stk. 5. § 5 har virkning fra og med indkomståret 2008.

 

Stk. 6. § 7 har virkning for afgørelser fra Landsskatteretten, som træffes dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende eller senere.

Bemærkninger

 

Almindelige bemærkninger

 

Lovforslaget indeholder ændringer på følgende punkter:

 

1.      Ophævelse af ekstraordinær adgang til genoptagelse af kendelser fra Landsskatteretten, sÃ¥ det administrative klagesystem fremstÃ¥r mere tydeligt. 

2.      Nedsættelse af beskatningen af udbytte-, rente-, og royalty-betalinger til modtagere i udlandet, sÃ¥ beskatningen ikke er højere, end hvis betalingen var til en modtager her i landet, hvorved overholdelsen af EU-retten sikres.

3.      To justeringer i reglerne for investeringsselskaber og –foreninger. For det første ophæves en 15 pct. beskatning, nÃ¥r skattefri investeringsselskaber modtager udlodninger, som hidrører fra investeringer i udenlandske aktier, idet 15 pct. skatten skal imødegÃ¥ spekulation ved investering i danske aktier via skattefri investeringsselskaber. Samtidigt udvides 15 pct. beskatningen til ogsÃ¥ at omfatte afstÃ¥elsessummer, som et investeringsselskab opnÃ¥r ved afstÃ¥else af aktier i en investeringsforening, som investerer i danske aktier For det andet justeres reglerne for fordeling af udlodninger fra investeringsforeninger i aktieindkomst og anden indkomst, idet de gældende regler kan medføre, at aktieafkast beskattes højere som kapitalindkomst.

4.      Fusionsskatteloven ændres, sÃ¥ KommuneKredit kan fusionere skattefrit med et datterselskab.

5.      Der indføres en regel om, at en udenlandsk lønmodtager, som er socialt sikret i en anden EU/EØS-medlemsstat, kan fÃ¥ fradrag for udenlandske arbejdsgiverafgifter ved dansk beskatning. Reglen skal f.eks. medføre, at en lønmodtager, der bor i Sverige og har hovedbeskæftigelse i Danmark og bibeskæftigelse i Sverige, kan fÃ¥ fradrag for svenske arbejdsgiverafgifter ved dansk beskatning. Det er en betingelse, at lønmodtageren i overensstemmelse med EU’s socialforordning har indgÃ¥et en aftale om, at den pÃ¥gældende overtager den danske arbejdsgivers pligt til at svare svenske arbejdsgiverafgifter. 

6.      Ejendomsavancebeskatningsloven justeres vedr. genanbringelse ved salg af en ejendom og køb af en anden.

7.      I afskrivningsloven foretages en række konsekvensrettelser som følge af ændring og ophævelse af tilskudsordninger.

 

1. Ophævelse af ekstraordinær adgang til genoptagelse af kendelse fra Landsskatteretten

(Lovforslagets § 7)

Skatteforvaltningslovens § 48 indeholder hjemmel til, at en borger, der har tabt en sag ved Landsskatteretten, kan indbringe sagen for domstolene. Efter lovens § 49, 1. pkt., kan også skatteministeren indbringe Landsskatterettens afgørelser for domstolene. Efter lovens § 49, 2. pkt., kan skatteministeren desuden beslutte, at en sag, som Landsskatteretten har afgjort, skal genoptages, hvis Skatteministeriet ikke kan forventes at få medhold i sagen, dersom den indbringes for domstolene af den, der har tabt sagen ved Landsskatteretten.

 

Det foreslås, at denne ekstraordinære genoptagelsesadgang skal bortfalde.

 

Princippet om, at både borgere og ministerium kan indbringe landsskatteretsafgørelser for domstolene, er lige så gammelt som Landsskatteretten, mens den ekstraordinære genoptagelsesadgang er indført ved lov nr. 410 af 2. juni 2003. Bestemmelsens formål var procesbesparende. Efter de regler, der gjaldt indtil 2003, måtte en borger, der ønskede en landsskatteretsafgørelse ændret, indbringe den for domstolene. I tilfælde, hvor Landsskatteretten havde truffet en åbenbart urigtig afgørelse, kunne Skatteministeriet, på baggrund af en indstilling fra Kammeradvokaten, indgå forlig i sagen (tage bekræftende til genmæle over for sagsøgerens påstand) på et tidligt tidspunkt under forberedelsen af retssagen. Hertil krævedes imidlertid, at borgeren havde anlagt en retssag. Reglen i skatteforvaltningslovens § 49, 2. pkt., giver nu Skatteministeriet en tilsvarende mulighed for at afslutte en sådan sag forligsmæssigt, allerede inden borgeren har anlagt retssag.

 

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, lovforslag L 175, Folketingsåret 2002-3, § 1, nr. 1, at bestemmelsen kun var tænkt anvendt rent undtagelsesvis, nemlig i tilfælde, hvor Landsskatteretten havde truffet en juridisk åbenbart urigtig afgørelse. Der var således ikke tale om, at borgerne fik en ekstra klagemulighed. En henvendelse fra en borger til ministeren ville som udgangspunkt blive betragtet som et partsindlæg. Det fremgår endvidere, at det var tanken, at ministeren ville henlægge kompetencen til at træffe beslutning efter bestemmelsen til Skatteministeriets departement. I de forudsætningsvis ganske fåtallige tilfælde, hvor ministeriet overvejede at anvende bestemmelsen, var det endvidere tanken, at der forinden skulle indhentes en indstilling fra Kammeradvokaten som grundlag for beslutningen.

 

Siden 2003 har hverken den daværende eller den nuværende skatteminister gjort brug af bestemmelsen. Eftersom bestemmelsen ikke kan anskues som en klagemulighed, har Landsskatteretten fra bestemmelsens indførelse ikke givet oplysning herom i sine klagevejledninger. 

 

Folketingets Ombudsmand har den 28. juni 2007 offentliggjort en redegørelse om en undersøgelse af 40 klagesager fra Landsskatteretten. Redegørelsen omtaler bl.a. ministerens beføjelse efter skatteforvaltningslovens § 49, 2. pkt. Ombudsmanden tilkendegiver, at han er enig i, at ordningen ikke er en egentlig klagemulighed, og karakteriserer i stedet ordningen som ”en ekstraordinær mulighed for administrativ prøvelse”.

 

Efter Ombudsmandens opfattelse følger det af god forvaltningsskik, at borgerne bør oplyses om ordningens eksistens i forbindelse med, at Landsskatteretten giver klagevejledning. Ombudsmanden udtaler videre, at ”Skatteministeriets indvending [gående på, at bestemmelsen kun er tænkt anvendt i enkeltstående tilfælde] med fordel [vil] kunne imødekommes ved at det i klagevejledningen nævnes at reglen kun er tænkt anvendt i enkeltstående tilfælde således at borgerne ikke får en opfattelse af at der er tale om en egentlig genoptagelsesadgang.”

 

Landsskatteretten har tilkendegivet, at man agter at efterleve Ombudsmandens anbefalinger. Det betyder, at Landsskatteretten vil give vejledning om den ekstraordinære genoptagelsesadgang i tilknytning til, at der gives klagevejledning.

 

Skatteministeriet vurderer, at bestemmelsen ved en sådan fremgangsmåde vil miste sin procesbesparende effekt. Bestemmelsen vil nok i ekstraordinære tilfælde kunne spare en borger for et sagsanlæg. Men mange borgere vil komme til at anvende ressourcer på overvejelser om, hvorvidt man skal anlægge retssag eller anmode skatteministeren om ekstraordinær genoptagelse. Uanset at Folketingets Ombudsmand har udtalt, at der er tale om en ”ekstraordinær mulighed for administrativ prøvelse” og ikke om en klagemulighed, vil der set ud fra en borgers synsvinkel være tale om et alternativ til et sagsanlæg. Der forudses derfor en betydeligt forøget tilgang af sager til Skatteministeriet. De garantier til Folketinget, som den daværende skatteminister i 2003 gav om, at bestemmelsen kun ville blive anvendt i undtagelsestilfælde, at afgørelserne – i det omfang de måtte blive truffet – ville blive truffet ud fra rent juridiske kriterier, og at de i øvrigt kun rent undtagelsesvis ville blive forelagt for ministeren personligt – vil blive svækket herved.  

 

Ud fra en samlet afvejning findes det derfor at være mest betryggende og hensigtsmæssigt, at skatteministerens adgang til at træffe bestemmelse om ekstraordinær genoptagelse afskaffes.

 

Herved fremstår det administrative klagesystem mere tydeligt og énstrenget med Landsskatteretten som øverste administrative klageinstans for afgørelser på ministerområdet.

 

En sådan gennemskuelighed i klagesystemet findes retssikkerhedsmæssigt at udgøre en fordel for borgerne. 

 

2. Nedsættelse af beskatningen af udbytte-, rente-, og royalty-betalinger til modtagere i udlandet under hensyn til EU-retten

(Lovforslagets § 4, nr. 1, 2 og 5 – 8 og § 8, nr. 1) 

Det foreslås, at beskatningen af udbytte nedsættes fra 28 pct. til 15 pct. for en person eller et selskab, som er hjemmehørende i et andet land, Færøerne eller Grønland, og som direkte eller indirekte ejer mindre end 10 pct. af kapitalen i det danske selskab, der udlodder udbyttet. Det er dog en betingelse, at de udenlandske skattemyndigheder efter anmodning skal give de danske myndigheder oplysninger om den person eller det selskab, der modtager udbyttet.

 

Tilsvarende foreslås det, at beskatningen af renter og royalties nedsættes fra 30 pct. til 25 pct. for modtagere i udlandet.

 

De foreslåede nedsættelser skal sikre, at de danske regler overholder EU-retten, men i praksis vil lovforslaget ikke have den store betydning.

 

Kommissionen har stillet spørgsmål til en række EU-lande, herunder Danmark, om beskatningen af udbytte, som selskaber i de pågældende lande udlodder til aktionærer i henholdsvis samme land og i et andet land. Efter Kommissionen opfattelse er det i strid med EU-rettens grundlæggende friheder, at EU-lande har højere beskatning af såkaldt udgående udbytteudlodninger i forhold til såkaldt indenlandske udbytteudlodninger. EU-traktatens regler om de fri kapitalbevægelser gælder også i forhold til lande uden for EU. Danmark har ikke dobbeltbeskatningsoverenskomster med alle lande.

 

I dag beskattes udbyttebetalinger fra et dansk selskab til en person eller et selskab i et andet land med 28 pct. Beskatningen kan dog bortfalde efter EU’s moder/datterselskabsdirektiv eller bortfalde/nedsættes efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Afhængigt af den enkelte overenskomst nedsættes skatten typisk til 15 pct., men satsen kan være højere. Beskatningen af udbyttebetalinger til en udenlandsk modtager kan altså være højere end beskatningen på 15 pct. af udbyttebetalinger til et dansk pensionsinstitut.

 

I dag beskattes rentebetalinger her fra landet til et koncernforbundet selskab i et andet land med 30 pct. Beskatningen kan dog bortfalde efter EU’s rente/royaltydirektiv eller bortfalde/nedsættes efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Beskatningen af rentebetalinger til et udenlandsk selskab kan altså være højere end beskatningen på 25 pct. af rentebetalinger til et dansk selskab.

 

I dag beskattes royaltybetalinger her fra landet til en person eller et selskab i et andet land med 30 pct. Beskatningen kan dog bortfalde efter EU’s rente/royaltydirektiv eller bortfalde/nedsættes efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Beskatningen af royaltybetalinger til en udenlandsk modtager kan altså være højere end beskatningen på 25 pct. af royaltybetalinger til en dansk modtager.

 

Den foreslåede beskatning på 15 pct. af udbytter samt 25 pct. af renter og royalties skal nedsættes i overensstemmelse med en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst. 

 

 

3. Ændring af reglerne for beskatning af investeringsselskaber og investeringsforeninger

 

a. Investeringsselskaber (Lovforslagets § 4, nr. 3 og 4, og § 8, nr. 2)

Et investeringsselskab, som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 19, beskattes ikke af dets indkomst. Til gengæld beskattes selskabets ejere løbende af stigningen i værdien af aktierne eller andelene i selskabet. Et investeringsselskab er dog omfattet af 15 pct. beskatning af udbytte fra danske selskaber.

 

Formålet med denne 15 pct. udbyttebeskatning er at imødegå skatteundgåelse. Hvis en ejer af et investeringsselskab er hjemmehørende i en anden stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, forhindrer overenskomsten som hovedregel, at Danmark beskatter værdistigning af aktier. 15 pct. beskatningen skal hindre, at en udenlandsk ejer af et dansk selskab, som efter de almindelige regler er skattepligtig af udbytter fra dette selskab, kan omgå denne beskatning ved at opsamle udbytterne i et skattefrit investeringsselskab med efterfølgende salg af aktierne i investeringsselskabet og på denne måde opnå et afkast af danske aktier uden dansk beskatning.

 

Formålet med 15 pct. beskatningen dækker altså ikke tilfælde, hvor et investeringsselskab modtager udbytte fra en investeringsforening eller et andet investeringsselskab, som ikke investerer i aktier i danske selskaber.

 

Det foreslås derfor at ophæve 15 pct. beskatningen af udbytter, som et investeringsselskab modtager fra en investeringsforening eller et investeringsselskab, som efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i danske selskaber (bortset fra aktier i et administrationsselskab).

 

På den anden side omfatter den gældende 15 pct. beskatning ikke afståelsessummer, som et investeringsselskab opnår ved afståelse af aktier i en investeringsforening, uanset sådanne afståelsessummer sidestilles med udbytte. Det foreslås at udvide 15 pct. beskatningen til at omfatte disse afståelsessummer, med mindre investeringsforeningen efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i danske selskaber (bortset fra aktier i et administrationsselskab).

 

Samtidig foreslås det at ændre kildeskattelovens § 65, stk. 8, om opkrævningen af 15 pct. skatten.

 

b. Investeringsforeninger  (Lovforslagets § 6)

Det foreslås at ophæve den ene af de to begrænsningsregler for opgørelse af aktieindkomst, der gælder for udlodninger fra udloddende investeringsforeninger.

 

Gældende regler

Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger beskattes efter et transparensprincip. Det vil sige, at det afkast, der indgår i udlodningerne, beskattes på samme måde som ved direkte investering. For personer betyder det, at udlodningen principielt skal opdeles i en kapitalindkomstbeskattet del, en skattefri del og en aktieindkomstbeskattet del. Opdeling i en aktieindkomstbeskattet del er alene relevant, hvor investeringsforeningen investerer i aktier.

 

Udlodninger fra udloddende investeringsforeninger består af en minimumsudlodning og en eventuel frivillig udlodning. Som udgangspunkt opgøres den aktieindkomstbeskattede del som forskellen mellem den skattepligtige del af de samlede udlodninger og den del af minimumsudlodningen, der beskattes som kapitalindkomst, jf. personskattelovens 4 a, stk. 1, nr. 3.

 

Den opgjorte aktieindkomst begrænses dog yderligere. Efter personskattelovens § 4 a, stk. 4, kan  den aktieindkomstbeskattede del af udlodningerne således maksimalt udgøre indkomstårets udbytter og nettogevinster ved salg af aktier i indkomståret (uanset aktiernes ejertid) eller nettotab ved salg af aktier i indkomståret (uanset aktiernes ejertid).

 

Eksempel

Aktieudbytte: 70 kr.

Gevinst mindre end 3 år: 75 kr.

Tab mindre end 3 år: 80 kr.

 

Minimumsudlodning: 70 + (75-80) = 70 kr. + 0 (da kun nettogevinst udloddes) = 70 kr.

Aktieindkomst efter personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 3: 70 kr. (den skattepligtige del af de samlede udlodninger, da ingen kapitalindkomst del)

Aktieindkomst som følge af personskattelovens § 4 a, stk. 4: 70 + (75-80) = 70 – 5 = 65 kr.

 

Af minimumsudlodningen på 70 kr. beskattes 65 kr. som aktieindkomst og 5 kr. som kapitalindkomst.

 

Lovforslaget

Det foreslås, at ophæve personskattelovens § 4 a, stk. 4, om, at den aktieindkomstbeskattede del af udlodningerne maksimalt kan udgøres af indkomstårets udbytter og nettogevinster ved salg af aktier i indkomståret (uanset aktiernes ejertid) eller nettotab ved salg af aktier i indkomståret (uanset aktiernes ejertid).

 

Samspillet mellem reglerne for hvad, der indgår i minimumsudlodningen, og den pågældende begrænsningsregel indebærer, at en del af minimumsudlodningen, som ud fra transparensprincippet burde blive beskattet som aktieindkomst, i stedet beskattes som kapitalindkomst. Det skyldes, at det maksimale beløb, der kan henføres til aktieindkomst er identisk med det beløb, der vil blive beskattet som aktieindkomst ved en direkte investering, hvor alle aktietab indgår. I minimumsudlodningen indgår derimod kun tab på aktier, der har være ejet i mindre end 3 år.

 

For at sikre en bedre overensstemmelse med transparensprincippet foreslås begrænsningsreglen således ophævet.

 

En ophævelse betyder, at i det omfang investeringsforeningen måtte udlodde kontanter, så vil også denne del af udlodningen blive beskattet som aktieindkomst mod i dag som kapitalindkomst. Det er dog vurderet at denne ændring er acceptabel. For det første vil kontanterne helt eller delvist kunne hidrøre fra ikke geninvesterede aktiegevinster ved salg af aktier ejet i 3 år eller mere (egentlig aktieindkomst). For det andet har det formodningen i mod sig, at en investeringsforening skulle basere sig på en stor beholdning af kontanter, idet værdipapirer normalt vil give et større afkast.

 

4. Ændring af fusionsskatteloven

(Lovforslagets § 3)

Fusionsskatteloven giver ikke mulighed for, at en fusion af KommuneKredit og et datterselskab kan gennemføres skattefrit. Efter de gældende regler vil en sådan fusion derfor udløse beskatning af det indskydende datterselskab af blandt andet genvundne afskrivninger, goodwill og gevinst og tab efter kursgevinstloven.

 

Ved lov nr. 383 af 3. maj 2006 om kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark blev det særlige privatretlige lovgrundlag for KommuneKredit moderniseret med henblik på at give et mere retvisende og detaljeret billede af foreningens  virksomhed.

 

Det blev i den forbindelse blandt andet lovfæstet, at KommuneKredit kan udøve virksomhed gennem datterselskaber efter forudgående godkendelse fra tilsynsmyndigheden. Der blev samtidig indført adgang til, at KommuneKredit kan fusionere med sådanne datterselskaber, ligeledes efter forudgående godkendelse fra tilsynsmyndigheden.

 

Ved nærværende lovforslag etableres der mulighed for, at en fusion af KommuneKredit og et datterselskab, der beskattes efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, kan vælges gennemført som en skattefri fusion efter bestemmelserne i fusionsskattelovens kapitel 1.

 

5. Fradrag for lønmodtager, der  bor i en anden EU/EØS-medlemsstat og har hovedbeskæftigelse i Danmark og bibeskæftigelse i udlandet

(Lovforslagets § 5)

Det foreslås at give udenlandske lønmodtagere, som er socialt sikret i en anden EU/EØS-medlemsstat og har arbejde i Danmark, adgang til fradrag i Danmark for udenlandske obligatoriske sociale arbejdsgiverbidrag. Det vil være en betingelse, at der i medfør af EU’s socialforordning er indgået en aftale om, at den danske arbejdsgivers pligt til at svare arbejdsgiverbidrag til lønmodtagerens hjemland er overtaget af lønmodtageren selv.

 

Efter de gældende EU-regler er en arbejdstager som udgangspunkt socialt sikret i den medlemsstat, hvor han arbejder. Hvis en person arbejder både i den medlemsstat, hvor han bor, og i en anden medlemsstat, er han som udgangspunkt socialt sikret i den medlemsstat, hvor han bor. Afhængigt af lovgivningen i den medlemsstat, hvor lønmodtageren er socialt sikret, skal såvel arbejdsgiver som lønmodtager skal betale sociale sikringsbidrag.

 

De gældende regler har givet anledning til vanskeligheder i den situation, hvor en dansk arbejdsgiver ansætter en person, som har bopæl i Sverige og samtidig arbejder i Sverige for en svensk arbejdsgiver.

 

Dette skyldes grundlæggende strukturelle forskelle mellem Danmark og Sverige, hvad angår betaling af sociale bidrag. For det første er vægtningen mellem skatter og sociale bidrag forskellig i de to lande. I Danmark har vi en relativt høj personbeskatning, mens man i Sverige har en relativt lavere skat, men til gengæld nogle høje sociale bidrag. Sverige pålægger arbejdsgiveren store sociale bidrag, som for 2007 udgør i alt 32,42 pct. (udenlandske arbejdsgivere betaler dog ”kun” ca. 28 pct.).

 

En person, som har bopæl i Sverige, og som samtidig arbejder for en svensk arbejdsgiver i Sverige og en dansk arbejdsgiver i Danmark, er undergivet svensk social sikringslovgivning, og der skal betales de sociale bidrag efter svensk lovgivning. En sådan person beskattes af sin danske lønindkomst i Danmark som begrænset skattepligtig. Der skal efter de gældende regler ikke betales dansk arbejdsmarkedsbidrag, da den pågældende er socialt sikret i Sverige, men den danske arbejdsgiver skal til gengæld betale svenske arbejdsgiverafgifter på ca. 28 pct. af den udbetalte løn.

 

Det er ikke mindst i den aktuelle beskæftigelsessituation stærkt beklageligt, at der på denne måde lægges hindringer i vejen for, at danske arbejdsgivere kan ansætte svensk arbejdskraft på deltid. Regeringen har drøftet mulige løsninger med den svenske regering, og der er enighed om, at problemet skal søges løst ved anvendelse af særlige undtagelsesbestemmelser i EU-lovgivningen om social sikring. En af disse bestemmelser rummer mulighed for, at (dansk) arbejdsgiver og (svensk) arbejdstager kan aftale, at sidstnævnte opfylder de forpligtelser, der påhviler arbejdsgiveren vedr. betaling af sociale bidrag.

 

En sådan aftale vil ikke i sig selv stille den svenske lønmodtager ringere i forhold til tilsvarende beskæftigelse i Sverige. Arbejdsgivernes samlede lønomkostninger på de to sider af Sundet er nogenlunde ens for sammenlignelig arbejdskraft, men den udbetalte løn i Sverige er rundt regnet 30 pct. lavere end i Danmark, nemlig et beløb svarende til de svenske arbejdsgiverafgifter. En svensk lønmodtager, som indgår en sådan aftale med en dansk arbejdsgiver, vil hermed være stillet på nogenlunde samme måde, som hvis den pågældende havde haft tilsvarende beskæftigelse i Sverige.

 

Det foreslås, at lønmodtageren får fradrag i Danmark for de obligatoriske udenlandske sociale (arbejdsgiver)bidrag, når der er indgået en aftale om, at arbejdstageren opfylder forpligtelserne.

 

Bestemmelsen ikke alene skal gælde i relation til Sverige, men til alle EU/EØS-medlems-stater, hvor problemstillingen måtte være aktuel.

 

6. Justering af ejendomsavancebeskatningsloven

(Lovforslagets § 2)

Lovforslaget har til formål at ændre reglerne vedrørende genanbringelse af fortjeneste i færøsk, grønlandsk eller udenlandsk ejendom ved ophør af fulde skattepligt, således at begæring om genanbringelse kan indgives inden fraflytning. Ved ændringen tydeliggøres reglerne så Skatterådets praksis på området direkte fremgår af bestemmelsen. Derved forbedres også retssikkerheden.

 

7. Konsekvensrettelser af afskrivningsloven

(Lovforslagets § 1)

Tilskud medregnes til den skattepligtige indkomst. Til gengæld kan for visse nærmere opregnede tilskud efter afskrivningslovens § 44 straksafskrives en til det modtagne tilskudsbeløb svarende del af anskaffelsessummen for de formuegoder, der danner baggrund for tilskuddet.

 

Med de foreslåede ændringer ajourføres henvisningerne til de enkelte tilskudsordninger. Derved gøres det lettere for borgere at anvende bestemmelsen og retssikkerheden øges herved.

 

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Lovforslaget skønnes at føre til engangsomkostninger til systemændringer hos SKAT i størrelsesordenen 4 – 5 mio. kr.

 

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Lovforslaget vil ikke have nævneværdige administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner.

 

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vil ikke have nævneværdige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

 

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vil ikke have nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

 

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget skønnes ikke at have væsentlige administra­tive kon­sekvenser for borgerne.

 

Miljømæssige konsekvenser 

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

 

Forholdet til EU-retten

Vedr. nedsættelse af beskatningen af udbytte-, rente-, og royalty-betalinger til modtagere i udlandet (Lovforslagets § 4, nr. 1, 2 og 5 – 8 og § 8, nr. 1)

Kommissionen har stillet spørgsmål til en række EU-lande om beskatningen af udbytte, som selskaber i de pågældende lande udlodder til aktionærer i et andet land henholdsvis samme land. Efter Kommissionen opfattelse er det i strid med EU-rettens grundlæggende friheder, at EU-lande har højere beskatning af  udbytteudlodninger til modtagere i udlandet i forhold til beskatningen af udbytteudlodninger til modtagere i samme land.

 

Kommissionen har således stillet spørgsmål til Danmark, om det er i strid med EU-traktatens artikel 56 om frie kapitalbevægelser, at beskatningen af udbytte, som et dansk selskab udlodder til et udenlandsk selskab, er højere end den beskatning på 15 pct., som gælder for udbyttebetalinger til danske pensionsinstitutter.

 

EF-domstolen har allerede i en dom af 14. december 2006 (Denkavit C-170/05) lagt til grund, at EU-traktatens artikel 43 om den fri etableringsret medfører, at en medlemsstat ikke kan pålægge udbyttebetalinger fra et selskab i denne stat til en modtager i en anden medlemsstat en højere skat end udbyttebetalinger fra et selskab i denne stat til en modtager i samme stat.

 

EU-traktatens artikel 56 om kapitalens fri bevægelighed forbyder alle restriktioner for kapitalbevægelser mellem medlemsstaterne indbyrdes og mellem medlemsstaterne og tredjelande.

 

For at sikre overensstemmelsen med EU-retten foreslås det at indføre en undtagelse til hovedreglen om 28 pct. skat af udbyttebetalinger til udenlandske selskaber, så skatten nedsættes til 15 pct. Det foreslås, at nedsættelsen skal gælde tilsvarende for personer.

 

Det foreslås dog, at nedsættelsen kun skal gælde for udbyttebetalinger til udenlandske personer og selskaber, der ejer mindre end 10 pct. af det udbyttegivende selskab.

 

For så vidt angår kapitalbevægelser over for tredjelande vedr. bl.a. direkte investeringer, bestemmer  EU-traktatens artikel 57, stk. 1, nemlig, at artikel 56 om kapitalens fri bevægelighed ikke berører anvendelsen over for tredjelande af  restriktioner, der allerede eksisterede den 31. december 1993 i henhold til national lovgivning.

 

Den nuværende højere beskatning af udbyttebetalinger til udenlandske modtagere i forhold til beskatningen af udbyttebetalinger til danske pensionsinstitutter var også gældende før 31. december 1993. Selv om reglerne pr. 31. december 1993 siden er ændret, er de nuværende skatteregler i det væsentlige identiske med de tidligere gældende.

 

EF-domstolen har i en dom af 24. maj 2007 (Holböck - C-157/05) lagt til grund, at artikel 57, stk. 1, skal forstås således, at en bestemmelse, der i det væsentlige er identisk med den tidligere lovgivning, eller som alene lemper eller fjerner en hindring i den tidligere lovgivning for udøvelse af rettigheder og friheder, er omfattet af undtagelsen.

 

I samme dom har EF-domstolen afgrænset begrebet ”direkte investeringer” som betingelse for anvendelse af undtagelsen i artikel 57, stk. 1. Begrebet vedrører investeringer af enhver art foretaget af fysiske eller juridiske personer, som har til formål at etablere eller opretholde varige og direkte forbindelser mellem investoren og den virksomhed, for hvilken disse midler er bestemt med henblik på udøvelse af erhvervsvirksomhed.

 

Grænsen på 10 pct. af kapital og stemmerettigheder er i overensstemmelse med definitionen af direkte investering i IMFs betalingsbalancemanual fra 1993 (Balance of Payments Manual (BPM5), som stadig er gældende.

 

Endvidere medfører EU’s moder/datterselskabsdirektiv, at to selskaber kun er omfattet af direktivet, hvis det ene selskab ejer mindst 10 pct. af det andet. For 2007 og 2008 er ejerandelen dog 15 pct.

 

Ved bedømmelsen af, om en udbyttemodtager, som er hjemmehørende i et EU-land, har under 10 pct. af kapitalen i det udbyttegivende selskab, skal der medregnes aktier i dette selskab, som er ejet af andre selskaber, der er koncernforbundet med udbyttemodtageren. Det sker med henblik på at imødegå omgåelse af grænsen om 10 pct. ejerskab.

 

For så vidt angår et udenlandsk selskab, som er hjemmehørende i en anden medlemsstat og ejer mindst 10 pct. af et dansk selskab (dog 15 pct. for 2008), skal Danmark undlade at beskatte udbyttet i overensstemmelse med EU’s moder-/datterselskabsdirektiv.

 

I andre tilfælde, hvor den udenlandske udbyttemodtager kontrollerer det danske selskab, beskattes udbyttet altså fortsat med 28 pct., men denne beskatning kan blive nedsat på grundlag af gensidighed efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og det pågældende land.

 

Det foreslås endeligt, at nedsættelsen skal være betinget af, at skattemyndighederne i det pågældende andet land skal udveksle oplysninger med de danske skattemyndigheder.

 

For at sikre overensstemmelsen med EU-retten foreslås det tilsvarende, at den nuværende beskatning på 30 pct. af royalties, der betales her fra landet til et selskab i et andet land, skal nedsættes til 25 pct., svarende til beskatningen af royalties, der modtages af et dansk selskab. Af hensyn til formålet om enkelthed foreslås det, at nedsættelsen også skal gælde for personer.

 

På samme måde foreslås det, at den nuværende beskatning på 30 pct. af renter, som et dansk selskab betaler til et koncernforbundet selskab i et andet land, skal nedsættes til 25 pct.

 

Herudover indeholder lovforslaget ikke EU-retlige aspekter

 

 

                        Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser.

 

 

 

 

 

      Specielle bemærkninger

 

                                                                        § 1

 

Tilskud medregnes til den skattepligtige indkomst. Til gengæld kan visse nærmere opregnede tilskud efter afskrivningslovens § 44 straksafskrives med en til det modtagne tilskudsbeløb svarende del af anskaffelsessummen for de formuegoder, der danner baggrund for tilskuddet.

 

Med de foreslåede ændringer ajourføres henvisningerne til de enkelte tilskudsordninger.

 

Bestemmelsen omfatter en række EU-tilskudsordninger. Princippet for disse tilskudsordninger er, at EU yder tilskud til projekter på de konkrete områder. Desuden er der en offentlig medfinansiering af de nævnte projekter. Efter forslaget er derfor henvisningerne til EU forordninger ændret til henvisninger til de relevante danske love, der implementerer forordningerne.

 

En række bestemmelser i den gældende bestemmelse i afskrivningslovens § 44 eksisterer desuden ikke længere og foreslås ophævet.

 

Det drejer sig om følgende bestemmelser:

 

Bestemmelserne i afskrivningslovens § 44, stk. 1, nr. 3 og 4, om tilskud til finansielle instrumenter til udvikling af fiskeriet foreslås ophæves. De pågældende EU-ordninger eksisterer ikke længere.

 

Bestemmelserne i afskrivningslovens § 44, stk. 1, nr. 6, om tilskud til etablering af bedriftssundhedstjenester foreslås ophævet. Der gives ikke længere offentligt tilskud til etablering af bedriftssundhedstjenester. Bestemmelsen i lov om arbejdsmiljø blev ophævet i 2004.

 

Til de enkelte numre

 

Nr. 1

 

Efter forslaget erstattes ”Dagspressen Finansieringsinstitut” med: ”Dagbladsnævnet”. Ændringen er en følge af, at lov om Dagbladsnævnet har afløst lov om økonomisk bistand til Dagspressens Finansieringsinstitut.

 

Nr. 2

 

Efter forslaget kan tilskud, der er ydet efter lov om udvikling af landdistrikterne, straksafskrives, når betingelserne i øvrigt er opfyldte. Herved medtages alle lovens investeringsordninger. Forslaget betyder, at der sker en udvidelse med ordninger vedrørende tilskud til samarbejdsprojekter og udviklingsprojekter. Baggrunden for at denne ordning ikke hidtil var omfattet af afskrivningslovens § 44, skyldes, at der blev ydet 10-årige lån, hvorfor straksafskrivning ikke var relevant. Som ordningen imidlertid udmøntes i den nye landdistriktsudviklingslov, er den begrænset til kun at omfatte tilskud vedrørende nye processer og teknologier. Hidtil har ordningen kun omfattet strukturprojekter og artikel 33. Udvidelsen skønnes provenumæssigt at kunne indeholdes i provenutabet ved den hidtidige ordning, da der er tale om en omdisponering af midlerne. 

 

”Lov om udvikling af landdistrikterne” har erstattet ”landdistriktsstøtteloven”. ”Landdistriktsstøtteloven” har tidligere erstattet ”lov om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget”.

 

Strukturprojektordningen havde tidligere hjemmel i lov om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget. Ordningen har nu hjemmel i landdistriktsstøtteloven.

 

Nr. 3 og 8

 

Lov om strukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren er for tilskud vedrørende den nye EU-programperiode erstattet af lov om udvikling af fiskeri- og akvakulturen (fiskeriudviklingsloven).

 

Det er baggrunden for den foreslåede formulering af nr. 3.

 

Lov omstrukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren er dog fortsat gældende for tilskud, der er bevilget i den tidligere EU-programperiode. Projektudgifterne under dette program skal være afholdt og betalt inden udgangen af 2008. Den tidligere bestemmelse er derfor indsat i nr. 6.

 

Nr. 4, 9 og 10.

 

I forbindelse med strukturfondsperioden 2007-2013 er lov om administration at tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og tilhørende statslig medfinansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 31. august 2000, afløst af lov nr. 1599 af 20. december 2006 om administration af tilskud fra Den Europæiske regionalfond og Den Europæiske Socialfond. Det er baggrunden for den foreslåede formulering af nr. 4.

 

Lov om administration at tilskud fra Den Europæiske Regionalfond og tilhørende statslig medfinansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 31. august 2000 er dog fortsat gældende for den tidligere programperiode. Projektudgifterne under disse programmer skal være afholdt og betalt inden udgangen af 2008, med mindre der gives dispensation herfor fra Europa Kommissionen. De tidligere bestemmelser om mål 2 og Interreg. tilskud er derfor indsat i nr. 8 og 9.

 

Nr. 5

 

Lov omstrukturforanstaltninger vedrørende fiskerisektoren er dog fortsat gældende for tilskud, der er bevilget i den tidligere EU-programperiode. Projektudgifterne under disse programmer skal være afholdt og betalt inden udgangen af 2008. Den tidligere bestemmelse er derfor indsat i nr. 6.

 

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i afskrivningslovens § 44, stk. 1, nr. 11.

 

Nr. 6

 

Strukturprojektordningen havde tidligere hjemmel i lov om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget.

 

Lov om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget blev erstattet af landdistriktsstøtteloven i forbindelse overgangen til EU-programperiode 2000-2006. Der er ikke fastsat noget tidspunkt for afslutningen af projekterne under landdistriktsprogrammet.

 

Nr. 7

 

Mål 5b-ordningen er blevet erstattet af artikel 33-ordningen i forbindelse overgangen til EU-programperiode 2000-2006. Der er ikke fastsat noget tidspunkt for afslutningen af projekterne under landdistriktsprogrammet. 

 

Nr. 11

 

LEADER II-programmet er blevet erstattet af LEADER+ programmet i forbindelse med overgangen til EU-programperioden 2000-2006. Projektudgifterne under dette program skal være afholdt og betalt inden udgangen af 2008, med mindre der gives dispensation herfor fra Europa Kommissionen.

 

 

                                                                        § 2

 

Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, der ikke er erhvervet som led i den skattepligtiges næring, skal som udgangspunkt medregnes ved indkomstopgørelsen efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. Efter § 6 A i ejendomsavancebeskatningsloven kan en skattepligtig dog i visse tilfælde ved at genanskaffe en ny ejendom i forbindelse med afståelse af en fast ejendom udskyde beskatningen af fortjeneste ved afståelse af en fast ejendom til en senere ejendomsafståelse. Den skattepligtige kan således vælge mellem at lade sig beskatte ved afståelsen af ejendommen eller at udskyde beskatningen til en senere afståelse ved at modregne fortjenesten i anskaffelsessummen for den nyerhvervede ejendom.

 

Det er bl.a. en betingelse for anvendelse af reglerne om genanbringelse, at den skattepligtige enten erhverver fast ejendom i samme indkomstår, hvori den skattepligtige afstår fast ejendom, eller erhverver fast ejendom senest i det indkomstår, der følger efter afståelsesåret, eller har erhvervet fast ejendom i det seneste indkomstår forud for afståelsesåret.

 

Det er endvidere en betingelse, at den skattepligtige senest for det indkomstår, hvori erhvervelsen finder sted, begærer nedsættelsesreglen anvendt ved indsendelse af rettidig selvangivelse eller, såfremt erhvervelsen af fast ejendom finder sted i det seneste indkomstår forud for afståelsesåret, begærer reglen anvendt senest ved indsendelse af rettidig selvangivelse for afståelsesåret.

 

Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 6 A, stk. 4, kan skatten under visse betingelser udskydes ved nedsættelse af anskaffelsessummen for udenlandske ejendomme.

 

Genanbringelse af fortjeneste i fast ejendom i udlandet er herefter betinget af, at ejeren, når denne er en fysisk person, på nedsættelsestidspunktet er skattepligtig til Danmark efter § 1 i kildeskatteloven uden at være hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

 

Af en konkret sag i Skatterådet fremgår det, at det på fraflytningstidspunktet kan være praktisk umuligt at selvangive for den forløbne periode, når der i perioden er tale om virksomhedsophør/påbegyndelse af ny virksomhed i udlandet i forbindelse med afståelse/erhvervelse af en erhvervsejendom.

 

SkatterÃ¥det har derfor truffet afgørelse om, at skatteyder inden fraflytning kan begære fortjeneste ved afstÃ¥elsen af den danske ejendom genanbragt i den udenlandske ejendom.  I forbindelse med begæringen skal skatteyder afgive de nødvendige oplysninger om de implicerede ejendomme, sÃ¥ledes at skattemyndighederne kan konstatere, om det formelle og reelle grundlag for genanbringelse efter §§ 6 A-6 C er opfyldt. Den ændrede praksis betyder, at ejeren af ejendommen ikke behøver at opretholde sin skattepligt til Danmark indtil tidspunktet for indgivelse af selvangivelsen for at kunne genanbringe fortjenesten i en ejendom i udlandet. NÃ¥r den skattepligtige ved indgivelse af disse oplysninger vælger at genanbringe fortjenesten i en ny ejendom i udlandet, gælder de samme regler, som hvis der først ved indgivelse af selvangivelse var foretaget et valg, dvs. det ikke er muligt at ændre valget efterfølgende, jf. SKM2006.730 SR.

 

Det er fortsat en betingelse for genanbringelse, at der indgives rettidig selvangivelse for det pågældende indkomstår, jf. § 6 A, stk. 2, i ejendomsavancebeskatningsloven. Hvis selvangivelsen ikke indleveres rettidig, betyder det, at betingelserne for genanbringelse ikke er opfyldte. Fortjenesten vil derfor blive beskattet efter ejendomsavancebeskatningslovens almindelige regler. En for sen indlevering af selvangivelsen betyder således ikke, at valget af genanbringelse kan ændres. Ejeren er på dette tidspunkt ikke længere er skattepligtig i Danmark og opfylder derfor ikke længere betingelserne for at kunne genanbringe fortjenesten.

 

Med den foreslåede lovændring tydeliggøres reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven, så Skatterådets praksis direkte fremgår af bestemmelsen.

 

 

                                                                        § 3

 

Det foreslås, at der indføres mulighed for, at KommuneKredit kan anvende bestemmelserne i fusionsskattelovens kapitel 1 ved en fusion med et datterselskab, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Indførelsen af en sådan adgang vil betyde, at en fusion kan gennemføres uden afståelsesbeskatning af det indskydende datterselskab og med skattemæssig succession for KommuneKredit for så vidt angår de modtagne aktiver og passiver. Beskatningen vil dermed blive udskudt til det senere tidspunkt, hvor KommuneKredit måtte afstå de modtagne aktiver og passiver.

 

Det bemærkes i den forbindelse, at den skattemæssige behandling af aktiver og passiver, der inden en fusion besiddes af et datterselskab, ikke vil ændre sig, hvis aktiverne og passiverne ved en fusion overføres til KommuneKredit.

 

KommuneKredit er således i medfør af selskabsskattelovens 1, stk. 1, nr. 5 b, skattepligtig efter de samme regler som gælder for beskatningen af aktieselskaber.

 

Tilsvarende er KommuneKredit også efter kursgevinstloven som udgangspunkt skattepligtig efter de samme regler, som gælder for aktieselskaber, ligesom såvel KommuneKredit som foreningens datterselskaber vil blive beskattet efter lagerprincippet for så vidt angår gevinst og tab på fordringer og gæld.

Henvisningen i den foreslåede bestemmelse til fusionsskattelovens kapitel 1 indebærer, at en fusion af KommuneKredit og et datterselskab vil kunne gennemføres uden indhentelse af skattemyndighedernes tilladelse.

§ 4

 

Til nr. 1

Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, er udenlandske personer skattepligtige af udbytte, som udloddes af et dansk selskab. Det samme gælder for afståelsessummen ved afståelse af aktier til det selskab, der har udstedt aktierne.

 

Skattepligten er - efter den gældende bestemmelse i § 2, stk. 5 - endeligt opfyldt ved den indeholdelse af udbytteskat, som det danske selskab skal foretage efter kildeskattelovens § 65.

§ 65, stk. 1, medfører, at ved enhver vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbytte af aktier eller andele i et dansk selskab, skal vedkommende selskab indeholde 28 pct. af det samlede udbytte, med mindre andet er fastsat i medfør af stk. 4 eller følger af stk. 5 – 8.

 

Det foreslås at ændre kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, så det fremgår direkte, at udenlandske personer, der er skattepligtige af udbytter fra danske selskaber eller visse afståelsessummer, som hovedregel skal beskattes med 28 pct. af udbytterne eller afståelsessummerne.

 

Som nævnt i de almindelige bemærkninger foreslås det, at beskatningen kun skal være på 15 pct. , hvis personen, som oppebærer udbyttet, er hjemmehørende i en anden stat, Færøerne eller Grønland, som har en aftale med Danmark, der forpligter de to parters skattemyndigheder til at deltage i informationsudveksling. Aftalen kan være en dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel om informationsudveksling, EU’s bistandsdirektiv, OECD/Europarådets bistandskonvention eller anden aftale. De udenlandske myndigheder skal kunne give de danske myndigheder oplysninger om den pågældende persons tilknytning til den pågældende stat.

 

Nedsættelsen af beskatningen fra 28 pct. til 15 pct. skal kun gælde, hvis den person, der oppebærer udbyttet, ejer mindre end 10 pct. af kapitalen i det danske selskab. Hvis personen er hjemmehørende i et land uden for EU, er det yderligere en betingelse, at den pågældende sammen med andre forbundne parter ejer mindre end 10 pct. af kapitalen i det udbyttebetalende selskab. Afgrænsningen af forbundne parter skal ske i overensstemmelse med ligningslovens § 2.

 

Nedsættelsen af beskatningen skal også gælde, hvis modtageren er fuldt skattepligtig til både Danmark og et andet land, men hjemmehørende i et andet land efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

 

Det gælder, at beskatningen på 15 pct. eventuelt skal nedsættes til en lavere sats, hvis det er aftalt i Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor den person, der oppebærer udbyttet, er hjemmehørende.

 

Uanset nedsættelsen af skattesatsen fra 28 pct. til 15 pct. skal udbytteskat fortsat indeholdes med 28 pct. med mulighed for efterfølgende hel eller delvis tilbagebetaling af skatten i overensstemmelse med en dobbeltbeskatningsoverenskomst, dog således at der i visse tilfælde opkræves udbytteskat med den sats, der er aftalt i en sådan overenskomst.

 

Til nr. 2

Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 8, er udenlandske personer skattepligtige af royalties, som hidrører her fra landet. Efter § 2, stk. 6, er skattepligten endeligt opfyldt ved den indeholdelse af royaltyskat, som den danske betaler skal foretage efter kildeskattelovens § 65 C. Royaltyskatten er på 28 pct.

 

Som nævnt i de almindelige bemærkninger foreslås det at nedsætte royaltyskatten til 25 pct.

 

Det foreslås at ændre kildeskattelovens § 2, stk. 6, så det fremgår direkte, at udenlandske personer, der er skattepligtige af royalty, skal beskattes med 25 pct. af royalty-beløbet.

 

Til nr. 3 og 4

Den gældende bestemmelse i kildeskattelovens § 65 omhandler et selskabs pligt til at indeholde udbytteskat, når det udlodder udbytte. Stk. 3 medfører, at reglerne finder tilsvarende anvendelse på udlodninger og udbetalinger m.v., foretaget af investeringsselskaber og investeringsforeninger. Stk. 8 medfører, at der skal indeholdes 16,5 pct. i udbytteskat af udbytte af aktier og andele, som betales til investeringsselskaber.

 

Det foreslås at ændre § 65, stk. 3, ved et nyt 4. pkt. om, at reglerne om pligt til at indeholde udbytteskat ikke gælder, for så vidt angår udbytte, som en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, eller et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, udlodder til et investeringsselskab, hvis investeringsforeningen eller førstnævnte investeringsselskab efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i danske selskaber, bortset fra aktier i det administrationsselskab, der administrerer foreningen eller selskabet.

 

Det foreslås på tilsvarende måde at ændre § 65, stk. 8.

 

Samtidig foreslås det at ændre § 65, stk. 8, så den nuværende pligt til at indeholde udbytteskat på 16,5 pct. af udlodninger til et investeringsselskab, omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, ændres, så der alene skal indeholdes de 15 pct., som investeringsselskabet skal beskattes med.

 

Endvidere ændres § 65, stk. 8, for så vidt angår udbytte, som en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, eller et investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, udlodder til et investeringsselskab, hvis investeringsforeningen eller førstnævnte investeringsselskab efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i danske selskaber.

       

Til nr. 5 og 6

Ændringerne vedrører pligten til indeholdelse af royaltyskat, jf. kildeskattelovens § 65 C.

 

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra g, er udenlandske selskaber som hovedregel skattepligtige af royalties, hidrørende fra kilder her i landet. Skattepligten gælder dog ikke for royalties, som et dansk selskab betaler til et koncernforbundet selskab i en anden EU-stat, hvis betingelserne i EU’s rente/royaltydirektiv er opfyldt. Efter § 2, stk. 2, sidste pkt., er skattepligten endeligt opfyldt ved den indeholdelse af royaltyskat, som den danske betaler skal foretage efter kildeskattelovens § 65 C.

 

Efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 8, er udenlandske personer skattepligtige af royalties, som hidrører her fra landet. Efter § 2, stk. 6, er skattepligten endeligt opfyldt ved den indeholdelse af royaltyskat, som den danske betaler skal foretage efter kildeskattelovens § 65 C.

 

Kildeskattelovens § 65 C, stk. 1, medfører, at i forbindelse med enhver udbetaling eller godskrivning af royalty til en person eller et selskab i udlandet, skal den, for hvis regning udbetalingen eller godskrivningen foretages, indeholde en royaltyskat på 30 pct. af den udbetalte eller godskrevne royalty.

 

Det foreslås at nedsætte satsen for royaltyskat til 25 pct.

 

Efter § 65 C, stk. 2, kan told- og skatteforvaltningen fastsætte regler om, at royaltyskatten kan indeholdes med et beløb, der er lavere end 30 pct.

 

Det foreslås at ændre stk. 2 som konsekvens af ændringen af stk. 1.

 

Til nr. 7 og 8

Ændringerne vedrører pligten til indeholdelse af renteskat, jf. kildeskattelovens § 65 D.

 

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra d, er udenlandske selskaber på visse betingelser  skattepligtige af renter, som betales af et koncernforbundet selskab her i landet. Skattepligten gælder dog ikke for renter, som et dansk selskab betaler til et koncernforbundet selskab i en anden EU-stat, hvis betingelserne i EU’s rente/royaltydirektiv er opfyldt.

 

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra h, er udenlandske selskaber på visse betingelser  skattepligtige af kursgevinster af visse fordringer, såfremt debitor er et koncernforbundet selskab her i landet. 

 

Efter § 2, stk. 2, 3. pkt., er skattepligten af renter og kursgevinster endeligt opfyldt ved den indeholdelse af renteskat, som den danske betaler skal foretage efter kildeskattelovens § 65 C.

 

Kildeskattelovens § 65 D, stk. 1, medfører, at i forbindelse med enhver udbetaling eller godskrivning af renter til et selskab i udlandet, som er skattepligtig af renterne, skal den, for hvis regning udbetalingen eller godskrivningen foretages, indeholde en renteskat på 30 pct. af de udbetalte eller godskrevne renter. Efter stk. 3 skal der ved indfrielse af gæld til et selskab, der er skattepligtig af kursgevinsten, foretages indeholdelse af 30 pct. renteskat. 

 

Det foreslås at nedsætte satsen for renteskat til 25 pct.

 

                                                                        § 5

 

Den foreslåede regel medfører, at en lønmodtager, som er hjemmehørende i et andet EU-land eller EØS-land, kan få fradrag ved dansk beskatning for udenlandske obligatoriske sociale arbejdsgiverafgifter, som den pågældende har afholdt efter en aftale med sin danske arbejdsgiver i overensstemmelse med De Europæiske Fællesskabers forordninger om social sikring for arbejdstagere, selvstændigt erhvervsdrivende og deres familier, der flytter inden for Fællesskabet .

 

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, afsnit 5.

 

 

                                                                        § 6

 

Det foreslås at ophæve reglen om, at ved udlodninger fra en udloddende investeringsforening kan den aktieindkomstbeskattede del af udlodningerne maksimalt udgøres af indkomstårets udbytter og nettogevinster ved salg af aktier i indkomståret (uanset aktiernes ejertid) eller nettotab ved salg af aktier i indkomståret (uanset aktiernes ejertid).

 

Udgangspunktet for beskatning af udlodninger fra udloddende investeringsforeninger er, at disse beskattes ud fra et transparensprincip, dvs. som afkastet ved en direkte investering. Ovennævnte regel indebærer imidlertid, at udlodning, der ud fra transparensprincippet burde beskattes som aktieindkomst, i stedet beskattes som kapitalindkomst. På den baggrund foreslås en ophævelse af begrænsningsreglen. Der kan i øvrigt henvises til omtalen under de almindelige bemærkninger.

 

                                                                        § 7

 

Efter skatteforvaltningslovens § 49, 2. pkt., kan skatteministeren beslutte, at en sag, som Landsskatteretten har afgjort, skal genoptages, hvis Skatteministeriet ikke kan forventes at få medhold i sagen, dersom den indbringes for domstolene af den, der har tabt sagen ved Landsskatteretten.

 

Det foreslås at afskaffe skatteministerens ekstraordinære genoptagelsesadgang for landsskatteretssager. Lovbestemmelsen herom foreslås derfor ophævet.

 

Om baggrunden for forslaget henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 1.

 

                                                                        § 8

 

Til  nr. 1

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, er udenlandske selskaber skattepligtige af udbytte, som udloddes af et dansk selskab. Det samme gælder for afståelsessummen ved afståelse af aktier til det selskab, der har udstedt aktierne.

 

Skattepligten er - efter den gældende bestemmelse i § 2, stk. 2, 2. pkt. - endeligt opfyldt ved den indeholdelse af udbytteskat, som det danske selskab skal foretage efter kildeskattelovens § 65.

§ 65, stk. 1, medfører, at ved enhver vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbytte af aktier eller andele i et dansk selskab, skal vedkommende selskab indeholde 28 pct. af det samlede udbytte, med mindre andet er fastsat i medfør af stk. 4 eller følger af stk. 5 – 8.

 

Det foreslås at ændre selskabsskattelovens § 2, stk. 2, så det fremgår direkte, at udenlandske selskaber, der er skattepligtige af udbytter fra danske selskaber eller visse afståelsessummer, som hovedregel skal beskattes med 28 pct. af udbytterne eller afståelsessummerne.

 

Som nævnt i de almindelige bemærkninger foreslås det, at beskatningen kun skal være på 15 pct. , hvis selskabet, som oppebærer udbyttet, er hjemmehørende i en anden stat, Færøerne eller Grønland, som har en aftale med Danmark, der forpligter de to parters skattemyndigheder til at deltage i informationsudveksling. Aftalen kan være en dobbeltbeskatningsoverenskomsts artikel om informationsudveksling, EU’s bistandsdirektiv, OECD/Europarådets bistandskonvention eller anden aftale. De udenlandske myndigheder skal kunne give de danske myndigheder oplysninger om ejerne af det pågældende udenlandske selskab og dette selskabs aktivitet. De danske skattemyndigheder skal f.eks. kunne få verificeret, at det udenlandske selskab ikke er kontrolleret af et andet udenlandsk selskab og alene oprettet med henblik på at undgå 10 pct. grænsen ved at opdele ejerskabet i det udbyttegivende danske selskab for at opnå nedsættelse af udbyttebeskatningen.

 

Nedsættelsen af beskatningen fra 28 pct. til 15 pct. skal kun gælde, hvis det udenlandske selskab, der oppebærer udbyttet, ejer mindre end 10 pct. af kapitalen i det danske selskab. Hvis selskabet er hjemmehørende i et land uden for EU, er det yderligere en betingelse, at det sammen med andre forbundne parter ejer mindre end 10 pct. af kapitalen i det udbyttebetalende selskab. Afgrænsningen af forbundne parter skal ske i overensstemmelse med ligningslovens § 2.

 

Nedsættelsen af beskatningen skal også gælde, hvis det selskab, der oppebærer udbytte, er fuldt skattepligtig til både Danmark og et andet land, men hjemmehørende i et andet land efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

 

Det gælder, at beskatningen på 15 pct. eventuelt skal nedsættes til en lavere sats, hvis det er aftalt i Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med den stat, hvor det selskab, der oppebærer udbyttet, er hjemmehørende.

 

Uanset nedsættelsen af skattesatsen fra 28 pct. til 15 pct. skal udbytteskat fortsat indeholdes med 28 pct. med mulighed for efterfølgende hel eller delvis tilbagebetaling af skatten i overensstemmelse med en dobbeltbeskatningsoverenskomst, dog således at der i visse tilfælde opkræves udbytteskat med den sats, der er aftalt i en sådan overenskomst.

 

§ 2, stk. 2, foreslås samtidigt ændret, så det også fremgår direkte, at udenlandske selskaber, der er skattepligtige af royalties og visse renter her fra landet, skal beskattes med 25 pct. af disse betalinger.

 

Til nr. 2

Den gældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19, 2. pkt., medfører, at et skattefrit investeringsselskab, som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 19, alligevel beskattes med 15 pct. af udbytte, jf. ligningslovens § 16 A, fra et dansk selskab, som ikke selv er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2.  3. pkt. medfører, at hvis det danske selskab indeholder udbytteskat på over 15 pct., kan det for meget indeholdte tilbagesøges.

 

Den foreslåede ændring af § 3, stk. 1, nr. 19, medfører, at et investeringsselskab, som defineret i aktieavancebeskatningslovens § 19, ikke skal beskattes af udbytte fra en dansk udloddende investeringsforening, som defineret i ligningslovens § 16 C, eller et andet investeringsselskab, jf. aktieavancebeskatningslovens § 19, hvis investeringsforeningen eller det andet investeringsselskab  efter vedtægterne ikke kan investere i aktier eller andele i selskaber, der er hjemmehørende her i landet.

 

Den foreslåede undtagelse svarer til den gældende undtagelse for udbytte, som et investeringsselskab modtager fra et selskab, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2, dvs. en investeringsforening, der udelukkende investerer i fordringer omfattet af kursgevinstloven.

  

Den foreslåede undtagelse fra 15 pct. skatten skal gælde for udbytte fra certifikatudstedende investeringsforeninger og udbytte fra andre investeringsselskaber.

 

De gældende regler for kontoførende investeringsforeninger går ud på, at en kontoførende forening, som erhverver ret til udbytte, selv skal indeholde udbytteskat af udbytte fra danske aktier, men ikke indeholde udbytteskat af udbytte fra udenlandske aktier. Udbytte fra en kontoførende forening er ikke omfattet af reglerne om indeholdelse af udbytteskat, idet indkomsten i foreningen allerede beskattes på indtjeningstidspunktet efter de særlige regler i lov om beskatning af medlemmer i kontoførende investeringsforeninger. Lovforslaget ændrer ikke på disse regler.

 

Samtidig udvides § 3, stk. 1, nr. 19, så et investeringsselskab også skal beskattes med 15 pct. af afståelsessummer ved afståelse af aktier og andele i et dansk selskab, jf. ligningslovens § 16 B. Det gælder dog ikke ved afståelse af aktier og andele i en obligationsbaseret investeringsforening, som omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 22, stk. 2, og i en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C eller andet investeringsselskab, hvis disse ikke kan  investere i aktier i danske selskaber.

 

Endeligt ophæves sætningen om tilbagebetaling af skat i tilfælde, hvor der er indeholdt højere udbytteskat end 15 pct., idet kildeskattelovens § 65, stk. 8, foreslås ændret, så der kun indeholdes 15 pct. udbytteskat i stedet for 16,5 pct. 

 

Til nr. 3 og 4

Der er tale om rettelser af stavefejl i den vedtagne lov nr. 540 af 6. juni 2007. Den vedtagne lov svarer ikke til de ændringsforslag der er optrykt i Folketingets skatteudvalgs betænkning til lovforslag L 213.

    

                                                                       Til § 9

 

I stk. 1 foreslås det, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

 

Der er ikke foreslået særlige virkningstidspunkter for ændringerne af afskrivningslovens § 44, stk. 1, idet der er tale om ajourføring af henvisninger til en række tilskudsordninger, som tidligere er ændret. Der er heller ikke foreslået særlige virkningstidspunkter for ændringerne af selskabsskattelovens § 11 B, idet der er tale om rettelser af stavefejl.  

 

Det foreslås i stk. 2, at § 2 har virkning fra og med datoen for lovforslagets fremsættelse. Det angår justeringen af ejendomsavancebeskatningsloven vedr. genanbringelse ved salg af en ejendom og køb af en anden.

 

I stk. 3 foreslås, at § 3 har virkning for fusion med fusionsdato den 1. januar 2008 eller senere.

 

I stk. 4 foreslås, at § 4, § 6 og § 8, stk. 1 og 2, har virkning for udlodninger og udbetalinger, der foretages den 1. januar 2008 eller senere.

 

Det foreslås i stk. 5, at § 5 har virkning fra og med indkomståret 2008. Det angår fradrag for udenlandske obligatoriske arbejdsgiverbidrag.

 

Endeligt foreslås i stk. 6, at § 7 om ophævelsen af skatteforvaltningslovens § 49, 2. pkt., skal have virkning for afgørelser fra Landsskatteretten, som træffes dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende eller senere.