Advokatrådet

Det er Advokatrådets opfattelse, at en regel om overgang fra anlægsbeholdning til næringsbeholdning ikke giver mening, da aktier som oprindeligt har tilhørt anlægsbeholdningen ikke kan have været erhvervet som led i næring. Denne regel bør derfor udgå af lovforslaget.

Det skal medgives, at en overgang fra anlæg til næring formentligt ikke vil være en typisk forekommende situation. Som et eksempel kan dog nævnes, at hvis en person eller et selskab anses for næringsdrivende, så er der en formodning for, at alle aktierne er næringsdrivende. Det vil sige, at også aktier, der er erhvervet inden den skattepligtige kunne siges at have opnået status som næringsdrivende vil være omfattet af næringsformuen. Dette eksempel er omtalt i lovbemærkningerne til aktieavancebeskatningslovens § 17, stk. 1 og indgår også i det lovudkast, der er indeholdt i betænkning nr. 1392 fra sept. 2000 om aktieavancebeskatning.

Ud fra en strikt ordlydsfortolkning kunne man måske sige, at aktier, der er købt inden den officielle status som næringsdrivende, ikke er erhvervet som led i næring. En sådan strikt ordlydsfortolkning skulle i givet fald også følges den modsatte vej. Dette ville i så fald føre til, at aktier, der er erhvervet som led i næring, altid skulle anses for omfattet af næringsbestemmelsen. I denne situation er det imidlertid i  praksis accepteret, at aktierne kan anses for overgået til anlægsformuen. Reglen er således udtryk for en parallelitet i de fortolkningsprincipper, der anvendes i forhold til overgang fra næring til anlæg og omvendt.   

Arbejderbevægelsens           Erhvervsråd

Har ikke afgivet bemærkninger

CEPOS

Har ikke afgivet bemærkninger

Dansk Aktionærforening

Har ikke afgivet bemærkninger

Dansk Erhverv

Har ikke afgivet bemærkninger

Dansk Industri

DI finder det hensigtsmæssigt, at definitionerne i skattelovgivningen vedr. børsnoterede aktier tilpasses den finansielle lovgivning. Mener endvidere det er særdeles positivt, at der indføres mulighed for fuldt tabsfradrag for personer på aktier optaget til handel på et reguleret marked (børsnoterede aktier). Mener dog samtidig, at det bør overvejes, hvordan det sikres, at virksomheder og privatpersoner har kendskab til hvilke aktier, der er omfattet af begrebet ”aktier optaget til handel på et reguleret marked”.

Indberetning og kontrol

DI finder ikke, at krav om forlods indberetning og indsendelse af kontroloplysninger fuldt ud harmonerer med  en servicestrategi. Endvidere kan det indebære øgede administrative byrder for skatteydere og depotførere. Udgangspunktet bør være, at kontroloplysninger indsendes efter anmodning på et evt. kontroltidspunkt.

Reglen om fradrag for tab på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, er udformet således, at såfremt aktierne er indlagt i et depot, så behøver skatteyderen ikke bekymrer sig om, hvorvidt der er adgang til fuldt tabsfradrag eller ej. Gennem indberetning af de værdipapirer, der ligger i depotet, vil betingelsen automatisk være opfyldt. Hertil kommer, at medlemslandene  efter MiFID-direktivet skal opstille en liste over de regulerede markeder, de er hjemland for. Denne liste skal sendes til de øvrige medlemslande og Kommissionen. Kommissionen sørger for en offentliggørelse i EU-Tidende og på deres hjemmeside af en liste over samtlige regulerede markeder. Man vil overveje tillige at medtage denne liste i Ligningsvejledningen. Se endvidere kommentaren til Dansk Landbrugs bemærkninger.

Se kommentaren til Finansrådets og Børsmæglerforeningens bemærkninger.

Dansk Landbrug og Landbrugsrådet

Finder det hensigtsmæssigt, at begrebsanvendelsen i skattelovgivningen er i overensstemmelse med den finansielle lovgivning. Det beklages dog, at definitionen af børsnoterede aktier ophæves uden at blive erstattet af en definition af ”optaget til handel på et reguleret marked”.

Foreslår, at bestemmelsen om personers fulde tabsfradrag omformuleres, således at betingelsen for fuldt fradrag fremgår direkte og ikke via en henvisning til skattekontrolloven.

Foreslår endvidere, at overskriften til paragraffen om aktieretter og tegningsretter ændres, så det fremgår, at det drejer sig om retter til aktier optaget til handel på et reguleret marked.

Indberetning og kontrol

Finder at reglen om fuldt tabsfradrag kompliceres unødigt ved at opstille særlige betingelser for at opnå fradrag i tabsåret. Det er opfattelsen, at de hensyn, der ligger bag betingelserne mest hensigtsmæssigt varetages gennem kontrol, herunder kontrol af om kravene til deponeringspligt og indberetning er opfyldt. Betingelserne forøger skatteydernes administrative byrder.

Andet

Mener ikke, at der er noget vundet ved, at diverse planlagte EU-tilpasninger skrives ind i nærværende lovudkast. Opfordrer derfor til, at EU-tilpasningerne bliver et selvstændigt lovforslag.

Det er bl.a. med baggrund i erfaringerne i forhold til den skattemæssige definition af børsnoterede aktier fundet mest hensigtsmæssigt at undlade at opstille en selvstændig skattemæssig definition af et ellers entydigt finansielt begreb. Det er i lovbemærkningerne under almindelig del anført, at i skattelovgivningen defineres regulerede markeder i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, nr. 14 i MiFID-direktivet. Betegnelsen dækker regulerede markeder inden for EU/EØS og tilsvarende markeder i lande uden for EU/EØS.

Den valgte fremgangsmåde for angivelse af betingelsen for opnåelse af fuldt tabsfradrag på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, er ikke den allermest læsevenlige, det må medgives. Når fremgangsmåden trods alt er valgt, er det imidlertid for at sikre en så præcis angivelse som muligt af de betingelser, der skal være opfyldt.

Overskriften er ændret som foreslået.

Se kommentaren til Finansrådets og Børsmæglerforeningens bemærkninger.

Det er i forbindelse med fastlæggelsen af regeringens lovprogram for den kommende folketingssamling besluttet, at de to elementer skal indgå i samme lovforslag.

Den Danske Fondsmæglerforening

Har ikke afgivet bemærkninger

Den Danske Skatteborgerforening

Har ikke afgivet bemærkninger

Finansrådet og Børsmæglerforeningen

Foreningerne finder tilpasningen til den nye klassifikation af aktier som følge af MiFID vigtig og nødvendig og det er foreningernes opfattelse, at denne tilpasning er gennemført på fornuftig vis.

Foreningerne er positive over for afskaffelsen af den kildeartsbegrænsede fradragsret for børsnoterede aktier, så alle typer af aktier fremover skattemæssigt behandles ens. Foreningerne er dog stærkt kritiske over for lovforslagets centrale punkt, at fradragsretten for tab på aktier handlet via et reguleret marked er betinget af indberetning fra depotfører. Det er ikke set tidligere, at den skattemæssige behandling af tab m.m. er afhængig af skatteindberetning fra tredjemand – en risiko, som foreningerne finder det urimeligt og unødvendigt af pålægge sektoren. Den foreslåede anvendelse af skattekontrolloven går langt ud over lovens formål med at sikre at visse indtægter og udgifter selvangives korrekt.

Forholdet mellem den enkelte borger og SKAT vil komme til at afhænge af forhold hos tredjemand. En forkert indberetning kan føre til at fuld fradragsret for tab bortfalder. Denne risiko er urimelig og unødvendig at pålægge indberetterne.

Der er allerede i dag pligt for depotførerne til at indberette om depotet pr. 31. december og fondshandlerne til at indberette om salg i året. Personer, som har tab på aktier vil næppe undlade at selvangive det. Tabet kan herefter kontrolleres. SKAT kontrolmulig­heder forbedres ikke med forslaget, og ændringerne står dermed ikke mål med omkostningerne og de problemer, der er knyttet til indberetningen.

Efter forslaget skal der ske indberetning af depotbevægelser, der har betydning for den skattemæssige op­gørelse. Dette kræver, at der hver gang foretages en individuel vur­de­ring i forhold til gældende skatte­lov­givning. Dette kan i praksis ikke ske, da depotbevægelserne sker systemmæssigt uden medvirken af rådgivere. Depotførerne kan derfor se sig nødsaget til at indberette enhver depotbevægelse for at undgå, at kunden mister fuld fradragsret.

Den finansielle sektor kan ikke påtage sig ansvaret for indberetninger i forbindelse med omstruktureringer og vedtægtsmæssige ændringer som anses for afståelser og gener­hver­velser.

I forbindelse med fællesdepoter (f.eks. familieforhold, I/S’er og K/S’er) vil depotføreren ikke kunne afgøre, om en ind- eller udtagninger har skattemæssig betydning.

Overdragelse mellem ægtefæller sker som udgangspunkt med skattemæssig succession. Pengeinstitutterne har dog ikke mulighed for at undersøge, om betingelserne for succession er til stede. Samme problemstilling gør sig gældende i forbindelse med udlæg af aktier ved dødsfald

Et betydeligt antal andre depot­be­væ­gel­ser er uden skattemæssig betyd­ning. Ind- og udtagninger er dermed ikke det samme som aktiesalg. Det kan f.eks. være, når en person skifter pengeinstitut og dermed depotfører og ved udskillelse af en del af et depot i forbindelse med pantsætning.

Medarbejderaktier i båndlagte pulje­de­poter og båndlagte medar­bej­deraktier i individuelle depoter bliver ved båndlæggelsens ophør overført til medarbejderes frie depot eller til et andet fællesdepot. Depotføreren kan ikke afgøre, om overførslen har skat­te­mæssige konsekvenser, og dermed om den skal indberettes.

Den finansielle sektor kan ikke påtage sig ansvaret for konsekvenserne af den foreslåede indberetning. Den vil da se sig nødsaget til at indberette alle depotbevægelser. Dette medfører en betydelig mængde af information til SKAT og borgerne. Det vil endvidere føre til en stigning i antallet af ubegrundede kontrolsager til gene for såvel SKAT som borgerne.

Foreningerne foreslår, at tabsfradraget gøres uafhængigt af depotførerne indberetning. Fastholdes indberetningen foreslås det, at det er fuldt tilstrækkeligt, at bor­gerne selv foretager indberetningen.

Foreningerne mener, at i den situation, hvor selskaber selv indberetter udbytte på baggrund af fortegnelserne i aktiebogen, kan banker og sparekasser ikke pålægges indberetning af udbytter. 

Aktier

Foreningerne mener, at der med den foreslåede regulering af overgang fra anlægsbeholdning til næringsbeholdning lægges op til en hel ny situation, der hverken i forhold til gældende lov eller praksis er mulig, da aktien jo ikke er anskaffet med henblik på videresalg med gevinst for øje. Der savnes som minimum en overvejelse af, i hvilke tilfælde en sådan praksisændring skal kunne anvendes, og der ses gerne en antydning af et formål med ændringen.  Endvidere finder foreningerne den valgte løsning med anvendelse af anskaffelsessum som indgangsværdi ved overgang til lagerprincippet for kritisabel. For selskaber kan det betyde, at skattefriheden for avance efter tre års ejertid ophæves.

Det er foreningernes opfattelse, at der bør udarbejdes en officiel oversigt over, hvilke handelspladser, der af skattemyndighederne opfattes som værende regulerede markeder, særligt uden for EU/EØS. Denne oversigt skal til stadighed være opdateret, så den enkelte depotfører ikke gøres ansvarlig for sondringen.

Andet

Da den forøgede indberetning vil pålægge den finansielle sektor en væsentlig administrativ byrde, er det med nogen undren at foreningerne konstaterer, at Skatteministeriet ikke har foreholdt sig til de administrative konsekvenser for erhvervslivet, ligesom vurderingen af de økonomiske konsekvenser ikke er korrekte.

Skatteydere, der benytter sig af fællesdepoter, vil endvidere af skattemæssige årsager være bedre tjent med individuelle depoter med deraf højere formueforvaltningsomkostninger.

Omkostningerne til den foreslåede indberetningspligt betyder, at konkurrencesituationen i forhold til udenlandske pengeinstitutter bliver forrykket.

Når fradragsretten gøres betinget af, at SKAT har eller får oplysninger om erhvervelsen af aktierne, er det for at sikre et incitament til at selvangive gevinster på aktierne, og dermed at man ikke kun selvangiver tabene, men glem­mer at selvangive gevin­sterne.

At den skattemæssige behandling er af­hæn­gig af indberetning, er ikke noget ukendt fænomen. Det gælder i dag for faglige kontingenter, og der er lige­le­des vedtaget regler herom for gaver til velgørende organisationer.

Når dette er sagt skal det dog poin­te­res, at den fulde fradragsret efter for­slaget ikke alene kan sikres ved ind­be­­ret­ning fra depotføreren, men også ved, at den pågældende skatteyder selv afgiver oplysningerne. Det er ikke kun tilfældet ved depotføring i udlandet, men også hvis der er fejl i indberetningerne fra en dansk depot­fører.

I det omfang aktierne er depotført i Danmark vil det være mest hensigts­mæssigt, at depotførerne afgiver oplysningerne. Dette vil medføre en byrde for depotførerne. Denne byrde vil dog være langt mindre end byrden for skat­te­yderne, hvis de selv – hver især – skulle afgive oplysningerne til SKAT. Des­uden vil indberetninger fra depotførerne føre til, at den fulde fra­dragsret vil fortabes i færre tilfælde, da den enkelte kunde ikke selv skal være opmærksom på at give oplysningerne til SKAT.

Det er korrekt, at personer, der har fradragsberettigede tab på aktier sandsynligvis ikke vil undlade at selvangive disse. Forslaget søger derimod at sikre incitamentet til også at selvangive gevinster. Forslaget giver SKAT mulighed for at følge med i bevægelser på depotet. Efter de gældende regler indberettes salg. Andre depotbevægelser ind­be­ret­tes ikke, og alene salg gennem danske fondshandlere ind­be­rettes. Ind­beretningen af ultimo­be­hold­nin­gen giver alene et øjebliksbillede af beholdningen. Den giver ikke mulig­hed for at se bevægelser i løbet af året. De nye indberetninger giver SKAT afgørende bedre mulighed for at kontrollere, at såvel gevinster og tab selvangives. Herigennem skabes der et øget incitament til at selvangive gevinster og øget sikkerhed for at tab ikke glemmes. Formålet med for­slaget er dog i lige så høj grad at give SKAT bedre mu­lig­heder for at servicere aktie­ejer­ne (f.eks. ved at gøre dem opmærk­som­me på mang­len­de oplysninger om køb af aktier, som indgår i ultimo­be­holdningen, og om at de skal være opmærksomme på at selvan­give gevinst og tab mv.). Disse muligheder øges ligeledes afgø­rende.

Efter skattekontrollovens § 10, stk. 6, kan skatteministeren fastsætte nærmere regler for indberetningen. Dermed kan det i en bekendtgørelse præciseres, hvilke depotbevægelser, der skal indberettes, og hvilke der ikke skal indberettes. Skatte­mi­ni­steriet og SKAT vil i forbindelse med udformningen af bekendt­gø­rel­ses­regler herom tage en drøftelse med Fi­nans­rådet og Børs­mæg­ler­fore­nin­gen, således at reglerne i bekendt­gø­relsen afstemmes med mulighederne i sektoren for at sondre mellem forskellige typer depotbevægelser og behovet for at sikre skatteydernes fulde fradragsret.

Der er – som anført af Finansrådet og Børsmæglerforeningen – en række si­tu­ationer, hvor depotførerne ikke er i stand til at afgøre, hvilke skat­te­mæssige konsekvenser en ind- eller udtagning fra et depot har. Det er ikke hensigten med forslaget, at depot­førerne i hver enkelt situation skal tage stilling til forskellige skatte­mæssige sondringer. I det omfang der i drøftelserne med Finansrådet og børsmæglerforeningen kan udskilles nogle depotbevægelser, som depot­fører­ne kan konstatere ikke har be­tyd­ning for den skattemæssige opgørelse af gevinster og tab, kan der fastsættes regler i bekendt­gø­rel­sesform om, at sådanne bevægelser ikke skal indberettes.

På baggrund af denne bemærkning justeres forslaget med en regel om, at depoter, der alene omfatter båndlagte medarbejderaktier, er undtaget fra pligten til indberetning af ind- og udtagninger fra depoter. Samtidig ændres fristen for, at SKAT skal have oplysninger om erhvervelser af båndlagte medarbejderaktier til udløbet af selvangivelsesfristen for det år, hvor båndlæggelsen ophører. Oplysningen om erhvervelsen kan dermed ske i form af oplysning om indtagning i medarbejderens frie depot.

Ved i bekendtgørelsesform at undtage visse depotbevægelser fra indbe­ret­nings­pligten vil infor­mations­mæng­den begrænses, og depotførerne vil ikke pådrage sig ansvar ved at und­lade indberetning af de undtagne depotbevægelser. Flere oplysninger fører næppe til flere ubegrundede kontrolsager, men der­imod til at kontrollen og servicen kan målrettes bedre. Herunder at det sikres, at fær­rest muligt går glip af den ube­grænsede fradragsret.

Der henvises til de indledende kommentarer til høringssvaret.

Depotførerne skal alene indberette om udbytter af aktier, der er optaget til handel på regulerede markeder. Den beskrevne situation vil næppe fore­komme ofte i relation til sådanne ak­tier. Skulle situationen forekomme, vil reglerne dog ikke kunne forpligte depotførerne til at indberette udbytter, når depotførerne ikke har været inddraget i udbetalingen og dermed ikke har kendskab til udbyttet.

Se kommentaren til Advokatrådets bemærkninger.

Med hensyn til fastlæggelsen af anskaffelsessum ved overgang fra anlæg til næring er det valgt at følge   de eksisterende principper for overgang mellem realisationsbeskatning og lagerbeskatning. Dermed opnås, at der ved en sådan overgang gælder samme praksis som ved overgang fra lagerbeskatning til realisationsbeskatning. Der kunne have været anlagt en anden vinkel, således som foreningerne antyder. Det vil sige, at indføre indgangsværdier ved skift af status fra anlæg til næring. I givet fald skulle dette også gælde ved statusskift fra næring til anlæg også hvor den næringsdrivende anvender realisationsprincippet. Endvidere ville indgangsværdierne skulle kombineres med en regel om, at statusskiftet sidestilles med en afståelse med deraf følgende avanceopgørelse. I modsat fald vil f.eks. et selskab kunne opnå en utilsigtet skattefrihed ved et statusskift fra anlæg til næring på et tidspunkt, hvor aktierne har været ejet i under tre år. Ud fra den opfattelse, at indførelse af en afståelsesbeskatning ved statusskift vil være for vidtgående, fastholdes de principper, der fastlagt i lovforslaget.

Se kommentaren til Dansk Industris bemærkninger og Dansk Landbrugs bemærkninger.

Det skal bemærkes, at lovudkastet i overensstemmelse med de udstukne retningslinier har været sendt på høring hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsens  Center for Kvalitet i Erhvervsregulering, CKR. Bemærkningerne under de økonomiske og administrative konsekvenser er rettet til i overensstemmelse med CKRs høringssvar.

Hvis skatteyderen vil være sikker på, at der er fuldt fradrag ved eventuelle tab på aktier, der er optaget til handel på regulerede markeder, er der to muligheder: Dels kan aktierne indlægges i et depot i eget navn. Dels kan ejeren selv oplyse SKAT om erhvervelserne af aktierne. Med hensyn til de, som vælger at indlægge aktierne i depot i eget navn, har man vurderet, at den ekstra omkostning herved i form af depotgebyrer, trods alt må være på et acceptabelt niveau.

Som nævnt har CKR vurderet de administrative og økonomiske konsekvenser af forslaget. Efter den­ne vurdering er omkostningerne ikke store. Desuden vil danske kunder ved deponering i udlandet som udgangspunkt selv skulle indberette en række oplysninger til SKAT. At de danske depotfører indberetter disse kan dermed være en konkurrencemæssig fordel. 

Finanstilsynet

Ingen bemærkninger

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

FSR er af den opfattelse af der i forhold til den foreslåede regulering af overgangen af aktier fra anlægsbeholdningen til næringsbeholdningen er tale om en ændring af retstilstanden med tilbagevirkende kraft. FSR anmoder derfor om, at den foreslåede regulering revurderes.

Se kommentaren til Advokatrådets bemærkninger og kommentaren til bemærkningerne fra Finansrådet og Børsmæglerforeningen.

Foreningen Danske Revisorer

Ingen bemærkninger

Foreningen Registrerede Revisorer

FRR finder det beklageligt, at der nu skal arbejdes med nye begreber og sondringer i aktieavancebeskatningsloven. Da sondringen nu kommer til at gå på, om aktierne er optaget til handel på reguleret marked eller på en multilateral handelsfacilitet, er det efter FRR’s opfattelse meget vigtigt, at der sker en præcisering i lovforslaget af, hvornår der foreligger et reguleret marked, eller om der er tale om en multilateral handelsfacilitet.  

Indberetning

FRR finder, at de eksisterende regler omkring tab på aktier nu gøres væsentligt enklere, idet hovedreglen bliver, at der er fuldt fradrag i tabsåret for alle tab på aktier. Da det for aktier optaget til handel på et reguleret marked er en betingelse, at SKAT har modtaget meddelelse om erhvervelsen, må dette krav gøres meget tydeligt over for aktionæren. FRR finder derfor, at der som minimum på selvangivelsen bør være en afkrydsningsmulighed/et oplysningsfelt, hvor de nye oplysninger om aktier kan registreres.

I og med at der inden for det finansielle område er sket en ændring af begrebsanvendelsen i forhold til handel med værdipapirer, er det fundet påkrævet også at tilpasse skattelovningen hertil – også selv om dette som konsekvens fører til, at indarbejdede begreber og sondringer må opgives. Alternativet med forskellige begreber og sondringer i den finansielle regulering og skattelovgivningen er simpelthen ikke anset for en farbar vej i det lange løb. Med hensyn til definition af regulerede markeder m.m. kan der henvises til kommentaren til Danske Industris bemærkninger og bemærkningerne fra Dansk Landbrug.  

Da printselvangivelsen afskaffes, vil det ikke være muligt med et nyt felt på denne. Man er i øvrigt opmærksom på informationsbehovet. Det vil således være oplagt at iværksætte en informationskampagne om de nye regler – og særligt om, at skatteyderne skal være opmærksomme på, at SKAT får oplysning om erhvervelser af aktier. Endvidere er det tanken, at skatteyderne via TastSelv skal kunne indtaste de oplysninger, depotføreren ikke har indberettet. De, som ikke benytter sig af TastSelv, skal kunne afgive oplysningerne på en blanket. De indberettede oplysninger fra pengeinstitutterne vil skatteyderne kunne se i skattemappen. Som anført i lovforslaget vil de indberettede oplysninger desuden kunne bruges til en mere målrettet service over for skatteyderne. F.eks. hvis SKAT kan se en aktie i ultimobeholdningen, som SKAT ikke har oplysninger om erhvervelsen af.

Forsikring & Pension

Har ikke afgivet bemærkninger

Håndværksrådet

Har ikke afgivet bemærkninger

HTS – Handel, Transport og Serviceerhvervene

Har ikke afgivet bemærkninger

InvesteringsForeningsRÃ¥det

IFR er af den opfattelse, at forslaget bør ændres, således at adgangen til fuldt fradragsret for tab på aktier og investeringsforeningsbeviser, der er optaget til handel på et reguleret marked ikke er betinget af, at skattemyndighederne har modtaget indberetning om erhvervelsen. Blot investor kan godtgøre sit tab bør der være fuldt fradrag, uanset om aktier/beviser handles på en markedsplads eller ej.

Yderligere anføres, at bestemmelsen om fradragsret bliver helt umulig at læse for at almindelige mennesker og beklager, at aktieavancebeskatningsloven nu er ved at sande til i særregler og overgangsbestemmelser.

Under overskriften overgangsregler for gamle tab har IFR medtaget 5 eksempler, hvor Skatteministeriet anmodes om at bekræfte IFR’s opfattelse af den skattemæssige stilling for medlemmer af investeringsforeninger.

Det er i forlængelse heraf IFR’s opfattelse, at kildeartsbegrænsningen for gamle tab bør ophæves helt – dette gælder også tab på beviser i aktiebaserede unoterede investerings-foreninger, der vedrører perioden før 1. januar 2006, men som først er realiseret efter den 1. januar 2006.

IFR anfører, at der er en uoverensstemmelse i lovbemærkningerne vedrørende rækkefølgen for tab til modregning.

Indberetning

IFR finder det retssikkerhedsmæssigt yderst kritisabelt, at tredjemands handlinger kan medføre fortabelse af den fulde fradragsret. Investor pålægges et helt unødigt ekstra arbejde med at kontrollere, at depotføreren har foretaget de fornødne indberetninger – uden at der gives investor adgang til direkte at rette op skaden.

Endvidere vil de danske investeringsforeninger kunne give deres investorer en mere fordelagtig skattemæssig stilling ved at lade sig afnotere. Og investeringsforeningerne kan blive nødsaget hertil for at bevare konkurrenceevnen i forhold til udenlandske investeringsforeninger.

Andet

IFR anfører, at for de få foreninger, der ikke er noterede vil ophævelsen af definitionen af børsnoterede aktier betyde et statusskift (til ikke optaget til handel på et reguleret marked), som betyder at der ikke længere vil ske indberetning af ultimokursværdier. IFR finder det ønskeligt, at indberetningen kan fortsætte på frivillig basis.

Med hensyn til konsekvensændringen af kildeskattelovens § 65, går IFR ud fra, at dette ikke medføre, at en indløsning af et bevis i en investeringsforening, der ikke er noteret, vil blive betragtet som et tilbagesalg til udsteder.

Vurderingen i forbindelse med overvejelserne om den rette tilpasning af aktieavancebeskatningsloven til den nye begrebsanvendelse som følge af MiFID-direktivet, har været, at det vil være et for vidtgående skridt at indføre fuldt tabsfradrag for aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, uden tilknytning af betingelser. Der er tale om aktier, hvor det er forholdsvis let at realisere potentielle tab – et forhold der ikke kan ignoreres i lyset af mulige påvirkninger af  skatteprovenuet. Det har været påkrævet at finde en model som imødegår risikoen for, at kun aktietab selvangives. Risikoen for glemte gevinster knytter sig muligvis i særlig grad til aktier, der er i udenlandsk depot, men der må nødvendigvis være ens regler, uanset om aktierne ligger i et dansk eller et udenlandsk depot.   

Bestemmelsen om fradragsret for aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, er formuleret således, at den giver en så præcis angivelse som muligt af de betingelser, der skal være opfyldt. Dette er fundet nødvendigt på bekostning af en mere optimal læsevenlighed. Målet er til stadighed, at aktieavancebeskatningsloven bør være så enkel som mulig. Men dette kan ikke afskære en nødvendig tilpasning til udviklingen, selv om dette måtte betyde, at der må indføjes nye regler  og tilføjes nye overgangsregler.

Ad eksempel 1: Det kan bekræftes – svarende til gældende regler - at tab realiseret før den 1. januar 2006 på beviser i en børsnoteret aktiebaserede udloddende investeringsforening, der har valgt beskatning efter de almindelige regler, alene kan fremføres til modregning efter den nye § 14 (kildeartsbegrænset fradrag).

Ad eksempel 2: Det kan bekræftes – svarende til gældende regler - at tab realiseret mellem den 1. januar 2006 og 31. december 2008 på beviser i en børsnoteret aktiebaserede udloddende investeringsforening, der har valgt beskatning efter de almindelige regler, alene kan fremføres til modregning efter den nye § 14 (kildeartsbegrænset fradrag).

Ad eksempel 3: Det kan bekræftes at gamle tab – som nævnt i eksempel 1 og 2 – efter den 1. januar 2009 kan modregnes i udbytter, gevinster og afståelsessummer fra andre aktier og investeringsforeningsbeviser i aktiebaserede udloddende foreninger (beskatning efter de alm. regler), der er optaget til handel på et reguleret marked.

Ad eksempel 4: Det kan bekræftes, at aktiebaserede investeringsforeninger, der har valgt beskatning efter de alm. regler, og som ikke har beviser optaget til handel på et reguleret marked, fra lovens ikrafttræden vil følge de regler, der i dag gælder for unoterede aktier og at dette også vil gælde i forhold til investorernes tabsfradrag.

Ad eksempel 5: Det kan bekræftes, at der for medlemmer af andre investeringsforeninger end aktiebaserede (med valg af beskatning efter de alm. regler) ikke sker ændringer i adgangen til tabsfradrag med den påtænkte lovændring.

Det er opfattelsen, at det afgørende for under hvilke betingelser et tab kan fradrages, bør være de regler, som var gældende, da tabet blev realiseret. Derfor er det kildeartsbegrænsede tabsfradrag opretholdt for alle tab, som på realisationstidspunktet var undergivet regler om kildeartsbegrænset tabsfradrag. 

Lovmærkningerne er blevet rettet, således at det entydigt fremgår, at der først sker modregning af årets tab – der foretages en nettoopgørelse – og derefter modregning med de ældste tab først.

Se kommentaren til Finansrådets og Børsmæglerforeningens bemærkninger.

Hvis en investeringsforening måtte vælge, at foreningens beviser ikke skal være optaget til handel på et reguleret marked – og dermed være undergivet en offentlig prissætning – er det korrekt, at ejerne af beviserne vil få adgang til et fuldt tabsfradrag uden betingelser. Dette må så afvejes over for fordelene ved at beviserne handles på en offentlig markedsplads og den enkle mulighed ejerne af beviserne har for at opfylde betingelsen for fuldt tabsfradrag.

Efter den nugældende § 10 A i skattekontrolloven skal der ske indberetning af kursværdien af investeringsforeningsbeviser ultimo året. Dette ændres der ikke på med forslaget. Indberetningspligten vedrørende investeringsforeningsbeviser i skattekontrollovens § 10 A er i dag såvel som efter forslaget uafhængig af, om beviserne er børsnoterede/optaget til handel på regulerede markeder. Kursværdien ultimo året skal dermed fortsat indberettes, uanset om investeringsforeningsbeviserne er optaget til handel eller ej.

IFR har ret i denne antagelse. Efter ligningslovens § 16 B, stk. 3, 2. pkt., finder samme paragrafs stk. 1 ikke anvendelse ved afståelse af investeringsforeningsbeviser til den udstedende forening. Det vil sige, at salget beskattes som et almindeligt salg og ikke efter reglerne i ligningslovens § 16 B om beskatning af hele salgssummen. Af kildeskattelovens 65, stk. 1, 2. pkt., som forslås at få en ny affattelse, fremgår det, at der skal ske indeholdelse ved selskabers opkøb af ”egne aktier mv. omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1”. Da indløsning af investeringsforeningsbeviser ikke er omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, skal der dermed ikke ske indeholdelse.

Københavns Fondsbørs (OMX)

OMX kan generelt tilslutte sig anvendelsen af begreberne ”regulerede markeder” og ”optaget til handel”.

Indberetning

Da den faktiske forskel mellem aktier optaget til handel på et reguleret marked og andre aktier alene vil være muligheden for i visse tilfælde at kunne opretholde den nuværende kildeartsbegrænsning, er det OMX opfattelse, at det bør overvejes at gå skridtet videre og forenkle aktieavancebeskatningsloven og lade indberetningsreglerne gælde i alle tilfælde.

Som erstatning for begrebet ”Alle handler”-kurs foreslås i stedet brug af lukkekursen. Beregning af lukkekursen på den relevante opgørelsesdag på det relevante marked kan efter lovforslaget være vanskeligt at håndtere, da det må formodes, at et værdipapir i fremtiden vil kunne handles på forskellige markeder i forskellige lande. Der kan af forskellige årsager være forskelle i prisdannelsen på de enkelte markeder. Det bør være i alles interesse, at der fastlægges præcise regler for, hvilken kurs(er) der anvendes ved beregningen af depotopgørelse. Efter OMX’s opfattelse synes det mest oplagte at være en præcisering af, at lukkekursen på det relevante tidspunkt for det mest likvide marked anvendes ved depotopgørelser m.v.

Pensionsopsparing

OMX noterer med tilfredshed, at Skatteministeriet er opmærksom på  de særlige forhold vedrørende definition af aktier optaget til handel på et reguleret marked i relation til nødvendige rettelser i bekendtgørelse om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer.

OMX fortolker formuleringen i bemærkningerne ”Det er hensigten, at de foreslåede ændringer ikke skal føre til reelle ændringer for rate- og kapitalpensioner, der i dag er placeret i unoterede aktier og anparter.”, som at aktier optaget til handel på en alternativ markedsplads fortsat vil kunne erhverves på samme vilkår som aktier optaget til handel på et reguleret marked, når disse erhverves for midler i individuelle kapital- og ratepensionsdepoter. Det er OMX opfattelse, at såfremt de nuværende regler ikke videreføres vil det være et meget alvorligt tilbageskridt for den positive udvikling for skabelsen af en velfungerende markedsplads for mindre virksomheder. 

Det er fundet påkrævet, at stille den ekstra betingelse om indberetning, for så vidt angår aktier optaget på et reguleret marked, da der her er tale om let omsættelige aktier. Hensynet er skatteprovenuet og en sikring af, at skatteyderne husker at selvangive gevinster. Samme hensyn gør sig ikke gældende i forhold til f.eks. anparter i et anpartsselskab, hvorfra der drives en håndværksvirksomhed. Tilsvarende vil det være for vidtgående at udvide indberetningsreglerne til også at omfatte denne type værdipapirer.

Bemærkningerne er udbygget, således at det fremgår, at der som udgangspunkt skal være tale om en kurs, som afspejler kursudviklingen på det marked, hvor den pågældende aktie har den største omsætning.

Reglerne for placering af midlerne i rate- og kapitalpensioner er fastsat i Finanstilsynets regler (puljebekendtgørelsen). Ifølge disse regler kan kapitalandele, der handles på alternative markedspladser, placeres efter de samme regler, som gælder for børsnoterede aktier. Placeringen af midler i et enkelt selskab kan ikke overstige 20 pct. af kundens samlede pensionsopsparing i pengeinstituttet. 

Den ændrede begrebsanvendelse inden for det finansielle område gør det nødvendigt at foretage tilpasninger i Finanstilsynets puljebekendtgørelse og af de regler i pensionsafkastningsbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven, der er opfølgning på Finanstilsynets puljebekendtgørelse.

Det tilstræbes, at den kommende tilpasning af Finanstilsynets puljebekendtgørelse ikke kommer til at medføre ændringer med hensyn til placeringen af midlerne i rate- og kapitalpensioner i aktier, der handles på alternative markedspladser, i forhold til i dag.

Nationalbanken

Har ikke afgivet bemærkninger

Realkreditrådet

Ingen bemærkninger

Retssikkerhedschefen

Har ikke afgivet bemærkninger

SKAT

Ingen faglige bemærkninger