Organisationer

Bemærkninger i høringssvar

Kommentar til bemærkninger

Advokatrådet

Advokatrådet har ingen bemærkninger.

Akademikernes Centralorganisation

Akademikernes Centralorganisation anerkender behovet for at omlægge beskatningen som følge af EF-Domstolens dom af 30. januar 2007.

To skattesatser

AC foreslår, at tillægsskatten på 1,5 procentpoint for forsikringer med ret til rentebonus ikke indføres. Den eventuelle eksisterende rentefordel, som kan opnås via ufordelte midler, er en fordel, der har eksisteret i lang tid, men er ikke en fordel, som den enkelte ansatte/kunde kan vælge til.

AC foreslår herudover, at der indledes et samarbejde med de lande, der har indført tilsvarende regler. Herved vil det løbende være muligt at tilpasse regelsættet i lyset af udviklingen i adgangen til de i lovforslaget forudsatte nødvendige oplysninger.

AC anfører, at det bør overvejes, om de store udgifter til nye administrative systemer skal afholdes af opsparerne via selskaberne, eller om selskaberne kan modtage en kompensation herfor.

AC anfører, at det ikke fremgår tydeligt af lovpakken, hvorledes eventuelle tilgodehavender i udenlandske selskaber, der ikke overholder forpligtelserne, tænkes inddrevet, herunder om SKAT vil søge tilgodehavendet inddrevet direkte hos pensionsopspareren.

AC finder, at ophævelsen af skattefritagelsen for fast ejendom indebærer en uensartet behandling af selskaber, der ejer sådanne ejendomme, hvorfor det foreslås, at der også fremover sker en ensartet beskatning i hele branchen.

AC finder, at ikrafttrædelsestidspunktet indkomståret 2008 forekommer at være for tæt på tidspunktet for en eventuel vedtagelse af lovforslagene.

.  

To skattesatser

Se kommentaren til F&P.

EF-dommen af 30. januar 2007, som er baggrunden for forslaget til lov om beskatning af visse pensionskapitaler mv. (pensionsafkastbeskatningsloven) og forslaget til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og andre love (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger), udfordrer ikke kun Danmark, men også en række andre EU-lande. Den grænseoverskridende natur af dommens implikationer for disse andre EU-lande gør det naturligt for Danmark at følge med i disse landes håndtering af udfordringen.

Der påtænkes ikke nogen kompensationer for afholdelse af udgifter til systemstilretninger i indfasningsårene. Skatteministeriet er dog meget opmærksom på i videst muligt omfang at finde de mindst administrativt belastende løsninger, jf. kommentaren til F&P om kompensationsordningen for indeksobligationer.  

Aftalemodellen i forslaget til lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og andre love (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) indebærer, at den danske stat har et krav pÃ¥ pensionsopspareren, som den udenlandske pensionsudbyder hæfter solidarisk for, og som vil kunne søges inddrevet hos udbyderen. Inddrivelse af indkomstskattefordringer i andre EU-lande er understøttet af fælles regler, som i givet fald vil blive anvendt. Alternativt kan den danske stat søge kravet inddrevet hos kunden.

Se kommentaren til F&P.

Det bemærkes, at lovens bestemmelser om omlægning af skattepligten fra institut- til individniveau  foreslås at få virkning for indkomståret 2009 for danske pensionsinstitutter. Se herudover kommentaren til F&P. 

AErådet

AErådet kan tilslutte sig lovforslagenes hovedsigte, der går ud på, at der ved indbetalingen med fradragsret til pensionsordninger i lande indenfor EU/EØS skal ske en beskatning ved udbetalingen, ligesom det sikres, at der løbende beregnes og indeholdes pensionsafkastskat.

AErådet er enig i, at dansk beskatningsret ikke kan udstrækkes til udenlandske pensionsinstitutter, og at skattepligten derfor for udenlandske pensionsordninger placeres hos de enkelte pensionsopsparere.

AErådet finder det mest hensigtsmæssigt, at man for danske livsforsikringsselskaber og pensionskasser mv. kan bevare skattepligten på institutionsniveau. Herved vil man undgå en række skattemæssige problemer vedrørende ufordelte bonusreserver etc. Fradragsret ved indbetaling, beskatning ved udbetaling samt pensionsafkastbeskatning vil også under en sådan ordning være ens både for pensionsopsparing i  danske og udenlandske selskaber.

Såfremt dette ikke skønnes muligt af EU-retlige hensyn, mener AErådet, at en omlægning af skattepligten til individniveau bør ske på en sådan måde, at man ikke pålægger de enkelte pensionsopsparere øgede administrative byrder.

AErådet lægger herudover vægt på, at skattereglerne udformes således, at de ikke i praksis kommer til at virke diskriminerende for nyere selskaber, der er inde i en vækstproces, set i forhold til gamle og konsoliderede selskaber.

AErådet er enig i, at pensionsopsparerne kompenseres for den beskatning, der som noget nyt pålægges indeksobligationer, men finder, at den foreslåede model er særdeles kompliceret og pålægger selskaberne store administrative byrder. Der bør derfor arbejdes hen imod, at der laves en model, som er langt mere enkel.

På baggrund af de omfattende administrative ændringer, der under alle omstændigheder skal gennemføres, såfremt man vælger at ændre skattepligten fra institutionsniveau til individniveau, mener AErådet, at lovens ikrafttrædelse bør udskydes til 1. januar 2010.

Muligheden for at bevare de gældende pensionsafkastbeskatningsregler for pensionsinstitutter, der er etableret i Danmark, mens der indføres nye regler om pensionsafkastbeskatning på individniveau i relation til ordninger oprettet i pensionsinstitutter, der ikke er etableret i Danmark, vurderes efter EF-domstolens faste praksis ikke at kunne gennemføres. 

Forslaget vurderes ikke at medføre øgede administrative byrder for pensionsopsparerne.

Forslaget vurderes ikke at være diskriminerende over for visse selskaber.

Se kommentaren til F&P. 

Se kommentaren til F&P.

Arbejdsmarkedets Tillægspension

Overordnet er ATP tilfreds med, at ATP-ordningen med lovforslaget også fremadrettet er underlagt beskatning på institutniveau.

ATP finder det vigtigt, at det af loven klart kommer til at fremgå, at skattesatsen for ATP-ordningen i alle tilfælde alene er 15 pct. af det skattepligtige afkast.

På baggrund af betænkning nr. 1490 af 11. juni 2007, hvor et udvalg under Beskæftigelsesministeriet udvalg afgav betænkning om omlægning af principperne for pensionsoptjening, foreslår ATP, at bemærkningerne på side 41 i udkast til lovforslag uddybes, således at det bliver tydeligt, at bidrag betalt efter 1. januar 2008, omfattes af reglerne om beskatning på institutniveau.

ATP anmoder om, at den foreslåede bestemmelse i § 4 præciseres, således at det tydeliggøres, at Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for førtidspensionister (SAP) ikke er omfattet af den foreslåede § 4 men af den foreslåede bestemmelse i § 5 under indbetalingsperioden og § 6 under udbetalingsperioden.

ATP bemærker, at der ikke synes at være taget stilling til, hvilken indgangsværdi der skal ligge til grund ved beregning af fremtidige avancer og tab ved salg af ejendomme samt værdireguleringer. ATP foreslår, at det i loven tydeliggøres, på hvilken dato indgangsværdien skal fastsættes.

ATP har set på de økonomiske konsekvenser af bortfaldet af fritagelsen for beskatningen af ejendomme. De foretagne beregninger har vist en merskat på et tocifret millionbeløb. ATP anmoder derfor  om, at det overvejes at kompensere for tabet på tilsvarende vis som for indeksobligationer.

Vedrørende lovforslagets § 5 vil SP og SAP  tillade sig at fortolke bestemmelsen i overensstemmelse med den hidtidige praksis i SP og SAP, hvorefter alene afkastet i indkomståret opgøres på individniveau. SP og SAP vil ikke ændre opgørelsesmetoden, idet brug af værdierne ultimo/primo må antages at give samme resultat.

Den ændrede tidsfrist for opgørelse og indbetaling af skatten i den foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 1, er problematisk, idet værdien af unoterede aktier først fastsættes efter det enkelte selskabs regnskabsaflæggelse. På den baggrund har ATP anmodet om, at den nuværende frist pr. 15. juli for indgivelse af det endelige beskatningsgrundlag fastholdes.

Vedrørende den foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 2, bemærker ATP, at der i forhold til de gældende regler indføres en skærpet frist for SP til at underrette kontohaverne om betalt pensionsafkastskat. Af omkostningseffektiviseringshensyn udsender ATP og SP årligt et fælles såkaldt ”Saminfo-brev” til samtlige medlemmer og kontohavere i ATP og SP - fællesbrevet indeholder årsrelevante oplysninger om såvel ATP som SP. Saminfo-brevet udsendes til op mod 3,2 millioner modtagere, og af kapacitetshensyn hos såvel ATP som Postdanmark spredes udsendelsen over flere måneder. Hertil kommer, at udsendelsen af Saminfo først kan påbegyndes i slutningen af april, da de nødvendige indberetningsoplysninger vedrørende ATP-bidrag for det foregående år først modtages fra SKAT i februar/marts. Af flere grunde vil det således ikke være muligt for at SP at overholde en skærpet tidsfrist for udsendelse af oplysninger på 8 uger regnet fra den 31. marts. På den baggrund har ATP foreslået, at der skabes hjemmel til, at oplysningerne kan gives via ATP's hjemmeside, hvor SP's kontohavere har adgang til at se egne oplysninger om betalt pensionsafkastskat. Hvis adgang til internet ikke haves, kan oplysningerne fås efter begæring.

Vedrørende den foreslåede bestemmelse i § 22  bemærker ATP, at forslaget er en skærpelse af administrativ praksis og vil kræve systemændringer for SP. Den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 4, findes uhensigtsmæssig, idet praksis i dag ikke fungerer på denne måde. ATP er af den opfattelse, at de ændrede regler vil kræve ændring af de aftaler, der er mellem forsikringsselskaberne om overførsel. Reglen i stk. 4 gælder ikke for overførsel til pengeinstitutter. Da SP har fastlagt en ensartet administrativ praksis ved overførsel til både pengeinstitutter og forsikringsselskaber, finder ATP det uhensigtsmæssigt, at der skal administreres efter to forskellige regelsæt. ATP anmoder om, at der sker en samordning på dette punkt. ATP ser gerne, at undtagelsen i den foreslåede § 22, stk. 4, bortfalder. Endelig lægger ATP til grund, at den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 1, 3. pkt., har virkning i enhver overførselssituation til et andet institut for så vidt angår overførsel af SP-indeståender.

Det anføres vedrørende den foreslåede bestemmelse i § 39, stk. 1, at ATP-ordningen er skattepligtig i henhold til lovudkastets § 6. Hverken lovteksten i § 39 eller lovbemærkningerne til de enkelte bestemmelser anfører en begrundelse for, at ATP med forslaget afskæres fra at modtage/modregne uudnyttet, negativ pensionafkastskat, der måtte henstå ved udgangen af indkomståret 2008. På den baggrund har ATP anmodet om, at lovudkastet ændres på dette punkt, sådan at ATP-ordningen som det mindste har adgang til at modregne eventuel uudnyttet, negativ pensionsafkastskat ved udgangen af indkomståret 2008 i de efterfølgende års betaling af pensionsafkastskat. ATP har også anmodet om, at det af lovforslagets bemærkninger klart fremgår, at også SP er omfattet de lempelige regler for behandling af negativ pensionsafkastskat.

Det bemærkes vedrørende den foreslåede bestemmelse i § 41, stk. 7, at SP ikke agter at anvende en eventuel kompensation til lempelse for administrationsomkostningerne; men alene i form af reducerede handelsomkostninger. Administrationsomkostninger trækkes direkte fra depotet, mens handelsomkostningerne indgår som en del af investeringsafkastet.

Den foreslåede bestemmelse i § 41, stk. 14, medfører, at forsikringsselskabet senest 8 uger efter, at told- og skatteforvaltningen har udbetalt kompensationsbeløb, skal underrette den skattepligtige om beløbet. Medlemmerne i ATP har ikke hver især en konto, og derfor kan kompensationsbeløbet ikke udbetales ad denne vej. ATP påtænker derfor at gennemføre udbetalingen via en særlig bonus til medlemmerne, som tilskrives samtidig med tilskrivning af den reelle bonus. Medlemmerne vil blive orienteret via ATP’s hjemmeside – på vanlig vis for så vidt angår den reelle bonus. Tilsvarende vil tilskrivning af kompensation til kontohavere i SP blive oplyst via hjemmesiden.

Det vil i bemærkningerne til lovforslaget blive fremhævet, at skattesatsen for ATP-ordningen i alle tilfælde er 15 pct. af det skattepligtige afkast.

Det vil i bemærkningerne til lovforslaget blive tydeliggjort, at bidrag, der indbetales efter den 1. januar 2008, omfattes af reglerne om beskatning på institutniveau.

Det vil i bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i pensionsafkastbeskatningsloven § 4 blive fremhævet, at SAP ikke er omfattet af bestemmelsen, men derimod af den foreslåede bestemmelse i § 5 i indbetalingsperioden og den foreslåede § 6 i udbetalingsperioden.

Der er i lovforslaget indsat regler om fastsættelsen af indgangsværdier for fast ejendom. Det foreslås, at indgangsværdien for fast ejendom fastsættes som handelsværdien ud fra det princip, der anvendes i den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 3. Efter denne betragtes et aktiv, der tidligere har været skattefrit, som anskaffet for handelsværdien ved begyndelsen af det indkomstår, hvor skattepligten indtræder. Der skal fastsættes indgangsværdier på det tidspunkt, hvor fast ejendom bliver skattepligtigt efter pensionsafkastbeskatningsloven, dvs. fra og med indkomståret 2008.

Der henvises til bemærkningerne til høringssvaret til F&P.

Efter § 5 opgøres beskatningsgrundlaget ordninger i SP og SAP som forskellen mellem på den ene side værdien af indeståendet ved indkomstårets udgang med tillæg af udbetalinger i årets løb og på den anden side værdien af indeståendet ved indkomstårets begyndelse med tillæg af indbetalinger i årets løb. Opgørelse af beskatningsgrundlaget på en anden måde end anført vil ikke være i overensstemmelse med ordlyden af bestemmelsen.

Forslaget udgør en forenkling og lempelse. Efter gældende regler skal pensionsinstitutterne, herunder ATP, opgøre og betale foreløbig PAL -skat den 15. december i indkomståret  med endelig afregning af PAL-skat den 15. juli i året efter. Der beregnes renter af forskellen mellem den foreløbige skat og den endelige skat. Med  forslaget sker der en forenkling, idet PAL-skatten fremover skal opgøres og betales i én omgang. Endvidere  sker der en lempelse, idet selskaberne ikke længere skal betale  foreløbig PAL-skat allerede den 15. december i indkomståret. Det er rigtigt, at værdien af unoterede aktier kan først fastsættes ved regnskabsaflæggelsen for det pågældende selskab. Forslaget om indgivelse af opgørelse og indbetaling af PAL-skat pr.31. marts 2007 kan dermed føre til, at det for nogle selskaber, der ikke er noterede, kan blive behov for at fremrykke regnskabsaflæggelsen i forhold til i dag. Skatteministeriet kan ikke imødekomme forslaget om udskydelse af opgørelsen af beskatningsgrundlaget, idet udskydelsen vil indebære et provenutab.

Der vil i lovforslaget blive skabt hjemmel til, at oplysningerne kan gives via ATP's hjemmeside, hvor SP's kontohavere har adgang til at se egne oplysninger om betalt pensionsafkastskat. Kontohavere der ikke har adgang til internettet kan  begære oplysningerne hos ATP.

Skatteministeriet har noteret sig, at forslaget vil kræve systemændring for SP.

Det er under overvejelse, om der er behov for at ændre § 22.

Det vil blive tydeliggjort, at ATP har adgang til at modregne eventuel uudnyttet, negativ pensionafkastskat, bortset fra negativ skat vedrørende SP, som vil blive udbetalt, jf. § 39, stk. 1, ved udgangen af indkomståret 2008 i de efterfølgende års betaling af pensionsafkastskat.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 41, stk. 7, skal kompensationsbeløb for ophævelsen af de hidtil skattefritagne indeksobligationer, der ligger til dækning for de samlede SP-konti, udbetales til penge- eller pensionsinstituttet, der skal overføre beløbet direkte til de pensionsberettigedes depoter.

Skatteministeriet kan ikke se, at ATP´s bemærkninger om administrationsomkostninger og handelsomkostninger er relevante i forbindelse med den foreslåede bestemmelse i § 41, stk. 7.

Skatteministeriet har ikke umiddelbart bemærkninger til den af ATP valgte fremgangsmåde.

Danica Pension, SEB Pension, Alm. Brand, Topdanmark og Nordea Liv & Pension

Selskaberne gør opmærksom på, at de finder, at det udsendte udkast til lovforslag er klart konkurrenceforvridende i forhold til de skitserede regler for beskatning af ufordelte kollektive særlige bonushensættelser.

Selskaber/Pensionskasser, der anvender det nævnte kapitalelement, hvor beskatning af afkast først finder sted ved tilskrivning til kundens konto, vil kunne opnå en uforholdsmæssig gunstig skattemæssig status i forhold til øvrige selskaber, herunder private kommercielle pensionsselskaber, hvor afkast af egenkapital løbende beskattes med 25 pct.

Videre bør myndighederne være opmærksomme på, at vedtages skatteforslaget som skitseret, vil pensionskasser/arbejdsmarkedspensionsselskaber og lignende selskaber have et kraftigt incitament til at overføre (hele) egenkapitalen – eller som minimum fremtidige overskud – til ufordelte kollektive særlige bonushensættelser, hvorved staten vil gå glip af et betydeligt skatteprovenu mange år frem.

Af lovudkastets overgangsregler § 38 fremgår det, at der beregnes et PAL-aktiv af ufordelte kollektive særlige bonushensættelser. Ved beregningen af dette PAL-aktiv bør det sikres, at henlæggelsen til særlige bonushensættelser reelt er blevet PAL-beskattet, hvilket afhænger af selskabets konkrete PAL- og selskabsskatteforhold. Det bør derfor sikres, at der alene opnås et PAL-aktiv i det omfang, der faktisk er betalt PAL-skat eller mistet lempelse for skattepligtig indkomst og dermed indirekte betalt PAL-skat af de ufordelte kollektive særlige bonushensættelser.

Skatteministeriet har noteret sig, at der kan være et problem med det foreliggende lovudkast i forhold til beskatning af ufordelte kollektive særlige bonushensættelser. Det overvejes, hvordan problemet kan løses.

Danmarks Rederiforening

Danmarks Rederiforening har ingen bemærkninger til lovforslaget.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv har ingen bemærkninger.

Dansk Industri

DI støtter som udgangspunkt et forslag, hvor der indføres mulighed for, at danske pensionsopsparere kan få fradrag for pensionsindbetalinger til en udenlandsk ordning, samt at vandrende arbejdstagere kan fortsætte indbetalingerne til en allerede etableret pensionsordning i udlandet. DI bemærker, at det i alle tilfælde må sikres, at skattereglerne ikke virker forvridende på konkurrencen mellem danske og udenlandske virksomheder, hvorfor skattereglerne skal sikre en egentlig skatteneutralitet. Endvidere må skattereglerne ikke medføre, at incitamentet til at spare op til pension påvirkes i negativ retning. Herudover finder DI, at det i lyset af skattestoppet må sikres, at beskatningen af pensionsopsparinger fastholdes på det nuværende niveau, så ændringerne ikke medfører højere beskatning for enten institutter eller individer, dvs. pensionsopsparerne.  

Ikrafttrædelse

DI bemærker, at omlægningen af PAL-beskatningen synes at medføre så store administrative byrder, at hovedvirkningstidspunktet for eksisterende PAL-skattepligtige selskaber og deres pensionsopsparere bør udskydes. 

Ad. § 2

Bestemmelsen synes at tilgodese de markedsbestemte produkter og udgør dermed en understøttelse af markedsbestemte produkter frem for  produkter med tilknyttede ufordelte bonusreserver, herunder gennemsnitsrenteprodukter med kollektivt bonuspotentiale, der udbydes af eksempelvis arbejdsmarkedsrelaterede pensionsselskaber. DI kan ikke støtte en sådan bestemmelse og henstiller derfor, at arbejdsmarkedsrelaterede pensioner med kollektivt bonuspotentiale sidestilles med privattegnede pensioner og dermed undergives den samme beskatning på 15 pct.

DI lægger til grund, at eksempelvis tilsagnsordninger i firmapensionskasser ikke er omfattet af tillægsskattesatsen og derfor alene skal beskattes med 15 pct. Hvis dette ikke er tilfældet, er der så meget desto mere tale om, at privattegnede pensioner tilgodeses på bekostning af arbejdsmarkedsrelaterede pensioner, og DI henstiller også i dette tilfælde, at tilsagnsordninger i firmapensionskasser sidestilles med privattegnede pensioner og dermed undergives den samme beskatning på 15 pct. 

Medmindre tillægsskatten helt frafaldes, ønsker DI en uddybende forklaring på, hvorfor tillægsskatten for forsikringer med ret til rentebonus, herunder gennemsnitsrenteprodukter, er fastsat til netop 1,5 pct. over den normale sats.  Hvis bestemmelsen fastholdes, bør konsekvenserne heraf begrænses til kun at have virkning for pensionsaftaler, der indgås fra og med lovens hovedvirkningstidspunkt for danske pensionsaftaler mv., dvs. den 1. januar 2009, medmindre dette tidspunkt udskydes. Alternativt kunne virkningstidspunktet af den differentierede beskatning være fra lovforslagets fremsættelse, så allerede indgåede aftaler ikke påvirkes.

Ad. § 7 – egenkapitalbeskatning af pensionskasser mv.

DI ønsker bekræftet, at overførsler til syge- og ulykkesforsikringer kan fradrages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget, idet disse er at betragte som hensættelser til dækning af forpligtelser over for de pensionsberettigede.

Ad. §§ 37 og 38 – overgangsregel om  PAL-aktiv til forhindring af dobbeltbeskatning af ufordelte reserver

DI støtter disse overgangsregler, men ønsker bekræftet, at ”livsforsikringsselskaber” i lovforslagets § 37, stk. 1, også omfatter skattepligtige omfattet af § 1, stk. 2, nr. 7 i lovforslaget, dvs. arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsselskaber. Disse bør også være omfattet.

Endvidere bedes redegjort for indholdet af betegnelserne ”kollektive særlige bonushensættelser” og ”individuelle bonushensættelser”, da disse ikke genfindes i FIL-terminologien. 

Ad. § 41 – kompensation for ophævelse af skattefritagelse for indeksobligationer

DI støtter, at der indføres en ordning til kompensation vedrørende beskatningen af indeksobligationer. DI finder, det også bør overvejes ligeledes at indføre en ordning til kompensation for ændringerne vedrørende de afgiftsfri ejendomme.

DI kan imidlertid ikke umiddelbart støtte den foreslåede ordning, da administrationen af ordningen indebærer væsentlige administrative byrder for virksomhederne. For visse pensionsudbydere vil ordningen således medføre, at der skal oprettes særlige pensionskonti efter såvel stk. 3 som 4. Udover dette skal indeståendet på hver enkelt særlig pensionskonto deles op i tre underkonti, der svarer til de forskellige skattekoder, således at indeståendet kan opdeles på beløb, der beskattes personlig indkomst, beløb, der pålægges 40 pct. afgift, og beløb, der er skattefri. Samlet set kan der således skulle ske en opdeling på først to konti, hvorefter hver af disse konti skal opdeles i tre konti.

DI opfordrer til, at det overvejes at udarbejde et forslag til en ny ordning, der bygger på andre og mere enkle principper. Endelig finder DI den foreslåede bagatelgrænse på 1.000 kr. for lav. I stedet bør bagatelgrænsen fra PBL på 9.200 kr. (2007-niveau) anvendes også i denne sammenhæng. 

Omlægningen af pensionsbeskatningen i lovforslaget om pensionsafkastbeskatning og i forslag til lov om ændring af lov om beskatningen af pensionsordninger mv. og forskellige andre love (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) ændrer ikke grundlæggende pÃ¥, beskatningsgrundlaget af pensionsafkastskatten,  beskatningen ved ind- og udbetaling, eller institutternes egen beskatning. Lovforslagene sikrer til gengæld, at Danmark kan bevare dette enestÃ¥ende pensionssystem intakt samt den fulde beskatningsret hertil, bl.a. ogsÃ¥ mht. vandrende arbejdstagere mv. I forhold til skattestoppet bemærkes det i øvrigt, at det følger af skattestoppets overordnede principper, at hvis Danmark bliver nødt til at sænke en skat eller afgift som følge af EU-beslutninger eller internationale aftaler, kan mindreprovenuet kompenseres gennem forhøjelser af andre skatter eller afgifter. Det forudsættes, at en sÃ¥dan omlægning er provenuneutral.

Ikrafttrædelse

Se kommentaren til F&P.

Ad. § 2

Der henvises til bemærkninger til F&P om tillægget på 1,5 pct.

Da tilsagnsordninger typisk ikke vil have ret til bonus, beskattes disse alene med 15 pct.

Hvis virkningen først skulle gælde for aftaler indgået efter lovforslaget, ville hidtidige ordninger med ret til rentebonus få en konkurrencefordel i forhold til opsparingsordninger mv. Tillægget til satsen skal derfor gælde for alle, uanset oprettelsestidspunkt.

Ad. § 7 – egenkapitalbeskatning af pensionskasser mv.

Der henvises til bemærkningerne til FSR.

Ad. §§ 37 og 38 – overgangsregel om  PAL-aktiv til forhindring af dobbeltbeskatning af ufordelte reserver

Det kan bekræftes.

I henhold til §§ 134 og 138 i lov om finansiel virksomhed gælder der blandt andet for særlige bonushensættelser (type A og B), at de er knyttet til forsikringerne individuelt eller kollektivt på en sådan måde, at den enkelte forsikrings andel med tilhørende afkast til enhver tid kan beregnes. Den individuelle og den forholdsmæssige kollektive andel kan medtages ved opsigelse af forsikringen og skal medgå fuldt ud ved beregning af tilbagekøbsværdier og ved overførsler fra et selskab til et andet ved jobskifte.

Ad. § 41 – kompensation for ophævelse af skattefritagelse for indeksobligationer

Se kommentaren til F&P. 

Se bemærkningerne til F&P, hvor det fremgår, at det overvejes om det er muligt at lempe bestemmelsen på enkelte punkter. I den forbindelse vil bagatelgrænsen også blive overvejet.

Deloitte (på vegne af Henton Back Office A/S)

Det er Henton Back Office A/S' opfattelse, at den nuværende praksis for fradragsret efter den gældende § 5 a er for snæver, og selskabet ønsker derfor fradragsretten udvidet til også at omfatte omkostninger, der er afholdt af pensionsopsparerens depot til rådgivningsfirmaer inden for den finansielle sektor, der ikke er fondsmæglerselskaber.

 

Den nuværende praksis ses som en garanti for kontohavernes/forsikringstagernes sikkerhed for, at der er tale om et rådgivningsfirma, der i vid udstrækning skal leve op til samme krav fra Finanstilsynet, der stilles til pengeinstitutter. Skatteministeriet anser det derfor ikke for at være nødvendigt at ændre den nuværende praksis.

Finansforbundet

Set i lyset af EF-Domstolens dom i januar 2007 var det nødvendigt at ændre den danske pensionsbeskatningslov, og dermed finder Finansforbundet hensigten med lovændringen positiv.

Såfremt virksomhederne ikke kompenseres for de store systemmæssige ændringer og administrative byrder, vil disse have negativ effekt for den enkelte virksomheds konkurrenceevne og betyde mindre pensionsafkast til den enkelte opsparer. Det er stik mod hensigten af lovforslaget. Derfor bør selskaberne kompenseres for de systemmæssige ændringer, som forslagene medfører.

Det er uklart for Finansforbundet, hvilke sanktionsmuligheder den danske stat/skattemyndighederne vil få over for et udenlandsk selskab, der ikke overholder sine forpligtelser vedrørende indeholdelse af afgifter efter PBL og PAL. Overholder det udenlandske selskab ikke sine forpligtelser, kan kravet jo blive forsøgt inddrevet hos pensionsopspareren, hvilket Finansforbundet ikke kan tilslutte sig. 

Finansforbundet anfører, at det ingen mening giver, at kollektive pensionsordninger – som ikke kan flyttes individuelt – berøres af omlægningen af beskatningen fra institut- til individniveau. Det bør derfor overvejes at undtage netop disse kollektive ordninger fra loven.  

To skattesatser

Finansforbundet anfører, at det ikke fremgår klart af lovforslaget, hvordan Skatteministeriet har beregnet de to satser og den nødvendige forskel mellem satserne, således at man sikrer en neutraliseret rentefordel ved skatteudskydelsen. Finansforbundet finder det vigtigt, at udregningen begrundes, og at satserne, senest ét år efter lovens ikrafttræden, dels regnes efter dels genovervejes i samarbejde med branchen. Denne opgave kunne man overveje at lægge i Penge- og Pensionspanelet, der vil blive nedsat af økonomi- og erhvervsministeren.

Ophævelse af skattefrihed for indeksobligationer  

Finansforbundet vurderer, at ophævelsen af skattefriheden for visse indeksobligationer og ejendomme vil få negative konsekvenser for pensionsudbyderne, og dermed også for den enkelte pensionsopsparer. Det begrundes med, at der reelt er tale om, at der indføres en afgift på investeringstyper med meget lang investeringshorisont, som før var skattefrit. Finansforbundet anfører, at lovændringen vil have en dobbelt negativ effekt. Dels vil ændringen ramme en række pensionsselskaber, og hermed deres kunder, med store beløb investeret i indeksobligationer, dels har en række andre selskaber ikke indeksobligationer, og rammes dermed ikke af lovforslaget. Forslaget vil således ramme konkrete virksomheder dobbelt, ramme branchen skævt og dermed virke konkurrenceforvridende. Den enkelte pensionsopsparer rammes negativt på en helt vilkårlig måde, afhængigt af selskabets beholdning af indeksobligationer. Såfremt forslaget videreføres bør det ikke gælde allerede foretagne investeringer i disse investeringstyper. 

Se kommentaren til Akademikernes Centralorganisation.

Se kommentaren til Akademikernes Centralorganisation.

I øvrigt bemærkes, at afkastskattepligten påhviler pensionsopspareren, hvorfor det ikke forekommer unaturligt, at evt. skattekrav søges opkrævet hos denne.

Se kommentaren til AErådet. I øvrigt bemærkes, at nok kan kollektive pensionsordninger ikke flyttes individuelt, men den enkelte pensionsopsparer kan godt foretage ekstra indskud på ordningen.

To skattesatser

Der henvises til bemærkninger til F&P om tillægget på 1,5 pct.

Ophævelse af skattefrihed for indeksobligationer

Da pensionsafkastskatten omlægges til individniveau, hvor skatten beregnes af det beløb, der tilskrives opsparerens depot, og ikke som hidtil af et afkast knyttet til et bestemt aktiv, vil de nuværende skattefritagelser for afkast af indeksobligationer og ejendomme ikke kunne opretholdes i den nuværende form. Skattefritagelserne foreslås derfor ophævet. Med hensyn til ophævelsen af skattefritagelsen for indeksobligationer indeholder lovforslaget en kompensationsordning. Med hensyn til en kompensation/videreførelse af skattefrihed vedrørende ejendomme henvises til kommentaren til F&P.

Finansrådet

Finansrådet ser generelt positivt på lovforslagene, der åbner for konkurrence på det danske pensionsmarked.

Ad. § 19 -lempelse

Finansrådet bemærker, at forslagets § 19 indebærer en skærpelse for opsparing i puljeordninger, idet den hidtidige lempelsesmulighed i den gældende § 19, stk. 5 ophæves. Pengeinstituttet, som ejer de bagvedliggende værdipapirer, kan heller ikke opnå lempelse på grund af reglen i selskabsskattelovens § 13 B. Denne skærpelse forekommer ikke nødvendig henset til formålet med lovforslagene. Finansrådet finder, at § 19, stk. 5, bør videreføres. Alternativt kan afkastet fra udenlandske værdipapirer medregnes i PAL-grundlaget efter fradrag af udenlandsk rente- eller udbytteskat, hvorved noget af dobbeltbeskatningen forhindres.

Ad. §§ 20 og 22- ændret afregningstidspunkt

Finansrådet har forståelse for, at det vil gøre det nemmere og mere overskueligt for udenlandske selskaber, hvis beregningen af PAL-skatten sker for perioden 1/1-31/12. Finansrådet skal dog påpege, at det skaber ulige vilkår på pensionsmarkedet i og med, at pengeinstitutter skal afregne PAL-skat d. 15. januar, mens forsikringsselskaber får lov til at "låne" PAL-skatten yderligere 2,5 måned. Der bør være lige vilkår for alle aktører på pensionsmarkedet, hvorfor Finansrådet foreslår, at alle pensionsinstitutter har afregningsdato d. 31. marts.

Ad. § 21, stk. 2 -overtræksrente

Finansrådet frygter, at der vil opstå endnu flere tilfælde, hvor pensionskunder spekulerer i ikke at have tilstrækkelige kontanter på kontoen til at betale PAL-skatten. Det er nærliggende at tro, at der vil opstå endnu flere tilfælde som nedenstående:

Inden 8/1, hvor pengeinstitutterne hæver PAL-skatten, vælger pensionskunden at sætte alle sine pensionsmidler i værdipapirer, således at den 8/1 er der ingen midler til at betale PAL-skatten, og pengeinstituttet må lægge pengene ud for kunden, ved at lade kontoen gå i minus. Kunden har nu et overtræk på sin pensionskonto. For at have dette overtræk betaler kunden en overtræksrente. Normalt vil en sådan overtræksrente være aftalt mellem kunden og pengeinstituttet men ikke i dette tilfælde. Efter den gældende § 21, stk. 2, skal kundens overtræk forrentes med kontoens gældende indlånssats. Normalt når man låner penge i pengeinstitutter, sker det til pengeinstituttets udlånsrente eller til en rente aftalt mellem parterne efter det alm. aftaleprincip, og ikke efter en rente fastsat ved lov. Finansrådet finder det urimeligt, at pengeinstitutternes udlånsrente for kunder, hvis pensionskonto går i minus, er en lav overtræksrente fastsat ved lov. Finansrådet har svært ved at forstå Skatteministeriets ønske om at ophæve det almindelige aftaleretslige princip om, at renten for lån optaget i pengeinstitutter aftales mellem kunden og pengeinstituttet. Finansrådet mener, at lån til kunder bør ske på markedsvilkår og foreslår en løsning, hvor kunden, efter at være blevet orienteret om overtrækket på sin pensionskonto, har en uge til at få det bragt ud af verden, før der skal betales renter af overtrækket. Finansrådet mener, at dette vil sikre en rimeligt beskyttelse af pensionskunderne.

Overflytning af pensionsordninger mellem forsikringsselskaber og pengeinstitutter

Finansrådet ser gerne, at man kan overflytte pensionsordninger mellem forsikringsselskaber og pengeinstitutter uden pligt til at lave en PAL-skatteberegning, når nu ordninger i både forsikringsselskaber og pengeinstitutter beregnes på individniveau.

§ 30, stk. 2 -tilbagesøgning

Finansrådet har forståelse for, at lovforslaget kan give administrative besparelser for SKAT, hvis der ikke skal ske tilbagesøgning af for meget betalt PAL-skat ved fraflytning fra Danmark, men hvis det medfører, at den administrative byrde bliver lagt over på pengeinstitutterne, som så skal kontrollere kundernes skattepligt, finder Finansrådet forslaget uhensigtsmæssigt.

Administrative byrder forbundet med skatteopkrævning bør som udgangspunkt ligge hos skattemyndighederne og skattesubjektet og ikke hos andre private aktører. Pengeinstitutterne kan ikke kontrollere eller være ansvarlige for, hvornår pensionskunderne opfylder kriterierne for fuld skattepligt.

Regeringen har en målsætning om ikke at pålægge erhvervslivet yderligere byrder, og Finansrådet håber, at dette vil blive inddraget i overvejelserne ved udarbejdelsen af reglerne om ophør af skattepligten.

Finansrådet ser helst, at man fortsætter med den nuværende ordning, hvor alle ordninger beskattes med pct. og kunderne selv skal tilbagesøge beløbene. Incitamentet for kunderne til at oplyse SKAT om, at de er fraflyttet og skal have tilbagebetalt skat, må alt andet lige være større end incitamentet til at fortælle pengeinstitutterne, at de nu er blevet skattepligtige til Danmark igen og derfor skal genoptage PAL-skattebetalingen.

Hvis ordningen med ophør af skattepligt og betaling af PAL-skat bliver gennemført, forudsætter Finansrådet, at det må påhvile SKAT at give pensionsinstitutterne besked om, hvorvidt der skal betales PAL-skat eller ej på den enkelte kundes pensionsordninger.

 

§ 41 "Indeksobligationer"

Finansrådet er tilfreds med, at der er fundet en kompensationsordning for indeksobligationer men forudser, at det vil være forbundet med væsentlige administrative byrder for pengeinstitutterne at administrere kompensationsordningen. Når pengeinstitutterne har fået et større overblik over de administrative udfordringer, vender Finansrådet tilbage med en udmelding til Skatteministeriet. Finansrådet håber på velvillighed fra Skattemyndighederne i administrationen af ordningen.

Redaktionelle ændringer  

Finansrådet foreslår, at man i ovenstående bestemmelser bytter § 15 C ud med § 15 B. Herved bliver sportspensioner omfattet. § 15 C ordninger vil være omfattet allerede, fordi de også kan klassificeres som en ratepension, sportspension mv. Foruden § 14, stk. 7, gør det samme sig gældende for § 15, stk. 6, § 21, stk. 1, og § 22, stk. 2.

Finansrådet anfører, at ordet pensionsinstitut normalt bruges normalt om alle aktører, der  udbyder pensionsordninger. Finansrådet forslår, at man bibeholder denne definition af ordet og derfor erstatter ordet pensionsinstitut med forsikringsselskab i § 22, stk. 4.     

 

Ad. § 19 -lempelse

Den særlige lempelsesbestemmelse for puljedeltagere i pengeinstitutter i den gældende § 19, stk. 5, videreføres efter forslaget ikke, hvilket som anført af Finansrådet, indebærer en skærpelse for pengeinstitutternes puljeordninger. Efter lovforslaget lempes alene for juridisk dobbeltbeskatning, dvs. hvor samme indkomst  beskattes to gange hos den samme skattepligtige, modsat økonomisk dobbeltbeskatning, hvor samme indkomst beskattes to gange hos to forskellige skattepligtige. Det gælder alle pensionsopsparere, såvel i pengeinstitutter som pensionskasser mv. Der sker således ligebehandling efter lovforslaget, idet Skatteministeriet er enig i, at beskatningsgrundlaget for puljedeltagere skal være den tilskrevne rente efter fradrag af udenlandsk rente - og udbytteskat. Lovforslaget vil blive justeret i overensstemmelse hermed.  

Ad. §§ 20 og 22- ændret afregningstidspunkt

For livsforsikringsselskaber, pensionskasser mv. indebærer omlægningen af pensionsafkastskattepligten fra institut- til individniveau meget store  administrative ændringer. I modsætning til pengeinstitutter har livsforsikringsselskaber mv. ikke mulighed for at opgøre beskatningsgrundlaget og afregne PAL-skatten før den 31. marts efter indkomstårets udløb. Det er

derfor fundet mest hensigtsmæssigt at give disse selskaber frist til den 31. marts, hvilket i forhold til gældende regler indebærer en forkortelse af perioden til at foretage skatteopgørelsen på 3,5 måneder for disse selskaber. Disse forhold gør sig ikke gældende for pengeinstitutter, der efter såvel gældende regler som efter forslaget har 15 dage til at foretage skatteopgørelsen og afregne skatten.

Ad. § 21, stk. 2 -overtræksrente

Skatteministeriet har noteret sig Finansrådets forslag, der vil blive overvejet nærmere.

Overflytning af pensionsordninger mellem forsikringsselskaber og pengeinstitutter

Det er nødvendigt, at der foretages en endelig PAL-opgørelse ved flytning af ordninger mellem et forsikringsselskab og et pengeinstitut, da opgørelsesmetoderne er forskellige. 

§ 30, stk. 2 -tilbagesøgning

Penge- og pensionsinstitutterne skal ikke kontrollere kundernes skattepligt. I lovforslagets § 30, stk. 2, er der hjemmel til, at SKAT kan fastsætte regler om, at der ikke skal indbetales pensionsafkastskat for pensionsberettigede, der ikke er fuldt skattepligtige til Danmark. Hensigten med bestemmelsen er, at sådanne pensionsopsparere, der ikke er pensionsafkastskattepligtige, under visse betingelser kan få SKATs godkendelse af, at pensionsinstituttet undlader at trække pensionsafkastskatten. Det fremgår således af lovforslaget, at pensionsinstituttet skal beregne, indeholde og indbetale pensionsafkastskatten for alle dets pensionsopsparere, men at pensionsinstituttet mod forevisning af en ”trækfritagelse” skal undlade at indeholde og indbetale pensionsafkastskatten for den pågældende pensionsopsparer.

§  41 "Indeksobligationer"

Se kommentaren til F&Ps bemærkninger.

Redaktionelle ændringer  

Skatteministeriet er enig. De nævnte bestemmelser i lovforslaget samt § 15, stk.1, hvor det samme gør sig gældende, er blevet rettet.

Lovforslaget anvender betegnelsen "forsikringsselskaber mv." om pensionsudbydere, der udbyder ordninger omfattet af § 1, stk. 1 (dvs. inkl. pengeinstitutter). "Pensionsinstittutter" anvendes om alle forsikringsselskaber mv. undtagen pengeinstitutter, hvilket svarer til terminologien i lov nr. 1181 af 12. december 2005.   

 

Foreningen Danske Revisorer

Foreningen Danske Revisorer har ikke bemærkninger.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

FSR beder Skatteministeriet erindre at lovene for fremtiden også skal kunne benyttes af udenlandske selskaber, der tilbyder pensionsordningerne til personer, der er underlagt dansk skattepligt. Det er derfor vigtigt at det i videst muligt omfang sikres, at samtlige regler anføres i lovens tekst og ikke kun i lovbemærkningerne, således at de udenlandske udbydere har bedre mulighed for at forstå lovene, til trods at det retssystem de er underlagt i det pågældende land, ikke i samme grad som i Danmark benytter sig af lovgivning gennem lovbemærkningerne.

Det er FSR's opfattelse, at lovforslaget i flere tilfælde mangler omtale af, hvilke regler, der erstatter (evt. ophæver) de eksisterende regler i pensionsafkastbeskatningsloven. Det er således vanskeligt at vurdere effekten af lovforslaget. Følgende eksempel kan nævnes:

1.  PAL § 2, stk. 3, nr. 7 – 10 (friholdelse af afkast af visse faste ejendomme)

2.  PAL § 7 (friholdelsesbrøk)

3.  PAL § 15 (afkast, der hidrører fra ordninger omfattet af PBL §§ 53 A og 53 B samt visse syge- ulykkesforsikringer og livsforsikringer)

4.  PAL § 16 (livrenter uden ret til bonus)

Ophævelse af skattefritagelse for fast ejendom 

FSR finder det problematisk, at fritagelserne for afkast af visse faste ejendomme fjernes uden hverken forklaring eller kompensation, særligt når henses til, at der gives kompensation vedrørende delvis skattefrie indeksobligationer. En opgørelse over placeringen af de omhandlede ejendomme viser, at det i væsentligt omfang er de offentligt ansatte - sygeplejersker, sygehjælpere, portører, magistre m.fl., der rammes af en ophævelse af den hidtidige skattefritagelse.

§ 7 - egenkapitalbeskatning af pensionskasser

FSR bemærker, at pensionskasser, der efter forslaget skal medregne alle former for formueafkast og som får fradrag for beløb, der hensættes til dækning af forpligtelser over for de pensionsberettigede omfattet af PBL § 1, stk. 1, jf. forslagets § 7, tilsyneladende ikke længere kan friholde afkast fra § 53 A og § 53 B-ordninger mv., jf. §§ 15 og 16 i den gældende PAL. Med lovforslagets nuværende udformning vil pensionskasserne derfor blive udsat for en skærpet beskatning i forhold til de gældende regler.  Der mangler efter FSR's opfattelse en passus i § 7, stk. 2, om at pensionskasser har fradrag for den del af afkastet, der kan henføres til ordninger, omfattet af §§ 53 A og 53 B. Således som bestemmelsen er formuleret, vil pensionskasserne blive hårdere beskattet, end det er tilfældet efter de gældende regler. Tilsvarende gælder for afkast af gruppelivsordninger mv., jf. PAL § 15. FSR skal henstille, at lovforslaget ændres, således at en skærpet beskatning undgås.

FSR skal anmode Skatteministeriet om, at præcisere, at egenkapitalens dækning af investeringstab på medlemmernes investeringsaktiver, som ikke kan dækkes af en eventuel kollektiv bonus eller bonuspotentiale på fripoliceydelser, sidestilles med direkte udbetalinger fra egenkapitalen.

Pensionskasser m.fl. har efter det foreliggende udkast fortsat ikke fradrag for visse koncerninterne kurstab. På medlems-niveau (depotopgørelsen) skal alle renter dog medregnes, hvilket indebærer en asymmetrisk beskatning. Denne asymmetri i skattereglerne kan efter FSRs opfattelse udlignes ved, at der ved opgørelsen af det skattepligtige formuekast for egenkapitalen alene sker begrænsning med en forholdsmæssig andel, svarende til egenkapitalens resultat af de pågældende transaktioner.

Dokumentationskrav for ophør og indtræden af skattepligt

FSR bemærker, at skattepligten kun påhviler personer, der er fuldt skattepligtige her til landet. Dette indebærer så vidt ses, at der ikke længere skal ske PAL-beskatning af afkast på ordninger, tilhørende personer, der vælger at ophæve skattepligten her til landet. I denne forbindelse skal FSR bede oplyst, hvilke dokumentationskrav der skal foreligge opfyldt, for at skattepligten kan anses for ophørt, respektive indtrådt, med deraf følgende konsekvenser for PAL-skattepligten.

Beskatning af ordninger i tilsagnskasser

Alle pensionskasser er efter lovforslagets § 4 omfattet af pligten til at opgøre depotregnskab for de pensionsberettigede.  Specielt for sÃ¥ vidt angÃ¥r de sÃ¥kaldte tilsagnskasser, dvs. pensionskasser hvor medlemmerne har ret til en bestemt ydelse ved pensionering, f.eks. 60 pct.  af lønnen ved pensionering, kan der efter FSRs opfattelse være tvivl om, hvorvidt depotordningen kan fungere under de beskrevne regler. I tilsagnskasserne er medlemmernes pensionstilsagn ikke afhængig af Ã¥rets afkast mv., men derimod af de forpligtelser (tilsagn), som kassen har pÃ¥taget sig. Er der f.eks. i Ã¥rets løb sket betydelige lønstigninger hos medlemmerne, og kan de heraf flydende merforpligtelser ikke rummes inden for kassens resultat (Ã¥rets afkast, indbetalinger mv.), udlignes de yderligere forpligtelser ved, at arbejdsgiveren indbetaler yderligere midler til dækning af forpligtelserne. Tilsagnskasser har sÃ¥ledes ikke for at kunne administrere pensionsordningerne behov for en individualisering af pensionsforpligtelserne. Lovforslagets krav om depotregnskab vil derfor pÃ¥føre de mange - ofte meget smÃ¥ - firmapensionskasser et betydeligt administrativt merarbejde. FSR skal henstille til Skatteministeriet at overveje, hvorvidt der eventuelt skal indføres særregler for de omhandlede tilsagnskasser, eller om depotordningen kan modificeres, sÃ¥ den vil kunne fungere tilfredsstillende ogsÃ¥ for sÃ¥danne ordninger.

Begrebet formueafkast

Efter FSRs opfattelse bør begrebet "formueafkast" defineres nærmere, gerne ved en oplistning, for så vidt angår de forskellige ordninger, dvs. henholdsvis 1) individuelle ordninger (bankordninger), 2) ATP, LD mv. og 3) afkast af egenkapitalen.

Specielt hvad angår depotordninger kan man - i overensstemmelse med lovens navn - med fordel anvende ordet ”Pensionsafkast” i stedet for de i loven anvendte begreber ”det skattepligtige afkast” og ”beskatningsgrundlaget”, hvilket er reminiscenser fra den nugældende pensionsafkastbeskatningslov. Ved overførsel af skattepligten til depotopgørelsen er der - for så vidt angår ordninger i pensionskasser og livsforsikringsselskaber - tale om et afkast af et aftalebaseret krav mod selskabet på en pensionsydelse – et pensionsafkast. Afkastet kan ikke nødvendigvis umiddelbart relateres til afkastet på de underliggende aktiver (pensionskassens aktiver).

Det bemærkes yderligere, at de udenlandske pensionsinstitutter, der fremadrettet skal administrere pensionsordninger inden for rammerne efter pensionsafkastbeskatningsloven, typisk mangler den fornødne baggrund for at fortolke begrebet "formueafkast" mv. Det skal desuden tages i betragtning, at der i udlandet forekommer typer af investerings-aktiver, som klart afviger fra, hvad der kendes i Danmark. Dette gælder f.eks. for aktiver, der bedst kan karakteriseres som en "hybrid" mellem to eller flere typer af investeringsaktiver, som allerede kendes her i landet.

Indeksobligationer

FSR kan tilslutte sig, at der ydes de pensionsberettigede kompensation for de forventede tab, således som det er tilfældet for indeksobligationer. Det bør dog overvejes, om ikke indførelsen af kompensationsordningen i lovforslagets § 41 overflødiggør bestemmelsen i forslagets § 40.

Fast ejendom

For så vidt angår ophævelsen af skattefrihed for afkast af visse hidtil fritagne ejendomme foreslås der ingen kompensation.

FSR finder det uheldigt, at Skatteministeriet ikke nærmere begrunder ophævelsen af fritagelsen eller den forskelsbehandling, der foreslås for indeksobligationer og fast ejendom. Det afsnit, der er medtaget i lovforslagets afsnit om de økonomiske konsekvenser, synes efter FSRs opfattelse helt utilstrækkeligt. FSR anfører, at dette i  relation til skattestoppet fremstår som en uomtalt skærpelse af beskatningen af de relevante pensionsordninger, og bemærker, at fritagelsen hidtil er blevet respekteret på linie med respekten for fritagelsen af midler opsparet før 1982, der videreføres i nærværende lovforslag. FSR anfører, at de fritagne ejendomme er erhvervet under denne forudsætning og som tidligere set i forbindelse med diverse omlægninger af pensionsafkastbeskatningen har Folketinget konsekvent lagt dette til grund i lovgivningen. 

Efter FSRs opfattelse er der ingen reel begrundelse for at undlade at give ejendomsinvestorerne kompensation – hverken administrative eller andre begrundelser, f.eks. burde der kunne findes en passende formel for at yde en sådan kompensation. FSR skal derfor henstille, at pensionskunderne ydes en kompensation, svarende til kompensationen for ophævelse af skattefritagelse af afkast af indeksobligationer. Det kan i denne forbindelse overvejes, hvorvidt indbetaling af kompensation på den pensionsberettigedes depot er at foretrække frem for administration af særskilte konti.

Depotopgørelse, dokumentation mv.

Som FSR forstår reglerne, er det en forudsætning for beskatning af de pensionsberettigedes ordninger, at disse kan siges at have et depot. FSR finder, at afgrænsningen af de omfattede ordninger ikke fremgår med tilstrækkelig tydelighed, og anbefaler, at det præciseres/eksemplificeres, hvilke ordninger der må anses for at have et depot, alternativt anses for omfattet af PAL-skattepligten.

Efter § 4, stk. 3, nr. 4 tillægges depotet (ultimo) betaling af omkostninger eller gebyrer ved den løbende administration af forsikringen eller genkøb af denne. FSR beder ministeriet om at oplyse, hvordan bestemmelsen fortolkes i relation til gebyrer ved køb/salg af investeringsbeviser i Unit Link-ordninger.

Ifølge § 4, stk. 3, nr. 5 kan ultimodepotet nedsættes med en bonus, der kan henføres til andre kilder end merafkast af livsforsikringsselskabets mv. investeringsaktivitet i forhold til, hvad der er forudsat i det tekniske grundlag (rentebonus). Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at ultimodepotet kan nedsættes, hvis det kan dokumenteres, at bonus skyldes overskud på rente- og risikoelementerne. Desuden anføres, at dokumentation kan ske efter samme opdeling/beregning som ved den ansvarshavende aktuars beregning. FSR finder, at ordet ”kan” kan fortolkes som udtryk for, at forsikringsselskaberne også kan undlade at korrigere anden bonus end rentebonus, og beder skatteministeren tage stilling til denne fortolkning.

Det er desuden FSRs opfattelse, at problematikken omkring den fornødne dokumentation bør uddybes, idet den eksisterende formulering åbner op for skattesager omkring forståelsen af dokumentationskravet og selskaberne har klart behov for en tydeliggørelse af de kriterier, der skal være opfyldt, for at selskaberne har opfyldt dokumentationskravet. Kravet om klarhed kan efter FSRs opfattelse opnås gennem en uddybning af bemærkningerne til lovforslaget. Der bør efter FSRs opfattelse optages bemærkninger om, at kravet om dokumentation som udgangspunkt altid er opfyldt, når opdeling/beregning er sket efter samme opdeling som den aktuarmæssige – altså en slags bevisbyrderegel. Under alle omstændigheder forudsætter FSR, at der meget hurtigt efter lovens vedtagelse udsendes en bekendtgørelse om, hvorledes dokumentationen kan opfyldes.

Definition af forsikringer med ret til rentebonus

Den nuværende skattesats på 15 pct. bevares som udgangspunkt. Dog indføres der en ekstraskat på 1,5 procentpoint for så vidt angår forsikringer med ret til rentebonus. Baggrunden for den særlige skattesats er i lovforslaget illustreret med eksempler. FSR går i denne forbindelse ud fra, at kriteriet " ... forsikringer med ret til rentebonus ..." er tilstrækkeligt klart defineret – eksempelvis også for så vidt angår tilsagnskasserne. Hvis dette ikke er tilfældet, bør der ske en nærmere præcisering heraf.

Negativ skat

Af lovudkastet fremgår det, at det ikke er muligt at foretage modregning af negativ skat mellem egenkapital og de pensionsberettigede, ej heller mellem de pensionsberettigede indbyrdes.

FSR foreslår, at reglerne – på linie med de gældende regler - udformes på en sådan måde, at modregning af negativ PAL-skat kan ske på tværs af de forskellige beskatningsgrundlag – mellem egenkapital og de pensionsberettigede samt mellem de pensionsberettigede. Det kan i modsat fald frygtes, at PAL-aktiver i form af negativ PAL-skat fortabes. For den anførte modregningsadgang mellem egenkapitalen og de pensionsberettigede taler også den kendsgerning, at hele afkastet ultimativt tilhører de pensionsberettigede.

Der kan efter FSRs opfattelse stilles spørgsmål ved, om der bør gælde en maksimeringsregel for udbetaling af negativ skat, og – i bekræftende fald om en sådan regel bør være tidsbegrænset. Efter FSRs opfattelse fremgår det ikke tilstrækkelig tydeligt, hvordan maksimeringen skal administreres i forhold til de forskellige grundlag. FSR skal derfor henstille, at det – som minimum - præciseres, at maksimering i tilfælde af ophør, beregnes på grundlag af den samlede PAL-skat for alle skattepligtige.

§ 19 - lempelse

FSR anfører, at credit for udenlandsk skat fastholdes efter lovforslaget for PAL-pligtige efter PAL § 1, stk. 1, såvel som efter stk. 2, idet lempelsen efter lovforslagets bemærkninger tilsyneladende kun skal gives i afkast fra egenkapitalen. Lempelse i selskabsskatten for de selskabsskattepligtige livsforsikringsselskaber fremgår ikke af lovtekst eller bemærkninger, men må være en konsekvens af de almindelige regler for credit.

Efter FSRs opfattelse fremgår det ikke af lovforslagets tekst, at lempelsen kun skal gives i afkast af egenkapitalen, og der synes i et vist omfang at være tale om lovgivning via lovmotiverne. FSR skal henstille, at det i loven og lovteksten præciseres, hvem der er berettiget til lempelse.

FSR skal desuden henstille, at der udarbejdes en række eksempler, der illustrerer effekten af lempelse efter de foreslåede regler.

FSR foreslår i denne forbindelse, at det bliver valgfrit for pensionskasser og livsforsikringsselskaber at fordele lempelsen for udenlandske kildeskatter - på linje med gældende regler - forholdsmæssigt mellem de forskellige beskatningsgrundlag – egenkapital (inkl. selskabsskattepligtig indkomst for livsforsikringsselskaber) og de enkelte pensionsordninger. Reglerne om lempelse for udenlandsk skat skal sikre, at de pensionsberettigede i alle tilfælde opnår lempelse i deres skat. FSR anfører, at en lempelse, der kun sker via afkast af egenkapitalen kan medføre situationer, hvor den pensionsberettigede reelt dobbeltbeskattes af det udenlandske afkast, idet der ikke opnås lempelse for de udenlandske skatter. Der kan således være situationer, hvor der ikke kan opnås lempelse på grund af manglende skattegrundlag for egenkapitalen, herunder selskabsskattepligtig indkomst. En dobbeltbeskatning indebærer en skærpelse af beskatningen i forhold til de gældende regler.

Endelig afregningsfrist den 31. marts

Efter FSRs opfattelse er fristen den 31. marts for de nævnte betalinger meget kort.  Regnskaberne for pensionsselskaberne skal godkendes på selskabernes generalforsamling, og i praksis skal dette ske inden udgangen af april måned. Efter FSRs opfattelse er det ikke hensigtsmæssigt, at betalingsfristen ligger forud for det tidspunkt, hvor generalforsamlingen skal være afholdt, og FSR foreslår, at fristen udskydes – i det mindste til den 30. april.

§ 37 - Overgangsordning til forhindring af dobbeltbeskatning af ufordelte bonusreserver

Det bør efter FSRs opfattelse i forbindelse med indførelsen af et PAL-aktiv, der skal sikre mod dobbeltbeskatning ved tilskrivning til depotet overvejes, hvorvidt den akkumulerede værdiregulering skal forøges med elementer, der er modregnet i ydelsesreserven – eksempelvis fremtidigt administrationsoverskud.

FSR anmoder om, at det præciseres, at også arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsselskaber får adgang til at beregne PAL-aktiv af kollektivt bonuspotentiale pr. 31.12.2008, jf. PAL § 37.

Ikrafttrædelse, vejledning, nedsættelse af udvalg 

De nye regler har virkning fra og med indkomståret 2009, dog 2008 for så vidt angår udenlandske ordninger. Henset til, at institutterne m.fl. fremadrettet skal indrette edb-systemer m.v. efter de nye, komplicerede regler, bør ikrafttrædelsen efter FSRs opfattelse udskydes til 2010.

De foreslåede regler indebærer efter FSRs opfattelse omfattende ændringer af en lang række administrative processer, edb-systemer mv. For pensionsinstitutterne og revisorerne medfører ændringerne et betydeligt merarbejde, som i øvrigt vanskeliggøres af, at der fremadrettet vil opstå en række fortolkningsspørgsmål, indtil der har dannet sig en administrativ praksis inden for de forskellige dele af loven. På den anførte baggrund skal FSR henstille, at der umiddelbart efter lovens vedtagelse udsendes en detaljeret PAL-vejledning, som pensionsinstitutterne kan anvende som "manual" ved tilrettelæggelsen af edb-systemer mv. FSR skal herved foreslå, at der allerede nu nedsættes et udvalg med repræsentanter fra branchen, revisorer m.fl., der i samarbejde med repræsentanter fra SKAT deltager, i udarbejdelsen af den nævnte PAL-vejledning. Opmærksomheden henledes endvidere på, at udarbejdelse af revisorerklæringer i deres nuværende udformning vil indebære en betydelig arbejdsbyrde såvel for pensionskasserne og livsforsikringsselskaber, som for disses revisorer. FSR foreslår derfor, at Skatteministeriet i hvert fald i en overgangsperiode reducerer kravet til indholdet.

Livsforsikringsselskaber

Efter FSRs opfattelse mangler der i lovforslagets generelle bemærkninger en sammenfatning af, hvilke virkninger lovforslaget vil få for livsforsikringsselskaberne, som fremadrettet ikke omfattes af PAL-skattepligten. Det bør vel f.eks. nævnes, at livsforsikringsselskaberne ikke længere har fradrag for pensionsafkastskatten ved opgørelsen af den selskabsskattepligtige indkomst, når det forudsættes, at PAL-udgiften også regnskabsmæssigt fratrækkes i depotet.

Også spørgsmålet om livsforsikringsselskabernes fremtidige behandling af lempelse for ikke-refunderbare udbytteskatter bør efter FSRs opfattelse kommenteres.

Endvidere bør den selskabsskattemæssige behandling af hensættelser til kollektivt bonuspotentiale tydeliggøres med et eksempel.

Skatteministeriet har bestræbt sig på i videst muligt omfang at anføre samtlige regler i lovteksten.  

Skatteministeriet er enig i, at det er ønskeligt at lovforslaget indeholder omtale af, hvilke regler, der erstatter eller ophæver de eksisterende regler i pensionsafkastbeskatningsloven, hvilket også i vidt omgang er tilfældet. 

For så vidt angår ophævelsen af skattefritagelsen af afkast på visse faste ejendomme er det i lovforslagets §§ 6 og 7 anført, at alle former for formueafkast medregnes til beskatningsgrundlaget. Både i de almindelige bemærkninger til lovforslaget og i de specifikke bemærkninger, er det anført, at den nugældende skattefritagelse af afkast for visse ejendomme ikke kan opretholdes og derfor ophæves.

For så vidt angår friholdelsesbrøken i den nugældende PAL § 7 videreføres bestemmelsen i lovforslagets § 9 med de ændringer, der er nødvendige som følge af overgangen til beskatning på individniveau. Der er i de specifikke bemærkninger til lovforslagets § 9 redegjort for, at lovforslagets § 9 er en videreførelse af de gældende regler.

Ordninger omfattet af PBL §§ 53A og 53B er fritaget for PAL-beskatning efter gældende regler, jf. PAL § 15. Efter lovforslagets § 1 vil disse ordninger ikke blive omfatte af PAL-skattepligten på individniveau. Efter lovforslagets § 7, stk. 2 gives der ikke fradrag for hensættelser til disse former for ordninger. Det er under overvejelse at ændre lovforslaget således, at der gives fradrag i egenkapitalbeskatningen, jf. § 7, stk. 2 for den del af afkastet som kan henføres til ordninger omfatte af PBL §§ 53A og 53B.  

Livrenter uden ret til bonus fritages for PAL-beskatning efter gældende regler, jf. PAL § 16. Efter lovforslagets § 1, stk. 1, nr. 1, fritages disse ordninger for PAL-beskatning på individniveau. Efter lovforslagets § 7, stk. 2 gives der ikke fradrag for hensættelser til disse former for ordninger. Det er under overvejelse at ændre lovforslaget således, at der gives  fradrag i egenkapitalbeskatningen, jf. § 7, stk. 2 for den del af afkastet, som kan henføres til livrenter uden ret til bonus tegnet før 1. maj 1982.

Ophævelse af skattefritagelse for fast ejendom

Se kommentaren til F&P.

§ 7 - egenkapitalbeskatning af pensionskasser

Skatteministeriet overvejer, om der skal gives fradrag i egenkapitalbeskatningen, jf. § 7, stk. 2 for hensættelser til PBL § 53A og § 53B ordninger.

Det vil blive præciseret.

Skatteministeriet finder ikke anledning til, at der udarbejdes en regel, der giver delvis fradragsret for koncerninterne kurstab i egenkapitalbeskatningen.

Dokumentationskrav for ophør og indtræden af skattepligt

Der henvises til kommentaren til bemærkningerne til Finansrådet.

Beskatning af ordninger i tilsagnskasser

Skatteministeriet har noteret sig, at det for nogle skattepligtige ordninger er vanskeligt at udarbejde et depotregnskab for den enkelte ordning. Skatteministeriet er enig i, at sådanne tilfælde ikke fritages for beskatning. Det overvejes, hvordan regler for beskatningsgrundlaget for sådanne ordninger kan udformes.

 

Begrebet formueafkast

Skatteministeriet overvejer, om der skal indsættes en bestemmelse i lovteksten, der oplister eksempler på de skattepligtige indtægter for de ordninger, der beskattes af formueafkastet fra specifikke investeringsaktiver, henholdsvis 1) individuelle pengeinstitutordninger 2) ATP, LD m.v. 3) afkast fra egenkapitalen, jf. § 7. Idet der konstant udvikles nye investeringsaktiver, der ikke helt er identiske med kendte investeringsaktiver, kan der ikke laves en udtømmende oplistning af skattepligtige indtægter. 

Skatteministeriet finder ikke anledning til at ændre de anvendte begreber i lovforslaget. 

Se ovenfor.

Indeksobligationer

Hvis indeksobligationer, som er ejet af pensionsafkastskattepligtige ultimo indkomståret 2007, ikke skattemæssigt blev behandlet som foreslået i § 40 – hvor der gives fradrag for eller beskattes af hhv. kursgevinster eller kurstab fra d. 1. september 2000 frem til ultimo 2007 – ville det være nødvendigt efter ophøret af den generelle skattefrihed 1. januar 2008 at skulle fortsætte den hidtidige korrektion af pari og kursen 1. september 2000, efterhånden som obligationerne indfries. Ellers ville nogle pensionsafkastskattepligtige være blevet beskattet for meget og nogle for lidt i forhold til formålet ved bestemmelsen fra 2000. Det vurderes ikke at være hensigtsmæssigt at fortsætte med sådanne særregler. Den tekniske skattepligt foreslås således elimineret helt i § 40 både for at øge gennemsigtigheden på markedet og for at forenkle beregningen og opgørelsen af skatter fremover.

Fast ejendom

Se kommentaren til F&P.

Med hensyn til det anførte om skattestoppet følger det af skattestoppets overordnede principper, at hvis Danmark bliver nødt til at sænke en skat eller afgift som følge af EU-beslutninger eller internationale aftaler, kan mindreprovenuet kompenseres gennem forhøjelser af andre skatter eller afgifter. Det forudsættes, at en sÃ¥dan omlægning er provenuneutral. Det er sÃ¥ledes foreneligt med skattestoppet at tilvejebringe finansiering af omlægningen af pensionbeskatningen ved at ophæve skattefritagelserne for afkast af ejendomme.  

Se kommentaren til F&P.

Depotopgørelse, dokumentation mv.

Se kommentaren til F&P.

Gebyrer ved køb/salg af investeringsbeviser i Unit link-ordninger skal tillægges depotet, jf. § 4, stk. 3, nr. 4.

Se kommentaren til F&P.

Se kommentaren til F&P.

 

Definition af forsikringer med ret til rentebonus

Se bemærkningerne til DI. 

Negativ skat

Se kommentaren til F&P.

§ 19 - lempelse

Det kan bekræftes, at muligheden for lempelse i selskabsskatten for de selskabsskattepligtige livsforsikringsselskaber er en konsekvens af de almindelige regler for credit.

Efter Skatteministeriets opfattelse er der ikke tale om lovgivning via lovmotiverne. Det følger af de almindelige lempelsesregler, at det er den juridiske ejer af de formueaktiver (for pensionsinstitutter typisk aktier og ejendomme), der dobbeltbeskattes, der har adgang til at foretage lempelse. Den enkelte pensionsberettigede er ikke juridisk ejer af de formueaktiver, der dobbeltbeskattes, hvorfor den enkelte pensionsberettigede ikke kan foretage lempelse for disse kildeskatter i skatten efter lovforslagets § 4. Det er livsforsikringsselskaberne og pensionskasserne mv., der er de juridiske ejere af disse formueaktiver, hvorfor disse kan foretage lempelse. Selskabsskattepligtige livsforsikringsselskaber er ikke PAL-pligtige efter lovforslaget, hvorfor disse selskaber kan foretage lempelsen i selskabsskatten. Pensionskasser mv., der ikke er selskabsskattepligtige, er PAL-pligtige af afkastet fra egenkapitalen efter lovforslaget, hvorfor de kan foretage lempelse heri. Forholdene omkring lempelse for udenlandsk skat vil blive tydeliggjort i bemærkningerne.

Skatteministeriet vil udarbejde eksempler.   

 

Se bemærkningerne til F&P. 

Endelig afregningsfrist den 31. marts

3 måneder anses at være tilstrækkeligt til at opgøre skattegrundlaget mv. Desuden gælder, at der ikke længere skal indsendes foreløbige opgørelser ultimo indkomståret, men kun en endelig opgørelse.

§ 37 - Overgangsordning til forhindring af dobbeltbeskatning af ufordelte bonusreserver

Skatteministeriet finder ikke, at PAL-aktivet skal forøges med elementer som fremtidigt administrationsoverskud. 

Det vil blive præciseret, at også arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsselskaber får adgang til at beregne PAL-aktiv af kollektivt bonuspotentiale, jf. forslagets § 37.

Ikrafttrædelse, vejledning, nedsættelse af udvalg 

Se bemærkningen til F&P.

SKAT udarbejder allerede i dag en juridisk vejledning vedrørende beskatning af pensionsafkastskat.

Der er endnu ikke truffet endelig beslutning om, der efter lovforslagets vedtagelse skal udarbejdes en ny juridisk vejledning eller om informationsindsatsen vil blive foretaget på anden måde. Såfremt det besluttes at udarbejde en ny juridisk vejledning vil det være naturligt, at der nedsættes et redaktionsudvalg med repræsentanter fra pensionsbranchen, revisorer m.fl., der i samarbejde med repræsentanter fra SKAT deltager i udarbejdelsen af den nævnte juridiske vejledning.

Det må forventes at pensionsbranchens tilretning af edb-systemer mv. påbegyndes umiddelbart efter lovforslagets vedtagelse.

Idet en eventuel udarbejdelse af en ny juridisk vejledning også først kan påbegyndes efter lovforslagets vedtagelse og da det må forventes at blive et relativt omfattende arbejde, synes det ikke at være muligt, at en eventuel juridisk vejledning kan fungere som ”manual” ved tilrettelæggelsen af pensionsinstitutternes edb-systemer. Efter gældende regler skal revisor foretage en stikprøvevis kontrol af, at beskatningsgrundlaget opgøres efter gældende regler. Skatteministeriet kan umiddelbart ikke se, at lovforslaget ændrer ved de krav, der stilles til revisorerklæringen. 

Livsforsikringsselskaber

Den selskabsskattemæssige behandling af livsforsikringsselskaber er omtalt i det samtidigt udsendte udkast til forslag til ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger). I  dette forslags § 7, nr. 7 fremgår det at livsforsikringsselskaberne ikke længere vil have fradragsret for PAL-skat, jf. SEL § 13, stk. 2. 

Se kommentaren til F&P. 

Se kommentaren til F&P.

Forsikring & Pension

F&P kan fuldt støtte, at den lovtilpasning, der er affødt af EF-dommen af 30. januar 2007, så vidt mulig baseres på den kendte beskatningsmodel. Dels af hensyn til pensionssystemet og pensionssystemets fortsatte bidrag til den danske velfærdsmodel, dels af hensyn til de administrative byrder, som en lovændring giver anledning til, og som i sidste ende vil belaste pensionsopsparerne. F&P kan endvidere støtte, at der sigtes efter at videreføre samme beskatningsniveau og dermed provenu fra pensionsopsparingen som i dag. Det er væsentligt, at der opnås en balanceret løsning, der bevarer incitamentet til fortsat udbygning af pensionsopsparingen og samtidig tager hensyn til helheden i skattesystemet og det offentliges finansieringsbehov. Imidlertid er det F&P's opfattelse, at lovudkastet på en række områder kunne leve væsentligt bedre op til de mål, som den politiske aftale udstikker.

F&P's væsentligste konklusioner er følgende:

Ikrafttrædelsestidspunkt

1. Der bør gives bedre tid - i det mindste frem til 2010 - til at gennemføre de meget store administrative byrder, som lovforslaget påfører livsforsikringsselskaber og pensionskasser.

F&P anerkender, at åbningen over for udenlandske selskaber indebærer, at PAL-skatten fremover som udgangspunkt skal have renteafkastet for den enkelte pensionsopsparingskontrakt som beskatningsgrundlag. Individualiseringen af PAL-afgiften giver anledning til meget store administrative udfordringer for livsforsikringsselskaberne og pensionskasserne. Der er en voldsom forskel på at opgøre afgiftsgrundlaget for et enkelt selskab og på at opgøre afgiftsgrundlaget for flere hundrede tusinde forsikringskontrakter. Beregningen af afgiftsgrundlaget for den enkelte kontrakt tager f.eks. udgangspunkt i en depotopgørelse, som i dag ikke kan opgøres for en hel del kontrakter. Det kræver tid at indarbejde så store administrative byrder, hvis ikke det skal føre til en urimelig økonomisk belastning af pensionsopsparerne. Ikke alene giver individualiseringen anledning til meget store administrative og tekniske problemstillinger. Den giver også anledning til nye opgørelsesproblemer, fordi afgiftsgrundlaget flyttes fra aktivernes afkast (på selskabsniveau) til afkastet af forsikringskontrakterne (på individniveau).

For at lette overgangsproblemerne finder F&P, at det eksisterende beskatningssystem bør finde anvendelse i en længere overgangsperiode. Intentionen er jo, at beskatningsniveauet skal være det samme, så der burde ikke være store betænkeligheder ved at anvende de eksisterende regler i det mindste frem til 2010. Det vil give bedre mulighed for at gennemføre de omfattende ændringer på en måde, som ikke i samme grad bebyrder selskaberne og dermed deres kunder.  F&P mener i denne sammenhæng, at det skal være muligt for alle selskaber - såvel danske som udenlandske - at få adgang til i en toårig overgangsperiode at benytte sig af en overgangsordning, hvorefter der vil være valgfrihed mellem at afregne PAL på selskabsniveau eller på individuelt niveau i perioden 2008-2010.

Kompensation for fast ejendom

2. Der bør efter F&Ps opfattelse indrømmes kompensation for fast ejendom, så det ikke bliver pensionsordningerne, der kommer til at finansiere tidligere ønsker om at fremme det private boligbyggeri, og kompensationsmetoden - også vedrørende indeksobligationer - bør forenkles.

F&P anfører, at de hidtil afgiftsfrie ejendomme er meget skævt fordelt i pensionsordningerne. Nogle selskaber har i tillid til gældende regler og i overensstemmelse med skiftende regeringers pres på pensionsselskaberne for at sætte gang i byggeriet, investeret relativt tungt i byggeri af såvel erhvervsejendomme som privat udlejningsbyggeri. Afgiftsfritagelsen er ikke kommet pensions­opsparerne til gode, men har derimod ført til nybyggeri, der ellers ikke ville være blevet igangsat. Enkelte selskaber har op mod 10 pct. af formuen placeret i afgiftsfri fast ejendom. Ophævelsen af afgiftsfritagelsen medfører et værditab på de pågældende ejendomme, som går ud over pensionsopsparerne i de pågældende selskaber. Der findes ingen rimelig begrundelse for ikke at give samme kompensation herfor, som tilfalder indehavere af indeksobligationer. At begrunde forskellen med, at afregnings- og betalingsfristen udskydes og giver en skattebesvarelse, er helt ude af proportioner. Et formuetab på 15 pct. af op til 10 pct. af formuen opvejes ikke af nogle få måneders udskydelse af afgiftsbetalingen. F&P foreslår derfor, at der ydes samme kompensation for fast ejendom som for indeksobligationer.

To skattesatser

3. Indførelsen af forskellige skattesatser for forskellige produkter giver anledning til store forståelsesmæssige problemer.

Det er F&P's holdning, at skattereglerne skal være neutrale i forhold til kundernes valg mellem forskellige produkter. Dette krav lever lovforslaget ikke op til.

Det vil være umuligt at forklare almindelige pensionskunder, at en tillægsskat på 1,5 pct. ikke udtrykker en ekstra beskatning, men alene skal ophæve en rentefordel. Særligt problematisk bliver forklaringsproblemet, fordi forsikringer med rentebonus næppe vil få et højere afkast end andre forsikringer. Man kan således godt forestille sig, at kunder med markedsrenteprodukter opnår en bedre forrentning af deres pensionsordning, men kunder med ret til rentebonus skal alligevel betale en højere afgift af deres afkast. Det harmonerer ikke med almindelig forståelse af retfærdig beskatning. Endvidere er produkter med ret til rentebonus ikke ens. For nogle er behovet for ufordelte reserver meget beskedent (fx for produkter med lav grundlagsrente), for andre produkter er det større. Alligevel rammes alle med samme ekstraskat af hele afkastet. Det giver forkerte incitamenter.

Efter gældende regler har der ikke været nogen skattefordel forbundet med at opbygge ufordelte reserver. Nogle pensionskasser har i højere grad anvendt egenkapitalen som den nødvendige reserve. De opnår således ikke nogen skatteudskydelse af lovændringen. Alligevel rammes deres pensionskunder af den ekstra skat, og pensionskasserne skal umiddelbart forhøje deres livsforsikringshensættelser med værdien af den fremtidige ekstraskat. Den eneste måde, disse pensionskasser kan undgå en ekstra skattebyrde for deres medlemmer på, er ved at opbygge ufordelte reserver og dermed udskyde beskatningen.

For at undgå, at der opstår mulighed for at udskyde afkastbeskatningen, så der bliver behov for en tillægsskat, foreslår F&P, at henlæggelser til ufordelte reserver fortsat beskattes på selskabsniveau i optjeningsåret. F&P foreslår nærmere, at henlæggelser til ufordelte reserver beskattes løbende på selskabsniveau med PAL-skattesatsen på 15 pct. i såvel selskabsskattepligtige som PAL-skattepligtige forsikringsselskaber og pensionskasser. Hermed vil behovet for ekstrabeskatning ikke opstå, fordi der ikke kan ske nogen udskydning af beskatningen. Selv hvis denne regulering ikke kan gennemføres over for udenlandske selskaber, er den at foretrække, frem for at der indføres to skattesatser. F&P anser en sådan diskrimination for et mindre problem, end hvis der gøres forskel på forskellige produkter.

Forligspartierne tilkendegiver, at ville følge anvendelsen af ufordelte reserver nøje og reagere, hvis der konstateres væsentlige ændringer, der kan tilskrives de nye skatteregler. På samme måde kan man ledsage F&P's forslag med en tilkendegivelse om at ville følge udenlandske selskabers markedsføring af produkter, hvor der sker en udskudt beskatning, og reagere, hvis dette måtte vise sig at blive et problem. Efter F&P's forslag skal der ikke ske nogen beskatning ved efterfølgende overførsel til depoterne. Administrativt vil modellen kunne udformes ved at definere et PAL-aktiv (efter samme retningslinjer som skitseret i lovforslagets § 37), der reguleres positivt og negativt ved henlæggelser til hhv. anvendelse af kollektive reserver.

Hvis anvendelse af to satser alligevel måtte blive fastholdt, finder F&P, at det ikke er sandsynliggjort, at afgiftssatsen for gennemsnitsrenteprodukter skal fastsættes til netop 16,5 pct. Såfremt det herved er hensigten, at tillægssatsen på 1,5 pct. kan justeres, er der behov for, at det i bemærkningerne præciseres, under hvilke forudsætninger satsen kan forventes reguleret. Selskaberne skal have mulighed for at informere kunderne om, hvilke forhold der eventuelt vil kunne ændre satsen. Der bør også være reguleret i loven, med hvilket varsel en justering kan ske. Herudover bør det fremgå, at både op- og nedjustering af satsen vil kunne blive aktuelt. 

4. Omlægningen til individuel rentebeskatning rummer store udfordringer i relation til afgrænsning af beskatningsgrundlaget.

F&P har en række forslag til præciseringer. F& P anfører, at dokumentationskravet til selskaberne ikke er klart beskrevet. Eksempelvis indgår bonus, der hidrører fra omkostningsoverskud eller risikooverskud - helt korrekt - ikke i afgiftsgrundlaget. Men lovforslaget giver ikke klare anvisninger på, hvordan selskabet dokumenterer, at bonus hidrører fra fx et omkostningsoverskud og ikke fra investeringsafkastet. Afgrænsningen af beskatningsgrundlaget og kravet til selskabernes dokumentation er afgørende for, hvor omfattende de administrative byrder ved implementeringen af lovforslaget bliver.

F&P opfordrer til, at der udarbejdes klare og administrerbare retningslinjer for, hvorledes selskaberne dokumenterer en korrekt beregning af afgiftsgrundlaget. F&P understreger betydningen af, at såvel beskatningsgrundlaget som kravet til selskabernes dokumentation overvejes og beskrives nøje. Det er en forudsætning for, at loven vil kunne administreres og virke i praksis med rimelig retssikkerhed for såvel de skattepligtige kunder som for de selskaber, der pålægges at beregne og tilbageholde skatten.

5. Regeringen vurderer, at lovforslaget er uden betydning for indholdet af afgivne pensionsgarantier.

F&P er enig i, at fortolkningen altid må foretages konkret på baggrund af indholdet af den enkelte aftale, men at det forekommer overraskende, hvis det skulle være helt uden konsekvenser, at skattepligten med lovforslaget flyttes fra pensionsselskabet til pensionskunderne.

F& P anfører, at med udgangspunkt i regeringens vurdering af, at skatteomlægningen ikke påvirker aftalefortolkningen, kan det ikke udelukkes, at de stramninger, der følger af lovforslaget - f.eks. i forhold til værditabene på indeksobligationer og fast ejendom, som selskaberne påføres i konsekvens af lovforslaget - kan føre til, at nogle selskaber får problemer med at opfylde indgåede pensionsgarantier. F&P henviser til, at der i forbindelse med indførelse af PAL i 1998 blev der rejst spørgsmål om denne afgifts mulige konsekvenser for opfyldelsen af allerede afgivne garantier, og at dette gav anledning til en bemærkning i lovforslaget om, at regeringen nøje vil "følge udviklingen, og skulle der mod forventning vise sig at være pensionsopsparere, der som følge af lovforslaget ikke kan få opfyldt et retskrav på en ydelse, der er baseret på en garanteret grundlagsrente, er regeringen indstillet på at tilpasse de foreslåede regler."

Som opfølgning på PAL-loven afgav Kammeradvokaten et responsum af 12. april 1999, hvori han bl.a. konkluderede, at skattelovsindgreb vil kunne konstituere force majeure.

F&P anfører, at såfremt regeringens vurdering er korrekt, at lovforslaget er uden betydning for vurderingen af indholdet af afgivne garantier, kan det ikke udelukkes, at lovforslaget i visse fremtidige situationer kan udgøre en force majeure situation. F&P går derfor ud fra, at statens løfte om i givet fald at tilpasse reglerne fortsat står ved magt, og F&P skal anmode om, at en tilsvarende passus skrives ind i lovbemærkningerne.

Konsekvenser for hensættelser og risiko

F&P har gennem de seneste måneder forsøgt at få afklaret de nøjagtige konsekvenser for hensættelseskravene hos Finanstilsynet, hidtil uden endeligt svar. Nedenstående ræsonnement er derfor baseret på hidtidig praksis og krav om betryggelse. Hvis regeringens vurdering, at lovforslaget ikke har betydning for vurderingen af indholdet af afgivne garantier, er korrekt, har det også konsekvenser for lovforslagets umiddelbare indvirkning på selskabernes solvens og risiko. Forsikringsselskabernes livsforsikringshensættelser opgøres som den tilbagediskonterede værdi af de fremtidige garanterede ydelser. Ydelserne opgøres efter gældende regler og praksis uden fradrag for, at der skal betales PAL af renteafkastet, og ved tilbagediskonteringen anvendes en diskonteringsrente, hvor PAL-satsen fradrages i den forventede markedsrente. Med andre ord skal hensættelserne være så store, at der ved det gældende renteniveau er råd til både at betale kunderne de garanterede ydelser og samtidig betale PAL-skat af det løbende investeringsafkast. Når PAL-satsen hæves, f.eks. ved at indføre en ekstra afgift på 1,5 pct. eller ved at ophæve afgiftsfriheden af fast ejendom - og det fortsat forudsættes, at selskabet skal kunne honorere både fremtidig skat og garanterede ydelser - bliver konsekvensen umiddelbart, at diskonteringsrentesatsen efter skat bliver lavere. Hensættelserne skal derfor være større for, at selskabet kan honorere de samme garanterede ydelser som hidtil. For de selskaber, der ikke får en tilsvarende fordel ved f.eks. udskudt skat af kollektive reserver, indebærer lovforslaget altså en umiddelbar stigning i hensættelseskravene. Heller ikke på dette punkt kan gennemsnitlige beregninger bortforklare, at mange selskaber vil opleve krav om stigende hensættelser. Også risikoen i relation til afgivne garantier vil mange steder stige som konsekvens af lovfor­slaget. Det vil resultere i en lidt mere forsigtig investeringspolitik og dermed i lavere, forventede pensioner. Årsagen hertil er, at et tab på investeringsaktiverne fremover skal bæres af selskaberne. Efter de gældende regler har et kurstab umiddelbart resulteret i lavere PAL-afgift, men fremover vil PAL-afgiften først blive påvirket, når kurstabene overvæltes på kunderne som lavere rente. Umiddelbart bliver det derfor selskaberne, der skal kunne modstå et kurstab på investeringsaktiverne. I den sammenhæng opvejes den øgede risiko ikke af, at kursgevinster tilsvarende umiddelbart styrker selskaberne mere end efter gældende regler. Risikoen forøges med lovforslaget.   

Afsluttende bemærkninger

Forligspartierne tilkendegiver at ville følge anvendelsen af ufordelte reserver nøje og reagere, hvis der konstateres væsentlige ændringer, der kan tilskrives de nye skatteregler. Som lovfor­slaget foreligger rammer det selskaberne og deres kunder vilkårligt og forskelligt. Samtidig giver det forskellige muligheder for selskaberne for gennem deres henlæggelsespolitik og anvendelse af forskellige kapitalinstrumenter at modvirke effekten af lovforslagets skærpende elementer. Det gælder såvel i relation til anvendelsen af kollektivt bonuspotentiale som anvendelsen af ufordelte særlige bonushensættelser. Lovforslaget vil som det er udformet presse en række pensionsselskaber til at ændre adfærd blot for at undgå en øget beskatning af deres pensionskunder.  

De foreliggende lovudkast er meget omfattende og af største betydning for det danske pensionssystem. Endvidere vedrører lovgivningen emner af stor kompleksitet. F&P forudser, at der både frem til lovforslagets fremsættelse og under folketingsbehandlingen vil blive behov for intense tekniske drøftelser mellem erhvervet og regeringen med henblik på at finde holdbare løsninger. F&P stiller sig til rådighed for dette samarbejde og ser frem til fortsatte og positive drøftelser.

Uddybning

F&Ps har uddybet sine bemærkninger i et medfølgende notat, der gennemgås neden for.

§ 4 - afgrænsning af indkomstbegrebet ved individuel PAL-beskatning 

F&P anfører, at i den sædvanlige situation udgør beskatningsgrundlaget præcis rentetilskrivningen på 2.-ordens grundlaget. F&P foreslår derfor, at der tages udgangspunkt i 2. ordensgrundlag ved opgørelse af beskatningsgrundlaget.

Dokumentationskravet i relation til risiko- og omkostningsbonus

I medfør af § 4, stk. 3, nr. 4, kan beskatningsgrundlaget "nedsættes med bonus, der kan henføres til andre kilder end merafkast af livsforsikringsselskabets mv. investeringsaktivitet i forhold til det tekniske grundlag forudsatte (rentebonus)". Med korrektionen friholdes omkostnings- og risikobonus for beskatning. Uden denne korrektion ville der ske en væsentlig skærpelse af beskatningsgrundlaget i forhold til den gældende PAL-beskatning, hvor det alene er formueafkastet, der beskattes.

I henhold til bemærkningerne kræves der dokumentation for, at bonus skyldes overskud på risiko- og omkostningselementerne. Formålet med dokumentationskravet må være at imødegå en systematisk omfordeling mellem bonuselementer med henblik på at reducere beskatningsgrundlaget. Der er i udkastet ikke bemærkninger om, hvorvidt denne risiko er til stede i praksis i et omfang, som fordrer et dokumentationskrav. Det anføres, at dokumentationen f.eks. kan ske efter samme opdeling/beregning som i den ansvarshavende aktuars beretning.

Der er behov for at få præciseret, hvorvidt dokumentationskravet kan løftet på selskabsniveau, om selskabet har mulighed for at hente bindende forhåndsbesked og i hvilket omfang tidligere års ikke-tilskrevne risiko- og omkostningsoverskud kan modregnes.

Selskaberne skal have en passende reaktionstid, således at det i god tid inden et kalenderår påbegyndes, vides om korrektionen under stk. 3, nr. 5, kan tages helt eller delvist i anvendelse.

Såfremt dokumentationskravet løftes, skal det være muligt at implementere afgiftsberegningen ved at opgøre beskatningsgrundlaget som den i perioden tilskrevne rente (depotrenten i 2.-ordens depotregnskabet). Af hensyn til retssikkerheden bør der derfor udformes nogle retningslinjer for, hvilken dokumentation der lever op til dokumentationskravet. Retningslinjerne bør så vidt muligt være objektive og uden skønsmæssige vurderinger, og de bør udformes, så den tilsigtede beskatning ikke kan omgås gennem selskabernes dispositioner.

Det fremgår ikke af udkastet, hvem der evt. kan underkende et selskabs dokumentation, ligesom konsekvenserne i givet fald ikke er beskrevet.

Hvis dokumentationskravet ikke kan løftes, bør der alene være en konsekvens for det beløb, der ikke kan dokumenteres, og ikke den fulde omkostnings- eller risikobonus.

Det bør herunder være muligt for selskabet selv at udrede den manglende skattebetaling, uden at det har konsekvens for den enkelte kunde.

Særlige bonushensættelser

I medfør af lovudkastet § 4, stk. 3, nr. 7, skal depotet "korrigeres for ændring i særlige bonushensættelser knyttet til forsikringen eller pensionsordningen". Det bør præciseres, hvordan særlige bonushensættelser skal indgå i beskatningsgrundlaget. Af bemærkningerne fremgår, at ufordelte kollektive særlige bonushensættelser ikke indgår i beskatningsgrundlaget, før de fordeles til de individuelle særlige bonushensættelser. Korrektionen er i bemærkningerne beskrevet som følger: "Særlige bonushensættelser tillægges, medmindre de kan henføres til andre kilder end merafkast af livsforsikringsselskabets mv. investeringsaktivitet i forhold til det i det tekniske grundlag forudsatte (rentebonus)". Da begrebet rentebonus ikke er veldefineret i forbindelse med særlige bonushensættelser, skal denne bemærkning ændres. Det bør fremgå af bemærkningerne, at formålet med § 4, er, at hele forrentningen - dvs. investeringsafkastet - af den skattepligtiges depot samt forrentningen - dvs. investeringsafkastet - af særlige bonushensættelser knyttet til forsikringen undergives beskatning. Reglen skal tage sigte på, at depotet ultimo skal tillægges ændringer i særlige bonushensættelser knyttet til forsikringen, medmindre disse ændringer kan henføres til andet end investeringsafkast og risikoforrentning.

Særligt om invalidepension og præmiefritagelse

F&P foreslår, at forsikringer, der indeholder ydelser med ret til løbende invalidepension og/eller præmiefritagelse kan behandles afgiftsmæssigt, som om forsikringsbegivenheden ikke er indtruffet.

Anvendte begreber - herunder "depot"

Det anerkendes i lovudkastet, at der er forsikringer, hvor der ikke er et depot. Det bør præciseres, hvilke forsikringer der er undtaget.

For nogle forsikringer, der bør omfattes af afgiftsgrundlaget, kan det være vanskeligt at udarbejde et egentlig depotregnskab. Det kan f.eks. være gamle forsikringer på tidligere anvendte tegningsgrundlag. For sådanne forsikringer må selskaberne foretage – evt. tilnærmede - opgørelser og beregninger i overensstemmelse med intentionerne i udkastet.

§ 4, stk. 1

Af bestemmelsen fremgår det, at beregningen af det skattepligtige afkast skal ske ud fra bl.a. forskellen mellem værdien af forsikringens depot ved indkomstårets udgang og indkomstårets begyndelse. Dette rejser en særskilt problemstilling i forhold til forudlønnede, hvor indbetalingerne indtil medio januar tilskrives depotet som indgået det forudgående indkomstår. Endvidere rejser der sig et spørgsmål i relation til, hvorledes pensionsinstitutterne skal forholde sig i tilfælde af, at et depot reguleres med tilbagevirkende kraft? Skal der indleveres efterangivelse mv. efter 31. marts, jf. angivelsesfristen i lovudkastet § 20, stk. 1, eller kan reguleringen beskattes i ændringsåret?

§ 4, stk. 2

Det følger af lovens opbygning, at betalingen for garantier kan fratrækkes i beskatningsgrundlaget, da det må formodes, at disse betalinger ikke opfattes som risikopræmier.

§ 4, stk. 3, nr. 5

Det fremgår, at depotet kan nedsættes med bonus. Dette må umiddelbart læses som om, at det for den enkelte forsikring kan vælges, om der nedsættes med bonus eller ej. Det vil være en fordel for de kunder, der har fået tilskrevet positiv omkostnings- og risikobonus.

§ 4, stk. 3, nr. 7

Det bør præciseres hvordan særlige bonushensættelser skal indgå i beskatningsgrundlaget.

§ 4, stk. 3, nr. 8

Der efterlyses en præcisering af, hvordan pensionisttillæg mv. skal behandles.

Ad § 4, stk. 3, nr. 10

F&P foreslår, at der i § 4, stk. 3, nr. 10 efter ”hensættelsesforøgelse” tilføjes ”og tillægges hensættelsesnedsættelse”. Ændringen er begrundet i, at forsikringsbegivenheden både kan give anledning til forøgelse af hensættelserne (f.eks. ved død på en dødsfaldsdækning eller invaliditet på en invaliditets dækning) eller nedsættelse af hensættelserne (f.eks. ved bortfald af alderspension ved dødsfald). 

F&P ser en nærliggende risiko for, at ”depotet” forveksles med de regnskabsmæssige hensættelser, hvorfor det bør præciseres, at det ikke er det samme.

Egenkapitalbeskatning af egenkapitalen i pensionskasser mv.

I de nye regler lægges der i § 7, stk. 2, op til, at beløb, der hensættes til dækning af forpligtelser over for de pensionsberettigede, kan fratrækkes i egenkapitalens beskatningsgrundlag. Tilsvarende kan direkte udbetalinger fra investeringsafkastet, eller fra egenkapitalen, til de pensionsberettigede fratrækkes. Omfattet af bestemmelsen må også være egenkapitalens dækning af investeringstab på medlemmernes investeringsaktiver, som ikke kan dækkes af en eventuel kollektiv bonus eller bonuspotentiale på fripoliceydelser.

 § 9 - friholdelsesbrøk

Bestemmelsen vedrører beregning af overgangsfradrag. Den omstændighed, at bonusudjævningshensættelserne ved udgangen af indkomståret skal indgå i beregningen af friholdelsesbrøken, vil gøre beregningen af PAL-skatten unødigt vanskelig og kompliceret. Normalt kendes udjævningshensættelserne ultimo det enkelte år først, når regnskabet for det pågældende år er afsluttet. F&P anfører, at PAL-beregningerne derfor først vil kunne gennemføres flere måneder efter udløbet af indkomståret, når regnskabet er afsluttet.

F&P anfører, at det ikke mindst giver problemer i forbindelse med PAL-beregning for pensionsordninger, der ophæves i løbet af indkomståret, og hvor der skal ske indbetaling af PAL-skatten inden for 3 hverdage efter udbetaling af depotet, jf. lovudkastet § 22, stk. 1. Dertil kommer, at det vil være vanskeligt for pensionsinstitutterne at forklare de pensionsberettigede, hvorledes det friholdte beløb er opgjort, når der indgår regnskabsmæssige poster for hele selskabet i beregningen. Det foreslås derfor, at beregningen af friholdelsesbrøken ændres således, at den alene baseres på depotet ultimo indkomståret (uden tillæg af bonusudjævningshensættelser) og depotet ultimo 1982 med tillæg af en forholdsmæssig andel af ufordelte beløb indeholdt i bonusfonden på dette tidspunkt. En sådan forenkling vil endvidere være i god harmoni med principperne i de nye PAL-regler med en individualisering af afgiften og en heraf følgende friholdelse af opsparing i kollektivt bonuspotentiale for PAL-skat.

F&P bemærker, at den foreslåede ændring ikke er afgiftsneutral. Det provenutab, der vil fremkomme ved ændringen, må imidlertid anses for minimalt.

§ 13 - investeringer i fonde

Pensionsinstitutter indrømmes med bestemmelsen fortsat mulighed for at vælge at opgøre det skattepligtige afkast af deres investeringer gennem skattetransparente juridiske personer efter et nettoopgørelsesprincip. Kravet om, at fonden ikke må være koncernforbundet bør dog efter F&Ps opfattelse ophæves.

 § 16 og § 24

Det må af det om beskatningsgrundlagene anførte samt den direkte anførte lovhjemmel for modregning mellem forskellige skattegrundlag for det samme skattesubjekt modsætningsvis vurderes, at egenkapitalens PAL-aktiv efter det foreliggende høringsudkast formentlig ikke kan anvendes ved modregning i medlemmernes skattegrundlag, idet der ikke er sammenfald i beskatningsgrundlagene. Den PAL-pligtige tilvækst hos medlemmerne er skattepligtige hos disse, og instituttet står alene som afregnende enhed for disse. F&P anfører, at regelsættet imidlertid ikke fremstår helt klart på dette punkt. Der bør derfor ske en præcisering i loven på dette område.

Konsekvensen af en manglende modregningsadgang mellem skattesubjekter kan alt afhængig af PAL-grundlaget efterfølgende blive, at den negative PAL-skat bliver vanskelig for egenkapitalen at udnytte. Fra tidspunktet for overførslen til tidspunktet for udnyttelsen af den negative PAL-skat, vil der reelt være tale om en midlertidig dobbeltbeskatning.

Hvis en pensionskasse mv. har et vigende antal medlemmer med heraf følgende fald i egenkapitalen som følge af faldende solvenskrav og hermed frigjorte midler, som overføres løbende til medlemmerne, vil der blive et faldende investeringsafkast af egenkapitalen. F&P anfører, at det faldende investeringsafkast kan give problemer med udnyttelsen af et PAL-aktiv opstået ved overførsel til medlemmerne (og beskattet her). Ultimativt kan pensionskassen ved et eventuelt ophør risikere at stå med et uudnyttet PAL-aktiv, et PAL-aktiv som tillige kan blive vanskeligt at få udbetalt på baggrund af det foreliggende afkast til maksimeringsregel i lovudkastets § 24, jf. nedenfor alt afhængig af bestemmelsens fortolkning i relation til de forskellige PAL-grundlag. Bliver dette resultatet af den nye lovgivning, kan slutresultatet blive en reel dobbeltbeskatning. Samme situation kan opstå som følge af en overførsel af midler fra egenkapitalen til medlemmerne i tilfælde af en generel nedsættelse af solvenskravet.

Det følger af maksimeringsreglen i lovudkastets § 24, at der ved ophør højst kan udbetales et beløb svarende til PAL-skat, der er betalt for de 5 indkomstår umiddelbart forud for det første af de år, for hvilke der foreligger uudnyttet negativ skat. Maksimeringsreglen bør i denne situation kunne betragtes under ét for begge grundlag. Det vil sikre større mulighed for at kunne få udbetalt PAL-aktivet kontant og herefter overført til medlemmerne, som er de ultimative ejere af egenkapitalen i pensionskassen. Lovudkastet bør præciseres på denne baggrund.

En løsning kan i følge F& P være at forebygge dobbeltbeskatning gennem opgørelsen af pensionskundernes afgiftsgrundlag, således at overførsler fra egenkapitalen helt generelt undtages fra beskatning.

§ 16 - negativ individuel PAL

Bestemmelsen hjemler mulighed for at fremføre negativ PAL-skat til efterfølgende indkomstår. I stk. 2 gives der mulighed for modregning af negativ PAL-skat inden for ordninger, der både består af markedsrenteprodukt og et gennemsnitsrenteprodukt. I markedet findes der mange varianter, hvor en pensionsordning kan være opdelt på flere tekniske grundlag, fordelt på flere juridiske selskabsenheder etc. Det bør overvejes, hvorledes bestemmelsen udformes, så der opnås den klareste og administrativt mindst bebyrdende løsning.

Solvensregler - betingelser for at medregne PAL-skatteaktiv

Det følger af lov om finansiel virksomhed § 130, stk. 1, at værdien af skatteaktiver medregnes til kernekapitalen med den værdi, som aktivet vil have i en administrationssituation. Det følger af § 34 i det foreliggende udkast til nye regler, at uudnyttet skat, jf. § 24, forfalder til betaling den dag, hvor der træffes beslutning om at tage et skattepligtigt institut under administration. Reglerne læst i sammenhæng indebærer, at værdien af, at egenkapitalen med tilhørende PAL-aktiv, som henstår uudnyttet på administrationstidspunkt, som udgangspunkt kan medregnes ved opgørelsen af instituttets basiskapital, idet PAL-aktivet kan udbetales kontant. F&P anfører, at der efter de foreliggende lovudkast må kunne udbetales negativ PAL-skat såvel for pensionsinstituttet som for medlemmerne. Dette bør præciseres i loven. Maksimeringsreglen for udbetaling i lovudkastets § 24, stk. 1, 2. pkt., gælder også i administrationssituationen, jf. § 34. Det fremgår ikke tydeligt af reglen eller bemærkningerne, hvordan maksimeringsreglen skal forstås i relation til de ved lovudkastet indførte to beskatningsgrundlag - er der tale om en maksimering under ét, eller skal den gælde for instituttet og medlemmerne hver for sig? Hvis maksimeringsreglen skal beregnes for hvert skattegrundlag for sig, vil et lavt skattegrundlag for egenkapitalen give problemer, og der kan opstå problemer i relation til hvor stort et beløb, der kan medregnes ved solvensberegningen. 

Herudover anfører F&P, at § 7, stk. 2,  bør tilpasses bemærkningerne, således at det fremgår, at det ikke er de samlede hensættelser, men kun den del af investeringsafkastet, der henlægges til dækning af forpligtelserne over for de pensionsberettigede, der er fradragsret for.

F&P anfører, at det ikke fremstår klart, om overførsler til syge- ulykkesforsikringer er at betragte som hensættelser til dækning af forpligtelser overfor de pensionsberettigede med den konsekvens, at sådanne overførsler kan fradrages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Der er behov for, at dette præciseres i bemærkningerne til § 7.

§ 19 - Lempelse

F&P anfører, at der med lovforslagets § 19 sker en betydelig skærpelse i forhold til de gældende regler, idet lempelsen fremadrettet udelukkende gives i egenkapitalskat for pensionskasser mv. eller i den selskabsskattepligtige indkomst for selskabsskattepligtige livsforsikringsselskaber. F & P anfører, at der herved effektivt set kun vil kunne opnås lempelse svarende til godt 2/3 af de betalte udenlandske udbytteskatter, på trods af at den samlede betalte skat (summen af kundernes skat plus egenkapitalens skat) er betydeligt større end de udenlandske udbytteskatter, der kræves lempelse for. F&P foreslår, at der skabes et system, hvor det er den samlede skat, dvs. summen af kundernes skat plus egenkapitalens skat, der kan lempes i, uanset om egenkapitalen er underlagt PAL-beskatning eller selskabsbeskatning. Lempelsen fordeles mellem kunderne og egenkapitalen og kundernes andel tilskrives direkte.

§ 20, stk. 1 - frist for opkrævning og angivelse

I medfør af bestemmelsen, skal forsikringsselskaber mv. indbetale PAL-skatten og angive en samlet opgørelse over beskatningsgrundlag mv. senest 31. marts efter indkomstårets udløb. Fristen vil vanskeligt kunne overholdes i tilfælde, hvor der skal foretages korrektion af depoter mv. med tilbagevirkende kraft, medmindre der indrømmes adgang til, at efterregulering kan beskattes i ændringsåret, jf. også bemærkningerne under § 4, stk. 1.

§ 20, stk. 2 - indeholdelse af PAL-skat

F& P foreslår, at der i relation til markedsrenteprodukter gives mulighed for en mere fleksibel indeholdelsesordning end den foreslåede i § 20, stk. 2 , således at forsikringsselskabet kan indeholde skatten efter tilskrivningen af investeringsafkastet til depotet. Indeholdelsen skal f.eks. ske senest 10 dage efter udløbet af indkomståret.    

§ 20, stk. 2 - underretning af de forsikrede

Pensionsinstituttet skal efter lovforslaget underrette pensionsopsparerne om det over for SKAT afregnede skattebeløb senest 8 uger efter skattens betaling.  F&P finder ikke, at institutterne bør underlægges en selvstændig informationspligt i denne henseende. Oplysningen bør derimod gøres tilgængelig via den digitale skattemappe hos SKAT sammen med øvrige personlige skatteoplysninger, f.eks. indbetalinger til pensionsordninger. Alternativt er det afgørende, at underretningen ikke skal ske løsrevet fra den lovpligtige information, der i øvrigt skal tilgå kunderne årligt.

 

 

§ 22 - opgørelse af beskatningsgrundlaget ved § 41-overførsler

I stk. 1 er det forudsat, at pensionsinstituttet samtidig med indbetalingen af skatten giver den pensionsberettigede underretning om indbetalingen. Som nævnt i relation til bemærkningerne til § 20, stk. 2, skal det også i denne forbindelse anføres, at det alene bør være et krav, at oplysningen gøres tilgængelig via den digitale skattemappe hos SKAT.  I modsætning til pengeinstitutter er forsikringsselskaber i medfør af stk. 4 ikke underlagt pligt til at foretage en endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget, såfremt en ordning flyttes inden for samme forsikringsselskab eller mellem to forsikringsselskaber. Opgørelsen for året skal foretages af det modtagende forsikringsselskab. Der er ikke i lovforslaget angivet en begrundelse for, hvorfor der er fundet behov for at indføre en særlig procedure for forsikringsselskaber. Forsikringsselskaber bør derfor - ligesom pengeinstitutter - have adgang til at foretage endelig afregning ved afgang, jf. lovforslagets § 22, stk. 1.

§ 24 - maksimeringsreglen

F &P rejser spørgsmålet, om maksimeringsreglen gælder i forhold til hvert grundlag (selskabs- og kundeniveau) for sig i den løbende drift såvel i tilfælde af ophør henholdsvis administration.

§ 27, stk. 4 - anvendelse af skattekontoen i opkrævningsloven

Det følger af bestemmelsen, at PAL-skat fremover skal indgå på "Én skattekonto" hjemlet i opkrævningslovens kapitel 5. Ifølge § 1 i PAL-lovforslaget påhviler skattepligten den pensionsberettigede. Det er dog forsikringsselskabet, der indeholder afgiften og afregner overfor skattemyndighederne. Såfremt der sker modregning i indbetalt PAL-skat, opstår et spørgsmål om, hvordan forsikringstageren er stillet, herunder om forsikringstageren bliver godskrevet afgiften, selvom denne går til betaling af f.eks. et selskabsskatte- eller momsudestående. F&P skal anmode om at få bekræftet, at dette er tilfældet.

Nogle selskaber indgår i en overliggende koncern eller administrerer en række selskaber/en­heder. Såfremt der kun bliver "Én skattekonto" for koncernens selskaber - det administrerende selskabs skattekonto - kan der opstå problemer, såfremt et selskabs tilgodehavende modregnes i et andet selskabs gæld. Som tidligere anført i F&P's høringssvar af 27. februar 2006 afgivet i forbindelse med lovforslaget om indførelse af "Én skattekonto", er kontoen velegnet til mindre virksomheder med få transaktioner med SKAT. For finansielle virksomheder med mange og mangeartede transaktioner med SKAT vil brugen af "Én skattekonto" ud over problemstillingen med modregning blive en administrativ belastning. 

§ 34 - Skattepligtige institutioner under administration

Bestemmelsen er i det væsentlige en videreførelse af den nugældende § 34 a i PAL-loven. Blot er henvisningen til livsforsikringsselskaber udgået, hvilket er en konsekvens af, at PAL-pligten individualiseres. Uagtet overførslen af PAL-pligt til kunderne er det i medfør af §§ 37-38 "livsforsikringsselskaber samt …", der kan "opgøre" de to PAL-aktiver. Herved får livsforsikringsselskaber mv. et PAL-aktiv på kundernes vegne. Det er ikke et "normalt" skatteaktiv i selskabsmæssig henseende i overensstemmelse med § 76 i regnskabsbekendtgørelsen.

F&P anfører, at det skal sikres, at PAL-aktiverne kan indgå blandt pensionsinstitutternes aktiver, der kan medregnes til basiskapitalen. Kan PAL-aktiverne indgå blandt pensionsinstitutternes andre skatteaktiver, skal § 34, sidste punktum, endvidere udvides med en særskilt henvisning til PAL-aktiverne i §§ 37-38, så det sikres, at PAL-aktiverne tillægges som likvidationsskatteaktiver. Der henvises også til bemærkningerne til §§ 37 og 38.   

Regnskabsmæssig behandling af kompensationsbeløbet vedrørende kollektivt bonuspotentiale 

F&P anfører, at det forudsættes at PAL-aktivet regnskabsmæssigt optages som aktiv i pensionsselskabets balance og indgår under posten ”andre aktiver, i alt”. Modposten til PAL-aktivet er en tilsvarende forøgelse af det kollektive bonuspotentiale. PAL-aktivet kan indregnes i årsrapporterne fra 2008.

F&P anfører, at kernekapitalen og dermed basiskapitalen skal reduceres med skatteaktiver, jf. FIL § 131, stk. 1, nr. 3. Herved vil selskaberne få forringet deres solvensdækning med et beløb svarende til PAL-aktivet. I værste fald kan dette betyde, at enkelte selskaber ikke har dækning for solvenskravet. Det foreslås derfor, at der indføjes en bestemmelse i de nye PAL-regler som medfører, at det pågældende skatteaktiv bevarer sin værdi i en administrationssituation, jf. FIL §§ 253-258. Herefter vil skatteaktivet kunne medregnes til selskabernes basiskapital, jf. FIL § 130, stk. 1, nr. 4.

F&P anfører, at i en administrationssituation udbetaler SKAT restbeløbet af PAL-aktivet til administrationsboet som nævnt i lovudkastet § 34, jf. også bemærkningerne til denne bestemmelse.

Selskabsskattemæssig behandling af kompensationsbeløb vedrørende kollektivt bonuspotentiale

Det fremgår ikke af lovudkastet, hvorledes henlæggelsen til kollektivt bonuspotentiale skal behandles selskabsskattemæssigt. Efter selskabsskattelovens § 13, stk. 2, har pensionsselskaber fradragsret for beløb, der hensættes til dækning af forpligtelser overfor de forsikrede. Af bemærkningerne til § 41 (side 90) fremgår det, at kompensationsbeløbet vedrørende  indeksobligationer ikke skal indtægtsføres og heller ikke give fradrag for henlæggelser. F&P går ud fra, at kompensationsbeløbet ikke udløser ekstra selskabsbeskatning. Den selskabsskattemæssige behandling af kompensationsbeløbet i § 37 bør tydeliggøres i bemærkningerne. 

§ 41 - kompensation for indeksobligationer  

F&P kan støtte, at der ydes kompensation for det tab, som ophævelsen af afgiftsfriheden for indeksobligationer medfører. F&P kan endvidere acceptere lovforslagets metode til beregning af kompensationsbeløbet. F&P kan også støtte, at kompensationen skal komme pensionsop­sparerne til gode, også i de situationer, hvor det er pensionsselskabet, der som ejer af aktiverne i første række må bære formuetabet.

Men den konkrete metode, som forslaget indebærer, er efter F&P's opfattelse al for tung og omstændelig. Kravet om, at kompensationsbeløbet skal indsættes på "En særlig pensionskonto" er unødig kompliceret og byrdefuldt at administrere. Det er vigtigt, at pengene kan tilføres den eksisterende pensionsordning, som det også er foreslået i forhold til ATP. Det er yderst uhensigtsmæssigt, at nye lovgivningskrav fører til en belastning af den enkelte kundes pensionsoverblik. Med kravet om, at der for hver oprindelig ordning skal ske en opsplitning af indeståendet efter de forskellige skattekoder, vil mange pensionsopsparere få 3 eller flere særlige pensionskonti oven i de allerede eksisterende offentlige og private ordninger. Endvidere er det et problem ved den foreslåede metode, at kompensationsbeløbet ikke indgår som en del af den pensionsforpligtelse, som pensionsselskabet har over for kunden. Det er pensionsselskabet, der ejer de aktiver, der påføres en værdiforringelse med lovændringen. Det er altså pensionsselskabet, der påføres et tab som følge af lovændringen. Ganske vist må det forventes, at tabet overvæltes på kunderne i den løbende forrentning, men kun i det omfang, det kan lade sig gøre under hensyn til de afgivne pensionsgarantier. I en situation, hvor markedet ikke giver mulighed for bonus oven i de garanterede ydelser, vil kunderne ikke lide noget tab i forbindelse med aktivernes beskatning. Tabet vil alene skulle bæres af forsikringsselskabet, mens kunderne opnår kompensationen. En rimelig kompensationsmetode vil derfor indebære, at kompensationen altid kommer kunderne til gode, men på en sådan måde, at kompensationen indgår i den forrentning, der er nødvendig i henhold til afgivne pensionsgarantier. Kompensationen kan fx betales direkte på depoterne med revisionskontrol af, at selskaberne videreformidler det fulde kompensationsbeløb.  

Redaktionelle ændringer

F&P har en række forslag til redaktionelle ændringer. 

Ikrafttrædelsestidspunkt

Behovet for at rette ind efter EF-Domstolens dom så hurtigt som muligt og minimere risikoen for spekulation har givet anledning til den valgte todelte ikrafttræden for danske og udenlandske ordninger. Frem for generelt at lade de nye regler gælde fra 2008, er det foreslået, at der gennemføres en midlertidig ordning, hvor der lukkes op for de udenlandske ordninger fra 2008 efter en aftalemodel, mens de danske pensionsinstitutter får tid frem til 2009 til at komme på plads med de store systemomlægninger, der skal ske på PAL-skatteområdet.

Et dobbelt beskatningssystem med valgfrihed mellem institut- og individbeskatning vil indebære betydelige skattekniske og administrative udfordringer og vurderes ikke at være levedygtigt. Der bør i stedet arbejdes mod hurtigst muligt at opnå en permanent løsning for pensionsopsparing i såvel danske som udenlandske pensionsinstitutter. Det overvejes derfor, om det henset til de meget store administrative byrder, som lovforslaget påfører pensionsinstitutterne, vil være muligt at udskyde ikrafttrædelsen for de danske pensionsinstitutter til indkomståret 2010. Dette skal vejes op mod de EU-retlige overvejelser.  

Kompensation for fast ejendom

2.En kompensation/videreførelse af skattefrihed vedrørende ejendomme målrettet direkte mod de pensionsinstitutter, der ejer ejendommene, vurderes ikke som en mulighed. En sådan ordning vurderes bl.a. at være i strid med Traktatens bestemmelser om statsstøtte. Lovforslagene indeholder til gengæld generelle lempelser for pensionsinstitutter, der ud fra en gennemsnitsbetragtning modsvarer ophævelsen af skattefriheden.

To skattesatser

3. Forskellen i skattesatsen sigter mod at neutralisere rentefordelen ved skatteudskydelsen for produkter med ret til rentebonus. Sigtet er, at den effektive skat for disse produkter efter skatteomlægningen ud fra en gennemsnitsbetragtning fortsat er 15 pct. Skatteudskydelsen vedrører opbygningen af forsikringstageres ufordelte hensættelser, som vil være ubeskattede fremover. Tillægget til skattesatsen på 1,5 pct. point er fastsat ud fra størrelsen af de ufordelte bonusreserver ved overgangen til det nye beskatningssystem og af vurderede fremtidige stigninger. For både livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser antages det ”normale” eller strukturelle niveau for deres ufordelte bonusreserver at ligge på gennemsnitligt 8 pct. af deres samlede formuer. Det er indlysende, at der med én fælles højere sats for ordninger med ret til rentebonus kun kan blive tale om en gennemsnitsbetragtning med hensyn til konkurrenceudjævning i forhold til opsparingsordninger og markedsrenteprodukter. Således vil nogle pensionsopsparere med produkter med ret til rentebonus efter satsforhøjelsen opleve at blive stillet bedre og nogle dårligere. Skulle der både tages højde for forskellige typer af institutter og forskellige opsparingstyper inden for samme institut, ville det være nødvendigt med mange alternative satser, som årligt skulle justeres. Dette vurderes ikke at være en hensigtsmæssig ordning.

På baggrund af ønsket fra F&P om at undgå tillægsskatten på 1,5 procentpoint ved fortsat at beskatte henlæggelser til ufordelte reserver på selskabsniveau i optjeningsåret, og i lyset af den massive kritik af den foreslåede indførelse af to satser, overvejes det, om der kan findes en alternativ løsning, der sikrer lige konkurrencevilkår.

4. Der arbejdes på at tydeliggøre bestemmelsen. Der henvises til bemærkningerne til F&P neden for.   

5. Der ses ikke umiddelbart at være en sådan sammenhæng mellem den foreslåede omlægning af pensionsafkastskattepligten og pensionsselskabernes mulighed for at opfylde de afgivne pensionsløfter, at der er grundlag for tilkendegivelser af den karakter, F&P efterspørger.           

Konsekvenser for hensættelser og risiko

Svaret fra Finanstilsynet afventes.

Afsluttende bemærkninger

Som nævnt oven for under To skattesatser overvejes det, om der kan findes alternative løsninger, der kan sikre lige konkurrencevilkår.

§ 4 - afgrænsning af indkomstbegrebet ved individuel PAL-beskatning 

Der har været overvejet en model, hvor opgørelsen sker på det, der kaldes 2. ordensgrundlaget, dvs. hvor omkostnings- og risikopræmier er tættere på de faktiske beløb end efter 1. ordens grundlaget, der efter Finanstilsynets regler skal være fastsat betryggende. I stedet for, at man ved opgørelsen af afkastet bortser fra de ændringer i værdien af forsikringens depot, der er en følge af den efter aftalen fastsatte betaling af risiko- og omkostningspræmie og beskatter risiko- og omkostningsbonus, medregnes efter modellen alene nettobeløbet til beskatningsgrundlaget. Problemet ved denne model er, at det er muligt at reducere det skattepligtige afkast ved at give mere i omkostningsbonus og mindre i rentebonus. I det foreliggende lovforslag indgår omkostnings- og risikopræmier på 1. ordens grundlaget, og bonus medregnes til det skattepligtige afkast, medmindre den kan henføres til andre kilder end merafkast af livsforsikringsselskabets mv. investeringsaktivitet i forhold til det, der er forudsat i det tekniske grundlag, (rentebonus). Dvs. bonus beskattes, medmindre det kan dokumenteres, at bonus ikke stammer fra investeringsafkastet. En sådan dokumentation vil f.eks. kunne foretages ved hjælp af oplysningerne i aktuarens beretning.

Der har ikke i det hidtidige forløb fra pensionsbranchens eller fra anden side kunnet peges på en løsningsmodel, der kan leve op til den fornødne sikkerhed for, at beskatningsgrundlaget opgøres korrekt. Der arbejdes videre med problemstillingen i det omfang, der kan opnås en sådan sikkerhed.  

Dokumentationskravet i relation til risiko- og omkostningsbonus

Se ovenfor.

Skatteministeriet er indforstået med, at dokumentationskravet kan løftes på selskabsniveau. Skatteministeriet kan bekræfte, at selskaberne har mulighed for at hente bindende forhåndsbesked i henhold til de gældende regler i skatteforvaltningsloven. Skatteministeriet kan bekræfte, at såfremt det kan dokumenteres, at tilskrevet risikobonus og omkostningsbonus kan henføres til tidligere års ikke-tilskrevne risiko- og omkostningsoverskud, er der mulighed for modregning heraf, jf. lovforslagets § 4, stk. 3, nr. 5.

Skatteministeriet har bedt F&P om at uddybe problemstillingen. 

Skatteministeriet har bedt F&P om at uddybe de af F&P foreslåede retningslinjer for, hvilken dokumentation, der lever op til kravet.

Det fremgår af § 26, at told- og skatteforvaltningen kontrollerer opgørelserne og skatteberegningerne, og at forvaltningen kan ændre disse, hvis skatteberegningen anses for urigtig.

Skatteministeriet er enig i, at såfremt dokumentationskravet ikke kan løftes, vil det alene have konsekvens for det beløb, der ikke kan dokumenteres, og ikke for den fulde omkostnings- eller risikobonus.

Skatteministeriet finder det ikke hensigtsmæssigt, at det indeholdelsespligtige selskab kan påtage sig at betale skatten for den skattepligtige pensionsopsparer.

Særlige bonushensættelser

Det er en fejl, at bemærkningen  "Særlige bonushensættelser tillægges, medmindre de kan henføres til andre kilder end merafkast af livsforsikringsselskabets mv. investeringsaktivitet i forhold til det i det tekniske grundlag forudsatte (rentebonus)" ikke er slettet i lovforslagets bemærkninger. Det har været forsøgt at finde en model, hvor tilvækst i særlige bonushensættelser beskattes, medmindre det dokumenteres, at tilvæksten i særlige bonushensættelser ikke stammer fra investeringsafkastet, men derimod er opbygget af overskud på omkostnings- og risikoelementerne. Ulempen ved denne model er, at selskaberne ved fald i særlige bonushensættelser ikke vil have interesse i at dokumentere, at hele faldet ikke er fradragsberettiget. Denne model vil derfor kunne medføre begrænset beskatning af tilvækst i særlige bonushensættelser og fuldt fradrag ved fald i særlige bonushensættelser. Efter forslaget beskattes derfor tilvækst i særlige bonushensættelser knyttet til forsikringen eller pensionskasseordningen, uanset hvad de er opbygget af. Tilsvarende reduceres beskatningsgrundlaget med fald i særlige bonushensættelser knyttet til forsikringen eller pensionskasseordningen, uanset hvad de særlige bonushensættelser er opbygget af.

Særligt om invalidepension og præmiefritagelse

Skatteministeriet har bedt F&P om at uddybe problemstillingen. 

Anvendte begreber - herunder "depot"

Det vil i lovforslaget blive præciseret, hvilke forsikringer, der er undtaget fra beskatningen efter § 4.

Se bemærkningerne til FSR.

 

§ 4, stk. 1

Spørgsmålet vil blive overvejet nærmere. 

§ 4, stk. 2

Skatteministeriet er ikke enig i, at betalingen for rentegarantier bør kunne fratrækkes i beskatningsgrundlaget.

§ 4, stk. 3, nr. 5

Det vil i lovforslaget blive præciseret, at negativ omkostningsbonus og negativ risikobonus skal tillægges depotet ved indkomstårets udgang, jf. § 4, stk. 3, nr. 3 og 4. Bestemmelsen i § 4, stk. 3, nr. 5 vil herefter kun omhandle positiv bonus, hvorfor bestemmelsen kan opretholdes med et ”kan”. Skatteministeriet har noteret sig det af F&P fremlagte eksempel. Skatteministeriet er ikke enig i eksemplets resultat og konklusion, da eksemplet forudsætter, at gebyrer er fradragsberettigede i beskatningsgrundlaget. I henhold til § 4, stk. 3, nr. 4, skal gebyrer og omkostninger tillægges depotet ved indkomstårets udgang, hvorefter de ikke er fradragsberettigede.  

§ 4, stk. 3, nr. 7

Spørgsmålet om beskatningen af særlige bonushensættelser vil blive overvejet.  

§ 4, stk. 3, nr. 8

Skatteministeriet har bedt F&P om at uddybe problemstillingen. 

Ad § 4, stk. 3, nr. 10

Skatteministeriet er enig. Ændringen vil blive foretaget.

Skatteministeriet kan bekræfte, at betegnelsen ”depotet” som nævnt i § 4 ikke nødvendigvis er den regnskabsmæssige hensættelse. Depotet svarer til - men er ikke fuldstændig identisk med - den retrospektive hensættelse for hver livsforsikrings- og investeringskontrakt, som defineres i bekendtgørelse om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.

Egenkapitalbeskatning af egenkapitalen i pensionskasser mv.

Det kan bekræftes.

§ 9 - friholdelsesbrøk

Det vil blive overvejet, om der skal gives mulighed for, at beregningen af den individuelle friholdelsesbrøk kan foretages således, at den baseres på depotet ultimo 1982 uden tillæg af en forholdsmæssig andel af ufordelte beløb mv. og depotet ultimo indkomståret (uden tillæg af bonusudjævningshensættelser).

En sådan ændring formodes at opfylde F&Ps ønsker om forenkling og overensstemmelse i skattereglerne uden samtidigt at bevirke nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

§ 13 - investeringer i fonde

Der ses ikke grund til at ophæve koncernbetingelsen. 

§ 16 og  § 24

Det kan bekræftes, at der ikke efter lovforslaget kan ske modregning mellem to skattesubjekters skat.

Skatteministeriet er klar over, at der kan være et problem vedrørende "afviklingskasser", og overvejer, om der er mulige løsninger på det omtalte problem. 

Skatteministeriet finder ikke, at maksimeringsreglen i ophørssituationen bør betragtes under ét for begge beskatningsgrundlag, men det er under overvejelse, om der kan ske justeringer af maksimeringsreglen. 

Forslaget vil gøre opgørelsen af pensionsopsparernes beskatningsgrundlag efter § 4 mere kompliceret, hvorfor den foreslåede løsning ikke er hensigtsmæssig. 

§ 16 - negativ individuel PAL

Spørgsmålet vil blive overvejet nærmere.

Solvensregler - betingelser for at medregne PAL-skatteaktiv

Se bemærkningen neden for vedrørende den regnskabsmæssige behandling af PAL-aktivet.

Der ses ikke grund til, at der i administrationssituationen skal kunne udbetales negativ PAL-skat for medlemmerne.

Skatteministeriet er enig, og ændringen vil blive foretaget.

Spørgsmålet vil blive overvejet nærmere. 

§ 19 - Lempelse

Den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 19 lemper for traditionel juridisk dobbeltbeskatning, dvs. hvor samme indkomst beskattes to gange hos den samme skattepligtige, svarende til de almindelige lempelsesregler i ligningslovens § 33. F&P ønsker, at den udenlandske skat skal kunne lempes i kundernes skat, selv om pensionskunderne ikke er de juridiske ejere af de formueaktiver (f.eks. aktier og ejendomme), der bliver dobbeltbeskattet. Skatteministeriet finder ikke anledning til, at der indføres specielle lempelsesregler for pensionsbranchen, der er anderledes end de almindelige lempelsesregler i ligningslovens § 33 og dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. Der er herved bl.a. henset til, at lempelsesreglerne skal være anvendelige for alle EU-pensionsudbydere.

§ 20, stk. 1 - frist for opkrævning og angivelse

Det er under overvejelse, om der kan indrømmes adgang til, at efterregulering kan beskattes i ændringsåret.

§ 20, stk. 2 - indeholdelse af PAL-skat

Spørgsmålet er under overvejelse.

§ 20, stk. 2 - underretning af de forsikrede

De gældende regler regulerer ikke, hvordan pensionsinstitutterne skal kommunikere med deres kunder, dvs. om det f.eks. skal ske digitalt eller via almindelig post. Efter forslaget er dette fortsat ikke reguleret i pensionsafkastbeskatningsloven, men vil være et mellemværende mellem pensionsinstituttet og  pensionsopsparerne.

 

Skatteministeriet er enig med F&P i, at særskilt underretning om skattebeløbet kan være uhensigtsmæssigt og vil derfor  undersøge, om underretningen under alle omstændigheder kan ske sammen med pensionsinstitutterne øvrige pligter i henhold til Finanstilsynets regler om at give information til pensionsopsparerne.

§ 22 - opgørelse af beskatningsgrundlaget ved § 41-overførsler

Lovforslaget vil blive ændret, så forsikringsselskaber kan foretage endelig afregning ved flytning af ordninger mellem forsikringsselskaber.

§  24 - maksimeringsreglen

Spørgsmålet er under overvejelse.

§ 27, stk. 4 - anvendelse af skattekontoen i opkrævningsloven

Forsikringstageren vil blive godskrevet skatten. 

Der vil blive oprettet en skattekonto for hver enkelt registreret virksomhed, uanset eventuel sambeskatning eller andre former for fællesregistrering. Det vurderes, at virksomhederne får et bedre overblik over deres mellemværende med SKAT, da der fremover alene skal afregnes via en konto.

§ 34 - Skattepligtige institutioner under administration

Finanstilsynet vurderer ikke, at PAL-aktiverne kan optages som regnskabsmæssige skatteaktiver. jf. neden for.

Regnskabsmæssig behandling af kompensationsbeløbet vedrørende kollektivt bonuspotentiale 

Et regnskabsmæssigt skatteaktiv opstår, når der er en difference mellem den regnskabsmæssige værdi og den skattemæssige værdi af et aktiv eller en forpligtelse i favør af den regnskabsaflæggende virksomhed. Efter den påtænkte nye PAL-skattelovgivning er pensionsopsparerne skattesubjekt, og PAL-aktivet har betydning for beregningen af, hvilken del af virksomhedens pensionsforpligtelser, der skal afregnes over for pensionsopsparerne, og hvilken del, der skal afregnes i PAL-skat. PAL-aktivet har derfor efter Finanstilsynets opfattelse ingen betydning i regnskabsmæssig sammenhæng for pensionsvirksomheden og opfylder ikke definitionen på et skatteaktiv i forhold til pensionsvirksomheden. Dette modsvares af, at PAL-aktivet i henhold til F&P's beskrivelse skulle have en tilsvarende forhøjelse af kollektivt bonuspotentiale som modpost, og at den samlede regnskabsmæssige virkning – også i henhold til F&P's beskrivelse – er neutral.

Eftersom PAL-aktivet efter Finanstilsynets opfattelse ikke kan og skal indregnes som et regnskabsmæssigt aktiv, opstår der ikke en problemstilling vedrørende dets solvensmæssige status.

Der skal efter Skatteministeriets opfattelse ikke ske udbetaling af et resterende PAL-aktiv efter lovudkastets § 34. Det er under overvejelse om administrationsboet kan succedere i adgangen til anvendelsen af PAL-aktivet.

Selskabsskattemæssig behandling af kompensationsbeløb vedrørende kollektivt bonuspotentiale

Skatteministeriet kan bekræfte, at kompensationsbeløbene i §§ 37, 38 og 41 ikke udløser ekstra selskabsbeskatning, ligesom kompensationen heller ikke udløser mindre selskabsbeskatning.

Der vil i lovforslaget blive indsat en overgangsbestemmelse, der sikrer, at ændring af de forsikringsmæssige hensættelser (herunder kollektivt bonuspotentiale), der modsvarer kompensationsbeløbene i §§ 37, 38 og 41, ikke er fradragsberettigede i den selskabsskattepligtige indkomst, jf. SEL § 13, stk. 2.

§ 41 - kompensation for indeksobligationer

Bestemmelsen, herunder kravet om, at kompensationsbeløbet for forsikringer med og uden ret til rentebonus skal indsættes på "en særlig pensionskonto",  har fået sin udformning på grund af de statsstøtteretlige aspekter, men det overvejes, om det er muligt at lempe bestemmelsen på enkelte punkter.

 

Redaktionelle ændringer

De foreslåede redaktionelle ændringer vil blive foretaget.

Foreningen Danske Revisorer

Foreningen Danske Revisorer har ikke bemærkninger.

FTF

EF-dommen fra 30. januar 2007 nødvendiggjorde en omlægning af den danske pensionsbeskatningslov. Derfor finder FTF det positivt, at lovgivningen ændres, og at udenlandske pensionsordninger ligestilles med danske pensionsordninger.

FTF mener dog, at der er en række væsentlige problemer forbundet med de foreliggende forslag til ændringer af lovene. For det første er det helt afgørende, at den enkelte pensionsopsparer beskyttes, så grundlaget og forudsætningerne for den igangsatte pensionsopsparing ikke forringes som følge af en øget beskatning på pensionsordningerne i Danmark. Med det foreliggende forslag kan man imidlertid konstatere, at der på en række punkter vil være en betydelig øget beskatning for pensionsopsparerne. Merbeskatningen skyldes primært forslagene om ophævelse af skattefritagelse af ejendomme, og at PAL-skattesatsen hæves fra 15 pct. til 16,5 pct.

Desuden er der meget store IT-tilpasninger for pensionsselskaberne forbundet med forslagene. Det er vurderingen, at disse IT-mæssige systemomlægninger vil betyde millionudgifter for de enkelte selskaber, hvilket i sidste ende risikerer at blive overvæltet til de enkelte opsparere. Desuden risikerer omlægningerne at blive så ressourcekrævende for selskaberne, at det kan betyde, at andre nyudviklinger må udskydes. Det er en ærgerlig udvikling, som FTF kun kan beklage. FTF er meget tvivlende overfor branchens muligheder for på forsvarlig vis at tilpasse sig ændringerne med så relativ kort ikrafttræden, som forslagene lægger op til.

Kompensation

For FTF er det vigtigt, at den enkelte opsparer ikke bliver taberen, og at de omkostninger, der måtte være forbundet med omlægningerne, ikke overvæltes til den enkelte opsparer. Derfor bør selskaberne kompenseres for de store systemmæssige ændringer, som forslagene medfører.

Sanktionsmuligheder

De udenlandske selskaber, der godkendes i henhold til den danske lovgivning, forpligter sig til at indeholde afgifter efter PBL og PAL. Det er imidlertid uklart, hvilke sanktionsmuligheder den danske stat/skattemyndighederne har overfor et udenlandsk selskab, der ikke overholder sine forpligtelser (udover at tilbagekalde selskabets godkendelse).

Undtagelse for kollektive ordninger

Omlægningen af PAL medfører en omlægning fra institut- til individniveau. Det bør overvejes, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt at undtage de kollektive ordninger fra denne omlægning. De kollektive obligatoriske arbejdsmarkedspensionsordninger bygger på den danske aftalemodel og på overenskomstparternes gensidige ansvar og anerkendelse. Yderligere administrative byrder, der pålægges lovgivningsmæssigt, risikerer at udhule de kollektive ordninger, hvilket set fra bl.a. en samfundsøkonomisk vinkel synes særdeles uhensigtsmæssig

To skattesatser

FTF anfører, at det er uklart, hvordan Skatteministeriet har udregnet de to satser - der er på hhv. 15 pct. for ordninger med rentebonus og 16,5 pct. for andre pensionsordninger. Set i lyset af regeringens skattestop, finder FTF det underligt, at man med forslaget lægger op til at hæve beskatningen for visse typer af ordninger. Forslaget kan betyde, at nogle selskaber fremover vælger at tilbageholde bonus for at reducere merbeskatningen. Uanset om der tilbageholdes bonus for at undgå merbeskatning, eller om man bliver beskattet med den høje skattesats, er det den enkelte pensionsopsparer, der bliver taberen. Det er for FTF en helt uacceptabel konsekvens i en tid, hvor der fra alle sider opfordres til at øge pensionsindbetalingerne.

Ophævelse af skattefritagelse for indeksobligationer og ejendomme

FTF vurderer, at ophævelse af skattefriheden for visse indeksobligationer og ejendomme risikerer at få negative konsekvenser for pensionsselskaberne og for den enkelte pensionsopsparer. Så vidt FTF er orienteret, var der i det oprindelige udkast til lovforslag lagt op til, at der skulle kompenseres herfor, men dette er nu fjernet. Der er reelt tale om, at der indføres en afgift på et område, der før var skattefrit, uden at der kompenseres herfor. Det er ikke oplyst, hvorfor man ikke længere ønsker at kompensere. Der er ikke efter FTF’s vurdering nogen tekniske eller juridiske hindringer for at opretholde kompensationen på ejendomme, idet kompensation kunne gives på samme måde som for indeksobligationer. Den manglende kompensation risikerer at ramme mange FTF-pensionskasser, da disse har relativt mange berørte ejendomme. FTF finder det beklageligt, at der ikke kompenseres for ophævelsen af skattefritagelsen for ejendomme.

Se kommentaren til F&P.

Se kommentaren til F&P.

Kompensation

Se kommentaren til AC og F&P.

Sanktionsmuligheder

Der henvises til kommentaren til AC.

Undtagelse for kollektive ordninger

Der henvises til kommentaren til AErådet.

To skattesatser

Se bemærkningerne til F&P og FSR.

Ophævelse af skattefritagelse for indeksobligationer og ejendomme

Se bemærkningerne til F&P og FSR.

Investeringsforeningsrådet

Investeringsforeningsrådet har med glæde noteret sig, at der foreslås en kompensationsordning for pensionsinvestorer med indeksobligationer, herunder investorer, der har indeksobligationer via investeringsforeningsbeviser.

Skæringsdato for kompensation for indeksobligationer

Kompensationsordningen rammer ikke helt plet i forhold til hvilke investorer, der oplever et tab som følge af reformen. Det fremgår af lovforslaget, at kompensationen tilfalder skattepligtige, der har haft indeksobligationer per 31. december 2006. Umiddelbart synes datoen ikke at være den mest rigtige. Datovalget medfører, at der kan tilfalde kompensation til skattepligtige, der har solgt deres indeksobligationer eller investeringsforeningsbeviser, inden de har lidt et tab på disse som følge af de ændrede skatteregler. Ligeledes kan der være købere af indeksobligationer efter skæringsdatoen, der lider det fulde tab uden at få del i kompensationen.

Samme skævhed vil også ramme de investorer, der har investeringsforeningsbeviser i en forening, som har købt eller solgt indeksobligationer efter skæringsdagen. For disse gælder oven i købet, at det ikke er investorernes egne handlinger, men derimod foreningens porteføljeomlægning, der medfører en diskvalifikation fra kompensationen.

En dato i tidsmæssig forbindelse med pressemeddelelsen om det forestående indgreb ville derfor være mere passende til brug for kompensationstildelingen.

Adgang til ny-emission

Investeringsrådet vurderer, at bortfaldet af skattefrihed for indeksobligationer medfører, at investeringsforeninger igen kan åbne for emission i indeksobligationsafdelinger.

§ 19 – lempelse 

Investeringsforeningsrådet anfører, at den påtænkte overflytning af beskatningen fra pensionsselskabet til kunderne i selskabet medfører et uheldigt bortfald af den i dag gældende modregningsadgang i pensionsselskabets skattebetaling efter pensionsafkastbeskatningsloven for ikke-refunderbare udenlandske udbytteskatter. Det samme gør sig gældende for modregningsadgangen for en tilsvarende investering via en kontoførende investeringsforening. Dette skyldes, at den udenlandske udbytteskat påhviler aktivernes ejere - dvs. pensionsselskabet, mens pensionsbeskatningen efter de nye regler overføres til pensionskunden. Bortfaldet af modregningsadgangen vil belaste pensionskundernes afkast.

Skæringsdato for kompensation for indeksobligationer

Det er valgt at basere kompensationen for bortfaldet af skattefrihed for afkast af indeksobligationer på beholdningen og kursen ultimo 2006 og ikke på en bestemt børsdag, eksempelvis dagen før udsendelsen af fondsbørsmeddelelsen. Modellen vil kompensere korrekt i det omfang, at der efter 1. januar 2007 kun er sket handler til en kurs, der er tilpasset fremtidig PAL-beskatning af obligationerne.

Denne forudsætning må formodes i det store og hele at være opfyldt, da der kun er handlet meget beskedent i 2007, og især handler effektueret efter EU-dommen den 30. januar 2007 i høj grad må antages at være sket til en lavere kurs, dvs. inklusive forventninger til virkningen af fremtidig PAL-beskatning.

Adgang til ny-emission

Skatteministeriet har noteret sig Investeringsforeningsrådets konstatering.

§ 19 – lempelse

Se bemærkningerne til F&P.

KL

Lovforslagene giver ikke generelt KL anledning til bemærkninger.

KL henleder dog opmærksomheden på en problemstilling knyttet til en genforsikringsaftale, som KL har indgået med Kommunernes Pensionsforsikring (KP) for KLs pensionsforpligtelser overfor medarbejdere ansat som tjenestemænd i KL. Genforsikringsaftalen har ingen betydning for tjenestemandens pensionsret. Pensionen fastsættes på grundlag af tjenestemandens pensionsanciennitet og grundløn på tidspunktet, hvor pensionsbegivenheden indtræder. Afkast af de midler, der indestår i KP som følge af genforsikringsaftalen, er uden betydning for den individuelle tjenestemand.

Det er KLs opfattelse, at KLs tjenestemænd efter forslaget ikke vil være pensionsafkastskattepligtige af genforsikringsaftalen. Hvis der skal ske beskatning, må denne foretages på institutniveau. Imidlertid ses KLs genforsikringsaftaler med KP ikke at være omfattet af lovforslagets § 1, stk. 2, om institutbeskatning.

Det kan bekræftes, at hverken KLs tjenestemænd eller pensionsinstituttet efter forslaget vil være pensionsafkastskattepligtige af genforsikringsaftalen. Tilsvarende gælder andre situationer, hvor en arbejdsgiver tegner en forsikringsaftale til sikring af et uafdækket pensionstilsagn, som arbejdsgiveren har givet en medarbejder. Afkastet vil således i de pågældende situationer umiddelbart være skattefrit.

Det er ikke tilsigtet. Efter gældende ret er afkastet af den nævnte genforsikringsaftale skattepligtigt på institutniveau efter pensionsafkastbeskatningsloven.  

Lovforslaget vil således blive justeret, således at arbejdsgiveren gøres afkastskattepligtig af afkastet på genforsikringsaftalen, svarende til den generelle individualisering af afkastskattepligten efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Konkurrencestyrelsen

Konkurrencestyrelsen har på det foreliggende grundlag ingen bemærkninger, udover at styrelsen hilser det velkommen, at de nye regler medfører, at de danske pensionsudbydere mv. vil blive udsat for øget konkurrencepres fra udenlandske pensionsudbydere som følge af den foreslåede skattefradragsret for bidrag til pensionsordninger i udlandet. 

LO

LO anfører, at det helt overordnet er vigtigt, at lovændringerne ikke medfører øgede administrative byrder for pensionsselskaber og pensionsopsparere. Samtidig er det af afgørende betydning, at tilskyndelsen til at spare op til pension bevares. Tilskyndelsen til at spare op til egen pensionering indebærer også, at enkelte selskaber ikke skal forfordeles i forhold til andre. Lovændringerne må således ikke føre til, at konkurrenceforholdene ændres til fordel for enkelte selskaber, herunder også at danske selskaber sikres skatteneutralitet i forhold til udenlandske selskaber.

To skattesatser

I lovforslaget lægges der op til, at pensionsordninger med mulighed for at få bonus bliver beskattet med 16,5 pct., mens ordninger uden bonustilskrivninger fortsat beskattes med 15 pct. Skatteministeriet argumenterer for, at skatteudskydelsen ved opbygning af reserver giver disse ordninger en fordel, og at de derfor skal beskattes hårdere. Der er efter LO’s mening ikke i bemærkningerne til lovforslaget argumenteret overbevisende for, at det lige præcis skal være 16,5 pct. Tværtimod kan der med udgangspunkt i mere virkelighedsnære eksempler argumenteres for, at de to skattesatser skal ligge meget tæt på hinanden. I praksis vil det være meget vanskeligt for pensionsselskaber med bonusordninger at informere medlemmerne om, hvorfor de bliver beskattet med en højere procentsats end andre ordninger, der ikke har bonustilskrivninger. Det giver pensionsordninger uden bonustilskrivninger en konkurrencefordel. Dette forhold samt hensyn til gennemsigtigheden i systemet tilsiger en ens beskatning af forskellige typer af pensionsordninger.

Kompensation for ophævelse af skattefrihed for indeksobligationer

Efter LO's opfattelse er det en klar forbedring i forhold til tidligere udspil, at pensionsopsparerne kompenseres for den beskatning, der som noget nyt pålægges indeksobligationer. Men den model, der er fremlagt, vil blive meget vanskelig at administrere. Den enkelte konto skal således splittes op i op til 3 underkonti, hvorefter skatten skal beregnes. Det vil være vanskeligt at administrere for de enkelte selskaber. Der bør derfor tilstræbes at finde en anden og mere simpel løsning, selv om det kan være vanskeligt på grund af statsstøttereglerne.

Beskatningsgrundlaget

I lovforslaget fremgår det ikke fuldstændigt klart, at skattegrundlaget af individuelle særlige bonushensættelser skal være det tilskrevne investeringsafkast. Opbygning af de særlige bonushensættelser eksempelvis fra egenkapitalen bør ikke påvirke skattegrundlaget, fordi det ville give anledning til en dobbeltbeskatning. Midlerne i selskabernes egenkapital er således opbygget gennem en lang årrække af det løbende afkast, der allerede er beskattet.

§ 19 - lempelse

LO anbefaler, at lovforslaget ændres, således at det er den samlede betalte pensionsafkastskat, der lægges til grund for beregningen af lempelsen. I modsat fald vil der i forhold til reglerne i dag blive tale om en merbeskatning af pensionsopsparing, som placeres i udenlandske aktiver.

§§ 37 -38 - Overgangsordning

I §§37-38 angives hvilke institutter, der kan opgøre et PAL-aktiv. Denne gruppe er begrænset til livsforsikringsselskaber samt skattepligtige omfattet af § 1 stk. 2, nr. 1, 2 og 6. Denne gruppe skal udvides med skattepligtige omfattet af § 1 stk. 2, nr. 7, der består af arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsselskaber. Det vil ellers lede til en dobbeltbeskatning af bonuspotentiale i disse selskaber.

Se kommentaren til AC og AErådet.

To skattesatser

Se kommentaren til F&P.

Kompensation for ophævelse af skattefrihed for indeksobligationer

Se kommentaren til F&P.

Beskatningsgrundlaget

Se kommentaren til F&P.

For så vidt angår ufordelte kollektive særlige bonushensættelser bemærkes, at disse ikke indgår i beskatningsgrundlaget efter § 4. Det er først efterhånden, som de ufordelte kollektive bonushensættelser bliver fordelt til forsikringstagerne via en overførsel til de individuelle særlige bonushensættelser, at de skal indgå i beskatningsgrundlaget.

§ 19 - lempelse

Se bemærkningerne til F&P.

§§ 37- 38 Overgangsordning

Se bemærkningerne til FSR.

Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD)

Efter LD's opfattelse bør begrebet "formueafkast" defineres nærmere, gerne ved en oplistning i stil med den gældende lovs § 2.

Forslagets § 9 om friholdelse bør efter LD's opfattelse tilpasses ordlyden af den gældende bestemmelse.

 § 41 – kompensation for ophævelse af skattefritagelse for indeksobligationer

LD kan fuldt ud tilslutte sig, at der ydes de pensionsberettigede kompensation for de forventede tab. LD vil blive påført en administrativ og økonomisk belastning ved at skulle kompensere de pensionsberettigede, der har flyttet deres ordning eller fået udbetalt deres ordning efter den beskrevne fremgangsmåde. Det vil kræve udvikling af ny systemfunktionalitet mv., og omkostninger hertil samt administration og drift vil skulle bæres af de nuværende pensionsberettigede, hvilket efter LD's opfattelse er urimeligt set i lyset af, at fonden er under afvikling. LD foreslår derfor, at der indføres en minimumsgrænse på 1.000 kr. for, hvornår kompensationsbeløb udbetales til de pensionsberettigede. I relation til udbetaling af kompensationsbeløbene til overførte eller udbetalte ordninger vil LD gerne have fastslået, hvorvidt der gælder en indeholdelsesforpligtelse.

Ophævelse af skattefrihed for fast ejendom

LD anfører, at det synes at være i strid med et lighedsprincip, at der ikke foreslås kompensation for ophævelsen af skattefrihed for afkast af visse hidtil skattefritagne ejendomme.

Maksimeringsregel for udbetaling af uudnyttet negativ skat

Set i lyset af at LD er under afvikling kan udnyttelsen af eventuel negativ skat blive vanskeligere og vanskeligere. Det bør derfor efter LDs opfattelse overvejes, hvorvidt der under en symmetrisk beskatning af gevinst og tab bør gælde en maksimeringsregel. Særligt for LD kan der på grund af flytteretten ske pludselige skift, der gør det vanskeligt at udnytte en eventuel negativ skat. 

Se bemærkningerne til FSR.

Bestemmelsen vil blive tilpasset.

 § 41 – kompensation for ophævelse af skattefritagelse for indeksobligationer

Se bemærkningerne til kommentaren fra F&P. 

Ophævelse af skattefrihed for fast ejendom

Se kommentaren til F&P.

Maksimeringsregel for udbetaling af uudnyttet negativ skat

Se bemærkningerne til F&P.

PricewaterhouseCoopers

Ad § 19 - lempelse

PricewaterhouseCoopers (PWC) anfører, at lovudkastets bemærkninger kan give anledning til tvivl om, hvorvidt pensionskassen kan henføre den fulde udenlandske skat til sit eget PAL-skattegrundlag og dermed opnå fuld creditlempelse, eller om der skal ske en forholdsmæssig fordeling mellem medlemmerne (som ikke kan få lempelse) og pensionskassen. PWC anfører, at sidstnævnte fortolkning ville repræsentere en betydelig forringelse af skattevilkårene for pensionskassernes investering i fast ejendom, idet en væsentlig del af den udenlandske skat så ikke ville give ret til creditlempelse. PWC opfordrer Skatteministeriet til at tydeliggøre, at det er den fulde udenlandske skat, som kan henføres til creditlempelse til pensionskassen selv. 

Skatteministeriet kan bekræfte, at der ikke skal ske en forholdsmæssig fordeling af den udenlandske skat mellem medlemmerne (som ikke kan få lempelse) og pensionskassen. Den fulde udenlandske skat kan således henføres udelukkende til pensionskassen, som kan foretage lempelsen efter den foreslåede § 19, hvilket vil blive tydeliggjort i bemærkningerne.  

SKATs retssikkerhedschef

SKATs Retssikkerhedschef bemærker, at der bl.a. i lovforslagets § 30 er givet bemyndigelser til at fastlægge nærmere regler om lovens administration.

Såfremt disse bemyndigelser vil blive udmøntet på en sådan måde, at der vil blive tale om en retssikkerhedsmæssig vurdering af disse i forbindelse med udstedelsen, herunder især vurderet, hvorledes kommunikationen i disse er, er Retssikkerhedschefen enig i Skatteministeriets retssikkerhedsmæssige vurdering om, at det vil styrke retssikkerheden, hvis pensionsafkastbeskatningen bliver tydeligere for den enkelte.

Skatteministeriet vil ved udnyttelsen af bemyndigelser til at fastsætte nærmere regler om lovens administration inddrage retssikkerhedsmæssige hensyn på samme måde som ved udformningen af lovregler.

Ældre Sagen

Efter Ældre Sagens opfattelse sker der med individualiseringen af afkastbeskatningen en væsentlig forringelse af rammebetingelserne for den del af pensionsordningerne, der har til formål at sikre livsvarig pension. De foreslåede ændringer vil samlet set få livsvarige pensioner til at fremstå mindre attraktive i sammenligning med kapital- og ratepension. Dels fordi skattesatsen for disse ordninger hæves fra 15 pct. til 16,5 pct., dels fordi de foreslåedes skatteregler gør ordningerne endnu vanskeligere at forstå.

Ad § 2 – PAL-skattesats

Ældre Sagen savner dokumentation for, hvordan den nye højere skattesats på 16, 5 pct. er fastsat, og finder, at det ikke på tilfredsstillende vis er godtgjort, at ældre pensionsopsparere, herunder pensionister, ikke bliver hårdere ramt af den foreslåede forhøjelse af skattesatsen for pensioner med garanti end yngre medlemmer.

Ældre Sagen anfører endvidere, at der kan være stor forskel i hensættelserne mellem de enkelte pensionsinstitutter, hvilket betyder, at skatteforhøjelsen rammer forskelligt fra selskab til selskab. Samtidig kan der opstå et pres fra den yngre gruppe af forsikrede, for at selskaberne øger hensættelserne, for at udnytte fordelen ved skattefrihed for afkast af hensættelser, hvorimod ældre medlemmer, der ikke nødvendigvis vil få glæde af større hensættelser, vil foretrække, at der tilskrives bonus, frem for at der henlægges til reserver. Efter Ældre Sagens opfattelse er det uheldigt, at der herved skabes en skattemæssigt begrundet modsætning mellem forskellige generationer af medlemmer.

Ældre Sagen anfører, at forsikrede med rentegaranti udover den højere sats på 16,5 pct. må leve med usikkerhed om skattesatsen hæves yderligere i fremtiden.

Rentegarantier

Ældre Sagen finder, at pensionsopsparere bør have en håndfast garanti for, at pensionsselskaberne ikke med henvisning til den ændrede beskatning kan nedsætte pensionen eller begrænse tilskrivningen af bonus. Det bør fremgå af lovforslagets bemærkninger, enten  at der kan være tale om en skærpet beskatning, der kan medføre reduktion af pensionerne, eller også må det præciseres, at ændringen af pensionsafkastskatten ikke kan anvendes som begrundelse for reduktion af ydelsesgarantier eller bonustilskrivning.

Indeksobligationer og fast ejendom

Ældre Sagen er tilfreds med, at indehavere af indeksobligationer får kompensation for ophævelsen af den hidtidige skattefrihed. Det bør præciseres, at pensionsinstitutterne ikke kan modregne gebyrer og lignende i kompensationsbeløbet.

Ældre Sagen anfører, at en del fast ejendom er opført med direkte løfte om skattefrihed på tidspunkter, hvor staten ønskede at stimulere byggeriet. Efter Ældre Sagens opfattelse styrker det ikke tilliden til statens løfter, at en sådan skattefrihed blot kan ophæves.

Korrektion for dobbeltbeskatning af ufordelte reserver

Efter Ældre Sagens opfattelse er forslaget ikke tilstrækkeligt til at kompensere for, at reserverne ved fordeling til de forsikrede nu  beskattes med 16,5 pct. mod tidligere 0. Endvidere fordeles kompensationen på en måde, der ikke tilgodeser de, der har betalt skatten af de opsparede beløb. Kompensationen fordeles til alle forsikrede – også fremtidige forsikrede, mens især ældre forsikrede ikke kan være sikre på at få glæde af kompensationen. Den model, der indgik i Skatteministeriets tidligere offentliggjorte udspil, tilgodeså i højere grad de, der var medlemmer, da henlæggelsen til reserver foregik, fordi den blev beregnet som en forholdsmæssig andel, som blev fordelt til den enkelte.

Individuel skatteberegning og klageadgang   

Efter Ældre Sagens opfattelse bør det præciseres i loven, at pensionsopsparerne har ret til at få den individuelle skatteberegning af deres pensionsinstitut. Samtidig bør det fremgå af loven, hvilke oplysninger den skattepligtige har krav på for at kunne forstå sin PAL-skat. Ældre sagen foreslår, at PAL-opgørelsen kan indgå som en del af den enkelte skatteyders ”skattemappe”.

Samtidig bør der gives en passende frist til at klage over skatteberegningen. Ifølge lovforslaget har skatteborgeren kun 3 måneder fra betalingstidspunktet til at klage over skatteberegningen. Da forsikringsselskabet først skal underrette den skattepligtige om skattebetalingen 8 uger efter indbetalingen efterlader det i realiteten kun den skattepligtige 1 måned til at forstå den særdeles komplicerede beregning, hvilket efter Ældre Sagens opfattelse fra et retssikkerhedsmæssigt synspunkt er helt uacceptabelt. 

Ældre Sagen finder, at det helt generelt er et betydeligt retssikkerhedsmæssigt problem, at reglerne i loven er så komplicerede, at skatteyderne vil have utrolig svært ved at gennemskue, om deres skat er beregnet korrekt. Ikke mindst fordi bemærkningerne til lovforslaget lægger op til, at skattegrundlaget i høj grad vil blive opgjort ud fra forsikringsmæssige opgørelser, der ikke er foretaget med henblik på skatteberegningen, fx ”den ansvarshavende aktuars beretning”.

Efter Ældre Sagens opfattelse vil  individualiseringen af beskatningen yderligere forrykke balancen i retning af opsparingsprodukter. Efter Ældre Sagens opfattelse kan den skadelige virkning af omlægningen af beskatningen begrænses ved at tillade pensionskasser og arbejdsmarkedspensionsselskaber at vælge at fortsætte med at betale pensionsafkastskat på institut-niveau. 

Ældre Sagen opfordrer til, at der nedsættes et tværgående udvalg bestående af embedsmænd, repræsentanter for pensionsbranchen, interesseorganisationer og uafhængige eksperter, der kan komme med forslag til en samlet pensionsmæssig løsning, der ikke alene inddrager skatteforhold, men også de andre udfordringer, det danske pensionssystem står overfor i de kommende år.

 

Se bemærkningerne til Dansk Industri.

Ad § 2 – PAL-skattesats

Der henvises generelt til bemærkningerne til F&P om tillægget på 1,5 pct. De kollektive ordninger med livsvarige pensioner bygger overordnet på solidaritetselementer, således at der ikke er fuldstændig sammenhæng mellem det opsparede og depotets indestående i hvert enkelt år. Der foregår således en vis omfordeling mellem forskellige generationer i forvejen. Det forventes samtidigt, at den fulde årlige skatteudskydelse vil blive oparbejdet i løbet af ganske få år, hvor alle de ufordelte bonusreserver vil være ubeskattede. Der er således ikke noget, der især taler for, at de ældre rammes særligt hårdt af forslagene og ikke på samme måde som de yngre generationer skulle have gavn af skatteudskydelsen vedr. de ufordelte hensættelser. Ligesom der heller ikke er noget, der især taler for, at der ved tillægget til skattesatsen på 1,5 pct. skabes skattemæssige begrundede modsætninger mellem forskellige generationer af medlemmer, idet regler om udbetaling af bonus sikrer, at der ikke ophobes uforholdsmæssige store bonusreserver, eksempelvis til særligt gavn for yngre medlemmer.

Rentegarantier

Som det fremgår lovforslagets bemærkninger vurderes omlægningen af pensionsafkastskattepligten fra institut- til individniveau om udgangspunkt at være uden betydning for fortolkningen af indholdet af de rentegarantier, pensionsinstitutterne har afgivet. Fortolkningen må dog altid afhænge af det konkrete indhold af den enkelte aftale.

Indeksobligationer og fast ejendom

Der henvises til bemærkninger til F&P.

Det vil blive præciseret, i hvilket omfang pensionsinstituttet må tage sig betalt for sine normale omkostningsbestemte udgifter i forbindelse med formidlingen af beløbet til opsparerne.

Korrektion for dobbeltbeskatning af ufordelte reserver

Der henvises til bemærkningerne ovenfor om satsen og til bemærkninger til F&P. Der kan tilføjes, at modellen i det oprindelige forslag blev fravalgt, fordi den medførte unødigt store administrative byrder for pensionsinstitutterne. 

Individuel skatteberegning og klageadgang   

Skattepligtige pensionskunder har efter lovforslaget ret til efter anmodning til instituttet at få udleveret en specificeret PAL-opgørelse. Efter Skatteministeriets opfattelse er der ikke behov for yderligere præciseringer herom. I henhold til lovforslagets § 26, stk. 3, kan den skattepligtige pensionsberettigede påklage opgørelsen af beskatningsgrundlaget til Landsskatteretten. Den pensionsberettigede skal i denne situation vedlægge en opgørelse fra det indeholdelsespligtige pensionsinstitut over skattens beregning. Hvis den pensionsberettigede er i tvivl om, hvordan PAL-skatten er beregnet, og vedkommende påtænker at påklage denne til Landsskatteretten, har den pensionsberettigede således i medfør af PAL § 26, stk. 3, krav på at få udleveret en detaljeret skatteopgørelse fra sit pensionsinstitut. 

Skatteministeriet overvejer at forlænge fristen for klage.

Efter Skatteministeriets vurdering er det vanskeligt at beskatte pensionsprodukter, som for mange kan virke komplicerede, på en enkel måde. Skatteministeriet er klar over problemstillingen og bestræber sig på at gøre reglerne så enkle som muligt.

Se bemærkningerne til AErådet.

Der påtænkes ikke i forbindelse med dette lovforslag, der skal sikre, at de danske skatteregler på pensionsområdet er i overensstemmelse med EU-retten, nedsat et udvalg, der skal se på ikke-skattemæssige udfordringer for det danske pensionssystem i fremtiden.