Sammenfatning af lovforslag om ændringer af forskellige afgiftslove (Justeringer i afgiftslovgivningen af hensyn til EU-lovmedholdelighed)
Lovforslaget består af følgende dele:
1. Ophør af energibeskatningsdirektivets undtagelser
Kommissionen har i en meddelelse til Rådet[1] meddelt, at medlemslandenes undtagelser for afgifter, som er anført i bilaget (bilag II) til energibeskatningsdirektivet[2], er bortfaldet med udløbet af 2006. Kommissionen har hørt de medlemsstater, der er berørt af undtagelserne og har derefter analyseret samtlige undtagelser.
Danmark har efterfølgende anmodet Kommissionen om forlængelse af sine undtagelser efter proceduren i direktivets artikel 19. Efter at have undersøgt anmodningen er det fortsat Kommissionens opfattelse, at der ikke er nogen begrundelse for undtagelserne, og Kommissionen har derfor besluttet ikke at fremsætte forslag til Rådet om videreførelse af undtagelserne[3].
Ophøret af undtagelserne fra energibeskatningsdirektivet skal derfor implementeres i dansk lov (diverse energiafgiftslove), der hermed bringes i overensstemmelse med EU-retten. Lovforslaget forslås at træde i have virkning fra den 1. januar 2008. Lovforslaget skal notificeres efter EU’s statsstøtteregler. Lovforslaget kan derfor først træde i kraft, når Kommissionens endelige godkendelse foreligger.
De danske undtagelser fra energibeskatningsdirektivet er:
Konsekvensen af ophøret af Danmarks undtagelser vil blandt andet medføre, at brændstof til offentlig lokal transport i Danmark ikke længere er afgiftsfritaget, hvilket isoleret set medfører risiko for prisstigninger på offentlig rutebiltransport. Diesel til togdrift kan fortsat fritages for afgift.
Der er derfor blevet nedsat et tværministerielt udvalg, som har haft til opgave at finde en kompensationsmodel, der skal imødegå stigninger i billetpriserne på den kollektive trafik. Det er på baggrund af udvalgets arbejde besluttet at anvende en kompensationsordning, hvor udbydere af kollektiv trafik kompenseres over bloktilskuddet til kommuner og regioner.
For regionerne kan en almindelig kompensation over bloktilskuddet indebære skønnede økonomiske konsekvenser, som kan være problematiske ud fra et byrdefordelingsmæssigt synspunkt. I tillæg til denne kompensation foreslås det derfor, at der for regionernes vedkommende indføres en overgangsordning (over 5 år), som indebærer et maksimalt årligt tab/gevinst for en region på 20 pct. af det/den beregnede tab/gevinst. Sideløbende med lovforslagets fremsættelse og behandling vil der blive indledt forhandlinger med kommuner og regioner.
2. Godtgørelse af CO2-afgift vedr. sejlads med andre fartøjer end lystfartøjer
Efter energibeskatningsdirektivets artikel 14, stk. 1, litra c), skal medlemsstaterne fritage energiprodukter, der anvendes som motorbrændstof med henblik på sejlads i EF-farvande for beskatning, bortset fra sejlads med fritidsfartøjer. Sidstnævnte er defineret i 2. afsnit, som anvendelse til ikke-erhvervsmæssige formål, navnlig andre formål end bl.a. offentlige formål.
Efter de bestemmelserne i mineralolieafgiftslovens § 9, stk. 4, nr. 1, og svovlafgiftslovens § 9, stk. 5, er den tilsvarende fritagelse betinget af, at der er tale om â€erhvervsmæssig sejladsâ€. Dette udtryk mÃ¥ som nævnt ovenfor fortolkes i overensstemmelse med direktivet.
Landsskatteretten har i kendelse af 5. december 2002, offentliggjort i SKM 2003.46, fastslået, at kuldioxidafgiftslovens § 7, stk. 4 (nu stk. 5), ikke er i overensstemmelse med det tidligere direktiv 92/81/EØF’s artikel 8, stk. 1, litra c, for så vidt som den danske bestemmelse krævede, at der var tale om en momsregistreret virksomhed. Klageren kunne i denne sag støtte ret direkte på direktivbestemmelsen.
Det foreslås på den baggrund at præcisere bestemmelsen i § 7, stk. 5, nr. 1, i kuldioxidafgiftsloven, i overensstemmelse med de tilsvarende bestemmelser i mineralolie- og svovlafgiftsloven, således at den bringes i overensstemmelse med energibeskatningsdirektivet.
3. Lempelse for spildevandsafgiften og justering i reglerne for opgørelse af udledt mængde spildevand
Spildevandsafgiftsloven indeholder bestemmelser om afgiftslempelser for særligt forurenende brancher. Da afgiftslempelserne i spildevandsafgiftslovgivningen blev indført i 1996, skete der samtidig notifikation til Kommissionen efter EU's statsstøtteregler af lempelserne. De elementer i loven, som anses for statsstøtte, er reglerne om at virksomheder inden for 6 brancher kan få godtgjort hhv. 70 pct. og 97 pct. af den indbetalte afgift over 20.000 kr.
Den nuværende lempelsesordning, der blev godkendt af Kommissionen i 2002[4], udløb den 31. december 2006. Ordningen er derfor blev genanmeldt overfor Kommissionen med henblik på uændret videreførelse. I den form som ordningen foreligger nu, har Kommissionen under notifikationsproceduren oplyst, at den ikke vil kunne acceptere en uændret forlængelse. Kommissionen har derudover tilkendegivet, at den vil kunne godkende ordningen, hvis de virksomheder, som efter de gældende regler belastes med 3 pct. af afgiftssatsen, fremover belastes med en betydelig del af den normale sats. Efter Kommissionens praksis svarer en betydelig del til 20 pct.
Der stilles derfor forslag om at nedsætte godtgørelsessatserne fra 97 pct. til 80 pct. indenfor brancherne fiskeforarbejdning, cellulose og sukker med henblik på at imødekomme Kommissionens krav til en godkendelse af ordningen. Denne løsning vil være af mindre økonomisk betydning for størstedelen af lempelsesordningens virksomheder. Hertil kommer, at det sikres, at lempelsen for de danske virksomheder bevares (om end i anden form).
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2008. Visse dele af lovforslaget skal dog statsstøttenotificeres overfor EU-kommissionen. Lovændringerne på disse områder kan derfor først træde i kraft, når Kommissionen har godkendt bestemmelserne efter statsstøttereglerne. Derfor indsættes derfor i loven en bemyndigelse til skatteministeren til at sætte bestemmelserne i kraft, når statsstøttegodkendelsen er modtaget.