Skatteministeriet,                                                                                                          2007-511-0007

den 24. august 2007

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Indholdsfortegnelse:

 

Kapitel 1          Fælles regler                                                                 §§ 1-3

 

Kapitel 2          Afgiftspligten                                                                 §§ 4-11

 

Kapitel 3          Reparation og ombygning                                              §§ 12-15

 

Kapitel 4          Den afgiftspligtige værdi                                                §§ 16-23

 

Kapitel 5          Beregning af afgiften                                                      §§ 24-51

 

Kapitel 6          Betaling                                                                        §§ 52-60

 

Kapitel 7          Hæftelse                                                                       §§ 61-64

 

Kapitel 8          Registrerede virksomheder                                            §§ 65-71

 

Kapitel 9          Godtgørelse af afgift                                                      §§ 72-76

 

Kapitel 10        Motorankenævn                                                           §§ 77-79

 

Kapitel 11        Kontrol og straf                                                            §§ 80-89

 

Kapitel 12        Ikrafttræden                                                                 § 90

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forslag til Lov om registreringsafgift af køretøjer

(registreringsafgiftsloven)

(Registrerede virksomheder og afgiftsfritagelse af brintbiler)

 

Kapitel 1

Fælles regler

 

§ 1. Et brugt køretøjs alder regnes fra tidspunkt for første registrering.

Stk. 2. Hvis køretøjet ikke har været registreret her i landet eller i udlandet, eller hvis tidspunktet for første registrering ikke kan fastslås, regnes alderen fra tidspunktet for køretøjets fabrikation.

 

§ 2. Brændstofforbrug opgøres efter Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om motordrevne køretøjers brændstofforbrug. Det således opgjorte forbrug omregnes til km pr. liter og afrundes med én decimal.

 

§ 3. Emission fra en dieselmotor bestemmes i overensstemmelse med bilag I til Rådets direktiv om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af emissioner fra motorkøretøjer.

 

Kapitel 2

Afgiftspligten

 

§ 4. Der skal betales afgift efter denne lov af motorkøretøjer, pÃ¥hængsvogne og sættevogne, der skal registreres i Centralregisteret for Motorkøretøjer, før de tages i brug pÃ¥ færdselslovens omrÃ¥de.

 

§ 5. Fritaget for afgiften er:

1)         Køretøj, der tilhører

a)         kongen eller dennes ægtefælle,

b)         medlemmer af kongehuset, som er børn af danske konger, eller for hvem der efter grundlovens § 11 er fastsat Ã¥rpenge, og  

c)         enker eller enkemænd efter de under litra a og b nævnte.

2)         Personbil, motorcykel og varebil med en tilladt totalvægt på ikke over 4 tons, der utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport, hvis køretøjet udelukkende anvendes af danske statsinstitutioner.

Køretøjet må ikke anvendes erhvervsmæssigt i konkurrence med private virksomheder.

3)         Køretøj, der udelukkende anvendes af beredskabskommissioner.

Køretøjet må ikke anvendes erhvervsmæssigt i konkurrence med private virksomheder.

4)         Køretøj, der er særligt indrettet og udelukkende anvendes ved udrykning til brandsluknings‑ og redningsopgaver.

5)         Køretøj, der er særligt indrettet som ambulance, og udelukkende anvendes til ambulancekørsel.

6)         Køretøj, der er særligt indrettet som rustvogn, og udelukkende anvendes til rustvognskørsel.

7)         Motorkøretøj, der er indrettet til befordring af flere end 9 personer, føreren medregnet, og som anvendes til erhvervsmæssig personbefordring, hvortil der kræves tilladelse efter lov om buskørsel.

8)         Køretøj, der utvivlsomt er konstrueret og indrettet til befordring af flere end 9 personer, føreren medregnet, har et til køretøjet svarende antal passagersæder, og ikke er indrettet til andet formål end personbefordring (busser), hvis: 

a)         Køretøjet anvendes af et plejehjem, et ældrecentre eller en lignende institution til befordring af egne beboere eller hjemmeboende ældre, der er visiteret til aktiviteter på institutionen for at få vedligeholdt deres fysiske eller psykiske færdigheder.

Køretøjet kan anvendes til denne brug med et reduceret antal sæder.

b)         Køretøjets registrerede ejer eller bruger efter lov om social service har ret til støtte til køb af en bil, og køretøjet anvendes af eller til brug for kørestolsbrugere. 

            Køretøjet kan anvendes til denne brug med et reduceret antal sæder.

c)         Køretøjet udelukkende anvendes til erhvervsmæssig befordring af patienter og donorer (sygetransportkøretøj).

            Køretøjet kan anvendes til denne brug med et reduceret antal sæder.

d)         Køretøjet er specielt indrettet til erhvervsmæssig transport af teatergrupper, orkestergrupper, filmhold eller tv‑hold, samt deres udstyr.

Køretøjerne må ikke anvendes til privat personbefordring,

e)         Køretøjet udelukkende anvendes af køreskoler til undervisningsformål.

Køretøjet må ikke anvendes til privat personbefordring.

9)         Bil med en tilladt totalvægt over 4 tons, hvis:

       a)         Bilen utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport.

       Bilen må ikke anvendes til privat personbefordring.       

       Der må ikke udenfor førerrummet befordres andre personer end sådanne, som er nødvendige til af og pålæsning af det transporterede gods. Det er dog tilladt at benytte køretøjet til befordring af personer, der er ansat i den registrerede ejers eller brugers virksomhed til eller fra den arbejdsplads, hvor de skal anvende det medbragte materiel.

       Bilen må gerne anvendes til privat transport af idrætsudstyr, der er af en sådan karakter eller mængde, at det må transporteres i en bil af denne størrelse, og i forbindelse hermed til privat befordring af personer i førerrummet samt til beboelse.

Køretøjet må gerne anvendes til privat personbefordring, hvis det sker efter tilladelse til kørsel i optog eller med elever, der har afsluttet en uddannelse.

b)         Bil, der er specielt indrettet som bibliotek eller til erhvervsmæssigt formål, f.eks. til tandklinik, udstillingsvogn, salgsvogn, mobilt kontor, værkstedsvogn eller lignende.

            Bilen må ikke anvendes til privat personbefordring.

            Bilen må ikke benyttes til befordring af personer uden for førerrummet.

       c)        Bil, der er specielt indrettet til transport og ophold for daginstitutioner.

                  Bilen må ikke anvendes til anden privat personbefordring.

10)           Motorkøretøj, der utvivlsomt er konstrueret og særligt indrettet til befordring af mandskab og materiel (mandskabsvogn).

            Personkabinen skal være indrettet til befordring af mindst 4 personer og med mindst et sæde bag forsæderne. Kabinen skal være adskilt fra vareladet eller varerummet. Køretøjets varelad eller varerum skal have et større flademål end personkabinen.

            Afgiftsfritagelsen er betinget af, at køretøjer af samme fabriksmærke ikke markedsføres med lignende karrosseri i personvognsudførelse (stationcars o.lign.).

            Køretøjet skal på tydelig måde være påmalet virksomhedens navn.

            Køretøjet må ikke anvendes til privat personbefordring.            

            Køretøjet må udelukkende anvendes til transport til og fra virksomhedens arbejdspladser af materiel, værktøj og materialer samt til transport til og fra arbejdspladserne af personer, der arbejder i den registrerede ejers eller brugers virksomhed.

11)           Motorkøretøj, der hovedsageligt er indrettet til at trække et andet køretøj eller arbejdsredskab.

            Køretøjet må udelukkende anvendes som trækkraft for køretøjer eller arbejdsredskaber, hvoraf der ikke skal betales afgift efter denne lov.

            Køretøjet må ikke anvendes til personbefordring i videre omfang end de i nr. 9, litra a, nævnte køretøjer.

12)           Motorkøretøj, der hovedsageligt er indrettet som arbejdsredskab

            Køretøjet må kun anvendes som arbejdsredskab.

13)       Påhængs- eller sættevogn, der utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport.

            Køretøjet må ikke anvendes til personbefordring.

            Bestemmelsen i § 31, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

14)                Påhængsvogn, der er indrettet til beboelse.

       Køretøjet må ikke anvendes til personbefordring,

15)           Eldrevet motorkøretøj med en tilladt totalvægt på ikke over 2 tons.

            Køretøjet skal anmeldes til registrering inden udgangen af 2009.

16)       Brintdrevet bil.

            Køretøjet skal anmeldes til registrering inden udgangen af 2012.

17)           Køretøj, der efter lov om taxikørsel mv. må anvendes til taxikørsel, samt til kørsel som nævnt i § 49, nr. 1, litra a og b, og som er godkendt til befordring af mindst en person siddende i kørestol.

            Køretøjet kan ikke senere afgiftsberigtiges efter § 49.

18)       Køretøj, der midlertidigt er registreret til brug i forbindelse med arrangementer afholdt af eller sammen med den danske regering.

19)       Køretøj, der udelukkende anvendes i lukkede dyreparker med fritgående levende dyr, hvortil publikum har adgang.

 

§ 6. Et køretøj, der anvendes til testkørsel, er fritaget for afgiften i følgende tilfælde:

1)         Køretøjet anskaffes og benyttes af en virksomhed til nødvendig afprøvning af komponenter, som virksomheden fremstiller til køretøjer.

2)         Køretøjet er særligt indrettet, og anskaffes og benyttes af en anerkendt almennyttig organisation som testkøretøj for handicappede.

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen afgør efter ansøgning fra ejeren eller brugeren af køretøjet, om køretøjet er fritaget for afgiften.

Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte betingelser for afgiftsfritagelsen, herunder begrænse afgiftsfritagelsen tidsmæssigt.

 

§ 7. Et køretøj, der anvendes til udlejning, er fritaget for afgiften, hvis

1)         køretøjet udelukkende anvendes til udlejning til en fysik eller juridisk person, der ikke er hjemmehørende her i landet, eller som er hjemmehørende på Færøerne eller Grønland,

2)         udlejningsvirksomheden efter anmodning fra told- og skatteforvaltningen beviser, at virksomheden har bogført lejeindtægten fra udlejning af afgiftsfritagne køretøjer,

3)         lejen for en motorcykel, personbil, varebil, campingbil eller bus udgør mindst 35 pct. af køretøjets afgiftspligtige værdi på tidspunktet for køretøjets anmeldelse til told- og skatteforvaltningen efter stk. 2, og

4)         der føres en kørebog over brugen af køretøjet.

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen afgør efter ansøgning fra ejeren eller brugeren af køretøjet, om køretøjet er fritaget for afgiften.

Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte regler for udlejningsvirksomhedens regnskabsførelse vedrørende lejemålet og for førelsen af kørebogen.

 

§ 8. Et motorkøretøj, der anvendes som firmakøretøj, er fritaget for afgiften, jf. dog stk. 2, hvis

1)         køretøjet stilles til rådighed for en herboende arbejdstager af en virksomhed med hjemsted eller fast forretningssted i et andet EU/EØS-land, eller

2)         køretøjet af en herboende selvstændig erhvervsdrivende, som er etableret eller udfører tjenesteydelser i et andet EU/EØS-land, anvendes til brug ved udførelsen af den selvstændige erhvervsvirksomhed i et andet EU/EØS-land.

Stk. 2. Afgiftsfritagelsen gælder ikke, hvis køretøjet i det væsentlige anvendes varigt her i landet. Et køretøj anses for anvendt i det væsentlige varigt her i landet, hvis køretøjet inden for en 12-måneders periode

1)         anvendes mindst 183 dage her i landet, og 

2)         anvendes til at køre flere kilometer private og erhvervsmæssigt her i landet end det antal kilometer, køretøjet anvendes til at køre erhvervsmæssigt i udlandet.

Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen afgør efter ansøgning fra ejeren eller brugeren af køretøjet, om køretøjet er fritaget for afgiften. En sÃ¥dan afgørelse forudsætter, at ansøgeren har afgivet en erklæring om, at køretøjet opfylder betingelserne i stk. 1, og om hvor og i hvilket omfang køretøjet skal anvendes inden for en periode pÃ¥ 12 mÃ¥neder, jf. stk. 2.

Stk. 4. Ved udløbet af en periode på 12 måneder kan told- og skatteforvaltningen i ganske særlige tilfælde tillade, at kriterierne i stk. 2 fraviges, således at køretøjet fortsat er fritaget for afgiften.

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler for administration af bestemmelsen.

 

§ 9. Et motorkøretøj, der medbringes ved tilflytning, er fritaget for afgiften, hvis

1)         køretøjet af en dansk statsborger medbringes ved tilflytning fra Færøerne eller Grønland,

2)         tilflytningen ikke overstige 3 år,

3)         tilflytteren inden for de sidste 12 år har opholdt sig i mindst 5 år på Færøerne eller i Grønland,

4)         tilflytteren har benyttet køretøjet på Færøerne eller i Grønland i mindst et år umiddelbart forud for registreringspligtens indtræden, og

5)         der er betalt afgift af køretøjet.

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen afgør efter ansøgning fra ejeren eller brugeren af køretøjet, om køretøjet er fritaget for afgiften.

Stk. 3. En tilladelse omfatter kun køretøjet. Tilladelsen bortfalder ved afhændelse af køretøjet.

Stk. 4. Overskrider opholdet her i landet det tidsrum, der er omfattet af tilladelsen, eller afhændes køretøjet under opholdet her i landet, forfalder afgiften med det beløb, der skulle have været betalt på det tidspunkt, hvor køretøjet skulle have været registreret i Centralregisteret for Motorkøretøjer.

 

§ 10. I det omfang det er nødvendigt eller hensigtsmæssigt for at opfylde traktatmæssige forpligtelser, kan told- og skatteforvaltningen efter aftale med Udenrigsministeriet afgiftsfritage køretøjer, som tilhører:

1)   Fremmede staters herværende diplomatiske repræsentation og de til sådanne repræsentationer knyttede personer.

2)   Fremmede staters herværende konsulære repræsentationer og de til sådanne repræsentationer knyttede personer.

3)   Internationale organisationer og institutioner, som Danmark er medlem af, og de til sådanne organisationer knyttede personer, herunder sagkyndige, som udfører hverv for de pågældende organisationer eller institutioner, samt medlemsstaternes repræsentanter i og udsendinge til sådanne organisationer og institutioner.

 

§ 11. Told- og skatteforvaltningen kan fritage en taxa, der er registreret i udlandet, for afgiften, hvis

1)         køretøjet i udlandet er registreret til erhvervsmæssig personbefordring, og

2)         køretøjet her i landet udelukkende anvendes til erhvervsmæssig personbefordring samt til kørsel som nævnt i § 49, stk. 1, litra a og b.

 

Kapitel 3

Reparation og ombygning

 

Fælles regler for kapitel 3

 

§ 12. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for administrationen af §§ 13-15.

Stk. 2. Hvis en reparation udløser afgift, skal køretøjet anmeldes til afgiftsberigtigelse hos told- og skatteforvaltningen.

 

Ombygning

 

§ 13. Der skal betales afgift af et køretøj, som efter ombygning ikke i afgiftsmæssig henseende er identisk med et tidligere afgiftsberigtiget køretøj.

Stk. 2. Ved afgørelsen af om der er sket en ombygning, der udløser afgift, tages der udgangspunkt i, om køretøjet i det væsentlige svarer til det køretøj, der er beskrevet i registreringsattesten.

Stk. 3. En op- eller nedvejning af køretøjet hen over en af grænserne for et køretøjs tilladte totalvægt efter denne lov er en ændring, der udløser afgift.

Stk. 4. Afgiften opgøres efter reglerne for nye køretøjer. Er der alene tale om en op- eller nedvejning som nævnt i stk. 3, kan afgiften opgøres efter reglerne for bugte køretøjer, hvis betingelserne herfor i øvrigt er til stede.

 

Vedligeholdelse

 

§ 14. Det udløser ikke afgift, at et køretøj, der er forringet som følge af tæring, slitage eller lignende, repareres løbende som led i almindelig vedligeholdelse. Følgende betingelser skal dog være opfyldt:

1)         Køretøjet skal efter reparationen svarer til det køretøj, der er beskrevet i registreringsattesten. Der må således ikke ske ændringer med hensyn til køretøjets fabrikat, model, type og årgang.

2)         Effekten af køretøjets motor må ikke øges med mere end 20 pct. i forhold til køretøjets originale motoreffekt.

3)         Reparationen skal være udført ved anvendelse af reservedele, herunder skarringsdele af en art og beskaffenhed, som normalt forefindes på og forhandles fra køretøjsforhandlernes og køretøjsværkstedernes lagre af nye reservedele, eventuelt med tilsvarende brugte reservedele. Der må ikke anvendes nyt reservedelskarrosseri, chassis eller stel. Der må heller ikke fra andet køretøj anvendes karrosseri, chassis, stel eller større dele af disse komponenter end de nævnte reservedele hos forhandlere og værksteder.

Stk. 2. En større samlet reparation, der sker med henblik på salg af køretøjet, udløser kun afgift, hvis omkostningerne ved reparationen overstige den almindelige pris for et tilsvarende køretøj i normalt vedligeholdt og registreringsklar stand inklusive registreringsafgift ved kontant salg til bruger; dog højst 75.000 kr. For et køretøj, der er mere end 5 år gammelt, kan omkostningerne overstige den almindelige pris med 10 pct. for hvert hele år, køretøjets alder overstiger 5 år; dog højst med 50 pct. i alt. Bestemmelsen gælder ikke køretøjer, der kan afgiftsberigtiges efter § 22, stk. 4.

Stk. 3. Reparatøren opgør omkostningerne ved reparationen pÃ¥ grundlag af virksomhedens almindelige bruttopriser inklusive merværdiafgift. Opgørelsen skal indeholde en specifikation over de dele, som er udskiftet, og de arbejdsydelser, som er udført pÃ¥ køretøjet, med anførsel af priserne pÃ¥ disse inklusive den avance, der i almindelighed indgÃ¥r i priser for reparationsydelser af den pÃ¥gældende art.

 

En pludselig opstået større skade

 

§ 15 Der skal betales afgift af et tidligere afgiftsberigtiget køretøj, der er repareret efter at have været ødelagt ved et færdselsuheld, en eksplosion, en ildebrand eller en lignende pludselig opstÃ¥et skade, hvis skaden er dækket af en forsikring, jf. dog stk. 2. Bestemmelsen gælder ikke et køretøj, der afgiftsberigtiges efter § 22, stk. 5.

Stk. 2. Afgiften skal kun betales, hvis udgiften inklusive merværdiafgift til fuldstændig udbedring af skaden udgør mindst 15.000 kr. og overstiger, set i forhold til køretøjets handelsværdi før uheldet:

1)         75 pct. for køretøjer, der er afgiftsberigtiget efter §§ 34-39,

2)         80 pct. for køretøjer, der er afgiftsberigtiget efter § 40 eller § 42, jf. § 40, 

3)         90 pct. for køretøjer, der er afgiftsberigtiget efter § 41 eller § 42, jf. § 41,

4)         85 pct. for køretøjer, der er afgiftsberigtiget efter § 46 eller § 47, stk. 2, eller

5)         90 pct. for køretøjer, der er afgiftsberigtiget efter § 49.

Stk. 3. Køretøjets handelsværdi før skaden fastsættes af forsikringsselskabet. Handelsværdien er genanskaffelsesprisen for køretøjet inklusive registreringsafgift umiddelbart før uheldet under hensyn til køretøjets alder, antal kørte kilometer, vedligeholdelsesstand og slitage. For køretøjer, der er registreret som fabriksnye inden for det sidste år før uheldet, og som på skadestidspunktet har kørt højst 25.000 km, kan handelsværdien fastsættes til køretøjets værdi som nyt inklusive registreringsafgift.

Stk. 4. Udgifterne til reparation af køretøjet opgøres af forsikringsselskabet.

Stk. 5.  Forsikringsselskabet afmelder køretøjet fra Centralregisteret for Motorkøretøjer i følgende tilfælde:

1)         Forsikringsselskabets opgørelse efter stk. 3 og 4, fører til, at der skal betales afgift af køretøjet.

2)         Forsikringsselskabet udbetaler erstatningen kontant, således at reparationen sker for ejerens eller en anden berettigets regning.

Stk. 6. Den i stk. 2, nr. 1, nævnte grænse pÃ¥ 75 pct. nedsættes til 65 pct., sÃ¥fremt køretøjets ejer eller en anden berettiget ikke fÃ¥r tilbudt den handelspris, der er fastsat efter stk. 3, og skaden er opgjort til mere end 65 pct. af handelsprisen.

Stk. 7. Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på køretøjer, der tilhører virksomheder, der råder over mere end 10 afgiftsberigtigede køretøjer, der ikke er omfattet af en skadesforsikring.

Stk. 8. Udløser reparationen afgift, opgøres afgiften efter reglerne for nye køretøjer, men uden tillæg eller fradrag for sikkerhedspuder.

 

Kapitel 4

Den afgiftspligtige værdi

 

Fælles regler for kapitel 4

 

§ 16. Uden for den afgiftspligtige værdi af et køretøj, der er konstrueret og indrettet til ophold og beboelse, og som har en tilladt totalvægt på mindst 2 tons, holdes udgiften til beboelsesindretning efter bestemmelsen i § 47, stk. 2.

Nye køretøjer

 

§ 17. Den afgiftspligtige værdi af et nyt køretøj er køretøjets almindelige pris inklusive merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov.

Stk. 2. Den almindelige pris er prisen ved salg af køretøjet til en bruger her i landet.

Stk. 3. Prisen opgøres på tidspunktet for køretøjets registrering. Har told- og skatteforvaltningen inden køretøjets registrering udstedt bevis for afgiftsberigtigelsen, opgøres prisen på tidspunktet for bevisets udstedelse.

Stk. 4. I den almindelige pris medregnes værdien af alt udstyr, der leveres med køretøjet, eller hvortil køretøjet er indrettet, jf. dog § 18.

Stk. 5. Den afgiftspligtige værdi skal indeholde mindst 9 pct. i samlet avance for importør og forhandler.

 

§ 18. Uden for den afgiftspligtige værdi af et nyt køretøj holdes:

1)         Betaling for radioapparater, der indgår i handelen; dog højst 1.000 kr.

2)         Ekstraudstyr, der leveres af forhandleren i forbindelse med salg af køretøjet efter aftale mellem forhandleren og køberen. Det er dog en betingelse, at montering eller udførelse af arbejdet i øvrigt ikke foretages af fabrikations‑ eller importørvirksomheden.

3)         Betaling for sidevogn, der utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport. Sidevognen må ikke benyttes til persontransport.

4)         Leverings- og finansieringsomkostninger efter regler, der fastsættes af skatteministeren.

 

§ 19. Den almindelige pris for et nyt køretøj kan anmeldes for told- og skatteforvaltningen af den, som har fastsat prisen. Anmeldelsen skal indeholde oplysninger om, hvilket udstyr den anmeldte pris omfatter.

Stk. 2. Er der anmeldt en pris, anvendes denne pris som køretøjets afgiftspligtige værdi. Sælges køretøjet til en højere pris end den, der er anmeldt, anvendes dog salgsprisen som køretøjets afgiftspligtige værdi. Køretøjet kan ikke afgiftsberigtiges pÃ¥ grundlag af en lavere pris end den anmeldte, medmindre det godtgøres, at den lavere pris indeholder de elementer, som efter § 17 og § 18 skal indgÃ¥ i den afgiftspligtige værdi.

Stk. 3. Hvis den samlede avance for importør og forhandler er mindre end 9 pct., forhøjes den afgiftspligtige værdi med 25 pct. af forskellen mellem en beregnet avance og den faktiske avance.

Stk. 4. Hvis udsving i valutakurser medfører, at en anmeldt pris vil indeholde en negativ importøravance, skal der ske fornyet anmeldelse. Der ses dog bort fra valutakursudsving, der medfører negativ importøravance i en sammenhængende periode pÃ¥ indtil 3 mÃ¥neder.

Stk. 5. Forhandlerne underretter told- og skatteforvaltningen om afvigelser fra den anmeldte pris.

 

§ 20. Skatteministeren kan fastsætte regler om opgørelse af den afgiftspligtige værdi af et nyt køretøj på grundlag af oplysninger om køretøjets almindelige pris (listepris).

 

§ 21. Hvis det konstateres, at elementer, herunder avance, som skal indgå i opgørelsen af den afgiftspligtige værdi, overflyttes eller faktureres, så de ikke længere indgår i den afgiftspligtige værdi, kan de transaktioner, hvor den pågældende overflytning eller omfakturering er sket, tilsidesættes ved opgørelsen af den afgiftspligtige værdi.

 

 

 

 

Brugte køretøjer

 

§ 22. Den afgiftspligtige værdi af et brugt køretøj er køretøjets almindelige pris inklusive merværdiafgift, men uden afgift efter denne lov.

Stk. 2. Den almindelige pris er prisen ved salg af køretøjet til en bruger her i landet i den stand, hvori køretøjet skal registreres.

Stk. 3. Prisen opgøres på tidspunktet for køretøjets registrering. Har told- og skatteforvaltningen inden køretøjets registrering udstedt bevis for afgiftsberigtigelsen, opgøres prisen på tidspunktet for bevisets udstedelse.

Stk. 4. Den afgiftspligtige værdi kan ikke overstige køretøjets oprindelige pris som nyt. Er køretøjets pris som nyt ukendt, fastsættes prisen skønsmæssigt.

Stk. 5. Den afgiftspligtige værdi af et køretøj, der er mere end 35 Ã¥r gammelt, og som fremtræder som ved første registrering, er køretøjets brugsværdi.

Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler for opgørelsen af den afgiftspligtige værdi af et brugt køretøj.

 

§ 23. En brugt bil eller motorcykel, der skal registreres her i landet første gang, skal inden opgørelsen af den afgiftspligtige værdi synes af en synsvirksomhed, der bestemmer køretøjets identitet, kilometerstand, udstyr og stand generelt.

Stk. 2. Synsvirksomhedens påtegning på synspapirerne indgår i myndighedernes værdiansættelse af køretøjet.

Stk. 3. Myndigheden besigtiger køretøjet, hvis den finder det nødvendigt af hensyn til værdiansættelsen.

 

Kapitel 5

Beregning af afgiften

 

Fælles regler for kapitel 5

 

§ 24. Den afgiftspligtige værdi nedsættes med:

1)         4.165 kr. for en ny motorcykel, der er forsynet med blokeringsfrie bremser.

2)         3.750 kr. for en ny bil, der er forsynet med blokeringsfrie bremser.

3)         1.280 kr. pr. pude for en ny bil, der er forsynet med 3 eller flere sikkerhedspuder, men kun for 3.-6. pude.

4)         2.500 kr. for en ny bil, der er udstyret med elektronisk stabiliseringsprogram (ESP-system), der kan bremse bilens hjul individuelt med henblik på at stabilisere bilen.

5)         2.000 kr. for en ny personbil med mindst 5 stjerner efter Euro NCAP-test for bilens sikkerhed ved kollision.

Stk. 2. Fradragne er betinget af, at udstyrsgenstanden er monteret af fabrikations- eller importørvirksomheden.

 

§ 25. Den afgiftspligtige værdi nedsættes med:

1)         4.000 kr. for en ny dieseldrevet personbil, hvor emissionen af partikler højst udgør 5 mg pr. kilometer, hvis afgiftsberigtigelsen sker i et af årene 2007 til og med 2010.

2)         4.000 kr. for en ny dieseldrevet varebil i kategori N1, hvor emissionen af partikler højst udgør 5 mg pr. kilometer, hvis afgiftsberigtigelsen sker i et af årene 2007 til og med 2011.

 

§ 26. Den afgiftspligtige værdi af et nyt køretøj som nævnt i § 34, nr. 2, § 40, § 42, § 46 eller § 49 forhøjes med

1)         7.450 kr. for en bil, der ikke er forsynet med sikkerhedspude, og

2)         3.725 kr. for en bil, der er forsynet med kun én sikkerhedspude.

 

§ 27. Den afgiftspligtige værdi af en brugt bil som nævnt i § 38, stk. 1, nr. 2, eller § 44, stk. 1 eller 2, der er omfattet af bekendtgørelse af 10. juli 1990 om ændring af detailforskrifter for køretøjer, punkt 7.x6.021(1) og punkt 7.x6.024 (1), men ikke opfylder bestemmelserne i disse punkter eller tilsvarende nyere bestemmelser, forhøjes med 610 kr.

Stk. 2. Dette gælder ikke for biler, der er mere end 35 år gamle, og som fremtræder som ved første registrering.

Stk. 3. Trafikministeren kan fastsætte nærmere regler for administrationen af bestemmelsen.

 

§ 28. Den afgiftspligtige værdi af et brugt køretøj som nævnt i § 38 eller § 39, stk. 3, nedsættes eller forhøjes med følgende procentdele af de fradrag eller tillæg, der kunne være sket ved køretøjets afgiftsberigtigelse som nyt:

 

Køretøjets alder	Fradrag efter § 35, stk. 1 og 3, § 36 og § 37	Fradrag efter § 24 og § 25 Â	Tillæg efter § 35, stk. 2
0-1 år	17 pct.	30 pct.	17 pct.
1-2 år	12 pct.	22 pct.	12 pct.
2-3 år	10 pct.	18 pct.	10 pct.
3-4 år	8 pct.	14 pct.	8 pct.
4-5 år	6 pct.	11 pct.	6 pct.
5-6 år	4 pct.	7 pct.	4 pct.
Over 6 år	2 pct.	3 pct.	2 pct.

 

§ 29. Afgiften af en brugt bil eller motorcykel, der registreres første gang her i landet, nedsættes med 60 kr.

 

§ 30. Er der udbetalt godtgørelse efter kapitel 9 ved udførelse af et køretøj her fra landet, og tilmeldes køretøjet på ny til registrering i Centralregisteret for Motorkøretøjer, opgøres afgiften på samme måde som godtgørelsesbeløbet, men uden (nedslag i afgiftsbeløbet).

Stk. 2. Er køretøjet mere end 35 år gammelt, fastsættes afgiften til den udbetalte godtgørelse.

 

§ 31. En bil som nævnt i §§ 40-42 må ikke benyttes til befordring af personer uden for førerrummet. Stk. 2. Det er dog tilladt uden for førerrummet at befordre personer, der er ansat i den registrerede ejers eller brugers virksomhed, til eller fra den arbejdsplads, hvor det medbragte materiel skal anvendes.

Stk. 3. Det er endvidere tilladt at befordre personer uden for førerrummet, hvis det sker efter tilladelse til kørsel i optog eller med elever, der har afsluttet en uddannelse.

                            

§ 32. De i § 34, § 38, stk. 1, § 39, stk. 3, § 40 og § 44, stk. 1, nr. 1, fastsatte beløbsgrænser reguleres årligt med 2,0 pct. tillagt eller fratrukket den af finansministeren efter lov om en satsreguleringsprocent bekendtgjorte tilpasningsprocent for det pågældende finansår.

Stk. 2. De således regulerede beløb afrundes opad til nærmeste kronebeløb, der er deleligt med 100.

Stk. 3. Reguleringen sker første gang med virkning for 2003.

 

§ 33. For hver kalendermåned fastsættes en korrektion af de afgiftssatser, der er fastsat § 34, nr. 2, § 38, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, og § 39, stk. 3, nr. 2.

Stk. 2. Kalendermånedens korrektion beregnes på grundlag af afvigelsen mellem prisudviklingen for personbiler og prisudviklingen under ét. Prisudviklingen måles ved det indeks for nettopriser, der offentliggøres af Danmarks Statistik. Prisudviklingen for personbiler måles i procent ved ændringen i nettoprisindekset for personbiler måned for måned.

Stk. 3. Prisudviklingen under ét måles som den gennemsnitlige procentvise ændring måned for måned i det samlede nettoprisindeks de seneste 12 måneder. Prisafvigelsen beregnes herefter som forskellen mellem prisudviklingen for personbiler og prisudviklingen under ét. Den samlede prisafvigelse er summen af prisafvigelserne siden marts 2003 og beregnes med 2 decimaler.

Stk. 4. Korrektionen udgør det dobbelte af den samlede prisafvigelse 2 måneder tidligere. Positiv korrektion fradrages i afgiftssatserne. Der bortses fra negativ korrektion.

Stk. 5. De beregnede korrektioner har virkning for personbiler, der afgiftsberigtiges i den kalendermÃ¥ned, for hvilken korrektionen er beregnet.

 

Almindelige satser

 

§ 34. Afgiften af et nyt køretøj beregnes af køretøjets afgiftspligtige værdi med følgende satser:

1) Motorcykel:

105 pct. af 7.201-20.300 kr. og 180 pct. af resten.

2) Andet køretøj, jf. dog §§ 40-51:

105 pct. af 64.500 kr. og 180 pct. af resten.

 

§ 35. Afgiften efter § 34 nedsættes med 4.000 kr. for hver kilometer

1)         en benzindrevet personbil tilbagelægger ud over 16 km pr. liter brændstof, eller

2)         en dieseldrevet personbil tilbagelægger ud over 18 km pr. liter brændstof.

Stk. 2. Afgiften forhøjes med 1.000 kr. for hver kilometer

1)         en benzindrevet personbil tilbagelægger mindre end 16 km pr. liter brændstof, eller

2)         en dieseldrevet  personbil tilbagelægger mindre end 18 km pr. liter brændstof.

Stk. 3. Distancen på 18 km for dieseldrevne personbiler i stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 2, ændres således:

1)         Til 16 km i 2011.

2)         Til 16,5 km i 2012.

3)         Til 17 km i 2013.

4)         Til 17,5 km i 2014 og følgende år.

Stk. 4. Afgiften af en ny personbil kan ikke nedsættes til mindre end 20.000 kr.

 

§ 36. Afgiften efter § 34 nedsættes med 200 kr. pr. selealarm for nye biler, der er forsynet med selealarmer. Nedsættelsen kan maksimalt ydes for 3 alarmer.

Stk. 2. Fradraget er betinget af, at selealarmen er monteret af fabrikations‑ eller importørvirksomheden.

 

§ 37. Afgiften efter § 34 nedsættes med:

1)         3.500 kr. for nye dieseldrevne personbiler, hvor emissionen af partikler højst udgør 5 mg pr. kilometer, hvis afgiftsberigtigelsen sker i et af årene 2007 til og med 2010.

2)         3.500 kr. for nye dieseldrevne varebiler i kategori N 1, hvor emissionen af partikler højst udgør 5 mg pr. kilometer, hvis afgiftsberigtigelsen sker i et af årene 2007 til og med 2011.

§ 38. Afgiften af et brugt køretøj beregnes af køretøjets afgiftspligtige værdi og efter køretøjets alder med følgende satser, jf. dog §§ 40-51:

1) Motorcykel:

1-2 år: 105 pct. af 5.300-14.700 kr. og 180 pct. af resten.

2-3 år: 105 pct. af 4.400-12.200 kr. og 180 pct. af resten.

3-4 år: 105 pct. af 3.500-9.600 kr. og 180 pct. af resten.

4-5 år: 105 pct. af 2.600-7.100 kr. og 180 pct. af resten.

5-6 år: 105 pct. af 1.700-4.500 kr. og 180 pct. af resten.

Over 6 år: 105 pct. af 800-2.000 kr. og 180 pct. af resten.

2) Andet køretøj:

1-2 år: 105 pct. af 46.800 kr. og 180 pct. af resten.

2-3 år: 105 pct. af 38.700 kr. og 180 pct. af resten.

3-4 år: 105 pct. af 30.600 kr. og 180 pct. af resten.

4-5 år: 105 pct. af 22.500 kr. og 180 pct. af resten.

5-6 år: 105 pct. af 14.500 kr. og 180 pct. af resten.

Over 6 år: 105 pct. af 6.400 kr. og 180 pct. af resten.

Stk. 2. Afgiften af en bil øges med 180 pct. af tillægsbeløbet efter § 27, hvis de foranstaltninger, der er foretaget af hensyn til opfyldelsen af den nævnte bestemmelse om luftforurening, er afmonteret eller ændret pÃ¥ en sÃ¥dan mÃ¥de, at § 27 om luftforurening ikke længere er opfyldt.

Stk. 3. Afgiften af en bil, der afgiftsberigtiges efter stk. 1 eller 2, kan højst udgøre 75 pct. af bilens værdi inklusive registreringsafgift.

 

§ 39. Afgiften af en brugt personbil eller motorcykel, der er mindre end 1 år gammelt, er den afgift, der ville have været gældende ved køretøjets afgiftsberigtigelse som nyt, med fradrag af 1 pct. pr. 1.000 km, som køretøjet har tilbagelagt efter registreringen eller ibrugtagningstidspunktet. Fradraget kan dog højst udgøre 2 pct. pr. afsluttet måned efter registrerings- eller ibrugtagningstidspunktet i de første 3 måneder og højst 1 pct. pr. afsluttet måned for de efterfølgende måneder.

Stk. 2. Hvis køretøjet her eller i udlandet har været anvendt til formål som nævnt i §§ 5-7, eller anvendt under omstændigheder, der hverken her eller i udlandet medfører registreringspligt, reduceres afgiften med yderligere 5.000 kr., såfremt køretøjet har været registreret eller taget i anvendelse i mindst 2 måneder og kørt mindst 5.000 km.

Stk. 3. Hvis køretøjet er i Ã¥benbart væsentlig dÃ¥rligere stand end sædvanligt for køretøjets alder, eller køretøjet af andre grunde mÃ¥ antages at have en væsentlig hurtigere værdiforringelse end sædvanligt for alderen, finder stk. 1 og 2 ikke anvendelse. I stedet opgøres køretøjets almindelige pris ved salg til en bruger her i landet, og afgiften beregnes efter følgende satser:

1) Motorcykel:

105 pct. af 6.200-17.200 kr. og 180 pct. af resten.

2) Andet køretøj, jf. dog §§ 40-51:

105 pct. af 54.800 kr. og 180 pct. af resten.

 

Særlige satser for varebiler og små lastbiler

 

§ 40. Afgiften af en ny bil udgør 0 kr. af de første 13.800 kr. af den afgiftspligtige værdi og 50 pct. af resten, hvis

1) bilen har en tilladt totalvægt på ikke over 4 tons, og

2) bilen utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport.

 

§ 41. Har en ny bil som nævnt i § 40 en tilladt totalvægt over 2,5 tons, og er bilen enten åben eller uden siderude bag førersædet i bilens venstre side, herunder uden udskæring til siderude bag førersædet i bilens venstre side, udgør afgiften 0 kr. af de første 34.100 kr. af den afgiftspligtige værdi og 30 pct. af resten.

Stk. 2. Har bilen en tilladt totalvægt over 3 tons, kan afgiften højst udgøre 56.800 kr.

 

§ 42. Bestemmelserne i § 40 og § 41 finder tilsvarende anvendelse på en ny bil mellem 2,5 og 4 tons tilladt totalvægt, der er specielt indrettet til erhvervsmæssigt formål, f.eks. til tandklinik, udstillingsvogn, salgsvogn, mobilt kontor, værkstedsvogn og lignende.

 

§ 43. Afgiften efter § 40 og § 42, jf. § 40, nedsættes med 4.000 kr. for hver kilometer

1)         en benzindrevet varebil tilbagelægger ud over 16 km pr. liter brændstof, eller

2)         en dieseldrevet varebil tilbagelægger ud over 18 km pr. liter brændstof.

Stk. 2. Afgiften efter § 40 og § 42, jf. § 40, forhøjes med 1.000 kr. for hver kilometer

1)         en benzindrevet varebil tilbagelægger mindre end 16 km pr. liter brændstof, eller

2)         en dieseldrevet varebil tilbagelægger mindre end 18 km pr. liter brændstof.

Stk. 3. Distancen på 18 km for dieseldrevne varebiler i stk. 1, nr. 2, og stk. 2, nr. 2, ændres således:

1)         Til 16 km i 2012.

2)         Til 16,5 km i 2013.

3)         Til 17 km i 2014.

4)         Til 17,5 km i 2015 og følgende år.

 

§ 44. Afgiften af en brugt bil som nævnt i §§ 40-42 beregnes af bilens afgiftspligtige værdi og efter bilens alder med følgende satser:

1) Køretøjer omfattet af § 40 eller § 42, jf. § 40:

Ikke over 1 år: 0 kr. af 11.700 kr. og 50 pct. af resten.

1-2 år: 0 kr. af 10.000 kr. og 50 pct. af resten.

2-3 år: 0 kr. af 8.300 kr. og 50 pct. af resten.

3-4 år: 0 kr. af 6.500 kr. og 50 pct. af resten.

4-5 år: 0 kr. af 4.800 kr. og 50 pct. af resten.

5-6 år: 0 kr. af 3.100 kr. og 50 pct. af resten.

Over 6 år: 0 kr. af 1.400 kr. og 50 pct. af resten.

2) Køretøjer omfattet af § 41 eller § 42, jf. § 41:

Ikke over 1 år: 0 kr. af 29.000 kr. og 30 pct. af resten.

1-2 år: 0 kr. af 24.800 kr. og 30 pct. af resten.

2-3 år: 0 kr. af 20.500 kr. og 30 pct. af resten.

3-4 år: 0 kr. af 16.300 kr. og 30 pct. af resten.

4-5 år: 0 kr. af 12.000 kr. og 30 pct. af resten.

5-6 år: 0 kr. af 7.800 kr. og 30 pct. af resten.

Over 6 år: 0 kr. af 3.500 kr. og 30 pct. af resten.

Stk. 2. Afgiften af en bil med en tilladt totalvægt pÃ¥ over 3 tons kan højst udgøre 56.800 kr., jf. § 41.

Stk. 3. Afgiften af en bil, der afgiftsberigtiges efter stk. 1, nr. 1, øges med 50 pct. af tillægsbeløbet efter § 27, hvis de foranstaltninger, der er foretaget af hensyn til opfyldelse af den nævnte bestemmelser om luftforurening, er afmonteret eller ændret pÃ¥ en sÃ¥dan mÃ¥de, at § 27 om luftforurening ikke længere er opfyldt. I en tilsvarende situation øges afgiften af en bil, der afgiftsberigtiges efter stk. 1, nr. 2, med 30 pct. af tillægsbeløbet efter § 27.

 

§ 45. En bil, som er berigtiget med afgift efter §§ 40-44, afgiftsberigtiges efter §§ 34-39, når betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt.

Stk. 2. Afgiften nedsættes med:

1)         50 pct. af den del af køretøjets afgiftspligtige værdi, der overstiger 12.100 kr., hvis

køretøjet er som nævnt i § 40, § 42, jf. § 40, eller § 44, stk. 1, nr. 1.

2)         30 pct. af den del af køretøjets afgiftspligtige værdi, der overstiger 30.000 kr., hvis køretøjet er som nævnt i § 41, § 42, jf. § 41, eller § 44, stk. 1, nr. 2.

3)         40 pct., hvis køretøjet er berigtiget med halv afgift efter tidligere lovgivning.

Stk. 3. Afgiften af en bil på over 3 tons kan dog højst nedsættes med 50.000 kr.

 

Særlige satser for busser og beboelsesvogne

 

§ 46. Afgiften af et køretøj (bus) udgør 0 kr. af de første 12.100 kr. af køretøjets afgiftspligtige værdi og 60 pct. af resten, hvis køretøjet

1)         utvivlsomt er konstrueret og indrettet til befordring af mere end 9 personer, føreren indbefattet,

2)         har et til køretøjet svarende antal passagersæder, og

3)         ikke er indrettet til andet formål end personbefordring.

 

§ 47. Afgiften af et køretøj, der er konstrueret og indrettet til ophold og beboelse, beregnes efter §§ 34-39.

Stk. 2. Har køretøjet en tilladt totalvægt på mindst 2 tons, og er køretøjet indrettet med adgang til opredning af egentlige sovepladser for mindst 4 personer, kan der ved opgørelsen af køretøjets afgiftspligtige værdi ses bort fra udgiften til beboelsesindretningen samt fortjeneste og moms heraf. Af køretøjets samlede afgiftspligtige værdi skal afgiften dog mindst udgøre 0 kr. af de første 12.100 kr. og 60 pct. af resten.

 

§ 48. Et køretøj, der er afgiftsberigtiget efter § 46 eller § 47, stk. 2, afgiftsberigtiges efter §§ 34-39, nÃ¥r betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt.

Stk. 2. Afgiften nedsættes dog med 60 pct. af den del af køretøjets afgiftspligtige værdi, der overstiger 12.100 kr.

 

Særlige satser for taxa’er og biler til sygetransport

 

§ 49. Afgiften af et køretøj (taxa og lign.) udgør 0 kr. af de første 12.100 kr. af den afgiftspligtige værdi og 20 pct. af resten i følgende tilfælde:

1)         Køretøjet efter bevilling fra en kommunalbestyrelse må anvendes til taxikørsel, og køretøjet benyttes til erhvervsmæssig personbefordring og herudover alene til:

a)         lejlighedsvis kørsel med hastende småforsendelser uden ledsager, men efter taksten for passagertransport, eller

b)         lejlighedsvis kørsel af hastende karakter for de sociale myndigheder.

2)         Køretøjet er en bil, der udelukkende benyttes til erhvervsmæssig befordring af patienter og donorer (sygetransportkøretøjer).

 

§ 50. Et køretøj, som er afgiftsberigtiget efter § 49, afgiftsberigtiges efter §§ 34-39, nÃ¥r betingelserne for den foretagne afgiftsberigtigelse ikke længere er opfyldt.

Stk. 2. Afgiften nedsættes dog med 20 pct. af den del af køretøjets afgiftspligtige værdi, der overstiger 12.100 kr.

§ 51. Der beregnes ikke afgift ved omregistrering af en taxa, der har

1)         kørt mindst 3 år og mindst 210.000 km, eller

2)         kørt mindst 2 år og mindst 250.000 km.

Stk. 2. Skatteministeren kan, for at imødegå misbrug, fastsætte regler om betingelser for afgiftsfritagelsen.

 

Kapitel 6

Betaling

 

§ 52. Afgiften betales til told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2. Afgiften skal være betalt, før køretøjet kan registreres i Centralregisteret for Motorkøretøjer.

Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan efter §§ 53-57 tillade, at afgiften betales løbende.  

Stk. 4. Virksomheder, der er registreret hos told- og skatteforvaltningen efter kapitel 8, kan periodevis betale afgiften af de køretøjer, som virksomheden angiver afgiften af efter kapitel 8.

 

Løbende betaling for et køretøj, der er lejet i udlandet

 

§ 53. Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at afgiften af et lejet køretøj betales løbende, hvis følgende betingelser er opfyldt:

1)         Køretøjet udlejes af en virksomhed eller et fast driftssted, der er beliggende i udlandet.

2)         Køretøjet lejes af en fysisk eller juridisk person, der er hjemmehørende her i landet.

3)         Lejeaftalen er skriftlig.

4)         Lejeaftalen er tidsbegrænset.

Stk. 2. Ansøgningen skal indgives af enten udlejer eller lejer af køretøjet.

Stk. 3. Ansøgeren skal give told- og skatteforvaltningen de oplysninger, der er nødvendige for at forvaltningen kan tage stilling til ansøgningen og beregne afgiften efter § 54, stk. 2.

 

§ 54. Der opkræves afgift for den aftalte lejeperiode.

Stk. 2. Afgiften af køretøjet opgøres efter kapitlerne 3-5.

Stk. 3. Afgiften opkræves over perioden med:

1)         2 pct. pr. påbegyndt måned af den efter stk. 2 opgjorte afgift i de første 3 måneder, og 1 pct. pr. påbegyndt måned for de efterfølgende måneder, hvis køretøjet er mellem 0 og 3 måneder gammelt.

2)         1 pct. pr. påbegyndt måned af den efter stk. 2 opgjorte afgift, hvis køretøjet er mere end 3 måneder gammelt.

Stk. 4. Ud over afgiften efter stk. 3 opkræves der et tillæg på 0,5 pct. pr. påbegyndt måned af den del af den efter stk. 2 opgjorte afgift, der resterer efter betalingen efter stk. 3.

Stk. 5. Er køretøjet på indførselstidspunktet mindre end 1 år gammelt, skal der ud over afgift og tillæg efter stk. 3 og 4 betales et tillæg på 5.000 kr., første gang køretøjet registreres.

 

§ 55. Hvis lejeperioden forlænges, kan told- og skatteforvaltningen tillade, at afgiften af køretøjet betales efter stk. 4.

Stk. 2. Ansøgningen skal indgives senest 14 dage inden den gældende lejeperiode udløber.

Stk. 3. Tilladelse kan kun gives, hvis betingelserne i § 53 er opfyldt.

Stk. 4. Afgiften udgør 1 pct. af den oprindeligt beregnede afgift efter § 54, stk. 2, pr. påbegyndt måned, som kontrakten forlænges med. Ud over denne afgift opkræves et tillæg på 0,5 pct. pr. påbegyndt måned af den del af afgiften efter § 54, stk. 2, der resterer efter betalingen efter 1. pkt. Det samlede afgift kan dog ikke overstige den oprindeligt beregnede afgift efter § 54, stk. 2,  eksklusive tillæg.

 

§ 56. Når lejeperioden udløber, skal køretøjets nummerplader afleveres til told- og skatteforvaltningen. Det samme gælder, hvis lejeaftalen afbrydes, eller køretøjet udgår af ordningen. 

Stk. 2. Afleveres nummerpladerne ikke rettidigt, skal politiet snarest inddrage nummerpladerne. Skatteministeren kan efter aftale med justitsministeren fastsætte nærmere regler om politiets bistand.

Stk. 3. Der skal betales afgift og tillæg indtil nummerpladerne afleveres eller inddrages af politiet. Afgift og tillæg opkræves pr. påbegyndt måned.

Stk. 4. Overgår køretøjet til varig anvendelse her i landet ved salg eller anden overdragelse, forfalder resten af afgiften, medmindre afgiften i stedet berigtiges efter reglerne i kapitlerne 3-5.

Stk. 5. Udløses afgift efter kapitel 3, bortfalder tilladelsen efter § 53, men en ny kan søges.

 

Løbende betaling for et køretøj, der anvendes begrænset her i landet

 

§ 57. Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at afgiften af et motorkøretøj betales løbende, hvis

1)         køretøjet tilhører en udlænding, der benytter køretøjet her i landet under et tidsbegrænset ophold, eller 

2)         køretøjet anvendes som nævnt i § 8, stk. 1, uden at være fritaget for afgiften.

Stk. 2. Ansøgningen skal indgives af enten ejeren eller brugeren af køretøjet.

Stk. 3. Ansøgeren skal give told- og skatteforvaltningen de oplysninger, der er nødvendige for at forvaltningen kan tage stilling til ansøgningen og beregne afgiften efter stk. 4.

Stk. 4. Afgiften af køretøjet opgøres efter kapitlerne 3-5.

Stk. 5. Afgiften opkræves kvartalsvis forud med 3 pct. af den efter stk. 4 opgjorte afgift for hvert påbegyndt kvartal.

Stk. 6. Ud over afgiften efter stk. 5 opkræves et tillæg på 1,5 pct. for hvert påbegyndt kvartal af den efter stk. 2 opgjorte afgift, der resterer efter betalingen efter stk. 5.

Stk. 7. Ved betaling første gang opkræves et depositum svarende til første kvartals afgift og tillæg til dækning af eventuelle restancer.

Stk. 8. Betalingspligten ophører med udgangen af den måned, hvori pligten til at registrere køretøjet her i landet ophører.

Stk. 9. Ophører betingelserne i stk. 1 med at være opfyldte, forfalder resten af afgiften til betaling, medmindre afgiften betales efter §§ 34-39.

Stk. 10. Udløses afgift efter kapitel 3, bortfalder tilladelsen efter stk. 1, men en ny kan søges.

Stk. 11. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om administration af bestemmelsen.

 

Tilbagebetaling af afgift

 

§ 58. Ved ophør af en lejeaftale, hvor afgiften betales efter §§ 53- 56, tilbagebetaler told- og skatteforvaltningen eventuelt for meget betalt afgift og tillæg.

Stk. 2. Der tilbagebetales kun afgift og tillæg for hele måneder og først for tiden efter, at nummerpladerne er afleveret.

 

§ 59. Ved ophør af pligt til at betale afgift efter § 57, tilbagebetaler told- og skatteforvaltningen eventuelt for meget betalt afgift og tillæg.

 

§ 60. Told- og skatteforvaltningen tilbagebetaler efter ansøgning afgift, der er opkrævet efter § 8, hvis den, der har betalt afgiften, efter udløbet af en 12-mÃ¥neders periode beviser, at køretøjet i perioden ikke har været anvendt i det væsentlige varigt her i landet.

 

Kapitel 7

Hæftelse

 

§ 61. Den, der ejer køretøjet på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden, hæfter for afgiftens betaling.

Stk. 2. Er der på dette tidspunkt en bruger af køretøjet, hæfter tillige brugeren for afgiftens betaling. Dette gælder dog ikke den herboende arbejdstager i tilfælde som nævnt i § 8, stk. 1, nr. 1.

Stk. 3. Er der eller bliver der på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden registreret en ejer eller bruger af køretøjet i Centralregisteret for Motorkøretøjer, anses denne for henholdsvis ejer eller bruger af køretøjet, jf. stk. 1 og 2.

Stk. 4. Bestemmelsen gælder ikke i tilfælde som nævnt i § 64.

 

§ 62. Er et køretøj repareret eller ombygget på en sådan måde, at køretøjet i afgiftsmæssig henseende ikke er identisk med et tidligere afgiftsberigtiget køretøj, jf. kapitel 3, og er køretøjet blevet registreret i Centralregisteret for Motorkøretøjer med en ny ejer, kan krav om betaling af afgiften tillige gøres gældende mod reparatøren.

 

§ 63. Er et køretøj, der er indført brugt her til landet, blevet registreret i Centralregisteret for Motorkøretøjer, uden at afgiften er betalt, kan krav om betaling af afgiften tillige gøres gældende mod den, der med henblik på køretøjets første registrering i Centralregisteret for Motorkøretøjer har afsat køretøjet til den, i hvis navn køretøjet er registret første gang i dette register.

 

§ 64. En virksomhed, der er registret hos told- og skatteforvaltningen efter kapitel 8, hæfter for afgiften af de køretøjer, virksomheden angiver afgiften af efter kapitel 8.

 

Kapitel 8

Registrerede virksomheder

 

§ 65. En virksomhed kan registreres hos told- og skatteforvaltningen med den virkning, at virksomheden kan:

1)         Angive afgiften af et køretøj.

2)         Angive godtgørelsen af afgift ved eksport af et køretøj, jf. kapitel 9.

2)         Periodevis betale afgiften af et køretøj, som virksomheden har angivet afgiften af.

Stk. 2. Skatteministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan fastsætte nærmere regler for administrationen af §§ 65-69.

 

§ 66. En virksomhed, der opfylder følgende betingelser, kan registreres:

1)         Virksomheden skal være hjemmehørende her i landet.

2)         Virksomheden skal erhvervsmæssigt handle med motorkøretøjer, påhængsvogne eller sættevogne, eller erhvervsmæssigt udleje sådanne køretøjer.

3)         Virksomheden må ikke have gæld til staten.

4)         Virksomheden må ikke være i betalingsstandsning eller under konkurs eller likvidation.

5)         Virksomheden skal stille et depositum eller en bankgaranti på 400.000 kr. til sikkerhed for betaling af afgifter efter denne lov samt renter og gebyrer vedrørende disse afgifter.

Stk. 2. En registrering ophører, hvis virksomheden ophører med at opfylde en af betingelserne i stk. 1.

Stk. 3. En virksomhed kan ikke registres, eller en registrering ophører, hvis virksomheden, herunder virksomhedens ejer, hvis det er en personligt drevet virksomhed, har udvist en sådan adfærd, at det er nærliggende at antage, at virksomheden ikke vil overholde registreringsordningen.

Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen udsteder et bevis for registreringen til virksomheden.

 

§ 67. En registret virksomhed kan angive afgiften af et køretøj til told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2. Angivelsen skal ske inden udløbet af fristen for betaling af afgiften, jf. § 69.

Stk. 3. Angivelsen skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til kontrol af den angivne afgift.

 

§ 68. En registret virksomhed kan angive godtgørelsen efter kapitel 9 af afgift af et køretøj til told- og skatteforvaltningen.

Stk. 2. Angivelsen skal indeholde de oplysninger, der er nødvendige til kontrol af den angivne godtgørelse.

 

§ 69. En registreret virksomhed skal efter udløbet af afgiftsperioden betale afgiften af de køretøjer, som virksomheden angiver afgiften af, jf. § 67 og § 68.

Stk. 2. Afgiftsperioden er kalendermåneden.

Stk. 3. Afgiften af et køretøj henføres til den afgiftsperiode, hvor køretøjet registreres i Centralregisteret for Motorkøretøjer, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Har told- og skatteforvaltningen til brug for registreringen af et køretøjet, der skal afgiftsberigtiges, udstedt bevis for, at der af hensyn til afgiftens betaling intet er til hinder for køretøjets registrering, medtages køretøjet i angivelsen for den afgiftsperiode, hvor beviset er udstedt.

 

 § 70. Told- og skatteforvaltningen kan inden for en frist på 2 uger fra modtagelsen af en angivelse af afgiften af et køretøj, jf. § 67, eller godtgørelse af afgift, jf. § 68, begære køretøjet fremstillet for forvaltningen.

Stk. 2. Fristen gælder ikke, hvis angivelsen om et køretøj er urigtig eller mangelfuld.

 

§ 71. En registreret virksomhed skal udfærdige en skriftlig kontrakt om ethvert salg af køretøjer, hvoraf der skal betales afgift efter denne lov.

Stk. 2. Kontrakten skal omhandle køretøjet i den skikkelse, hvori køretøjet skal leveres til køberen. I kontrakten skal køretøjet, køber og sælger identificeres. Kontrakten skal oplyse om køretøjets fulde pris og om prisen uden afgift efter denne lov.

Stk. 3. Kontrakten skal efter anmodning stilles til rådighed for told‑ og skatteforvaltningen med henblik på kontrol med lovens overholdelse.

Stk. 4. Der mÃ¥ ikke oprettes andre kontrakter om salg af køretøjet. Og der mÃ¥ ikke indgÃ¥s mundtlig aftale om salget, der ikke fremgÃ¥r af kontrakten.

 

Kapitel 9

Godtgørelse af afgift

 

§ 72. Afgiften af et brugt motorkøretøj godtgøres, hvis køretøjet afmeldes fra Centralregisteret for Motorkøretøjer og udføres fra landet.

Stk. 2. Godtgørelsesbeløbet fastsættes således, jf. dog § 73:

1)         For motorcykel afgiftsberigtiget efter § 34, nr. 1, eller § 38, stk. 1, nr. 1:

Som afgiften efter § 38, stk. 1, nr. 1, eller § 39.

2)         For personbil afgiftsberigtiget efter § 34, nr. 2, eller § 38, stk. 1, nr. 2:

Som afgiften efter § 38, stk. 1, nr. 2, eller § 39.

3)         For varebil afgiftsberigtiget efter § 40 eller § 44, stk. 1, nr. 1:

Som afgiften efter § 44, stk. 1, nr. 1.

4)         For varebil afgiftsberigtiget efter § 41, § 42 eller § 44, stk. 1, nr. 2:

Som afgiften efter § 44, stk. 1, nr. 2.

5)         For autocamper og bus afgiftsberigtiget efter § 46 eller § 47:

Som afgiften efter § 46 eller § 47.

6)         For hyrevogn og sygetransportkøretøj afgiftsberigtiget efter § 49:

Som afgiften efter § 49.

 

§ 73. Der godtgøres ikke afgift af:

1)         Køretøj, der er afgiftspligtigt efter kapitel 3.

3)         Køretøj, der er mere end 35 år gammelt.

4)         Køretøj, der ikke er i registreringsklar stand.

5)         Udstyr m.v., der ikke er betalt registreringsafgift af.

Stk. 2. Der godtgøres ikke beløb under:

1)         4.000 kr. for motorcykel, varebil, hyrevogn og sygetransportkøretøj.

2)         7.500 kr. for personbil, herunder autocamper og bus.

Stk. 3. I godtgørelsesbeløb fratrækkes 15 pct. af beløbet.

Stk. 4. Godtgørelsen efter § 72 kan ikke overstige den afgift, der oprindelig er betalt, fratrukket 15 pct.

 

§ 74. Afgiften godtgøres, nÃ¥r

1)         køretøjets afgiftspligtige værdi er fastslået, og

2)         told- og skatteforvaltningen har modtaget bevis for, at køretøjet er

a)         afmeldt fra Centralregisteret for Motorkøretøjer og

b)         udført her fra landet.

Stk. 2. Et køretøj, for hvilet der søges godtgørelse af en registret virksomhed, kan ikke udføres her fra landet før efter udløbet af fristen på 2 uger i § 70.

Stk. 3. Afgiften udbetales senest 3 uger efter, at told- og skatteforvaltningen har modtaget bevis for de forhold, der er nævnt i stk. 1, jf. dog stk. 2. Hvis told- og skatteforvaltningen ikke kan godkende det modtagne bevis, eller pÃ¥ grund af modtagerens forhold ikke kan foretage den nødvendige kontrol af køretøjets værdi pÃ¥ udførselstidspunktet, afbrydes fristen, indtil det nødvendige bevis foreligger eller kontrollen kan foretages.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte regler for bevis, der skal fremlægges efter stk. 1.

 

§ 75. Hvis det konstateres, at der er udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves den pågældende det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 6-8 i lov om opkrævning af skatter og afgifter finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales beløb ikke, kan kravet inddrives ved udpantning eller lønindeholdelse efter § 14 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.

 

§ 76. Til dækning af myndighedernes udgifter i forbindelse med vurdering af et køretøj, der ønskes udført med afgiftsgodtgørelse, betales et gebyr på 150 kr. 

Stk. 2. Gebyret skal være betalt senest ved fremstillingen af køretøjet for myndighederne.

Stk. 3. Gebyret reguleres Ã¥rligt efter § 32.

 

Kapitel 10

Motorankenævn

 

§ 77. Motorankenævnene afgør klager over told- og skatteforvaltningens afgørelser om:

1) Fastsættelse af den afgiftspligtige værdi efter kapitel 4.

2) Fastsættelse af godtgørelse efter kapitel 9.

3) Afslag på anmodning om genoptagelse af en afgørelse som nævnt i nr. 1 og 2.

 

§ 78. Skatteministeren bestemmer landets inddeling i motorankenævnskredse.

Stk. 2. Hvert motorankenævn bestÃ¥r af 3 medlemmer. Medlemmerne tillige med en suppleant for hvert medlem udnævnes af skatteministeren.

Stk. 3. Af de 3 nævnsmedlemmer skal 1 være teknisk kyndigt og 1 handelskyndigt. Disse 2 medlemmer udnævnes efter indstilling fra hovedorganisationerne af bilejere. Hovedorganisationerne skal indstille mindst to personer til henholdsvis teknisk kyndigt og handelskyndigt medlem af motorankenævnet og mindst to personer til hver af funktionerne som suppleant for hvert af disse 2 medlemmer.

Stk. 4. En ansat i told- og skatteforvaltningen kan ikke være medlem af eller stedfortræder i et motorankenævn. Ingen kan samtidig være medlem af eller stedfortræder i et motorankenævn og Landsskatteretten.

Stk. 5. Den ordinære funktionsperiode for medlemmer og suppleanter af motorankenævn er 4 Ã¥r. Den første funktionsperiode begynder den 1. april 2006.

Stk. 6. Er et medlem fraværende fra motorankenævnets møder i en sammenhængende periode pÃ¥ over 6 mÃ¥neder, ophører den pÃ¥gældende med at være medlem af motorankenævnet. Skatteministeren udnævner i sÃ¥ fald efter reglerne i stk. 2-4 et nyt medlem af motorankenævnet for den resterende del af funktionsperioden. Det samme gælder, hvis et medlem i øvrigt udtræder af et motorankenævn.

Stk. 7. Skatteministeren fastsætter en forretningsorden for motorankenævnene.

Stk. 8. Skatteministeren fastsætter regler om vederlæggelse af motorankenævns medlemmer.

Stk. 9. Told- og skatteforvaltningen stiller sekretariatsbistand til rÃ¥dighed for motorankenævnene.

 

§ 79. Klage til et motorankenævn kan indgives af enhver, der har en væsentlig, direkte og individuel retlig interesse i den afgørelse, der klages over.

Stk. 2. Klagen skal indgives skriftligt og begrundet til told- og skatteforvaltningen. Klagen skal være modtaget i told- og skatteforvaltningen senest 3 mÃ¥neder efter modtagelsen af den afgørelse, der klages over. Klagen afvises, hvis den indgives efter udløbet af fristen. Motorankenævnet kan dog se bort fra en fristoverskridelse, hvis særlige omstændigheder taler derfor.

Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan genoptage den afgørelse, der er klaget over, hvis klageren er enig i det. I andre tilfælde sender told- og skatteforvaltningen klagen til motorankenævnet sammen med en udtalelse om klagen.

Stk. 4. Bestemmelserne i skatteforvaltningslovens § 19, stk. 1-3, om sagsfremstilling og høring finder tilsvarende anvendelse ved motorankenævnets behandling af en klage.

Stk. 5. Ved høringen efter stk. 4 skal der oplyses om, at sagens parter i øvrigt har ret til at udtale sig skriftligt eller mundtligt over for motorankenævnet. Motorankenævnet kan, hvis udtalelsen ikke er afgivet inden for en rimelig tid, fastsætte en frist for afgivelse af udtalelsen.

Stk. 6. Motorankenævnet kan uanset klagens formulering foretage afledte ændringer.

Stk. 7. Ved klage over afslag pÃ¥ en anmodning om genoptagelse kan motorankenævnet vælge at gennemføre ændringen, hvis parterne er enige deri og genoptagelse findes berettiget.

 

Kapitel 11

Kontrol og straf

 

§ 80. Ved anmeldelse af et køretøj til indregistrering eller ejerskifte skal der fremlægges bevis for, at der af hensyn til afgiften efter denne lov intet er til hinder for køretøjets registrering.

Stk. 2. Anmeldes køretøjet til registrering af en virksomhed, der er registreret efter kapitel 8, kan registreringen ske, hvis virksomheden fremlægger erklæring om, at køretøjet er omfattet af ordningen med registrerede virksomheder og godtgør, at virksomheden er registreret.

Stk. 3. Skatteministeren kan tillade, at registrering af bestemte grupper af køretøjer, der er fritaget for afgift efter § 5, kan ske uden fremlæggelse af det i stk. 1 omhandlede bevis.

Stk. 4. Told- og skatteforvaltningen fastsætter de nærmere regler for afgiftsekspeditionen m.v.

 

§ 81. Køretøjer, som er fritaget for afgift efter § 5, nr. 7-11, 13 og 17, eller som berigtiges med nedsat afgift efter §§ 40-44, samt el-drevne varebiler, skal forsynes med særlige nummerplader.

Stk. 2. Skatteministeren kan bestemme, at de af § 5, nr. 10, § 7 eller § 49 omfattede køretøjer skal være mærket pÃ¥ en nærmere angivet mÃ¥de, sÃ¥ledes at de tydeligt fremtræder som køretøjer, der er fritaget for afgift eller berigtiget med nedsat afgift.

 

§ 82. Chassisnummer eller stelmærkning pÃ¥ et køretøj mÃ¥ ikke ændres eller fjernes.

Stk. 2. Ihugning eller genihugning m.v. af chassisnummer eller stelmærkning skal finde sted under kontrol udført af en synsvirksomhed.

Stk. 3. For motorkøretøjer omfattet af en skadesforsikring, der er genopbygget efter at have været ødelagt ved færdselsuheld, eksplosion, ildebrand m.m., kontrolleres ihugning eller genihugning m.v. af chassisnummer eller stelmærkning af forsikringsselskabet eller dettes repræsentant.

 

§ 83. Told- og skatteforvaltningen kan forlange ethvert køretøj fremstillet til syn af forvaltningen, hvis det skønnes nødvendigt af afgiftsmæssige grunde.

 

§ 84. Enhver køber, sælger eller leverandør af køretøjer eller dele til fremstilling af køretøjer skal efter anmodning give told- og skatteforvaltningen, et motorankenævn eller Landsskatteretten de fornødne oplysninger til brug for opgørelse af afgiften.

 

§ 85. Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn hos registrerede virksomheder samt hos andre virksomheder, der erhvervsmæssigt afsætter afgiftspligtige køretøjer.

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen har efter samme regler som nævnt i 1. pkt., adgang til at efterse køretøjer, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance m.v. hos disse virksomheder. I det omfang oplysninger som nævnt i 2. pkt. er registreret elektronisk, omfatter myndighedernes adgang til disse oplysninger også en elektronisk adgang hertil.

Stk. 3. Virksomhedernes indehavere og de i virksomhederne beskæftigede personer skal yde told- og skatteforvaltningen fornøden vejledning og hjælp ved foretagelsen af de i stk. 1‑2 omhandlede eftersyn.

Stk. 4. Politiet yder told- og skatteforvaltningen bistand til gennemførelsen af kontrollen. Justitsministeren kan efter forhandling med skatteministeren fastsætte nærmere regler herom.

 

§ 86. Den, der har overtaget sælgerens rettigheder efter en kontrakt vedrørende salg af et nyt køretøj, skal efter anmodning give told- og skatteforvaltningen enhver oplysning til brug for kontrollen med beregningen af afgiften af køretøjet.

Stk. 2. Det samme gælder den, der på anden måde helt eller delvis har finansieret et sådant køb

 

§ 87. Told- og skatteforvaltningen kan hos forsikringsselskaber og automobilværksteder m.m. indhente enhver oplysning, som er nødvendig for kontrollen med de regler, der er fastsat i kapitel 3.

 

Straf

 

§ 88. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1)         afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for afgiftskontrollen,

2)         overtræder § 19, § 53, stk. 2 og 3, § 57, stk. 2 og 3, § 69, § 71, § 82, stk. 1, § 83, § 84, § 85, stk. 3, § 86 og § 87,

3)         anvender et afgiftspligtigt køretøj, der ikke er afgiftsberigtiget, herunder at der ikke er givet tilladelse til løbende betaling af afgiften efter §§ 53-57,

4)         anvender et afgiftspligtigt køretøj, der er fritaget for afgift eller hvoraf der er betalt afgift efter §§ 40-44, § 46, § 47, stk. 2, jf. § 16, eller § 49 i strid med de betingelser, der gælder for fritagelsen eller afgiftsberigtigelsen efter den pågældende bestemmelse,

5)         anvender et køretøj, der er afmeldt af motorregisteret efter reglerne om tilbagebetaling af afgift for ældre køretøjer i tidligere lovgivning,

6)         her i landet anvender et afgiftspligtigt køretøj, der er afmeldt af motorregisteret, og for hvilket der er godtgjort afgift efter reglerne om godtgørelse af afgift i forbindelse med udførsel, jf. kapitel 9.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Den, der begÃ¥r en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 Ã¥r og 6 mÃ¥neder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven.

Stk. 4. Der kan pÃ¥lægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

 

§ 89. Bestemmelserne i § 18 og § 19 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse pÃ¥ sager om overtrædelse af denne lov.

 

Kapitel 12

Ikrafttræden mv.

 

§ 90. Loven træder i kraft dagen efter lovens offentliggørelse i Lovtidende.

Stk. 2. Samtidig ophæves lov om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. (registreringsafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 804 af 29. juni 2007. Dette gælder dog ikke § 4, stk. 2-8, i lov nr. 541 af 6. juni 2007.

Stk. 2. Bestemmelserne i kapitel 8 har først virkning fra den 1. marts 2008. Indtil det tidspunkt finder den hidtidige ordning i registreringsafgiftsloven med registrering af virksomheder anvendelse, jf. §§ 14-18, § 19, stk. 2, § 20, § 21, § 25, stk. 2-5, § 26 og § 27 i registreringsafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 804 af 29. juni 2007.

 

Bemærkninger til lovforslaget

 

Almindelige bemærkninger

 

1. Formålet

 

Formålet med lovforslaget er at lette administrationen af registreringsafgiftsloven. Det sker ved at etablere en ordning, så forhandlere af køretøjer kan angive og betale registreringsafgift en gang om måneden, jf. kapitel 8.

 

Der er i dag en sådan ordning for registreringsafgiften af nye køretøjer. Med lovforslaget lægges der op til, at ordningen udvides, med visse modifikationer, til også at omfatte registreringsafgiften af bruget køretøjer. 

 

Som led i regeringens energipolitik stilles der forslag om, at fritage brintbiler for registreringsafgift, jf. § 5, nr. 16.

 

Lejligheden er i øvrigt benyttet til redaktionelt at gennemskrive registreringsafgiftsloven, så loven bliver lettere at læse.

 

2. Gældende ret

 

Virksomheder, der erhvervsmæssigt afsætter afgiftspligtige køretøjer, og virksomheder, der anvender sådanne køretøjer til erhvervsmæssig udlejning, kan efter registreringsafgiftsloven registreres hos told- og skatteforvaltningen.

 

En sådan registrering har den virkning, at virksomheden kan betale afgiften af nye køretøjer periodevis. Afgiftsperioden er kalendermåneden.

 

Sammen med betalingen skal virksomheden give told- og skatteforvaltningen oplysninger om det enkelte køretøj, herunder oplyse om køretøjets afgiftspligtige værdi, afgift, totalvægt og registreringsnummer. 

 

Eneste betingelse for en registrering er, at virksomheden stillet en sikkerhed på 200.000 kr. for skyldig afgift. 

 

Registrering af en virksomhed sker normalt først 2 måneder efter, at virksomheden er anmeldt til registring.

 

Told- og skatteforvaltningen udsteder et bevis for registreringen til den registrerede virksomhed. Beviset bruges over for motorkontorerne som bevis for køretøjets afgiftsberigtigelse.

 

Afgiften af en køretøj henføres til den afgiftsperiode, hvor køretøjet anmeldes til registrering i Centralregisteret for Motorkøretøjer. Har told- og skatteforvaltningen udstedt bevis for, at der af hensyn til betaling af registreringsafgift intet er til hinder for køretøjets registrering, henføres afgiften til den afgiftsperiode, hvor beviset er udstedt.  

 

Den registrerede virksomhed hæfter for betaling af registreringsafgiften af de køretøjer, som virksomheden anmelder eller foranlediger anmeldt til registrering i Centralregisteret for Motorkøretøjer. Virksomheden hæfter også for afgiften af de køretøjer, for hvilke virksomheden foranlediger, at told- og skatteforvaltningen udsteder bevis for, at der af hensyn til afgift efter registreringsafgiftsloven intet er til hinder for køretøjets registrering.  

 

Betaler virksomheden ikke skyldig afgift, eller er det overvejende sandsynligt, at virksomheden ikke vil betale afgiften rettidigt, kan told- og skatteforvaltningen fastsætte en kortere afregningsperiode eller kræve, at der stilles fuld sikkerhed for afgiftens betaling.

 

Told- og skatteforvaltningen kan inddrage en registrering, indtil skyldig afgift er betalt. Det samme gælder, hvis virksomheden efter påkrav undlader at stille fuld sikkerhed for skyldig afgift.

 

Det er ikke alle typer af nye køretøjer, der er omfattet af registreringsordningen. Ordningen omfatter eksempelvis ikke taxa’er og biler, der er specielt indrettede.

 

Registrerede virksomheder skal efter regler, der fastsættes af skatteministeren, føre regnskab over indkøb og salg af afgiftspligtige køretøjer. Og registrerede virksomheder skal udfærdige en skriftlig kontrakt ved ethvert salg af en nyt køretøj, og opbevare kontrakten eller kopi heraf i 5 år. 

 

Told- og skatteforvaltningen kan foretage udgående kontrol i en registreret virksomhed med henblik på at efterprøve virksomhedens brug af registreringsordningen.

 

Ordningen med registrerede virksomheder giver administrative lettelser hos såvel den registrerede virksomhed som hos told- og skatteforvaltningen. Ordningen giver tillige de registrerede virksomheder en likviditetsfordel derved, at betaling af registreringsafgiften udskydes til efter afgiftsperiodens udløb.  

 

Der er i dag registreret omkring 800 virksomheder efter registreringsafgiftsloven.

 

Bestemmelserne om registrerede virksomheder findes i §§ 14-18, § 19, stk. 2, § 20, § 21, § 25, stk. 2-5, § 26 og § 27 i registreringsafgiftsloven.

 

Registreringsafgiftsloven er senest bekendtgjort som lovbekendtgørelse nr. 804 af 29. juni 2007. Lovbekendtgørelsen er medtaget som bilag til lovforslaget.

 

3. Lovforslaget

 

3.1. Det foreslås, at ordningen med registrerede virksomheder efter registreringsloven udvides, med visse modifikationer, fra kun at omfatte nye køretøjer til også at omfatte brugte køretøjer.

 

Det vil typisk være importerede brugte køretøjer, Men det kan eksempelvis også være et køretøj, der skal afgiftsberigtiges som følge af, at køretøjet har mistet sin identitet ved ombygning eller lignende.

 

En sådan udvidelse nødvendiggør, at der opstilles yderligere betingelser for, at en virksomhed kan registreres. Der foreslås følgende betingelser:

1)         Virksomheden skal være hjemmehørende her i landet.

2)         Virksomheden skal erhvervsmæssigt handle med afgiftspligtige motorkøretøjer, påhængsvogne eller sættevogne, eller erhvervsmæssigt udleje sådanne køretøjer.

3)         Virksomheden må ikke have gæld til staten.

4)         Virksomheden må ikke være i betalingsstandsning eller under konkurs eller likvidation.

5)         Virksomheden skal stille et depositum eller en bankgaranti på 400.000 kr. til sikkerhed for betaling af afgifter efter denne lov samt renter og gebyrer vedrørende disse afgifter.

 

Betingelse nr. 1 skal ses i lyset af, at registrerede virksomhed som følge af registreringsordningen kan have betydelige mellemværender med told- og skatteforvaltningen. Dette gør, at told- og skatteforvaltningen må have gode muligheder for med kort varsel at kontrollere en registreret virksomhed på stedet.

 

Ordningen med registrerede virksomheder er tænkt tilrettelagt således, at told- og skatteforvaltningens kontroller med overholdelse af ordningen foregår ude i den enkelte virksomhed.

 

Betingelse nr. 2 og 5 er en videreførelse af de gældende betingelser. Blot er størrelsen af den sikkerhed, der skal stilles, hævet fra 200.000 kr. til 400.000 kr. Beløbet på 200.000 kr. har været uændret siden 1990. Beløbet skal ses i forhold til størrelsen af en registret virksomheds månedlige afregninger af registreringsafgift.

 

Betingelse nr. 3 og 4 svare til betingelser for at blive autoriseret til at registrere køretøjer efter lov om registrering af køretøjer, jf. lov nr. 309 af 19. april 2006.

 

I denne sammenhæng vil betingelse nr. 3 om ingen gæld til staten blive fortolket således, at

virksomheden kan undgå at miste registreringen, hvis virksomheden straks, den får en rykker fra kreditor om gældens betaling, bringer gælden ud af verden eller stille fuldt betryggende sikkerhed for gældens betaling tilligemed morarenter. Ved straks forstås samme dag eller dagen efter.

 

Der er efter forslaget ikke mulighed for at dispensere fra disse objektive betingelser. Synspunktet er, at registreringsordningen ikke er en autorisationsordning. En virksomhed, der opfylder de stillede betingelser, har som udgangspunkt en ret til at blive registreret med de deraf følgende rettigheder og pligter.

 

Eneste udtagelse er, hvis der er en nærliggende risiko for, at virksomheden ikke vil overholde registreringsordningen.

 

Ophører en registreret virksomhed med at opfylde en eller flere af betingelserne, ophører registreringen. Men virksomheden har som udgangspunkt ret til at blive registreret på ny, når virksomheden igen opfylder betingelserne for registrering. Ophør af en registrering kan således blive kortvarig.

 

Told- og skatteforvaltningen udsteder et bevis for registreringen til den registrerede virksomhed. En registrering har først virkning fra det tidspunkt, hvor beviset udstedes.

 

Den foreslåede ordning omfatter såvel nye som brugte køretøjer. Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, at visse typer af køretøjer ikke skal omfattes af ordningen. Det kan som hidtil være taxa’er og biler, der er specielt indrettede, men også f.eks. veteranbiler kan komme på tale.  

 

En registreret virksomhed kan angive afgiften af et køretøj og betale afgiften af det angivne køretøj månedsvis. Virksomheden kan også angive den godtgørelse, der ydes efter loven ved eksport af et afgiftsberigtiget køretøj.

 

Angivelser og betaling kan ske løbende eller samlet en gang om måneden.

 

Der vil blive lavet en Internetløsning til angivelserne. Internetløsningen vil på sigt også komme til at omfatte det syn, der skal ske af brugte køretøjer, før de registreres første gang.

 

Økonomiske mellemværender mellem en registret virksomhed og told- og skatteforvaltning reguleres efter opkrævningsloven. Det indebærer som udgangspunkt, at virksomhedens betaling af registreringsafgift skal ske senest den 15. i måneden efter afregningsperiodens udløb. Når ordningen med én skattekontor indføres, vil betalingerne ske over denne konto.

 

Der stilles forslag om, at told- og skatteforvaltningen får en frist på kun 2 uger til at begære et køretøj fremstillet for forvaltningen, jf. § 70. Fristen regnes fra forvaltningens modtagelse af en angivelse om enten afgift eller godtgørelse af afgift. Fristen betyder på den ene side, at den virksomhed, der har foretaget angivelsen, hurtigt får sikkerhed for, om køretøjet ønskes fremstillet. På den anden side forhindre fristen, at et køretøj eksporteres, før fristen er udløbet.

 

En registreret virksomhed hæfter for afgiften af de køretøjer, som virksomheden angiver til told- og skatteforvaltningen.

 

Efter bestemmelsen fastsætter skatteministeren nærmere regler for administration af registreringsordningen. Denne bemyndigelse vil bl.a. blive brugt til:

At bestemme, hvilke kategorier af køretøjer, der skal med under ordningen.

At bestemme, hvilke typer af oplysninger, der skal gives i en angivelse.

At bestemme, hvornår og hvordan angivelser skal indgives til told- og skatteforvaltningen.

At bestemme, hvem der for en registreret virksomhed kan angive afgiften af et køretøj.

At bestemme strafansvar for rigtigheden af den angivne oplysninger.

 

Skatteministeren kan bemyndige told- og skatteforvaltningen til at udøve denne bemyndigelse. Bemyndigelsen kan ikke kun udnyttes i form af en bekendtgørelse, men også ved udformningen af skærmbilleder til brug for digital indberetning af angivelser til told- og skatteforvaltningen.

 

Den foreslåede nye ordning med registrerede virksomheder er først tillagt virkning fra den 1. marts 2008. Dermed får forvaltningen og erhvervslivet tid til at indrette sig på den nye retstilstand.

 

3.2. Det foreslås, at biler, der udelukkende drives af brint, fritages for registreringsafgift.

 

Efter forslaget et afgiftsfritagelsen tidsbegrænset, således at køretøjet skal være anmeldt til registrering i Centralregisteret for Motorkøretøjer inden udgangen af 2012.

 

3.3. Det foreslås, at registreringsafgiftsloven nyformuleres redaktionelt. Loven er gennem mange ændringer de senere år blevet svær at orientere sig i.

 

Der er således ikke forslag til omlægning af registreringsafgiften, bortset fra afgiftsfritagelsen af brintbiler.

 

Lejligheden er dog på et punkt benyttet til at præcisere administrativ praksis. Der er som § 13, stk. 3, indsat en bestemmelser om, at en op- eller nedvejning af et køretøj hen over en af de vægtgrænser, der lægges til grund for opgørelse af registreringsafgiften, er en sådan ændring af køretøjet, at køretøjet i registreringsafgiftsmæssig henseende mister sin identitet med den virkning, at der skal betales ny afgift af køretøjet.

 

Lejligheden er også benyttet til at tydeliggøre, hvem der hæfter for afgiftens betaling, jf. kapitel 7.

 

I øvrigt er § 8, stk. 2, 4 og 6, og § 20 i registreringsafgiftsloven ikke videreført, fordi de bemyndigelser, der er omtalt i bestemmelserne, ikke er udnyttet.

 

4. Økonomiske konsekvenser

 

4.1. Borgerne: Lovforslaget har ikke nævneværdige økonomiske konsekvenser for borgerne.

 

4.2. Erhvervslivet: Lovforslaget giver nye registrerede virksomheder, der importerer brugte køretøjer, en likviditetsfordel derved, at betaling af registreringsafgiften for det enkelte køretøj kan udskydes til efter udløbet af afgiftsperioden, jf. nedenfor under punkt 4.4.

 

På den anden side er kravet til registrerede virksomheders sikkerhedsstillelse øget fra 200.000 kr. til 400.000 kr.

 

I øvrigt fritages brintbiler for registreringsafgift de kommende 5 år.

 

4.3. Kommunerne: Lovforslaget har ikke nævneværdige økonomiske konsekvenser for kommunerne.

 

4.4. Staten: Lovforslaget vil give staten et tab. Tabet opstår ved, at nye registrerede virksomheder kan udskyde betaling af registreringsafgiften af importerede brugte køretøjer til efter afgiftsperiodens udløb. Det svarer til en gennemsnitlig betalingsudskydelse på 30 dage.

 

Denne betalingsudskydelse skønnes at give et tab i 2008 på omkring 80 mio. kr. som følge af periodeforskydning, og et årligt rentetab på omkring 5 mio. kr. fra 2008.

 

Hertil kommer, at staten de kommende 5 år mister registreringsafgift af eventuelle brintbiler. Der forventes at være et meget begrænset antal brintbiler, hvorved provenutabet skønnes at blive i størrelsesordenen 1 mio. kr.

 

5. Administrative konsekvenser

 

5.1. Borgerne: Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

 

5.2. Erhvervslivet: Lovforslaget skønnes at give erhvervslivet administrativ lettelser gennem større frihed til at tilrettelægge det arbejde, der er forbundet med at betale registreringsafgift af importerede brugte køretøjer, og det arbejde, der er forbundet med at få udbetalt godtgørelse af registreringsafgift ved eksport af brugte køretøjer.

 

5.3. Kommunerne: Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for kommunerne.

 

5.4. Staten: ???

 

 

6. Miljømæssige konsekvenser

 

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

 

7. Forholdet til EU-retten

 

Lovforslaget har i § 66, stk. 1, nr. 1, et EU-retligt aspekt.

 

Efter bestemmelsen kan kun virksomheder, der er hjemmehørende her i landet, registreres med de rettigheder og pligter, der følger heraf. Der kan argumenteres for, at dette er en konkurrencemæssig fordel for virksomheder her i landet.

 

Imidlertid gør størrelsen af de mellemværender, told- og skatteforvaltningen løbende vil få med disse virksomheder, det nødvendigt, at forvaltningen løbende kan kontrollere, at den enkelte virksomhed overholder de regler, der gælder for registrerede virksomheder. Denne kontrol vil primært komme til at foregå i virksomheden, og kontrollen kan ikke blive effektiv, hvis virksomheden er beliggende i en anden stat.

 

8. Høring

 

Udover relevante ministerier og styrelser har et udkast til lovforslaget været sendt i høring hos Applus+ Bilsyn, Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark, Dansk Automobilforhandler Forening, Dansk Bilforhandler Union, Danske Biludlejere, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Transport og Logistik, De Danske Bilimportører, Den Danske Bilbranche, FDM, Forsikring & Pension, Motorcykel Importør Foreningen.

 

Samtidig er udkastet offentliggjort på Skatteministeriets hjemmeside på Internettet, således at alle får mulighed for at læse og eventuelt kommentere lovforslaget.

 

Samlet vurdering af konsekvenser af lovforslag 

 

	Positive konsekvenser/ mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang)	Negative konsekvenser/ merudgifter (hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner	Ingen	Et mindre forskydningstab og et mindre rentetab. Dertil et mindre tab af registreringsafgift på brintbiler.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet	En mindre likviditetsfordel.	Krav om større sikkerhedsstillel-se ved registrering af en virksomhed.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Miljømæssige konsekvenser	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne	Ingen	Ingen
Forholdet til EU-retten	Lovforslaget har i § 66, stk. 1, nr. 1, et EU-retligt aspekt.

 

 

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

 

Til § 1

 

Bestemmelsen angiver, hvorledes et køretøjs alder beregnes.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 4, stk. 10, og § 5, stk. 12, i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 2

 

Bestemmelsen angiver, hvorledes brændstofforbrug måles efter denne lov.

 

Brændstofforbrug måles efter Rådets direktiv nr. 80/1268/EØF af 16. december 1980 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om motordrevne køretøjers brændstofforbrug, med senere ændringer.

 

Denne opgørelsesmetode er identisk med metoden for opgørelse af brændstofforbruget efter lov om afgift efter brændstofforbrug for visse personbiler, jf. lovbekendtgørelse nr. 217 af 12. marts 2007.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 4, stk. 4, og § 5, stk. 6, i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 3

 

Bestemmelsen angiver, hvorledes emission fra dieselmotorer måles efter denne lov.

 

Emission måles efter Rådets direktiv 70/220/EØF af 20. marts 1970 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om foranstaltninger mod luftforurening forårsaget af emissioner fra motorkøretøjer, med senere ændringer. Målemetoden fremgår af bilag I til direktivet.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 8, stk. 7, 7. pkt., i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 4

 

Bestemmelsen angiver det grundlæggende kriterium for, hvilke køretøjer der skal betales afgift af efter denne lov. Der gøres i loven undtagelser fra dette udgangspunkt.

 

Afgiften skal betales af motorkøretøjer, påhængsvogne og sættevogne. Disse køretøjskategorier er defineret i § 2 færdselsloven.

 

Efter § 2, nr. 13, i færdselsloven er et motorkøretøj:

”motordrevet køretøj, der hovedsagelig er indrettet til selvstændigt at benyttes til personbefordring eller godstransport. Knallert anses dog ikke som motorkøretøj. Motordrevet køretøj, som er indrettet til at trække andet køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af over 40 km i timen, og motordrevet køretøj, som er indrettet til andet formål, og som er konstrueret til en hastighed af over 30 km i timen, anses ligeledes for motorkøretøj. Motorkøretøjer inddeles i bil og motorcykel.”

 

Efter § 2, nr. 12, i færdselsloven er et motordrevet køretøj, jf. definitionen af et motorkøretøj:

”køretøj, der er forsynet med motor som drivkraft. For kørestol, som er konstrueret til en hastighed af højst 15 km i timen og kun med væsentlig konstruktiv forandring kan ændres til større hastighed, gælder bestemmelserne om cykel, hvor intet andet er bestemt. Motordrevne køretøjer inddeles i motorkøretøj, traktor, motorredskab og knallert.”

 

Efter § 2, nr. 19, i færdselsloven er en påhængsvogn:

”påhængskøretøj, der hovedsagelig er indrettet til befordring af personer eller gods, sættevogn dog undtaget.”

 

Efter § 2, nr. 21, i færdselsloven er en sættevogn:

”påhængskøretøj, der hovedsagelig er indrettet til befordring af personer eller gods, og som kobles til det trækkende køretøj således, at køretøjet eller dets last delvis hviler på det trækkende køretøj.”

 

Efter § 2, nr. 17, i færdselsloven er et påhængskøretøj, jf. definitionerne af henholdsvis en påhængsvogn og en sættevogn:

”køretøj, der efter sin indretning er bestemt til at blive trukket af andet køretøj. Påhængskøretøjer inddeles i påhængsvogn, sættevogn og påhængsredskab.”

 

Afgiften skal kun betales, hvis køretøjet skal registreres i Centralregisteret for Motorkøretøjer, før køretøjet tages i brug på færdselslovens område.

 

Færdselslovens område er defineret i § 1 i færdselsloven, der har følgende formulering:

Ӥ 1. Loven gælder, hvor andet ikke er bestemt, for færdsel pÃ¥ vej, som benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter.”

 

Efter § 72 i færdselsloven skal bl.a. motorkøretøjer samt påhængs- og sættevogne til et registreringspligtigt køretøj registreres og forsynes med nummerplader, før køretøjet tages i brug.

 

En traktor skal kun registreres, hvis den mere almindeligt anvendes på færdselslovens område, jf. § 74 og § 75 i færdselsloven.

 

Efter § 73, stk. 1, i færdselsloven fastsætter skatteministeren bestemmelser om bl.a. registrering og nummerplader. Bemyndigelsen er udnyttet i bekendtgørelse nr. 1067 af 11. november 2005 om registrering af køretøjer mv., med senere ændringer. Herefter sker registreringen i Centralregisteret for Motorkøretøjer.

 

Efter § 73, stk. 2, i færdselsloven fastsætter forsvarsministeren og indenrigsministeren bestemmelser om registrering af forsvarets og redningstjenestens køretøjer. Disse bestemmelser omfatter ikke registrering i Centralregisteret for Motorkøretøjer.

 

Efter § 76 i færdselsloven kan skatteministeren fastsætte bestemmelser om benyttelse af udenlandske køretøjer her i landet, herunder om hvornår der indtræder dansk registreringspligt. Bemyndigelsen er udnyttet i bekendtgørelse nr. 880 af 23. august 2004 om benyttelse af udenlandske køretøjer i Danmark, med senere ændringer. Herefter skal køretøjer, der ejes eller bruges af fysiske eller juridiske personer, der er hjemmehørende her i landet, som udgangspunkt registreres i Centralregisteret for Motorkøretøjer. 

 

Ved lov nr. 309 af 19. april 2006 om registrering af køretøjer er reglerne i færdselsloven om registrering af køretøjer overført til og videreført i lov om registrering af køretøjer. Skatteministeren bestemmer tidspunktet for lovens ikrafttræden. Loven forventes sat i kraft sidst i 2008. Når lov om registrering af køretøjer er trådt i kraft, vil afgiften bero på, om køretøjet skal registreres i Køretøjsregisteret efter lov om registrering af køretøjer.

 

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med § 5, hvorefter en række særlige køretøjer er fritaget for afgiften. Eksempelvis er efter § 5, nr. 13, påhængs- eller sættevogne, der utvivlsomt er konstrueret og indrettet til godstransport, og som ikke bruges til personbefordring, fritaget for afgiften.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 1, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 5

 

Bestemmelsen angiver, hvilke særlige køretøjer, der umiddelbart er fritaget for afgiften.

 

Fritagelserne er baseret på mange forskelligartede kriterier. De mest almindelige kriterier er køretøjets ejerforhold, konstruktion og brug.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 2, stk. 1, nr. 1-14, 18 og 19, i registreringsafgiftsloven.

 

Bestemmelsen i § 5, nr. 16, er ny. Efter bestemmelsen er brintdrevne køretøjer fritaget for afgiften. Fritagelsen forudsætter, at køretøjet udelukkende drives af brint.

 

Til § 6

 

Efter bestemmelsen er visse køretøjer, der anvendes til testkørsel, fritaget for afgiften.

 

Told- og skatteforvaltningen afgør efter ansøgning, om et køretøj er omfattet af bestemmelsen. Køretøjets ejer eller bruger skal således over for told- og skatteforvaltningen sandsynliggøre, at køretøjet er omfattet af bestemmelsen, og told- og skatteforvaltningen kan stille krav om nærmere angiven oplysninger til belysning af den afgørelse, forvaltningen skal træffe.

 

Efter bestemmelsen kan told- og skatteforvaltningen begrænse en afgiftsfritagelse tidsmæssigt.

 

Told- og skatteforvaltningen kan i øvrigt gøre en tilladelse betinget, f.eks. af at køretøjet kun benyttes til bestemte formål. 

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 2, stk. 1, nr. 16 og 17, og stk. 4, i registreringsafgiftsloven.

 

Regler for afgiftsfritagelse af testbiler er i dag fastsat i kapitel 2 i bekendtgørelse nr. 1127 af 13. november 2006 om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. Der er ikke planer om at ændre denne praksis.

 

Til § 7

 

Efter bestemmelsen er køretøjer, der udelukkende udlejes til fysiske eller juridiske personer, der er hjemmehørende i ulandet eller på Færøerne eller Grønland, under visse betingelser fritaget for afgiften.

 

Told- og skatteforvaltningen afgør efter ansøgning, om et køretøj er omfattet af bestemmelsen. Køretøjets ejer eller bruger skal således over for told- og skatteforvaltningen sandsynliggøre, at køretøjet er omfattet af bestemmelsen, og told- og skatteforvaltningen kan stille krav om nærmere angiven oplysninger til belysning af den afgørelse, forvaltningen skal træffe.

 

Told- og skatteforvaltningen kan i øvrigt gøre en tilladelse betinget af, at den udlejende virksomhed overholde særlige regler om bogføring af lejeindtægten. Told- og skatteforvaltningen kan også stille krav til førelsen af den kørebog, der skal føres over brugen af køretøjet.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 2, stk. 1, nr. 15, i registreringsafgiftsloven.

 

Regler for afgiftsfritagelse af køretøjer, der udlejes til valutaudlændinge, er i dag fastsat i kapitel 1 i bekendtgørelse nr. 1127 af 13. november 2006 om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. Der er ikke planer om at ændre denne praksis.

 

Til § 8

 

Efter bestemmelsen er motorkøretøjer, der stilles til rådighed for en herboende arbejdstager af en arbejdsgiver i udlandet, eller motorkøretøjer, der bruges af erhvervsdrivende ved udførelse af arbejde i udlandet, fritaget for afgiften.

 

Afgiftsfritagelsen gælder ikke et motorkøretøj, der i det væsentlige anvendes varigt her i landet.

 

Et køretøj anses for anvendt i det væsentlige varigt her i landet, hvis køretøjet inden for en 12-måneders periode anvendes mindst 183 dage her i landet (dagskriterium), og køretøjet anvendes til at køre flere kilometer private og erhvervsmæssigt her i landet end det antal kilometer, køretøjet anvendes til at køre erhvervsmæssigt i udlandet (kilometerkriterium).

 

Ved afgørelsen heraf medregnes såvel privat som erhvervsmæssig kørsel her i landet. Kørsel i udlandet omfatter alene erhvervsmæssig kørsel. Udlandet omfatter både EU/EØS-lande og tredjelande. Til erhvervsmæssig kørsel i udlandet henregnes også kørsel til og fra bopælen her i landet og arbejdspladsen i udlandet inklusive den del af kørslen, der foregår her i landet. Privat kørsel i udlandet medregnes ikke i forhold til den erhvervsmæssige anvendelse i udlandet. Anvendes køretøjet samme dag privat både her i landet og i udlandet, medregnes alene den private anvendelse her i landet.

 

Told- og skatteforvaltningen afgør efter ansøgning, om et køretøj er omfattet af bestemmelsen. Køretøjets ejer eller bruger skal således over for told- og skatteforvaltningen sandsynliggøre, at køretøjet er omfattet af bestemmelsen, og told- og skatteforvaltningen kan stille krav om nærmere angiven oplysninger til belysning af den afgørelse, forvaltningen skal træffe.

 

Efter bestemmelsen kan skatteministeren fastsætte regler for administration af bestemmelsen.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 1, stk. 4-7, og § 3 a, stk. 1, 2 og 9, i registreringsafgiftsloven.

 

Regler for afgiftsfritagelse af firmabiler er i dag fastsat i kapitel 3 i bekendtgørelse nr. 1127 af 13. november 2006 om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. Der er ikke planer om at ændre denne praksis.

 

Til § 9

 

Efter bestemmelsen er køretøjer, der medtages fra Færøerne eller Grønland i forbindelse med ejerens eller brugerens tilflytning, fritaget for afgiften.

 

Bestemmelsen har sammenhæng med, at skatter og afgifter er et hjemmestyreanliggende.

 

Told- og skatteforvaltningen afgør efter ansøgning, om et køretøj er omfattet af bestemmelsen. Køretøjets ejer eller bruger skal således over for told- og skatteforvaltningen sandsynliggøre, at køretøjet er omfattet af bestemmelsen, og told- og skatteforvaltningen kan stille krav om nærmere angiven oplysninger til belysning af den afgørelse, forvaltningen skal træffe.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 3, stk. 1, i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 10

 

Efter bestemmelsen kan told- og skatteforvaltningen efter aftale med Udenrigsministeriet fritage køretøjer for afgift, hvis det er nødvendigt eller hensigtsmæssigt af hensyn til opfyldelse af traktatmæssige forpligtelser.

 

Bestemmelsen erstatter § 2, stk. 2, i registreringsafgiftsloven.

 

Bestemmelsen er ændret således, at kompetencen til at afgiftsfritage de køretøjer, der er nævnt i bestemmelsen, nu er lagt direkte til told- og skatteforvaltningen. En afgiftsfritagelse kan dog kun ske efter aftale med Udenrigsministeriet, der varetager den administration, der er forbundet med det diplomatiske korps.

 

Til § 11

 

Efter bestemmelsen kan told- og skatteforvaltningen tillade, at en taxa, der er registreret i udlandet, kan anvendes af en herboende til taxi-kørsel her i landet.

 

Sådanne køretøjer kan ikke bruges på færdselslovens område, hvis de føres af en person, der er hjemmehørende her i landet. Køretøjet skal i så fald registreres i Centralregisteret for Motorkøretøjer, og der skal betales registreringsafgift af køretøjet.

 

Told- og skatteforvaltningen afgør efter ansøgning, om et køretøj er omfattet af bestemmelsen. Køretøjets ejer eller bruger skal således over for told- og skatteforvaltningen sandsynliggøre, at køretøjet er omfattet af bestemmelsen, og told- og skatteforvaltningen kan stille krav om nærmere angiven oplysninger til belysning af den afgørelse, forvaltningen skal træffe.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 3 a, stk. 8, i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 12

 

Bestemmelsen indeholder fælles regler for §§ 13-15.

 

Efter bestemmelsen kan skatteministeren fastsætte nærmere regler for administrationen af reglerne for reparation og ombygning. Sådanne regler er i dag fastsat i kapitel 4 i bekendtgørelse nr. 1127 af 13. november 2006 om registreringsafgift af motorkøretøjer mv. Der er ikke planer om at ændre denne praksis.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 7, stk. 3, 2.-4. pkt., stk. 7, og § 7 a, stk. 5 og 6, i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 13

 

Efter bestemmelsen skal der betales afgift af et køretøj, der er ombygget på en sådan måde, at køretøjet ikke i afgiftsmæssig henseende er identisk med et tidligere afgiftsberigtiget køretøj.

 

Ved afgørelsen af, om køretøjet er identisk med et tidligere afgiftsberigtiget køretøj, tages der udgangspunkt i, om køretøjet er ændret på en sådan måde, at køretøjet ikke svarer til det køretøj, der er beskrevet i registreringsattesten (fabrikat, model, type, årgang og lignende grundlæggende karakteristika).

 

Bestemmelsen suppleres af bestemmelserne i § 14 og § 15.

 

Det er præciseret, at en op- eller nedvejning af et køretøj hen over en af de vægtgrænser, som afgiften beregnes efter i denne lov, er en ombygning i afgiftsmæssig henseende, der udløser betaling af registreringsafgift. Der henses herved såvel til de vægtgrænser, der var gældende på tidspunktet for køretøjets første registrering, som de vægtgrænser, der er gældende på tidspunktet for op- eller nedvejningen. Det er samtidig præciseret, at afgiften i tilfælde som disse opgøres efter reglerne for brugte køretøjer, hvis køretøjet i øvrigt opfylder betingelserne herfor.

 

Men i øvrigt er det ikke alle ændringer, der udløser ny afgift. Det beror i sidste ende på en samlet vurdering, om køretøjets identitet er brudt, således at køretøjet er et andet køretøj end det, der er betalt afgift af.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 1, stk. 3, 1. pkt., registreringsafgiftsloven. Dertil en videreførelse af dele af  indledningerne til § 4, stk. 1, og § 5, stk. 1, i registreringsafgiftsloven. 

 

Til § 14

 

Efter bestemmelserne kan et køretøj vedligeholdes, uden at det udløser afgift.

 

Større vedligeholdelsesreparationer kan også udføres, uden at det udløser afgift, hvis reparationen sker i forbindelse med salg af køretøjet, og udgiften ikke overstiger 75.000 kr.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 7 a, stk. 1-4, i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 15

 

Efter bestemmelsen skal der betales afgift af et køretøj, der er ødelagt ved en pludselig opstået skade, hvis skaden er dækket af en forsikring, herunder en ansvarsforsikring.

 

Det samme gælder et køretøj, for hvilke der ikke er tegnet en forsikring, men køretøjet ejes af en virksomhed, der selv bærer risikoen for skader på virksomhedens køretøjer (selvforsikret), og som ejer mere end 10 køretøjer.

 

Afgørelsen af, om et køretøj er ødelagt i et sådan omfang, at det udløser betaling af afgift, baseres på størrelsen af reparationsomkostningerne set i forhold til køretøjets handelsværdi før uheldet. Dette vurdering foretages af forsikringsselskabet.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 7, stk. 1-6, i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 16

 

Bestemmelsen angiver en fælles regel for beregning af afgiften efter kapitel 5. Bestemmelsen gælder således for såvel nye som brugte biler.

 

Efter bestemmelsen kan der for visse køretøjer, der er indrettet til beboelse, bortses fra udgiften til beboelsesindretningen ved opgørelsen af køretøjets afgiftspligtige værdi, jf. § 47.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 5 a, stk. 2, 2. pkt., i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 17

 

Bestemmelsen angiver principper for værdiansættelsen af nye køretøjer.

 

Køretøjets værdi er køretøjets almindelige pris på det danske marked. I prisen medregnes moms, men ikke registreringsafgift. Værdien bruges som grundlag for beregning af registreringsafgiften.

 

Den afgiftspligtige værdi skal indeholde en avance på mindst 9 pct. for importøren og forhandleren.

 

I den afgiftspligtige værdi medregnes alt det udstyr, der leveres med køretøjer eller som køretøjet er indrettet til. Dette udgangspunkt er dog fraveget i § 18.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 8, stk. 1, 1. og 2. pkt., og stk. 3, 1. pkt., i registreringsafgiftsloven.

 

 

 

Til § 18

 

Efter bestemmelsen kan udgiften til det i bestemmelsen nævnte tilbehør mv. holdes uden for opgørelsen af den afgiftspligtige værdi.

 

Bemyndigelsen i nr. 4 er udmøntet i kapitel 7 i bekendtgørelse nr. 1127 af 13. november 2006 om registreringsafgift af motorkøretøjer mv.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 8, stk. 3, 2.-4. pkt., og stk. 5, i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 19

 

Efter bestemmelsen kan den, der fastsætter markedsprisen på et nyt køretøj, anmelde denne pris til told- og skatteforvaltningen.

 

En anmeldelse har den virkning, at forvaltningen anvender den anmeldte pris som køretøjets almindelige pris. Dette gælder dog ikke, hvis køretøjet sælges til en højere pris.

 

En anmeldelse har også den virkning, at der ikke kan fastsættes en lavere afgiftspligtig værdi for køretøjet, medmindre der føres bevis for, at værdien er for høj.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 9, stk. 1-3, i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 20

 

Efter bestemmelsen kan skatteministeren fastsætte regler om opgørelse af den afgiftspligtige værdi i tilfælde, hvor der ikke er anmeldt en pris. Sådanne regler er i dag fastsat i bekendtgørelse nr. 230 af 22. marts 2006 om værdiansættelse af motorkøretøjer mv. Der er ikke planer om at ændre denne praksis.

 

Skatteministeren kan også fastsætte regler om omregning mellem et regnskab i fremmed valuta og et køretøjs afgiftspligtige værdi i dansk mønt. Denne bemyndigelse er ikke udnyttet.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 8, stk. 2, og § 9, stk. 5, i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 21

 

Bestemmelsen er et værn mod udeholdelse af elementer, der skal indgå i opgørelsen af den afgiftspligtige værdi.

 

Efter bestemmelsen er sådanne dispositioner ikke bindende for myndighederne ved opgørelsen af køretøjets afgiftspligtige værdi. 

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 8, stk. 1, 4. pkt., i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 22

 

Bestemmelsen angiver principper for værdiansættelsen af brugte køretøjer.

 

Principperne svarer til principperne for værdiansættelsen af nye køretøjer, jf. § 17.

 

Det er dog bestemt, at den afgiftspligtige værdi af et brugt køretøj ikke kan overstige køretøjets pris som nyt.

 

Det er også bestemt, at den afgiftspligtige værdi af et veterankøretøj, er køretøjets brugsværdi, hvis køretøjet fremtræder som ved første registrering.

 

Som for nye køretøjer er skatteministeren bemyndiget til at fastsætte regler om opgørelse af den afgiftspligtige værdi af et brugt køretøj. Sådanne regler er i dag fastsat i bekendtgørelse nr. 230 af 22. marts 2006 om værdiansættelse af motorkøretøjer mv. Der er ikke planer om at ændre denne praksis.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 10, stk. 1, 2, 4 og 5, i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 23

 

Efter stk. 1. skal et brugt køretøj synes af en synsvirksomhed, før køretøjet afgiftsberigtiges.

 

Efter stk. 2 indgår synsvirksomhedens registreringer i skattemyndighedernes opgørelse af køretøjets afgiftspligtige værdi.

 

Efter stk. 3 afgør skattemyndigheden, om det er nødvendigt, at skattemyndigheden også syner køretøjet, før køretøjet værdiansættes.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 10, stk. 3, i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 24

 

Efter bestemmelsen nedsættes den afgiftspligtige værdi med standardbeløb for en række sikkerhedsfremmende udstyr.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 8, stk. 7, 1.-4. pkt., og stk. 8, i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 25

 

Efter bestemmelsen nedsættes den afgiftspligtige værdi med standardbeløb for særligt miljøvenlige dieseldrevne biler.

 

En varebil i kategori N 1 er en bil, der er indrettet og benyttes til godsbefordring, og som har en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 8, stk. 7, 5. og 6. pkt., i registreringsafgiftsloven.

 

 

 

 

Til § 26

 

Efter bestemmelsen forhøjes den afgiftspligtige værdi af en ny bil uden sikkerhedspuder eller med kun få sikkerhedspuder.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 4, stk. 5, § 5, stk. 7, 5 a, stk. 3, og § 6, stk. 2, i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 27

 

Efter bestemmelsen skal der betales et tillæg til registreringsafgiften, hvis køretøjet ikke opfylder bestemmelser, fastsat af trafikministeren, til begrænsning af luftforureningen.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 4, stk. 7, og § 5, stk. 10, i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 28

 

Bestemmelsen angiver opadgående eller nedadgående reguleringer af den afgiftspligtige værdi af et brugt køretøj som procentdele af de fradrag eller tillæg, der kunne være sket, hvis køretøjet var afgiftsberigtiget som nyt.  

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 4, stk. 14, i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 29

 

Efter bestemmelsen gives der et fradrag på 60 kr. i registreringsafgiften af brugte biler og motorcykler.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 3, stk. 4, i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 30

 

Bestemmelsen i stk. 1 angiver, hvorledes afgiften af et køretøj opgøres, hvis der tidligere er udbetalt godtgørelse køretøjet i forbindelse med eksport af køretøjet, og køretøjet nu importeres her til landet igen.

 

Bestemmelsen i stk. 2 angiver, at afgiften af et veterankøretøj, for hvilket registreringsafgift tidligere er godtgjort i forbindelse med eksport af køretøjet, er godtgørelsesbeløbet, hvis køretøjet importeres her til landet igen.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 7 b, stk. 6, og § 10, stk. 4, 2. pkt., i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 31

 

Efter bestemmelsen må varebiler og små lastbiler, der afgiftsberigtiges efter de særlige satser i §§ 40-42, som udgangspunkt ikke benyttes til befordring af personer uden for førerrummet.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 5, stk. 3, i registreringsafgiftsloven.

Til § 32

 

Bestemmelsen angiver, at visse beløbsgrænser pristalsreguleres, og at der gives et tillæg til denne regulering.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 4, stk. 11, og § 5, stk. 15, i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 33

 

Bestemmelsen angiver, at visse afgiftssatser korrigeres i takt med prisudviklingen, således at ekstraordinære store stigninger i bilpriserne ikke giver et øget skatteprovenu.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 4, stk. 16 og 17, i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 34

 

Bestemmelsen angiver de almindelige satser for beregning af afgiften af nye køretøjer.

 

I §§ 40-51 er der særlige satser for beregning af afgiften af varebiler, små lastbiler, busser, taxa’er mm.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 4, stk. 1, i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 35

 

Bestemmelsen angiver fradrag i eller tillæg til registreringsafgiften af nye biler med henholdsvis et lavt eller højt brændstofforbrug.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 4, stk. 2 og 3, i registreringsafgiftsloven og § 4, stk. 9, i lov nr. 541 af 6. juni 2007.

 

Til § 36

 

Bestemmelsen angiver fradrag i registreringsafgiften af nye biler med selealarm.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 3, stk. 2 , 1. og 2. pkt., og 3, i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 37

 

Bestemmelsen angiver fradrag i registreringsafgiften af nye biler med dieselmotorer med lav forurening.

 

En køretøj i kategori N 1 er en bil, der er indrettet til at benyttes til godsbefordring, og som har en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 3, stk. 2, 3. og 4. pkt., i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 38

 

Bestemmelsen angiver de almindelige satser for beregning af afgiften af brugte køretøjer.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 4, stk. 6, 8 og 9, i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 39

 

Bestemmelsen angiver afgiften af et brugt køretøj, der er mindre end 1 år gammelt.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 4, stk. 12 og 13, i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 40

 

Bestemmelsen angiver særlige satser for beregning af afgiften af nye varebiler og små lastbiler.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 5, stk. 1, i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 41

 

Bestemmelsen angiver særlige satser for beregning af afgiften af biler som nævnt i § 40 på over 2½ tons, der er enten åbne eller uden siderude bag førersædet i bilens venstre side, herunder uden udskæring til siderude bag førersædet i bilens venstre side.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 5, stk. 2, i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 42

 

Bestemmelsen angiver særlige satser for beregning af afgiften af biler som nævnt i § 40, der er specielt indrettede.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 5, stk. 13, i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 43

 

Bestemmelsen angiver fradrag i eller tillæg til afgiften af varebiler og små lastbiler med henholdsvis et lavt eller et højt brændstofforbrug.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 5, stk. 4 og 5, i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 44

 

Bestemmelsen angiver særlige satser for beregning af afgiften af brugte biler som nævnt i §§ 40-42.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 5, stk. 8, 9 og 11, i registreringsafgiftsloven.

 

 

 

Til § 45

 

Bestemmelsen angiver beregningen af afgiften af varebiler og små lastbiler som nævnt i §§ 40-42, når betingelserne for den særlige afgiftsberigtigelse efter §§ 40-44 ikke længere er til stede.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 5, stk. 14, i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 46

 

Bestemmelsen angiver særlige satser for beregning af afgiften af visse busser.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 5 a, stk. 1, i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 47

 

Bestemmelsen angiver beregning af afgiften af visse beboelsesvogne.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 5 a, stk. 2, i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 48

 

Bestemmelsen angiver beregning af afgiften af visse busser og beboelsesvogne, når betingelserne for afgiftsberigtigelse efter § 46 eller § 47, stk. 2, ikke længere er til stede.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 5 a, stk. 4, i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 49

 

Bestemmelsen angiver særlige satser for beregning af afgiften af taxa’er og biler til sygetransport.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 6, stk. 1, i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 50

 

Bestemmelsen angiver beregningen af afgiften af taxa’er og biler til sygetransport, når betingelserne for afgiftsberigtigelse efter § 49 ikke længere er til stede.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 6, stk. 3, i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 51

 

Bestemmelsen angiver betingelserne for at frikøre en taxa uden afgiftberegning.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 6, stk. 4, i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 52

 

Efter bestemmelsen skal afgiften betales til told- og skatteforvaltningen.

 

Køretøjet kan som udgangspunkt ikke registreres i Centralregisteret for Motorkøretøjer, før afgiften er betalt. Told- og skatteforvaltningen kan dog tillade løbende betaling af afgiften efter reglerne i kapitel 7. Og virksomheder, der er registreret hos told- og skatteforvaltningen efter kapitel 8, kan betale afgiften af de køretøjer, virksomheden angiver til told- og skatteforvaltningen, månedligt.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 1, stk. 1, 2. pkt., og § 19, stk. 1, i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 53

 

Efter bestemmelsen kan told- og skatteforvaltningen tillade, at afgiften af et køretøj, der er lejet i udlandet, betales løbende.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 3 b, stk. 1 og 7, og § 25, stk. 1, 3. pkt., i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 54

 

Bestemmelsen angiver de beløb, hvormed afgiften af et lejet køretøj skal betales løbende.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 3 b, stk. 2, i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 55

 

Bestemmelsen angiver, hvorledes afgiften betales, hvis lejeperioden forlænges.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 3 b, stk. 4, i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 56

 

Bestemmelsen angiver, hvorledes der skal forholdes, når lejeperioden udløber, eller lejemålet i øvrigt ophører.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 1, stk. 3, 3. og 4. pkt., og § 3 b, stk. 5 og 6, i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 57

 

Efter bestemmelsen kan told- og skatteforvaltningen tillade, at afgiften af et køretøj, der anvendes tidsbegrænset her i landet, betales løbende.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 1, stk. 3, 5. og 6. pkt., § 3 a, stk. 3, stk. 5, 1. pkt., stk. 6 og 9,  § 3 c og § 25, stk. 1, 3. pkt., i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 58

 

Efter bestemmelsen tilbagebetales eventuelt for meget betalt afgift og tillæg som følge af ophør af leje af et køretøj, hvoraf afgiften betales løbende efter §§ 53-56.

 

Et depositum tilbagebetales, når afgiften er betalt, medmindre det er brugt til at dække restancer.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 3 b, stk. 5, 2. og 3. pkt., i registreringsafgiftsloven.  

 

Til § 59

 

Efter bestemmelsen tilbagebetales eventuelt for meget betalt afgift og tillæg som følge af ophør af en begrænset anvendelse af køretøjet her i landet, jf. § 57.

 

Et depositum tilbagebetales, når afgiften er betalt, medmindre det er brugt til at dække restancer.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 3 c, stk. 3, i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 60

 

Efter bestemmelsen kan afgift, der er betalt efter § 8, godtgøres, hvis det efterfølgende viser sig, at der ikke skulle have været betalt afgift af køretøjet.

 

Told- og skatteforvaltningen afgør fra sag til sag, hvilket bevis der skal føres, for at afgiften kan tilbagebetales.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 7 d i registreringsafgiftsloven.

 

Til  § 61

 

Efter bestemmelsen hæfter køretøjets ejer for afgiftens betaling.

 

Køretøjets ejer er den, der ejer køretøjet på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden, jf. § 4, § 17, stk. 3, § 22, stk. 3, og § 52, stk. 2. Efterfølgende ejere eller brugere af køretøjet hæfter ikke over for told- og skatteforvaltningen for afgiftens betaling.

 

Ejeren kan være en fysisk eller en juridisk person. Der kan på samme tid være flere ejere af et køretøj.

 

På tilsvarende måde hæfter en bruger af køretøjet. En bruger er en fysisk eller juridisk person, der varigt har rådighed over køretøjet, uden at være ejer af køretøjet. En rådighed anses for varig, hvis rådigheden er aftalt med ejeren til at vare mere end 6 måneder. Der kan på samme tid være flere brugere af et køretøj.

 

Ejerne af køretøjet hæfter solidarisk for afgiftens betaling. Er der også brugere af køretøjet, hæfter ejerne og brugerne solidarisk for afgiftens betaling.

 

Er der eller bliver der på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden registret en ejer eller en bruger af køretøjet i Centralregisteret for Motorkøretøjer, anses denne eller disse for ejere, henholdsvis brugere af køretøjet, og de hæfter dermed som ejere eller brugere for afgiftens betaling.

 

Ved registrering af en ejer i Centralregisteret for Motorkøretøjer sker der ikke en egentlig prøvelse af, om den pågældende er den civilretlige ejer af køretøjet. Dermed vil det kunne forekomme, at den registrerede ejer er forskellig fra den civilretlige ejer af køretøjet. Dette forhold ændre dog ikke på, at det er den registrerede ejer, der hæfter.

 

Bestemmelsen suppleres af §§ 62-64.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 3 a, stk. 4, og § 19, stk. 2, i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 62

 

Efter bestemmelsen hæfter den, der har repareret eller ombygget et køretøj på en sådan måde, at der skal betales afgift af køretøjet, tillige med køretøjets ejer eller bruger for afgiftens betaling, jf. § 61.

 

Der er tale om en solidarisk hæftelse.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 30, stk. 1, i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 63

 

Efter bestemmelsen hæfter den, der sælger et importeret brugt køretøj til den, der registres som ejer af køretøjet ved køretøjets første registrering i Centralregisteret for Motorkøretøjer efter importen, hvis registreringen er sket uden at afgiften er betalt.

 

Der er tale om en solidarisk hæftelse med ejeren af køretøjet.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 30, stk. 2, i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 64

 

Efter bestemmelsen hæfter en virksomhed, der er registret hos told- og skatteforvaltningen efter kapitel 8, for afgiften af de køretøjer, som virksomheden angiver afgiften af til told- og skatteforvaltningen.

 

Dette gælder uanset om virksomheden er ejer eller bruger af køretøjet. Virksomheden hæfter således for afgiften af et køretøj, der ejes af en kunde, hvis virksomheden angiver afgiften af køretøjet til told- og skatteforvaltning. Der foreligger ikke her en solidarisk hæftelse mellem den registrerede virksomhed og ejeren eller brugeren af køretøjet.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 15 i registreringsafgiftsloven, men ændret således, at hæftelsen nu ikke beror på anmeldelse af køretøjet til registrering eller udstedelse af bevis for at køretøjet kan registres, , men på angivelse af afgiften af køretøjet til told- og skatteforvaltningen.

 

Til § 65

 

Efter bestemmelsen kan en virksomhed blive registreret hos told- og skatteforvaltningen.

 

En registrering har den virkning, at virksomheden kan få et køretøj registreret i Centralregisteret for Motorkøretøjer uden at have betalt den registreringsafgift, der påhviler køretøjet. Betaling af afgiften kan udskydes til efter den måned, hvor køretøjet er registreret.

 

Har told- og skatteforvaltningen til brug for registreringen af et køretøjet, der skal afgiftsberigtiges, udstedt bevis for, at der af hensyn til afgiftens betaling intet er til hinder for køretøjets registrering, kan betalingen udskydes til efter den måned, hvor beviset er udstedt.

 

Betalingsudskydelsen forudsætter, at virksomheden under strafansvar har angivet afgiften af køretøjet over for told- og skatteforvaltningen inden udløbet af fristen for afgiftens betaling.

 

Ordningen er som udgangspunkt en videreførelse af den gældende ordning om registrerede virksomheders afregning af afgiften af nye køretøjer, jf. §§ 14-18, § 19, stk. 2, § 20, § 21, § 25, stk. 2-5, § 26 og § 27 i registreringsafgiftsloven. 

 

Ordning er imidlertid udvidet til også af omfatte brugte køretøjer, herunder køretøjer for hvilke der skal udbetales afgiftsgodtgørelse ved eksport.

 

Ordningen omfatter såvel en registreret virksomheds egne køretøjer som køretøjer, der tilhører andre.

 

Opkrævning af afgiften sker efter reglerne i opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003.

 

En registreret virksomhed hæfter for afgiften af de køretøjer, som virksomheden angiver til told- og skatteforvaltningen. Dette er en ændring af hæftelse i forhold til § 15 i registreringsafgiftsloven. Efter denne bestemmelse hæfter en registret virksomhed for afgiften af de køretøjer, som virksomheden anmelder eller foranlediger anmeldt til registrering efter færdselsloven.

 

Efter bestemmelsen fastsætter skatteministeren nærmere regler for registrerede virksomheders rettigheder og pligter vedrørende angivelse og betaling af afgiften af et køretøj. Denne bemyndigelse vil blive bugt til:

At bestemme, hvilke kategorier af køretøjer, der skal med under ordningen.

At bestemme, hvilke typer af oplysninger, der skal gives i en angivelse.

At bestemme, hvordan en angivelse skal indgives til told- og skatteforvaltningen, herunder at angivelsen skal ske digitalt.

At bestemme, hvornår en angivelse skal indgives til told- og skatteforvaltningen.

At bestemme, hvem der for en registreret virksomhed kan angive afgiften af et køretøj.

At bestemme strafansvar for rigtigheden af den angivne oplysninger.

 

Skatteministeren kan bemyndige told- og skatteforvaltningen til at udøve denne bemyndigelse. Bemyndigelsen kan ikke kun udnyttes i form af en bekendtgørelse, men også ved udformningen af skærmbilleder til brug for indberetning af angivelser til told- og skatteforvaltningen.

 

 

 

 

 

Til § 66

 

Bestemmelsen angiver de betingelser, en virksomhed skal opfylde for at kunne blive registreret hos told- og skatteforvaltningen. Opfylder en virksomhed disse betingelser, har virksomheden ret til at blive registreret med de rettigheder og forpligtigelser, der følger af en registrering.

 

Registrering sker først, når told- og skatteforvaltningen har konstateret, at betingelserne er opfyldte. Told- og skatteforvaltningen udsteder i givet fald et bevis for registreringen til virksomheden. Først når dette bevis er udstedt, indtræder de rettigheder og forpligtigelser, der følger af registreringen.

 

Ophører en registreret virksomhed med at opfylde en af de i bestemmelsen stillede betingelser, ophører retten til at være registreret. Der kan ikke dispenseres herfra.

 

Men bestemmelsen i stk. 1, nr. 3, om ingen gæld til staten vil blive fortolket således, at virksomheden kan undgå at miste autorisationen, hvis virksomheden straks, den får en rykker fra kreditor om gældens betaling, bringer gælden ud af verden eller stille fuldt betryggende sikkerhed for gældens betaling tilligemed morarenter. Ved straks forstås samme dag eller dagen efter.

 

Konstaterer told- og skatteforvaltningen, at en registreret virksomhed ikke længere opfylder betingelserne, meddelere told- og skatteforvaltningen virksomheden og Centralregisteret for Motorkøretøjer, at registreringen er slettet.

 

Told- og skatteforvaltningen kan i øvrigt nægte at registrere en virksomhed, hvis virksomheden, herunder virksomhedens ejer, hvis det er en personligt drevet virksomhed, har udvist en sådan adfærd, at det er nærliggende at antage, at virksomheden ikke vil overholde registreringsordningen. Er en sådan virksomhed registret, kan told- og skatteforvaltningen slette virksomhedens registrering.

 

Som et vejledende eksempel på en sådan nærliggende fare i relation til en virksomhed, der vil registreres, kan nævnes, at virksomheden flere gange inden for de seneste år har angivet skatter urigtigt eller vildledende over for told- og skatteforvaltningen eller undladt at betale skatter rettidigt

 

Som et vejledende eksempel på en sådan nærliggende fare i relation til en virksomhed, der er registret, kan nævnes, at virksomheden inden for en periode på f.eks. 12 måneder i flere tilfælde har angivet urigtige eller mangelfulde oplysninger om køretøjer.

 

Det vil dog bero på et skøn fra sag til sag, om der er en sådan nærliggende risiko.

 

Til § 67

 

Bestemmelsen angiver krav til en gyldig angivelse af afgiften af et køretøj.

 

En registreret virksomhed kan angive afgiften af køretøjer løbende eller samlet sammen med betaling af afgiften af køretøjerne.

 

Angivelsen skal dog indgives til told- og skatteforvaltningen inden udløbet af fristen for betaling af afgiften, jf. § 68.

 

Angivelsen skal indeholde tilstrækkelige oplysninger til, at told- og skatteforvaltningen kan opgøre afgiften af køretøjet. Angivelsen skal således oplyse om køretøjets afgiftspligtige værdi, jf. kapitel 4, og om forhold, der skal indgå i beregningen af afgiften efter kapitel 5. 

 

Skatteministeren kan med hjemmel i § 65, stk. 2, fastsætte nærmere regler for, hvilke typer af oplysninger en angivelse skal indeholde.

 

Til § 68

 

Bestemmelsen angiver krav til en gyldig angivelse af godtgørelsen af afgift af et køretøj, der eksporteres.

 

Angivelsen skal indeholde tilstrækkelige oplysninger til, at told- og skatteforvaltningen kan opgøre godtgørelsen. Angivelsen skal således oplyse om køretøjets afgiftspligtige værdi, jf. kapitel 4, og om forhold, der skal indgå i beregningen af afgiften efter kapitel 5, jf. kapitel 9. 

 

Skatteministeren kan med hjemmel i § 65, stk. 2, fastsætte nærmere regler for, hvilke typer af oplysninger en angivelse skal indeholde.

 

Til § 69

 

Bestemmelsen angiver krav til en registret virksomheds betaling af afgiften af et køretøj.

 

Afgiftsperioden er kalendermåneden.

 

Reglerne i opkrævningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003 finder anvendelse på betaling og opkrævning af afgiften. 

 

Skatteministeren kan med hjemmel i § 65, stk. 2, fastsætte nærmere regler for registrerede virksomheders betaling af afgiften af de køretøjer, sm virksomheden angiver afgiften af.

 

Til § 70

 

Efter bestemmelsen kan told- og skatteforvaltningen inden for en frist på 2 uger efter modtagelsen af en angivelse af afgiften af et køretøj, eller angivelsen af godtgørelse af afgift af et køretøj, begære køretøjet fremstillet for forvaltningen.

 

Begæring af fremstillingen skal således være sendt fra told- og skatteforvaltningen inden fristens udløb, men fremstillingen af køretøjet kan ske efter fristens udløb.

 

Har told- og skatteforvaltningen begæret et køretøj fremstillet, for hvilket der er angivet godtgørelse af afgift, kan godtgørelsen ikke udbetales, før køretøjet har været fremstillet for forvaltningen.

 

Til § 71

 

Efter bestemmelsen skal en registreret virksomhed udfærdige en skriftlig kontrakt om ethvert salg af køretøjer, hvoraf der skal betales afgift. Kontrakten skal efter anmodning udleveres til told- og skatteforvaltningen med henblik på kontrol med lovens overholdelse.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 21 i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 72

 

Bestemmelserne angiver, hvorledes godtgørelse af afgiften af et brugt køretøj, der eksporteres, beregnes.

 

Bestemmelserne er en videreførelse af § 7 b, stk. 1 og 2, i registreringsafgiftsloven.

 

Til 73

 

Bestemmelserne angiver, hvorledes godtgørelse af afgiften af et brugt køretøj, der eksporteres, beregnes.

 

Bestemmelserne er en videreførelse af § 7 b, stk. 3-5, i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 74

 

Bestemmelsen angiver fremgangsmåden ved udbetaling af afgiftsgodtgørelsen ved eksport.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 7 c, stk. 1,2 og 4, i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 75

 

Bestemmelsen afgiver fremgangsmåden ved opkrævning af for megen udbetalt godtgørelse.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 7 c, stk. 3 og 4, i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 76

 

Efter bestemmelsen skal der betales et gebyr for vurdering af et køretøj, for hvilket afgiften skal godtgøres.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 7 c, stk. 5 og 6, i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 77

 

Bestemmelsen angiver motorankenævnenes kompetence.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 11 i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 78

 

Bestemmelsen angiver, hvorledes motorankenævn nedsættes.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 12 i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 79

 

Bestemmelsen angiver fremgangsmåden ved klage til et motorankenævn, og fremgangsmåden ved nævnets behandling af klagen.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 13 i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 80

 

Efter bestemmelsen skal der føres bevis for, at køretøjet er afgiftsberigtiget, før køretøjet kan registreres i Centralregisteret for Motorkøretøjer.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 22 i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 81

 

Efter bestemmelsen skal visse køretøjer, der er fritaget for afgift eller berigtiget med nedsat afgift føre en særlige nummerplade. Endvidere er skatteministeren bemyndiget til at fastsætte regler for mærkning af visse køretøjer.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 23 i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 82

 

Efter bestemmelsen må et køretøjs chassisnummer eller stelnummer ikke ændres eller fjernes.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 24 i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 83

 

Efter bestemmelsen kan told- og skatteforvaltningen bestemme, at et køretøj skal synes af en synsvirksomhed.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 25, stk. 1, 1. pkt., i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 84

 

Efter bestemmelsen skal enhver køber, sælger eller leverandør af køretøjer eller reservedele hertil efter anmodning give oplysninger til skattemyndighederne til brug for opgørelse af afgiften af et køretøj. 

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 25, stk. 1, 2. pkt., i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 85

 

Efter bestemmelsen har told- og skatteforvaltningen ret til at foretage udgående kontrol hos registrerede virksomheder.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 25, stk. 2 og 3, og § 26 i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 86

 

Efter bestemmelsen skal enhver, der indtræder i sælgers rettigheder efter en købekontrakt, give told- og skatteforvaltningen oplysninger om til brug for opgørelse af afgiften.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 25, stk. 4, i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 87

 

Efter bestemmelsen skal forsikringsselskaber og automobilværksteder mm. give told- og skatteforvaltningen oplysninger til brug for kontrollen med reparation eller ombygning af et køretøj efter kapitel 3.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 25, stk. 5, i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 88

 

Efter bestemmelsen ifaldes der straf for forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af nærmere angivne bestemmelser i loven.

 

Der kan også administrativt fastsættes bestemmelser om straf for forsætlig eller groft uagtsom overtrædelse af administrative forskrifter.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 27, stk. 1-4,  i registreringsafgiftsloven.

 

Dog er henvisningen i stk. 3 til straffelovens § 289 gjort generel. Det betyder bl.a., at henvisningen også omfatter straf efter straffelovens § 289 a.

 

Til § 89

 

Efter bestemmelsen kan en straffesag afsluttes med en bøde, hvis den pågældende erkender sig skyldig og erklærer sig rede til at betale bøden.

 

Endvidere kan ransagning ske efter reglerne i retsplejeloven om ransagning i sager, der kan medføre frihedsstraf.

 

Bestemmelsen er en videreførelse af § 27, stk. 5,  i registreringsafgiftsloven.

 

Til § 90

 

Efter bestemmelsen træder loven i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende.

 

Samtidig ophæves den gældende registreringsafgiftslov, bortset fra overgangsbestemmelserne i lov nr. 541 af 6. juni 2007.

 

Den nye ordningen med registrerede virksomheder har først virkning fra lørdag, den 1. marts 2007. Indtil da gælder den hidtidige ordning for registrerede virksomheder. Herved gives der tid for såvel forvaltningen som erhvervslivet til at indstilles sig på den nye retstilstand.