Til
Folketinget - Skatteudvalget
Vedlagt er til orientering grundnotat samt nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF (EU’s momsdirektiv) med hensyn til visse midlertidige bestemmelser angående momssatser, KOM (2007)381
Kristian Jensen
                           /Jeanette Rose Hansen
om forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF (EU’s momsdirektiv) med hensyn til visse midlertidige bestemmelser angående momssatser, KOM (2007) 381
Resumé:   Â
Kommissionen har fremsat forslag om at forlænge nogle af de nye medlemsstaters undtagelser fra momsdirektivets regler om nedsatte momssatser. Forlængelsen foreslås frem til og med 31. december 2010. Kommissionen vil senere fremsætte forslag til revision af momsdirektivets regler om nedsatte momssatser med henblik på ikrafttræden 1. januar 2011.
1. Baggrund
Flere af de nye medlemsstaters undtagelser fra momsdirektivets regler om nedsatte momssatser, der blev forhandlet i forbindelse med tiltrædelsestraktaterne, udløber i 2007 og 2008.
Kommissionen har den 5. juli 2007 fremlagt en Meddelelse til RÃ¥det og Europa-Parlamentet om nedsatte momssatser, KOM (2007) 380. I Meddelelsen gennemgÃ¥r Kommissionen i kort form en undersøgelse af virkningerne af nedsatte momssatser, som er foretaget af en uafhængig økonomisk â€tænketankâ€. Kommissionen fremlægger ogsÃ¥ sine foreløbige overvejelser i anledning af undersøgelsen og lægger op til en generel europæisk debat. Kommissionen vil derefter udarbejde og fremsætte et forslag til revision af momsdirektivets regler om nedsatte momssatser med henblik pÃ¥, at dette kan træde i kraft 1. januar 2011. Med udgangen af 2010 udløber samtidig dels en forsøgsordning, hvor landene kan vælge at indføre nedsat moms pÃ¥ arbejdskraftintensive ydelser, dels en regel om, at landenes normalsats for moms skal være mindst 15%.
FormÃ¥let med at forlænge nogle af de nye medlemslandes undtagelser med hensyn til nedsatte momssatser er at give rimelig tid til debatten om momssatserne. I perioden frem til og med 2010 â€ligestilles†de 12 nye medlemslande med de 15 gamle, hvis undtagelser ikke er tidsbegrænset, men løber indtil det â€endelige momssystem†bliver vedtaget (med andre ord uendeligt, da man er gÃ¥et væk fra det â€endelige momssystemâ€). De undtagelser, Kommissionen foreslÃ¥r forlænget, angÃ¥r omrÃ¥der med nedsat moms, som Kommissionen venter vil stÃ¥ centralt i den kommende debat i RÃ¥det.
2. Indhold
De foreslåede forlængelser frem til og med 31. december 2010 vedrører mulighed for at anvende
· nedsat sats (ned til 5% for Cypern, 7% for Polen samt 8,5% for Slovenien) for restauranter
· nedsat moms (ned til 5% Tjekkiet og Slovenien samt 7% for Polen) for boligbyggeri uden for socialpolitikken
· 0-sats for fødevarer (angår Cypern og Malta)
· supernedsat sats (1-4%) for fødevarer (angår Polen)
· 0-sats for bøger (angår Polen)
· 0-sats for farmaceutiske produkter (angår Cypern og Malta)
Som nævnt mener Kommissionen, at restauranter, boligbyggeri, fødevarer, bøger og farmaceutiske produkter vil stå centralt i den kommende debat om nedsat moms.
Kommissionen oplyser i bemærkningerne, at den ikke har foreslået forlængelse af Polens mulighed for at anvende en supernedsat sats på 3% for varer og ydelser af en art, der normalt er bestemt til brug i landbrugsproduktionen. Undtagelsen udløber 30. april 2008. Kommissionen forklarer, at det skyldes hensyn til det Indre Marked, og at Polen alligevel efter de almindelige regler vil kunne anvende en nedsat sats ned til 5% for disse leverancer.
Kommissionen har heller ikke foreslået en forlængelse af Estlands mulighed for nedsat moms ned til 5% for salg af tørv, briketter, kul og brænde til fysiske personer, der er udløbet 30. juni 2007. Kommissionen mener, at en forlængelse her vil stride mod Fællesskabets politik på energi- og miljøområdet.
3. Forholdet til Europa-Parlamentet
Parlamentet skal udtale sig om forslaget. Dette forventes at ske i løbet af efteråret 2007.
4. Retsgrundlag
Forslaget er fremsat med henvisning til TEF, særlig artikel 93 (vedtagelse i Rådet med enstemmighed).
5. Høring
Det skønnes ikke nødvendigt at sende forslaget i høring.
6. Regeringens foreløbig generelle holdning
Regeringen er principielt imod udvidelse af anvendelsesområdet i EU for nedsat moms på varer og tjenesteydelser.
Regeringen er som udgangspunkt skeptisk overfor forslaget, der foregriber resultatet af Rådets kommende drøftelser.
7. Generelle forventninger til andre medlemsstaters holdninger
Forhandlingerne om forslaget er ikke påbegyndt, hvorfor det endnu ikke er muligt at oplyse om andre landes holdninger.
8. Nærhedsprincippet
Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet. Det skyldes, at Fællesskabet allerede har fastsat harmoniserede regler om anvendelse af nedsatte momssatser, som medlemsstaternes lovgivning skal overholde. Disse regler kan kun ændres af Fællesskabet.
Af de samme grunde mener også regeringen, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
9. Samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser
Forslaget har ingen statsfinansielle konsekvenser og skønnes heller ikke at have nævneværdige samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark andre end dem, der følger af konsekvenserne af nedsatte momssatser.
10. Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget har ingen administrative konsekvenser og skønnes heller ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
11. Lovgivningsmæssige konsekvenser
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.
12. Tidligere forelæggelser
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
vedrørende forslag til Rådets direktiv om ændring af direktiv 2006/112/EF (EU’s momsdirektiv) med hensyn til visse midlertidige bestemmelser angående momssatser, KOM (2007) 381
1. Formålet med forslaget
Kommissionen har fremlagt en undersøgelse af virkningerne af nedsatte momssatser og lægger op til, at der herefter bør være en generel europæisk debat om nedsat moms. På baggrund af drøftelserne vil Kommissionen fremsætte et forslag til revision af momsdirektivets regler om nedsatte momssatser med henblik på ikrafttrædelse 1. januar 2011. Ikrafttrædelsesdagen skal ses i lyset af, at med udgangen af 2010 udløber dels en forsøgsordning, hvor landene kan vælge at indføre nedsat moms på visse arbejdskraftintensive ydelser, dels en bestemmelse om, at landenes normalsats for moms skal være mindst 15%.
Kommissionen har fremsat forslag om forlængelse af nogle af de nye medlemsstaters undtagelser fra direktivets regler om nedsatte momssatser. Undtagelserne udløber i løbet af 2007 og 2008, og de foreslås forlænget til udgangen af 2010.
FormÃ¥let med Kommissionens forslag er i perioden frem til og med 2010 at â€ligestille†de 12 nye medlemslande med de 15 gamle medlemslande, hvis undtagelser ikke er tidsbegrænset, men løber indtil det â€endelige momssystem†bliver vedtaget (med andre ord uendeligt, da man er gÃ¥et væk fra det â€endelige momssystemâ€).
Forlængelserne angår mulighed for at anvende nedsat moms for restauranter (ned til 5% momssats for Cypern, ned til 7% for Polen og ned til 8,5% for Slovenien) og boligbyggeri uden for socialpolitikken (ned til 5% for Tjekkiet og Slovenien samt ned til 7% for Polen) samt 0-sats eller supernedsatte satser (1-4%) for fødevarer, bøger og farmaceutiske produkter (angår Cypern, Malta og Polen). Det drejer sig om områder, som Kommissionen mener bliver centrale i den kommende debat om reglerne for nedsatte momssatser.
2. Kommissionens vurdering af nærhedsprincippet
Kommissionen anfører, at forslaget ikke falder under Fællesskabets enekompetence, og at nærhedsprincippet derfor finder anvendelse.
Imidlertid har Fællesskabet allerede fastsat harmoniserede regler om anvendelse af nedsatte momssatser. Disse regler kan kun ændres af Fællesskabet, og medlemsstaternes lovgivning må ikke afvige fra de harmoniserede regler. Derfor kan formålet med forslaget kun nås ved handling af Fællesskabet. Forslaget er derfor i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
3. Regeringens vurdering af nærhedsprincippet
Regeringen finder, at nærhedsprincippet er overholdt. En forlængelse af nogle af de nye medlemsstaters undtagelser fra reglerne om nedsatte momssatser kan alene ske på fællesskabsplan.