Til
Folketinget - Skatteudvalget
Til orientering vedlægges â€Skatteministerens beretning om skattepolitikken 2006/07â€.
                                          /Christina Faurby                Â
Folketingets åbning den 3. oktober
Til november har skattestoppet 5 års jubilæum. I 5 år har det været slut med den tidligere regerings skattepolitik, hvor nye skatter og afgifter konstant blev indført, og eksisterende skatter og afgifter igen og igen blev forhøjet. Men 5 år er ingen alder. Skattestoppet har endnu tiden for sig. Står det til mig og resten af regeringen, fortsætter det endnu mange år.
Skattestoppet har givet danske familier tryghed for, at der ikke bliver indført skattestigninger og indgreb, der kommer som en tyv om natten. Skattestoppet skåner borgerne mod 1990’ernes uigennemskuelige skattereformer, hvor et utal af skatteomlægningerne blot flyttede pengene fra den ene lomme til den anden, og i sidste ende blev dyrere for borgerne.
Boligejerne behøver ikke længere at frygte højtiderne, der før i tiden alt for ofte var ledsaget af indgreb, som straffede boligejerne med højere skatter.
Skattestoppet har også givet de mindste indkomster sikkerhed for, at de ikke skal betale mere i skatter og grønne afgifter. Tidligere steg især de grønne afgifter hvert eneste år. Det belastede især familier med små indkomster.
Regeringens skattepolitik bygger på stabilitet og gennemskuelighed. Borgere og virksomheder skal vide, hvad de kan regne med. De skal ikke konstant bebyrdes med nye regler, som de må sætte sig ind i. Skattesystemet giver det bedste grundlag for økonomisk fremgang, når borgere og virksomheder kan disponere uden frygt for, hvad politikerne nu finder på i skattepolitikken.
Derfor er skattestoppet fortsat grundlaget for regeringens skattepolitik.
Skattestoppet har samlet set bidraget til skattelettelser på 10,8 mia. kr. eller ca. 3.375 kr. pr. familie i gennemsnit i 2006.
Skattestoppets betydning i 2006 |
|
|
|
Mia. kr. |
|
Ejendomsværdiskatten |
4,5 |
|
Bilafgifterne |
1,3 |
|
Stop for regulering af punktafgifter |
5,0 |
|
I alt, mia. kr. |
10,8 |
|
I alt pr. familie, kr. |
3.375 |
Skattestoppet er forudsætningen for reelle nedsættelser af skatten pÃ¥ arbejde. Og regeringen har i 2004 gennemført reelle skattelettelser for første gang i Ã¥rtier. Med skattelettelserne i â€Lavere skat pÃ¥ arbejdsindkomst†og â€ForÃ¥rspakken†har regeringen samlet set lettet skatterne pÃ¥ personlige indkomster med ca. 10,7 mia. kr. Ã¥rligt i 2006.
Skattestop og skattelettelser giver dermed samlede skattelettelser på ca. 21,5 mia. kr. i 2006.
Regeringens skattepolitik er især kommet de mindste og mellemste arbejdsindkomster til gode. En faglært arbejder-familie i ejerbolig får i 2006 samlet set en skatte- afgiftslettelse inkl. skattestoppet for punktafgifter mv. på ca. 18.000 kr. årligt eller næsten 1.500 kr. om måneden. Samlet set øger regeringens skattepolitik det økonomiske råderum for en typisk arbejder-familie med to børn i ejerbolig med godt 21.000 kr. eller ca. 1.750 kr. om måneden i 2006.
Regeringen har bevist, at der ikke er nogen modsætning mellem det at have skattestop og lette beskatningen, og så at sikre bedre velfærd.
De samlede indtægter til det offentlige fra skatter og afgifter er vokset i perioden fra 2001 til i dag, selvom der har været både skattestop og skattelettelser. Derfor har der både været råd til bedre velfærd, og til at afdrage på statens gæld, endda mere end vi havde regnet med at gøre.
I de seneste 5 år fra 2001 til i dag er udgifter til den offentlige service øget med i alt 22
mia. kr., opgjort i 2001-priser. De 22 mia. kr. et løft ud over pris- og lønudviklingen. Samtidig er vi forud for 2010-planen, når det gælder nedbringelsen af statens gæld. Men de langsigtede demografiske udfordringer og konjunktursituationen gør det nødvendigt at fastholde en kontrolleret udgiftsvækst.
Vi vil have den bedst mulige og mest velfungerende offentlige service. Det forudsætter, at skattepolitikken sikrer en effektiv og retfærdig finansiering af velfærdssamfundet. Skattereglerne skal være stabile, retfærdige og gennemskuelige, og de skal administreres effektivt. Denne samlings lovprogram på skatteområdet tager endnu et skridt i den retning.
Lovprogrammet fylder ikke alverden i denne samling. Det afspejler regeringens ønske om stabilitet, som en af de væsentligste værdier for skattepolitikken. Kort er godt, når det gælder lovprogrammet på skatteområdet.
Med sammenlægningen af de kommunale og statslige skatteforvaltninger og samlingen af den offentlige inddrivelse den 1. november 2005 blev grundstenen lagt til fremtidens skatteforvaltning.
Sammenlægningen er den største offentlige omstrukturering nogensinde og har i sig selv har været en stor udfordring for organisationen og medarbejderne.
2006/2007 kommer i høj grad til at handle om implementering af en række nye strategier og processer, der skal sikre, at den nye ramme fyldes ud. Her skal særligt nævnes:
Implementeringen af de mange forandringer i organisationen syner ikke af meget på lovprogrammet, men der er som nævnt tale om meget store omvæltninger, som vil komme til at berøre mange medarbejdere og skatteydere i de kommende år.
Målet er, at skatteforvaltningen viser vejen for en moderne offentlige sektor, ved at gå forrest med moderniseringer til gavn for skatteyderne. Over de næste 4 år, vil de effektiviseringer, der foretages på skatteområdet, frigøre 1 mia. kr. til mere velfærd på andre områder.
En endnu bedre retssikkerhed for alle landets skatteborgere er en anden vigtig del af det at være en moderne skatteforvaltning. Derfor har SKAT pr. juni 2006 fået en retssikkerhedschef, der skal overvåge og styrke retssikkerheden og løbende komme med forslag til forbedringer.
Retssikkerhedschefen fungerer uafhængigt og kan med udgangspunkt i henvendelser fra borgere og virksomheder identificere generelle problemer som afsæt til retssikkerhedsmæssige forbedringer. Arbejdsopgaverne er derudover at forankre og udbrede kendskabet til retssikkerhed som et bærende værdigrundlag i SKAT’s arbejde. Retssikkerhedschefen vurderer som udgangspunkt selv, hvilke sager der skal undersøges.
Skattepolitikken skal sikre gode rammevilkår for erhvervslivet. Samtidig skal der være en retfærdig skatteopkrævning fra selskaberne.
Det er regeringens ambition at gøre Danmark til det mest innovative samfund i verden. Derfor skal vi fremme vækstiværksættere. For det er ikke nok bare at starte nye virksomheder. Det er også vigtigt, at få dem til at vokse. Det er et vigtigt element i regeringens globaliseringsstrategi.
Jeg vil derfor i denne samling fremsætte forslag til forbedring af skattereglerne for iværksættere. Et element i lovforslaget vil være etablering af en ny opsparingsordning for iværksættere, som giver fuldt fradrag for indskud i topskatten.
Desuden vil jeg fremsætte et forslag indeholdende ændringer af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, fusionsskatteloven og andre skattelove med henblik på at forbedre rammevilkårene for erhvervslivet og skabe en mere sammenhængende og retfærdig erhvervsbeskatning. Dette sker bl.a. ved, at reglerne for selskabers omstrukturering foreslås ændret ved, at aktionærer og selskaber ikke skal have tilladelse for at opnå den skatteudskydelse, der en følge af en skattefri omstrukturering. Endvidere foreslås bl.a. justeringer af sambeskatningsreglerne og underskudsbegrænsningsreglerne.
Endelig er der iværksat et analysearbejde som opfølgning pÃ¥ Økonomi- og Erhvervsministeriets rapport â€Danmark som Europas førende søfartsnation†fra marts 2006. Der kan pÃ¥ den baggrund blive tale om forslag til ændring af tonnageskatteloven.
Skattepolitikken er ikke harmoniseret imellem EU's medlemslande. Vi bestemmer selv vores skattepolitik. Alligevel blander EU sig ofte i, hvordan de danske skatteregler er skruet sammen, fordi skattereglerne griber ind i den frie bevægelighed for vare, kapital og arbejdskraft og kan virke som konkurrenceforvridende handelshindringer. Og så må vi tilpasse vores lovgivning for at bringe den i overensstemmelse med EU-retten. Det gælder f.eks. denne samlings lovforslag om ændring af forskellige skattelove vedr. sondringen børsnoterede/unoterede aktier, lovforslaget om ændring af en række afgiftslove og lovforslaget om ændring af toldloven.
Der verserer også en række retssager af betydning for det danske skattesystem ved EF-domstolen, som kan afstedkomme et behov for lovgivning i denne samling. Det gælder sagerne om leasingbiler, om den danske fradragsret for pensionsindbetalinger og om forlængelse af nationale afgiftsnedsættelser efter energibeskatningsdirektivets art. 18. Desuden gør den for nylig afsagte Cadbury Schweppes-dom det nødvendigt at kigge på CFC-reglerne for danske virksomheder med udenlandske datterselskaber og evt. også på selskabsskattelovgivningen.
Men det nytter ikke at reagere med fodslæberi overfor sådanne udfordringer. Det europæiske samarbejde er helt klart til fordel for Danmark samlet set. At det indre marked fungerer, uden at medlemslandende ligger hinanden hindringer i vejen, øger den økonomiske effektivitet i hele EU, og er til stor nytte for de mange danske virksomheder, der eksporterer til de øvrige medlemslande. Og for de personer der hhv. arbejder og bor i Danmark og andre EU-lande.
Når EU-domme rejser spørgsmål mod den måde vi indrettet vores regler på, giver det ikke blot besvær for os som lovgivere, men rummer også muligheder for at foretage forbedringer af skattesystemet.
Arbejdet med regelforenkling til gavn for virksomheder og borgere fortsætter. Regeringen har en målsætning om at reducere virksomhedernes administrative omkostninger med op til 25 pct. i 2010. Reduktion af de administrative byrder vil skabe øget vækst og beskæftigelse.
På Skatteministeriets område er vi langt fremme, efter vedtagelsen af en række lovforslag, der giver administrative lettelser, i sidste samling. Herved er Skatteministeriet meget tæt på allerede at have nået sin delmålsætning om at reducere de administrative byrder med 12,5 pct. inden 2007.
Jeg fremlægger senere i denne samling en samlet handlingsplan, der systematisk redegør for, hvordan regeringens målsætning om at reducere virksomhedernes omkostninger med 25 pct. kan nås på skatteområdet.
EU-Kommissionen er desuden i gang med at undersøge, om noget af den stadigt mere omfattende EU-lovgivning igennem tiden er blevet overflødigt og kan afskaffes. Det er nødvendigt med en forstærket indsats på EU-niveau, idet over 40 pct. af de administrative omkostninger for virksomhederne følger af EU-regulering
Som et element i udmøntningen af velfærdsaftalen på tilbagetrækningsområdet fra foråret, vil jeg i denne samling fremsætte forslag til ændring af pensionsbeskatningsloven, så den nuværende aldersgrænse på 60 år for udbetaling fra skattebegunstigende pensionsordninger hæves parallelt med efterlønsalderen. Den højere aldersgrænse får virkning for nytegnede ordninger.
Fairplay
I disse dage kører Fairplay-kampagne â€Sort arbejde: Hvem er det egentlig du snyder?†for tredje Ã¥r i træk. Kampagnen skal fremme stillingtagen mod sort arbejde.
I de seneste år har regeringen skærpet kampen mod sort arbejde og snyd. Udover de intensive fairplaykampagner har vi gennemført en øget kontrol samt strammere lovgivning og hårdere straffe.
Vi vil alle gerne have lavere skat og mere velfærd. Og så nytter det ikke, at der nogle, som ikke vil bidrage til den fælles kasse, som skal finansiere det, når de laver eller købe sort arbejde eller sorte varer. Hvis sort arbejde bliver afskaffet, vil vi have mulighed for fx at afskaffe mellemskatten eller give pc’ere til alle elever i landets grundskoler.
Nu ser vi frem mod den 27. november, hvor skattestoppet fylder fem år. Og jeg kan med denne mærkedag i vente, glæde mig over, at skattestoppet har mindst lige så stor opbakning i befolkningen som ved sin fødsel. Skattestoppet vil også i de kommende år skabe tryghed om den fremtidige beskatning. Jeg glæder mig til at fejre flere runde fødselsdage sammen med skattestoppet.