Skatteudvalget 2006-07
SAU Alm.del Bilag 199
Offentligt
Referat af Skatteudvalgets studierejse til Berlin,
18.-20. juni 2007
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
–
baggrund for turen
................................................................................................ 2
2. Briefing ved Ambassadør Carsten Søndergaard
............................................................... 2
3. Møde med viceminister Ulrich Kasparick, Transport, bygge og
byudviklingsministeriet
....................................................................................................................... 3
4. Møde med Dr. Stefan Bach fra Deutsches Institut für Wirtschaftsforschung
........... 4
5. Møde med embedsmænd i Finansministeriet......................................................................
5
6. Møde med viceminister Dr. Wuermeling, Erhvervs og teknologiministeriet
............. 6
7. Møde med repræsentanter fra BDI - Bund Deutscher Industrie/Industriforbundet
6
8. Møde med Forbundsdagens Finansudvalg.
......................................................................... 7
9. Besøg i virksomheden Toll Collect (MAUT-systemer) og præsentation ved CEO
Hanns-Karsten Kirchmann ledsaget af en medarbejder fra det tyske
trafikministerium.
.................................................................................................................................. 8
Bilag 1. Deltagerliste
........................................................................................................................ 10
Bilag 2. Udleveret materiale.
......................................................................................................... 11
1
 SAU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 199: Referat af Skatteudvalgets studietur til Berlin den 18. - 20. juni 2007
1. Indledning
–
baggrund for turen
Skatteudvalget foretog d. 18.-20. juni 2007 en studierejse til Berlin, Tyskland.
Formålet med rejsen var bl.a., at få et indblik i de seneste års tyske reformer på
skatte- og momsområdet. Det drejede sig bl.a. om reformen af personskatten
(2000-2005), momsforhøjelsen fra 16 til 19 pct., udspillet til reform af
selskabsskatten (2007) og den tyske vejafgift (Mauten).
Til belysning af de ovennævnte problemstillinger var der planlagt møder og besøg
med det tyske transport-, bygge- og byudviklingsministerium, det tyske
finansministerium, det tyske erhvervs- og teknologiministerium, det tyske
industriforbund, forbundsdagens finansudvalg, virksomheden Toll Collect samt det
tyske erhvervsinstitut.
Nærværende referat indeholder hovedtræk af de afholdte møder. Med hensyn til
mere specifikke oplysninger henvises til det materiale, som blev omdelt på en del af
møderne, og som fremgår af bilag 2.
2. Briefing ved Ambassadør Carsten Søndergaard
Ambassadøren gav en kort gennemgang af den politiske og økonomiske situation i
Tyskland. Siden regeringsskiftet i slutningen af 2005 har der været en ny optimisme i
Tyskland, og den tyske økonomi er omsider kommet i omdrejninger. Den økonomiske
vækst bliver jævnligt opskrevet, og forventes at nå op på 3 pct. i 2007.
Regeringskoalitionen har dog også problemer. Den seneste meningsmåling er ikke god.
CDU klarer sig godt, men SPD har problemer. Der vil i være delstatsvalg i Essen,
Niedersachen, Bayern og Hamborg til næste år. Holder koalitionen? Ja, men det bliver
sværere. Hvorfor holder den? Fordi alternativet er værre. I tysk politik er der behov for et
absolut flertal for at være i regering, ikke som i Danmark, hvor man bare ikke skal have et
flertal imod regeringen. Tyskland er på vej mod et 5 partisystem. Fremover vil man få store
koalitioner i regering, eller 3 + 2.
Udenrigspolitisk går det også godt for Tyskland. Uenighed i regeringskoalitionen klares
internt. Tyskland er vendt tilbage til en politik, som den under Adenauer, dvs. at de små
lande tages alvorligt. Det tysk-franske forhold vil fortsat spille en rolle, men ikke lige så
meget som før i tiden. Tysklands internationale situation har aldrig været bedre. Tyskland
er omgivet af venner, måske bortset fra Polen. De interne problemer, der er i regeringen,
drejer sig primært om to emner: SPD har problemer med Afghanistan-politikken og
missilforsvarsdiskussionen.
Kim Andersen: Hvad betyder disse års økonomiske fremgang i forhold til skævdelingen i
mellem vest og øst?
Svar: Skævdelingen vil blive større, men der er meget fokus på øst fortsat. Da Øst blev en
del af et samlet Tyskland, havde man 17 mio. indbyggere, nu har man 15,5 mio.
indbyggere, hvor mange er gamle. Mange områder er affolket. Men der er også byer, hvor
det vender f.eks. Dresden, Leipzig m.fl. Men der er lang vej. De økonomiske mekanismer
vil virke, så på et tidspunkt så vender det.
2
 SAU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 199: Referat af Skatteudvalgets studietur til Berlin den 18. - 20. juni 2007
3. Møde med viceminister Ulrich Kasparick, Transport, bygge og
byudviklingsministeriet
Dagsorden 1) Vejafgiften (Maut) 2) Genopbygningen af det tidligere DDR (Aufbau Ost).
Ad. 1) Vejafgiften (MAUT)
Lastbiler på12 tons og derover betaler Maut, som primært anvendes til at refinansiere
vejopbygningen i Tyskland. Indtægterne udvikler sig bedre, end først antaget: 2006 mere
end 3 mia €, 2007 fortsat stigende indtægter (813 mio. €
i 1. kvartal i år). Systemet baseret
på Onboard Units (OBUs), som kommunikerer via en kombination af satellit og
mobiltelefoni.
I Tyskland går indtægterne fra Maut tilbage til et trafiksystem, som anvendes til
finansiering af infrastrukturprojekter til gode for vej-, jernbane- og vandtransport. Efter
indledende at have været imod systemet, så mener erhvervslivet i Tyskland også, at der er
positive sider af systemet. Bl.a. har systemet hjulpet med at nedbringe andelen af tomme
kørsel med 10 pct. Antallet af forsendelser, der er kommet ned i en container og sendt
med tog er desuden steget med 17 pct. indenfor de sidste 5 måneder.
John Dyrby: 1) Kan man også inddrage vejstrækninger i byerne, er der noget teknisk
problem? 2) Er der noget teknisk problem med at inddrage personbiler?
Svar: Intet problem med at inddrage personbiler. Heller intet teknisk problem med andre
strækninger
Ad. 2) Genopbygningen af de østlige delstater
Tyskland forsøger at genopbygge et land, der skal gå fra kommunisme til kapitalisme.
Noget lignende er aldrig set før i verdenshistorien, måske får vi engang set noget lignende
mellem Nord- og Sydkorea.
Østtyskland er ikke et homogent område: Der er områder, som er kommet godt i gang, og
der er områder som halter langt bagefter.
De stærkeste regioner er i den sydlige del, og så er der nogle enklaver oppe ved kysten
(herunder kystbyerne), hvor det går godt, men i mellem Berlin og Østersøkysten er der
mange områder, hvor det ser skidt ud.
17 år efter genforeningen er der stadigvæk betydelig forskel mellem vest og øst. Tre ting,
som er karakteristiske:
1) Skatteopkrævningen er 47 pct. mindre i Øst end i sammenlignelige delstater i
Vesttyskland.
2) Den demografiske udvikling. Der er for mange gamle i Tyskland, men særligt i
Østtyskland. Der sker desuden en tilflytning af ældre mennesker i Østtyskland, samt en
udvandring af unge. (særligt unge kvinder).
3) Dobbelt så stor arbejdsløshed, som i Vesttyskland. Stor mangel på faglært arbejdskraft.
Vækstcentrene i Østtyskland er højteknologiske centre, der er ØT meget
konkurrencedygtig i forhold til udlandet, men mangler ingeniører.
3
 SAU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 199: Referat af Skatteudvalgets studietur til Berlin den 18. - 20. juni 2007
Hvad gør man ved problemerne med forskellene mellem Øst og Vest? Tyskland har et
udligningssystem imellem delstaterne. Alle østlige delstater nyder godt af dette.
Solidaritetspagt, som frem til 2019 giver et fast årligt beløb til delstaterne i Østtyskland, se
endvidere tallene i bilag 2.
Hvad gør man i øvrigt for at genopbygge og hvad har man gjort:
1) Støtte til industriforskning: Sammenknytning af erhvervsliv og universiteter.
2) Investering i transport-infrastrukturen: 80 pct. af disse projekter er færdiggjort. De første
veje, der blev bygget efter genforeningen, skal dog allerede repareres nu, hvilket dermed
betyder, at der ikke er så mange penge til at bygge nye veje for.
3) Man har hjulpet de østtyske kommuner med at nedbringe antallet af
beboelsesbyggerier, fordi det var et problem, at der stod mange tomme bygninger.
I øst investerer vi i industriforskning og innovation, vi kan se, at det giver nogle resultater,
men efterhånden har vi også 17 års erfaring.
De aktuelle tal fra øst er meget opmuntrende, der er en større økonomisk vækst i øst end i
vest, eksporten stiger mere i øst end i vest. Udfordringen lige nu er, at den statslige støtte
begrænses, og der er en stigende demografisk udfordring.
4. Møde med Dr. Stefan Bach fra Deutsches Institut für Wirtschaftsforschung
Dr. Stefan Bach kommer fra et af de ledende forskningsinstitutter i Tyskland. Hr. Bach
arbejder med offentlige finanser, særligt beskatning og socialpolitik, og er særligt
interesseret i skattesimulerings-projekter. Hovedemnet for mødet med hr. Bach er
skattereformerne i Tyskland.
Den aktuelle makroøkonomiske situation i Tyskland: Efter mange år med problemer, har
man fra 2006 oplevet en positiv konjunkturudvikling. Til trods for momsforhøjelsen har man
ikke haft en nedgang inden for det private forbrug.
Skattereformen: I Tyskland har man høj SSR-bidrag (store sociale bidrag til de sociale
ordninger, ca. 40 pct. af lønnen), hvilket er i modsætning til det danske sikkerhedssystem
(hvor vi har et skattefinansieret system). Ydelserne afhænger af de indbetalinger, man har
foretaget, der er ikke et sikkerhedsnet på samme vis som i DK. Dog er der en vis form for
omfordeling, som findes ved siden af skattesystemet.
Udvikling fra 1970 til 2008: Efter genforeningen steg de sociale bidrag betydeligt (op til 40
pct.). Derefter fra 1997-1998 stabilisering.
Momsforhøjelsen:
Hvad skete der så i 2007? Fra den ene dag til den anden forhøjede man momsen fra 16 til
19 pct. Den reducerede rate på 7 pct. fortsætter. Merindtægt: ca. 1,2 pct af GDP.
Makroøkonomisk betragtning: Da man vedtog denne forhøjelse var det selvmord set fra et
makroøkonomisk perspektiv, men regeringskoalitionen var heldig eller dygtig, fordi
forhøjelsen kom samtidigt med en økonomisk fremgang, så der har ikke været en
økonomisk nedgang, som følge af momsforhøjelsen. Dr. Bach analyser viser, at det
primært er pensionister, arbejdsløse, offentlig ansatte og selvstændige, som har tabt på
momsomlægningen, mens faglærte og ufaglærte har vundet på omlægningen.
4
 SAU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 199: Referat af Skatteudvalgets studietur til Berlin den 18. - 20. juni 2007
Selskabsskattereformen:
Overhead 12 viser den centrale udvikling af de nominelle skatteprocenter for selskabsskat.
I 2001 ændrede vi det tyske system for udregning af selskabsskat. Tyskland har reduceret
selskabsskatteprocentsatsen i løbet af de sidste 20 år, men de øvrige lande har også, så
derfor ligger Tyskland fortsat højt. I 2006 havde man i Tyskland i gennemsnit en
beskatning på 38,9 pct., hvor DK havde 28 pct. I især de østeuropæiske EU-lande er
skatteprocentsatserne meget lavere. Man har i Tyskland haft et problem med at mange
reserver blev skjult i virksomhederne, og derfor ikke blev beskattet.
Koalitionen har besluttet klart at sænke selskabsskatten. Gennemsnitsraten bliver nedsat
fra 30 til 15 pct., og kommuneraten bliver også nedsat, hvormed man når ned på en
skatteprocent lige under 30 pct. Man har aftalt, at skattetabet ved at nedsætte
selskabsskatten ikke må være større end 5 mia. euro om året. Samtidig er en vigtig del af
reformen at udvide skattebasen ved at bekæmpe skatteunddragelse, bl.a. ved at anvende
Earnings-stripping procedurer, som man bl.a. kender den fra USA. (overhead 16)
5. Møde med embedsmænd i Finansministeriet
Dagsorden: 1) Tysk økonomi generelt 2) Tysk skattepolitik og reform.
Ad 1) Den generelle økonomiske situation i Tyskland er blevet mere positiv. Det aktuelle
tyske reformprogram er inspireret af udviklingen i Danmark indenfor de sidste 20 år. Gode
vækstrater forudses også de kommende to år. Stabil inflation og overholdelse af
stabilitetspagten (Euro) ligesom DK. Arbejdsløshed fortsat på alt for høje 9 pct. Det
offentlige budget er i bedring, selvom Tyskland fortsat har et for højt gældsniveau. Den
negative forbrugseffekt af momsforhøjelsen er langt svagere end forventet. Faktisk har
den haft positive virkninger, og har virket anticyklisk.
Stort reformprogram i de senere år: Arbejdsmarkedsreform, sundhedsreform og
selskabsskattereform. Skal medvirke til at rette op på statsfinanserne. Samtidig et
fremtidigt demografisk problem, men en befolkning, som bliver ældre og ældre.
Der forventes tidligst fra 2009 og 2010 et positivt statsbudget. Stort problem i forhold til
afbetaling på gældspukkel. De sidste 3-4 år har Tyskland haft så store underskud, at det
har været i strid med Euro-reglerne.
Ad 2) Selskabsskattereform: De små og mellemstore virksomheder har fået nedsat deres
skattebetaling. De store kapitalselskaber betaler de højeste skatter i EU. I nogle år har
man kunnet se, at en del af skattegrundlaget har manglet, fordi koncernerne har forsøgt at
flytte deres overskud ud af Tyskland. Det er uholdbart i det lange løb. Den nye reform
forventes at træde i kraft i 2008. Skatteprocenten reduceres fra 30 til 15, dertil kommer
den kommunale skat, hvilket giver en samlet skattesats i underkanten af 30 pct.
Skattereformen har en sideeffekt for mellemstore virksomheder, men ikke for SMV’er. For
de små selskaber er skattebetalingen klart under 30 pct.
En række foranstaltninger iværksættes for at fastholde skattegrundlaget (kaldet en
rentebom). Der skal også indføres en skat på 25 pct. af kapitalafkast. Således at
husholdningerne også betaler skat af deres formueafkast. Udenlandske renteindtægter er
ikke omfattet. Omfattet af EU’s regler herfor.
5
 SAU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 199: Referat af Skatteudvalgets studietur til Berlin den 18. - 20. juni 2007
Kim Andersen: Hvor stort er omfanget af sort arbejde i Tyskland?
Svar: Man har en særlig finanskontrolafdeling, som f.eks. tager ud til byggepladser og
andre virksomheder uanmeldt. Incitamentsbaserede foranstaltninger er indført parallelt
med kontrol: Husstande kan modregne håndværkerregninger i skattebyrden. Prof.
Schneider fra Østrig har lavet en undersøgelse af kontantbeholdningers omløb, som viser
at skyggeøkonomien er på ca. 15 pct. af GDP.
6. Møde med viceminister Dr. Wuermeling, Erhvervs og teknologiministeriet
Generel bemærkning om koalitionens økonomiske politik:
2011 forventes et afbalanceret budget. Har indledt en selskabsskattereform. Har igangsat
hightech-program. Stærk vækst for tiden (2,7 pct.).
Energipolitik:
I modsætning til den internationale tendens, så er det tyske energiforbrug ikke steget på
trods af den økonomiske vækst. Tyskland har reduceret CO2-udledningen med 15,4 pct. i
forhold til 1990-niveauet. Vedvarende energi udgør 12 pct. af el-produktionen, og 5, 3 pct.
af det samlede energiforbrug. Frigørelsen af konkurrencen på gas- og strømmarkedet er
ligesom i resten af EU, også sket i Tyskland. Rygraden i tysk energiforsyning er fossile
energikilder på trods af fremvæksten i vedvarende energi. Sammenholdt med andre
industrilande har Tyskland et bredt spektrum af energikilder og forsyningskilder. Selv om
Tyskland stopper atomkraften, skal fortsat 80 pct. af energien baseres på fossile
energikilder. Der er en for snæver konkurrencesituation på energimarkedet i Tyskland, og
man arbejder derfor for yderligere liberalisering af gas- og strømmarkederne i Europa
under det tyske EU-formandskab.
P.t. er Dr. Wurmeling i den sidste fase i forberedelsen af et nationalt energitopmøde, som
skal finde sted om to uger. Her skal udarbejdes en national energiplan frem til 2020. I
Tyskland har man tilført ressourcer til energiforskningen, da det ses som en af nøglerne til
at nå de energipolitiske mål.
SMV-politik:
1) Lempelser for iværksættere, hævet grænsen for revisionspligt til 500.000 euro.
Fritagelse af iværksættere fra en række statistiske anmeldelser. Vi ønsker at reducere de
administrative byrder for virksomhederne med 25 pct.
2) Støtte til låntagning i forbindelse med finansiering af SMV-erne: Der hvor banker m.v.
ikke vil træde til og finansiere, der har vi lavet særlige finansieringsprogrammer for
iværksættere.
3) Støtte til innovation: Hightech-strategi: Investerer 6 mia. euro heri frem til 2009.
7. Møde med repræsentanter fra BDI - Bund Deutscher Industrie/Industriforbundet
BDI er en hovedorganisation, som repræsenterer 38 underorganisationer (bygge, luftfart,
transport m.v.). En forandringsproces i gang. Ejendomsbranchen er også for nyligt blevet
optaget.
Overblik over den aktuelle konjunkturpolitik:
6
 SAU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 199: Referat af Skatteudvalgets studietur til Berlin den 18. - 20. juni 2007
Den økonomiske situation er meget positiv. Sidste år var der en vækst på 2,8 pct., hvilket
er overraskende. I nogle år har der været et stagnerende privat forbrug, men det er
pludselig vendt, og forbrugerne er mere optimistiske. Også i år kan det konstateres at der
på trods af momsforhøjelsen er vækst. Det, der er særlig positivt, er udviklingen på
arbejdsmarkedet. 39 mio. erhvervsaktive i beskæftigelse i 1. kv. 2007, ca. 500.000 mere
end på samme tidspunkt sidste år. I industrien har der været en vækst på 35.000
medarbejdere, hvilket er først gang i mange år, at der har været vækst i
industribeskæftigelsen.
Problemer: BDI er bekymret for, at der ikke fortsat er den samme reformvillighed hos
regeringskoalitionen, som der har været. BDI mener fortsat, at der er behov for reformer
på arbejdsmarkedet (behov for yderligere fleksibilitet). Mange firmaer anvender
vikarbureauer, hvilket er udtryk for at opsigelsesreglerne er for rigide. Indførelsen af
mindsteløn diskuteres også, bl.a. pga. brugen af udstationerede arbejdere fra Polen m.v.
(udstationeringsdirektivet). BDI er imod indførelsen af en mindsteløn.
Skattepolitik:
Budgettet er nu som før endnu ikke i balance. Man går efter at få balance, og et skridt på
vejen er selskabsskattereformen. Reformen nedsætter skatteprocentsatsen fra 39 pct. til
ca. 30 pct.
Rentebommen (Interest Barrier Rule):
Indførelse af en ordning, som er unik for Tyskland. Begrænser fradragsmulighederne for
alle rentetyper. Først ser man på om beløbet er over eller under 1 mio. euro. Hvis det er
under, er man ikke omfattet og har fuldt fradrag. Er man over, så er man omfattet af
rentebommen. Renteudgifterne kan trækkes fra op til 30 pct. Alt det der er over 30 pct. kan
fremskrives, men det kan føre til en uendelig fremskrivning, så reelt er der ikke fradrag.
BDI mener, at rentebommen er forfatningsstridig og EU-stridig.
Flaskehalsproblemer på arbejdsmarkedet:
En stor del af strukturarbejdsløsheden består af mennesker, som har været arbejdsløse i
meget lang tid, og som kun har ringe uddannelse. Et yderligere problem er, at
arbejdsløsheden også er meget ujævnt fordelt, nogle kommuner har arbejdsløshed på 40
pct. Samtidig er der et dårligt match mellem kompetencerne blandt de ledige, og de
udbudte job. Der er ingen, som har en master plan for at løse dette problem. I øjeblikket
drøftes indførelsen af en mindsteløn på 7,5 euro i timen. I Tyskland er der 1,7 million
mennesker, som tjener under minimumslønnen. BDI mener, at man bør acceptere de lave
lønninger, og nedsætte de sociale ydelser yderligere for at få folk i arbejde. I forhold til
strukturarbejdsløsheden er problemet, desværre, fortsat Østtyskland. Man har bl.a.
umiddelbart efter genforeningen været for opsat på at hæve Østtyskland til niveauet fra
Vesttyskland hvad angår lønninger med videre. Man har brug for at have et differentieret
system, hvor man kan have variable lønninger afhængig af hvor i landet man befinder sig.
8. Møde med Forbundsdagens Finansudvalg.
Møde med fire af medlemmerne den tyske forbundsdags finansudvalg. Mødet
omhandlede en lang række emner og temaer, herunder den tyske selskabsskattereform,
genopbygningen af Østtyskland og etableringen af en femernbælt-forbindelse. De tyske
parlamentarikere var også meget interesseret i at høre om de danske skattereformer, og
7
 SAU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 199: Referat af Skatteudvalgets studietur til Berlin den 18. - 20. juni 2007
der blev lejlighed til en drøftelse af fordelene og ulemperne ved det danske skattestop, set
fra forskellige sider af det danske politiske landskab.
9. Besøg i virksomheden Toll Collect (MAUT-systemer) og præsentation ved CEO
Hanns-Karsten Kirchmann ledsaget af en medarbejder fra det tyske
trafikministerium.
Oplæg ved adm. Direktør Hanns-Karsten Kirchmann. Man havde tre krav til systemet fra
myndighedernes side: 1) Fair, 2) Usynligt (man ønskede ikke betalingspunkter, hvor man
stopper trafikken) og 3) Simpelt at administrere.
Hvad var vigtig for den tyske stat i forbindelse med etablering? 1) Skabe midler til
investering i infrastruktur, 2) Undgå trafikpropper og 3) Beskyttelse af miljøet.
Betalingsafgiften vedrører 12.500 km. motorveje (fra 1. januar 2005) og 50 km hovedveje
(fra 1. januar 2007) og gælder for alle lastbiler, som vejer 12 ton eller derover.
Udenlandske lastbiler står for 35 pct. af indbetalingerne. Det er centralt, at man her er gået
over til et brugerfinansieret system, således at de udenlandske brugere også bidrager.
Det tekniske system: Der er to betalingsmåder: 1) Onboard units
(OBU’s)
(90 pct.). 2)
Manuelle betalinger (10 pct.). Tidligere var forholdet 78 pct. og 22 pct., så udviklingen
viser, at der er tillid til det automatiske system. I januar 2005 var der installeret 320.000
OBU’s, nu er der næsten 580.000 OBU’s installeret.
220.000 af dem er installeret i
udenlandske biler, heraf 4.500 i lastbiler indregistreret i Danmark. Sverige har 1400
køretøjer i systemet, Norge 600, Finland 800. Holland 50.000. (ud af samlet 110.000 tunge
køretøjer), Polen 45.000, Tjekkiet 22.000, og Belgien 11.000.
Kontrol: Vi har fire kontrolmuligheder i Tyskland: 1) Automatisk kontrol via de 300 broer 2)
Stationær BAG-kontrol 3) mobil kontrol
–
278 BAG kontrolvogne, som kører rundt. 4)
Virksomhedskontrol bestående af virksomhedsbesøg, som foretages af transportstyrelsen.
2,87 mia. euro indtægter i 2005, 3,08 mia. euro i 2006, og ca. 3,35 forventes i år. 1. januar
2005 var starten. Hvordan bliver det accepteret dette system? Af 2.5 mio. regninger har vi
haft reklamationsforespørgsler på 14.000. 870.000 køretøjer er registreret i systemet
Godstransportstyrelsen måler kvaliteten af den automatiske registrering, og her ligger
kvaliteten på 99,75 pct.
Kim Andersen: 1) Hvad er der at retssikkerheds elementer i forhold til registrering af
oplysninger? 2) Hvad har det her betydet af overflytning af transport til andre vejkilder?
Svar: Ad 1) Når man får en mobiltelefon, så registrerer man hvem der har telefonen. Med
Mauten må Toll Collect ikke udlevere oplysningerne til en domstol end ikke i forbindelse
med en mordsag. Fra politisk side arbejder man på at gøre data tilgængelige ved særligt
alvorlige straffesager, hvor der efter en dommerkendelse kan gives adgang. Toll Collect
har et meget strengt system for at slette data fra systemet med mindre der ikke er sket
betaling. Hvis der er betalt, så gemmes oplysningerne i 90 dage, hvorefter de slettes.
Ad 2) I Trafikministeriet har det været et tema fra starten. Vi har lavet undersøgelser, som
viser, at der punktvis er sket nogle flytninger af transport fra motorveje til hovedveje, med
8
 SAU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 199: Referat af Skatteudvalgets studietur til Berlin den 18. - 20. juni 2007
den virkning at disse strækninger fra 1. jan. 2007 nu også er omfattet af MAUT-systemet
(50 km hovedvej). Siden Mauten blev indført er der registreret en tilvækst af godstransport
over til jernbane på 7 pct.
9
 SAU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 199: Referat af Skatteudvalgets studietur til Berlin den 18. - 20. juni 2007
Bilag 1. Deltagerliste
Deltagere fra Folketinget:
Kim Andersen (V)
Torsten Scharck Pedersen (V)
Jakob Axel Nielsen (KF)
Frode Sørensen (S)
René Skau Björnsson (S), formand
John Dyrby Paulsen (S)
Klaus Hækkerup (S)
Poul Erik Christensen (RV)
Jacob Jensen (V)
Jacob Ravn, udvalgssekretær
Søren Koushede, udvalgssekretær.
Deltagere fra Skatteministeriet
Kristian Jensen, skatteminister
Peter Loft, departementschef
Jesper Skovhus Poulsen, udviklingsdirektør
Louise Hansen, assisterende ministersekretær
10
 SAU, Alm.del - 2006-07 - Bilag 199: Referat af Skatteudvalgets studietur til Berlin den 18. - 20. juni 2007
Bilag 2. Udleveret materiale.
11