SkatteministerietJ. nr. 2007-511-0002

Udkast (3)

4. juli 2007

 

 

 

 

                                                                     Forslag

                                                                          til

                  Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og andre skattelove

(Ændring af sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier)

 

 

                                                                          § 1

                                                                           

I lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 10. oktober 2006, som ændret ved § 2 i lov nr. 1577 af 20. december 2006, § 1 i lov nr. 1580 af 20. december 2006, § 2 i lov nr. 343 af 18. april 2007, § 2 i lov nr. 344 af 18. april 2007 og § 3 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

 

1. I § 1, stk. 4, 2. pkt., ændres ”§ 36” til: ”§ 36 og § 36 A”.

 

2. I § 2, stk. 3, nr. 4, ændres ”§ 16 B, stk. 4,” til: ”§ 16 B, stk. 5” og ”børsnoterede aktier” ændres til: ”aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked”. 

 

3. Overskriften før § 3, ”Definition af børsnoterede aktier” udgår.

 

4. § 3 ophæves.

 

5. I § 4, stk. 2, 6. pkt., ændres ”børsnoterede, jf. § 3,” til: ”optaget til handel på et reguleret marked,”.

 

6. Overskriften før § 13,  ”Tab – unoterede aktier” affattes således: ”Tab”.

 

7. § 13 affattes således:

”§ 13. Tab ved afståelse af aktier, hvor en gevinst ville have været skattepligtig efter § 12, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, er anvendelse af reglen i 1. pkt. betinget af, at told- og skatteforvaltningen inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor erhvervelsen har fundet sted, har modtaget de i skattekontrollovens § 11 B, stk. 6, nr. 5, nævnte oplysninger om erhvervelse af aktierne. Betingelsen i 2. pkt. anses for opfyldt, hvis told- og skatteforvaltningen uanset tidsfristen i 2. pkt. har modtaget oplysninger om erhvervelsen ved indberetning efter skattekontrollovens § 10, stk. 3, eller ved indgivelse af oplysninger fra depositaren respektive kontoføreren efter skattekontrollovens § 11 B, stk. 7, jf. stk. 6, nr. 5. For aktier erhvervet forud for indtræden i skattepligt her til landet af aktierne anses betingelsen i 2. pkt. for opfyldt, hvis den tabsgivende aktie indgår i oplysningerne i erklæringen efter skattekontrollovens § 11 B, stk. 4, eller hvis den tabsgivende aktie indgår i oplysningerne på en oversigt indeholdende de i skattekontrollovens § 11 B, stk. 4, nævnte oplysninger om beholdningen af aktier ved den skattepligtiges indtræden i skattepligt her til landet, som den skattepligtige har indsendt til told- og skatteforvaltningen inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvori vedkommende indtræder i skattepligt her til landet.

Stk. 2. Er betingelsen i stk. 1, 2. pkt., ikke opfyldt, behandles tab på aktierne i stedet efter reglerne i § 14.”

 

8. Overskriften før § 14, ”Tab – børsnoterede aktier     Personer”  udgår.

 

9. § 14, stk. 1, affattes således:

”Tab ved afståelse af aktier som nævnt i § 13, hvor betingelsen i § 13, stk. 1, 2. pkt. ikke er opfyldt, kan fradrages i summen af indkomstårets udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B. Tab kan dog kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der vedrører aktier optaget til handel på et reguleret marked, hvor en eventuel gevinst er omfattet af § 12, og udbytter, der vedrører aktier omfattet af § 44. Endvidere kan tab kun fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer, der er aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a.”

 

10. I § 21, stk. 11, ændres ”den børs eller markedsplads, hvor værdipapiret er optaget til notering” til: ”det regulerede marked, hvor værdipapiret er optaget til handel”.

 

11. I § 24, stk. 2, ændres ”børsnoterede aktier” til: ”aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked,”.

 

12. § 24, stk. 4, affattes således:

”Stk. 4. For aktier omfattet af § 17, der overgår til den skattepligtiges anlægsbeholdning med deraf følgende skift fra lagerprincippet til realisationsprincippet, anses aktierne for overgået til anlægsbeholdningen fra det efterfølgende indkomstår. Stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. For aktier, der overgår fra den skattepligtiges anlægsbeholdning til at blive omfattet af § 17 med deraf følgende skift fra realisationsprincippet til lagerprincippet, anses aktierne for omfattet af § 17 fra det efterfølgende indkomstår. Stk. 3, 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse.”

 

13. Overskriften før § 25, ”Aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier” affattes således: ”Aktieretter og tegningsretter til aktier”.

 

14. I § 25, stk. 1, ændres ”børsnoterede aktier, jf. § 3,” til: aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked,”.

 

15. I § 26, stk. 1, udgår ”og § 25 om afståelse af aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier”.

 

16. I § 26, stk. 2, udgår ”uanset om aktierne er børsnoterede eller unoterede, og”.

 

17. § 26, stk. 3, affattes således:

”Stk. 3. Aktieretter og tegningsretter til aktier, der er omfattet af § 25, skal ikke medregnes ved opgørelser efter stk. 2 og 6, og der skal ikke foretages en opgørelse efter stk. 2 og 6 ved afståelse af sådanne retter. Tilsvarende gælder aktier, som indgår i en beholdning omfattet af § 44 og tegningsretter til aktier omfattet af § 16, stk. 1, hvor der er tale om tegningsretter til aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Endvidere skal tegningsretter til aktier omfattet af ligningslovens § 7 A, hvor der er tale om tegningsretter til aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, ikke medregnes ved opgørelser efter stk. 2 og 6. Tegningsretter som nævnt i 2. og 3. pkt. er ikke omfattet af reglerne i stk. 4.”

 

18. § 26, stk. 4, 1. pkt., affattes således:

”Tegningsretter til aktier, der ikke er omfattet af § 25, betragtes som aktier.”

 

19. § 43, stk. 7, ophæves.

 

20. I § 44, stk. 1, 1. pkt., ændres ”jf. § 3, nr. 1 og 2” til: ”jf. § 3, nr. 1 og 2, i lov nr. 1413 af 21. december 2005”.

 

21. § 44, stk. 4, affattes således:

”Stk. 4. Skattefritagelsen efter stk. 1 gælder ikke for aktier, der senest på afståelsestidspunktet har ændret skattemæssig status, således at de ikke længere er optaget til handel på et reguleret marked. Ved opgørelsen af gevinst og tab ved afståelse af aktier som nævnt i 1. pkt. anses aktien for erhvervet for kursværdien på tidspunktet for ændring af den skattemæssige status.”

 

22. I § 46, stk. 1, 1. pkt., ændres ”jf. § 3, nr. 1 og 2, omfattet af § 12 og § 14” til: ”jf. § 3, nr. 1 og 2, i lov nr. 1413 af 21. december 2005, omfattet af §§ 12-14”.

 

23. § 46, stk. 2, affattes således:

”Stk. 2. Tab på børsnoterede aktier, jf. § 3, nr. 1 og 2, i lov nr. 1413 af 21. december 2005, omfattet af § 12, der er konstateret før den 1. januar 2006, og som kunne fradrages i gevinster konstateret den 1. januar 2006 eller senere efter reglerne i § 2, stk. 2, eller § 4, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, kan fradrages efter reglerne i § 14.”

 

24. I § 46, stk. 3, ophæves 2. pkt., og som sidste pkt. indsættes: ”Som unoterede aktier anses aktier, der ikke er omfattet af § 3, nr. 1 og 2, i lov nr. 1413 af 21. december 2005.”

 

25. I § 46 indsættes som stk. 14:

”Stk. 14. Tab på børsnoterede aktier, jf. § 3, nr. 1 og 2, i lov nr. 1413 af 21. december 2005, omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 12, der er konstateret i perioden 1. januar 2006 til og med 31. december 2008, og som kunne fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens §16 B konstateret den 1. januar 2009 eller senere efter reglerne i § 14 i lov nr. 1413 af 21. december 2005, kan fradrages efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 14.”

 

§ 2

 

I lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 856 af 8. august 2006, som ændret ved § 1 i lov nr. 1577 af 20. december 2006 og § 2 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende ændring:

 

1. I § 14, stk. 2, nr. 2, ændres ”fondsbørs” til: ”reguleret marked”.

 

§ 3

 

I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 1012 af 5. oktober 2006, som ændret ved § 5 i lov nr. 1580 af 20. december 2006 og § 15 i lov nr. 1587 af 20. december 2006, foretages følgende ændring:

 

1. I § 4, stk. 1, 1. pkt., ændres ”børsnoterede obligationer” til: ”obligationer optaget til handel på et reguleret marked”.

 

§ 4

 

I lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 471 af 23. maj 2006, foretages følgende ændring:

 

1. I § 5 ændres ”§14, stk. 1 og 2” til: ”§ 13, 1. pkt.”

 

§ 5

 

I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret bl.a. ved § 7 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, § 9 i lov nr. 515 af 7. juni 2006 og senest ved § 7 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer: 

 

1. § 65, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

”Indeholdelse med 28 pct. skal endvidere foretages i den samlede udbetaling eller godskrivning i forbindelse med selskabets opkøb af egne aktier m.v. omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, medmindre andet følger af stk. 6, og medmindre de opkøbte aktier m.v. er optaget til handel på et reguleret marked.”

 

2. I § 73 E, stk. 3, ændres ”børsnoterede obligationer” til: ”obligationer optaget til handel på et reguleret marked”.

 

§ 6

 

I lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af 28. september 2006, som ændret ved § 5 i lov nr. 343 af 18. april 2007 og § 4 i lov nr. 344 af 18. april 2007, foretages følgende ændringer:

 

1. I § 4, stk. 3, 2. pkt., ændres ”børsnoterede obligationer eller andre børsnoterede fordringer” til: ”obligationer eller andre fordringer optaget til handel på et reguleret marked”.

 

2. § 25, stk. 2, affattes således:

”Den skattepligtige kan vælge at anvende lagerprincippet, jf. § 33, stk. 1, i stedet for realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på obligationer optaget til handel på et reguleret marked, og ved opgørelsen af gevinst og tab som følge af valutakursændringer på fordringer og gæld, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Valget træffes samlet for henholdsvis obligationer (fordringer) og obligationsgæld i danske kroner, hvor obligationen er optaget til handel på et reguleret marked, og for fordringer og gæld i fremmed valuta. Når lagerprincippet er valgt, kan denne opgørelsesmåde kun ændres med tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.”

 

3. I § 30, stk. 1, nr. 7, ændres ”ikke er noteret på børs” til: ”ikke er optaget til handel på et reguleret marked”.

 

4. I § 38, stk. 1, 3. pkt., ændres ”noteres” til: ”optages til handel” og ”noteret over pari” ændres til: ”, hvor kursen er over pari,”.

 

§ 7

 

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006, som bl.a. ændret ved § 2 i lov nr. 405 af 8. maj 2006, § 6 i lov nr. 343 af 18. april 2007, § 5 i lov nr. 344 af 18. april og senest ved § 8 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

 

1. I § 7 H, stk. 7, ændres tre steder ”ikke er børsnoterede” til: ”ikke er optaget til handel på et reguleret marked” og ”ikke er børsnoteret” ændres til: ”ikke er optaget til handel på et reguleret marked”.

 

2. I § 15, stk. 9, nr. 1, ændres ”børsnoterede” til: ”optaget til handel på et reguleret marked”.

 

3. I § 15, stk. 10, 2., 3. og 4. pkt., ændres ”børsnoterede” til: ”optaget til handel på et reguleret markedet”.

 

4. § 15, stk. 10, 5. pkt., affattes således:

”Ved en aktieombytning, hvor et selskabs ejerkreds efter 2. pkt. skifter fra aktionærerne i et selskab, hvis aktier ikke er optaget til handel på et reguleret marked, til et selskab, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked, kan sidstnævnte selskab med fremtidig virkning vælge at anvende reglerne i 1. pkt., såfremt aktierne er noteret på navn.”

 

5. I § 15, stk. 10, 6. pkt., ændres ”ikke-børsnoterede moderselskaber” til: ”moderselskaber, hvis aktier ikke er optaget til handel på et reguleret marked”.

 

6. I § 16 A, stk. 1, 6. pkt., ændres “ omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 21” til: “, der har valgt beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 2,”.

 

7. I § 16 B, stk. 5, ændres ”børsnoterede aktier” til ”aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked”.

 

8. I § 16 C, stk. 3, nr. 9, ændres ”omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, uden at være omfattet af § 4 a, stk. 2” til: ”omfattet af personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, uden at være omfattet af personskattelovens § 4 a, stk. 2”.

 

§ 8

 

I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (opkrævningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 513 af 7. juni 2006, foretages følgende ændring:

 

1. I § 7, stk. 2, 4. pkt., ændres ”noteres” til: ”optages til handel” og ”noteret over pari” ændres til: ”, hvor kursen er over pari,”.

 

§ 9

 

I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006, som ændret ved § 5 i lov nr. 513 af 7. juni 2006 og § 7 i lov nr. 343 af 18. april 2007, foretages følgende ændringer:

 

1. I § 7, stk. 7, nr. 2, ændres ”børskursværdien” til ”kursværdien”.

 

2. I § 13, stk. 7, ændres ”unoterede aktier eller anparter” til: ”aktier eller anparter, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked” og ”et nationalt eller EU-reguleret marked” ændres til: ”et reguleret marked”.

 

3. I § 13 a, stk. 2, ændres “unoterede aktier og anparter” til: ”aktier og anparter, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked”.

 

§ 10

 

I lov om beskatningen af  pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 af 10. november 2006, som bl.a. ændret ved § 6 i lov nr. 513 af 7. juni 2006 og senest ved § 1 i lov nr. 347 af 18. april 2007, foretages følgende ændringer:

 

1. I § 11 A, stk. 3, ændres ”noteres” til: ”optages til handel” og ”noteret over pari” ændres til: ”, hvor kursen er over pari”.

 

2. I § 17 A ændres ”unoterede aktier eller anparter, der ikke handles på et nationalt eller EU-retligt reguleret marked” til: ”aktier eller anparter, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked”.

 

3. I § 30 B, stk. 1, 1. pkt., udgår ”unoteret”, og ”et nationalt eller EU-retligt reguleret marked” ændres til: ”et reguleret marked”.

 

4. I § 30 B, stk. 1, 5. pkt., ændres ”det unoterede selskab” til: ”et selskab, som nævnt i 1. pkt.”

 

5. I § 30 B, stk. 2, ændres ”det unoterede selskab” til: ”et selskab, som nævnt i stk. 1, 1. pkt.”

 

6. I § 30 B, stk. 3, ændres ”et unoteret aktie- og anpartsselskab” til: ”et aktie- og anpartsselskab, som nævnt i stk. 1, 1. pkt.”, to steder ændres ”de unoterede aktier og anparter” til: ” aktierne og anparterne” og ”det unoterede selskab” ændres til: ”et selskab, som nævnt i stk. 1, 1. pkt.”

 

§ 11

 

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 19. september 2006, som senest ændret ved § 9 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende ændring:

 

1. I § 4 a, stk. 4, 3. pkt., ændres “28 og § 29, stk. 2-4 og 6” til: ”25 og § 26, stk. 2-4 og 6”.

 

§ 12

 

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, som ændret bl.a. ved § 18 i lov nr. 1414 af 21. december 2005 og senest ved § 10 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

 

1. I § 9 ændres ”§ 11 B, stk. 4-6” til: ”§ 11 B, stk. 4, 5 og 8”.

 

2. § 9 B, stk. 1, affattes således:

”Den, der som led i sin virksomhed modtager aktier mv. i depot til forvaltning, skal hvert år foretage indberetning til told- og skatteforvaltningen om det udbytte, der er udloddet i det forudgående kalenderår af deponerede aktier mv., der er optaget til handel på regulerede markeder.”

 

3. § 9 B, stk. 2, affattes således:

”Stk. 2. Selskaber og foreninger mv., som har pligt til at indeholde udbytteskat i henhold til kildeskattelovens § 65, skal hvert år foretage indberetning om udbytte udloddet i det foregående kalenderår af aktier mv., der ikke er optaget til handel på et reguleret marked.”

 

4. § 9 B, stk. 3, nr. 4, ophæves, og i stedet indsættes:

     ”4) Identiteten af aktien.

5) Hvilket land den udbyttegivende aktie mv. er udstedt i, når indberetningen sker efter stk. 1.”

 

5. I § 9 B, stk. 5, ændres to steder ”m.v.” til: ”mv.”

 

6. I § 9 B, stk. 5, indsættes som nyt 3. pkt.:

”Den indberetningspligtige skal i disse tilfælde indberette identiteten af den, udbetalingen sker til.”

 

7. I § 10, stk. 1, ændres ”aktier” til: ”aktier mv.” og ”børsnoterede aktier m.v.” ændres til: ”aktier mv.”

 

8. § 10, stk. 2, affattes således:

”Stk. 2. Indberetningen skal omfatte følgende oplysninger om den enkelte aktie:

1)      Identiteten af aktie mv.

2)      Antal.

3)      Om aktien mv. er optaget til handel pÃ¥ et reguleret marked.

4)      Kursværdien ved udgangen af kalenderÃ¥ret, sÃ¥fremt der er tale om aktier mv., der er optaget til handel pÃ¥ et reguleret marked.”

 

9. § 10, stk. 3, affattes således:

”Stk. 3.  Indberetningen skal tillige omfatte alle ind- og udtagninger fra depoter i det forudgående kalenderår af aktier mv., der har betydning for den skattemæssige opgørelse af gevinst og tab på de deponerede aktier mv., uanset om indberetning om aktien mv. i øvrigt skal ske efter §§ 10 eller 10 A. Indberetningen skal foretages, når deponeringen er foretaget for en person, og omfatte følgende oplysninger om aktierne mv.:

1)      Identiteten af aktien mv.

2)      Typen af aktie mv.

3)      Om aktien mv. er optaget til handel pÃ¥ et reguleret marked.

4)      Antal.

5)      Ind- og udtagningernes karakter.

6)      Tidspunkt for ind- og udtagningerne.”

 

10. I § 10, stk. 4, affattes således:

”Stk. 4. Den, der som led i sin virksomhed formidler handel med aktier mv., skal hvert år foretage indberetning til told- og skatteforvaltningen om afståelser af aktier mv., formidlet i det forudgående kalenderår, når afståelsen er formidlet for en person. Indberetningspligten omfatter dog alene aktier mv., der er optaget til handel på et reguleret marked. Indberetningen skal omfatte de oplysninger om identiteten af aktien mv., antallet, samt oplysninger om afståelsestidspunktet og afståelsessummen for aktien mv.”

 

11. I § 10 A, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter ”aktieselskaber,”: ”investeringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19,”og “stk. 3 og 5” ændres til: ”stk. 3 og 4”.

 

12. I § 10 A, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

”På samme måde skal oplysning gives om indfrielse af udbyttekuponer vedrørende investeringsbeviser i investeringsforeninger, udbytte af aktier mv. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 eller tilskrivning på indskud i kontoførende investeringsforeninger samt investeringsbevisernes, aktiernes eller den kontoførende investeringsforenings betegnelse, herunder art og virke, samt kursværdien ved året udgang og antallet af aktier mv. og investeringsbeviser ved årets udgang.”

 

13. I § 10 A, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:

”For konvertible obligationer skal endvidere gives oplysning om arten af værdipapiret samt om antallet ved årets udgang.”

 

14. I § 10 B, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter “overdragelse af”: ”konvertible obligationer og overdragelse af aktier mv. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19,”.

 

15. I § 10 B, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:

”Herunder kan skatteministeren fastsætte regler om indberetning af antallet og om arten af værdipapiret ved indberetning om værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven.”

 

16. I § 10 E ændres ”aktier” til: ”aktier mv.”

 

17. I § 11 B, stk. 1, ændres ”stk. 3-5” til: ”stk. 3-9”.

 

18. § 11 B, stk. 2, 3. pkt., affattes således:

”Betingelserne i stk. 1 skal ikke opfyldes vedrørende aktier mv. tilhørende personer, der ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det pågældende selskab, medmindre aktierne mv. er optaget til handel på et reguleret marked.”

 

19. I § 11 B, stk. 4, indsættes efter ”skattepligt her til landet af værdipapiret”: ”, men dog inden udløbet af selvangivelsesfristen for indkomståret for indtræden i skattepligt,”

 

20. I § 11 B, stk. 4, nr. 3, indsættes efter ”oprettelse”: ”eller indtræden i skattepligt her til landet af værdipapiret” og ”navn og” ændres til: ”identitet og antal eller”.

 

21. I § 11 B, stk. 5, nr. 2, affattes således:

"2)   En eventuel erklæring fra depositaren respektive kontoføreren efter stk. 7.”

 

22. I § 11 B, stk. 6 og 7, ophæves, og i stedet indsættes:

”Stk. 6. Medmindre ejeren inden udløbet af kalenderåret har indsendt en erklæring efter stk. 5, nr. 2, eller stk. 7 til told- og skatteforvaltningen dækkende det pågældende år, skal ejeren inden udløbet af selvangivelsesfristen sende følgende oplysninger til told- og skatteforvaltningen om de enkelte deponerede respektive kontoførte værdipapirer det forudgående kalenderår, når deponeringen respektive kontoføringen sker i udlandet:

1)      De i stk. 4, nr. 1 og 2 nævnte oplysninger.

2)      Størrelsen af renter og udbytter, herunder handelsrenter, samt hvilken valuta størrelsen er angivet i, bortset fra udbytter, der oplyses efter nr. 4.

3)      Dato for rente- og udbyttetilskrivning.

4)      Kursværdien og antallet eller den pÃ¥lydende værdi af de enkelte deponerede respektive kontoførte værdipapirer ved Ã¥rets udgang, samt identiteten af værdipapirerne, størrelsen af udbyttet af de enkelte aktier mv. og hvilken valuta kursværdien og udbytterne er angivet i.

5)      Indtagninger af aktier mv. omfattet af aktieavancebeskatningsloven med angivelse af tidspunktet for indtagningen, karakteren af indtagningen, identiteten og typen af aktierne mv. og antal eller pÃ¥lydende værdi.

6)      Størrelse og sammensætning af minimumsudlodningen fra en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, det faktisk udloddede og sammensætningen af en eventuel difference, hvis det udloddede overstiger minimumsudlodningen, alt i overensstemmelse med oplysning fra den udloddende investeringsforening.

7)      Oplysning herom, hvis depotet eller kontoen er ophørt eller overdraget.

Stk. 7. Ejeren kan undlade at indsende oplysninger efter stk. 6, såfremt depositaren respektive kontoføreren har erklæret at ville påtage sig hvert år af egen drift inden den 1. februar til told- og skatteforvaltningen at sende de i stk. 6 nævnte oplysninger vedrørende depotet respektive kontoen det foregående kalenderår. Erklæringen skal indsendes til told- og skatteforvaltningen, jf. stk. 5, nr. 2, eller stk. 6.

Stk. 8. Indsender depositaren respektive kontoføreren på trods af erklæring herom ikke indberetninger efter stk. 7 rettidigt og med de krævede oplysninger til told- og skatteforvaltningen, kan told- og skatteforvaltningen pålægge ejeren at afvikle depotet respektive kontoen, medmindre ejeren har indsendt oplysningerne inden for den i stk. 6 nævnte frist.

Stk. 9. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om afgivelse af oplysninger efter stk. 6 og indberetning efter stk. 7.”

 

23. I § 13 A, stk. 1, ændres “§ 11 B, stk. 6” til: ”§ 11 B, stk. 8”.

 

24. I § 18 ændres ”§ 11 B, stk. 1 eller 6” til: ”§ 11 B, stk. 1 eller 8”.

 

§ 13

 

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 925 af 4. september 2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 1580 af 20. december 2006 og § 13 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende ændring:

 

1. I § 9 ændres ”noteres” til: ”optages til handel”.

 

§ 14

 

I lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld samt om forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper, jf. lovbekendtgørelse nr. 1063 af 25. oktober 2006, foretages følgende ændring:

 

1. I § 2, stk. 4, nr. 3, ændres ”børsnoterede aktier” til: ”aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked”.

 

§ 15

 

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 12, 15 og 17 har virkning fra den 1. januar 2008.

Stk. 3. § 12, nr. 18 har virkning fra den 31. december 2008.

Stk. 4. § 1, nr. 7 og  9 og § 4 har virkning for tab, der konstateres den 1. januar 2009 eller senere. For så vidt angår tab på aktier, der er erhvervet før den 1. januar 2009 anses betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1, 2. pkt., for opfyldt, såfremt den tabsgivende aktie indgår i oplysninger om aktiebeholdningen pr. den 31. december 2008, der er indberettet efter skattekontrollovens § 10, § 10 A eller § 11 B.

Stk. 5. § 1, nr. 23 og 25 har virkning fra den 1. januar 2009.

Stk. 6. § 12, nr. 2-6, 9, 10, og 15, har virkning for indberetning vedrørende kalenderåret 2009 og senere år.

Stk. 7. § 12, nr. 7, 8, 12-14 og 22, har virkning for indberetning og indgivelse af oplysninger vedrørende kalenderåret 2008 og senere år. Skattekontrollovens § 11 B, stk. 6, nr. 5, som affattet ved § 12, nr. 22, har dog først virkning for indgivelse af oplysninger vedrørende kalenderåret 2009 og senere år, og udbytter omfattet af skattekontrollovens § 11 B, stk. 6, nr. 4, indgives for kalenderåret 2008 efter skattekontrollovens § 11 B, stk. 6, nr. 2.

Stk. 8. § 12, nr. 19-21, har virkning for erklæringer, som indsendes den 1. januar 2009 eller senere.

 

Bemærkninger til lovforslaget

 

Almindelige bemærkninger

 

1. Lovforslagets formål og baggrund

Med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter (MiFID-direktivet) indføres der i den finansielle lovgivning en række nye begreber som også vil påvirke skattereglerne.

 

Der kan henvises til Økonomi- og Erhvervsministeriets lovforslag - L 20 om gennemførelse af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID-direktivet) og gennemsigtighedsdirektivet, oplysningskrav ved pengeoverførsler, indbetaling af bidrag til skadesgarantifonden, forsikringsagenters registrering m.v. – vedtaget som lov nr. 108 af 7. februar 2007.

 

Med lovforslaget sker der en tilpasning af skattereglerne til den nye begrebsanvendelse. Som led  heri, men dog mere vidtgående end en ren tilpasning indeholder lovforslaget en udvidelse af  personers adgang til fradrag for tab på aktier, der efter gældende regler anses for børsnoterede. Denne lempelse har baggrund i et ønske om en yderligere styrelse af aktiekulturen. 

 

Lovforslaget indeholder tillige en række mindre justeringer og præciseringer af aktieavancebeskatningsloven m.m. Der blev i december 2005 gennemført en ny aktieavancebeskatningslov med det primære formål at forenkle aktieavancebeskatningen. Det har efterfølgende vist sig, at der er behov for visse mindre justeringer og præciseringer af lovteksten.

 

1.1. MiFID-direktivet og den finansielle lovgivning

MiFID-direktivet og gennemførelsen heraf i dansk ret har til formål at sikre investorer en udstrakt grad af beskyttelse ved handel på de finansielle markeder. Endvidere er formålet at øge gennemsigtigheden på de finansielle markeder.

 

Med MiFID-direktivet indføres bl.a. fællesskabsretlige regler, der omfatter alle handelssystemer, hvor der handles værdipapirer. Baggrunden er bl.a. en erkendelse af, at der er opstået en ny generation af handelssystemer, hvor værdipapirer handles ved siden af de kendte handelssystemer som f.eks. fondsbørser. MiFID-direktivet  indfører regler om tilladelse og drift af markedspladser for finansielle instrumenter. Direktivet sondrer mellem to typer  – regulerede markeder og multilaterale handelsfaciliteter. Regulerede markeder og multilaterale handelsfaciliteter er ens som systemer betragtet. Men der er væsentlige forskelle. Der er således forskel på, hvilke krav der stilles til tilladelse og drift, og der er forskel i retsvirkningerne for udstedere og investorer. De offentligretlige regler om bl.a. udsteders oplysningsforpligtelser og markedsmisbrug finder således ikke anvendelse i forhold til multilaterale handelsfaciliteter. 

 

Inden for den finansielle lovgivning er der hidtil blevet sondret mellem fondsbørser og autoriserede markedspladser – begge markedspladser er i EU-retlig forstand omfattet af definitionen af regulerede markeder. Bl.a. med afsæt i MiFID-direktivet er der med lov nr. 108 af 7. februar 2007 vedtaget en forenkling af reglerne for fondsbørser og autoriserede markedspladser. Der er således indført ét fælles regelsæt for regulerede markeder.

 

Derudover er der indført regler om tilladelse og drift af multilaterale handelsfaciliteter. Lov om værdipapirhandel m.v. har hidtil indeholdt regler om oprettelse og drift af alternative markedspladser. En alternativ markedsplads er et marked, hvor der omsættes værdipapirer, der ikke er noteret på en fondsbørs. Disse alternative markedspladser vil efter MiFID-direktivet blive betragtet som multilaterale handelsfaciliteter. Med vedtagelsen af lov nr. 108 af 7. februar 2007 opretholdes dog de regler, som hidtil har været gældende for de alternative markedspladser ved siden af de generelle regler om multilaterale handelsfaciliteter.

 

Lov om værdipapirhandel m.v. har hidtil indeholdt en sondring mellem optagelse af værdipapirer til notering og optagelse af værdipapirer til handel. Aktieudstedere kan vælge, om aktierne ønskes noteret på en fondsbørs eller optaget til handel på en anden type markedsplads (f.eks. en autoriseret markedsplads). Det er kun markedspladser med tilladelse som fondsbørser, der kan optage værdipapirer til notering. Der er en reel forskel på en notering og optagelse til handel.

 

Med lov nr. 108 af 7. februar 2007 om gennemførelse af MiFID-direktivet bliver der sondret mellem optagelse til handel af et værdipapir på et reguleret marked og officiel notering af værdipapiret. Alle værdipapirer skal for at blive omsat på et reguleret markedet optages til handel på det pågældende markedet. Derudover er der mulighed for at værdipapiret kan blive officielt noteret. Efter den vedtagne lov gives tilladelse hertil af Finanstilsynet, dog med mulighed for uddelegering. De supplerende krav, som vil blive stillet til officiel notering af værdipapirer i forhold til optagelse til handel, er meget begrænsede. Der vil derfor ikke være den store forskel på krav, der stilles til værdipapirer, der alene er optaget til handel, og værdipapirer der også er officielt noterede.

 

1.2. Skattelovgivningen

Inden for skattelovgivningen sondres der i en lang række tilfælde mellem børsnoteret og unoteret. Det gælder f.eks. i aktieavancebeskatningsloven og reglerne om indberetning. Sondringen bygger i hovedtræk på, at børsnoteret er lig med optaget til notering på en fondsbørs, mens unoteret er restmængden. Sondringen bygger således på begreber, der i forvejen er kendt fra den finansielle lovgivning.

 

Gennemførelsen af MiFID-direktivet i den finansielle lovgivning får som konsekvens, at de gængse begreber fremover bliver regulerede markeder og ”optaget til handel”. Begreberne fondsbørs og børsnoteret vil ikke forsvinde, men vil sandsynligvis aftage i betydning. Dermed vil gennemførelsen af MiFID-direktivet indirekte komme til at påvirke indholdet af skattereglerne.

 

En tilpasning af skattereglerne til den nye situation kan i et vist omfang ske ved at erstatte de hidtil anvendte terminologier med de nye. Men det er langt fra tilfældet i alle situationer. Det skyldes, at den nuværende afgrænsning mellem børsnoteret og unoteret ikke kan erstattes med en identisk afgrænsning. Imidlertid bør en sondring klart støttes på begreber, der kendes fra den finansielle verden, herunder begreber anvendt i forhold til værdipapirhandel.

 

Hvor der ikke kan opretholdes fuld identitet, vil der nødvendigvis blive tale om indholdsmæssige ændringer. Indholdsmæssige ændringer vil kunne blive resultatet af en aktiv tilpasning. Også ved en uændret videreførelse vil der opstå indholdsmæssige ændringer. For de skattepligtige mv. vil en uændret videreførelse ikke nødvendigvis være en fordel. De indholdsmæssige ændringer kan gå begge veje og kan dermed i forhold til nogle skatteregler resultere i en stramning.

 

Det er derfor regeringens vurdering, at der er behov for en aktiv tilpasning af de skatteregler, hvor der vil opstå indholdsmæssige ændringer. Der bør for de berørte skatteregler tages stilling til, hvorledes tilpasningen skal ske.

 

2. Gældende regler

2.1. Aktieavancebeskatning

Aktieavancebeskatningsloven indeholder en definition af børsnoterede aktier. Denne definition har udover aktieavancebeskatningsloven også betydning for en række andre skattelove. Børsnoterede aktier er efter aktieavancebeskatningslovens § 3 defineret som:

 

1) Aktier, der er noteret på en fondsbørs i et land inden for EU/EØS.

 

2) Aktier, der er noteret eller omsættes på en fondsbørs eller et andet reguleret marked, der er medlem af World Federation of Exchanges.

 

3) Omsættelige investeringsforeningsbeviser.

 

Efter aktieavancebeskatningslovens regler sondres der mellem børsnoterede og unoterede aktier i forhold til personers adgang til at fradrage tab på almindelige aktier. Tab på unoterede aktier fragår i aktieindkomsten, og skatteværdien af en negativ aktieindkomst fradrages i skat af anden indkomst, sådan at der er fuldt fradrag i tabsåret. Tab på børsnoterede aktier kan fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende andre børsnoterede aktier. Uudnyttede tab kan fremføres til fradrag i efterfølgende år. Det vil sige, at der er et kildeartsbegrænset fradrag.

 

2.2. Skattekontrolloven

2.2.1. Deponeringspligt

Efter kildeskatteloven er der pligt til at lade visse værdipapirer deponere eller kontoføre hos et pengeinstitut, når værdipapirerne ikke er registreret i en dansk værdipapircentral. Ved deponering i udlandet kan deponeringen tillige ske hos udstederen.

 

Deponeringspligten gælder ikke for aktier, når ejeren ejer mindst 25 pct. af aktierne i det pågældende selskab.

 

For andre aktier og for andre værdipapirer udenfor pensionsordninger gælder deponeringspligten, når der er tale om:

-   Børsnoterede værdipapirer uanset om de foreligger i fysisk form eller i form af registrering i en værdipapircentral, og uanset om de er noteret på navn eller ej.

-   Værdipapirer, der alene eksisterer i form af registrering i en værdipapircentral i udstedelseslandet.

-   Værdipapirer, der foreligger i fysisk form, og som ikke er udstedt på navn.

 

Dette fremgår af de nærmere regler om deponeringspligt i § 47 i bekendtgørelse om indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven.

 

Hvis værdipapirerne deponeres i udlandet, skal ejeren afgive en erklæring til SKAT. I denne erklæring skal der være identifikation af ejeren, depot- eller kontoføreren og depotet eller kontoen. Desuden skal erklæringen indeholde oplysninger om de indlagte værdipapirer ved oprettelsen af depotet eller kontoen.

 

Erklæringen skal være vedlagt en fuldmagt til, at SKAT kan få indseende i depotet eller kontoen. Der skal desuden være vedlagt en erklæring fra depot- eller kontoføreren, om at denne påtager sig hvert år at sende visse oplysninger til SKAT om årets udbytter og renter og kursværdien ved årets udgang.

 

Erklæringen skal indgives ved deponeringen eller senest ét år efter indtræden i skattepligt til Danmark af værdipapirerne.

 

Ejeren kan blive fritaget for at indhente en erklæring fra depot- eller kontoføreren, om at denne vil sende årlige oplysninger til SKAT. Fritagelse gives, hvis der er særlige forhold, der begrunder deponering i udlandet, og SKAT er bekendt med, at pengeinstitutter i det pågældende land enten ikke ønsker eller ikke må påtage sig en pligt til at indberette oplysninger.

 

En fritagelse er betinget af, at ejeren selv hvert år sammen med selvangivelsen indsender de oplysninger, depotføreren ellers skulle have indsendt. Endvidere skal ejeren i disse tilfælde indsende dokumentation for, at oplysningerne er rigtige.

 

2.2.2. Indberetninger

SKAT modtager efter skattekontrolloven årligt indberetninger om udbytter af aktier, aktiebeholdninger og salg af aktier.

 

Udbytter indberettes af depotføreren, hvis der er tale om børsnoterede aktier. Denne regel hænger sammen med, at der er deponeringspligt for børsnoterede aktier. Ejeren skal dermed deponere aktierne, og depotføreren kender den, der har oprettet depotet. Det selskab, der udlodder udbyttet, vil derimod oftest ikke kende de enkelte modtagere. Indberetningspligten påhviler derfor depotføreren.

 

Indberetningen omfatter oplysninger om identiteten af depotføreren, ejeren og de udbyttegivende aktier, samt om det udloddede udbytte, og hvilket land aktien er udstedt i.

 

Hvis der er tale om unoterede aktier påhviler indberetningspligten derimod det udstedende selskab. Der er ofte ingen deponeringspligt for unoterede aktier, og derfor kan indberetningspligten i modsætning til de børsnoterede aktier ikke pålægges en depotfører. Det udstedende selskab vil ikke altid have kendskab til de enkelte ejere. Selskabet skal derfor kun indberette identiteten af ejeren, hvis det kender til denne. Desuden skal der ikke indberettes oplysninger om det land, aktien er udstedt i.

 

Aktiebeholdninger indberettes af depotføreren. Der er kun indberetningspligt, for så vidt angår beholdninger af børsnoterede aktier. Indberetningerne omfatter oplysninger om identifikation af depotføreren, ejeren, depotet og de deponerede aktier samt om antallet og kursværdien af de enkelte aktier. Efter praksis skal kursværdien for værdipapirer, der er noteret på Københavns fondsbørs, fastsættes til den beregnede gennemsnitskurs ”Alle-handler”-kursen kl. 17.00, jf. TfS 1998,324 TSS.

 

Salg af aktier indberettes af fondshandleren. Indberetningen omfatter oplysninger om identifikation af depotføreren, sælgeren, depotet og de solgte aktier samt om antallet, salgssummen og salgstidspunktet ved de enkelte handler.

 

Ikke alene aktier, men også blandt andet investeringsforeningsbeviser og konvertible obligationer behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven.

 

Også for investeringsforeningsbeviser er der indberetningspligt vedrørende udbytter, og for konvertible obligationer er der indberetningspligt vedrørende renter. Kursværdien ved årets udgang skal også indberettes for visse af disse papirer.

 

Indberetningspligten påhviler som udgangspunkt depot- eller kontoføreren. Er papiret ikke deponeret her i landet, men indløses udbyttekravet af et pengeinstitut eller en anden indløser, påhviler indberetningspligten denne skrankeindløser. Hvis en investeringsforening udbetaler udbytte direkte til ejeren, er foreningen indberetningspligtig.

 

For investeringsforeningsbeviser er der endvidere krav om indberetning vedrørende overdragelser. Som for aktierne påhviler indberetningsforpligtelsen fondshandlere og andre professionelle formidlere. Formidles handlen ikke gennem en sådan fondshandler mv., påhviler indberetningspligten erhververen – eller overdrageren, hvis erhververen er udlænding.

 

Skatteministeren har i skattekontrolloven hjemmel til at fastsætte regler om indberetning af ind- og udtagninger fra depoter, når ind- og udtagningen har betydning for den skattemæssige opgørelse af gevinst og tab på børsnoterede aktier. Hjemlen er ikke udnyttet på nuværende tidspunkt.

 

2.3. Pensionsbeskatning

Efter Finanstilsynets regler kan rate- og kapitalpensioner i pengeinstitutter placeres i unoterede kapitalandele i aktieselskaber, anpartsselskaber og lignende selskaber inden for nærmere fastsatte grænser. Selskabet skal være hjemmehørende i et land inden for EU eller et land, som EU har indgået aftale med inden for det finansielle område. Det vil sige et land inden for EU/EØS. Unoterede kapitalandele er i Finanstilsynets regler defineret som kapitalandele, som ikke er optaget til handel eller noteret på et reguleret marked.

 

Skattelovgivningen indeholder en række opfølgende regler om rate- og kapitalpensioner, der er placeret i unoterede aktier. I pensionsafkastbeskatningsloven er der fastsat regler om opgørelse af beskatningsgrundlaget af afkastet fra rate- og kapitalpensioner placeret i unoterede aktier. I pensionsbeskatningsloven er der fastsat regler om, at der skal betales afgift efter pensionsbeskatningsloven, hvis pensionsopspareren ikke overholder de grænser for placering i unoterede aktier, der er fastsat i Finanstilsynets regler herom.

 

3. Lovforslaget  

3.1. Tilpasning af skattereglerne som følge af MiFID-direktivet

Lovforslaget indeholder de tilpasninger, som er nødvendige som følge af, at der som led i gennemførelsen af MiFID-direktivet sker en ændring af begrebsanvendelsen inden for det finansielle område.

 

Det foreslås, at der også i skattelovgivningen anvendes betegnelsen regulerede markeder. I og med at der i den finansielle lovgivning indføres ens regler for alle typer af regulerede markeder, er der ikke grundlag for at sondre mellem fondsbørser og andre regulerede markeder.

 

Regulerede markeder er defineret i § 16, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. Der er med denne bestemmelse tale om en gennemførelse af den definition af et reguleret marked, der fremgår af artikel 4, stk. 1, nr. 14 i MiFID-direktivet.

 

I skattelovgivningen defineres regulerede markeder i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, nr. 14 i MiFID-direktivet. Betegnelsen ”regulerede markeder” tilsigter endvidere i skattelovgivningen at dække  regulerede markeder i Danmark, regulerede markeder i lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, samt endelig tilsvarende markeder i andre lande.

 

Multilaterale handelsfaciliteter har godt nok visse lighedspunkter med de regulerede markeder. Der er dog den væsentlige forskel, at regler om forbud mod insiderhandel, videregivelse af intern viden, kursmanipulation samt regler om storaktionærers oplysningsforpligtelser eller overtagelsestilbud ikke gælder i forhold til multilateral handelsfaciliteter. Hertil kommer, at aktier kan handles på en multilaterale handelsfacilitet, uden at udsteder har anmodet herom. På den baggrund er det fundet rigtigst at sondre mellem aktier mv., der er optaget til handel på et reguleret marked og aktier mv., der alene omsættes på en multilateral handelsfacilitet. Uagtet at reglerne for alternative markedspladser følger reglerne for regulerede markeder, betragtes de dog efter den finansielle lovgivning som multilaterale handelsfaciliteter. I forhold til skattelovgivningen vil de i lighed hermed blive henført til kategorien multilaterale handelsfaciliteter.

 

Det foreslås endvidere, at der også i skattelovgivningen generelt anvendes begrebet optaget til handel i stedet for noteret.

 

Udgangspunktet i lovforslaget er derfor, at begrebet ”børsnoteret” ændres til ”optaget til handel på et reguleret marked”. 

 

Begrebet et reguleret markedet omfatter flere markedspladser end begrebet fondsbørs. Tilsvarende omfatter begrebet optaget til handel flere aktier mv. end begrebet notering. De regler, der i dag specifikt er rettet mod børsnoterede aktier mv., vil således med lovforslaget som hovedregel typisk komme til at omfatte flere situationer end efter gældende regler. Det omvendte vil gælde for regler, der i dag omhandler unoterede aktier mv.

 

3.1.1. Aktieavancebeskatning

Der foreslås en række ændringer af  reglerne om personers adgang til fradrag for tab på almindelige aktier. De foreslåede ændringer går videre end en ren tilpasning af den begrebsanvendelse, som er omtalt i pkt. 3.1.

 

Det foreslås således, at personer som hovedregel har fuldt fradrag i tabsåret – tab fragår i aktieindkomsten og skatteværdien af negativ aktieindkomst fradrages i skat af anden indkomst. Dette betyder, at fradragsretten for tab på aktier, der er omfattet af den gældende definition af børsnoterede aktier, ændres fra et kildeartsbegrænset fradrag til fuldt fradrag i tabsåret.

 

Begrundelsen for det kildeartsbegrænsede fradrag for tab på børsnoterede aktier har primært været et hensyn til statskassen. I pkt. 3.2.3. i de almindelige bemærkninger til L 78 – forslag til lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven) fra folketingsåret 2005-06 – var således anført ”Opretholdelsen af kildeartsbegrænsningen for de børsnoterede aktier har yderligere til formål at sikre, at der fortsat dæmmes op for de problemer, der ellers kan opstå ved kraftige generelle kursfald i aktiemarkedet. Børsnoterede aktier er typisk relativt lette at sælge og tilbagekøbe hurtigt for at konstatere et fradragsberettiget tab. Med en almindelig fradragsret vil statens indtægter (skatteprovenu) dermed kunne komme under pres.”.

 

Realiteten er, at det ikke kun er aktier, der er noteret på en fondsbørs, som er let omsættelige. Omsætteligheden er mindst lige så stor på mange andre regulerede markedspladser og for aktier, der omsættes i de elektroniske handelssystemer.

 

Der er vanskeligt at forudse kursudviklingen på aktier og dermed risikoen for, at det beskrevne scenarium måtte blive til virkelighed. Men i lyset af de historiske data, herunder at der for mange let omsættelige aktier har været adgang til fuldt fradrag i tabsåret, er det vurderingen, at risikoen for, at statskassen måtte komme under pres, trods alt har været overvurderet. På den baggrund er det fundet forsvarligt at foreslå, at personer generelt får adgang til fuldt fradrag i tabsåret for tab på almindelige aktier.

 

For aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, foreslås det dog, at adgangen til fuldt fradrag i tabsåret gøres betinget af, at told- og skatteforvaltningen (SKAT) har modtaget oplysning om erhvervelse af den pågældende aktie. Begrundelsen for denne betingelse er, at det er fundet nødvendigt fortsat at have et regelsæt, der giver et incitament til også at huske at selvangive eventuelle gevinster. I betingelsen ligger, at der i princippet skal gives oplysninger om aktiebesiddelsen på et tidspunkt, hvor aktionæren ikke kan vide, om der opstår en gevinst eller et tab på aktien.

 

Det foreslås som nævnt, at betingelsen alene knyttes til aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Baggrunden er en antagelse om, at risikoen for ”glemte” gevinster og ”huskede” tab primært vil knytte sig til aktier, hvor det er forholdsvis let at realisere tabet og eventuelt hurtigt genkøbe aktien. Med denne afgrænsning opnås endvidere, at betingelsen så vidt muligt knyttes til de aktier, hvor der efter gældende regler alene er et kildeartsbegrænset tabsfradrag. For aktier, hvor der efter gældende regler er fuldt tabsfradrag i tabsåret, er målsætningen, at der ikke indføres nye betingelser for at være berettiget til fuldt fradrag. Det skal dog bemærkes, at der i forhold til visse aktier vil blive tale om, at adgangen til det fulde fradrag bliver betinget. Det skyldes, at der ikke er fuld identitet mellem kategorien af børsnoterede aktier og kategorien af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Sidstnævnte kategori indeholder også aktier, der under de gældende regler anses for unoterede.

 

3.1.2. Skattekontrolloven

3.1.2.1. Deponeringspligt

Der foreslås nogle justeringer af reglerne for deponeringspligt.

 

§ 47 i bekendtgørelse om indberetningspligter mv. efter skattekontrolloven vil blive ændret, så de regler, der i dag gælder for deponeringspligt for børsnoterede aktier, vil komme til at gælde for værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked. Disse værdipapirer bliver derfor omfattet af deponeringspligten, uanset om de foreligger i fysisk form eller i form af registrering i en værdipapircentral i udstedelseslandet, og uanset om de er udstedt på navn eller ej.

 

Værdipapirer, der ikke er optaget til handel sådanne steder, vil derimod blive omfattet af de regler, der i dag gælder for deponeringspligt vedrørende unoterede værdipapirer. Det vil sige, at de omfattes af deponeringspligten, hvis de enten foreligger i fysisk form og ikke er udstedt på navn, eller hvis de alene eksisterer i form af registrering i en værdipapircentral i udstedelseslandet.

 

Der henvises til pkt. 1.2 og 3.1 om behovet for en tilpasning af regler, der sondrer mellem børsnoterede og unoterede værdipapirer.

 

Det foreslås samtidig, at skattekontrollovens § 11 B ændres, så deponeringspligten udvides til også at omfatte aktier, der tilhører hovedaktionærer (personer, der ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i selskabet). Dette gælder dog kun for aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked.

 

Det er ovenfor omtalt, at reglerne i aktieavancebeskatningsloven om tabsfradrag foreslås justeret, så fradragsretten alene begrænses for aktier, som er optaget til handel på et reguleret marked. Begrænsningen i fradragsretten gælder dog kun, når SKAT ikke har fået oplysninger om erhvervelsen af aktierne.

 

Reglerne om deponeringspligt for sådanne aktier i kombination med reglerne om indberetninger om deponerede aktier sikrer, at SKAT får disse oplysninger, og dermed at den fulde fradragsret sikres, uden at den enkelte aktionær selv skal indsende oplysninger til SKAT om erhvervelsen. Dette gælder dog kun, hvis aktierne er deponeret i aktionærens eget navn, og depotføreren foretager indberetning om de deponerede aktier.

 

Når der er tale om værdipapirer, der er optaget til handel på regulerede markeder, må papirerne desuden antages oftest at foreligge i en form (fysisk form eller i form af registrering i en værdipapircentral), hvor deponering let kan foretages. Det bemærkes, at hvis papirerne foreligger i fysisk form eller i form af registrering i en værdipapircentral i udstedelseslandet, er de allerede i dag omfattet af deponeringspligten. For aktierne i fysisk form dog under forudsætning af, at de ikke er udstedt på navn.

 

Reglerne om ejerens erklæring til SKAT om deponering eller kontoføring af værdipapirer i udlandet foreslås justeret.

 

Ved indtræden i skattepligt her til landet af aktier træder erklæringen til SKAT om det udenlandske depot eller den udenlandske konto i stedet for oplysninger om erhvervelsen af aktierne. Der er således fuld fradragsret for aktier optaget til handel på regulerede markeder, når de er medtaget på erklæringen om depotet eller kontoen ved indtræden i skattepligt. Dette nødvendiggør enkelte justeringer af reglerne om erklæringen.

 

For det første foreslås fristen for indsendelse af erklæring ved indtræden i skattepligt her til landet af de deponerede eller kontoførte værdipapirer ændret. Erklæringen skal således efter forslaget altid indsendes inden for selvangivelsesfristen for det år, skattepligten indtræder. Dette svarer til den foreslåede generelle frist for, at den skattepligtige kan afgive oplysninger til SKAT om erhvervelse af aktier optaget til handel på regulerede markeder.

 

Ved indtræden i skattepligt her til landet af værdipapirer, er fristen for indsendelse af erklæring et år efter de nugældende regler. Denne frist fastholdes, dog således at erklæringen skal indsendes inden udløbet af selvangivelsesfristen, hvis denne frist udløbet inden et år efter indtræden i skattepligt.

 

For det andet foreslås det, at erklæringen ved indtræden i skattepligt her til landet skal indeholde oplysninger om de værdipapirer, der er indlagt i depotet eller på kontoen ved indtræden i skattepligt. Oplysningerne om de enkelte aktier er nødvendige, for at erklæringen kan træde i stedet for oplysning til SKAT om erhvervelse af aktierne.

 

For det tredje foreslås det at ændre reglerne om de identifikationsoplysninger, der skal afgives om de enkelte værdipapirer. Formålet er at sikre en sikker identifikation af papirerne for derigennem at sikre, at aktierne, som er omfattet af erklæringen, kan identificeres med en sådan sikkerhed, at den fulde fradragsret ved eventuelt tab på de pågældende aktier kan sikres.

 

For så vidt angår ordningen med årlige indberetninger vedrørende udenlandske depoter og konti, hvori der er deponeret eller kontoført værdipapirer, foreslås de oplysninger, der skal indberettes, udvidet og præciseret. Desuden foreslås det, at det gøres frivilligt, om ejeren eller depot- eller kontoføreren foretager indberetningen.

 

Forslagene om ændring af indberetningsreglerne hænger sammen med, at oplysningerne i indberetningen skal kunne sikre SKAT de oplysninger om erhvervelse af aktier, der er nødvendige for at sikre fuld fradragsret for eventuelle tab på aktier, der er optaget til handel på regulerede markeder. Dette nødvendiggør, at indberetningen skal indeholde oplysninger om erhvervelse af aktier. Derfor udvides de oplysninger, der skal indberettes, med oplysninger om indtagninger af aktier mv. omfattet af aktieavance­beskatningsloven i depotet eller på kontoen.

 

Med henblik på at sikre ejerne bedst muligt mod fortabelse af fuld fradragsret, må der endvidere stilles øgede krav til datakvaliteten. Derfor foreslås det, at de oplysninger, som skal indberettes, præciseres. Derigennem sikres en større ensartethed og dermed en forbedring af datakvaliteten. Desuden foreslås det, at skatteministeren gives hjemmel til at fastsætte nærmere regler om indberetningen. Reglen er således tænkt udnyttet til at fastsætte nærmere regler om indberetning i en standardiseret form. Herunder at indberetning kan ske elektronisk.

 

Kravene til indberetningen kan gøre det vanskeligere at opnå tilsagn fra udenlandske depot- og kontoførere til at foretage indberetning. Derfor gøres det frivilligt, om det er ejeren eller depotføreren indberetter. Efter de gældende regler er udgangspunktet, at depot- eller kontoføreren skal indberette. Vil eller kan depot- eller kontoføreren ikke dette, skal ejeren anmode om fritagelse for at indhente en erklæring fra depot- eller kontoføreren om, at denne vil indberette. Sådanne fritagelser gives dog i fleste tilfælde. Forslaget forventes dermed ikke i praksis at indebærer nogen større ændring med hensyn til, hvem der indberetter.

 

Forslagets udgangspunkt er, at det er ejeren, som skal afgive oplysningerne. Oplysningerne skal afgives inden udløbet af selvangivelsesfristen.

 

Hvis ejeren ønsker det – og depot- eller kontoføreren kan og vil yde en sådan service – kan depot- eller kontoføreren dog efter forslaget indberette oplysningerne i stedet for ejeren. Fristen for denne indberetning er som hidtil den 1. februar i året efter de kalenderår, oplysningerne vedrører. Påtager depot- eller kontoføreren sig denne opgave, skal vedkommende afgive en erklæring herom. Erklæringen skal indsendes til SKAT. For at få virkning for indberetning vedrørende et kalenderår, skal erklæringen være indsendt inden udløbet af det pågældende kalenderår. Indsendes den senere, skal ejeren afgive oplysningerne for det pågældende år.

 

Som i dag indeholder forslaget regler om, at told- og skatteforvaltningen kan pålægge ejeren at afvikle depotet respektive kontoen, hvis depot- eller kontoføreren på trods af erklæring om at ville indberette ikke indberetter rettidigt og med de krævede oplysninger. Imidlertid gøres ordningen med indberetning fra depot- eller kontoføreren frivillig, og som konsekvens heraf gives der efter forslaget mulighed for, at ejeren kan afgive oplysningerne inden for selvangivelsesfristen, hvis depot- eller kontoføreren ikke har indberettet. Gør ejeren dette, kan der ikke gives pålæg om at afvikle kontoen eller depotet.

 

3.1.2.2. Indberetningspligt

For så vidt angår depotførerne foreslås følgende ændringer af indberetningspligten:

 

De gældende regler om indberetning om beholdningen ved årets udgang udvides fra alene at omfatte børsnoterede aktier til at omfatte alle deponerede aktier. Kursværdien skal dog alene indberettes, for så vidt angår aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. I andre tilfælde kan en fastsættelse af en korrekt kurs være vanskelig.

 

Det foreslås tillige, at ændre reglen om, at skatteministeren kan fastsætte regler om indberetning af ind- og udtagninger fra depoter. Skatteministeren har endnu ikke udnyttet hjemlen til at fastsætte regler om indberetning af ind- og udtagninger af depoter. Ved ændringen foreslås bestemmelsen affattet således, at indberetningspligten følger direkte af lovteksten. Der indføres dermed en indberetningspligt, som ikke eksisterer i dag.

 

I denne forbindelse foreslås bestemmelsen ændret, så den ikke alene omfatter ind- og udtagninger, som har betydning for opgørelse af gevinst og tab på børsnoterede aktier, men også omfatter andre deponerede aktier. Med aktier menes i denne forbindelse alle papirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

 

Ændringerne af depotførernes indberetninger vedrørende indtagninger af aktier mv. i depoter er begrundet med forslaget til ændring af reglerne for fradrag for tab på aktier, der er optaget til handel på regulerede markeder. Det er efter dette forslag en forudsætning for fuld fradragsret, at SKAT har modtaget oplysninger om erhvervelsen af aktierne. Deponeringspligten, som er gennemgået ovenfor, og indberetningspligten sikrer, at SKAT får sådanne oplysninger, når aktierne er deponeret hos depotførere i Danmark. Dermed sikres aktionærens fradragsret, hvis aktierne skulle vise sig at give tab. Det er dog en forudsætning for, at oplysningerne fra depotføreren kan henføres til den enkelte aktionær, at aktierne er deponeret i eget navn.

 

En aktionær kan være i tvivl om, hvorvidt en aktie er omfattet af deponeringspligten og begrænsningen i fradragsretten, hvis SKAT ikke modtager oplysninger om erhvervelsen. Ved at lade indberetningspligten omfatte alle deponerede aktier, kan en sådan aktionær vælge at deponere aktierne, og aktierne vil derefter være omfattet af indberetningspligten. Det sikres desuden, at en fejlagtig antagelse fra depotførerens side om, at en deponeret aktie ikke er optaget til handel på et reguleret marked, ikke får betydning for aktionærens fradragsret.

 

Indberetningen fra depotførernes side af udtagninger og beholdningen ved årets udgang fra depoterne vil kunne forbedre SKATs muligheder for servicering af aktionærerne. I forbindelse med, at SKAT modtager en indberetning om en udtagning, som har betydning for den skattemæssige opgørelse af gevinst og tab, vil SKAT kunne henlede aktionærens opmærksomhed på, at vedkommende skal opgøre gevinst og tab og selvangive disse, samt at aktionæren kan bruge SKATs beregningssystem for aktieavancer på TastSelv til at beregne gevinsterne eller tabene. Ved manglende sammenhæng mellem depotførernes indberetninger om ind- og udtagninger og beholdningen ved årets udgang kan det endvidere give anledning til f.eks. at gøre aktionæren opmærksom på, om der er erhvervelser, SKAT ikke har fået oplysninger om, og hvor der dermed ikke vil være fuld fradragsret for tab, hvis SKAT ikke får oplysninger om erhvervelserne.

 

Det foreslås samtidig, at indberetningen vedrørende udbytter ændres. Ændringen går ud på, at depotførernes indberetningspligt omfatter udbytte af deponerede aktier, der er optaget til handel på regulerede markeder. Der henvises til pkt. 1.2 og 3.1. om behovet for en tilpasning af regler, der sondrer mellem børsnoterede og unoterede værdipapirer.

 

For så vidt angår det udloddende selskab mv., foreslås det, at indberetningspligten vedrørende udbytter af aktier skal omfattet udbytter af aktier mv., der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Sådanne aktier vil ofte ikke være omfattet af deponeringspligten. Når aktierne ikke er deponeret, vil der ikke være nogen depotfører, som kan foretage indberetningen. Det foreslås derfor, at det udstedende selskab mv. skal foretage indberetning om udbytterne. Det foreslås endvidere, at i de tilfælde, hvor indberetteren ikke har kendskab til identiteten af den aktieejer, der modtager udbyttet, skal identiteten af den der udbetales til, indberettes. Dette svarer til det, som skal indberettes i andre situationer, hvor der skal indberettes en indkomst m.v., og indberetteren ikke kender identiteten af den endelige modtager. Indberetningen skal være med til at sikre, at udbytterne kommer til beskatning, og forbedre SKATs administration af udbytteskatten.

 

For så vidt angår fondshandlerne, foreslås indberetningspligten vedrørende handler med aktier mv. ændret, så den omfatter handler med aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Den hidtidige sondring mellem børsnoterede og unoterede aktier kan ikke opretholdes. Der henvises til pkt. 1.2. og 3.1. med begrundelsen for at erstatte den afgrænsning med en afgrænsning, hvorefter det afgørende er, at aktierne mv. er optaget til handel på et reguleret marked.

 

Reglerne i skattekontrollovens §§ 10 A og 10 B om indberetning vedrørende obligationer og investeringsforeningsbeviser mv. fastholdes stort set uændret. Enkelte justeringer foretages dog.

 

Aktier i visse investeringsselskaber er omfattet af særlige skatteregler dels for gevinst og tab (aktieavancebeskatningslovens § 19) og dels for udbytter. Efter de nugældende indberetningsregler er de omfattet af reglerne for indberetning vedrørende aktier. Imidlertid bevirker dette, at indberettet udbytte – som andet udbytte af aktier – i SKATs systemer behandles som aktieindkomst. Dette er ikke korrekt, da udbytterne skal beskattes som kapitalindkomst. Desuden indberettes oplysninger vedrørende investeringsforeningsbeviser omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 efter reglerne for indberetning vedrørende investeringsforeningsbeviser mv. Det vil sige, at papirer, som omfattes af samme skatteregler, indberettes efter to forskellige regelsæt.

 

Det foreslås derfor, at indberetningerne vedrørende aktier omfattet af aktieavancebeskat­ningslovens § 19 skal ske efter samme regler som indberetningen vedrørende investeringsforeningsbeviser.

 

Desuden ændres reglerne om indberetning vedrørende investeringsforeningsbeviser, konvertible obligationer og andre papirer, som er omfattet af aktieavancebeskatningsloven, men hvor indberetningen sker efter skattekontrollovens §§ 10 A og 10 B. Ændringen indebærer, at der i modsætning til i dag skal indberettes oplysninger om antallet af papirer ved overdragelse og antallet af papirer ved indberetning af beholdningen ultimo året. Desuden sikres det, at der skal ske indberetning om overdragelse af konvertible obligationer. Oplysningerne er nødvendig for at kunne skabe overblik over bevægelser på depotet eller kontoen og for at kunne yde den service, der er omtalt ovenfor i forbindelse med indberetning af ind- og udtagninger.

 

Desuden skal der ved indberetning af beholdning ultimo året og om overdragelser  oplyses herom, hvis der er tale om konvertible obligationer. De konvertible obligationer er omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Oplysningen om, at der er tale om konvertible obligationer er nødvendig for adskille disse fra indberetningerne om andre obligationer, som er omfattet af kursgevinstloven.

 

Endelig ændres praksis for fastsættelsen af kursværdien for de værdipapirer, der omfattes af indberetningspligten. Praksis ændres således, at der ved fastsættelsen af kursværdien skal anvendes lukkekursen på den relevante opgørelsesdag på det relevante markedet.  Begrundelsen for ændring af praksis er, at indberetning af kursværdien udvides fra at omfatte børsnoterede værdipapirer til at omfatte værdipapirer optaget på et reguleret marked. Det er ikke nødvendigvis alle regulerede markeder der opererer med en ”Alle-handler”- kurs.

 

3.1.3. Pensionsopsparing

Som følge af den ændrede begrebsanvendelse inden for det finansielle område som led i gennemførelsen af MiFID-direktivet foreslås tilpasninger af de regler i pensionsafkastbeskatningsloven og pensionsbeskatningsloven, der er en opfølgning af Finanstilsynets regler om placering af rate- og kapitalpensioner i pengeinstitutter. Finanstilsynets regler er fastsat i bekendtgørelse om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v. 

 

Som følge af vedtagelsen af lov nr. 108 af 7. februar 2007 om gennemførelse af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID-direktivet) og gennemsigtighedsdirektivet m.v. skal Finanstilsynet senere foretage tilpasninger i puljebekendtgørelsen.

 

De opfølgende skatteregler for rate- og kapitalpensioner placeret i unoterede aktier og anparter foreslås afløst af regler om rate- og kapitalpensioner placeret i aktier eller anparter, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked vil for det første omfatte aktier og anparter, der i dag handles på alternative markedspladser, og som efter MiFID-direktivet vil blive betragtet som multilaterale handelsfaciliteter. First North vil blive anset for en multilateral handelsfacilitet. For det andet vil bestemmelsen omfatte aktier, der ikke handles på en multilateral handelsfacilitet, men i rent privat regi.

 

Det er hensigten, at de foreslåede tilpasninger af skattereglerne ikke skal føre til reelle ændringer for rate- og  kapitalpensioner, der i dag er placeret i unoterede aktier og anparter.

 

3.2. Justeringer og præciseringer af aktieavancebeskatningsloven m.m.

Det foreslås, at reglen i aktieavancebeskatningslovens § 24, stk. 4, om fastlæggelse af anskaffelsessummen for aktier, der overgår fra en næringsbeholdning (lagerprincip) til en anlægsbeholdning (realisationsprincip), udvides til også at dække den omvendte situation - skift fra anlægsbeholdning (realisationsprincip) til næringsbeholdning (lagerprincip).

 

Der foreslås endvidere en justering af bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 26 om gennemsnitsmetoden. I bestemmelsen er fastsat, at visse tildelte tegningsretter ikke skal medregnes ved opgørelser efter gennemsnitsmetoden – begrundelsen er, at en afståelse af de pågældende tegningsretter er skattefri. Det foreslås, at der indsættes en regel om, at der heller ikke skal foretages en opgørelse efter gennemsnitmetoden - dvs. at der ikke skal foretages en regulering af den gennemsnitlige anskaffelsessum - når det er de pågældende tegningsretter selv, der afstås. Hermed sikres, at skattefriheden slår fuldt ud igennem, således at disse tegningsretter hverken påvirker opgørelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum, når det er aktier i selskabet, der afstås, eller når det er de pågældende tegningsretter selv, der afstås.

 

4. Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner

Den foreslåede ophævelse af kildeartsbegrænsningen for modregning af tab på børsnoterede aktier, således at skatteværdien af tabene kan modregnes i den samlede slutskat i stedet for at tabene fremføres til modregning i udbytter og gevinster på børsnoterede aktier indebærer en fremrykning af udnyttelsen af tabene. Fremrykningen vil primært indebære et rentetab for det offentlige. Det er  herved lagt til grund, at der i dag ikke i praksis er tab, der går tabt som følge af kildeartsbegrænsningen. 

 

Gennemførelsen af MiFID-direktivet medfører, at der fremover må forventes at være færre børs­noterede aktier, hvorved betydningen af kildeartsbegrænsningen i forvejen er aftagende. Ophævel­sen af kildeartsbegrænsningen vil fremrykke og forstærke denne udvikling.

 

Herudover må forslaget forventes at medføre en adfærdsændring, således at aktionærer foretager skattebetingede realisationer af børsnoterede aktier, således at aktier, hvor der er opstået ureali­serede tab, sælges før planlagt og eventuelt genkøbes hurtigt. Den øjeblikkelige skattefordel gennem den nedsatte skattebetaling som følge af tabet, medfører til gengæld en tilsvarende større gevinst ved det endelige salg af aktien. Herved vil aktio­næ­rerne opnå en skatteudskydelse med deraf følgende rentefordel for aktionærerne og tab for det of­fentlige. Dette vil især kunne forekomme i perioder med store aktiekursfald, men også i perioder med generelle stigninger på aktiemarkedet vil der være enkelt aktier, som kan falde betydeligt i værdi. Ligeledes vil der særligt i de første år efter forslagets ikrafttræden kunne fremkomme et provenutab fra hidtil urealiserede tab i beholdninger af børsnoterede aktier ultimo 2008.

 

Ved at samle mange tab kan skatteyderen opnå, at en del af tabene får en skatteværdi på 43/45 pct., hvilket trækker i retning af et yderligere provenutab. På den anden side medfører realisation af et midlertidigt tab også, at gevinsten ved det endelige salg bliver tilsvarende større med mulighed for progressiv beskatning af gevinst ved salget. På denne baggrund vurderes progres­sionen at have begrænset betydning for forslagets provenumæssige ­virkning.

 

Provenutabet som følge af lovforslaget vil afhænge af en række faktorer. Først og fremmest er den fremtidige kursudvikling afgørende for størrelsen af de tab, der ved realisation kan modregnes i skat af anden indkomst. Dernæst vil udviklingen i omfanget af børsnoterede aktier have betydning. Jo færre selskaber, der med baggrund i  MiFID-direktivet vælger at være børsnoterede, jo mindre be­tydning vil forslaget have. Endelig vil skatteydernes og deres rådgiveres tilbøjelighed til at udnytte muligheden for skatteudskydelse have betydning. Her spiller omkostningerne ved transaktionerne endvidere ind.

 

Det er på denne baggrund ikke muligt at give noget underbygget skøn over provenuvirkningen af forslaget. Til illustration af størrelsesordenen af provenutabet kan det dog oplyses, at det udfra SKATs oplysninger om tabssaldoen for børsnoterede aktier ultimo 2005 kan anslås, at der i årene 2002 – 2005 i gennemsnit er selvangivet et tab på 600 mio. kr. årligt. Rentetabet ved den fremrykkede modregning kan med en rente på 5 pct. p.a. anslås til ca. 50 mio. kr. med en gennemsnitlig fremrykning på 5 år. Hertil kommer så virkningen af eventuelle adfærdsvirkninger og på lidt længere sigt udviklingen i omfanget af børsnoterede selskaber med baggrund i MiFID-direktivet. Tabet vedrører alene staten. Med udgangspunkt i et aktietab på 600 mio. kr. kan statens provenutab i finansåret 2009 anslås til et beløb i størrelsesordenen 200 mio. kr.

 

De senere års betydelige aktiekursstigninger må antages at medføre, at der ikke i almin­de­lighed er betydelige urealiserede tab i porteføljerne ultimo 2008, således at provenutabet i 2009 ved­rørende hidtil urealiserede tab bliver af forholdsvis begrænset størrelse.   

 

5. Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

Ændringen af sondringen mellem børsnoterede og unoterede aktier medfører engangsomkostninger til systemtilretninger i forbindelse med gennemførelsen på mellem 18 og 20 mio. kr.

 

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

 

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

 

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vil på den ene side indebære færre administrative byrder for borgere med en beholdning af almindelige aktier. Med ens regler om adgang til fradrag for tab skal borgeren ikke forholde sig til, om aktien falder ind under definitionen af børsnoterede aktier eller om der modsætningsvis er tale om en unoteret aktie.

 

På den anden side betyder betingelsen om kendskab hos SKAT, som forudsætning for det fulde tabsfradrag i tabsåret på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, umiddelbart en administrativ byrde for borgeren. Med forslaget om udvidelse af deponerings- og indberetningspligterne er denne belastning af borgerne søgt imødegået. Udvidelsen betyder, at SKAT automatisk modtager de oplysninger, der kræves som betingelse for den fulde fradragsret. Udvidelsen indebærer således, at borgerne ved at lade aktierne deponere er sikret den fulde fradragsret.

 

Samlet set er det derfor vurderingen, at lovforslaget vil betyde færre administrative byrder for borgerne.

 

9. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ikke miljømæssige konsekvenser.

 

10. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

 

Med lovforslaget sker der en tilpasning til den begrebsanvendelse, som indføres i den finansielle lovgivning med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter (MiFID-direktivet). Der er dog ikke tale om en direkte gennemførelse af MiFID-direktivet i skattelovgivningen.

 

11. Høring

Lovforslaget har været sendt på høring hos Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Børsmæglerforeningen, CEPOS – Center for Politiske Studier, Dansk Aktionærforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Landbrug, Den Danske Fondsmæglerforening, Den Danske Skatteborgerforening, Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring & Pension, Håndværksrådet, HTS – Handel, Transport og Serviceerhvervene, InvesteringsForeningsRådet, Københavns Fondsbørs, Landbrugsrådet, Nationalbanken, Realkreditrådet og SKAT.

 

Lovforslaget har desuden været sendt på høring hos Center for Kvalitet i ErhvervsReguleringen,

Finansministeriet, Justitsministeriet og Økonomi- og Erhvervsministeriet.

 

Høringssvar og bemærkninger hertil er medtaget i lovforslagets bilag 2.

 

12. Sammenfatning af lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

	Positive konsekvenser	Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner
Administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner		Ændringen af sondringen mellem børsnoterede og unoterede aktier medfører engangsomkostninger til systemtilretninger i forbindelse med gennemførelsen på mellem 18 og 20 mio. kr.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Administrative konsekvenser for borgerne	Borgere, der ejer almindelige aktier, får samlet set færre administrative byrder. Indførslen af ens tabsfradragsregler gør reglerne enklere. Betingelsen om kendskab hos SKAT som forudsætning for fuldt fradrag for tab på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, indebærer umiddelbart en administrative byrde for borgeren. Men denne kan let imødegås ved at lade aktierne deponere.
Miljømæssige konsekvenser	Ingen	Ingen
Forholdet til EU-retten	Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

 

 

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

 

Til § 1

 

Til nr. 1

 

Efter bestemmelsen finder aktieavancebeskatningslovens regler ikke anvendelse på tegningsretter, der er omfattet af ligningslovens § 28 om tegningsretter til medarbejdere. Dog finder reglen i aktieavancebeskatningslovens § 36 om aktieombytning anvendelse på de pågældende tegningsretter.

 

Ved lov nr. 343 af 18. april 2007 er der indført en ny bestemmelse  - aktieavancebeskatningslovens § 36 A – om aktieombytning uden tilladelse. Også for denne kategori af aktieombytninger bør reglerne finde anvendelse for tegningsretter omfattet af ligningslovens § 28.

 

Det foreslås derfor, at tegningsretter omfattet af ligningslovens § 28 tillige omfattes af reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 36 A.

 

Til nr. 2

 

Der er for det første tale om en konsekvensændring. Ved § 1, nr. 19 i lov nr. 1411 af 21. december 2005 blev der indsat et nyt stk. 4 i ligningslovens § 16 B , hvorved det eksisterende stk. 4 blev til stk. 5. Henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 3 skal derfor ligeledes ændres fra stk. 4 til stk. 5.

 

Der er for det andet tale om en tilpasning til de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning som følge af gennemførelsen af MiFID-direktivet.

 

Forslaget skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 7, nr. 7. Bestemmelsen indeholder en reference til reglen i ligningslovens § 16 B, stk. 5, hvorefter tilbagesalg af børsnoterede aktier til det udstedende selskab under visse betingelser behandles efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven. Der foreslås derfor samme tilpasning af begrebsanvendelsen som i ligningslovens § 16 B, stk. 5.

 

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 7, nr. 7.

 

Til nr. 3 og 4

 

Det foreslås, at definitionen af børsnoterede aktier ophæves. Forslaget hænger sammen med tilpasningen til de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning som følge af gennemførelsen af MiFID-direktivet.

 

Med afskaffelsen af den særlige skattemæssige definition af begrebet børsnoteret vil begrebsanvendelsen i stedet blive knyttet op på de begreber, der anvendes i den finansielle lovgivning. Som udgangspunkt vil begrebet børsnoteret blive erstattet af formuleringen optaget til handel på et reguleret marked.

 

Efter den gældende definition af børsnoterede aktier anses omsættelige investeringsforeningsbeviser altid for at være børsnoterede. Med anvendelsen af de nye begreber vil omsættelige investeringsforeningsbeviser ikke pr. definition blive anset for optaget til handel på et reguleret marked. Det afgørende vil være, om de pågældende investeringsforeningsbeviser rent faktisk opfylder kravet om at være optaget til handel på et reguleret marked.

 

Til nr. 5

 

Der er tale om en tilpasning som følge af de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning med gennemførelsen af MiFID-direktivet.

 

Ved vurderingen af, om aktier anses for hovedaktionæraktier, medregnes aktier, som tilhører eller har tilhørt selskaber m.v., hvor familiemedlemmer m.m. på grund af aktiebesiddelse m.m. har eller har haft bestemmende indflydelse. Bestemmende indflydelse foreligger ved ejerskab eller stemmerettigheder for mere end 50 pct.

 

Hvis aktierne er børsnoterede kan bestemmende indflydelse efter en konkret vurdering foreligge ved en ejerandel på mindre end 50 pct. Denne regel er indsat for ikke utilsigtet at afskære aktionærer i børsnoterede selskaber fra at anvende bestemmelsen.

 

Den foreslåede ændring betyder, at bestemmende indflydelse ved en ejerandel på mindre end 50 pct. vil kunne foreligge i flere situationer. Dette skyldes, at begrebet optaget til handel på et reguleret marked er bredere end begrebet børsnoteret. Det skal bemærkes, at afgørelsen fortsat vil bero på en konkret vurdering.

 

Til nr. 6-9

 

Det foreslås at ændre reglerne for personers adgang til fradrag for tab på almindelige aktier. Forslaget hænger sammen med tilpasningen til de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning som følge af gennemførelsen af MiFID-direktivet. Forslaget indeholder dog indholdsmæssige ændringer, som ligger udover en tilpasning af begrebsanvendelsen i den finansielle lovgivning.

 

Efter forslaget er hovedreglen, at personer kan fradrage tab ved afståelse af aktier i anden indkomst. Det vil sige fuldt fradrag i tabsåret. Dette sker teknisk ved, at skatteværdien af en opgjort negativ aktieindkomst beregnes og fradrages i personens slutskat. Forslaget indebærer, at de gældende regler om personers fradrag for tab på unoterede aktier udvides til generelt at omfatte tab på personers almindelige aktier.

 

For så vidt angår aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, foreslås det dog, at adgangen til et fuldt tabsfradrag i tabsåret er betinget af, at told- og skatteforvaltningen (SKAT) har modtaget oplysning om erhvervelse af aktierne.

 

Betingelsen for fuldt fradrag er, at SKAT inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor erhvervelsen har fundet sted, har modtaget en række nærmere specificerede oplysninger. De oplysninger, der skal indsendes, fremgår af det ved lovforslagets § 12, nr. 22 affattede § 11 B, stk. 6, nr. 5, i skattekontrolloven. Det vil sige, at SKAT skal have modtaget oplysning om indtagning af aktierne i depotet (eller kontoen) med angivelse af tidspunktet for indtagningen, aktiernes navn og antal eller pålydende værdi. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 12, nr. 22.

 

Det foreslås udtrykkeligt angivet, at betingelsen anses for opfyldt, hvor reglerne om indberetnings- og oplysningspligt er overholdt, og dette uanset om tidsfristen - inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor erhvervelsen har fundet sted – er opfyldt. Betingelsen anses således for opfyldt, hvor depotføreren (dansk depot) efter reglen i skattekontrollovens § 10, stk. 3 har foretaget indberetning om depotbevægelser (ind- og udtagninger), herunder oplysning om identiteten af aktierne, navn, antal aktier og ind- og udtagningernes karakter samt tidspunktet for ind- og udtagningerne. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 12, nr. 9 – nyaffattelse af skattekontrollovens § 10, stk. 3. Betingelsen anses endvidere for opfyldt, hvor depot- eller kontoføreren (depot eller konto i udlandet) har indberettet de oplysninger, som er nævnt i skattekontrollovens § 11 B, stk. 7, jf. stk. 6, nr. 5, i samme bestemmelse – se foregående afsnit.

 

En aktie kan ændre karakter i ejerens besiddelsestid. Det vil sige, at den er købt på et tidspunkt, hvor den ikke er optaget til handel på et reguleret marked, og i ejertiden optages aktien til handel på et reguleret marked. Betingelsen vil her være opfyldt, hvor depotføreren (dansk depot) efter reglerne i skattekontrollovens § 10, stk. 1 og 2, har foretaget indberetning om de deponerede aktier. Indberetningspligten vil fremover komme til at omfatte alle deponerede aktier, og ikke  kun som i dag børsnoterede aktier. Endvidere vil betingelsen være opfyldt, hvor ejeren eller depot- eller kontoføreren (depot eller konto i udlandet), har foretaget indberetning om de deponerede eller kontoførte aktier efter reglerne i skattekontrollovens § 11 B, stk. 6 og 7.

 

Desuden foreslås der særlige regler for personer, som indtræder i skattepligt her til landet af aktier. De har ikke haft anledning til at sikre, at SKAT har oplysninger om de aktier, de har erhvervet, før de blev skattepligtige til Danmark af aktierne. For aktier deponeret eller kontoført i udlandet, skal disse efter ændringerne af skattekontrollovens § 11 B, stk. 4, ved lovforslagets § 12, nr. 19 og 20, indsende en oversigt over de papirer, som er indlagt i depotet eller kontoen ved indtræden i skattepligt her til landet. Det foreslås, at betingelsen for fuldt fradrag er opfyldt for de aktier, som fremgår af denne oversigt. For aktier, som er deponeret eller kontoført her i landet foreslås det, at aktionæren kan indsende en tilsvarende oversigt over beholdningen ved indtræden i skattepligt her til landet. Fuldt fradrag i tabsåret vil dermed også være sikret for disse aktiers vedkommende. Oversigten over aktier deponeret eller kontoført her i landet skal efter forslaget være indsendt inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvori skattepligten her til landet indtræder.

 

En manglende opfyldelse af betingelsen betyder ikke, at fradragsretten mistes. Et tab vil i stedet kunne fradrages som et kildeartsbegrænset tabsfradrag. De hidtidige regler for tab på børsnoterede aktier videreføres således for tab på aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, hvor betingelsen om kendskab ikke er opfyldt. Det vil sige, at tab kan fradrages i udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende almindelige aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Endvidere vil tab som hidtil kunne fradrages i udbytter, der vedrører aktier omfattet af overgangsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 44.

 

Det foreslås endelig præciseret, at reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13 og § 14 om personers fradrag for tab (fuldt eller kildeartsbegrænset) alene gælder for aktier, hvor en gevinst ville have været skattepligtig efter aktieavancebeskatningslovens § 12 – almindelige aktier.

 

Ved opgørelse af  aktieindkomst efter personskattelovens § 4 a, fradrages/modregnes eventuelle tab på aktier i den rækkefølge, at de ældste tab modregnes først og kildeartsbegrænsede tab modregnes før tab, hvor der er fuldt fradrag. Rækkefølgen er således: Tab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 14, tab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 13, tab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 46, stk. 2 og 3 og endelig tab omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 46, stk. 14, jf. lovforslagets § 1, nr. 25.  

 

Til nr. 10 og 16

 

Der er tale om en tilpasning som følge af de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning med gennemførelsen af MiFID-direktivet.

 

Til nr. 11, 13, 14 og 18

 

Der er tale om en tilpasning som følge af de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning med gennemførelsen af MiFID-direktivet.

 

Efter aktieavancebeskatningslovens § 25 opgøres gevinst og tab ved salg af aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier efter aktie-for-aktie metoden. Det vil sige på grundlag af den faktiske anskaffelsessum for retten. Gevinst og tab ved salg af aktieretter og tegningsretter til unoterede aktier opgøres efter gennemsnitsmetoden. Det vil sige på grundlag af den gennemsnitlige anskaffelsessum - opgjort på basis af aktionærens aktieretter, tegningsretter og aktier mv. i selskabet, jf. aktieavancebeskatningslovens § 26.

 

Ændringen betyder, at aktie-for-aktie metoden skal anvendes ved opgørelse af gevinst og tab ved salg af aktieretter og tegningsretter til aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Bestemmelsen vil dermed få et større anvendelsesområde, idet der for visse aktieretter og tegningsretter, der efter gældende regler er omfattet af gennemsnitmetoden, i stedet skal ske en avanceopgørelse efter aktie-for-aktie metoden.

 

Til nr. 12

 

Der er tale om en justering af aktieavancebeskatningslovens § 24, stk. 4 om fastlæggelse af anskaffelsessummen ved en akties overgang fra næringsbeholdningen til en anlægsbeholdning med deraf følge skift fra lager- til realisationsprincip.

 

Det foreslås, at bestemmelsen udvides til også at regulere den situation, hvor der er tale om aktier, som overgår fra den skattepligtiges anlægsbeholdning til dennes næringsbeholdning – og der dermed bliver tale om et principskifte fra realisationsprincippet til lagerprincippet.

 

Ved overgang fra anlægsbeholdningen til næringsbeholdningen skal aktiens anskaffelsessum anvendes som værdien ved begyndelsen af det første indkomstår, hvor ændringen skal have virkning, jf. henvisningen til aktieavancebeskatningslovens § 24, stk. 3, 1. pkt.

 

Det foreslås endvidere, at det nuværende 2. pkt. i aktieavancebeskatningslovens § 24, stk. 4, erstattes af en henvisning til aktieavancebeskatningslovens § 24, stk. 3, 2. pkt. Der er ikke hermed tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring.

 

Til nr. 15 og 17

 

Der er tale om en justering af aktieavancebeskatningslovens § 26 om anvendelse af gennemsnitsmetoden ved opgørelse af gevinst og tab.

 

Der foreslås en justering af gennemsnitsmetoden, således at der ved afståelser, som er skattefri, ikke skal ske en regulering af den gennemsnitlige anskaffelsessum.

 

For tegningsretter til aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 16, stk. 1, der giver ret til tegning af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, foreslås det, at sådanne afståelser skal holdes uden for gennemsnitsmetoden. Begrundelsen er, at en afståelse af tegningsretter omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 16, stk. 1 er skattefri, hvorfor afståelsen ikke bør påvirke gennemsnitsmetoden.

 

For så vidt angår afståelse af aktie- og tegningsretter til aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, og afståelse af børsnoterede aktier under den særlige overgangsregel i aktieavancebeskatningslovens § 44 for små beholdninger af børsnoterede aktier, følger det af den gældende lovtekst, at disse afståelser ikke påvirker eller vil komme til at påvirke gennemsnitsmetoden, jf. henvisningen i aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 1 til opgørelser efter aktie-for-aktie metoden. Det foreslås dog, at undtagelserne samles i aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 3, således at det også for disse afståelser kommer til at fremgå af aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 3, at afståelsen ikke skal medføre regulering af den gennemsnitlige anskaffelsessum.

 

Til nr. 19

 

Det foreslås, at bestemmelsen ophæves, da den ikke længere har betydning.

 

Der er tale om en overgangsregel, som blev indsat i den gældende aktieavancebeskatningslov, der har virkning fra den 1. januar 2006. Overgangsreglen sikrer en videreførelse af gældende regler for indkomståret 2005. For andelsforeninger med fremadforskudt indkomstår ville indkomståret 2005 først udløbe efter den 1. januar 2006 – lovens virkningstidspunkt. På nuværende tidspunkt er indkomståret 2005 udløbet også for foreninger med fremadforskudt indkomstår – udløb senest den 31. marts 2006.

 

Til nr. 20-22

 

Der er tale om en tilpasning afledt af, at der indføres nye begreber i den finansielle lovgivning som følge af gennemførelsen af MiFID-direktivet.

 

Der er tale om overgangsregler for børsnoterede aktier, hvor et afgørende kriterium for reglernes anvendelse er aktiernes status som børsnoterede pr. den 31. december 2005. Det foreslås derfor præciseret, at det er den definition af børsnoterede aktier, som er indeholdt i § 3, nr. 1 og 2 i lov nr. 1413 af 21. december 2005, der er afgørende. 

 

Endvidere foreslås en ny formulering af bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 44, stk. 4 afledt af den nye begrebsanvendelse og deraf følgende ændret sondring mellem børsnoterede aktier og unoterede aktier.

 

Til nr. 23

 

Der er tale om en tilpasning afledt af, at der indføres nye begreber i den finansielle lovgivning som følge af gennemførelsen af MiFID-direktivet.

 

Det er for det første præciseret, at det er den definition af børsnoterede aktier, som er indeholdt i § 3, nr. 1 og 2, i lov nr. 1413 af 21. december 2005, der er afgørende.

 

For det andet er fradragsadgangen ændret til en henvisning til aktieavancebeskatningslovens § 14. Dette indebærer også en henvisning til § 14, stk. 1, som affattet ved lovforslagets § 1, nr. 9, forstået på den måde, at tab kan modregnes i udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B vedrørende almindelige aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Henvisningen til aktieavancebeskatningslovens § 14, inklusive det nyaffattede stk. 1, omfatte ikke kravet om, at der skal være tale om aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens §13, hvor betingelsen i § 13, stk. 1, 2. pkt. ikke er opfyldt. Dette beror på, at der for tab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 46, stk. 2, er tale om tab, der er realiseret før indførelsen af betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1, 2. pkt.

 

Den nye formulering af aktieavancebeskatningslovens § 46, stk. 2, foreslås at træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende med virkning fra den 1. januar 2009, jf. lovforslagets § 15, stk. 1 og 5. De regler i den nuværende udformning af bestemmelsen, som ikke længere vil have relevans på dette tidspunkt, er ikke videreført.

 

Til nr. 24

 

Der er tale om en tilpasning afledt af, at der indføres nye begreber i den finansielle lovgivning som følge af gennemførelsen af MiFID-direktivet.

 

Det foreslås præciseret, hvad der forstås ved unoterede aktier. Endvidere foreslås 2. pkt. i aktieavancebeskatningslovens § 46, stk. 3, ophævet, da ikke længere har relevans.

 

Til nr. 25

 

Bestemmelsen regulerer personers tab på børsnoterede aktier, der er realiseret i perioden fra og med den 1. januar 2006 til og med den 31. december 2008, og som kunne være fremført til modregning i senere indkomst efter de regler, der var gældende indtil den 1. januar 2009.

 

Det foreslås, at tab på børsnoterede almindelige aktier, der er konstateret før den 1. januar 2009, men efter den 31. december 2005, kan fremføres til modregning i udbytter, gevinster og afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B i perioden fra og med den 1. januar 2009 efter reglerne i § 14, som ændret ved lovforslagets § 1, nr. 9. Det vil sige, at uudnyttede tab kan fradrages i udbytter og gevinster mv. vedrørende almindelige aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Endvidere kan uudnyttede tab fradrages i udbytter vedrørende aktier omfattet af overgangsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 44.

 

Henvisningen til aktieavancebeskatningslovens § 14, inklusive det nyaffattede stk. 1, omfatte ikke kravet om, at der skal være tale om aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens §13, hvor betingelsen i § 13, stk. 1, 2. pkt. ikke er opfyldt. Dette beror på, at der for tab omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 46, stk. 14, vil være tale om tab, der realiseres før betingelsen i aktieavancebeskatningslovens § 13, stk. 1, 2. pkt. er indført.

 

Til § 2

 

Til nr. 1

 

Der er tale om en tilpasning som følge af de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning med gennemførelsen af MiFID-direktivet.

 

Der er ikke tale om indholdsmæssige ændringer, da den gældende bestemmelse allerede fastslår, at der ikke kan foretages afskrivning på bygninger, der anvendes til lignende virksomhed inden for den finansielle sektor. 

 

Til § 3

 

Til nr. 1

 

Der er tale om en tilpasning som følge af de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning med gennemførelsen af MiFID-direktivet.

 

Forslaget betyder en udvidelse af den gruppe af obligationer, som indskud på etableringskonti kan anbringes i. Dette skyldes, at begrebet optaget til handel på et reguleret marked er bredere end begrebet børsnoteret.

 

Til § 4

 

Til nr. 1

 

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 7 og 9.

 

Bestemmelsen fastslår, at den kontoførende investeringsforening ikke skal anvende overgangsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 44 ved foreningens opgørelse af indtægter og udgifter. Efter aktieavancebeskatningslovens § 44 er salg af aktier fra små beholdninger af børsnoterede aktier (købt før den 1. januar 2006) skattefri. I stedet finder reglerne for personers opgørelse af gevinst og tab ved afståelse af almindelige børsnoterede aktier anvendelse.

 

I konsekvens af den foreslåede ændring af tabsfradragsadgangen fra et kildeartsbegrænset fradrag til et fuldt fradrag, forslås en tilsvarende ændring i forhold til foreningens opgørelse. Betingelsen om kendskab hos SKAT finder ikke anvendelse, da den er overflødig i denne sammenhæng.

 

 

Til § 5

 

Til nr. 1

 

Der er tale om en tilpasning til de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning som følge af gennemførelsen af MiFID-direktivet.

 

Bestemmelsen indeholder en reference til reglen i ligningslovens § 16 B, stk. 1, om tilbagesalg af aktier til det udstedende selskab, og fastslår at der skal indeholdes udbytteskat ved tilbagesalg af ikke børsnoterede aktier mv.

 

Der foreslås, at der sker en tilpasning af begrebsanvendelsen efter samme princip, som den tilpasning, der er foreslået i forhold til ligningslovens § 16 B, stk. 5 - se lovforslagets § 7, nr. 7 og bemærkningerne hertil.

 

Da der her er tale om ikke børsnoterede aktier mv. foreslås en tilsvarende negativ afgrænsning.

 

Til nr. 2

 

Der er tale om en tilpasning som følge af de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning med gennemførelsen af MiFID-direktivet.

 

Forslaget betyder en udvidelse af den gruppe af obligationer, som kan anvendes som sikkerhedsstillelse. Dette skyldes, at begrebet optaget til handel på et reguleret marked er bredere end begrebet børsnoteret.

 

Til § 6

 

Til nr. 1

 

Der er tale om en tilpasning som følge af de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning med gennemførelsen af MiFID-direktivet.

 

Bestemmelsen er en undtagelse til reglen om, at der ikke er fradrag for tab på fordringer på koncernforbundne selskaber. Forslaget betyder en udvidelse af den gruppe af obligationer og fordringer, hvor tab kan fradrages på trods af en koncernforbindelse. Dette skyldes, at begrebet optaget til handel på et reguleret marked er bredere end begrebet børsnoteret.

 

Til nr. 2

 

Der er tale om en tilpasning som følge af de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning med gennemførelsen af MiFID-direktivet.

 

Bestemmelsen omhandler visse situationer, hvor der er adgang til at anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab uden krav om indhentelse af en forudgående tilladelse.

 

Forslaget betyder på den ene side en udvidelse af den gruppe af obligationer, hvor lagerprincippet kan vælges automatisk, og på den anden side en indskrænkning af den gruppe af fordringer og gæld, hvor lagerprincippet kan vælges automatisk, for så vidt angår opgørelse af gevinst og tab som følge af valutakursændringer. Dette skyldes, at der ikke er lighedstegn mellem begrebet optaget til handel på et reguleret marked og begrebet børsnoteret. Og tilsvarende at der ikke er lighedstegn mellem begrebet ikke optaget til handel på et reguleret marked og begrebet ikke børsnoteret.

 

Til nr. 3

 

Der er tale om en tilpasning som følge af de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning med gennemførelsen af MiFID-direktivet.

 

Forslaget vil formentlig indebære en lille stramning. Den gruppe af valutakontrakter indgået i forbindelse med sædvanlige aftaler om levering af varer, som vil være undtaget fra beskatning som finansiel kontrakt, vil således formentlig blive lidt mindre. Det skyldes, at der ikke er identitet mellem begrebet ”ikke noteret på børs” og begrebet ”ikke optaget til handel på et reguleret marked”.

 

Til nr. 4

 

Der er tale om en tilpasning som følge af de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning med gennemførelsen af MiFID-direktivet.

 

Til § 7

 

Til nr. 1

 

Ligningslovens § 7 H, stk. 7, indeholder reglerne for den attest, som revisoren eller advokaten skal afgive vedrørende aftaler om medarbejderaktieordninger omfattet af ligningslovens § 7 H. Der skal gives supplerende oplysninger, hvis aktien eller købe- eller tegningsretten ikke er børsnoteret.

 

Det foreslås som følge af den ændrede begrebsanvendelse på det finansielle område at erstatte udtrykket ”ikke er børsnoterede” med ”ikke er optaget til handel på et reguleret marked”. Herved forstås bl.a. aktier mv., der handles i rent privat regi.

 

 

Til nr. 2

 

Der er tale om en tilpasning som følge af de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning med gennemførelsen af MiFID-direktivet.

 

Efter ligningslovens § 15, stk. 7 og 8 indtræder der i visse situationer underskudsbegrænsning ved et skift i ejerkredsen på mere end 50 pct. Dette gælder dog ikke i forhold til selskaber, hvis aktier er børsnoterede.

 

Efter forslaget ændres dette, således at den nævnte bestemmelse om underskudsbegrænsning ikke gælder i forhold til selskaber, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked.

 

Forslaget betyder en udvidelse af den gruppe af selskaber, som omfattes af undtagelsen. Dette skyldes, at begrebet optaget til handel på et reguleret marked er bredere end begrebet børsnoteret.

 

Til nr. 3-5

 

Der er tale om en tilpasning som følge af de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning med gennemførelsen af MiFID-direktivet.

 

Ligningslovens § 15, stk. 10 er en bestemmelse om gennemsigtighed for moderselskaber ved opgørelsen af, om der er sket et ejerskifte på mere end 50 pct. i selskabet. Bestemmelsen har til formål at sikre, at der også indtræder underskudsbegrænsning, hvor et selskab med underskud overdrages, ved at aktierne i et moderselskab overdrages.

 

Bestemmelsen gælder ikke for moderselskaber, hvis aktier er børsnoterede. Endvidere finder bestemmelsen i visse tilfælde heller ikke anvendelse for ikke-børsnoterede moderselskaber, der har hjemsted i en stat, som Danmarks har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, Grønland, Færøerne eller i en EU-medlemsstat. Derudover indeholder bestemmelsen en række lempelser. Moderselskaber, hvis aktier bliver børsnoteret indenfor et nærmere angivet tidsrum, kan vælge, at reglen om gennemsigtighed skal finde anvendelse, forudsat at aktierne er noteret på navn. Ophører aktierne i et moderselskab med at være børsnoterede indenfor et nærmere angivet tidsrum, foreligger der ikke ejerskifte. Endelig er der mulighed for at vælge gennemsigtighed ved en aktieombytning mellem et ikke børsnoteret og et børsnoteret selskab.

 

Det vurderes, at ændringen af begrebsanvendelsen fra ”børsnoteret/ikke børsnoteret” til ”optaget til handel på et reguleret marked /ikke optaget til handel på et reguleret marked” stort set vil være neutral.

 

Til nr. 6

 

Der er tale om en redaktionel ændring. Likvidationsprovenu, der udloddes i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, behandles i visse situationer efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven og i visse situationer efter ligningslovens § 16 A.

 

Af aktieavancebeskatningslovens § 2, stk. 1 fremgår, at udlodning af likvidationsprovenu fra en investeringsforeninger omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 1, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler. Endvidere fremgår, at udlodning af likvidationsprovenu fra en investeringsforeninger, der har valgt beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 2, er omfattet af aktieavancebeskatningslovens regler, i det omfang udlodningen overstiger minimumsudlodningen for tiden fra indkomstårets begyndelse til ophørstidspunktet.

 

Som en pendant til sidstnævnte skulle det af  ligningslovens § 16 A, stk. 1 fremgå, at udlodning af likvidationsprovenu fra en investeringsforeninger, der har valgt beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 2, er omfattet af reglerne i ligningslovens § 16 A, i det omfang udlodningen ikke overstiger minimumsudlodningen for tiden fra indkomstårets begyndelse til ophørstidspunktet.

 

Ved en fejl blev de pågældende investeringsforeninger i ligningslovens § 16 A defineret som foreninger omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 21 i stedet for  - det ellers korrekte – som foreninger, der har valgt beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 2. 

 

Til nr. 7

 

Der er tale om en tilpasning som følge af de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning med gennemførelsen af MiFID-direktivet.

 

Efter bestemmelsen sker der ikke udbyttebeskatning ved tilbagesalg af børsnoterede aktier til det udstedende selskab. I stedet beskattes salget efter aktieavancebeskatningslovens regler. Sælger kan dog vælge, at tilbagesalget skal være omfattet af reglen om udbyttebeskatning.

 

Efter forslaget ændres dette, således at reglen udvides til at omfatte tilbagesalg af aktier i selskaber, hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked. Ændringen vurderes at være neutral, da aktionæren fortsat har mulighed for at vælge udbyttebeskatning i stedet for beskatning efter aktieavancebeskatningsloven.

 

Til nr. 8

 

Der er tale om en redaktionel ændring.

 

Til § 8

 

Til nr. 1

 

Der er tale om en tilpasning som følge af de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning med gennemførelsen af MiFID-direktivet.

 

Til § 9

 

Til nr. 1

 

Pensionsafkastbeskatningslovens § 7, stk. 7, indeholder reglerne for opgørelse af den del af opsparingen i pengeinstitutordninger fra før 1983, der er fritaget for pensionsafkastskat.

 

Det foreslås som følge af den ændrede begrebsanvendelse på det finansielle område at ændre udtrykket ”børskursværdien” til ”kursværdien”.

 

Til nr. 2

 

Den gældende pensionsafkastbeskatningslovs § 13, stk. 7, indeholder reglerne for opgørelsen af beskatningsgrundlaget for unoterede aktier og anparter, hvori en pensionsopsparer har anbragt en rate- eller kapitalpensionsordning. Det drejer sig om pensionsordninger oprettet i et pengeinstitut. Opgørelsen adskiller sig fra de almindelige regler i pensionsafkastbeskatningsloven for opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Grunden til, at der er særlige regler for opgørelsen af beskatningsgrundlaget for unoterede aktier og anparter, er, at de ikke handles dagligt i et marked som tilfældet er for noterede aktier.

 

Det foreslås som følge af den ændrede begrebsanvendelse på det finansielle område at ændre udtrykket ”unoterede aktier og anparter” til ”aktier og anparter, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked”. Herved forstås aktier, der handles på en multilateral handelsfacilitet eller i rent privat regi. Udtrykket et ”nationalt eller EU-reguleret marked” foreslås ændret til et ”reguleret marked”.

 

Det følger af Finanstilsynets regler, at pensionsordninger kan placeres (i unoterede kapitalandele) i aktieselskaber i et land inden for EU/EØS.

 

Til nr. 3

 

Pensionsafkastbeskatningslovens § 13 a, stk. 2, indeholder regler for opgørelsen af beskatningsgrundlaget for andele i kommanditselskaber, hvori en pensionsopsparer har anbragt en rate- eller kapitalpensionsordning. Værdien af andelen fastsættes på grundlag af et regnskab for kommanditselskabet, idet værdien af unoterede aktier og anparter dog fastsættes til det pågældende selskabs indre værdi.

 

Det foreslås som følge af den ændrede begrebsanvendelse på det finansielle område at ændre udtrykket ”unoterede aktier og anparter” til ”aktier og anparter, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked”. Herved forstås aktier, der handles på en multilateral handelsfacilitet eller i rent privat regi.

 

Til § 10

 

Til nr. 1

 

Pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 3, vedrører beregningen af en amortisationsrente til brug for fastsættelsen af et udbetalingsforløb i en rateordning, der ved uændret rente i hele udbetalingsperioden giver lige store årlige rater. I beregningen indgår en effektiv obligationsrente for fastforrentede obligationer i åbne serier, der noteres på Københavns Fondsbørs, bortset fra bl.a. konverterbare obligationer noteret over pari.

 

Det foreslås som følge af den ændrede begrebsanvendelse på det finansielle område at ændre udtrykkene ”noteres” og ”noteret over pari” til ”optages til handel” henholdsvis ”hvor kursen er over pari”.

 

Til nr. 2

 

I pensionsbeskatningslovens § 17 A er der fastsat regler om, at hvis en kontohaver med en pengeinstitutordning vælger at udtage unoterede aktier og anparter, der ikke handles på et nationalt eller EU-retligt marked, fra det særskilte depot og erhverve disse for frie midler, skal kontohaveren give oplysning til pengeinstituttet om værdien af aktierne og anparterne til brug for eventuel beskatning efter pensionsbeskatningsloven.

 

Det foreslås som følge af den ændrede begrebsanvendelse på det finansielle område at ændre afgrænsningen ”unoterede aktier og anparter, der ikke handles på et nationalt eller EU-retligt marked ” til ”aktier og anparter, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked”. Herved forstås aktier, der handles på en multilateral handelsfacilitet eller i rent privat regi.

 

Til nr. 3

 

Pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 1, indeholder regler om, at en kontohaver, der opnår at eje 25 pct. eller mere af aktiekapitalen i et selskab, inden for 3 måneder skal nedbringe ejerandelen til under 25 pct. Kravet om en ejerandel på mindst 25 pct. er fastsat i Finanstilsynets bekendtgørelse om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v.

 

Hvis kontohaveren ikke nedbringer sin ejerandel til under 25 pct., skal kontohaveren give meddelelse til pengeinstituttet om overskridelse af ejergrænsen på 25 pct. Herefter skal der betales afgift af den del af pensionsordningen, der kan henføres til placeringen i unoterede aktier, og som kunne være udbetalt ved ophævelse af ordningen.

 

Det foreslås som følge af den ændrede begrebsanvendelse på det finansielle område i pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 1, 1. pkt., at ændre afgrænsningen således, at reglerne vedrører aktier, der ikke handles et reguleret marked. Herved forstås aktier, der handles på en multilateral handelsfacilitet eller i rent privat regi.

 

Til nr. 4

 

Det foreslås som følge af den ændrede begrebsanvendelse på det finansielle område at erstatte udtrykket ”det unoterede selskab” i pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 1, 5. pkt., med en henvisning til ”et selskab, som nævnt i 1. pkt.”.

 

Til nr. 5

 

Det er i pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 2, fastsat, at hvis en kontohaver ikke inden udløbet af 1 måneds fristen i pensionsafkastbeskatningslovens § 29 A har givet oplysninger om værdierne til brug for beskatningen efter pensionsafkastbeskatningsloven, skal der betales afgift efter reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven. Der skal betales afgift af den del af ordningen, der kan henføres til aktierne i det unoterede selskab, og som kunne være udbetalt ved en ophævelse af ordningen.

 

Som følge af den ændrede begrebsanvendelse på det finansielle område foreslås det i pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 2, at erstatte udtrykke ”det unoterede selskab” med en henvisning til ”et selskab, som nævnt i stk. 1, 1. pkt.”.

 

Til nr. 6

 

Det er i pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 3, fastsat, at hvis den samlede værdi af rate- og kapitalpensioner, bortset fra den del, der er placeret i et unoteret selskab, falder til under 350.000 kr. den 30. november, skal de unoterede aktier og anparter enten sælges eller erhverves for frie midler inden for 3 måneder. Hvis det ikke sker, skal kontohaveren meddele dette til pengeinstituttet. Herefter skal der betales afgift af den del af ordningen, der kan henføres til de unoterede aktier, og som kunne være udbetalt ved en ophævelse af ordningen.

 

Det foreslås som følge af den ændrede begrebsanvendelse på det finansielle område at ændre udtrykket ”unoteret aktie- og anpartsselskab” m.m. i pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 3, med en henvisning til ”et aktie- og anpartsselskab, som nævnt i stk. 1, 1. pkt.”.

 

Til § 11

 

Til nr. 1

 

Der er tale om en redaktionel ændring. Ved § 16, nr. 12, i lov nr. 1414 af 21. december 2005, hvorved personskattelovens § 4 a, stk. 4, blev nyaffattet, blev der ved en fejl henvist til aktieavancebeskatningslovens § 28 og § 29. Den korrekte henvisning er til § 25 og § 26.

 

Til § 12

 

Til nr. 1, 17, 23 og 24

 

Der er tale om konsekvensændringer som følge af § 12, nr. 22.

 

Til nr. 2-10

 

Ændringerne indeholder en justering af reglerne om indberetningspligt vedrørende aktier.

 

Der henvises til gennemgangen af de foreslåede ændringer og begrundelserne for disse i pkt. 3.1.2.2 i de almindelige bemærkninger.

 

Ved nr. 2-4 og 6 foreslås indberetningspligten vedrørende udbytter ændret, så depotføreren skal indberette udbytter af alle deponerede aktier. Efter de gældende regler skal depotføreren alene indberette udbytter af børsnoterede aktier. Den foreslåede ændring indebærer en udvidelse af depotførerens indberetningspligt vedrørende udbytter som følge af en ændring af indberetningspligten til at omfatte udbytte af aktier mv., der er optaget til handel på regulerede markeder.

 

Indberetningspligten for det udstedende selskab foreslås til gengæld ændret, så selskabet skal indberette udbytter af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Efter de gældende regler gælder indberetningspligten for udbytte af aktier, der ikke er børsnoterede. Indberetningspligten vedrørende udbytter for det udstedende selskab indskrænkes således.

 

Efter de nugældende regler, skal der alene indberettes om, hvilket land aktien mv. er udstedt i, hvis aktierne er børsnoterede. Da det efter de gældende regler er depotføreren, der indberetter om udbytter af børsnoterede aktier, indebærer reglen, at det er ved depotførernes indberetning, der skal oplyses om udstedelseslandet. Reglen foreslås affattet, så oplysningen om udstedelsesland fortsat alene skal indberettes, når depotføreren indberetter.

 

Desuden foreslås det, at indberetningen skal omfatte oplysning om identiteten af den udbyttegivende aktie. Dette giver mulighed for, at skatteministeren efter skattekontrollovens § 9 B, stk. 6, kan fastsætte nærmere regler om indberetning af identiteten af aktierne, herunder oplysninger om det udloddende selskab.

 

Endelig foreslås det at i de tilfælde, hvor det udstedende selskab ikke har kendskab til modtageren af udbyttet, skal selskabet indberette om identiteten af den, der udbetales til. Dette kan enten være modtageren af udbyttet eller en formidler.

 

Ved nr. 5 sikres en ensartet udformning af forkortelsen mv. i § 9 B.

 

Ved nr. 7-9, foreslås depotførernes indberetninger om beholdningen ved udgangen af året og af depotbevægelser (ind- og udtagninger) ændret.

 

Indberetningspligten for beholdninger ved udgangen af året foreslås at omfatte alle deponerede aktier mv., og ikke som i dag blot børsnoterede aktier.

 

Endvidere foreslås visse justeringer af reglerne om de nærmere oplysninger, der skal indberettes.

 

Det foreslås således præciseret, at der skal foretages indberetning af antallet af de enkelte aktier. Dette er allerede i dag omfattet af indberetningerne, så der er alene tale om en præcisering.

 

Desuden foreslås det, at indberetningen skal omfatte oplysninger om, hvorvidt aktien er optaget til handel på et reguleret marked.

 

For så vidt angår kursværdien af aktierne mv. foreslås det, at denne alene skal indberettes, hvis der er tale om aktier mv., der handles på et reguleret marked. I andre tilfælde kan det være vanskeligt at fastsætte en korrekt kurs og dermed kursværdien af aktierne mv.

 

Reglerne om indberetning af ind- og udtagninger fra depoter foreslås ændret, så indberetningspligten følger af lovteksten. I dag indeholder bestemmelsen hjemmel for skatteministeren til at fastsætte regler om indberetning af depotbevægelser. Denne hjemmel er ikke udnyttet. Ændringen bevirker således, at der indføres en indberetningspligt, som ikke eksisterer i dag.

 

Indberetningspligten omfatter ind- og udtagninger af aktier mv., som har betydning for den skattemæssige opgørelse af gevinst og tab på de deponerede aktier mv. omfattet af aktieavancebeskatningsloven, uanset hvilken type aktie mv. der er tale om. Det vil sige, at reglen omfatter blandt andet aktier, investeringsforeningsbeviser, konvertible obligationer samt aktieretter og tegningsretter til sådanne papirer.

 

Indberetningspligten gælder dog kun, når deponeringen er foretaget for en person.

 

Indberetningen skal omfatte følgende oplysninger:

1)      Identiteten af aktien. Identiteten omfatter oplysninger om aktiens navn, udstedelsesland og fondskode (ISIN-kode, hvis en sÃ¥dan er tildelt).

2)      Typen af aktier mv. Indberetningerne vedrørende aktier mv. omfattet af aktieavancebeskatningsloven foretages efter en række forskellige bestemmelser, af hængigt af, hvilken type papir, der er tale om. Oplysning om typen af papir er nødvendig for at sammenholde indberetningerne om ind- og udtagninger med de øvrige indberetninger. Endvidere er oplysningen nødvendig som følge af forskellig skattemæssig behandling af forskellige typer af papirer.

3)      Om aktien er optaget til handel pÃ¥ et reguleret marked.

4)      Antal.

5)      Ind- og udtagningernes karakter.

6)      Tidspunktet for ind- og udtagningerne.

 

Ved nr. 10, foreslås reglerne for fondshandleres indberetninger af overdragelse af aktier mv. ændret, så indberetningspligten omfatter oplysninger om overdragelse af aktier mv., der er optaget til handel på et reguleret marked. I dag omfatter indberetningspligten alene børsnoterede aktier mv.

 

Det foreslås præciseret, at indberetningen skal omfatte antallet af aktier mv., som sælges. Denne oplysning skal indberettes allerede efter de gældende regler, og der er dermed alene tale om en præcisering.

 

Til nr. 11

 

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lov nr. 1441 af 22. december 2004. Ved denne lov blev det hidtil gældende stk. 4 i skattekontrollovens § 10 A ophævet. Stk. 5 blev herefter stk. 4. Henvisningen til stk. 5 i skattekontrollovens § 10 A, stk. 1, ændres i overensstemmelse hermed.

 

Til nr. 12-15

 

Reglerne i skattekontrollovens §§ 10 A og 10 B om indberetning vedrørende obligationer og investeringsforeningsbeviser foreslås justeret. Der henvises til den nærmere omtale af justeringerne i pkt. 3.1.2.2. i de almindelige bemærkninger og de der anførte begrundelser for ændringerne.

 

Det foreslås, at aktier mv. i investeringsselskaber omfattes af samme regler om indberetning som investeringsforeningsbeviser, og at der indføres indberetning om overdragelse af konvertible obligationer. Det foreslås endvidere, at indberetningen om beholdning ved årets udgang og om overdragelser tillige skal indeholde oplysning om antallet af de enkelte papirer, når der er tale om investeringsforeningsbeviser, aktier og konvertible obligationer. Det vil sige de papirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven, der er omfattet af indberetning efter skattekontrollovens §§ 10 A og 10 B. Endelig foreslås det, at arten af værdipapiret skal angives, når der er tale om indberetning vedrørende papirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Det vil sige, når der er tale om investeringsforeningsbeviser, aktier mv. i visse investeringsselskaber og konvertible obligationer.

 

Til nr. 16

 

Efter skattekontrollovens § 10 E kan skatteministeren fastsætte regler om frivillig indberetning af gevinst og tab efter aktieavancebeskatningsloven på aktier ejet af personer. Denne hjemmel er ikke udnyttet.

 

Det foreslås at udvide hjemlen således, at skatteministeren kan fastsætte regler om frivillig indberetning af aktier mv. omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Herefter vil der også kunne fastsættes regler om frivillig indberetning af gevinst og tab efter aktieavancebeskatningsloven på f.eks. investeringsforeningsbeviser og andre papirer, der er omfattet af aktieavancebeskatnings­loven, og som ikke er aktier.

 

Til nr. 18

 

Det foreslås deponeringspligten for værdipapirer udvides, så den også omfatter hovedaktionæraktier, når aktierne er optaget til handel på et reguleret marked.

 

Der henvises til pkt. 3.1.2.1 i de almindelige bemærkninger.

 

Til nr. 19-21

 

Efter de gældende regler skal ejeren ved deponering/kontoføring af værdipapirer i udlandet indsende en erklæring, som blandt andet indeholder oplysninger om de værdipapirer, der indlægges i depotet eller på kontoen.

 

Erklæringen skal indsendes ved oprettelse af kontoen eller depotet, herunder når den pågældende erhverver et eksisterende depot eller en andel heri. Desuden skal erklæringen indsendes ved indtræden i skattepligt her til landet af værdipapirerne i depotet eller på kontoen.

 

Ved indtræden i skattepligt her til landet, har ejeren en frist på ét år til at indsende erklæringen. Det foreslås, at den frist opretholdes, dog således at erklæringen altid skal være indsendt inden for selvangivelsesfristen for det indkomstår, skattepligten her til landet indtræder. For de ejere, der er indtrådt i skattepligten mindre end ét år forud for udløbet af selvangivelsesfristen for det pågældende år, vil fristen blive afkortet.

 

Erklæringen skal efter de gældende regler indeholde oplysninger om de værdipapirer, der er indlagt i depotet eller kontoen ved depotet eller kontoens oprettelse. Ved indtræden i skattepligt foreslås det, at der skal gives oplysning om de indlagte papirer på tidspunktet for indtræden i skattepligt.

 

Efter de gældende regler skal de deponerede eller kontoførte værdipapirers navn fremgå af erklæringen. Det foreslås, at det fremover skal være værdipapirernes identitet, som skal fremgå af erklæringen. Det omfatter ud over navnet også oplysning om fondskode (ISIN-kode, hvis en sådan er tildelt).

 

Oplysningerne om værdipapirerne på kontoen omfatter desuden oplysninger om deponerede eller kontoførte værdipapirers pålydende værdi.

 

Da aktier ikke altid har en pålydende værdi, vil det ikke være muligt at oplyse den pålydende værdi af visse aktier. I disse tilfælde vil ejeren i stedet kunne oplyse om antallet. Det foreslås derfor præciseret, at erklæringen skal indeholde oplysninger om antallet eller den pålydende værdi af de deponerede eller kontoførte værdipapirer.

 

Efter de gældende regler skal erklæringen være vedlagt en erklæring fra depot- eller kontoføreren, hvori denne påtager sig årligt at indberette visse oplysninger om depotet eller kontoen.

 

Reglerne om de årlige indberetninger foreslås ændret, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 12, nr. 22. Det foreslås således, at det bliver frivilligt, om ejeren selv vil indberette, eller om depot- eller kontoføreren skal foretage indberetningen. Som konsekvens af disse ændringer foreslås det, at erklæringen fra depot- eller kontoføreren om indberetning alene skal vedlægges ejerens erklæring om depotet eller kontoen, hvis der er indhentet en erklæring fra depot- eller kontoføreren forud for indsendelsen af ejerens erklæring om depotet.

 

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.1 i de almindelige bemærkninger.

 

Til nr. 22

 

Det foreslås at ændre reglerne for årlig indberetning af oplysninger om, at der er deponeret eller kontoført værdipapirer i udlandet.

 

Det foreslås således for det første, at det skal være frivilligt, om indberetningen foretages af ejeren eller af depot- eller kontoføreren.

 

Efter forslaget påhviler pligten til at indsende oplysningerne som udgangspunkt ejeren. Oplysninger skal indsendes inden udløbet af selvangivelsesfristen.

 

Hvis ejeren ønsker det, og depot- eller kontoføreren tilbyder en sådan service, kan depot- eller kontoføreren indberette oplysningerne i stedet for ejeren. Hvis depot- eller kontoføreren påtager sige denne opgave, skal vedkommende afgive en erklæring herom. Erklæringen skal indsendes til SKAT. For at få virkning for indberetningen for et kalenderår, skal den være indsendt inden dette års udløb. Hvis den indsendes senere, skal ejeren foretage indberetning for det pågældende kalenderår, og erklæringen fra depot- eller kontoføreren får da først virkning fra og med det efterfølgende kalenderår.

 

Som i dag indeholder forslaget regler om, at SKAT kan pålægge ejeren at afvikle en konto eller et depot, hvis depot- eller kontoføreren ikke indberetter, selv om vedkommende har erklæret at ville dette. Da indberetning fra konto- eller depotføreren imidlertid gøres frivillig, foreslås det dog, at der ikke kan gives pålæg om afvikling af kontoen eller depotet, hvis ejeren inden udløbet af selvangivelsesfristen indsender de manglende oplysninger.

 

Reglerne om de oplysninger, som skal afgives foreslås justeret på tre punkter:

 

Det foreslås for det første, at udbytter af aktier, der indgår i beholdningen ved årets udgang, specificeres på de enkelte aktier. Hidtil har alene de samlede udbytter skulle oplyses. Da identiteten af aktierne alligevel skal oplyses, er opgaven med at henføre udbyttet til de enkelte aktieposter ikke stor, men specifikationen sætter SKAT i stand til bedre at kunne sammenholde oplysningerne med ejerens selvangivelse.

 

For det andet foreslås det, at der skal gives oplysninger om indtagninger af aktier mv. i depotet. Oplysningen kan tjene som oplysning til SKAT om erhvervelse af aktierne. Dermed kan fuld fradragsret for eventuelt tab på aktierne sikres.

 

For det tredje foreslås det, at det skal oplyses, hvis depotet eller kontoen er ophørt eller overdraget. SKAT kan så konstatere, at der ikke er grund til at reagere på manglende oplysninger for senere år.

 

Endelig foreslås det, at skatteministeren gives hjemmel til at fastsætte nærmere regler om indberetning og indsendelse af oplysninger om de udenlandske depoter og konti.

 

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.2.1 i de almindelige bemærkninger.

 

 

Til § 13

 

Til nr. 1

 

Der er tale om en tilpasning som følge af de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning med gennemførelsen af MiFID-direktivet.

 

Til § 14

 

Til nr. 1

 

Der er tale om en tilpasning som følge af de nye begreber, der indføres i den finansielle lovgivning med gennemførelsen af MiFID-direktivet.

 

Forslaget vurderes at være neutralt. Låntagers formue indgår i den beregnede årsindkomst som danner grundlag for beregningen af, hvor stor en del af låntagers studiegæld, der er tilskudsberettiget. Efter gældende regler indgår kursværdien af børsnoterede aktier i formueopgørelsen, men der er en opsamlingsbestemmelse, hvorefter anden formue også skal indgå i opgørelsen.

 

Til § 15

 

Til stk. 1

 

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. For en række ændringer foreslås dog et senere virkningstidspunkt.

 

Indførelsen af de nye begreber i den finansielle lovgivning skal efter lov nr. 108 af 7. februar 2007 om gennemførelse af direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID-direktivet) og gennemsigtighedsdirektivet m.v. træde i kraft den 1. november 2007.

 

Til stk. 2

 

Det foreslås, at ændringen af aktieavancebeskatningslovens § 24, stk. 4 skal have virkning for principskift, der sker den 1. januar 2008 eller senere. Endvidere foreslås det, at ændringerne af aktieavancebeskatningslovens § 26, stk. 1 og 3 vedrørende tegningsretter og gennemsnitsmetoden skal have virkning for tegningsretter, der afstås den 1. januar 2008 eller senere.

 

Til stk. 3

 

Det foreslås, at ændringen af deponeringspligten for hovedaktionæraktier skal have virkning fra den 31. december 2008. Det vil sige, at aktierne skal være deponeret senest den 31. december 2008. Reglen sikrer, at aktierne skal være indlagt i depotet i forbindelse med depotførerens indberetning af beholdningen ultimo 2008, og dermed at den fulde fradragsret for aktierne kan sikres gennem indberetningen til SKAT af beholdningen ultimo 2008.

 

Til stk. 4

 

Det foreslås, at ændringen af aktieavancebeskatningslovens regler om personers adgang til fradrag for tab på aktier, skal have virkning for tab, der konstateres den 1. januar 2009 eller senere. Tilsvarende gælder den tilknyttede konsekvensændring i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

 

Efter den foreslåede nyaffattelse af aktieavancebeskatningslovens § 13, jf. lovforslagets § 1, nr. 7, er adgangen til fuldt fradrag i tabsåret - for aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked - betinget af, at SKAT inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstår, hvor aktiekøbet har fundet sted, har modtaget en række oplysninger om erhvervelsen.

 

For aktier - optaget til handel på et reguleret marked - der er købt før den 1. januar 2009, men hvor der konstateres et tab efter denne dato, anses betingelsen om kendskab hos SKAT for opfyldt, hvis den tabsgivende aktier indgår i en beholdningsopgørelse pr. den 31. december 2008, der er indberettet efter reglerne i skattekontrollovens §§ 10 og 10 A (dansk depot) eller efter reglerne i skattekontrollovens § 11 B (udenlandsk depot).

 

Til stk. 5

 

Det foreslås, at nyaffattelsen af overgangsreglen i aktieavancebeskatningslovens § 46, stk. 2 (tab på børsnoterede aktier konstateret før den 1. januar 2006) og de nye overgangsregel i aktieavancebeskatningslovens § 46, stk. 14 (tab på børsnoterede aktier konstateret i perioden  den 1. januar 2006 til 31. dec. 2008) skal have virkning fra den 1. januar 2009.

 

Til stk. 6

 

Det foreslås, at ændringerne af indberetninger vedrørende udbytter af aktier mv., ind- og udtagninger fra depoter af aktier og salg af aktier mv. har virkning for indberetning vedrørende kalenderåret 2009 og senere år.

 

Til stk. 7

 

Det foreslås, at ændringerne af reglerne om indberetning af beholdningen af aktier mv. i danske depoter og afgivelse af oplysninger om aktier mv. deponeret eller kontoført i udlandet ændres med virkning for indberetningen og afgivelse af oplysninger vedrørende kalenderåret 2008 og senere år.

 

For aktier anskaffet senest den 31. december 2008 vil indberetningen af, at aktierne mv. indgår i beholdningen pr. denne dato, kunne anses for en sådan oplysning til SKAT om erhvervelsen af aktierne mv., at fuld fradragsret er sikret for aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked. Med henblik på at sikre dette, foreslås det, at ændringerne af reglerne for indberetning af beholdninger skal have virkning for indberetningen af beholdningen ultimo kalenderåret 2008.

 

Indberetning af beholdninger efter de foreslåede nye regler ved udgangen af 2008 er desuden nødvendigt med henblik på at kunne udnytte indberetningerne af ind- og udtagninger af depoter fuldt ud i 2009.

 

Med samme begrundelse foreslås det, at ændringen af reglerne for indberetning af beholdningen af investeringsforeningsbeviser, aktier i investeringsselskaber og konvertible obligationer ændres med virkning for indberetningen vedrørende beholdningen ved udgangen af 2008.

 

Endelig foreslås det, at indberetningerne om udbytte, beholdninger ultimo året og overdragelser af aktier mv. i investeringsselskaber (aktier mv. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19) fra og med indberetning vedrørende 2008 skal ske efter samme regler som indberetning om investeringsforeningsbeviser.

 

Ændringen retter op på en eksisterende uhensigtsmæssighed og foreslås derfor at få virkning for førstkommende indberetning efter lovforslagets eventuelle vedtagelse.

 

Det foreslås dog samtidig, at indberetningen eller afgivelse af oplysninger om indtagninger i udenlandske depoter og konti af papirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven først får virkning fra og med kalenderåret 2009.

 

Til stk. 8

 

Det foreslås, at ændringerne af reglerne for erklæringer om udenlandske depoter og konti, hvori der deponeres eller kontoføres værdipapirer, får virkning for erklæringer, som indsendes til SKAT den 1. januar 2009 eller senere.

 

Ændringerne er dels begrundet med, at oplysningerne i erklæringen om de deponerede eller kontoførte aktier ved indtræden i skattepligt skal kunne træde i stedet fra oplysninger til SKAT om erhvervelse af aktierne. Dels er de begrundet med ændringerne af reglerne for årlig indberetning vedrørende værdipapirer i udenlandske depoter eller konti.

 

Virkningstidspunktet for ændringerne er derfor afstemt med virkningstidspunktet for de foreslåede ændringer af reglerne for fradrag for tab på aktier optaget til handel på regulerede markeder og med virkningstidspunktet for de foreslåede ændringer af reglerne om årlig indberetning vedrørende udenlandske depoter og konti.

 

 

Bilag 1   Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende regler                         § 1. - - -   Stk. 4. Gevinst og tab ved afstÃ¥else af tegningsretter til aktier, tegningsretter til konvertible obligationer eller ret til fondsaktier (aktieretter) medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov. Bortset fra § 36 finder reglerne i denne lov dog ikke anvendelse pÃ¥ tegningsretter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28.   § 2. - - - Stk. 3. Gevinst og tab ved afstÃ¥else af aktier til det selskab m.v., der har udstedt aktierne, behandles efter reglerne i denne lov i følgende tilfælde: - - - 4) Ved afstÃ¥else af børsnoterede aktier uden for de tilfælde, der er nævnt i nr. 1 og 2, hvor sælger ikke efter ligningslovens § 16 B, stk. 4, har tilkendegivet, at salget er omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1. - - -   Definition af børsnoterede aktier   § 3. Ved børsnoterede aktier forstÃ¥s: 1) Aktier, som er noteret pÃ¥ en fondsbørs i et land inden for EU/EØS. 2) Aktier, der er noteret eller omsættes pÃ¥ en fondsbørs eller et andet reguleret marked, der er medlem af World Federation of Exchanges. 3) Omsættelige investeringsforeningsbeviser.   § 4. - - - Stk. 2. Ved afgørelsen af, om den skattepligtige eller dødsboet efter den skattepligtige ejer eller har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller rÃ¥der eller har rÃ¥det over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi, medregnes aktier, der samtidig tilhører eller har tilhørt den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns‑ og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Aktier tilhørende en tidligere ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds og aktier, som en ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds har afstÃ¥et før ægteskabets indgÃ¥else, medregnes dog ikke. Endvidere medregnes aktier, som tilhører eller har tilhørt selskaber, fonde m.v., hvorover den nævnte personkreds pÃ¥ grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har eller har haft en bestemmende indflydelse. Bestemmende indflydelse pÃ¥ grund af aktiebesiddelse foreligger, sÃ¥fremt en eller flere personer i den i 1. pkt. nævnte personkreds pÃ¥ grund af ejerskab eller rÃ¥dighed over stemmerettigheder direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller rÃ¥der over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet. Hvis aktierne er børsnoterede, jf. § 3, kan bestemmende indflydelse efter en konkret vurdering foreligge ved en ejerandel pÃ¥ mindre end 50 pct. - - - Tab – unoterede aktier Personer   § 13. Tab ved afstÃ¥else af unoterede aktier fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse for aktier, som i den skattepligtiges ejertid har været børsnoterede. Tab pÃ¥ sÃ¥danne aktier behandles i stedet efter reglerne i § 14.                                                     Tab – børsnoterede aktier Personer   § 14. Tab ved afstÃ¥else af børsnoterede aktier kan fradrages i summen af indkomstÃ¥rets udbytter, gevinster og afstÃ¥elsessummer efter ligningslovens § 16 B. Tab kan dog kun fradrages i udbytter, gevinster og afstÃ¥elsessummer, der vedrører børsnoterede aktier, hvor en eventuel gevinst er omfattet af § 12, og udbytter, der vedrører aktier omfattet af § 44. Endvidere kan tab kun fradrages i udbytter, gevinster og afstÃ¥elsessummer, der er aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a. - - -       § 21.  - - - Stk. 11. Offentliggørelse som nævnt i stk. 8 sker ved meddelelse til den børs eller markedsplads, hvor værdipapiret er optaget til notering, den værdipapircentral, hvori investeringsforeningsbeviserne er registreret som fondsaktiver, depotpengeinstituttet og andre pengeinstitutter, som efter de oplysninger, som foreningen har kendskab til, besidder beviser i foreningen enten pÃ¥ egne eller pÃ¥ en kundes vegne, samt til told- og skatteforvaltningen. - - -   § 24. - - - Stk. 2. Gevinst og tab ved afstÃ¥else af aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier opgøres efter aktie for aktie-metoden, jf. § 25. - - - Stk. 4. For aktier omfattet af § 17, der overgÃ¥r til den skattepligtiges anlægsbeholdning, og hvor den skattepligtige har valgt at opgøre gevinst og tab efter lagerprincippet, anses aktierne for overgÃ¥et til anlægsbeholdningen fra det efterfølgende indkomstÃ¥r. Ved en senere afstÃ¥else opgøres gevinst og tab pÃ¥ grundlag af aktiernes værdi ved slutningen af indkomstÃ¥ret før overgangen i stedet for anskaffelsessummen. - - -     Aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier Selskaber m.v. og personer   § 25. Gevinst og tab ved afstÃ¥else af aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier, jf. § 3, opgøres som forskellen mellem afstÃ¥elsessummen og anskaffelsessummen. - - -   § 26. Gevinst og tab ved afstÃ¥else af aktier opgøres efter reglerne i stk. 2‑6, jf. dog § 23, stk. 2 og 4-7, om lagerprincippet og § 25 om afstÃ¥else af aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier. Stk. 2. Gevinst og tab opgøres som forskellen mellem afstÃ¥elsessummen og anskaffelsessummen for de pÃ¥gældende aktier. Ved anskaffelsessummen forstÃ¥s den samlede anskaffelsessum for den beholdning af aktier, som den skattepligtige har i det pÃ¥gældende selskab, uanset om aktierne er børsnoterede eller unoterede, og uanset om de har forskellige rettigheder. AfstÃ¥r et selskab aktier til en kurs under handelsværdien, og kan selskabet fradrage forskellen mellem aktiernes handelsværdi og afstÃ¥elsessummen efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, skal aktierne ved opgørelsen efter 1. pkt. anses for afstÃ¥et til aktiernes handelsværdi pÃ¥ afstÃ¥elsestidspunktet. Stk. 3. Aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier og aktier, som indgÃ¥r i en beholdning omfattet af § 44, skal ikke medregnes ved opgørelser efter stk. 2 og 6. Tilsvarende gælder for tegningsretter til unoterede aktier, der er omfattet af § 16, stk. 1, eller ligningslovens § 7 A, ligesom de pÃ¥gældende retter ikke er omfattet af reglerne i stk. 4. Stk. 4. Tegningsretter til unoterede aktier betragtes som aktier. Tegningsretter anses for erhvervet for et beløb opgjort som summen af købesummen for tegningsretten og det beløb, der skal betales ved tegningen. Tegningsretter anses for afstÃ¥et for et beløb opgjort som summen af salgssummen for tegningsretten og det beløb, der skal betales ved tegningen. - - -   § 43. - - - Stk. 7. Ved afstÃ¥else i indkomstÃ¥ret 2005 udgør faktoren efter § 11, stk. 2, 5. pkt., 2,0.   § 44. Gevinst og tab pÃ¥ børsnoterede aktier, jf. § 3, nr. 1 og 2, der er erhvervet før den 1. januar 2006, der indgÃ¥r i en beholdning af børsnoterede aktier, jf. § 4, stk. 2, 2. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, og som pr. 31. december 2005 har en samlet kursværdi pÃ¥ eller under den grænse, der er nævnt i § 4, stk. 2, 3. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 3-6. Ved opgørelsen af kursværdien pr. 31. december 2005 anses aktier, som kun omsættes pÃ¥ NASDAQ, for at være unoterede, medmindre den skattepligtige vælger, at aktierne skal anses for at være børsnoterede. Valget skal gælde hele den skattepligtiges beholdning af aktier, som pr. 31. december 2005 kun omsættes pÃ¥ NASDAQ, og valget skal skriftligt meddeles told- og skatteforvaltningen, inden disse aktier afstÃ¥s, dog senest inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelsen for indkomstÃ¥ret 2005. Har den skattepligtige for hele perioden fra og med indkomstÃ¥rets begyndelse til og med den 31. december 2005 været samlevende med en ægtefælle, jf. kildeskattelovens § 4, medregnes ægtefællens beholdning af børsnoterede aktier, jf. § 4, stk. 2, 2. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005. Beløbsgrænsen udgør i dette tilfælde den grænse, der er nævnt i § 4, stk. 2, 5. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005. Ved en samlevende ægtefælles dødsfald i perioden fra og med indkomstÃ¥rets begyndelse til og med den 31. december 2005 anses samlivet i denne henseende for ophævet med udgangen af kalenderÃ¥ret 2005. - - - Stk. 4. Skattefritagelsen efter stk. 1 gælder ikke for aktier, der senest pÃ¥ afstÃ¥elsestidspunktet er overgÃ¥et fra at være børsnoterede til at være unoterede. Ved opgørelse af gevinst og tab ved afstÃ¥else af aktier som nævnt i 1. pkt. anses aktien for erhvervet for kursværdien pÃ¥ tidspunktet for overgangen fra børsnoteret til unoteret.   § 46. Ved opgørelsen af gevinst og tab pÃ¥ børsnoterede aktier, jf. § 3, nr. 1 og 2, omfattet af § 12 og § 14, der er erhvervet før den 1. januar 2006, og som pr. 31. december 2005 indgÃ¥r i en beholdning af børsnoterede aktier med en samlet kursværdi over den grænse, der er nævnt i § 4, stk. 2, 3. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, kan personer for de aktier, som efter § 7, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005 har fÃ¥et tildelt en særlig indgangsværdi, vælge at anvende denne særlige indgangsværdi, dvs. aktiernes kursværdi pÃ¥ tidspunktet for overskridelsen af grænsen, i stedet for anskaffelsessummen. For skatteydere med forskudt indkomstÃ¥r kan kursværdien pr. 31. december 2005 anvendes som særlig indgangsværdi for de børsnoterede aktier, som den skattepligtige har erhvervet 3 Ã¥r eller mere forud for den 31. december 2005, hvis skatteyderen ikke har fÃ¥et fastsat særlig indgangsværdi for aktierne efter § 7, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005. Reglerne i § 44, stk. 1, 4.-6. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Valget skal træffes samlet for alle aktier i hvert selskab. Et fradragsberettiget eller et modregningsberettiget tab kan dog ikke overstige forskellen mellem afstÃ¥elsessummen og den særligt tildelte indgangsværdi efter § 7, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005 eller den særligt tildelte indgangsværdi efter 2. pkt. Stk. 2. Tab pÃ¥ børsnoterede aktier omfattet af § 12, der er konstateret før den 1. januar 2006, og som kunne fradrages i gevinster konstateret den 1. januar 2006 eller senere efter reglerne i § 2, stk. 2, eller § 4, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, behandles efter de regler, der er angivet i denne lov. Tab opstÃ¥et i indkomstÃ¥rene 2000 og 2001 kan dog kun fremføres til modregning i henholdsvis indkomstÃ¥rene 2005 og 2006. Har den skattepligtige forskudt indkomstÃ¥r, kan tab pÃ¥ børsnoterede aktier omfattet af § 12, der er konstateret den 1. januar 2006 eller senere og i det indkomstÃ¥r, som er begyndt, men ikke afsluttet den 1. januar 2006, fradrages efter de regler, der er angivet i denne lov, idet fradrag tillige kan foretages i skattepligtige gevinster, udbytter og afstÃ¥elsessummer efter ligningslovens § 16 B konstateret forud for den 1. januar 2006 og i samme indkomstÃ¥r, i det omfang fradrag ville kunne foretages efter denne lov, hvis gevinsterne m.v. var konstateret den 1. januar 2006 eller senere. Stk. 3. Tab pÃ¥ unoterede aktier omfattet af § 12, der er konstateret før den 1. januar 2006, og som kunne fradrages i gevinster konstateret den 1. januar 2006 eller senere efter reglerne i § 2, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, kan fradrages i udbytter, gevinster og afstÃ¥elsessummer efter ligningslovens § 16 B konstateret den 1. januar 2006 eller senere. Tab opstÃ¥et i indkomstÃ¥rene 2000 og 2001 kan dog kun fremføres til modregning i henholdsvis indkomstÃ¥rene 2005 og 2006. Tab kan kun fradrages i udbytter, gevinster og afstÃ¥elsessummer, der vedrører aktier, hvor en eventuel gevinst er omfattet af § 12, og i udbytter vedrørende aktier omfattet af § 44. Endvidere kan tab kun fradrages i udbytter, gevinster og afstÃ¥elsessummer, der er aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a. Reglerne i § 14, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. - - -                                       § 14. - - - Stk. 2. Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan afskrivning ikke foretages pÃ¥ bygninger, der anvendes til - - - 2) virksomhed som pengeinstitut, realkreditinstitut, kreditinstitut, garantifond, forsikringsselskab, værdipapircentral, fondsbørs, fondsmæglerselskab samt lignende virksomhed inden for den finansielle sektor, herunder betalingsformidling, - - -         § 4. Indskuddet skal foretages kontant pÃ¥ en særlig indlÃ¥nskonto, der forrentes med en forud for renteperioden fastsat procentdel af indestÃ¥endet, eller anbringes i et særskilt depot af børsnoterede obligationer, hvis pÃ¥lydende rente er højere eller lig med mindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 38. Det skal ske i et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive virksomhed her i landet, eller i et udenlandsk kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf. § 30, stk. 1, 4, 5, 9 og 10, i lov om finansiel virksomhed. Kontoen eller depotet skal betegnes etableringskonto og skal bære pÃ¥tegning om den skattepligtiges navn, adresse og personnummer. Kontantkonto og depot skal være oprettet i samme pengeinstitut. Indskud kan overføres mellem kontantkonto og depot. Indskud kan ikke anbringes i obligationer, der kan konverteres til aktier m.v. - - -                5. Aktieavancebeskatningslovens § 44, stk. 1, finder ikke anvendelse ved foreningens opgørelse. For de medlemmer, der er omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 44, stk. 1, gælder i stedet aktieavancebeskatningslovens § 12 og § 14, stk. 1 og 2.                   § 65. I forbindelse med enhver vedtagelse eller beslutning om udbetaling eller godskrivning af udbytte af aktier eller andele i selskaber eller foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e og 4, skal vedkommende selskab eller forening m.v. indeholde 28 pct. af det samlede udbytte, medmindre andet er fastsat i medfør af stk. 4 eller følger af stk. 5-8. Indeholdelse med 28 pct. skal endvidere foretages i den samlede udbetaling eller godskrivning i forbindelse med selskabets opkøb af egne ikke børsnoterede aktier m.v. omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, medmindre andet følger af stk. 6. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderÃ¥r, hvori selskabet endeligt opløses. Til udbytte henregnes ogsÃ¥ den del af minimumsudlodningen efter ligningslovens § 16 C, stk. 2 eller 15, der ikke udloddes. Bestemmelsen i § 46, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Det indeholdte beløb benævnes ”udbytteskat”. - - -   § 73 E. - - - Stk. 3. SÃ¥fremt personens fraflytning m.v. sker til et land, der ikke er omfattet af overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i skattesager eller RÃ¥dets direktiv 76/308/EØF af 15. marts 1976, som ændret ved RÃ¥dets direktiv 79/1071/EØF af 6. december 1979, RÃ¥dets direktiv 92/108/EØF af 14. december 1992 og RÃ¥dets direktiv 2001/44/EF af 15. juni 2001, er henstand efter stk. 1 endvidere betinget af, at der stilles betryggende sikkerhed. Sikkerheden skal stÃ¥ i passende forhold til henstandsbeløbet og kan stilles i form af aktier, børsnoterede obligationer, bankgaranti eller anden betryggende sikkerhed efter skatteministerens bestemmelse. - - -                   § 4. - - - Stk. 3. Stk. 1 finder ikke anvendelse, sÃ¥fremt fordringen er erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og andre aktiver samt tjenesteydelser og kreditor ikke har været sambeskattet med debitor eller fordringen er stiftet efter ophør af sambeskatning. Endvidere finder stk. 1 ikke anvendelse pÃ¥ tab pÃ¥ børsnoterede obligationer eller andre børsnoterede fordringer. - - -   § 25. - - - Stk. 2. Den skattepligtige kan ved opgørelsen af gevinst og tab pÃ¥ børsnoterede obligationer samt gevinst og tab pÃ¥ ikke-børsnoterede fordringer og gæld, som følger af valutakursændringer, vælge at anvende lagerprincippet, jf. § 33, stk. 1, i stedet for realisationsprincippet. Valget træffes samlet for henholdsvis børsnoterede obligationer (fordringer) og børsnoteret obligationsgæld i danske kroner og for fordringer og gæld i fremmed valuta. NÃ¥r lagerprincippet er valgt, kan denne opgørelsesmÃ¥de kun ændres efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen. - - -     § 30. § 29 anvendes ikke pÃ¥ - - - 7) sædvanlige aftaler om levering af varer og andre aktiver samt tjenesteydelser til privat brug eller til brug i modtagerens virksomhed eller som produkt af egen virksomhed samt valutakontrakter indgÃ¥et i forbindelse hermed, nÃ¥r kontrakterne ikke er noteret pÃ¥ børs, og - - - § 38. Mindsterenten fastsættes for halvÃ¥rene januar-juni og juli-december, jf. dog stk. 2. Mindsterenten for det følgende halvÃ¥r beregnes pÃ¥ grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af Københavns Fondsbørs A/S dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de seneste 20 børsdage forud for 15. december og 15. juni. Den effektive obligationsrente opgøres med to decimaler for fastforrentede kroneobligationer i Ã¥bne serier, der noteres pÃ¥ Københavns Fondsbørs A/S, bortset fra konverterbare obligationer noteret over pari samt indeksregulerede obligationer. Mindsterenten udgør den efter 2. pkt. beregnede gennemsnitsrente ganget med7 /8 og nedrundet til nærmeste hele antal procentpoints. Mindsterenten offentliggøres senest femtesidste børsdag forud for den periode, hvori mindsterenten skal gælde. - - -                 § 7 H.  - - - Stk. 7. Revisor eller advokat for det selskab, hvor modtageren er ansat, skal, nÃ¥r der er indgÃ¥et en aftale som nævnt i stk. 2, nr. 1, attestere, at aftalen opfylder betingelserne i stk. 2. Er selskabet ikke skattepligtigt til Danmark, kan en anden revisor eller advokat attestere aftalen. Er de fastsatte vilkÃ¥r i to eller flere aftaler identiske, kan revisoren eller advokaten samlet attestere aftalerne. Attesten skal indeholde oplysning om det tidspunkt, hvor den faktiske købs- eller udnyttelseskurs foreligger, hvis denne oplysning ikke fremgÃ¥r af aftalen. BestÃ¥r vederlaget af aktier, der ikke er børsnoterede, skal attesten tillige indeholde oplysning om aktiens handelsværdi pÃ¥ det tidspunkt, der er nævnt i 4. pkt. BestÃ¥r vederlaget af købe- og tegningsretter, der ikke er børsnoterede, og anvendes reglen i stk. 2, nr. 2, litra a, skal attesten tillige indeholde oplysninger om købe- eller tegningsrettens værdi pÃ¥ det tidspunkt, der er nævnt i 4. pkt. BestÃ¥r vederlaget af købe- eller tegningsretter, der ikke er børsnoterede, og anvendes reglen i stk. 2, nr. 2, litra b, skal attesten tillige indeholde oplysning om den faktiske udnyttelseskurs i henhold til købe- eller tegningsretten og om markedskursen pÃ¥ det tidspunkt, der er nævnt i 4. pkt., af den aktie, som købe- eller tegningsretten giver ret til, hvis aktien ikke er børsnoteret. En kopi af aftalen med den afgivne attest skal indgives til told- og skatteforvaltningen senest samtidig med indgivelse af selskabets regnskab efter skattekontrollovens § 3, stk. 2, for det Ã¥r, hvor den ansatte erhverver ubetinget ret til de modtagne aktier m.v. Har selskabet ingen dansk told- og skatteforvaltning, skal revisoren eller advokaten i stedet sende de samlede aftaler og attester til en af de ansattes told- og skatteforvaltninger. Hvis vurderingen af, om betingelserne i stk. 2 er opfyldt, først sker pÃ¥ det tidspunkt, hvor den faktiske udnyttelseskurs for købe- eller tegningsretten henholdsvis købskursen for aktien foreligger, skal kopien af aftalen og attesten først indgives for det Ã¥r, hvor den faktiske udnyttelseskurs henholdsvis købskurs foreligger. Udløber selskabets regnskabsÃ¥r i perioden 1. august – 30. december, skal kopien dog indgives senest den 20. januar i det efterfølgende Ã¥r eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, den følgende mandag.   § 15.  - - - Stk. 9. Stk. 7 og 8 finder ikke anvendelse 1) pÃ¥ selskaber, hvis aktier er børsnoterede eller 2) sÃ¥fremt den i stk. 7 nævnte ændring i selskabets ejerkreds skyldes overdragelse af kapitalandele m.v. til personer, som er nævnt i lov om afgift af dødsboer og gaver § 1, stk. 2, litra a‑f, en ægtefælle, forældres afkom eller stedforældre. Stk. 10. SÃ¥fremt et selskab eller en forening omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 eller 4, eller et tilsvarende selskab m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 2 A, stk. 1, ejer 25 pct. eller derover (moderselskabet eller moderforeningen) af aktiekapitalen i et andet selskab (datterselskabet) eller af andelene i en anden forening (datterforeningen), anses ikke moderselskabet eller moderforeningen, men aktionærerne i moderselskabet eller deltagerne i moderforeningen ved anvendelsen af stk. 7 for at eje aktierne i datterselskabet eller andelene i datterforeningen efter deres forholdsmæssige andel af moderselskabets aktiekapital eller af moderforeningens andele. Dette gælder dog ikke moderselskaber, hvis aktier er børsnoterede. Et moderselskab, hvis aktier er blevet børsnoterede mellem begyndelsen af underskudsÃ¥ret og afslutningen af det indkomstÃ¥r, hvori underskuddet ønskes fradraget, kan med fremtidig virkning dog vælge at anvende reglerne i 1. pkt., sÃ¥fremt aktierne i moderselskabet er noteret pÃ¥ navn. Hvis aktierne i et moderselskab i samme periode som nævnt i 3. pkt. ophører med at være børsnoterede, anses dette ikke for et ejerskifte ved anvendelsen af stk. 7. Ved en aktieombytning, hvor et selskabs ejerkreds efter 2. pkt. skifter fra aktionærerne i et ikke børsnoteret selskab til et børsnoteret selskab, kan det børsnoterede selskab med fremtidig virkning vælge at anvende reglerne i 1. pkt., sÃ¥fremt aktierne er noteret pÃ¥ navn. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for ikke‑børsnoterede moderselskaber og moderforeninger, der har hjemsted i en stat, med hvilken Danmark har indgÃ¥et en dobbeltbeskatningsoverenskomst, Grønland eller Færøerne eller i et land inden for Den Europæiske Union. Det gælder dog kun, sÃ¥fremt ejerandele i datterselskabet mellem begyndelsen af underskudsÃ¥ret og afslutningen af det indkomstÃ¥r, hvori underskuddet ønskes fradraget, er overdraget til enten moderselskabet efter 6. pkt. eller et andet datterselskab, hvori moderselskabet i den nævnte periode ejer mindst 25 pct. af ejerandelene. 6. og 7. pkt. finder tilsvarende anvendelse for foreninger. - - -   § 16 A. Ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, jf. dog stk. 4. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktuelle aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderÃ¥r, hvori selskabet endeligt opløses. Uanset 1. og 2. pkt. henregnes udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderÃ¥r, hvori selskabet endeligt opløses, til udbytte, hvis modtageren er et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der likvideres, og ikke er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, Færøerne eller Grønland, eller en stat, der har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark, eller hvis modtageren er et selskab, der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen, men er koncernforbundet med det selskab, der likvideres, jf. § 2. I kalenderÃ¥rene 2007 og 2008 udgør ejerandelen nævnt i 4. pkt. 15 pct. Uanset 1. og 2. pkt. henregnes udlodning af likvidationsprovenu for tiden fra begyndelsen af det indkomstÃ¥r, i hvilket ophør sker, til ophørstidspunktet fra en investeringsforening omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 21 til udbytte, i det omfang udlodningen ikke overstiger minimumsudlodningen, jf. § 16 C, stk. 2 og 15. - - -   § 16 B.  - - - Stk. 5. Stk. l finder ikke anvendelse, sÃ¥fremt en aktionær afstÃ¥r børsnoterede aktier til det selskab, som har udstedt dem. I de tilfælde, der ikke er omfattet af stk. 3, kan sælger dog tilkendegive over for skattemyndighederne, at salget er omfattet af stk. 1. Det er en betingelse, at tilkendegivelsen fremkommer i forbindelse med indgivelsen af selvangivelse for det Ã¥r, hvor afstÃ¥elsen sker. - - -   § 16 C. - - - Stk. 3. I beregningen af minimumsudlodningen indgÃ¥r følgende indtægter: - - -. 9) Indtjente udbytter efter § 16 A fratrukket indeholdt udbytteskat og tillagt tilbagebetalt udbytteskat og afstÃ¥elsessummer efter § 16 B samt lÃ¥ntagers betaling til lÃ¥ngiver af dennes manglende udbytte ved aktieudlÃ¥n, i det omfang de nævnte indtægter for skattepligtige personer ville være omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, uden at være omfattet af § 4 a, stk. 2. - - -           § 7. - - - Stk. 2. Renten fastsættes for kalenderÃ¥ret. Renten offentliggøres senest femtesidste børsdag forud for det Ã¥r, hvor den skal have virkning. Renten for et Ã¥r beregnes pÃ¥ grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af Københavns Fondsbørs dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de seneste 20 børsdage forud for den 15. december i det foregÃ¥ende Ã¥r. Den effektive obligationsrente opgøres med to decimaler for fastforrentede kroneobligationer i Ã¥bne serier, der noteres pÃ¥ Københavns Fondsbørs, bortset fra konverterbare obligationer noteret over pari samt indeksregulerede obligationer. Renten udgør den gennemsnitlige obligationsrente, der er udregnet efter 4. pkt., oprundet til nærmeste halve procentpoint, divideret med 24, afrundet til 1 decimal.               § 7.  - - - Stk. 7. For de i § 1, stk. 2, nævnte opsparingsformer fritages en sÃ¥ stor del af beskatningsgrundlaget efter §§ 2-5a, som værdien af kontoens indestÃ¥ende ved udgangen af 1982 udgør af værdien af indestÃ¥endet ved udgangen af indkomstÃ¥ret. For værdipapirdepoter udgør værdien af indestÃ¥endet følgende beløb: 1) Ved udgangen af 1982 værdien af obligationer opgjort til et gennemsnit af anskaffelseskurserne for de obligationer i den enkelte serie, som livsforsikringsvirksomheder og pensionskasser, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, Arbejdsmarkedet Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond var i besiddelse af ved udgangen af 1982, værdien af pantebreve til kurs 85 samt børskursværdien af indeksobligationer, konvertible obligationer, aktier og investeringsforeningscertifikater. 2) Ved udgangen af indkomstÃ¥ret handelsværdien af obligationer og pantebreve samt børskursværdien af indeksobligationer, konvertible obligationer, aktier og investeringsbeviser. - - -   § 13. - - - Stk. 7.   Ved opgørelse af gevinst og tab pÃ¥ unoterede aktier eller anparter, hvori en skattepligtig omfattet af § 1, stk. 2, har anbragt opsparing i en af de opsparingsordninger, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, skal der til brug for lagerbeskatningen efter stk. 3 ved indkomstÃ¥rets begyndelse respektive indkomstÃ¥rets udløb anvendes det største beløb af enten anskaffelsessummen eller selskabets indre værdi pr. aktie eller anpart ifølge senest aflagte Ã¥rsregnskab pr. 15. oktober i indkomstÃ¥ret, nÃ¥r aktierne eller anparterne ikke handles pÃ¥ et nationalt eller EU-reguleret marked. Er aktierne eller anparterne i selskabet tillagt forskellige rettigheder, skal der korrigeres herfor ved opgørelsen af selskabets indre værdi pr. aktie eller anpart efter 1. pkt., sÃ¥fremt de forskellige rettigheder har betydning for disses værdi. Den skattepligtige skal Ã¥rligt og senest den 1. november i det enkelte indkomstÃ¥r give pengeinstituttet oplysning om værdierne opgjort efter 1. og 2. pkt. til brug for beskatningen efter denne lov. Giver den skattepligtige ikke pengeinstituttet oplysning om værdierne efter 1. og 2. pkt. rettidigt, anvender pengeinstituttet anskaffelsessummen ved opgørelse af lagerbeskatningen efter stk. 3. Reglerne i 1.-4. pkt. finder tilsvarende anvendelse for andele af et kommanditaktieselskab, hvori en skattepligtig omfattet af § 1, stk. 2, har anbragt opsparing i en af de opsparingsordninger, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1 og 2.   § 13 a. - - - Stk. 2. Ved opgørelse af gevinst og tab pÃ¥ en andel af kommanditselskabet skal der til brug for lagerbeskatningen efter § 13, stk. 3, ved indkomstÃ¥rets begyndelse respektive indkomstÃ¥rets udløb anvendes det største beløb af enten anskaffelsessummen for andelen eller andelens værdi pr. 30. september i indkomstÃ¥ret. Værdien af andelen fastsættes pÃ¥ grundlag af et regnskab for kommanditselskabet eller som summen af værdien af aktiverne i kommanditselskabet, idet værdien af unoterede aktier og anparter dog skal opgøres til det pÃ¥gældende selskabs indre værdi. Har kommanditselskabet et regnskabsÃ¥r, der ikke er perioden 1. oktober – 30. september, kan værdien af andelen opgøres pÃ¥ grundlag af det senest foreliggende regnskab pr. 30. september. Er andelen anskaffet i løbet af regnskabsÃ¥ret, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem værdien af andelen den 30. september henholdsvis regnskabsÃ¥rets udløb og andelens anskaffelsessum. Er andelen afstÃ¥et i løbet af regnskabsÃ¥ret, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem andelens afstÃ¥elsessum og andelens værdi den 1. oktober henholdsvis regnskabsÃ¥rets begyndelse. Er andelen erhvervet og afstÃ¥et i samme Ã¥r, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem andelens afstÃ¥elsessum og anskaffelsessum. - - -               § 11 A. - - - Stk. 3. Det beløb, der er nævnt i stk. 2, nr. 2, opgøres ved hvert kalenderÃ¥rs begyndelse og beregnes som en annuitet pÃ¥ grundlag af ordningens værdi pÃ¥ dette tidspunkt og en nærmere fastsat amortisationsrente. Ved beregningen af amortisationsrenten anvendes en rentesats beregnet pÃ¥ grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af Københavns Fondsbørs dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de seneste 20 børsdage forud for 15. december i Ã¥ret før udbetalingsÃ¥ret. Den effektive obligationsrente opgøres med to decimaler for fastforrentede kroneobligationer i Ã¥bne serier, der noteres pÃ¥ Københavns Fondsbørs, bortset fra konverterbare obligationer noteret over pari samt indeksregulerede obligationer. Amortisationsrenten findes ved fra denne rentesats at fradrage rentesatsen ganget med skattesatsen ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 2. - - -   § 17 A.  Vælger en kontohaver med en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed at udtage unoterede aktier eller anparter, der ikke handles pÃ¥ et nationalt eller EU-retligt reguleret marked, andele i et kommanditaktieselskab eller kommanditselskab fra det særskilte depot og erhverve disse for frie midler, skal den enkelte kontohaver give pengeinstituttet oplysning om værdien af aktierne eller anparterne, andelene i  kommanditaktieselskabet eller kommanditselskabet til brug for en eventuel beskatning efter denne lov.     § 30 B. OpnÃ¥r en kontohaver med en rateopsparing i pensionsøjemed eller en opsparing i pensionsøjemed at eje 25 pct. eller mere af aktie- eller anpartskapitalen i et unoteret aktie- eller anpartsselskab, hvis aktier eller anparter ikke handles pÃ¥ et nationalt eller EU-retligt reguleret marked, skal kontohaveren inden 3 mÃ¥neder efter det tidspunkt, hvor ejerandelen har overskredet procentgrænsen, nedbringe ejerandelen til under 25 pct. eller erhverve samtlige af de pÃ¥gældende aktier eller anparter i det særskilte depot for frie midler. Ved opgørelsen af kontohaverens ejerandel finder aktieavancebeskatningslovens § 4, tilsvarende anvendelse. Ved opgørelsen af ejerandelen medregnes andele, som kontohaveren ejer indirekte gennem et kommanditaktieselskab eller kommanditselskab, som opsparing i en rateopsparing i pensionsøjemed eller opsparing i pensionsøjemed er anbragt i. SÃ¥fremt kontohaveren ikke inden udløbet af fristen nedbringer ejerandelen til under 25 pct. eller erhverver de pÃ¥gældende aktier eller anparter for frie midler, skal kontohaveren straks give meddelelse til pengeinstituttet om overskridelsen. Reglerne i § 30, stk. 1, finder herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til de kapitalandele, der er placeret i det unoterede selskab, og som kunne være udbetalt ved ophævelse af ordningen. Sker der en ændring i ejerforholdene i et kommanditaktieselskab eller kommanditselskab, sÃ¥ledes at ejerandelen for en kontohaver med en rateopsparing i pensionsøjemed eller opsparing i pensionsøjemed kommer til at udgøre 25 pct. eller mere, skal kontohaveren inden 3 mÃ¥neder efter overskridelsen nedbringe sin ejerandel til under 25 pct. Ved opgørelsen af kontohaverens ejerandel finder aktieavancebeskatningslovens § 4, tilsvarende anvendelse . Hvis ejerandelen ikke nedbringes, skal kontohaveren efter udløbet af 3-mÃ¥neders-fristen meddele dette til pengeinstituttet. § 30, stk. 1, finder herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til andelen af kommanditaktieselskabet eller kommanditselskabet, og som kunne være udbetalt ved ophævelse af ordningen. Stk. 2. SÃ¥fremt kontohaveren ikke inden udløbet af fristen som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 29 A giver oplysninger om værdierne som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 7, finder reglerne i § 30, stk. l, herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til de kapitalandele, der er placeret i det unoterede selskab, og som kunne være udbetalt ved ophævelse af ordningen. Sker der en ændring i ejerforholdene i et kommanditaktieselskab eller kommanditselskab, sÃ¥ledes at ejerandelen for en kontohaver med en rateopsparing i pensionsøjemed eller opsparing i pensionsøjemed kommer til at udgøre 25 pct. eller mere, skal kontohaveren inden 3 mÃ¥neder efter overskridelsen nedbringe sin ejerandel til under 25 pct. Ved opgørelsen af kontohaverens ejerandel finder aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4, tilsvarende anvendelse . Hvis ejerandelen ikke nedbringes, skal kontohaveren efter udløbet af 3-mÃ¥neders-fristen meddele dette til pengeinstituttet. § 30, stk. 1, finder herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til andelen af kommanditaktieselskabet eller kommanditselskabet, og som kunne være udbetalt ved ophævelse af ordningen. Stk. 3. Falder den samlede værdi af rateopsparinger og opsparinger i pensionsøjemed i pengeinstituttet, bortset fra den del af opsparingen, der er anbragt i et unoteret aktie- eller anpartsselskab, andele af et kommanditaktieselskab og kommanditselskab, jf. stk. l, til under 350.000 kr. den 30. november i kalenderÃ¥ret, skal kontohaveren inden 3 mÃ¥neder efter dette tidspunkt enten afstÃ¥ de unoterede aktier og anparter, andele i kommanditaktieselskabet og kommanditselskabet eller erhverve de pÃ¥gældende aktier og anparter, andele i kommanditaktieselskabet og kommanditselskabet for frie midler. SÃ¥fremt kontohaveren ikke inden udløbet af fristen afstÃ¥r de unoterede aktier og anparter, andele i kommanditaktieselskabet og kommanditselskabet eller erhverver de pÃ¥gældende aktier og anparter, andele i kommanditaktieselskabet og kommanditselskabet for frie midler, skal kontohaveren straks give meddelelse til pengeinstituttet herom. Reglerne i § 30, stk. 1, finder herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til de andele, der er placeret i det unoterede selskab, i kommanditaktieselskabet og kommanditselskabet, og som kunne være udbetalt ved ophævelse af ordningen. Stk. 4. SÃ¥fremt et kommanditaktieselskab eller kommanditselskab, som en rateopsparing i pensionsøjemed eller opsparing i pensionsøjemed er anbragt i, investerer i andre aktiver end fastsat af Finanstilsynet, skal kontohaveren inden 3 mÃ¥neder efter dette tidspunkt drage omsorg for, at kommanditaktieselskabet eller kommanditselskabet afhænder disse aktiver. SÃ¥fremt afhændelse ikke sker inden udløbet af fristen, skal kontohaveren straks give meddelelse til pengeinstituttet herom. Reglerne i § 30, stk. 1, finder herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til opsparingen i kommanditaktieselskabet eller kommanditselskabet.               § 4 a. - - - Stk. 4. Det beløb, der efter stk. 1, nr. 3, henføres til aktieindkomst, mÃ¥ ikke overstige den del af udlodningerne, som hidrører fra foreningens positive nettoindtægter, der er omfattet af ligningslovens § 16 C, stk. 3, nr. 9. Denne grænse for aktieindkomst forhøjes eller nedsættes med foreningens nettogevinster og -tab ved afstÃ¥else af aktier omfattet af aktieavancebeskatningslovens §§ 12-14 i det indkomstÃ¥r, udlodningen vedrører. Nettogevinsterne eller -tabene efter 2. pkt. opgøres under anvendelse af aktieavancebeskatningslovens §§ 12-14 og 28 og § 29, stk. 2-4 og 6. Grænsen for aktieindkomst nedsættes med det beløb, der er opgjort efter ligningslovens § 16 C, stk. 5, nr. 2 og 3. Grænsen for aktieindkomst forhøjes endvidere med udbytte fra aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19, som foreningen, da udbyttet blev erhvervet, ikke vidste eller burde vide var omfattet af disse bestemmelser. - - -                 § 9. Vægrer nogen sig ved at efterkomme bestemmelserne i § 3 A, stk. 1 og 3, § 6, stk. 1-3, § 6 A, stk. 2, § 6 B, §§ 7-8 H, stk. 1-3, § 8 L, § 8 P, stk. 1, § 8 Q, stk. 1, § 8 S, § 8 T, stk. 1 og 3, § 8 U, stk. 1 og 3, §§ 10, 10 A, stk. 1, 10 B, stk. 1, 1.-3. pkt., § 11 A, stk. 4-6, § 11 B, stk. 4-6, § 11 C, stk. 3-5 og § 11 D, afgør told- og skatteforvaltningen, hvorvidt han er pligtig dertil, og kan om fornødent fremtvinge pligtens efterkommelse ved pÃ¥læg af en daglig bøde. - - -   § 9 B.  Den, der som led i sin virksomhed modtager aktier i depot til forvaltning, skal hvert Ã¥r foretage indberetning til told- og skatteforvaltningen om det udbytte af deponerede børsnoterede aktier m.v., der er udloddet i det forudgÃ¥ende kalenderÃ¥r. Stk. 2. Selskaber og foreninger m.v., som har pligt til at indeholde udbytteskat i henhold til kildeskattelovens § 65, skal hvert Ã¥r foretage indberetning om det udbytte af unoterede aktier m.v., der er udloddet i det forudgÃ¥ende kalenderÃ¥r. Stk. 3. Indberetninger i henhold til stk. 1 og 2 skal for hver udbyttemodtager omfatte følgende oplysninger: 1) Identifikation af den, der foretager indberetningen. 2) Identifikation af udbyttemodtageren, i det omfang denne oplysning er kendt. 3) Størrelsen af det udloddede udbytte i Ã¥rets løb. 4) Hvilket land den udbyttegivende aktie m.v. er udstedt i, nÃ¥r aktien m.v. er børsnoteret. - - - Stk. 5. Den, der modtager udbytte fra en aktie m.v. som nævnt i stk. 2, skal oplyse den indberetningspligtige om sin identitet, herunder om sit CPR-nummer eller CVR-nummer. Dette gælder dog ikke, hvis udbyttemodtageren som følge af selskabsretlige regler er fritaget for at blive registreret i det udloddende selskab eller forening m.v. - - -   § 10.  Den, der som led i sin virksomhed modtager aktier i depot til forvaltning, skal hvert Ã¥r foretage indberetning til told- og skatteforvaltningen om de i det forudgÃ¥ende kalenderÃ¥r deponerede børsnoterede aktier m.v., sÃ¥fremt deponeringen er foretaget for en person. Stk. 2. Indberetningen skal omfatte følgende oplysninger om den enkelte aktie med angivelse af aktiens identitet: 1) Kursværdien ved udgangen af kalenderÃ¥ret. 2) Udbytte af aktien udloddet i Ã¥rets løb samt oplysning om, i hvilket land aktien er udstedt. Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at indberetningen tillige skal omfatte alle ind- og udtagninger fra depoter i det forudgÃ¥ende kalenderÃ¥r af aktier m.v., der har betydning for den skattemæssige opgørelse af gevinst og tab pÃ¥ børsnoterede aktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 3. Indberetningen skal foretages, nÃ¥r deponeringen er foretaget for en person, og omfatte oplysning om identiteten af aktierne m.v., navn, antal aktier m.v. og ind- eller udtagningernes karakter samt tidspunktet for ind- eller udtagningerne. Herunder kan skatteministeren fastsætte regler om, at indberetningen af ind- og udtagninger tillige skal omfatte deponerede unoterede aktier m.v. omfattet af aktieavancebeskatningsloven Stk.4. Den, der som led i sin virksomhed formidler handel med aktier, skal hvert Ã¥r foretage indberetning til told- og skatteforvaltningen om afstÃ¥elser af børsnoterede aktier m.v. formidlet i det forudgÃ¥ende kalenderÃ¥r, nÃ¥r afstÃ¥elsen er formidlet for en person. Indberetningen skal omfatte oplysninger om aktiens identitet, afstÃ¥elsestidspunktet samt afstÃ¥elsessummen for aktien. - - -                       § 10 A. Offentlige kasser, realkreditinstitutter, værdipapircentraler, aktieselskaber, banker, sparekasser, andelskasser, investeringsforeninger, vekselerere og andre, som indløser rentekuponer eller tilskriver renter vedrørende obligationer, skal til brug ved skatteligningen mindst én gang Ã¥rligt uden opfordring efter nærmere af skatteministeren fastsatte regler give told- og skatteforvaltningen oplysning om beløbsstørrelsen af den enkelte obligationsejers indløste rentekuponer eller tilskrevne renter det foregÃ¥ende Ã¥r og om den pÃ¥gældende obligations betegnelse og kursværdi ved samme Ã¥rs udløb samt oplysninger som nævnt i stk. 3 og 5. PÃ¥ samme mÃ¥de skal oplysning gives om indfrielse af udbyttekuponer vedrørende investeringsbeviser i investeringsforeninger eller tilskrivning pÃ¥ indskud i kontoførende investeringsforeninger samt investeringsbevisernes respektive den kontoførende investeringsforenings betegnelse, herunder art og virke, og kursværdien ved Ã¥rets udgang. Skatteministeren kan endvidere bestemme, at indberetningspligtige som nævnt i 1. pkt. indbyrdes skal afgive oplysninger til brug for opfyldelse af indberetningspligten overfor told- og skatteforvaltningen. PÃ¥ tilsvarende mÃ¥de skal oplysning endvidere gives om indfrielse af obligationer, der er udstedt uden pÃ¥lydende rente eller med en pÃ¥lydende rente under mindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 38, jf. § 14. - - -   § 10 B. Efter nærmere af skatteministeren fastsatte regler skal der gives told- og skatteforvaltningen oplysning om overdragelse af obligationer og rentekuponer, herunder oplysning om overdragelse af obligationer, der er udstedt uden pÃ¥lydende rente eller med en pÃ¥lydende rente under mindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 38, jf. § 14. Det samme gælder om overdragelse af investeringsbeviser og udbyttekuponer vedrørende sÃ¥danne samt om hævninger, herunder om tidspunktet for den enkelte hævning, af indestÃ¥ende i en kontoførende investeringsforening, samt den til den enkelte hævning svarende del af urealiseret fortjeneste eller tab pÃ¥ den kontoførende investeringsforenings værdipapirer pÃ¥ tidspunktet for hævningen. Oplysningspligten kan pÃ¥lægges den, der formidler overdragelsen, eller erhververen eller overdrageren. Der kan pÃ¥lægges parterne pligt til at oplyse personnummer mv. som nævnt i § 10 A, stk. 3 og 4. - - -   § 10 E. Skatteministeren kan fastsætte regler om frivillig indberetning af skattepligtige gevinster og fradrags­berettigede tab efter aktieavancebeskatnings­loven i det forudgÃ¥ende kalenderÃ¥r pÃ¥ aktier ejet af personer.   § 11 B. Værdipapirer, der ikke er registreret i en værdipapircentral her i landet, skal deponeres i et pengeinstitut. Ved deponering i et pengeinstitut i udlandet, skal betingelserne som nævnt i stk. 3-5, jf. stk 2, opfyldes. Stk. 2. Betingelserne i stk. 1 skal kun opfyldes af fysiske eller juridiske personer, der er skattepligtige her til landet af de nævnte værdipapirer. Betingelserne i stk. 1 skal dog ikke opfyldes af statsanerkendte arbejdsløshedskasser, forsikringsselskaber, investeringsforeninger, værdipapirhandlere og kreditinstitutter. Betingelserne i stk. 1 skal ikke opfyldes vedrørende aktier tilhørende personer, der ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det pÃ¥gældende selskab. Skatteministeren kan efter omstændighederne helt eller delvis fritage yderligere persongrupper for at opfylde betingelserne i stk. 1. - - - Stk. 4. Ved deponering respektive kontoføring i udlandet enten i et pengeinstitut eller hos udstederen af værdipapiret eller senest et Ã¥r efter indtræden af skattepligt her til landet af værdipapiret skal ejeren afgive erklæring til told- og skatteforvaltningen om dispositionens foretagelse med oplysning om: 1) Ejerens navn, adresse og personnummer (CPR-nr.). Har ejeren ikke CPR-nr., men virksomhedsnummer (CVR-nr.), oplyses dette. Har ejeren heller ikke CVR-nr., men stamnummer som erhvervsdrivende (SE-nr.), oplyses dette. Har ejeren hverken CPR- nr., CVR-nr. eller SE-nr., oplyses fødselsdatoen, nÃ¥r ejeren er en fysisk person. 2) Depositarens respektive kontoførerens navn og adresse. 3) Oplysninger til identifikation af depotet respektive kontoen, herunder dets nummer, og de ved depotets respektive kontoens oprettelse indlagte værdipapirer, herunder papirernes art, navn og pÃ¥lydende værdi. Stk. 5. Den i stk. 4 nævnte erklæring skal være vedlagt: 1) Fuldmagt fra ejeren til told- og skatteforvaltningen til indseende i depotet respektive kontoen. 2) Erklæring fra depositaren respektive kontoføreren, hvori denne pÃ¥tager sig hvert Ã¥r af egen drift inden den 1. februar til told- og skatteforvaltningen at sende følgende oplysninger vedrørende depotet respektive kontoen det foregÃ¥ende kalenderÃ¥r: a) Størrelsen af renter og udbytter, herunder handelsrenter. b) Dato for rente- og udbyttetilskrivning. c) Kursværdien af de deponerede respektive kontoførte værdipapirer ved Ã¥rets udgang. d) Størrelse og sammensætning af minimumsudlodningen fra en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, det faktisk udloddede og sammensætningen af en eventuel difference, hvis det udloddede overstiger minimumsudlodningen, alt i overensstemmelse med oplysning fra den udloddende investeringsforening. Stk. 6. Indsender depositaren respektive kontoføreren ikke indberetningen til told- og skatteforvaltningen rettidigt og med de krævede oplysninger, kan told- og skatteforvaltningen pÃ¥lægge ejeren at afvikle depotet respektive kontoen. Stk. 7.  Personer, der ikke kan fremskaffe den i stk. 5, nr. 2, nævnte erklæring fra den udenlandske depositar respektive kontofører, kan blive fritaget herfor af told- og skatteforvaltningen, hvis særlige forhold begrunder, at værdipapirerne deponeres eller kontoføres i udlandet, og told- og skatteforvaltningen er bekendt med, at pengeinstitutter i det pÃ¥gældende land ikke ønsker eller efter landets lovgivning ikke mÃ¥ pÃ¥tage sig en indberetningsforpligtelse. Fritagelsen er i givet fald betinget af, at ejeren sammen med den Ã¥rlige selvangivelse indsender de i stk. 5, nr. 2, nævnte oplysninger bilagt dokumentation for oplysningernes rigtighed til told- og skatteforvaltningen.                   § 13 A. Den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 11 A, stk. 1 eller 8, § 11 B, stk. 1, § 11 C, stk. 1, eller § 11 D, straffes med bøde. Det samme gælder den, der forsætligt eller af grov uagtsomhed undlader at efterkomme et pÃ¥bud efter § 11 A, stk. 6, § 11 B, stk. 6, eller § 11 C, stk. 5.   § 18. Der kan pÃ¥lægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar for overtrædelse af § 11 A, stk. 1, 6 eller 8, § 11 B, stk. 1 eller 6, § 11 C, stk. 1 eller 5, eller § 11 D, jf. § 13 A, samt for overtrædelse af § 13, § 13 B, § 13 C eller § 16 efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.                     § 9. Den i § 7 nævnte afkastsats opgøres en gang Ã¥rligt. Satsen beregnes pÃ¥ grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af Københavns Fondsbørs dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de første 6 mÃ¥neder af det til indkomstÃ¥ret svarende kalenderÃ¥r. Den effektive obligationsrente opgøres med to decimaler for fast forrentede kroneobligationer i Ã¥bne serier, der noteres pÃ¥ Københavns Fondsbørs, bortset fra indeksregulerede obligationer. Satsen udgør den beregnede gennemsnitsrente nedrundet til nærmeste hele antal procentpoints.                 § 2. - - - Stk. 4. LÃ¥ntagers formue efter stk. 2 og 3 bestÃ¥r af - - - 3) kursværdien af børsnoterede aktier og investeringsforeningsbeviser, - - -

Lovforslag     § 1                 I lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afstÃ¥else af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1017 af 10. oktober 2006, som ændret ved § 2 i lov nr. 1577 af 20. december 2006, § 1 i lov nr. 1580 af 20. december 2006, § 2 i lov nr. 343 af 18. april 2007, § 2 i lov nr. 344 af 18. april 2007 og § 3 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:   1. I § 1, stk. 4, 2. pkt., ændres Ӥ 36” til: Ӥ 36 og § 36 A”.                 2. I § 2, stk. 3, nr. 4, ændres Ӥ 16 B, stk. 4,” til: Ӥ 16 B, stk. 5” og ”børsnoterede aktier” ændres til: ”aktier, der er optaget til handel pÃ¥ et reguleret marked”.                  3. Overskriften før § 3, ”Definition af børsnoterede aktier” udgÃ¥r.   4. § 3 ophæves.         5. I § 4, stk. 2, 6. pkt., ændres ”børsnoterede, jf. § 3,” til: ”optaget til handel pÃ¥ et reguleret marked,”.                                           6. Overskriften før § 13,  ”Tab – unoterede aktier” affattes sÃ¥ledes: ”Tab”.   7. § 13 affattes sÃ¥ledes: Ӥ 13. Tab ved afstÃ¥else af aktier, hvor en gevinst ville have været skattepligtig efter § 12, fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.  For aktier, der er optaget til handel pÃ¥ et reguleret marked, er anvendelse af reglen i 1. pkt.  betinget af, at told- og skatteforvaltningen inden udløbet af selvangivelsesfristen for det indkomstÃ¥r, hvor  erhvervelsen har fundet sted, har modtaget de i skattekontrollovens § 11 B, stk. 6, nr. 5, nævnte oplysninger om erhvervelse af aktierne. Betingelsen i 2. pkt. anses for opfyldt, hvis told- og skatteforvaltningen uanset tidsfristen i 2. pkt. har modtaget oplysninger om erhvervelsen ved indberetning efter skattekontrollovens § 10, stk. 3, eller ved indgivelse af oplysninger fra depositaren respektive kontoføreren efter skattekontrol­lovens § 11 B, stk. 7, jf. stk. 6, nr. 5. For aktier erhvervet forud for indtræden i skattepligt her til landet af aktierne anses betingelsen i 2. pkt. for opfyldt, hvis den tabsgivende aktie indgÃ¥r i oplysningerne i erklæringen efter skattekontrollovens § 11 B, stk. 4, eller hvis den tabsgivende aktie indgÃ¥r i oplysningerne pÃ¥ en oversigt indeholdende de i skattekontrollovens § 11 B, stk. 4, nævnte oplysninger om beholdningen af aktier ved den skattepligtiges indtræden i skattepligt her til landet, som den skattepligtige har indsendt til told- og skatte­forvaltningen inden udløbet af selvangivelses­fristen for det indkomstÃ¥r, hvori vedkommende indtræder i skattepligt her til landet. Stk. 2. Er betingelsen i stk. 1, 2. pkt., ikke opfyldt, behandles tab pÃ¥ aktierne i stedet efter reglerne i § 14.”   8. Overskriften før § 14, ”Tab – børsnoterede aktier     Personer”  udgÃ¥r.   9. § 14, stk. 1, affattes sÃ¥ledes: ”Tab ved afstÃ¥else af aktier som nævnt i § 13, hvor betingelsen i § 13, stk. 1, 2. pkt. ikke er opfyldt, kan fradrages i summen af indkomstÃ¥rets udbytter, gevinster og afstÃ¥elsessummer efter ligningslovens § 16 B. Tab kan dog kun fradrages i udbytter, gevinster og afstÃ¥elsessummer, der vedrører aktier optaget til handel pÃ¥ et reguleret marked, hvor en eventuel gevinst er omfattet af § 12, og udbytter, der vedrører aktier omfattet af § 44. Endvidere kan tab kun fradrages i udbytter, gevinster og afstÃ¥elsessummer, der er aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a.”   10. I § 21, stk. 11, ændres ”den børs eller markedsplads, hvor værdipapiret er optaget til notering” til: ”det regulerede marked, hvor værdipapiret er optaget til handel”.                 11. I § 24, stk. 2, ændres ”børsnoterede aktier” til: ”aktier, der er optaget til handel pÃ¥ et reguleret marked,”.       12. § 24, stk. 4, affattes sÃ¥ledes: ”Stk. 4. For aktier omfattet af § 17, der overgÃ¥r til den skattepligtiges anlægsbeholdning med deraf følgende skift fra lagerprincippet til realisationsprincippet, anses aktierne for overgÃ¥et til anlægsbeholdningen fra det efterfølgende indkomstÃ¥r. Stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse. For aktier, der overgÃ¥r fra den skattepligtiges anlægsbeholdning til at blive omfattet af § 17 med deraf følgende skift fra realisationsprincippet til lagerprincippet, anses aktierne for omfattet af § 17 fra det efterfølgende indkomstÃ¥r. Stk. 3, 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse.”   13. Overskriften før § 25, ”Aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier” affattes sÃ¥ledes: ”Aktieretter og tegningsretter til aktier”.   14. I § 25, stk. 1, ændres ”børsnoterede aktier, jf. § 3,” til: aktier, der er optaget til handel pÃ¥ et reguleret marked,”.       15. I § 26, stk. 1, udgÃ¥r ”og § 25 om afstÃ¥else af aktieretter og tegningsretter til børsnoterede aktier”.     16. I § 26, stk. 2, udgÃ¥r ”uanset om aktierne er børsnoterede eller unoterede, og”.   17. § 26, stk. 3, affattes sÃ¥ledes: ”Stk. 3. Aktieretter og tegningsretter til aktier, der er omfattet af § 25, skal ikke medregnes ved opgørelser efter stk. 2 og 6, og der skal ikke foretages en opgørelse efter stk. 2 og 6 ved afstÃ¥else af sÃ¥danne retter. Tilsvarende gælder aktier, som indgÃ¥r i en beholdning omfattet af § 44 og  tegningsretter til aktier omfattet af § 16, stk. 1, hvor der er tale om tegningsretter til aktier, der ikke er optaget til handel pÃ¥ et reguleret marked. Endvidere skal tegningsretter til aktier omfattet af ligningslovens § 7 A, hvor der er tale om tegningsretter til aktier, der ikke er optaget til handel pÃ¥ et reguleret marked, ikke medregnes ved opgørelser efter stk. 2 og 6. Tegningsretter som nævnt i 2. og 3.  pkt. er ikke omfattet af reglerne i stk. 4.”   18. § 26, stk. 4, 1. pkt., affattes sÃ¥ledes: ”Tegningsretter til aktier, der ikke er omfattet af § 25, betragtes som aktier.”             19. § 43, stk. 7, ophæves.         20. I § 44, stk. 1, 1. pkt., ændres ”jf. § 3, nr. 1 og 2” til: ”jf. § 3, nr. 1 og 2, i lov nr. 1413 af 21. december 2005”.                                                             21. § 44, stk. 4, affattes sÃ¥ledes: ”Stk. 4. Skattefritagelsen efter stk. 1 gælder ikke for aktier, der senest pÃ¥ afstÃ¥elsestidspunktet har ændret skattemæssig status, sÃ¥ledes at de ikke længere er optaget til handel pÃ¥ et reguleret marked. Ved opgørelsen af gevinst og tab ved afstÃ¥else af aktier som nævnt i 1. pkt. anses aktien for erhvervet for kursværdien pÃ¥ tidspunktet for ændring af den skattemæssige status.”   22. I § 46, stk. 1, 1. pkt., ændres ”jf. § 3, nr. 1 og 2, omfattet af § 12 og § 14” til: ”jf. § 3, nr. 1 og 2, i lov nr. 1413 af 21. december 2005, omfattet af §§ 12-14”.                                 23. § 46, stk. 2, affattes sÃ¥ledes: ”Stk. 2. Tab pÃ¥ børsnoterede aktier, jf. § 3, nr. 1 og 2, i lov nr. 1413 af 21. december 2005, omfattet af § 12, der er konstateret før den 1. januar 2006, og som kunne fradrages i gevinster konstateret den 1. januar 2006 eller senere efter reglerne i § 2, stk. 2, eller § 4, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, kan fradrages efter reglerne i § 14.”                     24.  I § 46, stk. 3, ophæves 2. pkt., og som sidste pkt. indsættes: ”Som unoterede aktier anses aktier, der ikke er omfattet af § 3, nr. 1 og 2, i lov nr. 1413 af 21. december 2005.”                           25. I § 46 indsættes som stk. 14: ”Stk. 14. Tab pÃ¥ børsnoterede aktier, jf. § 3, nr. 1 og 2, i lov nr. 1413 af 21. december 2005, omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 12, der er konstateret i perioden 1. januar 2006 til og med 31. december 2008, og som kunne fradrages i udbytter, gevinster og afstÃ¥elsessummer efter ligningslovens §16 B konstateret den 1. januar 2009 eller senere efter reglerne i § 14 i lov nr. 1413 af 21. december 2005, kan fradrages efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 14.”     § 2   I lov om skattemæssige afskrivninger (afskrivningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 856 af 8. august 2006, som ændret ved § 1 i lov nr. 1577 af 20. december 2006 og § 2 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende ændring:   1. I § 14, stk. 2, nr. 2, ændres ”fondsbørs” til: ”reguleret marked”.               § 3   I lov om indskud pÃ¥ etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr. 1012 af 5. oktober 2006, som ændret ved § 5 i lov nr. 1580 af 20. december 2006 og § 15 i lov nr. 1587 af 20. december 2006, foretages følgende ændring:   1. I § 4, stk. 1, 1. pkt., ændres ”børsnoterede obligationer” til: ”obligationer optaget til handel pÃ¥ et reguleret marked ”.                               § 4   I lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 471 af 23. maj 2006, foretages følgende ændring:   1. I § 5 ændres Ӥ14, stk. 1 og 2” til: Ӥ 13, 1. pkt.”         § 5   I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret bl.a. ved § 7 i lov nr. 1414 af 21. december 2005, § 9 i lov nr. 515 af 7. juni 2006 og senest ved § 7 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:    1. § 65, stk. 1, 2. pkt., affattes sÃ¥ledes: ”Indeholdelse med 28 pct. skal endvidere foretages i den samlede udbetaling eller godskrivning i forbindelse med selskabets  opkøb af egne aktier m.v. omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1, medmindre andet følger af stk. 6, og medmindre de opkøbte aktier m.v. er optaget til handel pÃ¥ et reguleret marked.”                           2. I § 73 E, stk. 3, ændres ”børsnoterede obligationer” til: ”obligationer optaget til handel pÃ¥ et reguleret marked”.                           § 6   I lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab pÃ¥ fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af 28. september 2006, som ændret ved § 5 i lov nr. 343 af 18. april 1007 og § 4 i lov nr. 344 af 18. april 2007, foretages følgende ændringer:   1. I § 4, stk. 3, 2. pkt., ændres ”børsnoterede obligationer eller andre børsnoterede fordringer” til: ”obligationer eller andre fordringer optaget til handel pÃ¥ et reguleret marked”.               2. § 25, stk. 2, affattes sÃ¥ledes: ”Den skattepligtige kan vælge at anvende lagerprincippet, jf. § 33, stk. 1, i stedet for realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab pÃ¥ obligationer optaget til handel pÃ¥ et reguleret marked, og ved opgørelsen af gevinst og tab som følge af valutakursændringer pÃ¥ fordringer og gæld, der ikke er optaget til handel pÃ¥ et reguleret marked. Valget træffes samlet for henholdsvis obligationer (fordringer) og obligationsgæld  i danske kroner, hvor obligationen er optaget til handel pÃ¥ et reguleret marked, og for fordringer og gæld i fremmed valuta. NÃ¥r lagerprincippet er valgt, kan denne opgørelsesmÃ¥de kun ændres efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.”   3. I § 30, stk. 1, nr. 7, ændres ”ikke er noteret pÃ¥ børs” til: ”ikke er optaget til handel pÃ¥ et reguleret marked”.                   4. I § 38, stk. 1, 3. pkt., ændres ”noteres” til: ”optages til handel” og ”noteret over pari” ændres til: ”, hvor kursen er over pari,”.                       § 7   I lov om pÃ¥ligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006, som ændret ved § 2 i lov nr. 405 af 8. maj 2006, § 6 i lov nr. 343 af 18. april 2007, § 5 i lov nr. 344 af 18. april 2007 og senest ved § 8 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:   1. I § 7 H, stk. 7, ændres tre steder ”ikke er børsnoterede” til: ”ikke er optaget til handel pÃ¥ et reguleret marked” og  ”ikke er børsnoteret” ændres til: ”ikke er optaget til handel pÃ¥ et reguleret marked”.                                                                               2. I § 15, stk. 9, nr. 1, ændres ”børsnoterede” til: ”optaget til handel pÃ¥ et reguleret marked”.         3. I § 15, stk. 10, 2., 3. og 4. pkt.,  ændres ”børsnoterede” til: ”optaget til handel pÃ¥ et reguleret markedet”.   4. § 15, stk. 10, 5. pkt., affattes sÃ¥ledes: ”Ved en aktieombytning, hvor et selskabs ejerkreds efter 2. pkt. skifter fra aktionærerne i et selskab, hvis aktier ikke er optaget til handel pÃ¥ et reguleret marked, til et selskab, hvis aktier er optaget til handel pÃ¥ et reguleret marked, kan sidstnævnte selskab med fremtidig virkning vælge at anvende reglerne i 1. pkt., sÃ¥fremt aktierne er noteret pÃ¥ navn.”   5. I § 15, stk. 10, 6. pkt., ændres ”ikke-børsnoterede moderselskaber” til: ”moderselskaber, hvis aktier ikke er optaget til handel pÃ¥ et reguleret marked”.                                                       6. I § 16 A, stk. 1, 6. pkt., ændres “ omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 21” til: “, der har valgt beskatning efter aktieavancebeskatningslovens § 21, stk. 2,”.                                                 7. I § 16 B, stk. 5, ændres ”børsnoterede aktier” til ”aktier, der er optaget til handel pÃ¥ et reguleret marked”.               8. I § 16 C, stk. 3, nr. 9, ændres ”omfattet af § 4 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, uden at være omfattet af § 4 a, stk. 2” til: ”omfattet af personskattelovens § 4 a, stk. 1, nr. 1 eller 2, uden at være omfattet af personskattelovens § 4 a, stk. 2”.             § 8   I  lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (opkrævningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 513 af 7. juni 2006, foretages følgende ændring:   1. I § 7, stk. 2, 4. pkt., ændres ”noteres” til: ”optages til handel” og ”noteret over pari” ændres til: ”, hvor kursen er over pari,”.                           § 9   I  lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006, som ændret ved § 5 i lov nr. 513 af 7. juni 2006 og § 7 i lov nr. 343 af 18. april 2007, foretages følgende ændringer:   1. I § 7, stk. 7, nr.2, ændres ”børskursværdien” til ”kursværdien”.                                               2. I § 13, stk. 7, ændres ”unoterede aktier eller anparter” til: ”aktier eller anparter, der ikke er optaget til handel pÃ¥ et reguleret marked” og ”et nationalt eller EU-reguleret marked” ændres til: ”et reguleret marked”.                                                   3. I § 13 a, stk. 2, ændres “unoterede aktier og anparter” til: ”aktier og anparter, der ikke er optaget til handel pÃ¥ et reguleret marked”.                                           § 10   I lov om beskatningen af  pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 af 10. november 2006, som bl.a. ændret ved § 6 i lov nr. 513 af 7. juni 2006 og senest ved § 1 i lov nr. 347 af 18. april 2007, foretages følgende ændringer:   1. I § 11 A, stk. 3, ændres ”noteres” til: ”optages til handel” og ”noteret over pari” ændres til: ”, hvor kursen er over pari”.                                   2. I § 17 A ændres ”unoterede aktier eller anparter, der ikke handles pÃ¥ et nationalt eller EU-retligt reguleret marked” til: ”aktier eller anparter, der ikke er optaget til handel pÃ¥ et reguleret marked”.               3. I § 30 B, stk. 1, 1. pkt., udgÃ¥r ”unoteret”, og ”et nationalt eller EU-retligt reguleret marked” ændres til: ”et reguleret marked”.   4. I § 30 B, stk. 1, 5. pkt.,  ændres ”det unoterede selskab” til: ”et selskab, som nævnt i 1. pkt.”                                                             5. I § 30 B, stk. 2, ændres ”det unoterede selskab” til: ”et selskab, som nævnt i stk. 1, 1. pkt.”                                           6. I § 30 B, stk. 3, ændres ”et unoteret aktie- og anpartsselskab” til: ”et aktie- og anpartsselskab, som nævnt i stk. 1, 1. pkt.”,  to steder ændres ”de unoterede aktier og anparter” til: ” aktierne og anparterne” og ”det unoterede selskab” ændres til: ”et selskab, som nævnt i stk. 1, 1. pkt.”                                                 § 11   I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 959 af 19. september 2006, som senest ændret ved § 9 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende ændring:   1. I § 4 a, stk. 4, 3. pkt., ændres “28 og § 29, stk. 2-4 og 6” til: ”25 og § 26, stk. 2-4 og 6”.                                     § 12   I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, som ændret bl.a. ved § 18 i lov nr. 1414 af 21. december 2005 og senest ved § 10  i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:   1. I § 9 ændres Ӥ 11 B, stk. 4-6” til: Ӥ 11 B, stk. 4, 5 og 8”.                   2. § 9 B, stk. 1, affattes sÃ¥ledes: ”Den, der som led i sin virksomhed modtager aktier mv. i depot til forvaltning, skal hvert Ã¥r foretage indberetning til told- og skatteforvaltningen om det udbytte, der er udloddet i det forudgÃ¥ende kalenderÃ¥r af deponerede aktier mv., der er optaget til handel pÃ¥ regulerede markeder.”   3. § 9 B, stk. 2, affattes sÃ¥ledes: ”Stk. 2. Selskaber og foreninger mv., som har pligt til at indeholde udbytteskat i henhold til kildeskattelovens § 65, skal hvert Ã¥r foretage indberetning om udbytte udloddet i det foregÃ¥ende kalenderÃ¥r af aktier mv., der ikke er optaget til handel pÃ¥ et reguleret marked.”   4. § 9 B, stk. 3, nr. 4, ophæves, og i stedet indsættes:       ”4) Identiteten af aktien. 5) Hvilket land den udbyttegivende aktie mv. er udstedt i, nÃ¥r indberetningen sker efter stk. 1.”   5. I § 9 B, stk. 5, ændres to steder ”m.v.” til: ”mv.”   6. I § 9 B, stk. 5, indsættes som nyt 3. pkt.: ”Den indberetningspligtige skal i disse tilfælde indberette identiteten af den, udbetalingen sker til.”     7. I § 10, stk. 1, ændres ”aktier” til: ”aktier mv.” og ”børsnoterede aktier m.v.” ændres til: ”aktier mv.”   8. § 10, stk. 2, affattes sÃ¥ledes: ”Stk. 2. Indberetningen skal omfatte følgende oplysninger om den enkelte aktie: 1) Identiteten af aktie mv. 2) Antal. 3) Om aktien mv. er optaget til handel pÃ¥ et reguleret marked. 4) Kursværdien ved udgangen af kalenderÃ¥ret, sÃ¥fremt der er tale om aktier mv., der er optaget til handel pÃ¥ et reguleret marked.”   9. § 10, stk. 3, affattes sÃ¥ledes: ”Stk. 3.  Indberetningen skal tillige omfatte alle ind- og udtagninger fra depoter i det forudgÃ¥ende kalenderÃ¥r af aktier mv., der har betydning for den skattemæssige opgørelse af gevinst og tab pÃ¥ de deponerede aktier mv., uanset om indberetning om aktien mv. i øvrigt skal ske efter §§ 10 eller 10 A. Indberetningen skal foretages, nÃ¥r deponeringen er foretaget for en person, og omfatte følgende oplysninger om aktierne mv.: 1) Identiteten af aktien mv. 2) Typen af aktie mv. 3) Om aktien mv. er optaget til handel pÃ¥ et reguleret marked. 4) Antal. 5) Ind- og udtagningernes karakter. 6) Tidspunkt for ind- og udtagningerne.”   10. I § 10, stk. 4, affattes sÃ¥ledes: ”Stk. 4. Den, der som led i sin virksomhed formidler handel med aktier mv., skal hvert Ã¥r foretage indberetning til told- og skatteforvaltningen om afstÃ¥elser af aktier mv., formidlet i det forudgÃ¥ende kalenderÃ¥r, nÃ¥r afstÃ¥elsen er formidlet for en person. Indberetningspligten omfatter dog alene aktier mv., der er optaget til handel pÃ¥ et reguleret marked. Indberetningen skal omfatte de oplysninger om identiteten af aktien mv., antallet, samt oplysninger om afstÃ¥elsestidspunktet og afstÃ¥elsessummen for aktien mv.”   11. I § 10 A, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter ”aktieselskaber,”: ”investeringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19,” og “stk. 3 og 5” ændres til: ”stk. 3 og 4”.   12. I § 10 A, stk. 1, 2. pkt., affattes sÃ¥ledes: ”PÃ¥ samme mÃ¥de skal oplysning gives om indfrielse af udbyttekuponer vedrørende investeringsbeviser i investeringsforeninger, udbytte af aktier mv. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19 eller tilskrivning pÃ¥ indskud i kontoførende investeringsforeninger samt investeringsbevisernes, aktiernes eller den kontoførende investeringsforenings betegnelse, herunder art og virke, samt kursværdien ved Ã¥ret udgang og antallet af aktier mv. og investeringsbeviser ved Ã¥rets udgang.”   13. I § 10 A, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.: ”For konvertible obligationer skal endvidere gives oplysning om arten af værdipapiret samt om antallet ved Ã¥rets udgang.”                   14. I § 10 B, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter “overdragelse af”: ”konvertible obligationer og overdragelse af aktier mv. omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 19,”.   15. I § 10 B, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.: ”Herunder kan skatteministeren fastsætte regler om indberetning af antallet og om arten af værdipapiret ved indberetning om værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven.”                       16. I § 10 E ændres ”aktier” til: ”aktier mv.”         17. I § 11 B, stk. 1, ændres ”stk. 3-5” til: ”stk. 3-9”.         18. § 11 B, stk. 2, 3. pkt., affattes sÃ¥ledes: ”Betingelserne i stk. 1 skal ikke opfyldes vedrørende aktier mv. tilhørende personer, der ejer mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det pÃ¥gældende selskab, medmindre aktierne mv. er optaget til handel pÃ¥ et reguleret marked.”               19. I § 11 B, stk. 4, indsættes efter ”skattepligt her til landet af værdipapiret”: ”, men dog inden udløbet af selvangivelsesfristen for indkomstÃ¥ret for indtræden i skattepligt,”   20. I § 11 B, stk. 4, nr. 3, indsættes efter ”oprettelse”: ”eller indtræden i skattepligt her til landet af værdipapiret” og ”navn og” ændres til: ”identitet og antal eller”.   21. I § 11 B, stk. 5, nr. 2, affattes sÃ¥ledes: ”2) En eventuel erklæring fra depositaren respektive kontoføreren efter stk. 7.”   22. I § 11 B, stk. 6 og 7, ophæves, og i stedet indsættes: ”Stk. 6. Medmindre ejeren inden udløbet af kalenderÃ¥ret har indsendt en erklæring efter stk. 5, nr. 2, eller stk. 7 til told- og skatteforvaltningen dækkende det pÃ¥gældende Ã¥r, skal ejeren inden udløbet af selvangivelsesfristen sende følgende oplysninger til told- og skatteforvaltningen om de enkelte deponerede respektive kontoførte værdipapirer det forudgÃ¥ende kalenderÃ¥r, nÃ¥r deponeringen respektive kontoføringen sker i udlandet: 1) De i stk. 4, nr. 1 og 2 nævnte oplysninger. 2) Størrelsen af renter og udbytter, herunder handelsrenter, samt hvilken valuta størrelsen er angivet i, bortset fra udbytter, der oplyses efter nr. 4. 3) Dato for rente- og udbyttetilskrivning. 4) Kursværdien og antallet eller den pÃ¥lydende værdi af de enkelte deponerede respektive kontoførte værdipapirer ved Ã¥rets udgang, samt identiteten af værdipapirerne, størrelsen af udbyttet af de enkelte aktier mv. og hvilken valuta kursværdien og udbytterne er angivet i. 5) Indtagninger af aktier mv. omfattet af aktieavancebeskatningsloven med angivelse af tidspunktet for indtagningen, karakteren af indtagningen, identiteten og typen af aktierne mv. og antal eller pÃ¥lydende værdi. 6) Størrelse og sammensætning af minimumsudlodningen fra en udloddende investeringsforening, jf. ligningslovens § 16 C, det faktisk udloddede og sammensætningen af en eventuel difference, hvis det udloddede overstiger minimumsudlodningen, alt i overensstemmelse med oplysning fra den udloddende investeringsforening. 7) Oplysning herom, hvis depotet eller kontoen er ophørt eller overdraget. Stk. 7. Ejeren kan undlade at indsende oplysninger efter stk. 6, sÃ¥fremt depositaren respektive kontoføreren har erklæret at ville pÃ¥tage sig hvert Ã¥r af egen drift inden den 1. februar til told- og skatteforvaltningen at sende de i stk. 6 nævnte oplysninger vedrørende depotet respektive kontoen det foregÃ¥ende kalenderÃ¥r. Erklæringen skal indsendes til told- og skatteforvaltningen, jf. stk. 5, nr. 2, eller stk. 6. Stk. 8. Indsender depositaren respektive kontoføreren pÃ¥ trods af erklæring herom ikke indberetninger efter stk. 7 rettidigt og med de krævede oplysninger til told- og skatteforvaltningen, kan told- og skatteforvaltningen pÃ¥lægge ejeren at afvikle depotet respektive kontoen, medmindre ejeren har indsendt oplysningerne inden for den i stk. 6 nævnte frist. Stk. 9. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om afgivelse af oplysninger efter stk. 6 og indberetning efter stk. 7.”   23. I § 13 A, stk. 1, ændres Ҥ 11 B, stk. 6” til: Ӥ 11 B, stk. 8”.           24. I § 18 ændres Ӥ 11 B, stk. 1 eller 6” til: Ӥ 11 B, stk. 1 eller 8”.            13 I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 925 af 4. september 2006, som ændret ved § 4 i lov nr. 1580 af 20. december 2006 og § 13 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende ændring:   1. I § 9 ændres ”noteres” til: ”optages til handel”.                         § 14   I lov om tilskud til afvikling af studiegæld og om eftergivelse af studiegæld samt om forsøg med eftergivelse af gæld til det offentlige for socialt udsatte grupper, jf. lovbekendtgørelse nr. 1063 af 25. oktober 2006, foretages følgende ændring:   1. I § 2, stk. 4, nr. 3, ændres ”børsnoterede aktier” til: ”aktier, der er optaget til handel pÃ¥ et reguleret marked”.