26. juni 2007

 

 

Samlenotat vedr. Rådsmødet (ECOFIN) den 10. juli 2007

 

Foreløbig oversigt over Rådsmødet (ECOFIN) den 10. juli 2007

 

1.             Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN for 2. halvÃ¥r 2007

KOM-dokument foreligger ikke

­- Præsentation

 

2.             Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

 

a)             Stabilitets- og konvergensprogrammer

KOM-dokument foreligger ikke

- RÃ¥dsudtalelser

 

b)            Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud vedr. Tjekkiet

KOM(2007) 0725

- RÃ¥dsbeslutning

 

c)             Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud vedr. Ungarn

KOM-dokument foreligger ikke

- Opfølgning

 

3.             Udvidelse af euroomrÃ¥det med Cypern og Malta

KOM(2007) 0256, KOM(2007) 0259

- Vedtagelse

 

4.             Offentlige finanser i ØMU’en

KOM(2007) 0316

- Udveksling af synspunkter

 

5.             (Evt.) Relationer til tredjelande

 

a)             Opfølgning pÃ¥ EU-USA topmødet

KOM-dokument foreligger ikke

- Orientering

 

b)            Dialog med andre tredjelande

KOM-dokument foreligger ikke

           - Orientering/udveksling af synspunkter

 

6.             IASB – finansiering og organisering

KOM-dokument foreligger ikke

- RÃ¥dskonklusioner

 

7.             Galileo – finansielle aspekter

KOM-dokument foreligger ikke

- Udveksling af synspunkter

 

          8. Makrofinansiel assistance til Libanon

KOM-dokument foreligger ikke

- Sagen er ikke på dagsorden for Rådsmødet den 10.07.2007, men forventes vedtaget på et kommende Rådsmøde

 

9.              Eventuelt

 

 

Siden sidst

          - Ingen punkter

 


Der fremsendes dokumenter vedrørende følgende dagsordenspunkter, som skønnes at vedrøre Skatteudvalgets ansvarsområde:

 

 

1.      Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN for 2. halvår af 2007

 

 


Dagsordenspunkt 1:             Formandskabets arbejdsprogram for ECOFIN for 2. halvår af 2007

 

Resumé

Det nye formandskab (Portugal) ventes på rådsmødet (ECOFIN) den 10. juli 2007, som det er normal praksis, at fremlægge sit arbejdsprogram vedrørende ECOFIN’s arbejde for 2. halvår af 2007.

 

Baggrund og indhold

ECOFIN-arbejdsprogrammet for det portugisiske formandskab tager udgangspunkt det fælles 18-måneders arbejdsprogram, som Tyskland, Portugal og Slovenien har udarbejdet i overensstemmelse med Sevilla-konklusionerne fra 2002. Portugal har ikke offentliggjort et selvstændigt program for ECOFIN’s arbejde i 2. halvår af 2007.

 

Formandskabet ventes at have følgende overordnede prioriteter for Rådet (ECOFIN)’s arbejde:

 

1.        Økonomisk-politisk samarbejde

2.        EU’s budget

3.        Finansielle tjenesteydelser

4.        Skatter og afgifter 

5.        Bedre regulering

6.        Øvrige

 

1. Økonomisk-politisk samarbejde

Fra 1. januar 2008 ventes Cypern og Malta at indføre den fælles valuta, euroen. Rådet (ECOFIN) ventes mødet den 10. juli 2007, efter at sagen har været forelagt Rådet i dets sammenhæng af stats- og regeringschefer, at give sin formelle godkendelse af de to landes eurodeltagelse. Under det portugisiske formandskab ventes ECOFIN at følge Cypern og Maltas forberedelser op til implementering af euroen tæt, så denne kan forløbe så hurtigt og problemfrit som muligt. Desuden vil man fra formandskabets side bistå eventuelle fremtidige medlemmer af ERMII-samarbejdet i deres ansøgningsforberedelser.

 

Implementeringen af den reviderede Stabilitets- og Vækstpagt forventes fortsat i løbet af 2. halvår af 2007, både vedr. den forbyggende og den korrigerende del, herunder en række sager i relation til proceduren for uforholdsmæssigt store underskud. Desuden ventes de to udestående stabilitets- og konvergensprogrammer for hhv. Østrig og Tjekkiet behandlet på ECOFIN den 10. juli 2007.

 

I efteråret 2007 forventes medlemslandene at aflevere deres anden fremskridtsrapport for det nationale reformarbejde under Lissabon-strategien. Fremskridtsrapporterne, som ventes behandlet i november 2007, er de sidste i den nuværende treårige cyklus (2005-2007), og ventes at spille en afgørende rolle for opdateringen af retningslinierne for beskæftigelse (EG) samt de overordnede økonomisk-politiske retningsliner (BEPG) – herunder de ledsagende landespecifikke anbefalinger.

 

2. EU’s budget

Kommissionen præsenterede pÃ¥ RÃ¥dsmødet den 8. maj 2007 ECOFIN for et foreløbigt udkast til EU’s budget for 2008. Forud for dette havde ECOFIN pÃ¥ mødet den 27. marts 2007 vedtaget en række prioriteter for det kommende Ã¥rs budget, bl.a. vedr. budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning. ECOFIN foretager sin første læsning af budgetforslaget den 13. juli 2007 og den anden læsning den 23. november 2007. Den endelige aftale om budgettet for 2008 ventes indgÃ¥et med Europa-Parlamentet i december 2007.

 

Den 24. april 2007 vedtog Europa-Parlamentet, på baggrund af Revisionsrettens årsberetning med tilhørende revisionserklæring samt ECOFIN’s henstilling fra 27. februar, en decharge til Kommissionen for gennemførelsen af EU’s budget for 2005. Revisionsretten ventes at præsentere sin årsberetning for EU’s budget for regnskabsåret 2006 i løbet af det portugisiske formandskab.

 

3. Finansielle tjenesteydelser

For så vidt angår det finansielle område ventes det portugisiske formandskab i 2. halvår af 2007 at fortsætte arbejdet med implementeringen af handlingsplanen for de finansielle markeder samt at følge op på Kommissionens hvidbog vedrørende den fremtidige politik for finansielle tjenesteydelser for perioden 2005-2010.

 

Formandskabet forventes ligeledes at fortsætte bestræbelserne på at lette strukturerne i tilsynet af det finansielle marked, idet et effektivt tilsyn kan øge den finansielle integration mellem medlemslandene. Således ventes ECOFIN i det 2. halvår af 2007 at prioritere bedre regulering af den finansielle sektor og øget konvergens i tilsynspraksis højt. I den forbindelse ventes ECOFIN under portugisisk formandskab at drøfte ”Lamfalussy-processen” mhp. evaluering af erfaringerne med processen. Derudover ventes ECOFIN at behandle dele af Kommissionens kommende initiativer til revision af EU-reguleringen af investeringsfonde. Kommissionen ventes at fremsætte de initiativer, som ikke kræver direktivændringer, i løbet af 2. halvår af 2007.

 

Kommissionen ventes i juli 2007 at fremsætte et direktivforslag om solvenskrav til forsikringsselskaber, det såkaldte ”Solvens II”. Forslaget, som vil harmonisere tilsynskravene på tværs af grænserne, ventes at lægge op til, at forsikringsselskabernes solvenskrav i højere grad skal afhænge af risikoeksponeringen, således at der skabes incitament til øget risikostyring. Dette vil medføre større sikkerhed for de europæiske forsikringstagere. Direktivforslaget skal ses som et led i styrkelsen af det indre marked for forsikringsydelser og styrkelsen af de europæiske forsikringsselskabers konkurrenceevne.

 

Endelig kan enkelte konkrete initiativer i relation til Kommissionens nyligt fremlagte grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet forventes at blive drøftet i ECOFIN i løbet af 2. halvår af 2007.

 

4. Skatter og afgifter

Rådet ventes i 2. halvår af 2007 at have de afsluttende drøftelser af den såkaldte momspakke, som omfatter beskatning af grænseoverskridende salg af tjenesteydelser til private (B2C) og virksomheder (B2B) samt administrative forenklingsforslag (One Stop Shop og 8. momsdirektiv). Under tysk formandskab opnåede Rådet politisk enighed om et samlet kompromisudspil, dog med et udestående vedr. beskatningsstedet for B2C-ydelser. Det forventes at momspakken vil blive formelt vedtaget inden 31. december 2007 med henblik på virkning fra 2010.

 

Kommissionen ventes at præsentere ECOFIN og Europa-Parlamentet for en rapport om de økonomiske og samfundsmæssige virkninger af anvendelsen af nedsat moms på lokale tjenesteydelser. Kommissionens rapport er en konsekvens af den politiske aftale i ECOFIN fra 24. januar 2006, hvor man forlængede ordningen vedr. reducerede momssatser for arbejdskraftintensive tjenesteydelser til udgangen af 2010.

 

Det portugisiske formandskab ventes desuden at fortsætte arbejdet med harmonisering af skattesystemerne, herunder minimumssatserne for alkoholbeskatning. Rådet drøftede alkoholbeskatningen på Rådsmødet den 28. november 2006 og formandskabet forventer, med udgangspunkt i Kommissionen analyser af alkoholbeskatningens betydning for konkurrencesituationen og niveauet for alkoholpriser og -afgifter, at have en ny drøftelse i løbet af 2. halvår 2007.

 

Endelig ventes ECOFIN at vedtage det reviderede rejsegodsdirektiv, som der opnåedes politisk enighed om den 28. november 2006. Også forslaget til et Fiscalis 2013 ventes, efter Europa-Parlamentets vedtagelse, at blive vedtaget af Rådet i det kommende halvår.

 

5. Bedre regulering

Formandskabet ventes – i tæt samarbejde med Kommissionen og Europa-Parlamentet – at fortsætte arbejdet i ECOFIN og Rådet (konkurrenceevne) med bedre regulering. Udgangspunkt for arbejdet er de seks foregående formandskabers initiativer for bedre regulering (2004-2006). Det ventes, at formandskabet vil fokusere på fortsat styrkelse af konsekvensvurderinger, udveksling af ”best practice” medlemslandene imellem samt udvikling af konsistent metodologi til måling af de administrative byrder.

 

Kommissionen ventes ligeledes med opbakning fra formandskabet at fortsætte arbejdet med udvikling af kvantitative mål og med at integrere en fælles metode til måling af administrative byrder i de reviderede retningslinier vedrørende konsekvensvurderinger.

 

6. Øvrige

Kommissionen ventes, på baggrund af Rådets tidligere drøftelse af effekterne af globalisering og øgede faktorbevægelser, at præsentere Rådet for en rapport vedr. de nationale reguleringshindringer for øgede intra-EU investeringer og de afgørende faktorer for migration af især højtuddannet arbejdskraft.

 

Statistik

Kommissionen ventes ligeledes at præsentere sine analyser af effekterne af et såkaldt ”Single Flow”-system for statistisk rapportering af intern varehandel i EU. Systemet, som indebærer at handler mellem to EU-lande alene afrapporteres i det eksporterende land, skal søge at lette de administrative byrder for virksomhederne i EU.

 

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

 

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Præsentationen af det portugisiske formandskabs ECOFIN-arbejdsprogram har ikke umiddelbart statsfinansielle eller lovgivningsmæssige konsekvenser.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Det portugisiske formandskabs ECOFIN-arbejdsprogram har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

Holdning

 

Dansk holdning

Fra dansk side kan man generelt støtte det portugisiske formandskabs arbejdsprogram for ECOFIN i 2. halvår af 2007.

 

Andre landes holdninger

Rådet ventes at udtrykke generel støtte til det portugisiske formandskabs arbejdsprogram for ECOFIN i 2. halvår af 2007.

 

 

 

 

 

 


Bilag

 Oversigt over løbende ECOFIN-sager og initiativer

Sag/initiativ/hjemmel

Forløb/status

 

Det portugisiske formandskabs ECOFIN-arbejdsprogram

 

Det portugisiske formandskab ventes at præsentere sit arbejdsprogram for det økonomiske og finansielle område på ECOFIN den 10. juli 2007. Kommissionen offentliggjorde sit arbejdsprogram for 2007 ultimo oktober 2006, herunder for ECOFIN’s arbejde.

 

 

De overordnede økonomisk-politiske retningslinier (BEPG)

 

Traktatens artikel 99 EF

(kvalificeret flertal)

 

Den centrale procedure i den økonomisk-politiske samordning i EU.

 

Processen følger den nye koordinationsprocedure, hvorefter Rådet på baggrund af Det Europæiske Råds konklusioner skal vedtage ”et sæt integrerede retningslinier bestående af to elementer: de overordnede økonomisk-politiske retningslinier (BEPG) og retningslinierne for beskæftigelsen (EG). Da BEPG er det generelle instrument for samordning af de økonomiske politikker, bør de fortsat omfatte hele viften af makro- og mikroøkonomiske politikker og beskæftigelses-politikkerne, for så vidt der er et samspil mellem disse og de økonomiske politikker; BEPG skal sikre den generelle økonomiske sammenhæng mellem strategiens tre dimensioner.” Dette er et led i midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien, der blev gennemført på forårstopmødet i marts 2005, hvor det bl.a. blev besluttet, at reorganisere hele strategien efter en treårig cyklus, inklusive den samlede pakke af retningslinier bestående af BEPG’erne og EG’erne. Den første periode i den nye cyklus er 2005-2008.

 

Som en del af de integrerede retningslinier blev BEPG’erne for 2005-2008 udarbejdet af ECOFIN i første halvår af 2005. Retningslinierne blev forelagt Det Europæiske Råd den 16.-17. juni 2005 og endeligt vedtaget af ECOFIN den 12. juli 2005.

 

ECOFIN udarbejdede som led i forberedelsen af Det Europæiske Råd den 8.-9. marts 2007 et ”key issues” papir indeholdende forslag til fremadrettede prioriteringer i forhold til de overordnede økonomisk-politiske retningslinier og de nationale reformprogrammer.

 

 

Traktatens artikel 104 EF

(kvalificeret flertal)

 

Proceduren vedrørende uforholdsmæssigt store underskud og Stabilitets- og Vækstpagten.

 

Eurolandene afleverer stabilitetsprogrammer og de øvrige medlemslande konvergensprogrammer. Hovedparten af de opdaterede stabilitets- og konvergensprogrammer blev behandlet af ECOFIN på møderne den 27. februar og 27. marts 2007. Østrigs opdaterede stabilitetsprogram og Tjekkiets opdaterede konvergensprogram ventes behandlet på ECOFIN den 10. juli 2007.

 

ECOFIN opnÃ¥ede pÃ¥ et møde den 20. marts 2005 enighed om en aftale om ’forbedring af implementeringen af Stabilitets- og Vækstpagten’ i form af en rapport, som efterfølgende blev endosseret pÃ¥ Det Europæiske RÃ¥d den 22.-23. marts 2005. Rapporten er herefter udmøntet i konkrete justeringer af Pagtens forordninger mv. RÃ¥dets forordninger nr. 1466/97 og 1467/97, som ændret ved RÃ¥dets forordninger 1055/2005 og 1056/2005, blev endelig godkendt den 27. juni 2005.

 

Den reviderede adfærdskodeks for stabilitets- og konvergens-programmer blev godkendt i ECOFIN den 10. oktober 2005.

 

ECOFIN ventes under det portugisiske formandskab at fortsætte implementeringen af den reformerede Stabilitets- og Vækstpagt, både mht. til den forebyggende og den korrigerende arm.

 

 

Samarbejde om økonomisk politik – løbende

 

Traktatens artikel 99 EF (kvalificeret flertal)

 

 

ECOFIN drøftede den 17. februar og den 8. marts 2005 Kommissionens synteserapport vedr. Lissabon-strategien som et led i ECOFIN’s bidrag til Det Europæiske Råd den 22.-23. marts 2005. Konklusionerne fra topmødet fremhæver nødvendigheden af at effektivisere og rationalisere de årlige strukturpolitiske afrapporteringer således, at medlemsstaterne udarbejder ét nationalt reformprogram, der både inkluderer de strukturpolitiske initiativer, landet har taget, og dem det påtænker at tage i fremtiden.

 

Som led i implementeringen af den relancerede Lissabon-strategi behandlede ECOFIN den 28. november 2006 de første fremskridtsrapporter for det nationale reformprogram under Lissabon-strategien. Under det portugisiske formandskab forventes medlemslandene at aflevere deres anden og sidste fremskridtsrapport i den indeværende cyklus (2005-2007). Fremskridtsrapporterne ventes, på baggrund af Kommissionens årlige fremskridtsrapport, at blive behandlet på ECOFIN den 4. december 2007.

 

Fremskridtsrapporterne ventes at blive afgørende for opdateringen af BEPG’erne og de dertilhørende landespecifikke anbefalinger (se ovenfor), som forventes vedtaget på DER i 1. halvår af 2008.

 

 

Makroøkonomisk dialog

(Køln-processen)

 

Møde med deltagelse af repræsentanter fra ECOFIN, Rådet (social- og arbejdsministre), ECB og arbejdsmarkedets parter. Dialogen afholdes i forbindelse med ECOFIN to gange årligt.

 

 

Budgetsager

 

EU’s budget for 2008: Kommissionen præsenterede pÃ¥ RÃ¥dsmødet den 8. maj 2007 ECOFIN for et foreløbigt udkast til EU’s budget for 2008. Forud for dette havde ECOFIN pÃ¥ mødet den 27. marts 2007 vedtaget en række prioriteter for det kommende Ã¥rs budget, bl.a. vedr. budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning. ECOFIN foretager sin første læsning af budgetforslaget den 13. juli 2007 og den anden læsning den 23. november 2007. Den endelige aftale om budgettet for 2008 ventes indgÃ¥et med Europa-Parlamentet i december.

 

Egne indtægter: Som opfølgning på aftalen om EU’s finansielle perspektiver 2007-2013 nåede Rådet den 16. april 2007 til enighed om rådsafgørelsen om egne indtægter, som bl.a. fastlægger de tekniske bestemmelser for medlemslandendes bidrag til EU-budgettet, herunder bestemmelserne vedr. rabatterne til enkelte medlemslande.

 

Den 24. april 2007 vedtog Europa-Parlamentet, på baggrund af Revisionsrettens årsberetning med tilhørende revisionserklæring samt ECOFIN’s henstilling fra 27. februar, en decharge til Kommissionen for gennemførelsen af EU’s budget for 2005. Revisionsretten ventes at præsentere sin årsberetning for EU’s budget for regnskabsåret 2006 i løbet af det portugisiske formandskab.

 

 

Den Europæiske Investeringsbank (EIB)

 

ECOFIN nåede den 28. november 2006 til enighed om fornyelsen af EIB’s eksterne lånemandat for perioden 2007-2013. Det eksterne lånemandat omfatter rammen for udlån til 3. lande, herunder kandidatlande, naboer i Øst- og Centraleuropa, Middelhavslande, Asien, Latinamerika samt Sydafrika.

 

Det nye eksterne lånemandat for 2007-13 er på 27,8 mia. euro, hvoraf 2 mia. euro kan allokeres i 2010 betinget af en positiv midtvejsevaluering.

 

De 25,8 mia. euro under hovedmandatet fordeles med 8,7 mia. euro til før-tiltrædelseslande, 12,4 mia. euro til EU’s nabo- og partnerlande, 3,8 mia. euro til Asien og Latinamerika samt 900 mio. euro til Sydafrika.

 

 

Udvidelse af euroområdet

 

 

ECOFIN drøftede den 7. juni 2006 Kommissionens og ECB’s rapporter vedrørende konvergenssituationen i Slovenien og Litauen samt Kommissionens forslag om Sloveniens optagelse i eurosamarbejdet. Der var her generel enighed om, at Slovenien opfylder konvergenskriterierne og derfor ville kunne optages i eurosamarbejdet pr. 1. januar 2007. Den formelle optagelse af Slovenien blev vedtaget på ECOFIN den 11. juli 2006.

 

ECOFIN drøftede den 5. juni 2007 Kommissionens og ECB’s konvergensrapporter for Cypern og Malta samt Kommissionens forslag til optagelse af disse to lande i eurosamarbejdet. Der er generel enighed om, at både Cypern og Malta opfylder konvergenskriterierne og derfor vil kunne optages i eurosamarbejdet pr. 1. januar 2008. Den formelle optagelse ventes at blive vedtaget på ECOFIN den 10. juli 2007 efter forelæggelse for Rådet i dets sammensætning af stats- og regeringschefer den 21.-22. juni 2007.

 

 

Bedre regulering

 

ECOFIN ventes i 2. halvår af 2007 at fortsætte det arbejde med bedre regulering som de tidligere formandskaber (Irland, Nederlandene, Luxembourg, UK, Østrig og Finland) igangsatte i december 2004 og som det tyske formandskab fortsatte i 1. halvår af 2007.

 

Det ventes, at formandskabet vil fokusere på fortsat styrkelse af konsekvensvurderinger, styrkelse af forenklingsprogrammet samt følge den eksterne vurdering af Kommissionens konsekvensvurderingssystem, som offentliggjordes ultimo 2006.

 

Kommissionen ventes ligeledes med opbakning fra formandskabet at fortsætte arbejdet med udvikling af kvantitative mål og med at integrere en fælles metode til måling af administrative byrder i de reviderede retningslinier vedr. konsekvensvurderinger.

 

 

Globalisering

 

I forbindelse med uformelt økonomi- og finansministermøde den 9.-10. september 2005 bad ministrene om en rapport om globalisering, som særligt skulle behandle 1) øget fleksibilitet på arbejdsmarkedet gennem yderligere reformer, 2) fuldførelse af det indre marked, herunder for så vidt angår serviceydelser, 3) yderligere reguleringsmæssige reformer, og 4) øget ekstern åbenhed.

 

Rapporten blev udarbejdet af Den Økonomisk-Politiske Komité (EPC) og fremlagt for ECOFIN den 6. december 2005. Der blev i den forbindelse vedtaget konklusioner om håndtering af udfordringerne ved globalisering.

 

Globaliseringsdrøftelserne har været fortsat i 1. halvår af 2006, herunder på uformelt økonomi- og finansministermøde den 7.-8. april 2006 samt på ECOFIN den 7. juni 2006 som led i forberedelsen af EU-USA-topmødet.  

 

ECOFIN drøftede på ECOFIN den 28. november 2006, på baggrund af rapporten fra EPC’s globaliseringsgruppe, effekterne af globalisering og de øgede faktorbevægelser. Rådet opfordrede Kommissionen til at analysere de nationale reguleringsforhindringer for øgede intra-EU investeringer samt at belyse de afgørende økonomiske faktorer for migration – særligt for højtuddannet arbejdskraft. Kommissionen forventes at forelægge resultaterne for ECOFIN i løbet af 2. halvår 2007.

 

 

Statistik

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der blev på ECOFIN den 8. november 2005 opnået politisk enighed om forslag til forordning til ændring af forordning 3605/93 – herunder tre annekser – og vedtaget konklusioner vedrørende kvaliteten af statistiske data, prioritering af statistiske behov, Udvalget for Penge- Kreditmarkeds- og Betalingsbalancestatistik (CMFB), Eurostats uafhængighed og Statusrapport om Informationskravene i ØMU’en. Der blev ligeledes opnået enighed om et mandat for en ny rådgivende ”høj-niveau” gruppe med henblik på at fremme Eurostats uafhængighed, integritet og pålidelighed.

 

På ECOFIN den 28. november 2006 vedtog rådet, på baggrund af den Økonomiske og Finansielle Komités (EFC) statusrapport på statistikområdet, konklusioner som fremhæver nødvendigheden af reduktioner af de administrative byrder forårsaget at statistikrapportering i EU. Desuden opfordrede ECOFIN til, at Kommissionen fortsætter sine analyser af mulighederne for at overgå til et ”Single Flow”-system for intern varehandel i EU, således at handler mellem to EU-lande alene afrapporteres af det eksporterende land. Resultatet af disse analyser forventes at foreligge i oktober 2007.

 

 

 

 

 

 


Skatteområdet

 

Sag/initiativ/hjemmel

Forløb/status

 

Skattepakken

 

Traktatens artikel, 94EF (enstemmighed)

 

EU-landene indgik den 1. december 1997 principaftale om skattepakken, dvs.

 

1.                  Beskatning af opsparing (rentebeskatningsdirektivet)

2.                  Beskatning af renter og royalties og

3.                  Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning.

 

ECOFIN vedtog skattepakken (rentebeskatningsdirektivet og rente-/royaltydirektivet samt en rådsresolution om rentebeskatning og adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning) den 3. juni 2003.

 

Rentebeskatningsdirektivets (Direktiv 2003/48/EF) ikraft-træden afhænger af aftaler dels mellem EU og fem tredjelande (herunder Schweiz) og dels mellem hvert EU-land og ti områder tilknyttet UK og Nederlandene. ECOFIN konstaterede den 7. juni 2005, at forudsætningerne for direktivets ikrafttræden den 1. juli 2005 var opfyldt, og alle 40 parter i direktivet og rentebeskatningsaftalerne vil anvende direktivet med virkning fra denne dato.

 

For punkt 1, 2 og 3 henvises til nedenfor.

 

 

Rentebeskatningsdirektivet

 

Efter rentebeskatningsdirektivets artikel 18 skal Kommissionen hvert tredje år aflægge rapport til Rådet om, hvorledes direktivet virker, og eventuelt foreslå Rådet de ændringer af direktivet, som måtte være nødvendige for bedre at sikre en reel beskatning af indtægter fra opsparing og fjerne uønskede konkurrencefordrejninger.

 

En arbejdsgruppe drøfter mulige ændringer af direktivet.

 

Sagen vil muligvis blive behandlet i ECOFIN i 2. halvår af 2007.

 

 

Renter og royalties

 

Traktatens artikel 94EF (enstemmighed)

 

Rente-/royaltydirektivet blev vedtaget af ECOFIN den 3. juni 2003 som led i vedtagelsen af den samlede skattepakke, jf. ovenfor.

 

Kommissionen har fremsat et forslag til ændring af rente-/royaltydirektivet om rente-/royaltybetalinger mellem forbundne selskaber i forskellige EU-lande. Kommissionen foreslår en præcisering af direktivet, således at et EU-land undlader kildebeskatning af renter og royalties på betingelse af, at det selskab, der modtager betalingen i et andet EU-land, er omfattet af en effektiv beskatning i dette land.

 

ECOFIN kunne ikke den 7. juni 2005 opnå enighed om ændring af rente/royaltydirektivet, idet ét enkelt medlemsland ikke kunne acceptere ændringsforslaget.

 

En arbejdsgruppe drøftede sagen den 30. maj 2007, hvor et andet land ikke kunne acceptere et kompromisforslag.

 

Sagen vil muligvis blive behandlet i ECOFIN i 2. halvår af 2007.

 

 

Adfærdskodeks for er­hvervsbeskatning

 

Mellemstatslig aftale af 1. december 1997.

 

Arbejdet med adfærdskodeksen, der skal bidrage til at forhindre skadelig skattekonkurrence inden for selskabsbeskatningen, varetages af EU’s adfærdskodeksgruppe, der løbende påser, at EU-landene ophæver eller ændrer deres ordninger, som er i strid med kodeksen (Rollback), og at EU-landene ikke indfører nye ordninger i strid med kodeksen (Standstill). Desuden har gruppen set på EU-landenes regler og praksis for transfer pricing og udveksling af information.

 

ECOFIN godkendte den 3. juni 2003 en rapport fra adfærdskodeksgruppen om gennemført eller planlagt afvikling af eksisterende skadelige ordninger. Rådet godkendte, at ændringerne – som beskrevet i rapporten – var tilstrækkelige og gav tilladelse til tidsbegrænsede forlængelser af visse ordninger efter den principielle afviklingsfrist ved udgangen af 2005.

 

ECOFIN har efterfølgende løbende modtaget rapporter om arbejdet i adfærdskodeksgruppen den 25. november 2003, den 7. december 2004, den 7. juni og 6. december 2005 samt den 7. juni og 28. november 2006.

 

ECOFIN drøftede den 5. juni 2007 den seneste rapport fra gruppen, men nåede ikke til enighed om godkendelse af denne. Rapporten ventes at blive viderebehandlet under portugisisk formandskab.

 

Der forventes desuden en ny afrapportering fra adfærdskodeksgruppen til ECOFIN inden udløbet af 2. halvår 2007.

 

 

Selskabsbeskatning

 

Traktatens artikel 94

 

EU-kommissionen udsendte i 2001 en meddelelse på baggrund af undersøgelser af selskabsbeskatningen i EU.

 

Økonomi- og finansministrene havde på deres uformelle møde i september 2004 en generel drøftelse vedr. mulighederne for en fælles selskabsskattebase. Det blev i den forbindelse besluttet at nedsætte en teknisk arbejdsgruppe, der skal undersøge muligheder for og konsekvenser ved etablering af en fælles konsolideret selskabsskattebase i EU (Common Consolidated Corporate Tax Base (CCCTB)).

 

Kommissionen præsenterede på ECOFIN den 28. november 2006 en meddelelse om det hidtidige arbejde i arbejdsgruppen og planerne for det videre arbejde.

 

Sagen vil muligvis blive behandlet i ECOFIN i 2. halvår af 2007. 

 

 

Kommissionens meddelelser om direkte beskatning

 

Kommissionen har sendt RÃ¥det tre meddelelser af 19. december 2006 om Koordinering af medlemsstaternes systemer for direkte beskatning i det indre marked (KOM(2006)823, KOM(2006)824 og KOM(2006)825).

 

I den første meddelelse redegør Kommissionen for baggrunden for meddelelserne. Personer og selskaber, som har grænseoverskridende aktiviteter, kan blive udsat for diskrimination, dobbeltbeskatning eller øgede administrative omkostninger. Det udgør en hindring for grænseoverskridende etablering, aktivitet og investering. En fælles konsolideret selskabsskattebase (CCCTB), jf. ovenfor, er en systematisk måde til at fjerne disse grundlæggende skattehindringer på. Imidlertid vil CCCTB ikke omfatte personer og ikke nødvendigvis alle selskaber og/eller alle EU-lande og derfor er der behov for mere målrettede tiltag på kort og mellemlangt sigt. Der er bl.a. behov for at sikre, at EU-landenes skattesystemer fungerer bedre sammen, både for at undgå de skattemæssige hindringer for grænseoverskridende aktivitet mv. og for at hindre en udhuling af EU-landenes skattegrundlag.

 

Desuden er der efter Kommissionens opfattelse behov for vejledning om betydningen af de principper, der følger af EF-domstolens afgørelser, for så vidt angår direkte beskatning.

 

De to andre meddelelser vedrører to områder, hvor de nuværende skattesystemer kan medføre sådanne skattemæssige hindringer, nemlig

-         den skattemæssige behandling af underskud i grænseoverskridende tilfælde,

-         fraflytningbeskatning, dels nÃ¥r en person flytter fra et EU-land til et andet, dels nÃ¥r et selskab flytter aktiver fra anvendelse i et EU-land til et andet.

 

I den førstnævnte meddelelse foreslår Kommissionen en undersøgelse af mulighederne for en effektiv og bindende mekanisme til løsning af problemer med international dobbeltbeskatning inden for EU.

 

ECOFIN tog den 27. marts 2007 meddelelserne til efterretning.

 

Sagen ventes ikke behandlet i 2. halvår 2007.

 

 

Momspakken

 

ECOFIN nåede den 5. juni 2007 til politisk enighed om en ”momspakke” omfattende: 

 

·        B2B/B2C-reglerne om beskatningssted for grænseover-skridende tjenesteydelser

·        ”Mini One Stop Shop”

·        Nye regler for momsgodtgørelse (8. momsdirektiv)

 

Rådet ventes i 2. halvår af 2007 at have de afsluttende drøftelser af momspakken. Under tysk formandskab opnåede Rådet politisk enighed om et samlet kompromisudspil, dog med et udestående vedr. beskatningsstedet for B2C-ydelser. Det forventes at momspakken vil blive formelt vedtaget inden 31. december 2007 med henblik på virkning fra 2010.

 

For så vidt angår de enkelte delementer henvises til nedenfor.

 

 

Grænseoverskridende salg af tjenesteydelser:

 

Grænseoverskridende salg af tjenesteydelser mellem momspligtige, B2B

 

Grænseoverskridende salg af tjenesteydelser til private, B2C

 

Kommissionen har i 2003 fremlagt en opdatering af sin strategi fra 2000 for udviklingen i EU’s momsregler og forslag til revision af 6. momsdirektiv. Kommissionen foreslår, at reglerne for beskatningssted ændres således, at hovedreglen bliver forbrugslandsbeskatning. I første omgang for handel mellem momspligtige virksomheder (B2B) og derefter for handel til private (B2C).

 

Kommissionen fremsatte i juli 2005 forslag om, at beskatningsstedet for visse grænseoverskridende ydelser (B2C) inden for EU ændres fra oprindelsesland til forbrugsland.

 

B2B- og B2C-forslagene har senest været behandlet på ECOFIN den 5. juni 2007 som del af en samlet ”momspakke”.

 

Drøftelserne ventes afsluttet i løbet af 2. halvår af 2007.

 

 

Forslag til momsforenklinger ’One Stop Shop’ mv. (herunder nyt 8. momsdirektiv og harmoniserede fradragsretsregler)

 

 

 

 

 

 

Kommissionen har fremlagt et nyt forslag i 2004, der sigter på at reducere administrative byrder for virksomheder med grænseoverskridende salg. Det gælder særligt de virksomheder, der ikke er etablerede i de lande, hvor de har momspligtige aktiviteter.

 

På grund af vanskeligheder med at opnå enighed om en omfattende One Stop Shop udarbejdede det tyske formandskab et kompromisforslag om en ”Mini One Stop Shop”, der kun skal dække B2C teleydelser, e-handelsydesler og radio- og TV-spredningsydelser. Forslaget blev drøftet som en del af ”momspakken” på ECOFIN 5. juni 2007.

 

På ECOFIN den 5. juni 2007 opnåede man politisk enighed om hovedlinierne i kompromisforslag til nyt 8. momsdirektiv.

 

Forslagene kan forventes at træde i kraft sammen med de øvrige ændringer i momspakken den 1. januar 2010.

 

 

Nedsat moms

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Der blev uden drøftelse på Rådsmødet (miljø) den 22. december 2003 vedtaget konklusioner om forlængelse af forsøgs-ordningen for nedsat moms på arbejdskraftintensive tjenesteydelser (6. momsdirektivs bilag K). ECOFIN traf den 10. februar 2004 formel beslutning om en to-årig forlængelse med udløb 31. december 2005.

 

ECOFIN har løbende drøftet Kommissionens forslag til revision af 6. momsdirektivs bilag H, der lister de varer og ydelser, hvor medlemslandene har mulighed for at anvende nedsat moms, og anvendelsesområdet for nedsat moms generelt, herunder mulige skadevirkninger på det indre marked, senest på rådsmøderne den 8. november og 6. december 2005.

 

Der blev indgået en politisk aftale om nedsat moms på ECOFIN den 24. januar 2006. Som opfølgning herpå vedtog ECOFIN den 14. februar 2006 uden drøftelse en ændring af direktivet om nedsat moms, der bl.a. indebærer, at ordningen vedrørende reducerede momssatser for arbejdskraftintensive ydelser (bilag K) forlænges til den 31. december 2010, at alle medlemslande fik mulighed for at søge om anvendelse af bilag K inden 31. marts 2006, samt at Kommissionen inden udgangen af juni 2007 opfordres til at præsentere ECOFIN og Europa-Parlamentet for en rapport om virkningerne af nedsat moms på lokale tjenesteydelser med hensyn til beskæftigelse, økonomisk vækst og indre marked. Analyserne skal gennemføres af en uafhængig økonomisk tænketank.

 

Kommissionens kommende rapport ventes drøftet i ECOFIN i 2. halvår 2007.

 

 

Moms på rejsebureauer

 

Forslaget har været behandlet i Rådets Fiskalgruppe i 2002 og 2003. Forhandlingerne forventes ikke genoptaget i 2. halvår 2007.

 

 

Postmoms

 

 

 

 

 

 

Rådets Fiskalgruppe har indledt behandlingen af forslaget 2. halvår 2003. Der har i 1. halvår 2004 været afholdt et enkelt møde om forslaget. Kommissionens forslag går ud på at ophæve fritagelsen i det 6. momsdirektiv vedr. det offentlige postvæsens ydelser. Forslaget forventes ikke drøftet i 2. halvår 2007.

 

 

Svigsbekæmpelse

 

Kommissionen har den 2. juni 2006 fremsendt en meddelelse til bl.a. ECOFIN om behovet for at udvikle en koordineret strategi mod den fiskale svig. På ECOFIN den 28. november 2006 vedtoges konklusioner, som lægger vægt på vigtigheden i at bekæmpe skattesvig og som anerkender behovet for en fælles anti-svig strategi som kan komplementere de nationale bestræbelser på dette område. Rådet opfordrede Kommissionen til at forberede en sådan strategi med vægten lagt på en styrkelse af medlemslandes sanktionsmuligheder over for svindlere, bedre beskyttelse af medlemslandenes momsindtægter samt bedre og hurtigere informationsdeling medlemslandene imellem.

 

På ECOFIN den 5. juni 2007 præsenterede Kommissionen en foreløbig rapport om arbejdet og de forslag, der undersøges. På det grundlag vedtog ECOFIN konklusioner, der opfordrer Kommissionen til dels at fremme visse af forslagene som lovforslag inden årets udgang med henblik på vedtagelse i Rådet inden udgangen af 2008, dels at prioritere undersøgelserne af de øvrige forslag med henblik på en rapport til Rådet inden årets udgang.

 

På møderne 28. november 2006 og 5. juni 2007 samt på uformelt ECOFIN 20.-21. april 2007 har mulighederne for at ændre momssystemet som led i svigsbekæmpelsen ligeledes været drøftet. På ECOFIN den 5. juni 2007 vedtog Rådet konklusioner, der opfordrer Kommissionen til inden årets udgang at komme med en teknisk analyse af to forslag til ændringer: Dels at EU-landene vil kunne vælge at indføre generel omvendt betalingspligt for moms af indenlandske B2B-leverancer (herunder et eventuelt pilotprojekt herom i en medlemsstat), dels indførelse af moms i afgangslandet for grænseoverskridende vareleverancer B2B inden for EU.

 

 

Registreringsafgift og årlig ejerafgift for motorkøretøjer

 

Kommissionen fremsatte i juli 2005 et direktivforslag om harmonisering af visse regler om ejerafgift og registreringsafgift af biler. 

 

I fortsættelse af et arbejdsgruppemøde i 1. halvår 2007 har sagen været vendt i ECOFIN som et frokostpunkt. Drøftelserne forventes fortsat på arbejdsgruppeniveau i 2. halvår 2007.

 

 

Fjernsalgsdirektivet

 

Kommissionens forslag til ændring af direktiv om fjernsalg af harmoniserede punktafgiftspligtige varer har senest været behandlet i rådsarbejdsgruppen primo 2005. Der kunne ikke opnås enighed om reglerne for indførsel. Direktivet har ikke været forhandlet siden.

 

I øjeblikket drøftes en ændring af hele cirkulationsdirektivet (92/12) – dvs. den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer – i en arbejdsgruppe under Kommissionen, og det forventes, at man i den forbindelse genoptager forhandlingen vedrørende fjernsalgsforslaget. Drøftelserne forventes fortsat på arbejdsgruppeniveau i løbet af 2. halvår 2007.

 

 

Beskatning af alkohol

 

Traktatens artikel 93 (enstemmighed)

 

 

 

På ECOFIN den 28. november 2006 drøftedes forslag til justeringer af minimumssatserne for alkoholbeskatning, som ikke automatisk justeres i takt med inflationen og derfor realt falder i værdi. Desuden drøftedes muligheden for vedtagelse af en mekanisme for automatisk inflationskorrektion. Skønt der med få undtagelser var generel tilslutning til en justering af minimumssatserne, lykkedes det ikke at opnå enighed.

 

Rådet opfordrede således Kommissionen til at udfærdige en analyse af alkoholbeskatning, herunder udviklingen i konkurrencesituationen og niveauet for alkoholpriser og -afgifter. Analysen skal også se på en mere smidig procedure for regelmæssige beslutninger der kan inflationskorrigere minimumssatsen.

 

Kommissionens analyse forventes præsenteret i løbet 2. halvår 2007, og forventes drøftet på arbejdsgruppeniveau.

 

 

Revision af rejsegodsdirektivet

 

På ECOFIN den 28. november 2006 opnåedes der politisk enighed om det finske formandskabs kompromisudspil til revision af rejsegodsdirektivet 69/169.

 

Det endelige kompromis indebærer en forhøjelse af beløbsgrænsen for indførelse af varer til 430 euro for flyrejsende og skibsrejsende samt 300 euro for alle øvrige rejsende. Beløbsgrænsen gælder for alle, der rejser til et EU-land fra tredjelande.

 

Direktivets endelige vedtagelse, der afventer vedtagelsen af et parallelt toldforslag, forventes at ske i løbet af 2. halvår 2007.

 

 

Kommerciel diesel

 

Kommissionen fremsatte i marts 2007 et forslag om at hæve de eksisterende EU-minimumssatser for kommerciel diesel (også kaldet gasolie). Samtidig blev det foreslået at hæve minimumsafgiften for blyfri benzin.

 

Drøftelserne blev taget op på arbejdsgruppeniveau af det tyske formandskab i april 2007, men er pt. indstillet pga. uenigheder om bl.a. satsniveauet. Drøftelserne af forslaget ventes genoptaget, enten under portugisisk formandskab eller under efterfølgende formandskaber.

 

 

Fiscalis-programmet

 

Det nuværende Fiscalis-program dækker perioden 2003-2007. Programmet har til formål at forbedre beskatningssystemernes virkemåde i det indre marked bl.a. ved informationsudveksling mellem medlemsstaterne om bedste administrative praksis. 

 

Kommissionen har den 17. maj 2006 fremsat forslag om et nyt Fiscalis-program dækkende frem til 2013.

 

Efter forhandlinger og mindre ændringer støttede et stort flertal af medlemslandene i oktober 2006 et kompromisforslag fra formandskabet. Formandskabet har efterfølgende haft drøftelser med det relevante udvalg i Europa-Parlamentet, hvis mindre ændringsforslag i store træk er indarbejdet i kompromisforslaget.

 

Europa-Parlamentet forventes i den nærmeste fremtid at behandle forslaget i plenarforsamlingen, og herefter forventes programmet vedtaget som et A-punkt på et kommende rådsmøde.

 

 

 

 

 

 

 

  


Det finansielle område

 

Sag/initiativ/hjemmel

Forløb/status

 

Handlingsplanen for de finansielle markeder

 

 

 

Kommissionens handlingsplan for de finansielle markeder (1999-2004) indeholder 42 forslag, hvoraf 41 er vedtaget eller politisk godkendt. Forslag til 14. selskabsdirektiv (grænseoverskridende flytning af hjemsted), som er det eneste af de 42 forslag, der endnu ikke er fremsat, indgår nu i anden fase af Kommissionens selskabsretlige handlingsplan, jf. nedenfor.

 

Kommissionen har udsendt en hvidbog om den fremtidige politik for finansielle tjenesteydelser 2005-2010.

 

I hvidbogen fremlægger Kommissionen behovet for nye EU initiativer om finansielle tjenesteydelser samt udformningen af nye initiativer. Kommissionen lægger i hvidbogen op til at formueforvaltning og detailmarkedet for finansielle tjenesteydelser, herunder realkreditmarkedet, er områder der vil blive fokuseret på i den fremtidige politik på det finansielle område.

 

 

Direktivet om markedet for finansielle instrumenter (MiFID)

 

Den nationale implementering af direktivet skal træde i kraft den 1. november 2007.

 

 

’Clearing og afvikling’

 

Aktørerne på værdipapirmarkederne nåede den 7. november 2006 til enighed om en ”Code of Conduct”.

 

ECOFIN forventes i løbet af 2. halvår 2007 at følge arbejdet med gennemførelsen af det frivillige regelsæt og med arbejdet med clearing og afvikling af værdipapirhandelen – herunder TARGET2-betalingssystemet.

 

 

14. selskabsdirektiv

 

Forslaget har til formål at give selskaber med hjemsted i ét medlemsland mulighed for at flytte hjemstedet til et andet medlemsland og specificerer betingelserne herfor. Forslaget indgår i anden fase af Kommissionens selskabsretlige handlingsplan.

 

Det forventes, at Kommissionen i løbet af sommeren 2007 vil fremsætte et direktivforslag.

 

 

Direktiv om betalinger i det indre marked

 

 

 

Kommissionen har den 1. december 2005 udsendt et forslag til direktiv om betalinger i det indre marked samt om ændring af direktiverne 97/7/EF, 2000/12/EF og 2002/65/EF.

 

Formålet med forslaget er at skabe et indre marked for betalingstjenester, således at grænseoverskridende betalingstransaktioner sker lige så hurtigt og billigt som tilsvarende indenlandske betalingstjenester. Forslaget skal skabe den lovgivningsmæssige ramme for opbygningen af et ”Single Euro Payment Area” (SEPA) betalingsformidlingssystem, der skal kunne gennemføre grænseoverskridende betalingstransaktioner.

 

Rådet og Europa-Parlamentet nåede til enighed om forslaget i marts 2007. Direktivet træder i kraft den 1. november 2009.

 

Direktiv om solvenskrav til forsikringsselskaber (Solvens II)

 

Kommissionen ventes i juli 2007 at fremsætte direktiv om solvenskrav til forsikringsselskaber (Solvens II).

 

Forslaget vil i højere grad end de hidtidige regler være risikobaseret, og reglerne vil betyde en højere grad af harmonisering af tilsynsfunktionen. Reglerne skal ses som led i en styrkelse af det indre marked for forsikringsydelser, og de forventes at styrke europæiske forsikringsselskabers konkurrenceevne. Direktivet vil desuden styrke incitamentet til bedre risikostyring i forsikringsselskaberne og dermed styrke beskyttelsen af forsikringstagerne.

 

 

Direktivforslag om erhvervelse af større aktieposter i finansielle virksomheder

 

Kommissionen fremsatte den 12. september 2006 et forslag til ændring af direktiver, der regulerer finansielle tjenesteydelser mht. bestemmelser om erhvervelse af større aktieposter i finansielle virksomheder, herunder ændring af regler, kriterier og tidsfrister, for proceduren i forbindelse med tilsynsgodkendelse for større aktieerhvervelse for kreditinstitutter, forsikringsselskaber, investeringsforvaltningsselskaber samt fondsmæglere. Formålet er at opnå en mere effektiv og transparent godkendelsesproces således, at barriererne for konsolideringen på tværs af grænser i den finansielle sektor nedbrydes.

 

Rådet og Europa-Parlamentet nåede til enighed om direktivet i marts 2007. Direktivet forventes at træde i kraft i februar 2009.

 

 

”Lamfalussy-processen”

 

 

Lamfalussy-processen vedrørende finansielle tjenesteydelser evalueres i 2007. Som et led i denne evaluering forventes ECOFIN-rådet at drøfte erfaringerne med processen i løbet af det portugisiske formandskab.

 

 

Hvidbog om ”asset management”

 

 

Kommissionen offentliggjorde den 15. november 2006 en hvidbog om investeringsfonde (i Danmark anvendes betegnelsen investeringsforeninger). I hvidbogen opridser Kommissionen en række forslag til fremme af det indre marked for investeringsfonde.

 

Udgangspunktet i hvidbogen er, at der ikke i øjeblikket er et presserende behov for en gennemgribende revision af EU-reguleringen. Kommissionen vil særligt se på:

 

·        Effektivisering af den europæiske investeringsforeningsindustri,

·        fjernelse af administrative barrierer for grænseoverskridende markedsføring,

·        øgede muligheder for grænseoverskridende fusioner af investeringsforeninger,

·        asset pooling (fælles forvaltning af aktiver),

·        europæisk pas til administrationsselskaber,

·        styrkelse af tilsynssamarbejdet,

·        forbedringer af det indre marked til gavn for investorerne,

·        forenklede prospekter og distributionssystemer.

 

Kommissionen forventer at kunne fremlægge de initiativer, som ikke kræver direktivændringer i løbet af 2. halvår 2007. Initiativer, der kræver direktivændringer, forventes fremlagt i 1. halvår 2008.

 

 

Indskudsgaranti

 

Kommissionen har den 27. november 2006 udsendt en meddelelse om indskydergarantiordninger. Her vurderes det, at der i mange tilfælde kan gennemføres forbedringer af indskudsgarantiordningerne, uden at der på kort sigt er behov for at ændre det gældende direktiv.

 

ECOFIN ventes at følge Kommissionens arbejde i løbet af 2. halvår 2007.

 

 

Hedge fonde

 

Formandskabet lægger op til en drøftelse af hedge fonde og disses indvirkning på de finansielle markeder, herunder øget gennemsigtighed, investorbeskyttelse og beskyttelse af markedets integritet.

 

ECOFIN ventes at følge arbejdet i Kommissionen med vurderingen af, om der er behov for EU-initiativer om hedge fonde.

 

 

Grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet

KOM(2007)226

 

Kommissionen offentliggjorde den 30. april 2007 en grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailleddet i det indre marked.[1]

 

Kommissionen mener, at integrationen af det indre marked for finansielle tjenesteydelser i detailleddet kan videreudvikles gennem:

 

1.      Øget konkurrence. Fælles regler pÃ¥ visse omrÃ¥der forventes at øge konkurrencen pÃ¥ tværs af grænser og giveforbrugerne konkrete fordele i form af lavere priser og flere valgmuligheder,

2.      Øget forbrugertillid. Dette forventes opnÃ¥et gennem en tilstrækkelig, ensartet forbrugerbeskyttelse, og ved information om tilsynskontrol af de finansielle udbydere, sÃ¥ledes at forbrugerne kan være trygge ved produkter udbudt fra udbydere i andre medlemslande  

3.      Styrkelse af forbrugernes evne til at gennemskue finansielle produkter. Formidlingen af den rette information skal finde sted pÃ¥ rette tid og sÃ¥ledes at forbrugerne har mulighed for at anvende informationen til at træffe finansielle valg.

 

 

Ændring af direktivet om finansiel sikkerhedsstillelse


Kommissionen overvejer at foreslå en mindre udvidelse af direktivets anvendelsesområde, så der gives mulighed for at stille sikkerhed i flere typer aktiver samt at præcisere og ændre direktivet på en række mindre væsentlige punkter.

 

 

 

 



[1] http://ec.europa.eu/internal_market/finservices-retail/docs/policy/com_2007_226_da.pdf