Skatteministeriet       J. nr. SKPER 2007-321-0022

Departementet

 

 

                                                                        UDKAST

 

 

Forslag

til

Lov om beskatning af visse pensionskapitaler mv. (Pensionsafkastbeskatningsloven)

 

Kapitel 1

Skattepligten

 

§ 1. Pensionsberettigede, som er fuldt skattepligtige her til landet efter kildeskattelovens § 1 og som ikke anses for hjemmehørende i en fremmed stat, Grønland eller Færøerne efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, skal betale skat efter denne lov af følgende pensionsordninger:

1)      Pensionsordninger omfattet af kapitel 1 i pensionsbeskatningsloven med undtagelse af ordninger i Arbejdsmarkedets Tillægspension omfattet af § 2 i pensionsbeskatningsloven bortset fra Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister, og med undtagelse af ordninger i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, ordninger, som udbetales af det offentlige som følge af tidligere ansættelse i kommunernes tjeneste omfattet af § 2 i pensionsbeskatningsloven, livrenter uden ret til bonus, der er tegnet før den 1. maj 1982, samt ordninger godkendt efter § 15 D i pensionsbeskatningsloven.

2)      Pensionskonti omfattet af § 42 i pensionsbeskatningsloven.

3)      Selvpensioneringskonti omfattet af § 51 i pensionsbeskatningsloven og lignende skattebegunstigede selvpensioneringskonti, der er oprettet før den 2. juni 1998.

4)   Konti i Den særlige Pensionsopsparing, jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

 

Stk. 2. Pligt til at betale skat efter denne lov påhviler endvidere

1)      pensionskasser, der har hjemsted her i landet, og som har Finanstilsynets tilladelse eller koncession til at drive livsforsikringsvirksomhed eller pensionskassevirksomhed her i landet, og pensionskasser, der har tilladelse i et land, som har gennemført RÃ¥dets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003, og som udøver pensionskassevirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf. § 21 b i lov om tilsyn med firmapensionskasser,

2)      pensionsfonde, der er undtaget fra skattepligt efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 9,

3)      Den Sociale Pensionsfond,

4)      Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP),

5)      Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD),

6)      hjælpe- og understøttelsesfonde, der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 52 og andre hjælpe- og understøttelsesfonde med pensionslignende formÃ¥l,

7)      arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber omfattet af § 307 i lov om finansiel virksomhed, og

8)      administrationsboer ved administrator omfattet af §§ 253-258 i lov om finansiel virksomhed, kapitel 8 i lov om tilsyn med firmapensionskasser eller tilsvarende tilsynslovgivning i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgÃ¥et aftale med pÃ¥ det finansielle omrÃ¥de, der administrerer en lukket bestand af pensionstilsagn fra en likvideret pensionskasse omfattet af nr. 1 eller en lukket bestand af livsforsikringer fra et likvideret arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab omfattet af § 307 i lov om finansiel virksomhed.

 

Kapitel 2

Skattepligtigt afkast

 

§ 2. Der skal betales en skat til staten på 15 pct. af det skattepligtige afkast, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Det skattepligtige afkast af forsikringer med ret til rentebonus beskattes med satsen i stk. 1 med tillæg af 1,5 procentpoint.

 

§ 3. De ordninger i penge- og kreditinstitutter, der er nævnt i pensionsbeskatningslovens kapitel 1, de selvpensioneringskonti, der er oprettet før den 2. juni 1998, der er nævnt i pensionsbeskatningslovens § 51, samt lignende skattebegunstigede selvpensioneringskonti oprettet før den 2. juni 1998 og de konti, der er nævnt i pensionsbeskatningslovens § 42, skal medregne alle former for formueafkast til beskatningsgrundlaget. Ved opgørelsen medregnes dog ikke tab på en fordring, hvis renteindtægter af fordringen eller gevinster på fordringen som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget.

Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige rente af kontantkonti efter stk. 1, der tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra øvrige værdipapirer tilhørende penge- eller kreditinstituttet, skal hele det årlige afkast af værdipapirer som anført i stk. 1 medregnes. Hvis der ved en sådan kontos ophævelse er gevinst eller tab i forhold til indeståendet, skal denne forskel medregnes til beskatningsgrundlaget.

 

 

§ 4. Det skattepligtige afkast af ordninger i livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pensionsfonde omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, opgøres som forskellen mellem værdien af forsikringens depot ved indkomstårets udgang korrigeret efter stk. 3 og værdien af forsikringens depot ved indkomstårets begyndelse korrigeret efter stk. 4. Der bortses fra overførsler til depotet, der er blevet medregnet til beskatningsgrundlaget efter stk. 5.

            Stk. 2. Forsikringens depot opgøres som indbetalte forsikringspræmier med fradrag af omkostninger og risikopræmie og med tillæg af garanteret rente, omkostnings-, risiko- og rentebonus,  hensættelsesforøgelse i tilfælde af forsikringsbegivenhedens indtræden samt med fradrag af forsikringsudbetalinger.

          Stk. 3. Forsikringens depot ved indkomstårets udgang opgøres således:

1)      Depotet tillægges udbetalinger i Ã¥rets løb.

2)      Depotet tillægges skattebeløb indeholdt efter § 20, stk. 2.

3)      Depotet tillægges betaling af risikopræmie for forsikringsdækningen.

4)      Depotet tillægges betaling af omkostninger eller gebyrer ved den løbende administration af forsikringen eller genkøb af denne.

5)      Depotet kan nedsættes med bonus, der kan henføres til andre kilder end merafkast af livsforsikringsselskabets mv. investeringsaktivitet i forhold til det i det tekniske grundlag forudsatte (rentebonus).

6)      Depotet tillægges bonus, der ikke er tilskrevet forsikringens depot, men pÃ¥ anden mÃ¥de er knyttet til forsikringen eller pensionskasseordningen. Bonus tillægges, medmindre den kan henføres til andre kilder end merafkast af livsforsikringsselskabets mv. investeringsaktivitet i forhold til det i det tekniske grundlag forudsatte (rentebonus).

7)      Depotet korrigeres for ændring i særlige bonushensættelser knyttet til forsikringen eller pensionskasseordningen.

8)      Depotet tillægges udbetalinger i Ã¥rets løb med tillæg af skattebeløb indeholdt efter § 20, stk. 2, der i henhold til pensionsordningen udbetales fra midler fra livsforsikringsselskabets mv. investeringsafkast direkte til den berettigede.

9)      Depotet tillægges et beløb svarende til nedsættelsen af depotværdien som følge af forsikringens bortfald uden udbetaling.

10)   Depotet fradrages hensættelsesforøgelse som følge af indtræden af forsikringsbegivenheden.

         Stk. 4. Forsikringens depot ved indkomstårets begyndelse tillægges indbetalinger i årets løb.

Stk. 5. Hvis den skattepligtige i forbindelse med genkøb af forsikringen har krav på en andel af de ufordelte bonusreserver svarende til, at de var blevet frigivet under forsikringens løbetid, medregnes til forsikringens depot ved indkomstårets udgang årligt et beløb svarende til, at beløbet var frigivet under forsikringens løbetid til forsikringen.

         Stk. 6. For ordninger, der både består af en ordning omfattet af § 2, stk. 1, og en ordning omfattet af § 2, stk. 2, skal der foretages to særskilte opgørelser efter stk. 1-5. 

 

 

§ 5. For ordninger i Den Særlige Pensionsopsparing, Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister og kapitalpensionsfonde opgøres beskatningsgrundlaget som forskellen mellem på den ene side værdien af indeståendet ved indkomstårets udgang med tillæg af udbetalinger i årets løb og på den anden side værdien af indeståendet ved indkomstårets begyndelse med tillæg af indbetalinger i årets løb.

 

§ 6. De institutter, der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 3-6, skal medregne alle former for formueafkast til beskatningsgrundlaget. For ATP medregnes dog alene den del af formueafkastet, der kan henføres til pensionsordninger omfattet af § 2 i pensionsbeskatningsloven, bortset fra Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister. Kursgevinstlovens §§ 4, 5, 7 og 8 finder tilsvarende anvendelse.

 

§ 7. De pensionskasser mv., der er nævnt i § 1, stk. 2, nr. 1, 2, 7 og 8, skal medregne alle former for formueafkast til beskatningsgrundlaget, jf. dog stk. 2. Kursgevinstlovens §§ 4, 5, 7 og 8 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget kan fradrages beløb, der hensættes til dækning af forpligtelser over for pensionsberettigede omfattet af § 1, stk. 1. Direkte udbetalinger fra investeringsafkastet, eller fra egenkapitalen, til de pensionsberettigede, sidestilles med beløb, der hensættes til dækning af forpligtelserne over for de pensionsberettigede. 

 

§ 8. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter §§ 3, 6 og 7 kan de renteudgifter, der er påløbet i indkomståret, fradrages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Rente af skattebeløb efter denne lov henføres dog til betalingsåret. Renteudgifter efter § 27 kan ikke fradrages ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Det samme gælder renteudgifter, der efter ligningslovens § 17 A ikke kan fradrages ved opgørelsen af skattepligtig indkomst.

Stk. 2. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter §§ 3, 6 og 7 kan de omkostninger, der i indkomståret er afholdt til forvaltning af den skattepligtige formue, fradrages. Omkostningerne opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig indkomst. Reglerne om skattemæssige afskrivninger, bortset fra reglerne om afskrivning på driftsmidler, finder dog ikke anvendelse.

 

§ 9. For de opsparingsformer, der er nævnt i § 3 og for ordninger i Den Særlige Pensionsopsparing og kapitalpensionsfonde, fritages en så stor del af beskatningsgrundlaget efter §§ 3 og 5 som værdien af kontoens indestående ved udgangen af 1982 udgør af værdien af indeståendet ved udgangen af indkomståret. For værdipapirdepoter udgør værdien af indeståendet følgende beløb:

1)                  Ved udgangen af 1982 værdien af obligationer opgjort til et gennemsnit af anskaffelseskurserne for de obligationer i den enkelte serie, som livsforsikringsselskaber og pensionskasser, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, var i besiddelse af ved udgangen af 1982, værdien af pantebreve til kurs 85 samt børskursværdien af indeksobligationer, konvertible obligationer, aktier og investeringsforeningscertifikater.

2)                  Ved udgangen af indkomstÃ¥ret handelsværdien af obligationer og pantebreve samt børskursværdien af indeksobligationer, konvertible obligationer, aktier og investeringsbeviser.

Stk. 2. For de ordninger i livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pensionsfonde, der er nævnt i § 4, stk. 1, fritages for forsikringer og pensionsaftaler, der var i kraft ved udgangen af 1982, og som er i kraft ved udgangen af indkomståret, en så stor del af beskatningsgrundlaget efter § 4, stk. 1-6, som kan henføres til livsforsikringshensættelsen eller pensionshensættelsen med tillæg af en forholdsmæssig andel af bonusudjævningshensættelser vedrørende den pågældende pensionsordning, dog for hver forsikring eller pensionsaftale højst præmiereserven opgjort ved udgangen af 1982 med tillæg af fordelt bonus, der ikke er overført til præmiereserven, og en forholdsmæssig andel af ufordelte beløb indeholdt i bonusfonden på dette tidspunkt, bortset fra hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1. maj 1982. Beskatningsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem den hensættelse, der er nævnt i 1. pkt. og den tilsvarende hensættelse ved udgangen af indkomståret. De hensættelser, der er nævnt i 1. pkt., opgøres ved udgangen af hvert af indkomstårene. Ved opgørelsen fratrækkes en eventuel statsgaranti eller tilsagn om statslig underskudsdækning. For medlemmer af pensionskasser, hvor pensionsordningen ikke er tarifmæssigt opbygget, og hvor pensionsudbetalingen endnu ikke er påbegyndt, fordeles den del af hensættelsen, der er fritaget efter 1. pkt., på grundlag af nutidsværdien af det tilsagn, der er afgivet over for det enkelte medlem. Nutidsværdien ganges med forholdet mellem det antal år, den pågældende har været medlem af pensionskassen ved udgangen af 1982, og det antal år, den pågældende har været medlem af pensionskassen, når pensionsudbetaling normalt skal påbegyndes. Pensionskassen kan i stedet vælge at fordele hensættelserne på grundlag af nutidsværdien af det enkelte medlems pensionstilsagn med fradrag af nutidsværdien af fremtidige ordinære bidrag, dog mindst nutidsværdien af de indbetalte ordinære bidrag for medlemmet med fradrag af risikopræmie.

Stk. 3. Arbejdsmarkedets Tillægspension er ikke skattepligtig af den del af afkastet omfattet af § 6, som kan henføres til pensionshensættelser med tillæg af en forholdsmæssig andel af bonuspotentiale for pensionsaftaler, der var i kraft ved udgangen af 1982, og som er i kraft ved udgangen af indkomståret, dog for hver pensionsaftale højst præmiereserven opgjort ved udgangen af 1982 med tillæg af fordelt bonus, der ikke er overført til præmiereserven, og en forholdsmæssig andel af ufordelte beløb indeholdt i bonusfonden på dette tidspunkt. Beskatningsgrundlaget efter § 6 nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem de i 1. pkt. nævnte hensættelser og passiverne ifølge årsregnskabet. De nævnte hensættelser og passiver opgøres ved udgangen af hvert af indkomstårene og opgøres samlet for hver årgang af medlemmer. Der foretages alene opdeling efter køn samt egen- og ægtefællepension.

Stk. 4. For Lønmodtagernes Dyrtidsfond fritages den del af beskatningsgrundlaget, der svarer til forholdet mellem værdien af formuen ved udgangen af 1982 og ved udgangen af indkomståret. Ved udbetaling efter 31. december 1982 af et indestående i ordningen formindskes den opgjorte værdi af formuen ved udgangen af 1982 med værdien af den pågældendes indestående på dette tidspunkt. Ved opgørelsen af værdien af formuen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond ved udgangen af 1982 medregnes obligationer, pantebreve og andre fordringer i danske kroner til anskaffelsessummen, mens andre aktiver medregnes til handelsværdien ved udgangen af 1982. Ved opgørelsen af værdien af formuen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond ved udgangen af indkomståret medregnes samtlige aktiver til handelsværdien ved udgangen af indkomståret. Fast ejendom medregnes til den kontante handelsværdi.

Stk. 5. Hvis værdien af indestÃ¥endet pÃ¥ en konto som nævnt i stk. 1 og 2 ved udgangen af et indkomstÃ¥r er nedbragt pÃ¥ grund af delvis udbetaling fra ordningen, og denne udbetaling overstiger tilvæksten efter 1. januar 1983, nedsættes den beregnede værdi af kontoen ved udgangen af 1982 med et beløb svarende til forskellen mellem udbetalingen og tilvæksten. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse ved delvis udbetaling til en kontohaver fra de ordninger, der er nævnt i stk. 4.

Stk. 6. Ved overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41 af en forsikrings- eller pensionsordning eller fra en konto i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. § 7 a i lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, anvendes værdien af opsparingen henholdsvis livsforsikringshensættelsen mv. ved udgangen af 1982, jf. stk. 1-2, og 4, som udgangspunkt for beregning af fritagelse i den nye ordning. Det beløb, der danner grundlag for fritagelse i den nye ordning, kan dog aldrig overstige det faktisk overførte beløb. Stk. 5, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Ved overførsel af forsikrings- eller pensionsporteføljer mellem forsikringsselskaber eller pensionskasser finder tilsvarende regler anvendelse.

 

Kapitel 3

Opgørelse af beskatningsgrundlaget mv.

 

§ 10. Beskatningsgrundlaget omfatter afkast i indkomståret. Indkomståret er kalenderåret. Er der flere pensionsberettigede til en pensionsordning, fordeles det opgjorte afkast efter forholdet mellem de pågældendes dele af indeståendet på ordningen ved indkomstårets udgang.

Stk. 2. I indkomstår, hvor skattepligten indtræder eller ophører, er indkomståret den del af kalenderåret, hvori skattepligten har bestået.

 

§ 11. Beskatningsgrundlagene efter §§ 3, 6 og 7 opgøres efter principperne i §§ 12-15.

 

§ 12. Hvis opsparing i en skattepligtig ordning anbringes i en andel i en forening eller i en afdeling af en forening, der ikke udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, og hvor medlemmet løbende tilskrives sin andel af årets overskud og formue opgjort særskilt for foreningens aktiver, opgøres en skattepligtig del af andelens afkast. Bestemmelserne i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger finder tilsvarende anvendelse.

 

§ 13. Skattepligtige som nævnt i § 1, stk. 2, kan opgøre det skattepligtige afkast af en andel i en juridisk person som summen af udlodningerne fra andelen og gevinst og tab pÃ¥ andelen opgjort efter stk. 2, jf. dog stk. 3 og 4, nÃ¥r den juridiske person efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt. Det er en betingelse, at den skattepligtige ikke pÃ¥ noget tidspunkt i indkomstÃ¥ret er koncernforbundet med den juridiske person, jf. § 5 i lov om finansiel virksomhed. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis investeringen sker via en kontoførende investeringsforening, jf. § 2 i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Stk. 2. Gevinst og tab pÃ¥ en andel i en juridisk person som nævnt i stk. 1 opgøres som forskellen mellem værdien af andelen ved indkomstÃ¥rets udløb og værdien ved indkomstÃ¥rets begyndelse (lagerprincippet). Ved køb af andelen i løbet af indkomstÃ¥ret opgøres gevinst og tab som forskellen mellem værdien af andelen ved indkomstÃ¥rets udløb og andelens anskaffelsessum. Er andelen afstÃ¥et i indkomstÃ¥ret, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem andelens afstÃ¥elsessum og andelens værdi ved indkomstÃ¥rets begyndelse. Er andelen erhvervet og afstÃ¥et i samme indkomstÃ¥r, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem andelens afstÃ¥elsessum og anskaffelsessum.

Stk. 3. Den skattepligtige kan fradrage skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland i skat efter denne lov efter reglerne i § 19, hvis skatten til fremmed stat, Færøerne eller Grønland er tillagt beskatningsgrundlaget efter stk. 1. Det er en betingelse, at den skattepligtige opgør en skat til fradrag efter reglerne i § 19 for samtlige indkomster fra samme land.

Stk. 4. Beskatningsgrundlaget efter stk. 1 nedsættes med en forholdsmæssig del af den værdistigning pÃ¥ andelen i den juridiske person, der modsvarer den skattepligtiges udgifter, der ikke er fradragsberettigede, fordi de kan henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og den juridiske person. Beskatningsgrundlaget efter stk. 1 tillægges en forholdsmæssig del af det fald i værdien pÃ¥ andelen i den juridiske person, der modsvarer den skattepligtiges indtægter, der er skattefrie, fordi de kan henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og den juridiske person. Beskatningsgrundlaget efter stk. 1 skal tillægges en forholdsmæssig del af den juridiske persons tab pÃ¥ fordringer pÃ¥ selskaber, der er koncernforbundne med den skattepligtige, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

Stk. 5. Vælger den skattepligtige at opgøre det skattepligtige afkast af en andel i en juridisk person efter stk. 1, er dette valg bindende for den skattepligtige, sÃ¥ længe opsparingen er anbragt i andelen, jf. dog stk. 1, 2. pkt. Er betingelsen i stk. 1, 2. pkt., ikke længere opfyldt, kan den skattepligtige ikke pÃ¥ et senere tidspunkt vælge opgørelse efter stk. 1.

 

§ 14. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget medregnes efter § 3 de i indkomståret forfaldne renteindtægter, jf. dog § 22. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter §§ 6 og 7 medregnes de i indkomståret påløbne renteindtægter. Renter af skattebeløb efter denne lov henføres til betalingsåret.

Stk. 2. Overskud eller underskud ved drift af fast ejendom eller anden erhvervsvirksomhed end forsikrings- eller pensionskassevirksomhed opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig indkomst. Reglerne om skattemæssige afskrivninger på bygninger og installationer finder ikke anvendelse. Gevinst eller tab ved afhændelse af anden erhvervsvirksomhed end forsikrings- eller pensionskassevirksomhed opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler om skattepligtig indkomst, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Gevinst eller tab på obligationer, pantebreve og andre fordringer, finansielle kontrakter, investeringsbeviser, aktier, anparter, andelsbeviser og konvertible obligationer samt fast ejendom opgøres som forskellen mellem værdien af det pågældende aktiv ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Er aktivet anskaffet i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi, jf. dog stk. 6. Er aktivet realiseret i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til kontantværdi og værdien ved indkomstårets begyndelse. Er aktivet anskaffet og afstået i samme indkomstår, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til kontantværdi og anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi, jf. dog stk. 6. Aktieavancebeskatningslovens § 27 finder tilsvarende anvendelse ved opgørelsen efter 1., 2. og 4. pkt. Likvidationsprovenu, der udloddes fra aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber, investeringsforeninger mv. i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, anses som salgssum. Hvis et aktiv, der tidligere var skattefrit, bliver skattepligtigt, betragtes aktivet som anskaffet til handelsværdien på det tidspunkt, hvor skattepligten indtræder. Hvis et aktiv, der tidligere var skattepligtigt, bliver skattefrit, opgøres gevinst og tab, som om aktivet blev solgt til handelsværdien på det tidspunkt, hvor skattepligten ophører. Ved aktiver i fremmed valuta opgøres værdien i danske kroner.

Stk. 4. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse for gevinst og tab på gæld.

Stk. 5. Ved et selskabs annullering af egne aktier udgÃ¥r de annullerede aktiers kursværdi ved indkomstÃ¥rets begyndelse af kursværdien af selskabets beholdning af de pÃ¥gældende aktier ved indkomstÃ¥rets begyndelse. Annulleres aktier, som er erhvervet i indkomstÃ¥rets løb, fordeles anskaffelsessummen for hele selskabets beholdning af egne aktier erhvervet i indkomstÃ¥rets løb forholdsmæssigt mellem de annullerede aktier og de aktier, som selskabet beholder. Annullering af egne aktier anses for at ske forholdsmæssigt mellem aktier ejet ved indkomstÃ¥rets begyndelse og aktier erhvervet i indkomstÃ¥ret.

Stk. 6. Ved opgørelse af gevinst og tab på fast ejendom, hvortil der er ydet tilskud efter lov om fremme af privat udlejningsbyggeri eller lov om støttede private ungdomsboliger, anvendes anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi fratrukket tilskuddet.

Stk. 7. Ved opgørelse af gevinst og tab pÃ¥ unoterede aktier eller anparter, hvori en skattepligtig omfattet af § 1, stk. 1, har anbragt opsparing i en af de opsparingsordninger, der er nævnt i pensionsbeskatningslovens §§ 12 eller 13 eller pensionsbeskatningslovens §§ 11 A, 15 A og 15 C, jf. § 11 A, skal der til brug for lagerbeskatningen efter stk. 3 ved indkomstÃ¥rets begyndelse henholdsvis indkomstÃ¥rets udløb anvendes det største beløb af enten anskaffelsessummen eller selskabets indre værdi pr. aktie eller anpart ifølge senest aflagte Ã¥rsregnskab pr. 15. november i indkomstÃ¥ret, nÃ¥r aktierne eller anparterne ikke handles pÃ¥ et nationalt eller EU-retligt reguleret marked. Er aktierne eller anparterne i selskabet tillagt forskellige rettigheder, skal der korrigeres herfor ved opgørelsen af selskabets indre værdi pr. aktie eller anpart efter 1. pkt., hvis de forskellige rettigheder har betydning for disses værdi. Den skattepligtige skal Ã¥rligt og senest den 1. december i det enkelte indkomstÃ¥r give pengeinstituttet oplysning om værdierne opgjort efter 1. og 2. pkt. til brug for beskatningen efter denne lov. Giver den skattepligtige ikke pengeinstituttet oplysning om værdierne efter 1. og 2. pkt. rettidigt, anvender pengeinstituttet anskaffelsessummen ved opgørelse af lagerbeskatningen efter stk. 3. Reglerne i 1.-4. pkt. finder tilsvarende anvendelse for andele af et kommanditaktieselskab, hvori en skattepligtig omfattet af § 1, stk. 1, har anbragt opsparing i en af de opsparingsordninger, der er nævnt i pensionsbeskatningslovens §§ 12 eller 13 eller pensionsbeskatningslovens §§ 11 A, 15 A og 15 C, jf. § 11 A.

 

§ 15. Skattepligtige omfattet af § 1, stk. 1, skal opgøre det skattepligtige afkast af en af de opsparingsordninger, der er nævnt i pensionsbeskatningslovens §§ 12 eller 13 eller pensionsbeskatningslovens §§ 11 A, 15 A og 15 C, jf. § 11 A, og som er anbragt i et kommanditselskab, som summen af udlodningerne fra andelen og gevinst og tab pÃ¥ andelen opgjort efter reglerne i stk. 2, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 2. Ved opgørelse af gevinst og tab pÃ¥ en andel af kommanditselskabet skal der til brug for lagerbeskatningen efter § 13, stk. 3, ved indkomstÃ¥rets begyndelse henholdsvis indkomstÃ¥rets udløb anvendes det største beløb af enten anskaffelsessummen for andelen eller andelens værdi pr. 30. oktober i indkomstÃ¥ret. Værdien af andelen fastsættes pÃ¥ grundlag af et regnskab for kommanditselskabet eller som summen af værdien af aktiverne i kommanditselskabet, idet værdien af unoterede aktier og anparter dog skal opgøres til det pÃ¥gældende selskabs indre værdi. Har kommanditselskabet et regnskabsÃ¥r, der ikke er perioden 1. november – 30. oktober, kan værdien af andelen opgøres pÃ¥ grundlag af det senest foreliggende regnskab pr. 30. oktober. Er andelen anskaffet i løbet af regnskabsÃ¥ret, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem værdien af andelen den 30. oktober henholdsvis regnskabsÃ¥rets udløb og andelens anskaffelsessum. Er andelen afstÃ¥et i løbet af regnskabsÃ¥ret, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem andelens afstÃ¥elsessum og andelens værdi den 1. november henholdsvis regnskabsÃ¥rets begyndelse. Er andelen erhvervet og afstÃ¥et i samme Ã¥r, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem andelens afstÃ¥elsessum og anskaffelsessum.

Stk. 3. Den skattepligtige skal Ã¥rligt og senest den 1. december give pengeinstituttet oplysning om udlodning samt gevinst og tab til brug for beskatningen efter denne lov.

Stk. 4. Den skattepligtige kan fradrage skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland i skat efter reglerne i § 19, hvis skatten til fremmed stat, Færøerne eller Grønland er tillagt beskatningsgrundlaget efter stk. 1. Det er en betingelse, at den skattepligtige opgør en skat til fradrag efter reglerne i § 19 for samtlige indkomster fra samme land.

Stk. 5. Beskatningsgrundlaget efter stk. 1 nedsættes med en forholdsmæssig del af den værdistigning pÃ¥ andelen i kommanditselskabet, der modsvarer den skattepligtiges udgifter, der ikke er fradragsberettigede, fordi de kan henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og kommanditselskabet. Beskatningsgrundlaget efter stk. 1 tillægges en forholdsmæssig del af det fald i værdien af andelen i kommanditselskabet, der modsvarer den skattepligtiges indtægter, der er skattefrie, fordi de kan henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og kommanditselskabet.

Stk. 6. Stk. 4 og 5 finder tilsvarende anvendelse for opsparingsordninger, der er nævnt i pensionsbeskatningslovens §§ 12 eller 13 eller pensionsbeskatningslovens §§ 11 A, 15 A og 15 C, jf. § 11 A, og som er anbragt i andele i kommanditaktieselskaber.

 

§ 16. Hvis den skattepligtige del af beskatningsgrundlaget bliver negativ, beregnes en negativ skat med den sats, der er angivet i § 2. Den negative skat kan fradrages i skat efter denne lov for efterfølgende indkomstår, jf. dog stk. 2. Fradrag skal ske i det tidligst mulige indkomstår.

Stk. 2. For ordninger, der både består af en ordning omfattet af § 2, stk. 1, og en ordning omfattet af § 2, stk. 2, kan negativ skat af den ene ordning modregnes i skat af den anden ordning i samme indkomstår.

 

§ 17. Reglerne i stk. 2-4 gælder, hvis

1) en skattepligtig institution overdrager sine aktiver og passiver som helhed til en anden skattepligtig institution,

2) to eller flere skattepligtige institutioner sammensmeltes til en ny skattepligtig institution (fusion),

3) en skattepligtig institution spaltes i to eller flere selvstændige skattepligtige institutioner (fission),

4) en skattepligtig institution overdrager en livsforsikringsbestand til en anden skattepligtig institution efter reglerne i § 204 i lov om finansiel virksomhed eller

5) et administrationsbo som omhandlet i § 1, stk. 1, nr. 10, viderefører administrationen af et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskabs forsikringsbestand eller en pensionskasses bestand af pensionstilsagn.

Stk. 2. Den modtagende institution indtræder (succederer) i den overdragende institutions skattemæssige stilling, hvis den første endelige skatteopgørelse for det første indkomstÃ¥r, der pÃ¥virkes af successionen, er udformet under denne forudsætning.

Stk. 3. Datoen for den Ã¥bningsstatus, der udarbejdes for den modtagende institution i forbindelse med overdragelsen, anses i skattemæssig henseende for overdragelsesdato. Det er en betingelse for anvendelsen af reglerne i stk. 1 og 2, at overdragelsesdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for den modtagende institutions regnskabsÃ¥r.

Stk. 4. Sammen med den første endelige skatteopgørelse for det første indkomstÃ¥r, der berøres af successionen, indsendes til told- og skatteforvaltningen genpart af de dokumenter, der er udarbejdet i forbindelse med overdragelsen.

 

§ 18. Selskabsskattelovens § 4, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse ved en skattepligtig institutions skattepligtige overdragelse af en virksomhed til et nystiftet datterselskab, hvori institutionen bliver ejer af samtlige aktier eller anparter.

Stk. 2. Selskabsskattelovens § 8 A finder tilsvarende anvendelse ved skattepligtig fusion af institutioner, der er skattepligtige efter denne lov.

 

§ 19. Skat betalt til fremmed stat, Grønland eller Færøerne kan fradrages i skat efter denne lov efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1 og 2. Hele den i Danmark beskattede indkomst, jf. ligningslovens § 33, stk. 1, 2. pkt., opgøres som det beskatningsgrundlag, der svarer til skatten efter denne lov efter fradrag af eventuel negativ skat, jf. § 16, og eventuel skat efter stk. 3.

   Stk. 2. For skattepligtige kan føres en konto for skatter efter denne lov af gevinst eller tab pÃ¥ et aktiv, hvis gevinst eller tab pÃ¥ det pÃ¥gældende aktiv kan beskattes i fremmed stat, Grønland eller pÃ¥ Færøerne, og gevinst eller tab medregnes efter lagerprincippet ved opgørelsen af afkastet. PÃ¥ kontoen indgÃ¥r den forholdsmæssige del af den skattepligtiges skat af de udenlandske aktiver, der svarer til skatten af gevinst pÃ¥ aktivet, og som der ikke er givet fradrag for efter stk. 1. Overstiger den skat til fremmed stat, Færøerne eller Grønland, af de løbende værdistigninger, der kan gives fradrag for efter stk. 1, den forholdsmæssige del af den skattepligtiges skat, der svarer til gevinst pÃ¥ aktivet, kan det overskydende beløb, der kan rummes inden for saldoen, fradrages i den skattepligtiges øvrige skat efter denne lov. Saldoen nedsættes med det fradragne beløb. Kan et fradragsberettiget beløb ikke rummes i den skattepligtiges øvrige skat efter denne lov, udbetales beløbet kontant. Hvis den skattepligtige er en pensionsberettiget omfattet af § 1, stk. 1, udbetales beløbet til den skattepligtiges pengeinstitut, der overfører beløbet til den skattepligtiges depot. Hvis der er tab pÃ¥ aktivet, beregnes en negativ skat, der fragÃ¥r i saldoen.

Stk. 3. Hvis beskatningsgrundlaget efter denne lov er negativt, kan de skattepligtige fremføre skat betalt til fremmed stat, Grønland eller Færøerne, som ikke kan fradrages i året, sammen med eventuel negativ skat efter denne lov. Det fremførelsesberettigede beløb er det mindste beløb af enten skatten betalt til fremmed stat, Grønland eller Færøerne eller den danske skat af det positive udenlandske lempelsesberettigede beskatningsgrundlag. Fremførelsen af lempelse kan alene foretages, hvis det dokumenteres, at der ikke i udlandet er givet lempelse for skat pålagt i udlandet af samme indkomst på selskabsniveau eller til den pågældende pensionsberettigede.

Stk. 4. Lempelsesberegningerne efter denne bestemmelse foretages af de pengeinstitutter, der udbyder pensionsordninger omfattet af § 1, stk. 1.

        

          

 

 

Kapitel 4

Opkrævning mv.

 

§ 20. De skattepligtige efter § 1, stk. 2, og forsikringsselskaber mv., jf. dog § 21, der udbyder pensionsordninger omfattet af § 1, stk. 1, indgiver senest den 31. marts efter indkomstårets udløb en samlet opgørelse over beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf samt af skatten for indkomståret til told- og skatteforvaltningen, jf. dog § 21. Skatten indbetales samtidig med indsendelse af opgørelsen. 

         Stk. 2. Det påhviler det forsikringsselskab mv., med hvilket pensionsordningen omfattet af § 1, stk. 1, er indgået at opgøre beskatningsgrundlaget efter § 4, stk. 1-6, og indeholde skatten heraf forinden tilførsel af midler til depot eller særlige bonushensættelser eller udbetaling af pensionisttillæg. Skatten opgøres for hver ordning. Forsikringsselskabet mv. skal senest 8 uger efter skattens betaling underrette den skattepligtige om skattebeløbet.

 

§ 21. Pengeinstitutter, kreditinstitutter og kapitalpensionsfonde indgiver senest den 15. januar umiddelbart efter indkomstårets udløb til told- og skatteforvaltningen en opgørelse over beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf samt af skatten for hver af de skattepligtige pensionsordninger, der er nævnt i § 1, stk. 1. Opgørelsen for pensionsopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens §§ 12 eller 13 samt konti efter pensionsbeskatningslovens § 42, henholdsvis rateopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens §§ 11 A, 15 A og 15 C, jf. § 11 A og SP-konti, jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, kan dog ske samlet. Skatten indbetales samtidig med indsendelsen af opgørelsen.

         Stk. 2. Pengeinstituttet mv. hæver skatten på den konto, som skatten vedrører, en uge før den sidste rettidige indbetalingsdag. Pengeinstituttet mv. skal hæve beløbet, selv om der ikke måtte være dækning på den kontantkonto, der er knyttet til et værdipapirdepot. Kontohaveren forrenter det beløb, hvormed kontoen er overtrukket, med den for kontoen gældende indlånsrentesats. Denne renteudgift kan ikke fradrages ved opgørelsen af den pensionsberettigedes skattepligtige indkomst. Pengeinstituttet mv. skal senest 8 uger efter skattens betaling underrette den skattepligtige om skattebeløbet. Er kontoen overtrukket, skal den pensionsberettigede samtidig have underretning fra pengeinstituttet mv. om, med hvilket beløb kontoen er overtrukket.

 

§ 22. Ved ophævelse af en af de pensionsordninger, der er nævnt i § 1, stk. 1, i løbet af indkomståret skal forsikringsselskabet mv. foretage en endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf, jf. dog stk. 4. Forsikringsselskabet mv. skal tilbageholde skatten og angive og indbetale den til told- og skatteforvaltningen inden for 3 hverdage (bankdage) efter, at forsikringsselskabet mv. har udbetalt den skattepligtige ydelse. Hvor ophævelsen ikke medfører, at der sker udbetaling, skal det pågældende forsikringsselskab mv. tilbageholde skatten og angive og indbetale den til told- og skatteforvaltningen inden for 1 måned efter, at forsikringsselskabet mv. har fået kendskab til ophævelsen. Samtidig med indbetalingen af skatten giver forsikringsselskabet mv. den skattepligtige underretning om indbetalingen. Ved den endelige opgørelse af beskatningsgrundlaget for en pensionsopsparingskonto anses et værdipapir for afstået på tidspunktet for ophævelse af kontoen for et beløb svarende til handelsværdien på ophævelsestidspunktet. Ved denne opgørelse skal der ud over forfaldne renter medregnes de til ophævelsestidspunktet påløbne, ikke forfaldne renter.

Stk. 2. Pengeinstitutter, kreditinstitutter og kapitalpensionsfonde angiver og indbetaler senest den 15. januar efter indkomstårets udløb den resterende skyldige skat efter stk. 1 med tillæg af beregnede renter efter stk. 3 til told- og skatteforvaltningen. For øvrige forsikringsselskaber mv., der udbyder pensionsordninger omfattet af § 1, stk. 1, skal indbetalingen senest finde sted den 31. marts efter indkomstårets udløb. Samtidig indsendes opgørelse over beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf samt skatten for hver af de i § 1, stk. 1, nævnte skattepligtige pensionsordninger. Opgørelsen for pensionsopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens §§ 12 eller 13 samt konti efter pensionsbeskatningslovens § 42, henholdsvis rateopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens §§ 11 A, 15 A og 15 C, jf. § 11 A og SP-konti, jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, kan dog ske samlet. Overskydende skattebeløb med tillæg af beregnede renter efter stk. 3 udbetales til forsikringsselskabet mv.        

 Stk. 3. Hvis indbetaling af skatten ikke finder sted inden udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 1, skal forsikringsselskaber mv. svare renter fra fristens udløb til betaling sker. Renten svarer til den i opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, nævnte rente. Betales skatten senere end de frister, der er nævnt i stk. 2, beregnes renten dog kun til denne dag. Betales skatten senere end de frister, der er nævnt i stk. 2, anvendes § 27.

Stk. 4. Stk. 1 finder ikke anvendelse ved ophævelse af en af de opsparingsordninger, der er nævnt i § 1, stk. 1, i forbindelse med en overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41, nÃ¥r overførslen sker inden for samme forsikringsselskab mv. eller mellem to forsikringsselskaber mv. I stedet indgiver forsikringsselskabet mv. eller det forsikringsselskab mv., hvortil ordningen er flyttet, opgørelse for perioden fra den 1. januar i indkomstÃ¥ret til og med den 31. december i indkomstÃ¥ret. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse ved overførsel mellem et pensionsinstitut og et pengeinstitut.

 

§ 23. Når skattepligten for de skattepligtige, der er nævnt i § 1, stk. 2, ophører, skal der senest 3 måneder efter ophøret indgives endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf samt af skatten for det løbende indkomstår og for det foregående indkomstår til told- og skatteforvaltningen, hvis der ikke er indgivet endelig opgørelse for dette. Skyldige skattebeløb indbetales samtidig med indsendelse af opgørelserne. Ved den endelige opgørelse af beskatningsgrundlaget anses et værdipapir for afstået på tidspunktet for skattepligtens ophør for et beløb svarende til handelsværdien på ophørstidspunktet.

       Stk. 2. Hvis indbetaling af skatten ikke finder sted inden udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 1, beregnes renter efter § 27 til betaling sker.

 

§ 24. Henstår der ved udgangen af det indkomstår, hvori en af de pensionsordninger, der er nævnt i § 1, stk. 1, ophører, eller hvori skattepligten for en af de skattepligtige, der er nævnt i § 1, stk. 2, ophører, en negativ skat, jf. § 16, der ikke kan udnyttes til fradrag i skat for efterfølgende indkomstår, kan et til den negative skat svarende beløb udbetales til ordningen eller institutionen, jf. dog stk. 2. Der kan dog højst udbetales et beløb svarende til den skat efter denne lov og den afgift efter realrenteafgiftsloven, der er betalt for de 5 indkomstår umiddelbart forud for det første af de år, for hvilke der foreligger uudnyttet negativ skat.

Stk. 2. Stk. 1 finder ikke anvendelse ved ophør af en af de opsparingsordninger, der er nævnt i § 1, stk. 1, i forbindelse med en overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41, nÃ¥r overførslen sker inden for samme forsikringsselskab mv. eller mellem to forsikringsselskaber mv. I stedet kan den negative skat udnyttes til fradrag i skat for efterfølgende Ã¥r i den nyoprettede ordning eller den bestÃ¥ende ordning, hvortil den oprindelige ordning er overført. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse ved overførsel mellem et pensionsinstitut og et pengeinstitut.

 

§ 25. Hvis den seneste frist for indsendelse af opgørelse og indbetaling af skat falder på en dansk helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag.

 Stk. 2. For udenlandske forsikringsselskaber mv. uden fast driftssted i Danmark, der udbyder pensionsordninger til personer, som er fuldt skattepligtige til Danmark, jf. kildeskattelovens § 1 og som ikke anses for hjemmehørende i en fremmed stat, Grønland eller Færøerne efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, forlænges fristen til den følgende hverdag, hvis den seneste frist for indsendelse af opgørelse og indbetaling af skat falder på en helligdag eller en lørdag i det land, hvor selskabet mv. har hjemsted.

 

§ 26. Told- og skatteforvaltningen kontrollerer opgørelserne og skatteberegningerne efter §§ 20-24. Anser told- og skatteforvaltningen den endelige opgørelse eller beregning efter §§ 20-24 for urigtig, kan forvaltningen ændre opgørelsen og beregningen.

       Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen underretter den, der har indsendt opgørelsen, om eventuelle ændringer af skatten og om begrundelsen for ændringen samt om adgangen til at klage til Landsskatteretten. Er der tale om ændring af skatten for pensionsordninger, der er nævnt i § 1, stk. 1, videresender forsikringsselskabet mv. meddelelsen til den skattepligtige inden 4 uger efter, at forsikringsselskabet mv. har modtaget underretning om ændringen af skatten.

       Stk. 3. Anser en skattepligtig pensionsberettiget den af forsikringsselskabet mv. foretagne opgørelse af beskatningsgrundlaget eller beregning af skatten for urigtig, kan den skattepligtige indbringe spørgsmålet for Landsskatteretten senest 3 måneder efter betalingstidspunktet efter §§ 20, 21 og 22, stk. 1. Den pensionsberettigede skal vedlægge en erklæring fra forsikringsselskabet mv. om beregningen af skatten og anføre på hvilke punkter den pensionsberettigede mener, at skatten er opgjort forkert og forsikringsselskabets mv. kommentarer hertil.

         Stk. 4. Medfører en ændring, at et endeligt skattebeløb nedsættes, tilbagebetales for meget indbetalt skat inden 6 uger fra afgørelsen. Yderligere skattebeløb skal indbetales inden 6 uger efter meddelelsen fra told- og skatteforvaltningen om den ændrede skat.

Stk. 5. Ændres et skattebeløb, forrentes forskelsbeløbet fra den 1. januar i året efter indkomståret, til betaling sker. Renten for et indkomstår, som forrentningen vedrører, beregnes som et simpelt gennemsnit af de af Københavns Fondsbørs dagligt opgjorte effektive renter i de første 7 måneder af året forud for indkomståret af obligationer med en restløbetid på over 5 år.  Betales den yderligere skat efter den frist, der er nævnt i stk. 4, beregnes denne rente dog kun til sidste rettidige indbetalingsdag.

 

§ 27. Hvis skatten med tillæg eller fradrag af eventuelle renter ikke er betalt rettidigt, skal der betales renter fra sidste rettidige indbetalingsdag, til betaling sker. Renten svarer til den rente, der er fastsat i § 7, stk. 1, jf. stk. 2, i opkrævningsloven.

Stk. 2. Renter efter stk. 1 kan ikke fradrages i beskatningsgrundlaget.

Stk. 3. Ved tilbagebetaling efter fristen i § 26, stk. 4, af for meget indbetalt skat med tillæg af renter efter § 26, stk. 5, betales en rente, der svarer til den rente, der er fastsat i § 7, stk. 1, jf. stk. 2, i opkrævningsloven.

Stk. 4. Opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse på opkrævningen af betalinger og udbetalinger omfattet af denne lov.

 

§ 28. Hvis opgørelserne efter §§ 20-23 ikke indgives rettidigt, opgør told- og skatteforvaltningen beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf skønsmæssigt.

      Stk. 2. Er skatten opgjort skønsmæssigt efter stk. 1, betales renter efter § 27 fra den sidste rettidige indbetalingsdag efter §§ 20-23 og 25, til betaling sker.

     Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan pålægge de skattepligtige efter § 1, stk. 2, forsikringsselskaber mv., der udbyder pensionsordninger omfattet af § 1, stk. 1, investeringsforeninger samt skattepligtige omfattet af § 1, stk. 1, inden en nærmere angiven frist at give de oplysninger, som forvaltningen har brug for ved kontrollen med opgørelsen af skatten efter §§ 20-23.

     Stk. 4. Indsendes opgørelserne efter §§ 20-23 eller oplysningerne efter stk. 3 ikke rettidigt, kan skatteministeren som tvangsmiddel pålægge den, der skal indsende opgørelsen eller oplysningerne, daglige eller ugentlige bøder, indtil opgørelserne eller oplysningerne fremkommer.

 

§ 29. Hvis en skattepligtig ikke rettidigt giver pengeinstituttet oplysning om værdierne efter § 14, stk. 7, og § 15, stk. 3, skal pengeinstituttet i forbindelse med indgivelsen af opgørelsen efter § 21 orientere told- og skatteforvaltningen om, at oplysning om de nævnte værdier ikke er modtaget. Told- og skatteforvaltningen sender herefter en meddelelse til den skattepligtige om, at denne ikke rettidigt har indsendt oplysning om værdierne efter § 14, stk. 7, og § 15, stk. 3, til pengeinstituttet, og orienterer pengeinstituttet herom. Den skattepligtige skal senest 1 mÃ¥ned efter meddelelsen i 2. pkt. give pengeinstituttet oplysning om værdierne efter § 14, stk. 7, og § 15, stk. 3.

 

§ 30. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler om lovens administration, herunder om

1)         det regnskabsmæssige grundlag for udarbejdelsen af opgørelsen efter §§ 20-23,

2)         hvilke oplysninger der skal meddeles told- og skatteforvaltningen til brug

            ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf, samt den form, i hvilken disse oplysninger skal gives,

3)         omregning af anskaffelsessummer og afhændelsessummer til kontantværdi, jf. § 14, stk. 3,

4)         tilpasningen af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf og af fristen for indsendelse af opgørelse og skat og tilpasning af forrentningen heraf ved flytning af en ordning til eller fra et forsikringsselskab mv. og for, hvem det påhviler at indbetale skatten,

5)         videregivelse af oplysninger mellem forsikringsselskaber mv. til brug ved skatteberegningen i forbindelse med overførsler som nævnt i § 9, stk. 6, og

6)         modregning af negativ skat efter § 24 ved indbetaling af skat efter § 22 eller afgift efter § 38 i pensionsbeskatningsloven, herunder om forsikringsselskabers mv. hæftelse for beløb modregnet i strid med § 24 samt forrentning af disse.

Stk. 2. Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte regler om, at der ikke skal indbetales skat for pensionsberettigede, der ikke er fuldt skattepligtige her til landet efter kildeskattelovens § 1.

 

§ 31. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1)         afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for skattekontrollen,

2)         undlader at indgive opgørelse efter §§ 20-23 eller

3)         undlader at indbetale skatten rettidigt.

Stk. 2. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med fortsæt til at unddrage statskassen skat, straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 3. I forskrifter, der af skatteministeren udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber mv. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

 

§ 32. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan told- og skatteforvaltningen tilkendegive den pågældende, at sagen afgøres uden retslig forfølgning, hvis denne erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. Med hensyn til den tilkendegivelse, der er nævnt i stk. 1, finder bestemmelsen om tiltalerejsning i retsplejelovens § 895 tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

 

§ 33. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i denne lov sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.

 

Kapitel 5

Skattepligtige institutioner under administration

 

§ 34. Træffer Finanstilsynet eller en tilsvarende tilsynsmyndighed i et land inden for Den Europæiske Union eller et andet land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, beslutning om, at en pensionskasses bestand af pensionstilsagn eller et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskabs forsikringsbestand tages under administration, indtræder administrationsboet ved administrator i pensionskassens eller livsforsikringsaktieselskabets forpligtelse til at indgive opgørelser over beskatningsgrundlaget mv., jf. bestemmelserne i kapitel 4. Administrationsboet hæfter for pensionskassens eller det arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskabs skat efter denne lov, herunder resterende skat og renter, der forfalder til betaling den dag, hvor der træffes beslutning om administrationens iværksættelse, eller senere, samt den skat, der påhviler bestanden af pensionstilsagn eller forsikringsbestanden. Overskydende skat og renter, herunder beløb svarende til uudnyttet negativ skat, jf. § 24, der forfalder til udbetaling den dag, hvor der træffes beslutning om administrationens iværksættelse, eller senere, tilfalder administrationsboet.

 

Kapitel 6

Ikrafttræden, overgangsbestemmelser mv.

 

§ 35. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 5, og har virkning fra og med indkomståret 2009, jf. dog stk. 2-4. For de opsparingsformer, der er nævnt i § 1, stk. 1, som efter § 10, stk. 1, 2. pkt., i lov om beskatning af visse pensionskapitaler mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006, afslutter deres indkomstår 2007 den 30. november 2008, løber indkomståret 2009 fra 1. december 2008 til 31. december 2009.

Stk. 2. Loven har virkning for pensionsberettigede med pensionsordninger i udenlandske forsikringsselskaber mv. fra og med indkomståret 2008. For pensionsberettigede med opsparingsformer, der er nævnt i § 1, stk. 1, som efter § 10, stk. 1, 2. pkt., i lov om beskatning af visse pensionskapitaler mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006, afslutter deres indkomstår 2007 den 30. november 2007, løber indkomståret 2008 fra 1. december 2007 til 31. december 2008.

Stk. 3. Lov om beskatning af visse pensionskapitaler mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006, ophæves med virkning fra og med indkomståret 2009. § 2, stk. 1, nr. 3, og stk. 3, nr. 1-3 og nr. 7-10, samt § 4 i lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006 ophæves dog med virkning fra og med indkomståret 2008. 

Stk. 4. § 41 har virkning fra og med indkomståret 2008. § 40 har virkning for indkomståret 2007.

Stk. 5. § 27, stk. 4, træder i kraft på det tidspunkt, hvor lov nr. 513 af 7. juni 2006 træder i kraft.

Stk. 6. Regler fastsat i medfør af den lov, der er nævnt i stk. 3, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler fastsat i medfør af denne lov. Overtrædelse straffes efter de hidtil gældende regler.

 

§ 36. For pensionsberettigede, der i indkomståret 2008 overfører en opsparingsordning i et pensionsinstitut omfattet af § 1, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006, efter pensionsbeskatningslovens § 41, til et udenlandsk pensionsinstitut, indgiver pensionsinstituttet, hvortil ordningen er flyttet, opgørelse over beskatningsgrundlaget mv., jf. § 20, for perioden fra overførselstidspunktet i indkomståret til og med den 31. december i indkomståret.

 

§ 37.  Livsforsikringsselskaber samt skattepligtige omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1, 2 og 6, kan opgøre et PAL-aktiv på 15 pct. af kollektivt bonuspotentiale og akkumuleret værdiregulering, der er belagt med pensionsafkastskat, jf. stk. 2, og som henstår den 31. december 2008.  4

            Der beregnes en andel af  beløbet efter 1. pkt. for hver enkelt kunde efter det fordelingsmæssige kontributionsprincip, jf. § 6, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1066 af 27. oktober 2006, eller efter det aftalte fordelingsprincip, hvis kontributionspri ncippet ikke anvendes (overgangssaldo).

  Stk. 2. Ved kollektivt bonuspotentiale og akkumuleret værdiregulering, der er belagt med pensionsafkastskat, forstås det samlede kollektive bonuspotentiale og akkumuleret værdiregulering opgjort den 31. december 2008 nedsat med den andel af kollektivt bonuspotentiale og akkumuleret værdiregulering  opgjort den 31. december 2008, der den 31. december 2008 kan henføres til ordninger omfattet af § 15 og § 16 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006, og nedsat med den andel, der den 31. december 2008 kan henføres til opsparing før 1982, jf. § 7 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006.     

            Stk. 3.  PAL-aktivet reduceres hvert år med et beløb svarende til pensionsafkastskatten af de skattepligtige afkast efter § 4. PAL-aktivet reduceres dog ikke med den del af pensionsafkastskatten, der skyldes en overførsel af ufordelte kollektive særlige bonushensættelser til individuelle særlige bonushensættelser. I hvert af indkomstårene 2009-2013 kan reduktionen dog højst udgøre en femtedel af PAL-aktivets værdi efter stk. 1.

skal             Stk. 4.  Det årlige reduktionsbeløb efter stk. 3 modregnes i pensionsafkastskat af de skattepligtige afkast efter § 4, der er indeholdt af pensionsinstituttet, før indbetaling af skatten til told- og skatteforvaltningen efter § 20. Det ikke indbetalte skattebeløb efter 1. pkt. overføres til det kollektive bonuspotentiale.    

 

 

§ 38. Livsforsikringsselskaber samt skattepligtige omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1, 2 og 6, kan opgøre et PAL-aktiv på 15 pct. af ufordelte kollektive særlige bonushensættelser, der er belagt med pensionsafkastskat, jf. stk. 2, og som henstår den 31. december 2008.  

            Stk. 2.    Ved ufordelte kollektive særlige bonushensættelser, der er belagt med pensionsafkastskat, forstås ufordelte kollektive særlige bonushensættelser opgjort den 31. december 2008 nedsat med den andel af ufordelte kollektive særlige bonushensættelser opgjort den 31. december 2008, der den 31. december 2008 kan henføres til ordninger omfattet af § 15 og § 16 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006, og nedsat med den andel, der den 31. december 2008 kan henføres til opsparing før 1982, jf. § 7 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006.

Stk. 3. PAL-aktivet reduceres hvert år med et beløb svarende til den del af pensionsafkastskatten af de skattepligtige afkast efter § 4, der skyldes en overførsel af ufordelte kollektive særlige bonushensættelser til individuelle særlige bonushensættelser. I hvert af indkomstårene 2009-2013 kan reduktionen dog højst udgøre en femtedel af PAL-aktivets værdi efter stk. 1.

skal             Stk. 4.  Det årlige reduktionsbeløb efter stk. 3 modregnes i pensionsafkastskat af de skattepligtige afkast efter § 4, der er indeholdt af pensionsinstituttet, før indbetaling af skatten til told- og skatteforvaltningen efter § 20. Det ikke indbetalte skattebeløb efter 1. pkt. overføres til det ufordelte kollektive særlige bonuspotentiale.    

 

§ 39. Skattepligtige efter § 1, stk. 1, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006, med undtagelse af Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Den Sociale Pensionsfond og hjælpe- og understøttelsesfonde, der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 52, og andre hjælpe- og understøttelsesfonde med pensionslignende formÃ¥l, der ved udgangen af indkomstÃ¥ret 2008 har uudnyttet negativ pensionsafkastskat, kan fÃ¥ den uudnyttede fremførelsesberettigede negative skat udbetalt, uanset bestemmelsen i § 25 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006. For Arbejdsmarkedets Tillægspension gælder dette dog kun uudnyttet negativ pensionsafkastskat, der kan henføres til Den Særlige Pensionsopsparing. Skatten udbetales efter indgivelse af den endelige opgørelse efter §§ 22 og 24 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006, for indkomstÃ¥ret 2008.

Stk. 2. Skattepligtige, der beskattes efter § 7, kan ikke udnytte negativ skat, der henstår ved udgangen af indkomståret 2008, til fradrag i skat for efterfølgende indkomstår.

 

§ 40. For skattepligtige efter § 1, stk. 1 og 2, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006, som ved udgangen af indkomståret 2007 ejer indeksobligationer omfattet af § 2, stk. 3, nr. 1, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006, finder § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006, anvendelse for indkomståret 2007. Kursen den 31. december 2007 træder i stedet for parikurs for de obligationer, som den skattepligtige ejer ved udgangen af indkomståret 2007. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse for puljeordninger i pengeinstitutter.

 

§ 41. Skattepligtige efter § 1, stk. 2, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006, som den 31. december 2006 ejer indeksobligationer omfattet af § 2, stk. 3, nr. 1, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006, kan få udbetalt et beløb opgjort som den nominelle værdi af den skattepligtiges beholdning af hver obligationsserie opgjort ved kreditorindeksfaktoren den 1. januar 2008 ganget med et kompensationstal, jf. stk. 10, jf. dog stk. 11. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis den skattepligtige har investeret i indeksobligationerne gennem en investeringsforening. Det er en betingelse for udbetaling, at pengeinstituttet senest den 15. januar 2008 indgiver dokumentation for kompensationsbeløbets størrelse til told- og skatteforvaltningen. Beløbet udbetales til pengeinstituttet, der skal overføre det udbetalte beløb direkte til den skattepligtiges konto. Hvis den pensionsberettigede på udbetalingstidspunktet ikke længere har pensionsordningen i pengeinstituttet, indsættes beløbet til den pensionsberettigede på en tilsvarende nyoprettet pensionskonto i pengeinstituttet. For skattepligtige, der har nået efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring eller en eventuelt lavere pensionsalder godkendt af Skatterådet, jf. pensionsbeskatningsloven, udbetaler pengeinstituttet kompensationsbeløbet direkte til den skattepligtige. Tilsvarende gælder, hvor et udbetalingsforløb i øvrigt er påbegyndt, bortset fra delophævelse omfattet af pensionsbeskatningsloven § 30, stk. 1. Udbetalingen beskattes på samme måde, som udbetalinger fra den oprindelige pensionsordning.  

Stk. 2. Skattepligtige efter § 1, stk. 2, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006, som har en puljeordning den 31. december 2006, hvortil der er knyttet indeksobligationer omfattet af § 2, stk. 3, nr. 1, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006, herunder via investering i en investeringsforening, kan få udbetalt en andel af et beløb opgjort som den nominelle værdi af den til puljen tilknyttede beholdning af hver obligationsserie opgjort ved kreditorindeksfaktoren den 1. januar 2008 ganget med et kompensationstal, jf. stk. 10.  Det er en betingelse for udbetaling, at pengeinstituttet senest den 15. januar 2008 indgiver dokumentation for kompensationsbeløbets størrelse til told- og skatteforvaltningen. For skattepligtige med puljeordninger skal pengeinstituttet overføre beløbet direkte til den skattepligtiges konto. Den skattepligtiges andel af kompensationsbeløbet beregnes som den andel, der svarer til forholdet mellem værdien af de indeksobligationer, der er knyttet til den skattepligtiges ordning nedsat med den pensionsberettigedes andel af beskæringen i stk. 11, og værdien af alle indeksobligationerne i puljeordningen. Hvis den pensionsberettigede på udbetalingstidspunktet ikke længere har pensionsordningen i pengeinstituttet, indsættes beløbet til den pensionsberettigede på en tilsvarende nyoprettet pensionskonto i pengeinstituttet. For skattepligtige, der har nået efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring eller en eventuelt lavere pensionsalder godkendt af Skatterådet, jf. pensionsbeskatningsloven, udbetaler pengeinstituttet kompensationsbeløbet direkte til den skattepligtige. Tilsvarende gælder, hvor et udbetalingsforløb i øvrigt er påbegyndt, bortset fra delophævelse omfattet af pensionsbeskatningsloven § 30, stk. 1. Udbetalingen beskattes på samme måde, som udbetalinger fra den oprindelige pensionsordning.  

Stk. 3. Pensionsberettigede, som den 31. december 2006 har en pensionsordning med ret til rentebonus i pensionsinstitutter efter § 1, stk. 1, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006, som den 31. december 2006 ejer indeksobligationer omfattet af § 2, stk. 3, nr. 1, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006, herunder via en investeringsforening, og som ligger til dækning for forpligtelserne overfor de pensionsberettigede, kan få udbetalt en andel af et beløb, opgjort som den nominelle værdi af pensionsinstituttets beholdning af hver obligationsserie opgjort ved kreditorindeksfaktoren den 1. januar 2008 ganget med et kompensationstal, jf. stk. 10, jf. dog stk. 11. Det er en betingelse for udbetaling, at pensionsinstituttet senest den 31. marts 2008 indgiver dokumentation for kompensationsbeløbets størrelse til told- og skatteforvaltningen. Beløbet udbetales til pensionsinstituttet, der skal overføre beløbet direkte til de pensionsberettigede enten efter det fordelingsmæssige kontributionsprincip, jf. § 6, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 1066 af 27. oktober 2006, eller efter det aftalte fordelingsprincip, hvis kontributionsprincippet ikke anvendes, korrigeret for den enkelte pensionsberettigedes andel af beskæringen i stk. 11. Overførslen sker til hver enkelt pensionsberettiget ved indbetaling af den enkeltes andel af beløbet på en særlig pensionskonto i pensionsinstituttet, jf. stk. 12. Beløb under 1.000 kr. udbetales dog af pensionsinstituttet til den pensionsberettigede og indgår i den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3. For pensionsberettigede, der har nået efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring eller en eventuelt lavere pensionsalder godkendt af Skatterådet, jf. pensionsbeskatningsloven, udbetales hele kompensationsbeløbet. Tilsvarende gælder, hvor et udbetalingsforløb i øvrigt er påbegyndt, bortset fra delophævelse omfattet af pensionsbeskatningsloven § 30, stk. 1. Udbetalingen beskattes på samme måde, som udbetalinger fra den oprindelige pensionsordning. 4-7. pkt. finder tilsvarende anvendelse for pensionsberettigede, der på udbetalingstidspunktet ikke længere har pensionsordningen i pensionsinstituttet. 

 Stk. 4. Pensionsberettigede, som den 31. december 2006 har en pensionsordning uden ret til rentebonus, jf. dog stk. 4-7, i pensionsinstitutter efter § 1, stk. 1, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006, som den 31. december 2006 ejer indeksobligationer omfattet af § 2, stk. 3, nr. 1, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006, herunder via en investeringsforening, og som ligger til dækning for forpligtelserne overfor de pensionsberettigede, kan få udbetalt en andel af et beløb, opgjort som den nominelle værdi af pensionsinstituttets beholdning af hver obligationsserie, opgjort ved kreditorindeksfaktoren den 1. januar 2008 ganget med et kompensationstal, jf. stk. 10, jf. dog stk. 11. Det er en betingelse for udbetaling, at pensionsinstituttet senest den 31. marts 2008 indgiver dokumentation for kompensationsbeløbets størrelse til told- og skatteforvaltningen. Beløbet udbetales til pensionsinstituttet, der skal overføre beløbet direkte til de pensionsberettigede. Den enkelte pensionsberettigedes andel af kompensationsbeløbet beregnes som den andel, der svarer til forholdet mellem værdien af de indeksobligationer, der ligger til dækning for den pensionsberettigedes ordning uden ret til rentebonus nedsat med den pensionsberettigedes andel af beskæringen i stk. 11, og værdien af de indeksobligationer, der ligger til dækning for alle ordninger i pensionsinstituttet uden ret til rentebonus. Overførslen sker til hver enkelt pensionsberettiget ved indbetaling af beløbet på en særlig pensionskonto i pensionsinstituttet, jf. stk. 12. Beløb under 1.000 kr. udbetales dog af pensionsinstituttet til den pensionsberettigede og indgår i den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3. For pensionsberettigede, der har nået efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring eller en eventuelt lavere pensionsalder godkendt af Skatterådet, jf. pensionsbeskatningsloven, udbetales hele kompensationsbeløbet. Tilsvarende gælder, hvor et udbetalingsforløb i øvrigt er påbegyndt, bortset fra delophævelse omfattet af pensionsbeskatningsloven § 30, stk. 1. Udbetalingen beskattes på samme måde, som udbetalinger fra den oprindelige pensionsordning. 5.–8. pkt. finder tilsvarende anvendelse for pensionsberettigede, der på udbetalingstidspunktet ikke længere har pensionsordningen i pensionsinstituttet.         

Stk. 5. Pensionsberettigede, der den 31. december 2006 har en ordning i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, kan få udbetalt en andel af et beløb for de indeksobligationer omfattet af § 2, stk. 3, nr. 1, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond ejer den 31. december 2006, herunder via en investeringsforening. Beløbet opgøres som den nominelle værdi af Lønmodtagernes Dyrtidsfonds beholdning af hver obligationsserie opgjort ved kreditorindeksfaktoren den 1. januar 2008 ganget med et kompensationstal, jf. stk. 10, jf. dog stk. 11. Det er en betingelse for udbetaling, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond senest den 31. marts 2008 indgiver dokumentation for kompensationsbeløbets størrelse til told- og skatteforvaltningen. Beløbet udbetales til Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der skal overføre det udbetalte beløb direkte til den pensionsberettigedes konto. Den enkelte pensionsberettigedes andel af kompensationsbeløbet beregnes som den andel, der svarer til forholdet mellem værdien af de indeksobligationer, der ligger til dækning for den pensionsberettigedes ordning nedsat med den pensionsberettigedes andel af beskæringen i stk. 11, og værdien af de indeksobligationer, der ligger til dækning for alle ordninger i Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Hvis den pensionsberettigede på udbetalingstidspunktet har flyttet ordningen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond til et andet penge- eller pensionsinstitut, udbetales kompensationsbeløbet og indgår i den personlige indkomst, jf. personskattelovens § 3. For pensionsberettigede, der på udbetalingstidspunktet, har fået opsparingen udbetalt, udbetaler Lønmodtagernes Dyrtidsfond kompensationsbeløbet direkte til den pensionsberettigede. Udbetalingen beskattes på samme måde, som udbetalinger fra den oprindelige pensionsordning.       

Stk. 6. Pensionsberettigede, der den 31. december 2006 har en Unit-linked ordning, kan få udbetalt en andel af et beløb for de indeksobligationer omfattet af § 2, stk. 3, nr. 1, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006, som er knyttet til de pensionsberettigedes depoter den 31. december 2006, herunder via en investeringsforening. Beløbet opgøres som den nominelle værdi af den til den samlede Unit-linked ordning tilknyttede beholdning af hver obligationsserie opgjort ved kreditorindeksfaktoren den 1. januar 2008 ganget med et kompensationstal, jf. stk. 10, jf. dog stk. 11. Det er en betingelse for udbetaling, at pensionsinstituttet senest den 31. marts 2008 indgiver dokumentation for kompensationsbeløbets størrelse til told- og skatteforvaltningen. Beløbet udbetales til pensionsinstituttet, der skal overføre beløbet direkte til de pensionsberettigedes depoter. Den enkelte pensionsberettigedes andel af kompensationsbeløbet beregnes som den andel, der svarer til forholdet mellem værdien af de indeksobligationer, der er knyttet til den pensionsberettigedes ordning nedsat med den pensionsberettigedes andel af beskæringen i stk. 11, og værdien af de indeksobligationer, der er knyttet til den samlede Unit-linked ordning i pensionsinstituttet. Hvis den pensionsberettigede på udbetalingstidspunktet ikke længere har en Unit-linked ordning i pensionsinstituttet, indsættes beløbet til den pensionsberettigede på en nyoprettet pensionskonto i pensionsinstituttet. For pensionsberettigede, der har nået efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring eller en eventuelt lavere pensionsalder godkendt af Skatterådet, jf. pensionsbeskatningsloven, udbetaler pensionsinstituttet kompensationsbeløbet direkte til den pensionsberettigede. Tilsvarende gælder, hvor et udbetalingsforløb i øvrigt er påbegyndt, bortset fra delophævelse omfattet af pensionsbeskatningsloven § 30, stk. 1. Udbetalingen beskattes på samme måde, som udbetalinger fra den oprindelige pensionsordning.            

Stk. 7. Pensionsberettigede, der den 31. december 2006 har en SP-konto, kan få udbetalt en andel af et beløb for de indeksobligationer omfattet af § 2, stk. 3, nr. 1, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006, som ligger til dækning for de pensionsberettigedes konti den 31. december 2006. Beløbet opgøres som den nominelle værdi af beholdningen af hver obligationsserie, der ligger til dækning for SP-kontiene, opgjort ved kreditorindeksfaktoren den 1. januar 2008 ganget med et kompensationstal, jf. stk. 10. Det er en betingelse for udbetaling, at pensionsinstituttet senest den 31. marts 2008 indgiver dokumentation for kompensationsbeløbets størrelse til told- og skatteforvaltningen. Beløbet udbetales til pensionsinstituttet, der skal overføre beløbet direkte til de pensionsberettigedes depoter. Den enkelte pensionsberettigedes andel af kompensationsbeløbet beregnes som den andel, der svarer til forholdet mellem værdien af de indeksobligationer, der ligger til dækning for den pensionsberettigedes ordning og værdien af de indeksobligationer, der ligger til dækning for alle SP-kontiene i forsikringsselskabet mv. For SP-konti i pengeinstitutter beregnes kompensationsbeløbet på baggrund af beholdningen af indeksobligationer den 29. november 2007, og datoen for indgivelse af dokumentation er senest den 15. januar 2008. Hvis den pensionsberettigede på udbetalingstidspunktet ikke længere har en SP-konto i penge- eller pensionsinstituttet, indsættes beløbet til den pensionsberettigede på en nyoprettet pensionskonto i penge- eller pensionsinstituttet. For pensionsberettigede, der har nået efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring eller en eventuelt lavere pensionsalder godkendt af Skatterådet, jf. pensionsbeskatningsloven, udbetaler penge- eller pensionsinstituttet kompensationsbeløbet direkte til den pensionsberettigede. Tilsvarende gælder, hvor et udbetalingsforløb i øvrigt er påbegyndt, bortset fra delophævelse omfattet af pensionsbeskatningsloven § 30, stk. 1. Udbetalingen beskattes på samme måde, som udbetalinger fra den oprindelige pensionsordning.                 

Stk. 8. Medlemmer og pensionister i Arbejdsmarkedets Tillægspension den 31. december 2006 kan få udbetalt et beløb for de indeksobligationer omfattet af § 2, stk. 3, nr. 1, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer den 31. december 2006, herunder via en investeringsforening, og som ligger til dækning for pensionsordninger omfattet af § 2 i pensionsbeskatningsloven bortset fra Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister. Beløbet opgøres som den nominelle værdi af Arbejdsmarkedets Tillægspensions beholdning af hver obligationsserie opgjort ved kreditorindeksfaktoren den 1. januar 2008 ganget med et kompensationstal, jf. stk. 10. Kompensationsbeløbet nedsættes svarende til forholdet mellem 1982 hensættelserne og de samlede hensættelser, jf. § 7 i lov om beskatning af visse pensionskapitaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006. Det er en betingelse for udbetaling, at Arbejdsmarkedets Tillægspension senest den 31. marts 2008 indgiver dokumentation for kompensationsbeløbets størrelse til told- og skatteforvaltningen. Beløbet udbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, der skal overføre beløbet direkte til medlemmer og pensionister proportionalt med de optjente individuelle rettigheder.

Stk. 9. Pensionsberettigede, der den 31. december 2006, har en Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister, kan få udbetalt en andel af et beløb for de indeksobligationer omfattet af § 2, stk. 3, nr. 1, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006, som ligger til dækning for de pensionsberettigedes konti den 31. december 2006. Beløbet opgøres som den nominelle værdi af beholdningen af hver obligationsserie, der ligger til dækning for Den Supplerende Arbejdsmarkedspension, opgjort ved kreditorindeksfaktoren den 1. januar 2008 ganget med et kompensationstal, jf. stk. 10. Det er en betingelse for udbetaling, at ATP eller det pensionsinstitut, hvori den pensionsberettigede har en Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister, senest den 31. marts 2008 indgiver dokumentation for kompensationsbeløbets størrelse til told- og skatteforvaltningen. Beløbet udbetales til ATP eller pensionsinstituttet, der skal overføre beløbet direkte til de pensionsberettigedes depoter. Den enkelte pensionsberettigedes andel af kompensationsbeløbet beregnes som den andel, der svarer til forholdet mellem værdien af de indeksobligationer, der ligger til dækning for den pensionsberettigedes ordning og værdien af de indeksobligationer, der ligger til dækning for Den Supplerende Arbejdsmarkedspension i ATP eller pensionsinstituttet. For pensionsberettigede, der har nået efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring eller en eventuelt lavere pensionsalder godkendt af Skatterådet, jf. pensionsbeskatningsloven, udbetaler ATP eller pensionsinstituttet kompensationsbeløbet direkte til den pensionsberettigede. Tilsvarende gælder, hvor et udbetalingsforløb i øvrigt er påbegyndt, bortset fra delophævelse omfattet af pensionsbeskatningsloven § 30, stk. 1. Udbetalingen beskattes på samme måde, som udbetalinger fra den oprindelige pensionsordning.                 

Stk. 10. Kompensationstallet beregnes for hver obligationsserie, hvori den cirkulerende mængde opgjort pr. første børsdag i 2008 er positiv. Ved beregningen af kompensationstallet tages der udgangspunkt i ydelsesrækken som bestemt pr. 1. januar 2008 for hver serie med korrektion for indfrielser til samme dato. Ydelsesrækken konverteres til en forventet nominel ydelsesrække ved anvendelse af følgende forudsætninger:

1)      For terminer, hvortil der er publiceret en kreditorindeksfaktor anvendes denne. For øvrige terminer fastlægges kreditorindeksfaktoren under den forudsætning, at nettoprisindekset hvert år stiger eller falder svarende til den gennemsnitlige årlige stigning eller fald i perioden 2. november 2004 til 1. november 2007.

2)      For obligationsserier med reallønsklausul forudsættes denne ikke aktiveret.

For hver obligationsserie beregnes på grundlag af den forventede nominelle ydelsesrække, og obligationens gennemsnitskurs for alle handler pr. 1. januar 2008, obligationsseriens effektive nominelle rente. Ved beregningen anvendes Københavns Fondsbørs på samme dag brugte beregningsprincip for effektive renter for ikke-indekserede obligationer. Opgørelse af det fremtidige skattepligtige afkast for en nominel obligationsbeholdning på 100 kr. inklusiv indeksering pr. 1. januar 2008 opgøres efter principperne i 8.-12. pkt. Renter og indekstillæg opgøres som beholdningens andel af den nominelle ydelsesrække beregnet i 2.-4. pkt. Den årlige kursstigning beregnes som den kursstigning på beholdningen, der fremkommer som forskellen mellem tilbagediskontering af det fremtidige ydelsesforløb opgjort henholdsvis primo og ultimo året ved anvendelse af den effektive nominelle rente som beregnet i 5. pkt. For hvert år summeres rente, indekstillæg og kursgevinst som fremkommet ved anvendelse af 7.-9. pkt. Beløbene opgøres som en sum ved tilbagediskontering til 1. januar 2008 ved anvendelse af den effektive nominelle rente som beregnet i 5. pkt. Kompensationstallet for obligationsserien fremkommer herefter som 15 pct. af denne sum i kr. divideret med 100 og opgjort med 4 decimaler.

Stk. 11. Kompensationsbeløbet efter stk. 1-6 kan højst udgøre den forholdsmæssige del af indeksobligationernes værdi, der relaterer sig til den ikke friholdte del af pensionsafkastskattepligtige ordninger. For livsforsikringsselskaber, hvor egenkapitalen ikke har separate investeringsaktiver, beregnes den forholdsmæssige del som den andel, der svarer til forholdet mellem de forsikringsmæssige hensættelser, der kan henføres til de ikke friholdte pensionsafkastskattepligtige ordninger, og den samlede balancesum i livsforsikringsselskabet. For livsforsikringsselskaber, hvor egenkapitalen har separate investeringsaktiver, beregnes den forholdsmæssige del som den andel, der svarer til forholdet mellem de forsikringsmæssige hensættelser, der kan henføres til de ikke friholdte pensionsafkastskattepligtige ordninger, og de samlede forsikringsmæssige hensættelser. For pensionskasser beregnes den forholdsmæssige del som den andel, der svarer til forholdet mellem pensionshensættelserne, der kan henføres til den ikke friholdte del af de pensionsafkastskattepligtige ordninger, og de samlede pensionshensættelser. For Lønmodtagernes Dyrtidsfond beregnes den forholdsmæssige del som den andel, der svarer til forholdet mellem den ikke friholdte del af formuen, og den samlede formue. For den samlede Unit-linked ordning beregnes den forholdsmæssige del som den andel, der svarer til forholdet mellem den ikke friholdte del af Unit-linked ordningen, og den samlede Unit-linked ordning. For pensionsordninger i særskilt depot i pengeinstitutter beregnes den forholdsmæssige del som den andel, der svarer til forholdet mellem den ikke friholdte del af den pensionsafkastskattepligtiges opsparing, og den pensionsberettigedes samlede pensionsopsparing. For puljeordninger i pengeinstitutter beregnes den forholdsmæssige del som den andel, der svarer til forholdet mellem den ikke friholdte del af de pensionsafkastskattepligtige opsparingers del af pensionsopsparingen i puljeordningen, og den samlede pensionsopsparing i puljen.

Stk. 12. Ved en særlig pensionskonto i pensionsinstituttet, som nævnt i stk. 3 og 4, forstås en opsparingskonto, som udbetales, når den pensionsberettigede har nået efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring eller en eventuelt lavere pensionsalder godkendt af Skatterådet, jf. pensionsbeskatningsloven. Tilsvarende gælder, hvor et udbetalingsforløb i øvrigt er påbegyndt, bortset fra delophævelse omfattet af pensionsbeskatningsloven § 30, stk. 1. Den særlige pensionskonto forrentes med en rente, som beregnes som et simpelt gennemsnit af de af Københavns Fondsbørs dagligt opgjorte effektive renter i de første 7 måneder af året forud for indkomståret af obligationer med en restløbetid på over 5 år. Udbetalingen beskattes på samme måde, som udbetalinger fra den oprindelige pensionsordning. Den særlige pensionskonto kan uden beskatning overføres fuldt ud til den pensionsberettigedes pensionsordning i samme forsikringsselskab mv. eller i et andet forsikringsselskab mv. Det er en betingelse, at pensionsudbetalingerne i den eksisterende eller nyoprettede pensionsordning, som den særlige pensionskonto overføres til, beskattes på samme måde, som den oprindelige pensionsopsparing.

Stk. 13. De udbetalte beløb efter stk. 1- 9 medregnes ikke til beskatningsgrundlagene efter §§ 3-7.

         Stk. 14. Forsikringsselskabet mv. skal senest 8 uger efter, at told- og skatteforvaltningen har udbetalt kompensationsbeløbet til forsikringsselskabet mv. underrette den skattepligtige om skattebeløbet. Anser en pensionsberettiget den af forsikringsselskabet mv. foretagne beregning eller fordeling af kompensationsbeløbet for urigtig, kan den pensionsberettigede indbringe spørgsmålet for Landsskatteretten senest 3 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen har udbetalt kompensationsbeløbet til forsikringsselskabet mv. Den pensionsberettigede skal vedlægge en erklæring fra forsikringsselskabet mv. om beregningen og fordelingen af kompensationsbeløbet og anføre på hvilke punkter den pensionsberettigede mener, at kompensationsbeløbet er opgjort forkert og forsikringsselskabets mv. kommentarer hertil.

 

§ 42. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

 

 

 

Bemærkninger til lovforslaget

 

Almindelige bemærkninger

 

1. Indledning

Lovforslaget fremsættes i sammenhæng med regeringens forslag om indførelse af fradragsret for indbetalinger til visse udenlandske pensionsordninger, der fremsættes som en konsekvens af EF-Domstolens dom af 30. januar 2007 i sag C-150/04, Kommissionen mod Danmark. Der henvises til de almindelige bemærkninger til det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om ændring af lov om beskatningen af pensionsordninger mv. og forskellige andre love (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) (L X). Som nævnt heri foreslås den eksisterende skattebegunstigelse af indbetalinger til pensionsordninger oprettet i danske pensionsinstitutter udvidet til også at omfatte indbetalinger til pensionsordninger oprettet i pensionsinstitutter inden for EU/EØS. En sådan udvidelse nødvendiggør betydelige omlægninger af pensionsafkastbeskatningen, da afkast af pensionsordninger oprettet i udenlandske pensionsinstitutter skal være skattepligtigt efter pensionsafkastbeskatningsloven på linie med afkast af pensionsordninger oprettet i danske pensionsinstitutter. Det er som følge heraf valgt at nyaffatte loven.

Efter de gældende regler påhviler skattepligten efter pensionsafkastbeskatningsloven pensionsinstituttet for så vidt angår danske ordninger i livsforsikringsselskaber og pensionskasser mv., mens skattepligten vedrørende danske pengeinstitutordninger påhviler den enkelte kunde.

Det er ikke muligt at bibeholde skattepligten på institutniveau for ordninger i livsforsikringsselskaber og pensionskasser mv., da dansk beskatningsret ikke kan udstrækkes til udenlandske pensionsinstitutter. Skattepligten efter loven foreslås derfor placeret hos de enkelte pensionsopsparere. Dermed vil der gælde det samme beskatningsprincip for pensionsordninger i livsforsikringsselskaber, pensionskasser mv. og pengeinstitutter.

Omlægning af skatten til individniveau for ordninger i livsforsikringsselskaber og pensionskasser mv. indebærer bl.a. behov for grundlæggende ændringer af opgørelsen af beskatningsgrundlaget som følge af det forsikringsmæssige element i disse ordninger, ligesom det nuværende beskatningsgrundlag forudsætter, at det er ejeren af pensionsformuen, der beskattes af denne, dvs. pensionsinstituttet. Efter en omlægning af skattepligten vil dette ikke længere være tilfældet.

Omlægningen af pensionsafkastskattepligten fra institut- til individniveau vurderes som udgangspunkt at være uden betydning for fortolkningen af indholdet af de rentegarantier, pensionsinstitutterne har afgivet. Fortolkningen må dog altid afhænge af det konkrete indhold af den enkelte aftale.

 

2. Gældende regler

Efter de gældende regler påhviler skattepligten efter pensionsafkastbeskatningsloven pensionsinstituttet, for så vidt angår danske ordninger i livsforsikringsselskaber og pensionskasser mv., mens skattepligten vedrørende danske pengeinstitutordninger påhviler den enkelte indehaver af kontoen. Beskatningen sker efter et lagerprincip.

Indehavere af danske pengeinstitutordninger beskattes som udgangspunkt af det afkast, der hidrører fra aktiver, som pensionsopspareren direkte har ejendomsretten til, og som er udskilt fra pensionsopsparerens øvrige beholdning af værdipapirer, eller som hidrører fra aktiver, som tilhører pengeinstituttet, men som er udskilt fra pengeinstituttets egen beholdning af værdipapirer (puljeordning). Livsforsikringsselskaber og pensionskasser mv. beskattes som udgangspunkt af det afkast, der hidrører fra aktiver, som instituttet har ejendomsretten til.

Undtaget fra skattepligten er dog visse former for afkast. Det drejer sig f.eks. om renteindtægt og indekstillæg vedrørende visse indeksobligationer samt formueafkast af visse faste ejendomme. Herudover er der efter de gældende regler mulighed for bl.a. at friholde afkast, der kan henføres til opsparing foretaget før realrenteafgiftens indførelse i 1983, og afkast, der kan henføres til et livsforsikringsselskabs egenkapital, og som tillige beskattes efter selskabsskatteloven, fra beskatning.

 

3. Lovforslaget

Det foreslås, at skattepligten efter loven omlægges til individniveau, således at skattepligten fremover som hovedregel påhviler de enkelte indehavere af pensionsordningerne, som efter pensionsbeskatningsloven er skattebegunstiget ved, at der er fradragsret eller bortseelsesret for indbetalinger til ordningerne ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det gælder uanset, om pensionsordningen er oprettet i et pensionsinstitut med hjemsted her i landet eller i et pensionsinstitut med hjemsted i et andet land inden for EU/EØS, jf. det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om ændring af lov om beskatningen af pensionsordninger mv. og forskellige andre love (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) (L X).

For pensionsordninger i Arbejdsmarkedets Tillægspension bevares skattepligten dog hos Arbejdsmarkedets Tillægspension. Dette skyldes, at der for bidrag indbetalt på denne ordning frem til 1. januar 2002 finder omfordeling sted mellem de enkelte pensionsopsparere. Der er ikke her entydig sammenhæng mellem værdien af de enkelte personers indbetalinger og den pension, de enkelte personer opnår ret til. Ved en omlægning til beskatning på individniveau vil dette kunne give uhensigtsmæssige resultater.

Tilsvarende foreslås det, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond fortsat skal beskattes på institutniveau. Lønmodtagernes Dyrtidsfond er en særlig dansk enhed, der er under afvikling, og som der ikke længere kan foretages indbetalinger til. Det er derfor fundet mest hensigtsmæssigt at bibeholde beskatning af Lønmodtagernes Dyrtidsfond på institutniveau.  

Herudover foreslås det, at Den Sociale Pensionsfond fortsat beskattes efter de hidtidige regler. Den Sociale Pensionsfond anvendes til sikring af visse pensionsforbedringer, men da ingen personer har et retskrav på udbetalinger fra fonden, er det ikke muligt at omlægge skattepligten til individniveau.

Tilsvarende foreslås det, at hjælpe- og understøttelsesfonde fortsat beskattes efter de hidtidige regler. Det er ikke muligt at omlægge skattepligten til individniveau for hjælpe- og understøttelsesfonde, da det for det første ikke kan identificeres, hvilke personer der har krav på ydelser fra fonden, i mere end et år ad gangen, og der for det andet ikke er noget egnet forhold at fordele afkastet efter. Det karakteristiske ved en hjælpe- og understøttelsesfond er, at fonden alene må have til formål at yde støtte til personer, der tidligere har været ansat i arbejdsgiverens virksomhed eller til sådanne arbejdstageres ægtefæller, fraskilte ægtefæller, samlevere, børn eller børnebørn. Der er tale om støtte af pensionslignende art, som modtageren ikke har retskrav på for mere end ét år ad gangen.

Efter lovforslaget vil livsforsikringsselskaber ikke længere være skattepligtige efter loven. Livsforsikringsselskaber vil dog stadig være skattepligtige efter selskabsskatteloven. I forhold til pensionsafkastbeskatningsloven vil det være de enkelte indehavere af ordningerne i sådanne institutter, som vil være skattepligtige efter loven.

Da pensionskasser og pensionsfonde samt arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber ikke beskattes efter anden lovgivning af det afkast, der kan henføres til egenkapitalen, foreslås det, at disse institutter fortsat beskattes efter pensionsafkastbeskatningsloven af dette afkast. Herved mindskes den potentielle forvridning af valg af struktur i pensionsbranchen, der kan opstå, hvis afkastet, der vedrører egenkapitalen i pensionskasser mv., beskattes lempeligere end i livsforsikringsselskaber.

En omlægning af skatten til individniveau for pensionsordninger i livsforsikringsselskaber og pensionskasser mv. indebærer behov for grundlæggende ændringer af opgørelsen af beskatningsgrundlaget, idet det nuværende beskatningsgrundlag forudsætter, at det er ejeren af pensionsformuen, der beskattes af denne, dvs. pensionsinstituttet. Det foreslås, at beskatningsgrundlaget som udgangspunkt opgøres som det afkast, den enkelte pensionsopsparer får tilskrevet pensionsordningen. Herved sikres det, at der er umiddelbar sammenhæng mellem det afkast, der tilskrives den enkelte ordning, og den skat, der påhviler ordningen. Denne metode til opgørelse af beskatningsgrundlaget anvendes allerede i dag for pengeinstitutordninger, der beskattes på individniveau, og vil kunne anvendes på alle typer af pensionsordninger, hvor man opererer med et afkast af pensionsformuen. Pengeinstitutordninger og ordninger i pensionsinstitutter vil således fremover blive behandlet ens både med hensyn til skattepligten og med hensyn til opgørelsen af beskatningsgrundlaget.

Det foreslås, at afkastet bliver beskattet, når det overføres fra de ufordelte bonusreserver til de enkelte pensionsopspareres ordninger. Ved at afkastet først beskattes på dette tidspunkt, udskydes beskatningstidspunktet for det afkast, der kan henføres til de ufordelte bonusreserver i forsikringsordningerne i forhold til de gældende regler. De ufordelte bonusreserver er ufordelte midler, der kan anvendes til bl.a. bonus, til at dække eventuelle tab og ikke er udloddet til forsikringstagerne. De ufordelte bonusreserver er ufordelte midler, som den enkelte pensionsopsparer som udgangspunkt ikke har retskrav på, men som tilkommer pensionsbestanden som sådan, hvorfor det efter en omlægning til beskatning på individniveau ikke er hensigtsmæssigt at beskatte dette afkast hos de enkelte pensionsopsparere. For at udskydelsen af beskatningstidspunktet for afkast, der henføres til de ufordelte bonusreserver, ikke skal give pensionsinstitutterne incitament til at undlade at tilskrive en andel af de ufordelte bonusreserver til depoterne, men samtidig lade en andel af de ufordelte bonusreserver indgå i genkøbsværdien, foreslås der indført en værnsregel, der medfører løbende beskatning i disse situationer.

Med henblik på at understøtte lige konkurrencevilkår foreslås det, at forsikringer med ret til rentebonus beskattes med 15 pct. med tillæg af 1,5 procentpoint, og andre pensionsordninger, dvs. opsparingsordninger og markedsrenteprodukter, ligesom hidtil beskattes med 15 pct. Forskellen i skattesatsen sigter mod at neutralisere rentefordelen ved skatteudskydelsen for produkter med ret til rentebonus. Sigtet er, at den effektive skat for disse produkter efter skatteomlægningen ud fra en gennemsnitsbetragtning fortsat er 15 pct. Da der er tale om en gennemsnitsbetragtning, betyder det, at den enkelte pensionsopsparer med en forsikring med ret til rentebonus kan blive såvel bedre som dårligere stillet, afhængig af størrelsen af de ufordelte bonusreserver, der er knyttet til den enkeltes forsikring. Skattesatsen på 16,5 pct. er fastsat ud fra størrelsen af ufordelte bonusreserver ved overgangen til det nye beskatningssystem. Området vil efter omlægningen blive fulgt løbende med henblik på, om der er behov for justeringer.

Det foreslås, at indkomståret omlægges til kalenderåret for pengeinstitutordninger, hvorved alle pensionsordninger vil få kalenderåret som indkomstår.

Efter de gældende regler løber indkomståret for pengeinstitutordninger fra den 1. december til den 30. november, og pengeinstitutterne betaler den endelige pensionsafkastskat (PAL-skat) den 15. december umiddelbart efter indkomstårets udløb. Som følge af, at indkomståret for pengeinstitutordningerne ændres til kalenderåret, er det nødvendigt at rykke fristen for betaling af PAL-skat med 1 måned til den 15. januar efter indkomstårets udløb.

Efter de gældende regler betaler livsforsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde mv. foreløbig PAL-skat den 15. december i indkomståret. Endelig afregning af PAL-skat sker den 15. juli i året efter indkomståret. Det foreslås, at de foreløbige PAL-skattebetalinger den 15. december i indkomståret fra livsforsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde mv. erstattes af en endelig skattebetaling den 31. marts i året efter indkomstårets udløb.

For at indførelsen af fradrags- og bortseelsesret for indbetalinger på pensionsordninger i institutter med hjemsted inden for EU/EØS, skal blive et reelt tilbud til de udenlandske pensionsudbydere og de enkelte pensionsopsparere, er det vigtigt, at opgørelsen af beskatningsgrundlaget gøres forholdsvis enkel. De gældende regler om, at afkast fra visse aktivtyper er undtaget fra beskatning, foreslås derfor ophævet. Det gælder f.eks. renteindtægt og indekstillæg vedrørende visse indeksobligationer samt formueafkast af visse faste ejendomme. For at kompensere pensionsopsparerne for ophævelsen af skattefritagelse for indeksobligationer foreslås det, at der udbetales et engangsbeløb til pensionsopsparerne.

For at sikre, at afkast, der hidrører fra opsparing foretaget før realrenteafgiftens indførelse, fortsat friholdes for pensionsafkastbeskatning foreslås denne undtagelse opretholdt. Herudover foreslås det, at det kun er pensionsberettigede, der er fuldt skattepligtige her til landet efter kildeskattelovens § 1 og som ikke anses for hjemmehørende i udlandet efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven. Begrænset skattepligtige efter kildeskattelovens § 2 vil dermed ikke længere være skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Forslaget skyldes for det første, at Danmark med omlægningen af pensionsafkastskattepligten fra institut- til individniveau, vil miste beskatningsretten til pensionsafkastet i pensionsinstitutter ifølge de indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster, uanset om den begrænsede skattepligt af pensionsafkastet videreføres i de interne regler. Hvis eksempelvis en udenlandsk bosat person har en pensionsopsparing i en dansk tværgående pensionskasse, så vil det afkast, som pensionskassen tilskriver personens depot blive anset for at være ”anden indkomst” efter dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, da personen ikke ejer de bagvedliggende aktiver, som genererer afkastet. ”Anden indkomst” beskattes som hovedregel udelukkende i bopælslandet. Det vil sige, at Danmark som følge af dobbeltbeskatningsoverenskomsten ikke ville have beskatningsretten til pensionsafkastet, selvom der efter interne danske regler måtte være begrænset skattepligt af pensionsafkastet. Pensionsafkastet vil i stedet blive beskattet i personens bopælsland.  

For det andet skyldes forslaget om ophævelse af den begrænsede skattepligt af pensionsafkast fra danske pensionsordninger, at effekten af at beholde den begrænsede skattepligt af pengeinstitutordningerne vil være meget lille. En udenlandsk bosat person vil således kunne undgå begrænset skattepligt af pensionsafkastet blot ved at flytte sin danske pengeinstitutordning med sig til udlandet, hvilket vil kunne ske uden ophørsbeskatning, jf. det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om ændring af lov om beskatning af pensionsordninger mv. og forskellige andre love (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) (L X). Hvis en udenlandsk bosat person beholder sin danske pengeinstitutordning, vil den pågældende imidlertid på trods af forslaget om at ophæve den begrænsede skattepligt af pensionsafkastet efter pensionsafkastbeskatningsloven, fortsat være begrænset skattepligtig af eventuelle udbytter fra danske aktier efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 6, medmindre pengeinstitutordningen er en puljeordning. 

Det skal endvidere bemærkes, at forslaget om at ophæve den begrænsede skattepligt af pensionsafkast fra danske pensionsordninger vil medføre en forenkling for pensionsopsparere, der ikke er fuldt skattepligtige til Danmark, da de undgår at skulle tilbagesøge den for meget indeholdte pensionsafkastskat i forhold til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og pensionsopsparerens bopælsland. For SKAT vil forslaget tillige medføre en forenkling, da der herefter ikke længere vil skulle anvendes ressourcer til ansøgninger om tilbagebetaling af for meget indeholdt pensionsafkastskat.

Forslaget vurderes at styrke retssikkerheden, da pensionsafkastbeskatningen bliver tydeligere for den enkelte pensionsopsparer i pensionsinstitutterne.

 

4. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Den danske pensionsformue udgør ca. 2.300 mia. kr. Heraf udgør den latente indkomstskat 1.100-1.300 mia. kr. Endvidere får det offentlige et årligt et provenu fra PAL-skatten i størrelsesordenen 18 mia. kr. (normalafkastår). Omlægningen af pensionsbeskatningen som foreslås i dette lovforslag og i det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om ændring af lov om beskatningen af pensionsordninger mv. og forskellige andre love (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) ændrer ikke grundlæggende på hverken beskatningsgrundlaget af pensionsafkastskatten eller på beskatningen ved ind- og udbetaling. Lovforslagene sikrer til gengæld, at Danmark kan bevare dette enestående pensionssystem intakt samt den fulde beskatningsret hertil.

Delelementer af forslagene har dog provenumæssige konsekvenser – overvejende som følge af skatteudskydelse som modsvares af en satsforhøjelse samt ændringer af betalingsfrister.

De økonomiske konsekvenser af lovforslagene kan overordnet inddeles i følgende hovedpunkter:

(1)          Indførelse af fradrag for pensionsopsparing foretaget i udlandet og omlægning af PAL-skatten til individniveau, hvilket indebærer udskydelse af beskatningen af afkastet indtil det tidspunkt, hvor der sker tilskrivning til den enkelte ordning.

(2)          Tillæg til PAL-skattesatsen for pensionsordninger med ret til rentebonus pÃ¥ 1,5 pct., hvilket indebærer, at den umiddelbare konkurrencefordel, som disse produkter fÃ¥r af omlægningen af beskatningen, neutraliseres.

(3)          Ophævelse af de nuværende skattefritagelser vedrørende afkast af indeksobligationer med kompensation.

(4)          Ophævelse af de nuværende skattefritagelser vedrørende afkast af ejendomme.

(5)          Korrektion for potentiel dobbeltbeskatning vedrørende eksisterende ufordelte reserver i forbindelse med overgangen til skattepligt pÃ¥ individuelt niveau.

(6)          Omlægning af afregningen og betalingsfrister mv.

Der åbnes for fradrag for udenlandske ordninger fra 2008 efter den foreslåede aftalemodel, mens omlægningen af PAL-skatten fra institut- til individniveau får virkning for danske ordninger fra 2009.

Omlægningen af beskatningen, som bl.a. indebærer en udskydelse af beskatningen af de ufordelte bonusreserver skønnes at medføre et provenutab på PAL-skatten i størrelsesordenen 1,3 mia. kr. Dette provenutab modsvares af det foreslåede tillæg til PAL-skattesatsen på 1,5 pct. for ordninger med et garanti-/forsik­rings­element ligeledes under forudsætning om, at pensionsselskaberne ikke øger de ufordelte bonusreserver.

Det varige provenutab ved udskydelsen af pensionsbeskatningen vil i sidste ende slå igennem i øgede pensionsudbetalinger og grundlaget for personlige indkomstskatter og modregning i offentlige ydelser mv. Herved nedbringes provenutabet til meget groft skønnet i omegnen af ½ mia. kr. Hertil kommer dog, at den forøgede pensionsformue kan fortrænge anden opsparing, hvilket isoleret set kan øge provenutabet til i størrelsesordenen 1 mia. kr. Finansiering af omlægningen via øget pensionsafkastskat vil på samme vis medføre et modsatrettet gennemslag i grundlaget for indkomstskat mv.

Den samlede omlægning af pensionsbeskatningen skønnes stort set at blive neutral i forhold til de offentlige finanser både før og efter tilbageløbseffekter af de umiddelbare provenuvirkninger.

Det skønnes, at lovforslagene medfører umiddelbare provenutab i 2007 og 2008, der udgør henholdsvis ca. 1,2 mia. kr. og knap 5 mia. kr., som hovedsageligt vedrører engangskompensationen for indeksobligationerne. I 2009 udgør provenutabet ca. 23 mia. kr. på DAU-form, jf. tabel 1. På nationalregnskabsform bliver provenutabet ca. 3 mia. kr. i 2009. Det afspejler, at omlægningen af betalingsfrister kun har betydning på nationalregnskabsform i kraft af et rentetab (idet der alene er tale om en betalingsforskydning).

Provenuændringerne vedrører alene staten.

 

Tabel 1. Finansårsvirkning og varig provenuvirkning af lovforslagene, mia. kr.
	2007	2008	2009	2010	Varig virkning
Omlægning af betalingsfrister....................................	0,0	0,0	-18,0	1,0	-0,15
Indeksobligationer og ejendomme1)..........................	0,0	-6,2	0,3	0,3	0,05
Korrektion for betalt PAL-skat af ufordelte bonusreserver...................................................................	0,0	0,0	0,0	0,0	0,00
Opbygning af ufordelte hensættelser efter 31. december 2008...................................................................	0,0	0,0	-5,3	-5,3	-1,30
Tillæg til PAL-skattesatsen for pensionsordninger med ret til rentebonus på 1,5 pct................................	0,0	0,0	0,0	0,9	1,30
Udbetaling af ikke modregnet negativ PAL-skat....	0,0	0,0	-0,2	0,0	-0,01
Samlet DAU virkning.................................................	0,0	-6,2	 -23,2	 -3,1	- 0,1
Samlet virkning på nationalregnskabsform..........	-1,2	-4,9	-3,1	-4,1	-0,1
1)   Fremrykning af fradrag for beskattede gevinster på visse indeksobligationer i årene 2001-2007 indebærer et provenutab på ca. 1,2 mia. kr. i 2007 på nationalregnskabsform.

 

Det understreges, at der knytter sig betydelig usikkerhed til provenuvurderingen. De udarbejdede skøn er baseret på seneste tilgængelige forudsætninger ultimo marts 2007. I overgangsfasen – dvs. indtil de ufordelte hensættelser ved overgangen til de nye regler er brugt op – vil der, som i dag være usikkerhed om provenuet i de enkelte år. Det skyldes, at skattegrundlagets sammensætning på løbende afkast, der tilskrives depoterne, og tilskrivning af ufordelte reserver i denne fase vil have betydning for indtægterne fra pensionsafkastskatten.

Af tabel 2 fremgår de skønnede provenuvirkninger af lovforslagenes enkelte elementer, og efterfølgende uddybes baggrunden for provenuvurderingen.

 

Tabel 2. Økonomiske konsekvenser af lovforslagenes enkelte elementer
(2007-PL-niveau)	Varig årlig pro­venu­virkning	Indkomstårs­virkning			Finansårs­virkning
		2007	2008	2009	2007	2008	2009		2010
	Mia. kr.
Omlægning af PAL-skat til individniveau og ophævelse af visse skattefritagelser
Skatteudskydelse vedrørende ufordelte bonusreserver              Â	- 1,3	-	-	- 5,3	-	-		- 5,3	- 5,3
Tillæg til PAL-skattesatsen for pensionsordninger med ret til rentebonus på 1,5 pct.	1,3	-	-	0,9	-	-		-	0,9
Afskaffelse af de nuværende fritagelser vedrørende ejendomme          Â	0,08	-	0,1	0,1	-	-		0,1	0,1
Afskaffelse af de nuværende fritagelser vedrørende indeksobligationer med kompensation	0,0	-	- 4,8	0,2	-	- 5,01)		0,2	0,2
Korrektion for betalt PAL-skat af ufordelte bonusreserver   Â	0,0	-	-	-	-	-		-	-
Omlægning af afregningen og betalingsfrister2)
Afskaffelse af den foreløbige PAL-skat og udskydelse af afregning fra livsforsikringsselskaber og pensionskasser mv.	- 0,2	-	-	-	-	-	- 15,6		-
Udskydelse af afregningsfrist vedrørende pengeinstitutordninger med 1 måned	- 0,01	-	-	-	-	-	- 2,4		-
Permanent fremrykning af beskatningen af afkastet i december for pengeinstitutordninger	0,01	-	-	0,2	-	-	-		0,2
Fremrykket PAL-skat af pengeinstitutters puljeordninger   Â	0,05	-	-	0,8	-	-	-		0,8
Ultimoafstemning ved ophør af skattepligt på institutniveau
Udbetaling af ikke-modregnet negativ PAL-skat	- 0,01	-	- 0,2	-	-	-	- 0,2		-
Fremrykning af fradrag for beskattede gevinster på visse indeksobligationer i årene 2001-2007	- 0,03	- 1,2	-	-	-	- 1,2	-		-
Samlede provenuændringÂ	- 0,1	- 1,2	- 4,9	- 3,1	-	- 6,2	- 23,2		- 3,1
1) Engangskompensationsbeløb. 2) Provenuskønnene er baseret på et ”normalafkastår” med et provenu af PAL-skat på 18 mia. kr.

 

 

4.1. Omlægning af PAL-skat til individniveau

Den foreslåede omlægning af skattepligten af pensionsafkast fra institutniveau til individniveau medfører en udskydelse af beskatningstidspunktet for de ufordelte bonusreserver fra afkastet opstår til det fordeles. For både livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser antages det ”normale” eller strukturelle niveau for deres ufordelte bonusreserver at ligge på gennemsnitligt 8 pct. af deres samlede formuer. Det varige provenutab ved skatteudskydelsen vedrører opbygningen af forsikringstageres ufordelte bonusreserver, som vil være ubeskattede. Skatteudskydelsen er vurderet både på baggrund af den nuværende pensionsformues størrelse og af vurderede fremtidige stigninger i denne.

På denne baggrund skønnes skatteudskydelsen at bevirke et varigt årligt provenutab i størrelsesordenen 1,3 mia. kr.

 

4.2. Differentieret PAL-skattesats

Provenutabet ved omlægningen vedrører alene pensionsordninger med ret til rentebonus i livsforsikringsselskaber, pensionskasser og firmapensionskasser. Det foreslås derfor, at disse ordninger belægges med en tillægsskat på 1,5 pct. mens skattesatsen for andre pensionsordninger fastholdes uændret. Sigtet med satstillægget er at neutralisere rentefordelen ved skatteudskydelsen for produkter med ret til rentebonus, således at den effektive skat for disse produkter efter skatteomlægningen ud fra en gennemsnitsbetragtning fortsat er 15 pct. Der kan kun blive tale om en gennemsnitsbetragtning, hvilket betyder, at nogle pensionsopsparer med produkter med ret til rentebonus efter satsforhøjelsen vil opleve at blive stillet bedre og nogle dårligere.

Det skønnes, at satsforhøjelsen medfører et varigt årligt merprovenu på ca. 1,3 mia. kr.

Konkurrencefordelen for ordninger med ret til bonus og statens provenutab afhænger af udviklingen i de ufordelte reserver. I beregningerne er det antaget, at de ufordelte bonusreserver udgør en konstant andel af de samlede reserver fremover, som stort set svarer til det nuværende niveau. Det antages i beregningerne, at det strukturelle niveau for ufordelte bonusreserver gennemsnitligt ligger på 8 pct. af pensionsinstitutternes samlede formuer.

Såfremt andelen af ufordelte reserver stiger, vil provenutabet på de skønnede ca. 1,3 mia. kr. også stige. Dertil kommer, at konkurrencefordelen for kollektive ordninger i forhold til individuelle ordninger vil øges.

Udviklingen i skattegrundlaget og anvendelsen af ufordelte bonusreserver vil blive fulgt nøje med henblik på eventuel opfølgning. Regeringen vil reagere, såfremt der kan konstateres væsentlige stigninger i de ufordelte bonusreserver, der f.eks. kan tilskrives de ændrede skatteregler.

 

4.3. Ophævelse af skattefritagelse for indeksobligationer med kompensation

Omlægningen af beskatningen til individniveau medfører ligeledes, at den hidtidige skattefrihed for afkast af indeksobligationer ikke kan opretholdes.

For de kollektive pensionsordninger modsvares denne skattestramning ud fra en gennemsnitsbetragtning af skattelettelserne ved udskydelse af afregnings- og betalingsfristen. Dette er imidlertid ikke tilfældet for personer med indeksobligationer i de individuelle ordninger, idet der ikke er nogen af lovforslagets elementer, der giver modsvarende skattelettelse til disse opsparere.

På denne baggrund foreslås det, at pensionsopsparerne skal kompenseres for tabet af den fremtidige skattefrihed for indeksobligationer.

Beholdningerne af skattefritagne indeksobligationer skønnes at udgøre ca. 100 mia. kr. Heraf skønnes under 10 pct. at være ejet af opsparere med pengeinstitutordninger, svarende til ca. 10 mia. kr. Kompensationen foreslås ydet som et engangsbeløb svarende til nutidsværdien af en beregnet fremtidig beskatning opgjort efter lagerprincippet på 15 pct. af den del af afkastet af hidtil skattefri indeksobligationer, som tilfalder pensionsafkastskattepligtige pensionsopsparere. Derved fremkommer et samlet skønnet kompensationsbeløb i størrelsesordenen 5 mia. kr. i omlægningsåret. Kompensationen genvindes over en længere periode i takt med, at afkastet af indeksobligationerne beskattes i forbindelse med, at det tilskrives de enkelte pensionskonti. Det varige provenutab ved kompensationen (rentetab) vil udgøre ca. 0,1 mia. kr. årligt.

 

4.4. Ophævelse af skattefritagelse for ejendomme

Da pensionsafkastskatten som følge af dommen omlægges til individniveau, hvor skatten beregnes af det beløb, der tilskrives opsparerens depot, og ikke som hidtil af et afkast knyttet til et bestemt aktiv, vil de nuværende skattefritagelser for afkast af ejendomme ikke kunne opretholdes.

Bortfaldet af den gældende skattefrihed for afkastet af visse ejendomme skønnes at medføre et varigt årligt merprovenu på ca. 0,08 mia. kr.

PAL-skattefritagne ejendomme skønnes alle at være ejet af livsforsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde mv. Ophævelsen af skattefritagelserne på disse aktiver rammer således alene kollektive ordninger, der får modsvarende skattelettelser ved udskydelse af afregnings- og betalingsfristen.

 

4.5. Korrektion for dobbeltbeskatning af beskattede ufordelte bonusreserver

Ved ikrafttrædelsen af de nye PAL-skatteregler vil pensionsinstitutterne som følge af de gældende regler have ufordelte bonusreserver, som stammer fra beskattet afkast. Når disse midler tilskrives den enkelte pensionsordning, vil der ske en dobbeltbeskatning, hvis der ikke korrigeres herfor.

Den potentielle dobbeltbeskatning undgås ved, at pensionsinstitutterne opgør et PAL-aktiv på 15 pct. af de allerede beskattede ufordelte bonusreserver, opgjort ved overgangen til de nye regler. PAL-aktivet reduceres hvert år med et beløb svarende til den samlede pensionsafkastskat for alle pensionsinstituttets pensionsopsparere. I hvert af indkomstårene fra ikrafttrædelsesåret og 5 år frem kan reduktionen dog højst udgøre en femtedel af PAL-aktivets værdi ved overgangen til de nye regler. Det beløb, hvormed PAL-aktivet reduceres, indbetales ikke til SKAT, men tilføres det kollektive bonuspotentiale. Beløbet fordeles efterfølgende efter det fordelingsprincip, som er aftalt i selskabet.

I forhold til de gældende regler bliver beskatningen af de eksisterende ufordelte bonusreserver ikke ændret, og det varige provenutab ved korrektionen bliver derfor 0. Det vurderes på baggrund af et skøn for størrelsen af de ufordelte bonusreserver ultimo 2008, at den betalte PAL-skat af tilsvarende skattepligtige tilskrivninger ville udgøre ca. 21 mia. kr.

 

4.6. Omlægning af afregning og betalingsfrister mv.

Det foreslås, at de foreløbige PAL-skattebetalinger fra livsforsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde mv. den 15. december i indkomståret erstattes af en endelig skattebetaling fra alle individuelle depoter den 31. marts i året efter indkomstårets udløb. Det indebærer, at der opstår et engangsprovenutab i omlægningsåret og et varigt provenutab vedrørende den permanente udskydelse på ca. 3 måneder, når der er taget højde for den nuværende forrentning fra den 15. til den 31. december. Engangseffekten vedrørende udskydelsen af PAL-skatten for disse ordninger omfatter ca. 6/7 af den samlede PAL-skat eller ca. 15,6 mia. kr. (normalafkastår).

Efter de gældende regler løber indkomståret for pengeinstitutordninger fra den 1. december til den 30. november, og pengeinstitutterne betaler den endelige PAL-skat den 15. december umiddelbart efter indkomstårets udløb. Som følge af, at indkomståret for pengeinstitutordningerne ændres til kalenderåret, er det nødvendigt at rykke fristen for betaling af PAL-skat med 1 måned til den 15. januar umiddelbart efter indkomstårets udløb. Flytningen af indkomståret en måned frem til kalenderåret og den heraf følgende udskydelse af afregningsfristen til 15. januar medfører:

-                      Et provenutab i form af en engangseffekt (DAU-virkning) i omlægningsÃ¥ret. Engangseffekten vedrørende disse ordninger omfatter ca. 1/7 af den samlede PAL-skat eller ca. 2,4 mia. kr. (normalafkastÃ¥r).

-                      En permanent udskydelse af PAL-skat af Ã¥rets første 11 mÃ¥neders afkast med 1 mÃ¥ned, som medfører et varigt provenutab, der skønnes til ca. 0,01 mia. kr. Ã¥rligt.

-                      En permanent fremrykning med 1 Ã¥r af PAL-skatten af afkastet for december mÃ¥ned af alle pengeinstitutordninger, hvilket bevirker et varigt merprovenu der skønnes til ca. 0,01 mia. kr. Ã¥rligt.

-                      Afregning af PAL-skat for 13 mÃ¥neder i overgangsÃ¥ret 2009, hvilket bidrager til en ekstraordinær skattebetaling pÃ¥ ca. 0,2 mia. kr. med finansÃ¥rsvirkning i 2010, nÃ¥r skatterne falder 15. januar.

-                      Fremrykning af beskatningen af afkastet af pengeinstitutternes puljeordninger med 1 Ã¥r. Pengeinstitutternes puljeordninger kan vælge at have kalenderÃ¥ret som opgørelsesperiode i stedet for perioden 1. december til og med 30. november. Hvis kalenderÃ¥ret er valgt, tilskrives der normalt renter pÃ¥ de skattepligtiges kontantkonti den 31. december for det forgangne Ã¥r. Omlægningen af indkomstÃ¥ret til kalenderÃ¥ret betyder sÃ¥ledes, at rentetilskrivningen den 31. december 2009 vil indgÃ¥ i skattegrundlaget for indkomstÃ¥ret 2009. Herved fremkommer et engangsmerprovenu vedrørende omlægningsÃ¥ret i størrelsesordenen 0,8 mia. kr. med finansÃ¥rsvirkning i 2010, nÃ¥r skatterne falder 15. januar. Dette medfører et varigt merprovenu pÃ¥ ca. 0,05 mia. kr. Ã¥rligt.

 

4.7. Ultimoafstemning ved ophør af skattepligt på institutniveau

Som konsekvens af, at skattepligten ophører på institutniveau, foreslås det, at livsforsikringsselskabers og pensionskassers fremførte, endnu ikke modregnede negative skat udbetales til dem i forbindelse med omlægningen, idet de fremover ikke vil kunne moderegne disse beløb. Der er på nuværende tidspunkt kun ubetydelige mængder uudnyttet negativ skat. Udbetalingen vurderes at udgøre ca. 0,2 mia. kr. og indebære et varigt rentetab på ca. 0,01 mia. kr. årligt.

I forbindelse med indførelsen af den fælles PAL-skattesats på 15 pct. fra indkomståret 2001 blev der indført skattepligt af kurstab og -gevinster på de hidtil skattefri indeksobligationer fra og med september 2000. Dermed opnåede de skattepligtige reelt et fradrag for det kurstab på indeksobligationerne, som opstod ved nedsættelse af den daværende skattesats for renter og kursgevinster på 26 pct. til 15 pct. Efterhånden som disse indeksobligationer blev indfriet ville dette kurstab blive modsvaret af tilsvarende gevinster. Da renteniveauet er en del lavere nu end i 2000, har der i gennemsnit være betydelige, nu skattepligtige kursgevinster på disse obligationer. Den skat, som er betalt heraf, vil under gældende regler og konstant renteniveau tilgå de skattepligtige i takt med, at obligationerne udløber, og kursen igen nærmer sig pari. For at fastholde sigtet med disse regler i forbindelse med ophør af skattefritagelsen for indeksobligationer, foreslås fradraget for de fremtidige kurstab fremrykket til overgangsåret til de nye regler, hvor det vil medføre et engangsprovenutab på ca. 1,2 mia. kr. Engangstabet har en nutidsværdi på ca. 0,6 mia. kr. i overgangen til de nye regler, svarende til et varigt årligt provenutab på ca. 0,03 mia. kr.

 

5. Administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget og det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om ændring af lov om beskatningen af pensionsordninger mv. og forskellige andre love (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) skønnes at medføre engangsomkostninger til SKAT til systemtilretninger og information på ca. 50 mio. kr. Herudover skønnes det, at der vil medgå 10 årsværk de første 1-3 år efter lovens ikrafttræden til systemtilretning og information. Skønnene er behæftet med usikkerhed.

De løbende driftsudgifter er foreløbigt skønnet til ca. 550.000 kr. årligt, men yderligere udgifter kan forventes. Endeligt skønnes det, at der vil medgå ca. 45 årsværk årligt til den løbende drift til administration, vejledning og kontrol.

 

6. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

De gældende regler medfører, at danske pensionsopsparere i praksis ikke opretter pensionsordninger i udlandet. Dermed udsættes danske, kommercielle pensionsudbydere reelt kun for en meget begrænset konkurrence fra udlandet. Den foreslåede fradragsret for bidrag til pensionsordninger i udlandet vil derfor forøge konkurrencepresset på danske pensionsudbydere.

Dette vil kunne formindske danske, kommercielle pensionsudbyderes indtjening i det omfang, de ikke viser sig at være konkurrencedygtige over for udenlandske udbydere. Det vurderes dog, at den forøgede konkurrence ikke umiddelbart vil udgøre noget væsentligt problem for de danske, kommercielle pensionsudbydere.

De danske, kommercielle pensionsudbydere vil kunne reagere på de ændrede vilkår ved selv at udbyde pensionsordninger fra udlandet til danske pensionsopsparere, hvis de ikke finder, at rammevilkårene for pensionsudbydere er optimale i Danmark. Det vurderes, at omfanget af sådanne reaktioner vil være begrænset, fordi Danmarks rammevilkår på dette punkt næppe adskiller sig væsentligt fra de øvrige EU-landes.

 

7. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vurderes at medføre væsentlige administrative byrder for pensionsbranchen. Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsreguleringen med henblik på vurdering af, om forslaget skal forelægges for et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

 

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ingen nævneværdige administrative konsekvenser for borgerne.

 

9. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

 

10. Forholdet til EU-retten

Forslaget er fremsat som konsekvens af EF-Domstolens dom af 30. januar 2007 i sag C-150/04, Kommissionen mod Danmark. Domstolen underkendte således de danske regler, hvorefter alene pensionsordninger oprettet i danske livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pengeinstitutter skattebegunstiges ved, at indbetalinger på sådanne ordninger kan fradrages, eller der kan bortses fra disse, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved at forbeholde fradragsretten for indbetalinger til pensionsinstitutter med hjemsted i Danmark, mens der ikke indrømmes noget fradrag for indbetalinger til pensionsinstitutter med hjemsted i andre medlemsstater, har Danmark ifølge Domstolen tilsidesat sine forpligtelser i henhold til fællesskabsrettens regler om fri bevægelighed for tjenesteydelser mv. 

Som følge af dommen foreslås det at udvide skattebegunstigelsen efter pensionsbeskatningsloven til også at omfatte indbetalinger til pensionsordninger oprettet i livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pengeinstitutter i lande inden for EU/EØS. Der henvises til det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om ændring af lov om beskatning af pensionsordninger mv. og forskellige andre love (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) (L X). Der indføres herefter fradragsret for udenlandske pensionsordninger efter en aftalemodel. Aftalemodellen medfører, at de udenlandske pensionsudbydere skal indgå en forpligtende aftale med de danske myndigheder om at foretage indberetning, indeholdelse og indbetaling af skat på tilsvarende vis som danske institutter. De administrative opgaver for de udenlandske pensionsudbydere vil herefter ikke adskille sig fra de administrative pligter, som danske pensionsinstitutter er underlagt i medfør af dansk lovgivning. Der vil således være tale om ligebehandling af danske og udenlandske pensionsinstitutter.

Aftalemodellen er inspireret af Kommissionens meddelelse fra 2001 om afskaffelse af skattemæssige hindringer for grænseoverskridende ydelse af arbejdsmarkedsorienteret pension. Heri anføres det bl.a., at det står ”medlemsstaterne frit for at indføre ordninger til beskyttelse af anvendelsen af deres skattelove i sammenhæng med grænseoverskridende ydelse af pensioner, navnlig ved at kræve oplysninger fra pensionskasserne”. Videre anføres der i meddelelsen bl.a. følgende: "Hertil kommer, at selvom alle en medlemsstats dobbeltbeskatningsaftaler muliggjorde, at kildestaten beskattede, ville afvisningen af fradragsret for bidrag betalt til pensionskasser med hjemsted i udlandet være ude af proportioner, fordi der findes mindre restriktive midler til at sikre opkrævning af skat ved kilden hos en pensionskasse med hjemsted i en anden medlemsstat. Eksempelvis har mindst én medlemsstat indført en praksis med direkte at indgå aftaler med udenlandske pensionskasser for at sikre overholdelse af sine skatteregler.”

Udenlandske pensionsordninger, som medbringes her til landet af personer i forbindelse med en tilflytning til landet, indtager en særlig rolle i forbindelse med den nye godkendelsesordning. En vandrende arbejdstager har ikke haft mulighed for eller grund til ved oprettelsen af pensionsordningen at overveje, om ordningen opfylder betingelserne i den danske pensionsbeskatningslov, og dermed om ordningen berettiger til fradrags- eller bortseelsesret i den danske skattepligtige indkomst. Det foreslås derfor, at sådanne ordninger for en vis periode kan godkendes efter lempelige regler og dermed berettige til fradrags- eller bortseelsesret ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

I dette lovforslag foreslås en omlægning af pensionsafkastskatten. Efter gældende regler betaler pensionsinstitutterne en løbende skat af pensionsafkastet på 15 pct. (med undtagelse af pengeinstitutordninger, der beskattes på individniveau). Det er ikke muligt at bibeholde skattepligten på institutniveau for ordninger i livsforsikringsselskaber og pensionskasser mv., da dansk beskatningsret ikke kan udstrækkes til udenlandske pensionsinstitutter. Skattepligten efter loven foreslås derfor placeret hos de enkelte pensionsopsparere. Dermed vil der gælde det samme beskatningsprincip for pensionsordninger i livsforsikringsselskaber, pensionskasser mv. og pengeinstitutter. 

Som led i den forpligtende aftale med de danske myndigheder som nævnt ovenfor skal de udenlandske pensionsudbydere beregne, indeholde og indbetale pensionsafkastskatten på tilsvarende vis som danske pensionsinstitutter. Heller ikke på pensionsafkastbeskatningsområdet vil de administrative opgaver for de udenlandske pensionsudbydere således adskille sig fra de administrative pligter, som danske pensionsinstitutter er underlagt. Hertil kommer, at der foretages en række forenklinger af pensionsafkastbeskatningsloven, således at indførelsen af fradrags- og bortseelsesret for indbetalinger på pensionsordninger i institutter med hjemsted inden for EU/EØS vil være et reelt tilbud til de udenlandske pensionsudbydere og de enkelte pensionsopsparere. 

For at sikre de vandrende arbejdstagere lempelige vilkår, jf. ovenfor, foreslås det, at de pågældende undtages fra pensionsafkastbeskatning i den kortere periode, de bor og arbejder her i landet.

Det vurderes samlet set, at aftalemodellen er et proportionalt middel til at sikre sammenhæng i skattesystemet og skattekontrol.           

 

11. Høring

Lovforslaget er sendt til høring hos Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Center for Kvalitet i Reguleringen, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Dansk Aktionærforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Told & Skatteforbund, Den Danske Skatteborgerforening, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finansministeriet, Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring og Pension, Forvaltningshøjskolen, FTF, HTS - Handel, Transport og Service, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, Kommunernes Landsforening, Københavns Fondsbørs, Landsorganisationen i Danmark, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Skatterevisorforeningen, SKAT, SKATs retssikkerhedschef og Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Sammenfatning af lovforslagets konsekvenser

 

	Positive konsekvenser	Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for det offentlige	Ingen	Den samlede omlægning af pensionsbeskatningen skønnes stort set at være provenuneutral for de offentlige finanser. Det skønnes, at lovforslagene medfører umiddelbare provenutab i 2007 og 2008, der udgør henholdsvis ca. 1,2 mia. kr. og knap 5 mia. kr., som hovedsageligt vedrører engangskompensationen for indeksobligationerne. I 2009 udgør provenutabet ca. 23 mia. kr. på DAU-form. På nationalregnskabsform bliver provenutabet ca. 3 mia. kr. i 2009. Det afspejler, at omlægningen af betalingsfrister kun har betydning på nationalregnskabsform i kraft af et rentetab (idet der alene er tale om en betalingsforskydning). Provenuændringerne vedrører alene staten.
Administrative konsekvenser for det offentlige	Ingen	Lovforslagene skønnes at medføre engangsomkostninger til SKAT til systemtilretninger og information på ca. 50 mio. kr. Herudover skønnes det, at der vil medgå 10 årsværk de første 1-3 år efter lovens ikrafttræden til systemtilretning og information. De systemmæssige driftsudgifter er foreløbigt skønnet til ca. 550.000 kr. årligt, men yderligere udgifter kan forventes. Endeligt skønnes det, at der vil medgå ca. 45 årsværk årligt til den løbende drift til administration, vejledning og kontrol.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet	Ingen	Den foreslåede fradragsret for bidrag til pensionsordninger i udlandet vil forøge konkurrencepresset på danske pensionsudbydere. De økonomiske konsekvenser heraf skønnes dog at blive begrænsede.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet	Ingen	Lovforslaget vurderes at medføre væsentlige administrative byrder for pensionsbranchen. Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen forelagt Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsreguleringen med henblik på vurdering af, om forslaget skal forelægges for et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.
Miljømæssige konsekvenser	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne	Ingen	Ingen
Forholdet til EU-retten	Lovforslaget fremsættes i sammenhæng med forslag til lov om ændring af lov om beskatning af pensionsordninger mv. og forskellige andre love (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) (L X) som en konsekvens af EF-domstolens dom den 30. januar 2007 i sag C-150/04, Kommissionen mod Danmark. Nyaffattelsen af pensionsafkastbeskatningsloven vurderes at være i overensstemmelse med EU-retten.

 

 

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

 

Til kapitel 1 - skattepligten

Til § 1

 

Til stk. 1

Efter den gældende pensionsafkastbeskatningslov er det de enkelte livsforsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde, Den Sociale Pensionsfond, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, hjælpe- og understøttelsesfonde, kapitalpensionsfonde, tontineordninger og administrationsboer ved administrator, der administrerer en lukket bestand af livsforsikringer fra et likvideret livsforsikringsselskab eller en lukket bestand af pensionstilsagn fra en likvideret pensionskasse, der er skattepligtige af pensionsafkastet på institutniveau. For så vidt angår pengeinstitutordninger er det dog de enkelte indehavere af sådanne ordninger, som er skattepligtige af pensionsafkastet.

  Den Sociale Pensionsfond, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond er alle lovbaserede pensionsordninger. Lønmodtagernes Dyrtidsfond forvalter to dyrtidsportioner, der blev suspenderet i overenskomstperioden 1977-79. Den Sociale Pensionsfond blev oprettet med virkning fra 1971 med det formål at opkræve et særligt folkepensionsbidrag. Fra 1982 er der ikke længere indbetalt bidrag til Den Sociale Pensionsfond. Arbejdsmarkedets Tillægspension er et supplement til folkepensionen, som blev indført fra den 1. januar 1964.

De øvrige institutter udbyder ikke lovbaserede pensionsordninger. Til disse hører bl.a. de overenskomstmæssige pensionsaftaler og andre helt eller delvis arbejdsgiverbetalte pensionsordninger.

Lovforslaget har til formål at overføre skattepligten til den enkelte pensionsberettigede af sådanne pensionsordninger. Overførslen af skattepligten til individniveau er en følge af det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om ændring af lov om beskatningen af pensionsordninger mv. og forskellige andre love (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) (L X), hvor der indføres fradragsret for indbetalinger til visse udenlandske pensionsordninger. For at kunne opkræve pensionsafkastskat af sådanne ordninger er det nødvendigt at omlægge skattepligten efter pensionsafkastbeskatningsloven til individniveau, da det ikke er muligt at udstrække dansk beskatningsret til udenlandske forsikringsselskaber mv. Dermed bliver det hovedreglen, at skattepligten påhviler de pensionsberettigede af de enkelte pensionsordninger.

Efter den foreslåede bestemmelse er det de pensionsberettigede til pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, der bliver skattepligtige efter loven. Herfra undtages dog ordninger i Arbejdsmarkedets Tillægspension bortset fra Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister (SAP), Lønmodtagernes Dyrtidsfond, ordninger, som udbetales af det offentlige som følge af tidligere ansættelse i kommunernes tjeneste omfattet af § 2 i pensionsbeskatningsloven, livrenter uden ret til bonus, der er tegnet før den 1. maj 1982, samt ordninger godkendt efter § 15 D i pensionsbeskatningsloven.

Efter de gældende regler i pensionsafkastbeskatningslovens § 16, stk. 1, er skattepligtige omfattet af lovens § 1, stk. 1, ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1. maj 1982.

Forsikringer uden ret til bonus blev alene tegnet af livsforsikringsselskaber. For disse forsikringer blev retten til bonus erstattet af en høj grundlagsrente, der var baseret på markedsrenten. Forsikringsselskaberne forpligtede sig til at betale en årlig forsikringsydelse af en bestemt størrelse. Forsikringen kunne være straksbegyndende, eller udbetalingen kunne være opsat i maksimalt 10 år.

Det foreslås, at afkast, der kan henføres til livrenter uden ret til bonus fortsat fritages for skat efter pensionsafkastbeskatningsloven.

I den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 3, findes en tilsvarende regel for så vidt angår formueafkast, der kan henføres til forsikrings- og pensionsaftaler med kommuner for disses tjenestemandspensionsforpligtelser. Også denne foreslås opretholdt ved, at pensionsberettigede til ordninger, som udbetales af det offentlige som følge af tidligere ansættelse i kommunernes tjeneste omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, ligeledes undtages fra skattepligten efter loven.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 1, stk. 2, nr. 4, foreslås det, at Arbejdsmarkedets Tillægspension fortsat skal beskattes på institutniveau. Herudover foreslås det i lovens § 6, at Arbejdsmarkedets Tillægspension beskattes af alle former for formueafkast, der kan henføres til pensionsordninger i Arbejdsmarkedets Tillægspension omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, bortset fra Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister (SAP). Da de enkelte pensionsberettigede til sådanne pensionsordninger således ikke skal omfattes af skattepligten efter loven, er sådanne ordninger endvidere undtaget i den foreslåede bestemmelse i lovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Det foreslås ligeledes, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond fortsat skal beskattes på institutniveau, jf. forslagets § 1, stk. 2. Ordninger i Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal derfor ikke også beskattes på individniveau efter den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 1. 

Herudover foreslås, at vandrende arbejdstagere, der har fået deres pensionsordning godkendt efter § 15 D i det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om ændring af lov om pensionsordninger mv. og forskellige andre love (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) (L X), undtages fra pensionsafkastbeskatning. Disse personer, der kun bor og arbejder i Danmark i en kortere periode, bør have mulighed for at fortsætte indbetalinger på deres udenlandske pensionsordninger med fradragsret, også i tilfælde hvor pensionsinstituttet ikke vil påtage sig at beregne, indeholde og indbetale pensionsafkastskatten til de danske skattemyndigheder. Opkrævningen af pensionsafkastskatten hviler på automatisk indberetning og indbetaling. Det foreslås derfor, at de vandrende arbejdstagere ikke skal være omfattet af skattepligten i den kortere periode, de bor og arbejder her i landet.       

Det foreslås, at skattepligten efter loven, udover de pensionsberettigede til pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, tillige skal påhvile de pensionsberettigede af konti omfattet af pensionsbeskatningslovens § 42 samt selvpensioneringskonti omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51 og lignende skattebegunstigede selvpensioneringskonti, der er oprettet før den 2. juni 1998. Disse pensionsberettigede beskattes allerede efter de gældende regler på individniveau, hvorfor der for disse personer er tale om en videreførelse af de gældende regler.

Pensionskonti omfattet af pensionsbeskatningslovens § 42 er dels pensionsordninger, der er oprettet på en særlig konto i forbindelse med fratrædelse af stilling i statens, folkekirkens, folkeskolens eller en kommunes tjeneste, dels ordninger, der er oprettet på en særlig konto af udtrædelsesgodtgørelse fra en statsunderstøttet pensionsordning eller fra en pensionskasse, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 2, 6 eller 7.

Selvpensioneringskonti omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51 og lignende skattebegunstigede selvpensioneringskonti, der er oprettet før den 2. juni 1982, er individuelle opsparingsordninger og skal være oprettet i et pengeinstitut. Selvpensioneringsmidlerne skal anbringes på en traditionel kontant indlånskonto eller indlånskonto med tilknyttet værdipapirdepot (puljeordning).

Herudover foreslås det, at skattepligten efter loven tillige skal påhvile de pensionsberettigede af SP-konti, jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Indehavere af SP-konti i pengeinstitutter beskattes allerede efter de gældende regler på individniveau, hvorfor der for disse personer er tale om en videreførelse af de gældende regler. Med lovforslaget beskattes øvrige indehavere af SP-konti ligeledes på individniveau.

Herudover foreslås det, at det kun er pensionsberettigede, der er fuldt skattepligtige her til landet efter kildeskattelovens § 1, og som ikke anses for hjemmehørende i udlandet efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven. Begrænset skattepligtige efter kildeskattelovens § 2 vil dermed ikke længere være skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Hvis indehaveren af en pensionsordning dør, vil der i pensionsordningen være en bestemmelse om, hvem der er pensionsberettiget til udbetalinger fra ordningen. Hvis den eller de berettigede er fuldt skattepligtige her til landet efter kildeskattelovens § 1, og ikke hjemmehørende i udlandet efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, foreslås det, at den eller de berettigede samtidig bliver skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Herudover vil de, der efter den første pensionsberettigedes død er berettiget til udbetalinger fra ordningen, og som er fuldt skattepligtige her til landet efter kildeskattelovens § 1 og ikke hjemmehørende i udlandet efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, også være skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Herved vil der være tale om en videreførelse af den praksis, der gælder i dag, hvor sådanne tilfælde vil være omfattet af den gældende bestemmelse i § 1, stk. 1 og 2, i pensionsafkastbeskatningsloven. Dog vil der være den forskel, at begrænset skattepligtige, der er berettiget til udbetalinger fra den pågældende pensionsordning, ikke længere vil være skattepligtige efter loven.

 

Til stk. 2

Efter de gældende regler i pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, er indehavere af følgende konti her i landet skattepligtige efter loven: pensionsopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens §§ 12 og 13, rateopsparingskonti efter pensionsbeskatningslovens § 11 A, § 15 A og § 15 C, jf. § 11 A, selvpensioneringskonti efter pensionsbeskatningslovens § 51 og lignende skattebegunstigede selvpensioneringskonti, der er oprettet før den 2. juni 1998, indekskonti efter pensionsbeskatningslovens § 15, konti efter pensionsbeskatningslovens § 42 og SP-konti i pengeinstitutter, jf. lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension. Alle ordningerne er karakteriseret ved at være pengeinstitutordninger. Skattepligten påhviler både fuldt skattepligtige og begrænset skattepligtige. Efter den foreslåede bestemmelse i lovens § 1, stk. 1, vil skattepligten efter loven fortsat påhvile fuldt skattepligtige indehavere af disse ordninger. Der henvises nærmere til bemærkningerne til stk. 1 ovenfor.

Herudover er livsforsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde, Den Sociale Pensionsfond, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, hjælpe- og understøttelsesfonde, kapitalpensionsfonde, tontineordninger og administrationsboer ved administrator, der administrerer en lukket bestand af livsforsikringer fra et likvideret livsforsikringsselskab eller en lukket bestand af pensionstilsagn fra en likvideret pensionskasse, skattepligtige efter den gældende bestemmelse i lovens § 1, stk. 1.

Som en konsekvens af det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om ændring af lov om beskatningen af pensionsordninger mv. og forskellige andre love (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) (L X) foreslås det, at skattepligten for disse forsikringsselskaber mv. som hovedregel overføres fra det pågældende selskab mv. til den enkelte pensionsberettigede.

De foreslåede bestemmelser vil medføre, at nogle af de selskaber mv., der på nuværende tidspunkt beskattes på institutniveau efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, foreslås overført til skattepligt efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, mens andre selskaber mv. ikke længere vil være omfattet af skattepligten i pensionsafkastbeskatningsloven.

Livsforsikringsselskaber med undtagelse af arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber vil f.eks. ikke længere være skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven. Disse livsforsikringsselskaber vil dog stadig være skattepligtige efter selskabsskatteloven. Fremover vil det i stedet være de enkelte pensionsberettigede til de ordninger, som disse selskaber udbyder, der vil være skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven, jf. den foreslåede bestemmelse i lovens § 1, stk. 1.

Pensionskasser og pensionsfonde, der er undtaget fra skattepligten efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 9, vil fortsat skulle beskattes efter pensionsafkastbeskatningsloven af det pensionsafkast, der tilfalder egenkapitalen, da disse ikke beskattes efter anden lovgivning. Af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 9, fremgår det, at pensionskasser skal være undergivet tilsyn efter loven om tilsyn med firmapensionskasser eller efter lov om finansiel virksomhed for at være undtaget fra skattepligten. Andre pensionskasser og pensionsfonde er undtaget fra skattepligten efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 9, hvis SKAT i hvert enkelt tilfælde træffer bestemmelse herom.

Pensionskasser, der er omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser, har til formål at sikre pension i form af alders-, invalide-, ægtefælle- og børnepension ved ansættelse i en privat virksomhed.

Pensionskasser, der omfattes af lov om finansiel virksomhed har større virkefelt. Disse pensionskasser (de såkaldte tværgående pensionskasser) har til formål at sikre tilsvarende pension efter ensartede regler for medlemmer, der enten er uddannet indenfor bestemte uddannelsesområder eller er ansat i virksomheder af en bestemt art. Under tværgående pensionskasser hører endvidere pensionskasser, hvis medlemmer er selvstændigt erhvervsdrivende inden for samme branche.

Der er ingen forskel i den skattemæssige behandling af firmapensionskasser og tværgående pensionskasser. Begge former for pensionskasser er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 4, jf. lovens § 3.

Pensionsfonde, der er omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 9, og godkendt af SKAT, er karakteriseret ved, at fonden udelukkende omfatter offentligt ansatte arbejdstagere. For disse fonde gælder samme vilkår med hensyn til fondens formål og midlernes anbringelse, som der gælder for de af lov om finansiel virksomhed eller lov om tilsyn med firmapensionskasser omfattede pensionskasser, selv om disse pensionsfonde ikke er omfattet af disse love.

Baggrunden for, at det findes hensigtsmæssigt fortsat at beskatte det afkast, der kan henføres til egenkapitalen i pensionskasser og de nævnte pensionsfonde er, at den potentielle forvridning af valg af struktur i pensionsbranchen, der kan opstå, hvis afkastet, der vedrører egenkapitalen i pensionskasser mv., beskattes meget lempeligere end i livsforsikringsselskaber, herved mindskes. Endvidere har det ikke været hensigten i forbindelse med omlægningen af pensionsafkastskatten til individniveau at lempe beskatningen af pensionskasserne mv. Den store forskel i den skattemæssige behandling af pensionsinstitutterne, som den manglende beskatning af afkastet, der vedrører egenkapitalen, ville medføre, kan således ikke anses for rimelig, og en sådan forskel kan være svær at begrunde.

Pensionskasserne og pensionsfondene skal derfor fortsat beskattes efter pensionsafkastbeskatningsloven af det afkast, der kan henføres til egenkapitalen. Der henvises nærmere til den foreslåede bestemmelse i lovens § 7. Herudover vil de pensionsberettigede af ordninger i disse pensionskasser mv. være skattepligtige efter loven, jf. ovenfor under bemærkningerne til bestemmelsens stk. 1.

Pensionskasser, der har tilladelse i et land, som har gennemført Rådets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003, og som udøver pensionskassevirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf. § 21 b i lov om tilsyn med firmapensionskasser, skal beskattes af den del af pensionsafkastet, der tilfalder egenkapitalen i det faste driftssted. Egenkapitalen, der tilfalder det faste driftssted, kan fastsættes ud fra den solvensmargin for de pensionsordninger, der henhører under filialen. En pensionskasse skal for at kunne drive virksomhed her i landet være i besiddelse af en basiskapital, der mindst svarer til pensionskassens solvensmargin.

Arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber omfattet af § 307 i lov om finansiel virksomhed foreslås tillige fortsat at skulle være skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven. Arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber er livsforsikringsaktieselskaber, der opfylder de i § 307 i lov om finansiel virksomhed opstillede betingelser. Et arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab kan alene have kollektive ordninger på samme måde som en tværgående pensionskasse, og det arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskab kan derfor kun tegne forsikringer svarende til det for tværgående pensionskasser gældende.

Hvis arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber ikke omfattes af skattepligten efter pensionsafkastbeskatningsloven, vil der ikke ske beskatning af de arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber, da de er undtaget for skattepligt efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 18. Da arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber, som tidligere nævnt, alene kan have kollektive ordninger på samme måde som en tværgående pensionskasse, vil det være naturligt, at arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber følger samme regler i pensionsafkastbeskatningsloven som pensionskasser.

Den Sociale Pensionsfond vil efter forslaget tillige fortsat skulle beskattes efter pensionsafkastbeskatningsloven. Den Sociale Pensionsfond anvendes til sikring af visse pensionsforbedringer. Der er ingen personer, der har et retskrav på udbetalinger fra fonden. Da Den Sociale Pensionsfond varetager egentlige pensionsformål, er det mest hensigtsmæssigt, at fonden beskattes efter pensionsafkastbeskatningsloven. Da ingen personer har et retskrav på udbetalinger fra fonden, er det ikke muligt at omlægge skattepligten til individniveau.

Arbejdsmarkedets Tillægspension vil tillige efter forslaget fortsat skulle beskattes på institutniveau. ATP er et supplement til folkepensionen og en del af pensionssystemets første søjle. ATP er en obligatorisk pensionsordning uden udtrædelsesmulighed og opbygget som en kollektiv forsikringsordning, dvs. at grundlaget for ATP er en kollektiv risikodeling. Bidragene til Arbejdsmarkedets Tillægspension afhang frem til 1. januar 2002 af beskæftigelsesomfang og bidragskategori. Ordningen er til en vis grad omfordelende, da ATP pensionen beregnes dels med udgangspunkt i de bidrag, der er indbetalt for den enkelte i løbet af årene og dels med udgangspunkt i, hvornår bidragene er indbetalt til ATP og størrelsen af bonus. Der er dermed ikke en entydig sammenhæng mellem indestående og pensionstilsagnet. Det vil derfor være vanskeligt at opdele ATP ordningen på individniveau. ATP ordningen er ændret fra 1. januar 2002, så der fremover vil være sammenhæng mellem værdien af de enkeltes indbetalinger og den pension, der opnås ret til. Da den nye og gamle ordning i ATP har et formuefællesskab af hensyn til at sikre de mest hensigtsmæssige investeringsmuligheder, foreslås det, at hele Arbejdsmarkedets Tillægspensions fortsat beskattes efter pensionsafkastbeskatningsloven uden en opdeling af midlerne på gammel og ny ordning.

Tilsvarende foreslås det, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond fortsat skal beskattes på institutniveau. Lønmodtagernes Dyrtidsfond blev oprettet ved lov nr. 7 af 9. januar 1980. Som følge af dyrtidsindbetalingsloven, jf. lov nr. 230 af 2. juni 1977 om midlertidig indbetaling fra staten til Arbejdsmarkedets Tillægspension af visse dyrtidspensioner, blev der i overenskomstperioden 1977-79 suspenderet to dyrtidsportioner. Lønmodtagernes Dyrtidspension blev oprettet for at forvalte og udbetale disse midler. Med renter udgjorde beløbet ved udgangen af 1980 ca. 5.000 kr. for en fuldtidsbeskæftiget i hele perioden. Den enkelte lønmodtagers indestående i Dyrtidsfonden udbetales på én gang, når den pågældende bliver pensionist eller i øvrigt udtræder af arbejdsmarkedet. Lønmodtagernes Dyrtidsfond er under afvikling, og der kan ikke længere foretages indbetalinger. Det er derfor fundet mest hensigtsmæssigt at bibeholde beskatning af Lønmodtagernes Dyrtidsfond på institutniveau.

Hjælpe- og understøttelsesfonde, der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 52, og andre hjælpe- og understøttelsesfonde med pensionslignende formål, som efter de gældende regler er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven, foreslås tilsvarende fortsat beskattet på institutniveau, da det ikke er muligt at omlægge skattepligten til individniveau.

Kapitalpensionsfonde er selvejende institutioner, der forvalter opsparing i pensionsøjemed efter en aftale mellem en arbejdstager og dennes arbejdsgiver. Alle indbetalinger i en kapitalpensionsfond skal foretages af arbejdsgiveren.

Kapitalpensionsfonde, der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 11 A og § 12, vedrører henholdsvis rateopsparing i pensionsøjemed og opsparing i pensionsøjemed. Opsparingen efter disse bestemmelser skal som hovedregel ske i et dansk pengeinstitut. Kapitalpensionsfonden skal som hovedregel anbringe midlerne på samme måde, som det gælder for individuel kapitalpensionsopsparing i pengeinstitutter. I fonden foretages der en fælles forvaltning af alle medlemmernes (arbejdstagernes) midler. Kapitalpensionsfonden skal føre en konto for hvert medlem over medlemmets andel af fondens midler. Alle indbetalinger skal tilskrives denne konto, og ved årets udgang skal kontoen tilskrives en forholdsmæssig andel af fondens overskud. Ordningen er en ren opsparingsordning, hvor der ikke er forsikringsmæssige hensættelser.

Pensionsordninger oprettet i kapitalpensionsfonde minder hermed i høj grad om pengeinstitutordninger. Der er således ikke problemer forbundet med at overføre skattepligten til individniveau, idet det enkelte medlem allerede i dag har en særskilt konto, hvorpå der tilskrives et årligt afkast, som afkastbeskatningen herefter kan tage udgangspunkt i.

En tontineordning er en pensionsordning i et pengeinstitut her i landet, som går ud på at sikre deltagerne alderdomsforsørgelse. En tontineordning karakteriseres ved, at for hver deltager i den pågældende tontine under det pågældende pengeinstitut er der oprettet en særskilt konto, hvorfra der efter nærmere regler finder ratevise udbetalinger sted. Når en af deltagerne dør, tilfalder indeståendet på den pågældende konto de øvrige deltagere. Da der ikke længere findes sådanne ordninger, er skattepligten for sådanne ordninger ikke opretholdt. Administrationsboer ved administrator omfattet af §§ 253-258 i lov om finansiel virksomhed, kapitel 8 i lov tilsyn med firmapensionskasser eller tilsvarende lovgivning i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, der administrerer en lukket bestand af pensionstilsagn fra en likvideret pensionskasse, foreslås fortsat at skulle være skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven. Tilsvarende foreslås for administrationsboer til likviderede arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber.

Når en pensionskasse mv. sættes under administration, indtræder administrationsboet ved administrator i pensionskassens mv. forpligtelser. Administrator optræder på vegne af alle medlemmerne, og det enkelte medlem kan ikke gøre krav gældende mod en pensionskasse, der er i konkurs eller under administration. Det er hermed administrator, der afgør, hvad der skal ske med administrationsboets midler inklusiv den enkelte pensionsopspareres indestående. Pensionskassens mv. pensionsafkast vil dog fortsat skulle fordeles mellem egenkapitalen og pensionskapitalen i henhold til kontributionsprincippet, eller det fordelingsprincip, der gælder, hvis kontributionsprincippet ikke følges. Det er derfor vurderet, at det vil være mest hensigtsmæssigt, at administrationsboer ved administrator i pensionskasser og arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber beskattes efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, af pensionsafkastet, der fordeles til egenkapitalen. Den del af pensionsafkastet, der tilfalder pensionskapitalen og hermed de enkelte ordninger, vil skulle beskattes efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, som følge af overførslen af skattepligten fra institutniveau til individniveau.

 

Til kapitel 2 – Skattepligtigt afkast

Til § 2

 

Produkter med tilknyttede ufordelte bonusreserver vil med den foreslåede omlægning af PAL-skattepligten fra institut- til individniveau få en rentefordel af, at de ufordelte bonusreserver ikke beskattes, før de tilskrives pensionsopsparernes depoter.

Med henblik på at understøtte lige konkurrencevilkår foreslås det derfor, at forsikringer med ret til rentebonus beskattes med 15 pct. med tillæg af 1,5 procentpoint, og andre pensionsordninger, dvs. opsparingsordninger og markedsrenteprodukter, ligesom hidtil beskattes med 15 pct.

Nedenstående eksempler illustrerer den differentierede skattesats: I eksemplerne antages det, at en 35 årig pensionsopsparer indbetaler 100 kr. om året. Han går på pension som 65 årig og får her udbetalt opsparingen som et engangsbeløb.

Det årlige afkast er 6,5 pct.

 

Eksempel 1

Pensionsopspareren tegner en unit-linked forsikring - det vil sige afkastet tilskrives depotet med det samme. Det forudsættes, at afkastet beskattes med 15 pct.

Når pensionsopspareren pensioneres, vil han få udbetalt en engangsydelse på 7.777 kr.

 

Eksempel 2

Pensionsopspareren tegner en forsikring med ret til rentebonus. Det betyder, at afkastet fordeles mellem depotet og de ufordelte bonusreserver.

Det er i eksemplet antaget, at 78 pct. af afkastet lægges i depotet med det samme, mens 22 pct. lægges i de ufordelte bonusreserver. 

Det forudsættes, at afkastet beskattes med 15 pct., men først når det tilskrives depotet. De ufordelte bonusreserver er således ubeskattet, indtil de overføres til forsikringstagerens depot ved pensionering - dvs. i alder 65.

Når pensionsopspareren pensioneres, vil han få udbetalt en engangsydelse på 7.900 kr.

 

Eksempel 3

Pensionsopspareren tegner en forsikring med ret til rentebonus. Det antages igen, at 78 pct. af afkastet lægges i depotet med det samme, mens 22 pct. lægges i de ufordelte bonusreserver. 

Det forudsættes nu, at afkastet beskattes med 15 pct. med tillæg af 1,5 procentpoint, når det tilskrives depotet. De ufordelte bonusreserver er således fortsat ubeskattet, indtil de overføres til forsikringstagerens depot ved pensionering.

Når pensionsopspareren pensioneres, vil han få udbetalt en engangsydelse på 7.772 kr.

 

Eksempel 2 viser, at en pensionsopsparer kan opnå en forhøjelse af engangsydelsen på 1,58 pct. som følge af, at beskatningen udskydes.  

 

Eksemplerne viser, at en differentieret sats understøtter lige konkurrencevilkår for unit-linked forsikringer og forsikringer med ret til rentebonus.

 

Nedenstående skema illustrerer forskellene i engangsydelsen under de forskellige beskatningssatser.

 

Type                                                  Skattesats       Udbetaling     

Unit-linked forsikring                           15,0 pct.           7.777  

Forsikring med ret til rentebonus          15,0 pct.            7.900  

Forsikring med ret til rentebonus          16,5 pct.           7.772  

 

Afgrænsningen medfører, at afkast fra pengeinstitutordninger, unit link produkter og andre markedsrenteprodukter fortsat beskattes med 15 pct., hvorimod produkter med ret til rentebonus med tilknyttede ufordelte bonusreserver beskattes med 15 pct. med tillæg af 1,5 procentpoint. Hvorvidt der er tale om en forsikring med ret til rentebonus afhænger af aftalevilkårene i forsikringsaftalen. Det er således ikke relevant, hvorvidt der på et givet tidspunkt konkret er ufordelte bonusreserver tilknyttet forsikringen.

Der findes pensionsordninger, der både består af et markedsrenteprodukt og et produkt med ret til rentebonus i samme police. Ifølge Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikring gælder der forskellige investeringsregler samt forskellige regler for beregningen af solvenskravet for de to typer produkter. Det betyder, at selskaberne i praksis opdeler pensionsordningen i de to typer. For en blandet pensionsordning, der både består af et markedsrenteprodukt og et produkt med ret til rentebonus, vil der således for markedsrenteproduktet skulle opgøres ét beskatningsgrundlag efter § 4 og beregnes en PAL-skat til 15 pct. og for produktet med ret til rentebonus skulle opgøres et andet beskatningsgrundlag og beregnes en PAL-skat til 15 pct. med tillæg af 1,5 procentpoint. Et negativt beskatningsgrundlag for markedsrenteproduktet kan således ikke modregnes i et evt. positivt beskatningsgrundlag for produktet med ret til rentebonus, selvom de to produkttyper er en del af samme pensionsordning. Der er tale om to særskilte skatteberegninger, jf. § 4. Negativ skat af markedsrenteproduktet kan dog modregnes i skat af produktet med ret til rentebonus og omvendt, jf. § 16.

 

Til § 3

 

            Den foreslåede bestemmelse svarer for pensionsordninger i penge- og kreditinstitutter til den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1 og 2. Eksemplifikationen af skattepligtigt afkast, der fremgår af lovens § 2, stk. 1, er dog udeladt. I stedet bestemmes, at alt formueafkast er skattepligtigt.

Efter lovforslaget ophæves skattefritagelsen for afkast af visse aktiver, jf. nedenfor, og de gældende bestemmelser i lovens § 2, stk. 3 og 4, videreføres derfor ikke, jf. nedenfor. Beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven justeres efter de gældende regler på forskellig vis, betinget af politiske hensyn og lovens sammenhæng med det øvrige beskatningssystem.

Således friholder den gældende pensionsafkastbeskatningslov visse former for afkast fra skattepligten og skærper beskatningen for visse andre former for afkast. Friholdelserne er karakteriseret ved, at de retter sig imod bestemte former for afkast, der dermed ikke kommer til beskatning. Skærpelserne er omvendt karakteriserede ved at være bestemte beløb, for hvilke der ikke gives fradrag.

I det følgende gennemgås eksemplifikationen af det skattepligtige afkast, herunder de enkelte friholdelser og skærpelser, som det fremgår af de gældende bestemmelser i lovens § 2, stk. 1, nr. 1 – 14, samt stk. 3 og 4.

Vedrørende beskatningen af ordninger i livsforsikringsselskaber og pensionskasser henvises til bemærkningerne til § 4.

 

§ 2, stk. 1, nr. 1: renteindtægter af obligationer, konvertible obligationer, pantebreve og andre fordringer

Omfattet af skattepligten er efter gældende regler renteindtægter af obligationer mv. Renteindtægter af obligationer mv. vil fortsat være skattepligtige.

 

§ 2, stk. 1, nr. 2, 10-11, og stk. 3, nr. 5 og 6: Kursgevinster og tab på fordringer og gæld

De ovenfor anførte bestemmelser overfører kursgevinstlovens regler om beskatning af selskaber og pengenæringsdrivende personer til også at finde anvendelse i forbindelse med opgørelsen af pensionsafkast (med undtagelse af bestemmelsen i kursgevinstlovens § 24 om gevinst på tvangsakkord, frivillig akkord og gældssanering).

 

Fordringer

Efter den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 2, er de pensionsafkastskattepligtige generelt skattepligtige af kursgevinster, ligesom tab kan fradrages. Bestemmelsen svarer til kursgevinstlovens § 3 (selskaber) og § 13 (pengenæringsdrivende personer).

Efter den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 5, kan tab på fordringer i koncernforbundne selskaber dog ikke fradrages, idet det ikke-fradragsberettigede tab opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse uden hensyn til ændringer i valutakurserne. Vedrørende koncerndefinitionen henviser bestemmelsen til kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Bestemmelsen svarer til kursgevinstlovens § 4.

Kursgevinstlovens § 4 er bl.a. begrundet i hensynet til at hindre fradrag for tab på anlægsinvesteringer. Uden bestemmelsen kunne et koncernselskab således opnå fradrag ved tab på udlån til et andet koncernselskabs anlægsinvestering, hvis investeringen gik galt og opnå en skattefri aktiegevinst, hvis investeringen blev en succes.

Efter den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 6, kan tab på et værdipapir ikke fradrages, hvis afkastet af værdipapiret eller gevinster på værdipapiret som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Bestemmelsen er modelleret over kursgevinstlovens §§ 5 (selskaber) og 18 (personer), men går dog videre end disse bestemmelser ved også at omfatte værdipapirer og ikke kun fordringer omfattet af kursgevinstloven. Udvidelsen er begrundet i pensionsafkastbeskatningslovens særlige bestemmelser om subjektiv skattepligt for indehavere af pengeinstitutordninger, der er videre end kildeskattelovens bestemmelser om subjektiv skattepligt.

Baggrunden for kursgevinstlovens regler var udbud af skattearbitrage-arrangementer, hvor en dansk investor kunne udnytte hyperinflation i Brasilien til at opnå fradrag for tab på hovedstolen i brasilianske obligationer, men omvendt ikke blev beskattet af renteindtægten på grund af den dansk-brasilianske dobbeltbeskatningsoverenskomst.

 

Gæld

Efter den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 11, skal gevinst og tab på gæld medregnes til beskatningsgrundlaget, idet kursgevinstlovens § 7, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, og kursgevinstlovens § 8 finder tilsvarende anvendelse. Bestemmelsen svarer således til kursgevinstlovens § 6 sammenholdt med §§ 7 og 8 (selskaber) samt § 19 (pengenæringsdrivende personer).

Efter kursgevinstlovens § 7, stk. 1, 1. pkt., kan der ikke ske fradrag for tab ved indeksregulering af hovedstol eller restgæld på lån.

Kursgevinstlovens § 7, stk. 2, afviser fradrag for tab på gæld, hvis indfrielse skal ske til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på det oprindelige udstedelsestidspunkt.

Bestemmelserne er i begge tilfælde begrundet i hensynet til symmetri i beskatningen, idet en kreditor, der er en fysisk person, normalt ikke er skattepligtig af den modsvarende gevinst.

Kursgevinstlovens § 8 begrænser skattepligten ved gevinst på gæld i koncernforhold. Efter bestemmelsen skal debitor ikke medregne gevinst på gæld til koncernforbundne selskaber, hvis kreditor efter lovens § 4, stk. 1, eller pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 5, ikke kan fradrage det tilsvarende tab på fordringen.

Efter lovforslaget videreføres bestemmelserne i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 5, (fradrag for tab på fordringer på koncernforbundne selskaber) ikke for ordninger i penge- og kreditinstitutter. Bestemmelsen har ingen betydning i disse tilfælde.

Henvisningen i den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 11, til kursgevinstlovens § 7, stk. 1, 1. pkt. (fradrag for tab ved indeksregulering af hovedstol eller restgæld på lån), § 7, stk. 2, (fradrag for tab på gæld, hvor indfrielse skal ske til en forud fastsat overkurs) og § 8 videreføres heller ikke. Bestemmelserne om fradrag for gæld er uden betydning for ordninger i penge- og kreditinstitutter.

Efter lovforslaget ophæves skattepligten for livsforsikringsselskaber og pensionskasser m.fl., jf. dog lovforslagets § 7 om ”egenkapitalbeskatning”. Beskatningen af Arbejdsmarkedets Tillægspension, LD, Den Sociale Pensionsfond, og hjælpe- og understøttelsesfonde fortsætter efter lovforslaget uforandret, jf. lovforslagets § 6. De nævnte pensionsinstitutter er efter lovforslaget skattepligtige af alle gevinster efter kursgevinstloven og kan fratrække alle tab. Beskatningen svarer derfor til kursgevinstlovens §§ 3 og 6, og undtagelserne til kursgevinstlovens §§ 4, 5, 7 og 8 overføres efter lovforslaget til at gælde for de nævnte pensionsinstitutter.

Den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 6, foreslås for pengeinstitutordninger videreført med den ændring, at den fremover alene skal gælde for tab på fordringer. Ændringen er begrundet i det forhold, at skattepligten fremover alene påhviler personer, der er fuldt skattepligtige til Danmark, og at den asymmetri, der førhen kunne opstå vedrørende aktier, ikke længere er til stede.

 

§ 2, stk. 1, nr. 3, og stk. 3, nr. 1: Indeksobligationer

Afkastet fra indeksobligationer kan deles op i tre dele: Renteindtægter, indekstillæg og kursgevinster.

Efter de gældende regler er renteindtægt og indekstillæg vedrørende indeksobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Danmarks Skibskreditfond og KommuneKredit hidrørende fra obligationsfondskoder, hvor udstedelsen er afsluttet senest den 31. december 1998, skattefri. Indtil vedtagelsen af lov nr. 1294 af 20. december 2000 var gevinst og tab på sådanne indeksobligationer tillige skattefri. Skattefriheden for renteindtægt og indekstillæg bortfalder ikke ved handel.

Renteindtægt og indekstillæg vedrørende indeksobligationer udstedt i 1999 eller senere (eller som er udstedt af andre end de nævnte institutter) er skattepligtig. Sådanne obligationer er imidlertid stort set ikke udstedt. Det har sammenhæng med ændringer i reglerne om finansiering af det almennyttige byggeri.

Ved lov nr. 1294 af 20. december 2000 blev der tillige indført en fælles skattesats på 15 pct. for alt skattepligtigt formueafkast i stedet for de indtil da gældende skattesatser på 26 pct. for afkast af obligationer og 5 pct. for aktieafkast.

Indeksobligationer prisfastsættes til at give samme efter-skat-afkast som nominalobligationer. Nedsættelsen af pensionsafkastskatten på almindelige obligationer som følge af lovændringen medførte derfor, at kursdannelsen på indeksobligationer blev påvirket negativt, selvom skattefritagelsen for renteindtægt og indekstillæg på de pågældende obligationer ikke blev ophævet.

I forbindelse med indførelsen af én fælles skattesats fik reglerne den udformning, som de har i dag. Overordnet set blev skattefriheden for renteindtægt og indekstillæg fastholdt, og der blev givet fradrag for kurstabet, som opstod som følge af overgangen til den fælles skattesats. Fradraget blev udformet således, at netop dette kurstab genbeskattes i forbindelse med indfrielse mv.

Denne overgangsregel har været svær at håndtere for de skattepligtige livsforsikringsselskaber mv. Efter nærværende lovforslag afskaffes skattefriheden for såvel indeksobligationers rente og indekstillæg som det særlige fradrag (eller tillæg), der udligner den skattepligt på kursavancer og kurstab, der allerede er indført.

Afskaffelsen er begrundet i de ikke ubetydelige administrative vanskeligheder en fastholdelse af reglen må antages at ville betyde for de udenlandske forsikringsselskaber mv. i forbindelse med opgørelsen af pensionsafkastskatten.

For ikke at forvride konkurrencen mellem forsikringsselskaber og pengeinstitutter foreslås skattefriheden for indeksobligationer i individuel pensionsopsparing i pengeinstitutter tillige ophævet. Herfor taler også hensynet til et velfungerende indeksobligationsmarked.

Ophævelsen af særreglen om skattefrihed må antages at have to effekter: For det første falder indeksobligationerne i kurs, således at de skattepligtige lider et realøkonomisk tab og for det andet vil det betyde, at de skattepligtige fremover kommer til at svare mere i pensionsafkastskat som følge af afskaffelsen af skattefriheden.

 

§ 2, stk. 1, nr. 4: Gevinst eller tab på finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven

Efter lovforslaget vil indehavere af ordninger i penge- og kreditinstitutter fortsat være skattepligtige af de nævnte kontrakter. Tilsvarende gælder for de i lovforslagets §§ 6 og 7 nævnte pensionsinstitutter.

 

§ 2, stk. 1, nr. 5: Udbytte af aktier, anparter og andelsbeviser

Efter lovforslaget vil indehavere af ordninger i penge- og kreditinstitutter fortsat være skattepligtige af de nævnte kontrakter. Tilsvarende gælder for de i lovforslagets §§ 6 og 7 nævnte pensionsinstitutter.

 

§ 2, stk. 1, nr. 6: Gevinst og tab på aktier, anparter, andelsbeviser og konvertible obligationer samt tegningsrettigheder og andre rettigheder omfattet af aktieavancebeskatningsloven til de nævnte værdipapirer

Efter lovforslaget vil indehavere af ordninger i penge- og kreditinstitutter fortsat være skattepligtige af de nævnte kontrakter. Tilsvarende gælder for de i lovforslagets §§ 6 og 7 nævnte pensionsinstitutter.

 

§ 2, stk. 1, nr. 8, og stk. 3, nr. 2, og § 4: Udbytte samt gevinst eller tab på investeringsbeviser i investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud

Efter den gældende bestemmelsen i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 8, medregnes til beskatningsgrundlaget udbytte samt gevinst eller tab på investeringsbeviser i investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud, samt udbytteskat, der tilbagebetales fra udlandet, Færøerne eller Grønland direkte til medlemmer af sådanne foreninger uden om disse. Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 2, og § 4 er en del af udbyttet fra investeringsforeningen og gevinst eller tab ved salg af investeringsforeningscertifikatet dog skattefri, hvis investeringsforeningen ifølge sine vedtægter højst må foretage anbringelser i kontanter samt anbringelse på sikret basis i finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven og i kontanter i tilknytning hertil inden for en samlet ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse og i øvrigt ikke må anbringe dele af aktivmassen i andre aktiver end indeksobligationer, for hvilke det gælder, at renteindtægt og indekstillæg er skattefri, jf. beskrivelsen ovenfor under lovens § 2, stk. 1, nr. 3, aktier i det administrationsselskab, der forestår investeringsforeningens administration, og foreningens administrationsbygning.

Efter lovforslaget vil hele udbyttet fra investeringsforeningen fremover være skattepligtigt, ligesom gevinst eller tab på investeringsforeningsbeviser vil være skattepligtigt. Dette har sammenhæng med lovforslagets forslag om ophævelse af særreglen vedrørende indeksobligationer, jf. beskrivelsen ovenfor under lovens § 2, stk. 1, nr. 3.

 

§ 2, stk. 1, nr. 9: Gevinst eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber og investeringsforeninger, der udsteder omsættelige beviser for medlemmernes indskud

Efter lovforslaget vil indehavere af ordninger i penge- og kreditinstitutter fortsat være skattepligtige af gevinst og tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber mv. Tilsvarende gælder for de i lovforslagets §§ 6 og 7 nævnte pensionsinstitutter.

 

§ 2, stk. 1, nr. 10, og stk. 3, nr. 4: Gevinst eller tab på værdipapirer i fremmed valuta samt øvrige valutakursgevinster og –tab vedrørende skattepligtigt og skattefrit afkast

Efter lovforslaget ophæves skattefritagelsen vedrørende indeksobligationer og fast ejendom.

Det er for beskatningen uden betydning, hvorvidt værdipapirerne er i fremmed valuta eller ej. Valutakursgevinster vil også fremover være skattepligtige.

 

§ 2, stk. 1, nr. 12, samt stk. 3, nr. 7-10: Overskud eller underskud ved drift af fast ejendom samt gevinst eller tab på fast ejendom

Efter den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 12, medregnes til beskatningsgrundlaget overskud eller underskud ved drift af fast ejendom samt gevinst eller tab herpå. Efter stk. 3, nr. 7-10, er formueafkastet af følgende ejendomme dog skattefri:

 

·         Fast ejendom købt af forsikringsselskabet selv før den 12. marts 1986.

·         Fast ejendom, hvis opførelse er pÃ¥begyndt i 1993 og 1994 og afsluttet inden 31. december 1997.

·         Formueafkast er skattefrit, hvis det stammer fra byfornyelse efter lov om byfornyelse § 9, der er igangsat i 1993 og 1994.

·         Fast ejendom, der er anskaffet før 2. juni 1998 og som var omfattet af den realrenteafgiftsfri byggekvote i realrenteafgiftslovens § 3 b i 1998. For at være afgiftsfri, skulle den faste ejendom være opført med forsikringsselskabet selv som bygherre. Det drejer sig om:

 

                                                               i.      Nyopført erhvervsbyggeri.

                                                             ii.      Ombygning af ejendomme, der omfattes af § 9 i byfornyelsesloven.

                                                            iii.      Privat byfornyelse efter kapitel 5 i lov om byfornyelse.

 

Fritagelserne for beskatning af afkast bortfalder ved afståelse af den faste ejendom og kan således ikke overtages af et andet forsikringsselskab som køber af den faste ejendom.

Fast ejendom kan ikke anbringes i særskilt depot og bestemmelsen har derfor ingen betydning ved opgørelsen af afkast i ordninger i penge- og kreditinstitutter. Skattefritagelsen bortfalder også for de i lovforslagets §§ 6 og 7 nævnte pensionsinstitutter.

 

§ 2, stk. 1, nr. 13: Overskud eller underskud af eventuel anden erhvervsvirksomhed end forsikrings- eller pensionskassevirksomhed samt gevinst eller tab ved afhændelse heraf

            Bestemmelsen har ingen betydning for pensionsopsparing i penge- og kreditinstitutter. De i §§ 6 og 7 nævnte pensionsinstitutter vil derimod fortsat være skattepligtige af nævnte over- og underskud mv.

 

§ 2, stk. 1, nr. 14: Skatterefusion, som et livsforsikringsselskab modtager for overførsel af underskud i forbindelse med sambeskatning

Bestemmelsen har ingen betydning for de pensionsberettigede til pengeinstitutordninger og videreføres derfor ikke. Vedrørende livsforsikrings- og pensionskasseordninger henvises til bemærkningerne til § 4.

 

 

Til § 4

 

Efter lovforslaget vil skattebegunstigede pensionsordninger fremover kunne oprettes i såvel danske som udenlandske livsforsikringsselskaber og pensionskasser.

Livsforsikringsselskabers aktiviteter er inden for EU reguleret af direktiv nr. 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikring. Direktivet har afløst ældre direktiver. Direktivet vedrører adgangen til direkte livsforsikring udøvet gennem selskaber etableret i en medlemsstat. Direktivet er gennemført af EØS-landene.

Ved direktivet gennemføres princippet om hjemlandstilsyn og udstedelse af én tilladelse, der dækker hele fællesskabet.

Direktivet fastsætter bestemmelser om beregningen af de forsikringsmæssige hensættelser samt bestemmelser om spredning, lokalisering og kongruens vedrørende de aktiver, der modsvarer de forsikringsmæssige hensættelser.

Rådet har herudover udstedt direktiv nr. 91/674/EØF af 19. december 1991 om livsforsikringsselskabers årsregnskaber og konsoliderede regnskaber. Direktivet harmoniserer regnskabsreglerne for livsforsikringsselskaber inden for EU.

Alt i alt er området for livsforsikringsvirksomhed ganske gennemreguleret inden for EU.

Den 11. oktober 2000 offentliggjorde Kommissionen et forslag til et direktiv, der skal regulere arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers aktiviteter inden for EU (pensionskassedirektivet). Forslaget er vedtaget som direktiv nr. 2003/41/EF af 3. juni 2003 og er implementeret i dansk ret ved lov nr. 1381 af 20. december 2004. 

Pensionskassedirektivet vedrører den tilsynsmæssige anerkendelse af arbejdsmarkedsrelaterede pensionsordninger i pensionskasser mellem medlemslandene i EU. Den skattemæssige behandling af ordningerne lades uberørt af direktivet.

Anerkendelsen af de arbejdsmarkedsrelaterede pensionskasser på tværs af grænserne i EU består i, at det enkelte medlemsland i EU skal tillade, at dets virksomheder kan anvende pensionskasser fra andre medlemslande til at administrere deres pensionsordninger, og at pensionskasser i det enkelte medlemsland kan administrere pensionsordninger, der dækker arbejdstagere fra andre medlemslande. Der er overordnet to betingelser, som skal være opfyldt for, at pensionskasserne kan drive grænseoverskridende virksomhed:

 

1)                  Pensionskassen skal overholde de tilsynsmæssige minimumsregler i pensionskassedirektivet.

2)                  Pensionsordningen skal være i overensstemmelse med værtslandets social- og arbejdsretlige lovgivning.

 

De tilsynsmæssige regler i direktivet vedrører kapitalisering, egenkapital, investering, godkendelse mv., mens de social- og arbejdsretlige regler vedrører eventuelle krav til ydelsessammensætningen i ordningerne, medlemmernes medbestemmelsesret, information til medlemmerne og muligheden for overførsel af pensionsrettigheder mellem forskellige ordninger.

Opfyldes ovennævnte krav ikke, har pensionskassen ikke ret til at tilbyde pensionsordningen på tværs af grænserne. Det fremgår af § 1, nr. 11, i det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om beskatningen af pensionsordninger mv. og forskellige andre skattelove (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) (L X), at det er en forudsætning for at være omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, at ordningen er tarifmæssigt opbygget. Udenlandske ikke-tarifmæssige ordninger vil derfor ikke være omfattet af skattepligten efter pensionsafkastbeskatningsloven, jf. nærværende lovforslags § 1, stk. 1, nr. 1.

 

Traditionelle livsforsikringsordninger og pensionskasseordninger

Størstedelen af pensionsordninger i danske livsforsikringsselskaber og pensionskasser er baseret på et forsikringsteknisk system med garanterede pensionsydelser. Garantisystemet er ikke et specielt dansk fænomen. Det kendes i forskellige varianter over alt i verden som et karakteristisk grundtræk ved livs- og pensionsforsikring.

Sammenhængen mellem pensionstilsagnet og pensionsbidraget er herved baseret på nogle forudsætninger om rente, dødelighed, invaliditetshyppighed og omkostninger; sammenhængen fremgår af livsforsikringsselskabets og pensionskassens tekniske grundlag. Populært sagt kan selskabet mv. beregne, hvad der kan udbetales i alderspension, når man forudsætter en fremtidig rente (grundlagsrenten), og når man tager højde for, at der løbende skal trækkes fra til omkostninger til forsikringens administration, til pension til dem, der bliver invalide, og endelig når man regulerer for, at nogle dør før normal pensionsalder.

         Al forsikring går ud på at dele risici mellem forsikringsbestandens deltagere. Det gælder også for livs- og pensionsforsikring. Blandt deltagerne i et risikofællesskab foregår der derfor en omfordeling. Omfordelingen er åbenbar i forbindelse med invaliditet og dødsfald. De, der forbliver raske, betaler via deres præmier erstatning til dem, der mister arbejdsevnen. Ved dødsfald betaler fællesskabet erstatning til de efterladte for tab af forsørgelse. Også ved aldersdækning foregår der en omfordeling. Alderspensionen dækkes af bestandens opsparing, men de, der dør tidligere end gennemsnittet, betaler ved at give afkald på videre betaling til fordel for dem, der lever længere.

Forsikringstageren betaler for selskabets overtagelse af risikoen for indtræden af risikobegivenheden ved et fradrag i præmien, en såkaldt risikopræmie. Omvendt er der også en sandsynlighed for, at risikoen aldrig aktualiseres, i hvilket tilfælde forsikringstagerens opsparing fordeles til de andre forsikringstagere.

For at have sikkerhed for, at selskabet mv. til sin tid har tilstrækkelige midler til at opfylde de afgivne pensionstilsagn, er forudsætningerne omkring rente, risiko og omkostninger fastsat på forsigtigt grundlag.

De – forsigtige – forudsætninger omkring rente, risiko og omkostninger m.fl., der er lagt til grund for præmieberegningen, indebærer, at selskabet mv. opnår en gevinst på de indgåede pensionsaftaler. Denne gevinst giver anledning til, at selskabet mv. kan yde bonus.

Der kan knyttes et bidrag til bonus til hvert bonuselement:

·         Rentebonus skyldes, at selskabet opnÃ¥r en større forrentning end forudsat ved præmieberegningen.

·         Risikobonus skyldes forskellen mellem den dødelighed og den invaliditet, der er forudsat i det tekniske grundlag, og de faktiske forhold.

·         Omkostningsbonus hidrører fra et lavere omkostningsniveau end forudsat i det tekniske grundlag.

Bonus opstår således ud fra overskuddet på rente- risiko- og omkostningselementerne.

Selskabet mv. skal løbende tage stilling til, hvor stor en andel af det realiserede resultat, der skal tilfalde pensionskunderne i form af bonus. Hvis der ikke er aftalt andet, vil der for bonusberettigede forsikringer gælde, at egenkapitalens andel af det realiserede resultat følger af kontributionsbekendtgørelsen.

Alle kommercielle selskaber i Danmark fastsætter traditionelt depotrenten i december måned forud for det følgende kalenderår, og depotrenten må derfor basere sig på en prognose over investeringsafkastet for det følgende år samt resten af indeværende år. Depotrenten er den rente, en livsforsikrings kontoreserve forrentes med, dvs. garanteret rente + rentebonus.

Rentetilskrivningen baserer sig i de traditionelle ordninger på gennemsnitsrenteprincippet. Princippet indebærer, at alle medlemmer af ordningen i det enkelte år får tilskrevet rente efter samme rentesats, uanset hvilken grundlagsrente der blev anvendt ved indgåelse af pensionsaftalen.

I danske selskaber mv. anvendes bonus sædvanligvis til proportional opskrivning af forsikringerne (køb af tillægsforsikring). Bonus kan dog også opsamles på en særlig konto ”tilhørende” den enkelte forsikringstager, som kommer til udbetaling med renter, når forsikringen udgår af bestanden, enten ved forsikringsbegivenhedens indtræden eller ved forsikringens udløb (bonusopsamling), til at nedsætte de fremtidige pensionsbidragsindbetalinger eller udbetales kontant.

 

Unit-linked ordninger

Ønsker man som pensionsopsparer at have en højere grad af indflydelse på investeringen af ens pensionsmidler, findes der et alternativ i form af pensionsprodukter omfattet af forsikringsklasse III – såkaldte unit-linked ordninger.

I unit-linked ordninger følger pensionsopsparerens afkast de faktisk foretagne investeringer (markedsafkastet). Der kan dog tegnes forskellige former for garanti i tilknytning til unit-linked ordninger – eksempelvis en 0-pct. garanti – dog typisk alene mod eksplicit betaling og indskrænkning af porteføljevalget. I rene unit-linked ordninger, dvs. ordninger uden rentegaranti, vil pensionsopspareren få tilskrevet det faktiske afkast, såvel positivt som negativt, hvert år. I de senere år er dog opstået ordninger, hvorefter afkastet udjævnes over tid.

Unit-linked pensionsordninger giver kunden mulighed for at sammensætte en portefølje af forskellige fondsforvaltere og investeringsforeninger. De underliggende afdelinger repræsenterer i sig selv bredt diversificerede porteføljer af værdipapirer.

I unit-linked ordningerne betaler kunden et gebyr ved indskud og et gebyr, hvis kunden vil trække indskuddet ud igen. Hertil kommer et løbende årligt gebyr, samt kurtage ved at skifte mellem de enkelte afdelinger, eller hvis selskabet omlægger kundens portefølje. Herudover er der gebyrer og transaktionsomkostninger hos de underliggende fondsforvaltere. Er der tilknyttet ordningen en garanti, vil der ofte yderligere skulle erlægges et særskilt vederlag herfor.

 

Til stk. 1-4

§ 4 definerer beskatningsgrundlaget for pensionsafkastskattepligtige pensionsordninger i livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pensionsfonde. Formålet med bestemmelsen er, at hele forrentningen af den skattepligtiges depot undergives beskatning. I normalsituationen vil forrentningen stamme fra den del af livsforsikringsselskabets formueafkast, der tilkommer forsikringsbestanden.

Efter stk. 1 opgøres det skattepligtige afkast af ordninger i livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pensionsfonde omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, som forskellen mellem værdien af forsikringens depot ved indkomstårets udgang (ultimodepotet) korrigeret efter stk. 3 og værdien af forsikringens depot ved indkomstårets begyndelse (primodepotet) korrigeret efter stk. 4.

Forsikringens depot svarer til den retrospektive hensættelse, og opgøres som indbetalte forsikringspræmier med fradrag af omkostninger og risikopræmie og med tillæg af garanteret rente, omkostnings-, risiko- og rentebonus samt forhøjet med en eventuel hensættelsesforøgelse i tilfælde af forsikringsbegivenhedens indtræden og nedsat med eventuelle forsikringsudbetalinger, jf. stk. 2. Bonus stammer som nævnt fra overskuddet på rente- risiko- og omkostningselementerne. Ved omkostninger og risikopræmie forstås de aftalte risiko- og omkostningspræmier, der skal være fastsat betryggende i overensstemmelse med Lov om Finansiel virksomhed og lov om tilsyn med firmapensionskasser. Depotet er grundlag for udbetaling fra forsikringen og danner udgangspunkt for beregning af genkøbsværdien (hvis der er adgang hertil). Depotet er i den forstand udtryk for forsikringstagerens/pensionskassemedlemmets retskrav mod selskabet.

Efter stk. 3 og 4 skal forsikringens primo- og ultimodepot korrigeres. Forsikringens primodepot skal tillægges indbetalinger i årets løb. Korrektionen af forsikringens ultimodepot sker ifølge stk. 3 ved, at ultimodepotet:

1)tillægges udbetalinger i årets løb,

2)tillægges skattebeløb indeholdt efter § 20, stk. 2,

3)tillægges betaling af den faktiske risikopræmie for forsikringsdækningen,

4)tillægges betaling af de faktiske omkostninger eller gebyrer ved den løbende administration af forsikringen eller genkøb af denne,

5)kan nedsættes med bonus, der kan henføres til andre kilder end merafkast af livsforsikringsselskabets mv. investeringsaktivitet i forhold til det i det tekniske grundlag forudsatte (rentebonus),

6)tillægges bonus, der ikke er tilskrevet forsikringens depot, men på anden måde er knyttet til forsikringen eller pensionskasseordningen. Bonus tillægges, medmindre den kan henføres til andre kilder end merafkast af livsforsikringsselskabets mv. investeringsaktivitet i forhold til det i det tekniske grundlag forudsatte (rentebonus).

7)Tillægges særlige bonushensættelser knyttet til forsikringen eller pensionskasseordningen. Særlige bonushensættelser tillægges, medmindre de kan henføres til andre kilder end merafkast af livsforsikringsselskabets mv. investeringsaktivitet i forhold til det i det tekniske grundlag forudsatte (rentebonus).

8)Tillægges udbetalinger i årets løb med tillæg af skattebeløb indeholdt efter § 20, stk. 2, der i henhold til pensionsordningen udbetales fra midler fra livsforsikringsselskabets mv. investeringsafkast direkte til den berettigede,

9)tillægges et beløb svarende til nedsættelsen af depotværdien som følge af forsikringens bortfald uden udbetaling og

10)   nedsættes med hensættelsesforøgelse som følge af indtræden af forsikringsbegivenheden.

Stk. 3, nr. 1, medfører, at beskatningsgrundlaget ikke nedbringes ved udbetaling af beløb fra depotet til den skattepligtige. Det beløb, der skal tillægges, er bruttoudbetalingen, dvs. beløbet før indeholdt indkomstskat eller afgift efter pensionsbeskatningsloven. Ved en bruttoudbetaling på 1.000, hvor der er indeholdt 400 i afgift efter pensionsbeskatningsloven, og udbetalt netto 600 til pensionsopspareren, skal der således tillægges 1.000.

Stk. 3, nr. 2, medfører, at depotets nettotilvækst omregnes til en bruttotilvækst. Efter lovforslagets § 20 foretages opkrævningen af pensionsafkastskat i forsikrings- og pensionskasseordninger umiddelbart forud for tilskrivning af afkast til depot eller særlige bonushensættelser. Tilskrivningen til depotet mv. vil derfor være en nettotilskrivning. For at få det rette beskatningsgrundlag må depotets mv. nettotilvækst omregnes til en bruttotilvækst. Dette gøres ved at tillægge depotets værdi ved indkomstårets udgang skattebeløb indeholdt efter den foreslåede bestemmelse i lovforslagets § 20, stk. 2. Der vil således være blevet indeholdt skat inden tilskrivning til kundernes depoter, dvs. kunden får en efter skat tilskrivning. 

Efter stk. 3, nr. 3 og 4, skal et fald i depotværdien som følge af betaling af omkostninger og risikopræmie udlignes, så afholdelsen af disse omkostninger ikke nedbringer beskatningsgrundlaget. Stk. 3, nr. 4, omfatter også såkaldt negativ bonus, der f.eks. kan opstå på fripolicer uden omkostningsbidrag. Negativ bonus nedbringer således ikke beskatningsgrundlaget.

            Efter stk. 3, nr. 5, kan ultimodepotet nedsættes med bonus, der kan henføres til andre kilder end merafkast af livsforsikringsselskabets mv. investeringsaktivitet i forhold til det i det tekniske grundlag forudsatte (rentebonus). Dvs. at ultimodepotet kan nedsættes, hvis det kan dokumenteres, at bonus skyldes overskud på risiko- og omkostningselementerne. En sådan dokumentation kan f.eks. ske efter samme opdeling/beregning som i den  ansvarshavende aktuars beretning.

            Efter stk. 3, nr. 6, skal bonus, der ikke tilskrives den pensionsberettigedes depot, men er tilknyttet depotet således, at den indgår i forsikringens genkøbsværdi, indgå i opgørelsen af beskatningsgrundlaget, og skal tillægges ultimodepotværdien, medmindre det kan dokumenteres, at bonus skyldes overskud på risiko- og omkostningselementerne. Dette gælder uanset, hvordan bonus anvendes. Bonus, der indgår i den skattepligtiges genkøbsværdi, beskattes således, uanset hvordan bonus anvendes (køb af tillægsforsikring, kontant bonus, bonusopsamling mv.).

         Efter stk. 3, nr. 7, skal der korrigeres for ændringen i særlige bonushensættelser, der er knyttet til forsikringen dvs., at tilvækst skal tillægges ultimodepotværdien og fald skal fratrækkes ultimodepotværdien. Herved indgår ændringen i de tilknyttede særlige bonushensættelser i beskatningsgrundlaget. Danske livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser har fra den 1. januar 2002 kunnet vælge at opbygge særlige bonushensættelser af det realiserede resultat. Forud herfor kunne bonusmidlerne alene tilskrives depotet eller tilføres kollektivt bonuspotentiale. De særlige bonushensættelser kan medregnes til basiskapitalen og gør det lettere for livsforsikringsselskaberne/pensionskasserne at opfylde solvenskravene. Særlige bonushensættelser er behæftet med en større risiko end de øvrige forsikringsmæssige hensættelser, idet de står som sikkerhed på linie med egenkapitalen og kan medgå til at dække alle former for tab på hele virksomheden.

Særlige bonushensættelser vil være opbygget af det realiserede resultat, jf. §§ 134 og 138 i lov om finansielvirksomhed. Et selskab, som vælger at opbygge særlige bonushensættelser, skal enten knytte midlerne til forsikringerne individuelt eller kollektivt på en måde, så den enkelte forsikrings andel med tilhørende afkast til enhver tid kan beregnes. Vilkårene for særlige bonushensættelser fastsætter herudover, at den til den enkelte forsikring tilknyttede andel af de særlige bonushensættelser senest samtidig med udbetaling af ydelser skal overføres til forsikringen. Individuelle særlige bonushensættelser og fordelte kollektive særlige bonushensættelser indgår i genkøbsværdien, jf. §§ 134 og 138 i lov om finansiel virksomhed, og medregnes derfor til beskatningsgrundlaget.

Særlige bonushensættelser kan ogsÃ¥ opbygges ved gaver fra egenkapitalen. For disse ufordelte kollektive særlige bonushensættelser er det muligt for selskabet selv at fastsætte nærmere regler for fordelingen af disse midler til forsikringstagerne, herunder at de tildeles til forsikringstagerne fremadrettet og ikke straks. De øvrige betingelser i §§ 134 og 138 skal være opfyldt. De ufordelte kollektive særlige bonushensættelser, der er opbygget ved gaver fra egenkapitalen, kan dermed være ufordelte, i den forstand at fordelingsmekanismen af de kollektive midler til forsikringstageren først vil foregÃ¥ løbende fremadrettet over en nærmere fastsat Ã¥rrække. Ufordelte kollektive særlige bonushensættelser indgÃ¥r ikke i beskatningsgrundlaget efter § 4. Det er først efterhÃ¥nden som de ufordelte kollektive særlige bonushensættelser bliver fordelt til forsikringstagerne via en overførsel til de individuelle særlige bonushensættelser, at de skal medgÃ¥ ved beregningen af genkøbsværdien og dermed indgÃ¥r i beskatningsgrundlaget. Beregningsmekanismen, der fordeler de ufordelte kollektive særlige bonushensættelser til forsikringstagerne enten straks eller løbende fremadrettet over en nærmere fastsat Ã¥rrække skal anmeldes til Finanstilsynet som en del af det tekniske grundlag, jf. § 20 i lov om finansiel virksomhed. Efter lovforslaget skal den skattepligtige sÃ¥ledes til beskatningsgrundlaget medregne tilvækst pÃ¥ den til sin forsikring knyttede andel af særlige bonushensættelser, ligesom en reduktion heraf nedsætter beskatningsgrundlaget tilsvarende.

Stk. 3, nr. 8, vedrører bl.a. de såkaldte ”pensionisttillæg”. Pensionisttillæg udbetales typisk med det samme direkte fra årets investeringsoverskud. Midlerne tilskrives derfor ikke nødvendigvis depotet. Efter nr. 8 indgår disse pensionisttillæg i beskatningsgrundlaget.

Genkøbes forsikringen eller falder den bort uden udbetaling, falder depotværdien til nul. Efter stk. 3, nr. 9, skal denne nedsættelse af depotet neutraliseres ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget, så der fortsat sker en beskatning af evt. afkast på depotet i den del af indkomståret, hvor forsikringen består. 

Efter stk. 3, nr. 10, skal der korrigeres for en stigning i depotværdien svarende til forsikringssummen som følge af forsikringsbegivenhedens indtræden (reservespring). Herved forhindres det bl.a., at der for livrenter sker beskatning af dødelighedsarven, der stammer fra allerede beskattede midler. En aktualisering af en rente- eller ydelsesgaranti anses ikke for indtræden af forsikringsbegivenheden.

§ 4 medfører, at de pensionsberettigede i livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pensionsfonde efter korrektioner beskattes af tilvækst på depotet, der kan henføres til tilskrivning af (garanteret) rente og rente-, risiko- og omkostningsbonus. I de tilfælde, hvor det kan dokumenteres, at bonus skyldes overskud på risiko- og omkostningselementerne, bliver de pensionsberettigede dog kun beskattet af garanteret rente og rentebonus.

Forsikringer uden depot, dvs. uden en retrospektiv hensættelse, er ikke omfattet af § 4 og beskattes således ikke. § 4 omfatter således f.eks. ikke gruppelivsforsikringer, visse syge-/ulykkesforsikringer. 

I traditionelle livsforsikrings-/pensionskasseprodukter udredes garanteret rente forlods af livsforsikringsselskabets formueafkast. Rentebonus tilføres forsikringsbestanden/pensionskassemedlemmerne i år med et højt investeringsafkast – enten direkte til livsforsikringshensættelserne/pensionshensættelserne eller til selskabets ufordelte hensættelser. I den forstand er den garanterede rente og rentebonus udtryk for forsikringstagerens/pensionskassemedlemmets andel af livsforsikringsselskabets/pensionskassens samlede formueafkast og dermed formueafkastet af den pågældendes pensionsopsparing.

Unit-linked ordninger er sædvanligvis tegnet uden garanti af nogen art og forrentningen afhænger af afkastet af de bagvedliggende puljeaktiver. Normalt tilskrives hele årets afkast – positivt eller negativt – til depotet. Andet kan dog aftales; eksempelvis en tidsmæssig udjævning af afkastet. En til ordningen knyttet garanti vil typisk have karakter af en udbetalingsgaranti, hvilket vil sige, at garantierne afregnes på pensionstidspunktet. Er der til en unit-linked ordning tilknyttet en garanti, beskattes tilvæksten på depotet, der kan henføres til garantiens aktualisering. Garantiens aktualisering anses som tilskrivning af garanteret rente, der forhøjer ultimodepotet.

Opgørelsen af beskatningsgrundlaget i § 4 kan illustreres med følgende (forenklede) eksempel:

 

Ultimodepot (retrospektiv hensættelse), jf. stk. 2
Depot primo		10.000
Præmieindbetaling	1.000
Omkostninger	-250
Risikopræmie	-80
Garanteret rente efter skat	300
Bonus (rente-, risiko- og omkostningsbonus) efter skat	130
Pensionsudbetaling	-100
Reservespring	800
Depot ultimo		11.800
Korrektion af ultimodepot, jf.  stk.  3
Depot ultimo		11.800
Pensionsudbetaling		100
Korrektion for risiko- og omkostningsbonus		-30
Pal-skat (indeholdt før tilskrivning til depot, jf. § 20, stk. 2)		79
Omkostninger		250
Risikopræmie		80
Reservespring		-800
Ultimodepot korrigeret, jf. stk.  3		11.479
Beskatningsgrundlag, jf. stk. 1
Ultimodepot korrigeret, jf. stk.  3		11.479
Depot primo plus præmieindbetaling (10.000 + 1.000)		-11.000
Beskatningsgrundlag		479
PAL-skat  (15 pct. med tillæg af 1,5 procentpoint = 16,5 pct.) indeholdt før tilskrivning til depot, jf. § 20, stk. 2		79

 

De gældende bestemmelser i pensionsafkastbeskatningsloven indebærer, at en del af investeringsafkastet ikke undergives beskatning, ligesom der er visse tab, for hvilke der ikke indrømmes fradragsret. Det har været overvejet, hvorvidt nævnte fritagelser og skærpelser skulle søges videreført efter omlægningen af pensionsafkastskatten til individniveau.

Efter de gældende regler i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 1, skal der ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget ikke medregnes renteindtægt og indekstillæg vedrørende indeksobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter, Danmarks Skibskreditfond og KommuneKredit hidrørende fra obligationsfondskoder, hvor udstedelsen er afsluttet senest den 31. december 1998. Tilsvarende er efter bestemmelsen i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 2, jf. § 4, en del af udbyttet fra investeringsforeninger, hvis aktiver i det væsentlige består af ovenfor nævnte indeksobligationer, skattefri. Gevinst og tab på nævnte investeringsforeningscertifikater er tilsvarende skattefri.

Efter lovforslaget videreføres fritagelsen for det nævnte indeksobligationsafkast ikke. Der henvises til bemærkningerne til § 3.

Efter de gældende bestemmelser i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 5, og § 2, stk. 1, nr. 11, jf. kursgevinstlovens § 8, kan tab på fordringer i koncernforbundne selskaber ikke fradrages, idet det ikke fradragsberettigede tab opgøres på grundlag af valutakurserne på tidspunktet for fordringens erhvervelse. Omvendt er debitor i et koncernlånsforhold ikke skattepligtig af gevinst på gælden, hvis kreditor ikke kan fradrage det modsvarende tab.

Efter den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 5, kan tab på et værdipapir ikke fradrages, hvis afkastet af værdipapiret som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget.

Efter den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1, nr. 11, jf. kursgevinstlovens § 7, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, kan der ikke ske fradrag for tab ved indeksregulering af hovedstol eller restgæld på lån eller fradrag for tab på gæld, hvor indfrielse skal ske til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på det oprindelige udstedelsestidspunkt.

Efter lovforslaget ophører skattepligten for livsforsikringsselskaber og pensionskasser efter pensionsafkastbeskatningsloven, jf. dog § 7 og bemærkningerne hertil.

De anførte begrænsninger i adgangen til at fradrage tab på fordringer og gæld samt medregne gevinst på gæld ophæves i forbindelse med overgang til beskatning på individniveau af pensionsordninger i livsforsikringsselskaber og pensionskasser, idet de særlige formål, som kursgevinstlovens regler skal varetage, ikke længere er til stede.

Efter den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 7-10, friholdes afkast af visse faste ejendomme fra beskatningsgrundlaget. Den gældende skattefritagelse for det nævnte afkast videreføres ikke, jf. nærmere bemærkningerne til § 3.

 

Til stk. 5

         Beskatningen efter lovforslagets § 4, stk. 1, hviler på en forudsætning om, at pensionsdepotet løbende tilskrives en andel af den del af livsforsikringsselskabets eller pensionskassens investeringsafkast, der er hensat til de pensionsberettigede. Danske livsforsikringsselskaber og tværgående pensionskasser er i henhold til kontributionsprincippet forpligtet til en sådan løbende afkasttilskrivning, jf. bestemmelserne i Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 1066 af 27. oktober 2006 om kontributionsprincippet, hvis det ikke er aftalt, at der sker en anden tilskrivning. Hvorvidt en tilsvarende retstilstand er gældende i udlandet er derimod tvivlsom.

Det foreslås i § 4, stk. 5, at der til beskatningsgrundlaget skal medregnes et beløb svarende til, at beløbet var frigivet under forsikringens løbetid til forsikringen, hvis den skattepligtige i forbindelse med genkøb af forsikringen har krav på en andel af de ufordelte bonusreserver svarende til, at de var blevet frigivet under forsikringens løbetid. De ufordelte bonusreserver er ufordelte midler, der kan anvendes til bl.a. bonus, til at dække evt. tab og ikke er udloddet til forsikringstagerne. De ufordelte bonusreserver er alle ufordelte midler, herunder kollektivt bonuspotentiale og ufordelte kollektive særlige bonushensættelser.

            Bestemmelsen skal bl.a. tage højde for, at den udenlandske erhvervsretlige regulering af livsforsikrings- og pensionsbranchen adskiller sig fra den danske, og at midlerne ikke tilgår pensionsdepotet. Bestemmelserne i § 4, stk. 1-4, opfanger således ikke den situation, at pensionsmidler henstår som ufordelte bonusreserver, men hvor den pensionsberettigede ifølge aftalen er sikret en på forhånd fastsat andel af de ufordelte bonusreserver, der afspejler sig i genkøbsværdien, uanset at de ikke tilskrives løbende under forsikringens løbetid. Bestemmelsen i lovforslagets § 4, stk. 2, nr. 7, kan opfattes som en særregel, der opfanger særlige danske forhold, i forhold til den mere generelle regel i lovforslagets § 4, stk. 5. En forudsætning for, at beskatning kan indtræde er, at hensættelsen modsvarer en egentlig forpligtelse over for de pensionsberettigede, dvs. at de pensionsberettigede har et retskrav på hensættelsen for det tilfælde, at forsikringen genkøbes.       

 

Til stk. 6

Det foreslås i stk. 6, at der for ordninger, der både består af en forsikring med ret til rentebonus og en forsikring uden ret til rentebonus, skal foretages to særskilte opgørelser efter stk. 1-5. 

Der findes pensionsordninger, der både består af et markedsrenteprodukt og et produkt med ret til rentebonus i samme police. Ifølge Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/83/EF af 5. november 2002 om livsforsikring gælder der forskellige investeringsregler samt forskellige regler for beregningen af solvenskravet for de to typer produkter. Det betyder, at selskaberne i praksis opdeler pensionsordningen i de to typer. For en blandet pensionsordning, der både består af et markedsrenteprodukt og et produkt med ret til rentebonus, vil der således for markedsrenteproduktet skulle opgøres et beskatningsgrundlag efter stk. 1-5 og beregnes en PAL-skat til 15 pct., og for produktet med ret til rentebonus skulle opgøres et beskatningsgrundlag efter stk. 1-5 og beregnes en PAL-skat til 15 pct. med tillæg af 1,5 procentpoint. Et negativt beskatningsgrundlag for markedsrenteproduktet kan således ikke modregnes i et evt. positivt beskatningsgrundlag for produktet med ret til rentebonus, selvom de to produkttyper er en del af samme pensionsordning. Der er tale om to særskilte skatteberegninger. Negativ skat af markedsrenteproduktet kan dog modregnes i skat af produktet med ret til rentebonus og omvendt, jf. § 16.

 

Til § 5

 

Kapitalpensionsfonde er selvejende institutioner, der forvalter opsparing i pensionsøjemed efter aftale mellem en arbejdstager og dennes arbejdsgiver. Alle indbetalinger i fonden foretages af arbejdsgiveren. I fonden foretages der en fælles forvaltning af alle medlemmernes (arbejdstagernes) midler. Kapitalpensionsfonden skal føre en konto for hvert medlem over medlemmets andel af fondens midler. Alle indbetalinger skal tilskrives denne konto, og ved årets udgang skal kontoen tilskrives en forholdsmæssig andel af fondens overskud. Ordningen er hermed en ren opsparingsordning uden forsikringsmæssigt element.

I 1998 blev Den Midlertidige Pensionsopsparing (DMP) indført. Herefter skulle lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende indbetale 1 pct. af deres indkomst til pensionsopsparing. Det indbetalte beløb blev godskrevet den enkelte på en konto hos ATP og ville blive udbetalt – inklusive renter – når den pågældende fyldte 65 år.

Som led i pinsepakken blev Den Midlertidige Pensionsopsparing på 1 pct. af arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget gjort permanent, dog med visse ændringer. Denne pensionsordning kom til at hedde Den Særlige Pensionsordning (SP). Den væsentligste ændring var, at der blev indført et omfordelingselement i ordningen. Omfordelingen skete i forhold til, hvor meget der er betalt i ATP-bidrag i det pågældende år. ATP-bidraget afhænger af beskæftigelsens omfang. Alle medlemmer kan således maksimalt få godskrevet, hvad der svarer til det, der betaltes i ATP for en fuldtidsbeskæftiget lønmodtager, uanset hvor meget de måtte have indbetalt i SP i indkomstperioden. Hermed foretages der en væsentlig omfordeling fra højt- til lavtlønnede.

Ved lov nr. 357 af 6. juni 2002 er SP-ordningen imidlertid ændret således, at fremtidige indbetalinger ikke omfordeles, men at den enkelte konto for fremtiden godskrives det beløb, der rent faktisk indbetales. Samtidig bliver DMP-ordningen sammenlagt med SP pr. 1. januar 2003, således at indestående i DMP overføres til kontohavernes konto i SP.

Ved lov nr. 421 af 24. juni 2003 blev det vedtaget, at kontohaverne i SP-ordningen skal have ret til at flytte deres indestående inklusiv renter til en anden pensionsordning. SP-ordningen blev således individualiseret.

Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister (SAP) er en ren opsparingsordning uden forsikringselement. SAP-midler i ATP administreres sammen med midlerne i SP. Førtidspensionister, der ønsker at indbetale bidrag til SAP kan vælge at indbetale til et andet pensionsinstitut end ATP. SAP-konti i ATP kan ikke flyttes til andre institutter, ligesom SAP-konti hos andre pensionsinstitutter ikke kan flyttes til ATP. SAP-midler forvaltet af ATP overføres til ATP-ordningen ved kontohaverens 65. år og konverteres til en livsvarig ATP-pension, der beskattes efter lovforslagets § 6. Efter lovforslaget beskattes den pensionsberettigede af tilvæksten på kontoen i form af fondens mv. fordelte overskud.

 

Til § 6

 

Efter lovforslaget beskattes Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Den Sociale Pensionsfond og hjælpe- og understøttelsesfonde af alt formueafkast. Dette gælder for ATP´s vedkommende dog ikke den del af afkastet, der vedrører Den Særlige Pensionsopsparing og Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister (SAP). Ordninger i Den Særlige Pensionsopsparing og Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister (SAP) beskattes efter bestemmelsen i lovforslagets § 5.

Der kan dog ikke foretages fradrag for tab ved indeksregulering af hovedstol eller restgæld på lån, hvis der er tale om gæld i danske kroner og gælden opfylder mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 38, jf. § 14. Tab på gæld kan endvidere ikke fradrages, hvis indfrielse skal ske til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på det oprindelige udstedelsestidspunkt, igen under den forudsætning at der er tale om gæld i danske kroner, der opfylder mindsterentekravet. Der kan endvidere ikke foretages fradrag for tab på en fordring, hvis renteindtægter af fordringen eller gevinster på fordringen som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes til beskatningsgrundlaget. For fordringer som Arbejdsmarkedets Tillægspension måtte have på sine datterselskaber, eller som disse måtte have på ATP, finder kursgevinstlovens §§ 4 og 8 anvendelse, jf. henvisningen til kursgevinstlovens bestemmelser.

Om baggrunden for fradragsbegrænsningsreglerne henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3.

ATP, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Den Sociale Pensionsfond og hjælpe- og understøttelsesfonde har som efter gældende regler fradragsret for omkostninger til formueforvaltning. Vedrørende baggrunden for at fastholde beskatningen på institutniveau henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1.

 

Til § 7

 

Efter lovforslaget foreslås indført en beskatning af afkastet af pensionskassers mv. egenkapital. Forslaget omfatter

 

1)                  her i landet hjemmehørende tværgÃ¥ende pensionskasser og firmapensionskasser,

2)                  pensionskasser, der har tilladelse i et land, som har gennemført RÃ¥dets direktiv 2003/41/EF af 3. juni 2003, og som udøver pensionskassevirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf. § 21 b i lov om tilsyn med firmapensionskasser,

3)                  arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber omfattet af § 307 i lov om finansiel virksomhed,

4)                  pensionsfonde, der er undtaget fra skattepligt efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 9, samt

5)                  administrationsboer ved administrator omfattet af §§ 253-258 i lov om finansiel virksomhed, kapitel 8 i lov om tilsyn med firmapensionskasser eller tilsvarende tilsynslovgivning i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgÃ¥et aftale med pÃ¥ det finansielle omrÃ¥de, der administrerer en lukket bestand af pensionstilsagn fra en likvideret pensionskasse eller en lukket bestand af livsforsikringer fra et likvideret arbejdsmarkedsrelateret livsforsikringsaktieselskab omfattet af § 307 i lov om finansiel virksomhed.

 

Beskatningen af Den Sociale Pensionsfond, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og hjælpe- og understøttelsesfonde foreslås stort set videreført efter gældende regler. Der henvises til lovforslagets § 6 og bemærkningerne hertil.

Efter den gældende pensionsafkastbeskatningslov er de ovenfor anførte pensionskasser mv. (herefter under ét pensionskasser) skattepligtige af alt formueafkast. Der skelnes ikke imellem, om afkastet tilfalder medlemmerne af pensionskassen eller om det tilfalder egenkapitalen.

Efter lovforslaget er pensionskasserne mv. fortsat generelt skattepligtige af alle formuegevinster og aktieudbytter, jf. lovforslagets § 7, stk. 1. Samtidig foreslås det, at den del af beskatningen af pensionskassens investeringsafkast, der tilfalder pensionskassens medlemmer, fremover foretages hos medlemmerne, jf. forslagets § 1, stk. 1, og § 4. For at undgå dobbeltbeskatning af den del af afkastet, der tilfalder medlemmerne, foreslås det i stk. 2 at give pensionskasserne fradrag for hensættelser til pensionsopsparerne. I dag er der betalt skat af beløb, pensionskasserne mv. hensætter til pensionsopsparerne, mens der efter omlægningen af skattepligten til individniveau ikke vil være betalt skat af beløb, der hensættes til pensionsopsparerne. Hermed vil fradraget, der nedsætter den pensionsafkastskattepligtige indkomst, alt andet lige vokse med skattebeløbet. De hensættelser, der gives fradrag for i den pensionsafkastskattepligtige indkomst, vil både være de fordelte og de ufordelte hensættelser. Herved sikres det, at der kun sker beskatning af pensionskassens egenkapital. Direkte udbetalinger fra pensionsinstitutters investeringsafkast eller fra egenkapitalen, til de pensionsberettigede sidestilles med beløb, der hensættes til dækning af forpligtelserne over for de pensionsberettigede, hvilket modsvares af beskatning af den pensionsberettigede efter § 4, stk. 4.

 Efter lovforslaget indføres en beskatning for pensionskasser, der i store træk svarer til indkomstbeskatningen af forsikringsselskaber efter bestemmelserne i selskabsskatteloven. Beskatningen retter sig dermed imod afkastet af pensionskassens egenkapital.

Livsforsikringsselskaber beskattes efter gældende regler med en skattesats på 28 pct.

I modsætning til livsforsikringsselskaber drives pensionskasser imidlertid ikke med profit til ejerkredsen for øje. Dette, samt det forhold, at formålet med at indføre en beskatning af pensionskassernes afkast af egenkapitalen ikke har været at skærpe beskatningen af pensionskassernes investeringsafkast, har ført til forslag om en skattesats på 15 pct. for afkastet af pensionskassernes egenkapital.

Som nævnt ovenfor er pensionsinstituttet efter gældende regler skattepligtig af hele formueafkastet, dvs., at hele investeringsresultatet efter de gældende regler indgår i beskatningsgrundlaget, såvel den del, der fordeles til pensionskassens medlemmer som den del, der medgår til egenkapitalopbygning. Yderligere indgår øvrige ordinære og ekstraordinære indtægter og udgifter, eksempelvis indkomster fra agenturvirksomhed eller anden accessorisk virksomhed. Efter lovforslaget er pensionsinstituttet fortsat skattepligtig af hele formueafkastet, dvs. at det skattepligtige afkast for pensionsinstituttet efter gældende regler og efter forslaget er det samme, bortset fra den foreslåede ophævelse af skattefritagelsen for indeksobligationer og visse ejendomme. Der henvises i den forbindelse til bemærkningerne til § 3. Den foreslåede § 7, stk. 2, sikrer, at investeringsafkastet ikke bliver beskattet to gange: Først som egenkapitalbeskatning og dernæst ved overførsel til pensionsbestanden, som pensionsafkastbeskatning hos pensionskunderne.

Det foreslås, at der ligesom efter gældende ret ikke kan foretages fradrag for tab ved indeksregulering af hovedstol eller restgæld på lån, hvis der er tale om gæld i danske kroner og gælden opfylder mindsterentekravet efter kursgevinstlovens § 38, jf. § 14. Tab på gæld kan endvidere ikke fradrages, hvis indfrielse skal ske til en forud fastsat overkurs i forhold til værdien på det oprindelige udstedelsestidspunkt, igen under den forudsætning at der er tale om gæld i danske kroner, der opfylder mindsterentekravet. Der kan endvidere ikke foretages fradrag for tab på en fordring, hvis renteindtægter af fordringen eller gevinster på fordringen som følge af en dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke skal medregnes til beskatningsgrundlaget. For fordringer mellem koncernforbundne parter finder kursgevinstlovens §§ 4 og 8 anvendelse, jf. henvisningen til kursgevinstlovens bestemmelser. Om baggrunden for begrænsningerne i fradragsretten henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 3.

Pensionskasserne mv. har som efter gældende regler fradragsret for omkostninger til formueforvaltning, jf. forslagets § 8. Vedrørende baggrunden for at fastholde pensionsafkastbeskatningen af egenkapitalen henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, stk. 2.

 

Til § 8

 

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 5 samt § 5 a, stk. 1.

 

Til § 9

 

Bestemmelsen i lovforslagets § 9 er en videreførelse af den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 7 om det såkaldte overgangsfradrag. Bestemmelsen har dog måttet tilpasses de ændrede skattepligtsbestemmelser, der fremgår af lovforslagets § 1, hvorefter skattepligten vedrørende livsforsikrings- og pensionskasseordninger overføres fra livsforsikringsselskabet og pensionskassen til den enkelte forsikringstager eller pensionskassemedlem.

Hensigten med overgangsfradraget er at friholde den del af afkastet, der relaterer sig til den del af forsikringstagernes opsparing, der er foretaget før den 1. januar 1983, for beskatning. Dette gøres ved i en overgangsperiode kun at beregne skat af en del af det samlede skattepligtige afkast. Overgangsfradraget er efter de gældende regler fastlagt som en forholdsmæssig nedsættelse af beskatningsgrundlaget.

 

Til stk. 1

Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 7, stk. 7, om nedsættelse af det skattepligtige beskatningsgrundlag for pensionsordninger i pengeinstitutter.

Efter lovforslaget skal overgangsfradraget for ordninger i Den Særlige Pensionsopsparing og kapitalpensionsfonde fremover beregnes på tilsvarende måde som for pengeinstitutordninger. Ændringen er en konsekvens af skattepligtsbestemmelserne i lovforslagets § 1, hvorefter skattepligten påhviler den enkelte berettigede til indeståendet i Den Særlige Pensionsopsparing og kapitalpensionsfonde. Overgangsfradraget vedrørende kapitalpensionsfonde er reguleret i den nugældende pensionsafkastbeskatningslovs § 7, stk. 6, og beregnes efter gældende regler som forholdet mellem formuen ved udgangen af 1982 og formuen ved udgangen af indkomståret. Ved udbetaling efter den 31. december 1982 af et indestående i fonden eller ordningen formindskes den opgjorte værdi af formuen ved udgangen af 1982 med værdien af den pågældendes indestående på dette tidspunkt. Ordninger i Den Særlige Pensionsopsparing og kapitalpensionsfonde har store ligheder med almindelige pengeinstitutordninger, og det synes derfor velanbragt at beregne overgangsfradraget på tilsvarende vis. Der henvises vedrørende kapitalpensionsfonde til bemærkningerne til lovforslagets § 5.

 

Til stk. 2

Bestemmelsen angiver retningslinier for beregning af overgangsfradrag vedrørende ordninger i livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pensionsfonde. Bestemmelsen erstatter dermed for ordninger i de nævnte pensionsinstitutter de gældende bestemmelser i pensionsafkastbeskatningslovens § 7, stk. 1, 2 og 4.

Ifølge bestemmelserne i den gældende pensionsafkastbeskatningslovs § 7, stk. 1, vedrørende det generelle overgangsfradrag, der anvendes af livsforsikringsselskaber og de fleste pensionskasser, skal beskatningsgrundlaget nedsættes forholdsmæssigt efter forholdet mellem på den ene side pensionshensættelserne med tillæg af en forholdsmæssig andel af bonusudjævningshensættelser for forsikringer og pensionsaftaler, der var i kraft ved udgangen af 1982, og som er i kraft ved udgangen af indkomståret, dog for hver forsikring eller pensionsaftale højst præmiereserven opgjort ved udgangen af 1982 med tillæg af fordelt bonus, der ikke er overført til præmiereserven, og en forholdsmæssig andel af ufordelte beløb indeholdt i bonusfonden på dette tidspunkt, og på den anden side passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt acontoskat og fradrag af afsat tilgodehavende endelig skat.

Ved opgørelsen af de nævnte hensættelser og passiver skal efter den gældende pensionsafkastbeskatningslovs § 7, stk. 2, bortses fra en eventuel statsgaranti eller tilsagn om statslig underskudsdækning. Bestemmelsen er møntet på de statsgaranterede pensionskasser og andre pensionskasser, der har statsgaranti, eller som er tilsikret statslig underskudsdækning.

Endvidere skal bortses fra hensættelser vedrørende overtagen genforsikring og fra depoter, der modsvarer hensættelser vedrørende forsikringer afgivet i genforsikring.

         Statsgaranterede pensionskasser, der er nævnt i § 36.22.11 på finansloven for 1995 anvender i henhold til den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 7, stk. 4, ikke de forsikringsmæssige hensættelser og passiverne ultimo regnskabsåret som udgangspunkt for beregningen af overgangsfradraget. I stedet anvendes værdien af formuen ved udgangen af 1982 som tæller og værdien af formuen ved udgangen af indkomståret som nævner. Værdien af formuen ved udgangen af 1982 nedsættes med 4 pct. årligt af det oprindelige beløb svarende til en forventet skønsmæssigt fastsat afviklingsperiode for pensionsordninger på 25 år.

Forsikringstagernes opsparing ultimo 1982 er efter gældende regler defineret via hensættelserne til fordel for disse.

Efter lovforslaget anvendes hensættelserne ultimo indkomståret som nævner ved beregning af nedslaget i stedet for passiverne som efter de gældende regler. Ændringen er en følge af lovforslagets § 4, hvorefter det skattepligtige afkast er defineret ved den del af livsforsikringsselskabets m.fl. formueafkast, der kommer pensionsopsparerne til gode. Efter den gældende pensionsafkastbeskatningslov omfatter det pensionsafkastskattepligtige afkast hele livsforsikringsselskabets formueafkast, dvs. også den del, der kommer egenkapitalen til gode.

         For ordninger i pensionskasser, der ved udgangen af 1982 ikke var tarifmæssigt opbyggede er hensættelsen ultimo 1982 ikke nødvendigvis en rimelig fordelingsnøgle; for nogle medlemmer kan hensættelsen endda være negativ. Det foreslås derfor at videreføre bestemmelsen i den nugældende pensionsafkastbeskatningslovs § 7, stk. 3.

 

Til stk. 3

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 7, stk. 5, jf. stk. 1, og vedrører beregningen af overgangsfradraget for Arbejdsmarkedets Tillægspension.

 

Til stk. 4

            Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 7, stk. 6, og vedrører beregningen af overgangsfradraget for Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

 

Til stk. 5

            Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 7, stk. 8, og vedrører beregning af overgangsfradraget ved delvis udbetaling fra en ordning.

         Ved beregning af beskatningsgrundlaget efter at delvis udbetaling har fundet sted fra en pengeinstitutordning, opstår det spørgsmål, om det udbetalte beløb hidrører fra opsparing før 1983, eller om beløbet er taget fra kapitaltilvæksten fra og med 1983. Efter den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 7, stk. 8, betragtes indeståendet udbetalt efter et LIFO-princip (Last in first out), dvs. at udbetalingen primært anses taget fra kapitaltilvæksten fra og med 1983. Alene i det omfang udbetalingen overstiger tilvæksten fra og med 1983, nedsættes den beregnede værdi af kontoen ultimo 1982. Bestemmelsen finder også anvendelse ved delvis udbetaling fra ordninger i Lønmodtagernes Dyrtidsfond og kapitalpensionsfonde. Bestemmelsen indebærer, at overgangsbrøken vedrørende disse ordninger aldrig kan overstige én. Efter den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 7, stk. 9, 3. pkt., finder bestemmelsen også anvendelse ved overførsel af ordninger efter pensionsbeskatningslovens § 41.

            Efter lovforslaget udvides bestemmelsen til fremover også at omfatte ordninger i livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Samtidig ændres formuleringen uden at der dog herved er tilsigtet en ændring af bestemmelsens realindhold i forhold til gældende regler. Bestemmelsen vedrører efter lovforslaget såvel delvis udbetaling fra de omfattede ordninger og delvis overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41.

 

Til stk. 6

         Bestemmelsen er en omskrivning af den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 7, stk. 9, der vedrører overførsel af pensionsordninger efter pensionsbeskatningslovens § 41.

         Efter pensionsbeskatningslovens § 41 kan opsparede pensionsmidler overføres fra én ordning til en anden, uden at dette efter pensionsbeskatningsloven betragtes som en udbetaling fra ordningen, der skal belægges med 60 pct. afgift.

         Efter den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 7, stk. 9, bevares retten til overgangsfradrag ved overførsel efter pensionsbeskatningslovens § 41. Ved overførslen danner kontantværdien af den del af opsparingen, der kan friholdes, grundlag for fritagelse i den nye ordning. Det friholdte beløb kan dog aldrig overstige det faktisk overførte beløb. Sidstnævnte kan tænkes at forekomme som følge af gebyrer, det afgivende pensionsinstitut beregner sig som følge af overførslen.

 

 

Til kapitel 3 – Opgørelse af beskatningsgrundlaget mv.

Til § 10

Til stk. 1

Det foreslås i bestemmelsen, at indkomståret fremover for alle pensionsordninger er kalenderåret, og at beskatningsgrundlaget omfatter afkast i indkomståret. Hermed vil indkomståret for pengeinstitutordningerne blive fremrykket 1 måned (fra 1. december – 30. november til 1. januar – 31. december). Ændringen betyder, at alle pensionsordninger fremover har samme indkomstår.

 

Til stk. 2

            Efter gældende regler opgøres indkomståret i forhold til den periode inden for det pågældende indkomstår, hvor skattepligten har bestået. Dette foreslås præciseret i stk. 2. I tilfælde, hvor skattepligt indtræder f.eks. den 31. marts 2008, opgøres beskatningsgrundlaget i indkomståret i 2008 på grundlag af det skattepligtige formueafkast, der kan henføres til perioden 31. marts 2008- 31. december 2008. Ved ophør af skattepligten i løbet af kalenderåret omfatter beskatningsgrundlaget i det sidste indkomstår det formueafkast, der kan henføres til perioden fra 1. januar til tidspunktet for skattepligtens ophør.    

 

Til § 11

 

            Det foreslås, at beskatningsgrundlagene efter de foreslåede bestemmelser i lovens §§ 3, 6 og 7 opgøres efter principperne i de foreslåede bestemmelser i lovens §§ 12-15.

 

Til § 12

 

Bestemmelsen svarer til den gældende regel i pensionsafkastbeskatningslovens § 12. Efter bestemmelsen skal der til beskatningsgrundlaget medregnes en skattepligtig del af andelens afkast, dvs. såvel renteindtægter, som gevinst eller tab fra den del af andelen, der vedrører skattepligtigt formueafkast. Opgørelsen af den skattepligtige del af andelens afkast skal ske efter reglerne om opgørelse af beskatningsgrundlaget i § 14.  

 

Til § 13

 

         Bestemmelsen svarer til den gældende regel i pensionsafkastbeskatningslovens § 12 a. Den gældende bestemmelse indeholder regler om, at pensionsinstitutterne har mulighed for at vælge at opgøre det skattepligtige afkast af deres investeringer gennem skattetransparente juridiske personer på en mere enkel måde (nettoopgørelsesprincippet).

 

Til § 14

 

Til stk. 1

Efter bestemmelsen skal personer med pensionsafkastskattepligtige ordninger i pengeinstitutter medregne de i indkomståret forfaldne renter. Til beskatningsgrundlagene, der opgøres efter §§ 6 og 7, medregnes de periodiserede renteindtægter. Ved ophævelsen af ordninger i pengeinstitutter skal der udover de forfaldne renter medregnes de til ophævelsestidspunktet påløbne, ikke-forfaldne renter. Renter af skattebeløb efter denne lov henføres til betalingsåret. 

 

Til stk. 2

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 2. Efter bestemmelsen skal overskud og underskud ved drift af fast ejendom og anden erhvervsvirksomhed end forsikrings- og pensionskassevirksomhed samt gevinst eller tab ved afhændelse af anden erhvervsvirksomhed opgøres efter skattelovgivningens almindelige regler. Reglerne om skattemæssige afskrivninger på bygninger og installationer finder ikke anvendelse.

 

Til stk. 3 og 4

Bestemmelsen svarer til de gældende regler i pensionsafkastbeskatningslovens § 13 stk. 3 og 4.

Bestemmelsen indeholder regler om, at ved opgørelsen af beskatningsgrundlagene efter lovforslagets §§ 3, 6 og 7 skal gevinst og tab på obligationer, pantebreve og andre fordringer, indeksobligationer, finansielle kontrakter, investeringsbeviser, aktier, anparter, andelsbeviser og konvertible obligationer, gæld samt fast ejendom medregnes efter lagerprincippet. Danske forsikringsselskaber, pensionskasser og pengeinstitutter skal allerede ifølge de regnskabsmæssige regler opgøre afkastet efter lagerprincippet. Tilsvarende gælder udenlandske forsikringsselskaber.

Desuden videreføres bestemmelsen om, at værdien af aktiver i fremmed valuta opgøres i danske kroner.

Udbytte fra investeringsforeninger forhøjes undertiden efter de indkomstskattemæssige regler med et ikke udloddet beløb. Det sker også ved opgørelsen af det pensionsafkastskattepligtige grundlag. Det er det, der begrunder henvisningen i stk. 3 til aktieavancebeskatningslovens § 27, der hindrer, at det ikke udloddede beløb beskattes to gange.

 

Til stk. 5

Bestemmelsen svarer til de gældende regler i pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 5.

            Bestemmelsen indeholder regler om, at et selskab omfattet af lovforslagets § 1, stk. 2, der annullerer egne aktier, vil skulle udskille anskaffelsessummen for de annullerede egne aktier ved opgørelsen af fortjeneste og tab for det indkomstår, hvori aktierne annulleres. Udskillelsen sker efter forholdet mellem de egne aktier, der annulleres, og de egne aktier, der beholdes.

 

Til stk. 6

Bestemmelsen svarer til de gældende regler i pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 6.

         Bestemmelsen indeholder regler om, at der ved opgørelse af gevinst og tab på fast ejendom, hvortil der er ydet tilskud efter lov om fremme af privat udlejningsbyggeri eller lov om støttede private ungdomsboliger, anvendes anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi fratrukket tilskuddet.

 

Til stk. 7

            Bestemmelsen svarer i store træk til den gældende regel i § 13, stk. 7, i pensionsafkastbeskatningsloven.

            Bestemmelsen er en værdiansættelsesregel for pensionsopsparere, der placerer midler i særskilte depoter i pengeinstitutter i unoterede aktier og anparter. Ændringen i forhold til den gældende bestemmelse består i, at datoerne er rykket 1 måned som følge af lovforslagets § 10, der ændrer indkomståret til kalenderåret.    

 

Til § 15

 

Bestemmelsen svarer i store træk til den gældende regel i pensionsafkastbeskatningslovens § 13 a.

Bestemmelsen er en opgørelsesregel for pensionsopsparere, der placerer midler i særskilte depoter i pengeinstitutter i andele af kommanditselskaber. Ændringen i forhold til den gældende bestemmelse består i, at datoerne er rykket 1 måned som følge af lovforslagets § 10, der ændrer indkomståret til kalenderåret.    

 

Til § 16

 

Bestemmelsen svarer i store træk til den gældende regel i pensionsafkastbeskatningslovens § 18, hvorefter der kan beregnes en negativ skat, hvis beskatningsgrundlaget bliver negativt. Den negative skat kan fradrages i pensionsafkastskat efter denne lov for efterfølgende indkomstår. I forbindelse med omlægningen af pensionsafkastskat til individniveau vil bestemmelsen som udgangspunkt alene have betydning for forsikringsordninger uden rentegaranti samt pengeinstitutordninger. Årsagen til dette er, at der i disse to typer ordninger kan blive tilskrevet et negativt afkast, der bevirker, at beskatningsgrundlaget bliver negativt.

For ordninger, der både består af en forsikring med ret til rentebonus og en forsikring uden ret til rentebonus, foreslås det i stk. 2, at negativ skat af det ene produkt kan modregnes i skat af det andet produkt i samme indkomstår. I det omfang negativ skat ikke kan fradrages i skat for samme indkomstår efter stk. 2, kan den negative skat fradrages i summen af skatten for efterfølgende indkomstår efter stk. 1.

 

Til § 17

 

Bestemmelsen svarer i store træk til den gældende regel i pensionsafkastbeskatningslovens § 17 om skattefri fusion, spaltning og overdragelse af livsforsikringsbestande mellem institutioner, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Efter forslaget succederer den modtagende institution i den overdragende institutions skattemæssige stilling, hvis de betingelser, der er angivet i stk. 2-4, opfyldes. Bestemmelsen finder anvendelse ved fusion mv. mellem skattepligtige efter § 1, stk. 2, det vil sige mellem pensionskasser, livsforsikringsaktieselskaber mv.

Ændringen i forhold til den gældende bestemmelse består i, at den gældende § 17, stk. 5, ikke videreføres. Denne bestemmelse vedrører livsforsikringsselskaber og sikrer, at der sker succession efter pensionsafkastbeskatningsloven, hvis der sker succession efter fusionsskatteloven. Med omlægningen af pensionsafkastskattepligten fra institut- til individniveau er livsforsikringsselskaber ikke længere skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven, men kun efter selskabsskatteloven. Der er derfor ikke længere behov for en sådan bestemmelse. 

 

Til § 18

 

Bestemmelsen svarer i store træk til den gældende regel i pensionsafkastbeskatningslovens § 17 a om parallelitet i behandlingen af skattepligtig tilførsel af aktiver og fusion efter pensionsafkastbeskatningslovens regler og selskabsskattelovens regler.

I § 18, stk. 1 foreslås det, at selskabsskattelovens § 4, stk. 5, skal finde tilsvarende anvendelse, når en institution, der er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2, foretager en skattepligtig overdragelse af en virksomhed til et nystiftet datterselskab, hvori institutionen ejer samtlige aktier eller anparter. Det vil sige, at overdragelsen i denne situation i relation til pensionsafkastbeskatningslovens regler kan tillægges tilbagevirkende kraft til skæringsdatoen for datterselskabets åbningsbalance.

I § 18, stk. 2 foreslås det, at reglerne i selskabsskattelovens § 8 A skal finde tilsvarende anvendelse ved skattepligtig fusion af institutioner, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 2. Det vil sige, at de deltagende institutioner kan beslutte, at fusionen i relation til reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven skal tillægges skattemæssig virkning fra skæringsdatoen for den forsættende institutions åbningsbalance.

Ændringerne i forslagets § 18 i forhold til den gældende regel i pensionsafkastbeskatningslovens § 17 a består i, at særreglerne vedrørende livsforsikringsselskaber ikke er videreført. Med omlægningen af pensionsafkastskattepligten fra institut- til individniveau er livsforsikringsselskaber ikke længere skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven, men kun efter selskabsskatteloven. Der er derfor ikke længere behov for at sikre, at en skattepligtig overdragelse eller en skattepligtig fusion tillægges samme virkningstidspunkt efter pensionsafkastbeskatningsloven som efter selskabsskatteloven. 

 

Til § 19

 

Til stk. 1

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i § 19, stk. 1, og medfører, at skattepligtige efter den foreslåede § 1, stk. 1 eller 2, kan få lempelse for skat pålagt pensionsafkastet i udlandet, efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1 og 2. Ifølge ligningslovens § 33, stk. 1, kan skat betalt til fremmed stat, til Grønland eller til Færøerne og opkrævet af indkomst fra kilder dér, det være sig ved direkte påligning eller ved indeholdelse, fradrages i de indkomstskatter til stat og kommune, der skal svares af denne indkomst i Danmark. Fradragsbeløbet skal dog ikke kunne overstige den del af den samlede danske skat, der efter forholdet mellem den i fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne beskattede del af indkomsten og hele den i Danmark beskattede indkomst falder på førstnævnte del af indkomsten. Den lempelse, der gives efter ligningslovens § 33, stk. 1, er således en creditlempelse, hvor fradraget er maksimeret til den forholdsmæssige andel af den danske skat, som falder på den udenlandske indkomst.

Efter skattelovgivningens almindelige regler indgår fremført underskud fra forudgående indkomstår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det vil sige, at ”hele den i Danmark beskattede indkomst” er årets indkomst efter fremført underskud. Efter reglerne i pensionsafkastbeskatningslovens § 18 sker der ikke fremførsel af negativt beskatningsgrundlag, men derimod fremførsel af negativ skat. Dette er der taget højde for i bestemmelsen ved, at ”hele den i Danmark beskattede indkomst” opgøres som det beskatningsgrundlag, der svarer til skatten efter pensionsafkastbeskatningsloven efter fradrag af eventuel negativ skat. Efter stk. 4 kan der endvidere fremføres skat, som hidrører fra lempelsesberettigede beløb, der ikke er blevet udnyttet på grund af et negativt beskatningsgrundlag i tidligere indkomstår, til senere modregning i positiv skat efter denne lov.

Det foreslås derfor i relation til denne bestemmelse, at ”hele den i Danmark beskattede indkomst” opgøres som det beskatningsgrundlag, der svarer til skatten efter denne lov efter fradrag af eventuel negativ skat fremført efter reglerne i § 16 og eventuel skat, som hidrører fra lempelsesberettigede beløb, der ikke er blevet udnyttet i tidligere indkomstår efter bestemmelsen i stk. 3.

Efter ligningslovens § 33, stk. 2, skal der, hvis der med den fremmede stat, Grønland eller Færøerne er indgået en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, ikke gives fradrag for et større skattebeløb end det, som denne stat, Grønland eller Færøerne efter overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære.

Den foreslåede bestemmelse lemper for juridisk dobbeltbeskatning, dvs. hvor samme indkomst beskattes to gange hos den samme skattepligtige, modsat økonomisk dobbeltbeskatning, hvor samme indkomst beskattes to gange hos to forskellige skattepligtige.

For skattepligtige pensionsinstitutter medfører den foreslåede bestemmelse, at det er pensionsinstituttet, der får hele lempelsen for den udenlandske kildeskat på pensionsinstituttets aktiver i pensionsafkastskatten af egenkapitalafkastet.   

For skattepligtige med særskilt depot i et pengeinstitut her i landet eller i en fremmed stat medfører bestemmelsen, at de kan få lempelse for skat pålagt udenlandske aktiver, som er knyttet til depotet, uanset om skatten er pålagt i et tredjeland eller i det land, hvor depotet er oprettet.. 

Efter den foreslåede bestemmelse kan opsparere i danske og udenlandske puljeordninger i pengeinstitutter ikke få lempelse i den danske pensionsafkastskat for udenlandske kildeskatter af aktiver i puljen, der ejes af pengeinstituttet. Den særlige lempelsesbestemmelse for puljedeltagere i pengeinstitutter i den gældende § 19, stk. 5, videreføres således ikke, da der er tale om lempelse for økonomisk dobbeltbeskatning.  

Pensionsafkastskattepligtige pensionsopsparere med puljeordninger oprettet i et udenlandsk pengeinstitut vil imidlertid kunne få lempelse for en eventuel kildeskat pålagt i pengeinstituttets hjemland af den rente, der tilskrives den skattepligtiges konto, da der i dette tilfælde er tale om lempelse for juridisk dobbeltbeskatning..

I tilfælde hvor pensionsinstituttet mv. er hjemmehørende i et andet EU/EØS-land, vil pensionsafkast overført fra pensionsinstituttet til den pensionsberettigedes depot, blive betragtet som ”anden indkomst” ifølge dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. Danmark vil herefter have beskatningsretten, idet de dobbeltbeskatningsoverenskomster Danmark har indgået med de øvrige EU/EØS-lande hjemler bopælsbeskatning af ”anden indkomst”. I de tilfælde, hvor et andet EU/EØS-land måtte beskatte tilskrivning af pensionsafkast til en pensionsafkastskattepligtig person vil det således typisk ikke være aktuelt at lempe for dobbeltbeskatning af pensionsafkastet, idet den fremmede stat, Grønland eller Færøerne ikke har krav på at oppebære skat af indkomsten, hvor der er hjemlet bopælsbeskatning.

 

Til stk. 2

Reglen svarer i store træk til den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 19, stk. 3.

Danske livsforsikringsselskaber, pensionskasser og -fonde mv., samt livsforsikringsselskaber hjemmehørende i EU anvender ved opgørelsen af deres formueafkast lagerprincippet. I dette bagvedliggende afkast, der danner grundlag for tilskrivning af afkast til indehaverne af pensionsordningerne, kan indgå afkast på udenlandske aktiver, hvor det pågældende udland vil have beskatningsretten til værdistigninger på aktivet. Dette vil være tilfældet med fast ejendom beliggende i udlandet samt gevinster og tab på aktier i ejendomsaktieselskaber, hvor fremmede stater i de enkelte dobbeltbeskatningsoverenskomster vil have ret til at beskatte gevinst og tab på aktier i ejendomsaktieselskaber, der er hjemmehørende i den pågældende udenlandske stat, selv om aktionæren er hjemmehørende i Danmark. Den beskatning udlandet har ret til, vil typisk ske efter realisationsprincippet. Dette kan indebære, at beskatningen af værdistigningen på den faste ejendom eller på aktierne i ejendomsaktieselskabet i Danmark sker tidligere end i udlandet. Det kan være, at der i årene fra og med anskaffelsesåret til og med året før afståelsesåret, måske ikke betales nogen skat i udlandet af den urealiserede gevinst på den faste ejendom eller aktierne i ejendomsaktieselskabet. Til gengæld er der i afståelsesåret måske ikke nogen pensionsafkastskat, hvori den udenlandske skat af den nu realiserede gevinst kan modregnes.

Det foreslås at afhjælpe dette problem ved at tillade pensionskasser og -fonde mv. at føre en konto over deres skatter af gevinst eller tab på et aktiv. Der kan alene blive tale om at føre en konto for skatter i de tilfælde, hvor gevinst eller tab på aktivet kan beskattes i udlandet (efter danske interne regler og en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst), og hvor gevinst eller tab ved beskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven medregnes efter lagerprincippet. Der kan således alene blive tale om at føre en konto for skatter vedrørende fast ejendom og vedrørende aktier i ejendomsselskaber hjemmehørende i udlandet.

På kontoen indgår den forholdsmæssige del af skatten efter pensionsafkastbeskatningsloven, der kan henføres til gevinst på aktivet, og som der ikke er givet dobbeltbeskatningslempelse for.

Hvis den udenlandske skat af gevinst på aktivet, der kan henføres til den skattepligtige, overstiger den forholdsmæssige del af skatten efter pensionsafkastbeskatningsloven, der påhviler den skattepligtige, kan det overskydende beløb, der kan rummes inden for saldoen, fradrages i den skattepligtiges øvrige skatter efter pensionsafkastbeskatningsloven, og saldoen nedsættes med det fradragne beløb. Hvis et fradragsberettiget beløb ikke kan rummes inden for den skattepligtiges øvrige skatter efter pensionsafkastbeskatningsloven, udbetales beløbet kontant. Hvis der er tab på aktivet opgjort efter lagerprincippet, beregnes der en negativ skat, der fradrages i saldoen.

 

Til stk. 3

Efter bestemmelsen kan den lempelse, der beregnes efter stk. 1, fremføres til modregning i senere års positive pensionsafkastskat på samme måde som negativ skat efter § 16, kan fremføres. Bestemmelsen svarer i store træk til den gældende § 19, stk. 4. Reglen sikrer, at de skattepligtige kan få lempelse for skat betalt i udlandet i år, selvom beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven er negativt. Bestemmelsen vil derfor alene få betydning i de tilfælde, hvor der kan tilskrives et negativt afkast.

 

Til stk. 4.

            Bestemmelsen præciserer, at det er pengeinstituttet, der foretager lempelsesberegningen for pensionsopsparerne. 

 

 

Til kapitel 4 – Opkrævning mv.

Til § 20

 

Til stk. 1

Efter de gældende regler skal livsforsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde og andre, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, senest den 15. december i indkomståret indgive en opgørelse over det forventede beskatningsgrundlag og den skattepligtige del heraf samt af skatten.

Af den opgjorte skat beregnes rente fra den 15. december til den 31. december i indkomståret. Renten beregnes som et simpelt gennemsnit af de af Københavns Fondsbørs dagligt opgjorte effektive renter i de første 7 måneder af året forud for indkomståret af obligationer med en restløbetid på over 5 år. Skatten med fradrag af den beregnede rente indbetales a conto samtidig med indsendelsen af opgørelsen.

De pågældende livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pensionsfonde og andre, der er skattepligtige efter den gældende pensionsafkastbeskatningslovs § 1, stk. 1, indgiver herefter senest den 15. juli i året efter indkomståret en endelig opgørelse over beskatningsgrundlaget, den skattepligtige del heraf og skatten for indkomståret.

Det foreslås i lovforslagets § 1, at skattepligten efter loven ikke længere skal påhvile livsforsikringsselskabet mv., men den enkelte pensionsberettigede til pensionsordningen. Der kan henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1. Dette svarer til, hvad der efter de gældende regler gælder for pensionsordninger i pengeinstitutter. For disse ordninger indeholder og indbetaler pengeinstituttet skatten, der påhviler de enkelte indehavere af de pågældende opsparingskonti.

Det foreslås, at tilsvarende skal gælde for forsikringsordninger. Livsforsikringsselskabet mv. vil således fremover skulle indeholde og indbetale den skat, der påhviler de enkelte pensionsberettigede til de pågældende pensionsordninger, til skattemyndighederne.

Herudover foreslås det, at livsforsikringsselskabet mv. ikke længere skal indsende en opgørelse over det forventede beskatningsgrundlag. I stedet skal livsforsikringsselskabet mv. indsende en endelig opgørelse den 31. marts i året efter indkomstårets udløb over beskatningsgrundlaget, den skattepligtige del heraf og skatten for indkomståret for de enkelte pensionsordninger. Hermed forenkles opkrævningen af pensionsafkastskatten.

Efter lovforslagets § 21 skal pengeinstitutter indsende en endelig opgørelse den 15. januar i året efter indkomstårets udløb. Der henvises nærmere til bemærkningerne til lovforslagets § 21. Da pensionsordninger i livsforsikringsselskaber mv.– i modsætning til pensionsordninger i pengeinstitutter – indeholder forsikringsmæssige elementer, er det for livsforsikringsselskaber mv. ikke muligt at opgøre beskatningsgrundlaget mv. for de enkelte indehavere af ordningen til den 15. januar. Fristen foreslås derfor i stedet fastsat til den 31. marts, hvilket giver livsforsikringsselskaberne mv. rimelig tid til at indsende den endelige opgørelse over beskatningsgrundlaget mv.

         Pensionskasser, pensionsfonde mv. er fortsat skattepligtige efter loven af det formueafkast, der kan henføres til selskabernes egenkapital, jf. forslagets § 1, stk. 2. Som en følge heraf vil den samlede endelige opgørelse over beskatningsgrundlaget mv. for disse selskaber mv., dels vedrøre selskabets egenkapitalbeskatning, dels de enkelte pensionsopspareres beskatning af formueafkastet, der kan henføres til disse ordninger.

Arbejdsmarkedets Tillægspension er tillige fortsat skattepligtig efter loven, men alene af det formueafkast, der kan henføres til ATP ordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2. For Arbejdsmarkedets Tillægspension vil den samlede endelige opgørelse over beskatningsgrundlaget mv. således dels vedrøre beskatningen, der kan henføres hertil, dels den beskatning, der kan henføres til ordningerne i Den Særlige Pensionsopsparing og Den Supplerende Arbejdsmarkedspension (SAP) i ATP.

Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Den Sociale Pensionsfond vil omvendt fortsat være skattepligtig efter loven af det fulde formueafkast. For Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Den Sociale Pensionsfond vil den endelige opgørelse af beskatningsgrundlaget mv. således som efter de gældende regler udelukkende vedrøre fondens egne skatteforhold.

Indberetning af beskatningsgrundlaget, den skattepligtige del heraf samt skatten skal ske i dansk mønt, ligesom skatten skal indbetales i danske kroner. Udenlandske forsikringsselskaber mv. skal ved aftalen mellem forsikringsselskabet mv. og pensionskunden forpligte sig til at foretage en omregning fra den udenlandske valuta til dansk mønt til den gennemsnitlige dagskurs ved udgangen af indkomståret, dvs. den 31. december, jf. det samtidigt hermed fremsatte forslag til Lov om ændring af lov om beskatningen af pensionsordninger mv. og forskellige andre love (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) (L X).   

 

Til stk. 2

Efter de gældende regler retter beskatningen sig for livsforsikringsselskaber imod den del af livsforsikringsselskabets investeringsafkast, der tilflyder forsikringsbestanden. For pensionskasser retter beskatningen sig imod pensionskassens investeringsafkast, uanset om hele det pågældende afkast - i første omgang - tilføres pensionsbestanden.

Efter de gældende regler opkræves skatten ikke direkte hos den enkelte forsikringstager, men fradrages i den del af det realiserede resultat, der fordeles til forsikringstagerne, jf. herved § 6 i Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 1066 af 27. oktober 2006 om kontributionsprincippet. Forsikringstagerne afholder dermed indirekte pensionsafkastskatten. Er der i den del af det realiserede resultat, der tilfalder forsikringsbestanden, ikke tilstrækkelige midler til at dække pensionsafkastskatten, hæfter selskabet for denne.

Efter lovforslaget flyttes skattepligten som nævnt fra livsforsikringsselskabet til den enkelte forsikringstager. Beskatningen retter sig grundlæggende – fortsat - imod den del af livsforsikringsselskabets investeringsafkast, der tilflyder forsikringstagerne. For øvrige pensionsinstitutter flyttes skattepligten delvist fra pensionsinstituttet til den enkelte pensionsopsparer.

I og med, at beskatningssubjektet ikke længere er livsforsikringsselskabet og øvrige pensionsinstitutter, men den enkelte forsikringstager, må selve opgørelsen og beregningen af skatten nødvendigvis omlægges. Omlægningen ændrer dog ikke grundlæggende på skattebelastningen af pensionsopsparingen. I modsætning til den gældende pensionsafkastbeskatningslov udskydes beskatningen dog til tilskrivningstidspunktet. Det har efter gældende regler været op til Finanstilsynet at regulere fordelingen af skattebelastningen, hvilket bl.a. har medført regler om kontribution (samt bestemmelser om, at livsforsikringsselskabet afløfter pensionsafkastskatten i den del af det realiserede resultat, der tilgår forsikringsbestanden) og om beregning af bonusrente for ordninger med friholdt opsparing og for ordninger uden.

Efter lovforslaget påhviler det det direkte tegnende livsforsikringsselskab mv. før tilførsel af midler til depot, særlige bonushensættelser eller udbetaling af pensionisttillæg at indeholde pensionsafkastskat heraf.

Senest 8 uger efter skattens betaling skal livsforsikringsselskab mv. underrette den skattepligtige om skattebeløbet.

 

         Til § 21

 

Til stk. 1

Bestemmelsen svarer i store træk til den gældende bestemmelse i lovens § 21, stk. 1.

Efter de gældende regler skal pengeinstitutter senest den 15. december umiddelbart efter indkomstårets udløb indgive en endelig opgørelse over beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf samt over skatten for hver af de i § 1, stk. 1, nævnte skattepligtige opsparingsformer til SKAT.

I lovforslaget foreslås det, at fristen rykkes til den 15. januar umiddelbart efter indkomstårets udløb. Forslaget er en følge af, at det i § 10 foreslås, at indkomståret ændres fra den 1. december til den 30. november, til kalenderåret. Når indkomståret rykkes med 1 måned, har det samtidig været nødvendigt at rykke indsendelsesfristen med 1 måned.

Ved lovforslagets § 1 er det desuden foreslået, at skattepligten for pensionsordninger i de enkelte kapitalpensionsfonde overføres fra kapitalpensionsfonden til de enkelte pensionsberettigede til ordningerne. Ordningerne i kapitalpensionsfonde er karakteriseret ved at være enten rateopsparing i pensionsøjemed eller opsparing i pensionsøjemed. Kapitalpensionsfondene skal som hovedregel anbringe midlerne på samme måde, som det der gælder for individuel pensionsopsparing i pengeinstitutter. Pensionsordninger i kapitalpensionsfonde er endvidere karakteriseret ved at være rene opsparingsordninger, hvor der ikke er forsikringsmæssige hensættelser. Da pensionsordninger i kapitalpensionsfonde hermed i høj grad minder om pengeinstitutordninger, foreslås det derfor, at kapitalpensionsfonde skal have samme frister som pengeinstitutterne.

Indberetning af beskatningsgrundlaget, den skattepligtige del heraf samt skatten skal ske i dansk mønt, ligesom skatten skal indbetales i danske kroner. Udenlandske forsikringsselskaber mv. skal ved aftalen mellem forsikringsselskabet mv. og pensionskunden forpligte sig til at foretage en omregning fra den udenlandske valuta til dansk mønt til den gennemsnitlige dagskurs ved udgangen af indkomståret, dvs. den 31. december, jf. det samtidigt hermed fremsatte forslag til Lov om ændring af lov om beskatningen af pensionsordninger mv. og forskellige andre love (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) (L X).   

 

Til stk. 2

Bestemmelsen svarer i store træk til den gældende bestemmelse i lovens § 21, stk. 2.

Ændringen i forhold til den gældende bestemmelse i lovens § 21, stk. 2, er, at kapitalpensionsfonde fremover vil være omfattet af bestemmelsen.

 

Til § 22

 

Til stk. 1

Bestemmelsen svarer i store træk til den gældende bestemmelse i lovens § 23, stk. 1.

Efter den gældende bestemmelse skal pengeinstituttet ved ophævelse af en af de i lovens § 1, stk. 2, nævnte opsparingsordninger i løbet af indkomståret foretage en endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf. Pengeinstituttet skal tilbageholde skatten og indbetale den til SKAT inden 3 hverdage (bankdage) efter, at det har udbetalt den skattepligtige ydelse. Hvor ophævelsen ikke medfører, at der sker udbetaling, skal pengeinstituttet tilbageholde skatten og indbetale den til SKAT inden en måned efter, at pengeinstituttet har fået kendskab til ophævelsen.

         Ændringen i forhold til den gældende bestemmelse i lovens § 23, stk. 1, er, at det ikke længere kun er pengeinstitutter, der er omfattet af bestemmelsen. Efter lovforslaget vil alle pensionsordninger omfattet af § 1, stk. 1, være omfattet af bestemmelsen, hvilket medfører at også forsikringsselskaber mv. vil være omfattet af bestemmelsen. Ændringen er en følge af, at skattepligten efter loven flyttes fra institutniveau til individniveau. Der henvises nærmere til bemærkningerne til lovforslagets § 1.

         Indberetning af beskatningsgrundlaget, den skattepligtige del heraf samt skatten skal ske i dansk mønt, ligesom skatten skal indbetales i danske kroner. Udenlandske forsikringsselskaber mv. skal ved aftalen mellem forsikringsselskabet mv. og pensionskunden forpligte sig til at foretage en omregning fra den udenlandske valuta til dansk mønt til den gennemsnitlige dagskurs på ophævelsestidspunktet, jf. det samtidigt hermed fremsatte forslag til Lov om ændring af lov om beskatningen af pensionsordninger mv. og forskellige andre love (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) (L X).   

 

Til stk. 2

Bestemmelsen er en udvidelse af den gældende bestemmelse i lovens § 23, stk. 2.

Efter den gældende bestemmelse skal pengeinstituttet senest den 15. december efter indkomstårets udløb indbetale den resterende skyldige skat efter stk. 1 med tillæg af beregnede renter efter stk. 3 til SKAT. Samtidig indsendes opgørelse over beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf samt skatten for hver af de i § 1, stk. 2, nævnte skattepligtige opsparingsformer. Overskydende skattebeløb med tillæg af beregnede renter efter stk. 3 udbetales til pengeinstituttet.

Det foreslås, at pengeinstitutter, kreditinstitutter og kapitalpensionsfonde senest den 15. januar indbetaler skyldig skat. Kapitalpensionsfonde er i lovforslagets § 21, stk. 1, foreslået overført til samme opkrævningsmetode som pengeinstitutterne med samme tidsfrister.

Øvrige forsikringsselskaber mv., der udbyder pensionsordninger omfattet af § 1, stk. 1, foreslås at skulle benytte samme opkrævningsmetode som pengeinstitutterne og kapitalpensionsfonde. Tidsfristen for disse indeholdelsespligtige vil dog i stedet for den 15. januar være den 31. marts efter indkomstårets udløb svarende til fristen for endelig opgørelse efter lovforslagets § 20.

        

Til stk. 3

Bestemmelsen svarer i store træk til den gældende bestemmelse i lovens § 23, stk. 3, med de ændringer af morarentebestemmelsen, der følger af § 5, nr. 3, i lov nr. 513 af 7. juni 2006 (Opkrævning via Én skattekonto).

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1 skal forsikringsselskaber mv. følge samme regler, som de gældende regler for pengeinstitutter.

Bestemmelsen i stk. 3 er derfor foreslået udvidet til også at omfatte sådanne selskaber mv.

 

 

 

Til stk. 4

            Bestemmelsen svarer i store træk til den gældende bestemmelse i lovens § 23, stk. 5. 

         Ændringen i forhold til den gældende bestemmelse i lovens § 23, stk. 5, er, at det ikke længere kun er pensionsordninger i pengeinstitutter, der er omfattet af bestemmelsen.

Efter lovforslaget vil alle pensionsordninger omfattet af § 1, stk. 1, være omfattet af bestemmelsen. Dette medfører, at ikke blot pensionsordninger i pengeinstitutter, men alle ordninger omfattet af § 1, stk. 1, vil være omfattet af bestemmelsen. Bestemmelsen finder dog ikke anvendelse ved overførsel af en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 41 mellem et pensionsinstitut og et pengeinstitut.

Ændringen er en følge af, at skattepligten efter loven flyttes fra institutniveau til individniveau. Der henvises nærmere til bemærkningerne til lovforslagets § 1.

For indkomståret 2008 er der dog indsat en overgangsregel for overførsel af en pensionsordning i et dansk pensionsinstitut med institutbeskatning til et udenlandsk pensionsinstitut med individbeskatning, jf. § 36.

 

Til § 23

 

Til stk. 1

Bestemmelsen svarer i store træk til den gældende bestemmelse i lovens § 24, stk. 1.

Det foreslås at fjerne bestemmelsen om, at overskydende skattebeløb tilbagebetales med tillæg af eventuelle renter. Efter den foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 1, skal skattepligtige efter § 1, stk. 2, kun indsende en endelig opgørelse og ikke som efter de gældende regler en opgørelse over det forventede beskatningsgrundlag og skatten deraf samt en endelig afregning. Der kan derfor ikke forekomme et overskydende skattebeløb i form af, at der er blevet betalt for meget foreløbig skat.

Indberetning af beskatningsgrundlaget, den skattepligtige del heraf samt skatten skal ske i dansk mønt, ligesom skatten skal indbetales i danske kroner. Udenlandske forsikringsselskaber mv. skal ved aftalen mellem forsikringsselskabet mv. og pensionskunden forpligte sig til at foretage en omregning fra den udenlandske valuta til dansk mønt til den gennemsnitlige dagskurs på tidspunktet for skattepligtens ophør, jf. det samtidigt hermed fremsatte forslag til Lov om ændring af lov om beskatningen af pensionsordninger mv. og forskellige andre love (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) (L X).   

 

Til stk. 2

Bestemmelsen svarer i store træk til den gældende bestemmelse i lovens § 24, stk. 2.

Det foreslås at fjerne bestemmelsen om, at der af forskellen mellem den beregnede endelige skat og den beregnede acontoskat for det foregående indkomstår beregnes renter fra den 1. januar i det løbende indkomstår til betaling sker.

Forslaget er en følge af den foreslåede bestemmelse i § 20, stk. 1, hvorefter skattepligtige efter § 1, stk. 2, fremover kun skal indsende en endelig opgørelse den 31. marts efter indkomstårets udløb. Der vil derfor ikke være nogen acontoskat, og der skal derfor heller ikke beregnes nogen renter fra den 1. januar.

Hvis skatten bliver indbetalt for sent, skal der betales renter efter lovforslagets § 27. Renterne er ikke fradragsberettigede.

 

Til § 24

 

Til stk. 1

Bestemmelsen svarer i store træk til den gældende bestemmelse i lovens § 25.

Ændringen i forhold til den gældende bestemmelse i lovens § 25, stk. 2, er, at det ikke længere kun er pengeinstitutter, der er omfattet af bestemmelsen. Efter lovforslaget vil alle pensionsordninger omfattet af § 1, stk. 1, være omfattet af bestemmelsen, hvilket medfører at også pensionsinstitutter, der udbyder pensionsordninger omfattet af § 1, stk. 1, vil være omfattet af bestemmelsen. Bestemmelsen finder dog ikke anvendelse ved overførsel af en pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 41 mellem et pensionsinstitut og et pengeinstitut.  Ændringen er en følge af, at skattepligten efter loven flyttes fra institutniveau til individniveau. Der henvises nærmere til bemærkningerne til lovforslagets § 1.

 

Til § 25

 

Til stk. 1

Bestemmelsen svarer for forsikringsselskaber mv., der har hjemsted her i landet eller fast driftssted i Danmark til den gældende bestemmelse i lovens § 26.

Bestemmelsen er desuden udvidet til også at omfatte udenlandske forsikringsselskaber mv. uden fast driftssted i Danmark, der udbyder pensionsordninger til personer, som er fuldt skattepligtige til Danmark, og ikke er hjemmehørende i udlandet efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Udvidelsen er en følge af, at der i det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om ændring af lov om beskatningen af pensionsordninger mv. og forskellige andre love (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) (L X), foreslås fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger. I det nævnte lovforslag foreslås det, at udenlandske forsikringsselskaber mv. uden fast driftssted i Danmark, der udbyder pensionsordninger til personer, som er fuldt skattepligtige til Danmark, og ikke er hjemmehørende i udlandet efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, skal påtage sig de samme forpligtelser mv., der pålægges selskaber mv., der har hjemsted her i landet eller fast driftssted i Danmark.

De udenlandske forsikringsselskaber mv. uden fast driftssted i Danmark, der udbyder pensionsordninger til personer, som er fuldt skattepligtige til Danmark, bør derfor have samme frister for indsendelse af opgørelse og indbetaling af skat som forsikringsselskaber mv., der har hjemsted her i landet eller fast driftssted i Danmark med den undtagelse, der følger af det foreslåede stk. 2.

 

Til stk. 2

Det foreslås, at for udenlandske forsikringsselskaber mv. uden fast driftssted i Danmark, der udbyder pensionsordninger til personer, som er fuldt skattepligtige til Danmark, og ikke er hjemmehørende i udlandet efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, forlænges fristen til den efterfølgende hverdag, hvis den seneste frist for indsendelse af opgørelse og indbetaling af skat falder på en helligdag eller en lørdag i det land, hvor selskabet mv. har hjemsted.

Bestemmelsen er en konsekvens af, at der i det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om ændring af lov om beskatningen af pensionsordninger mv. (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) (L X) gives mulighed for, at udenlandske forsikringsselskaber mv. kan udbyde pensionsordninger, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1.

Da disse udenlandske selskaber mv. skal leve op til frister efter danske regler og respektere danske helligdage mv., hvor finansvirksomheder normalt har lukket, bør udenlandske finansvirksomheders normale lukkedage også respekteres.

 

Til § 26

 

Bestemmelsen svarer i store træk til den gældende bestemmelse i lovens § 27. Reglerne for pengeinstitutter er udvidet til også at gælde for pensionsinstitutter, der udbyder pensionsordninger omfattet af § 1, stk. 1. Rentebestemmelsen i den foreslåede stk. 5 svarer til den gældende rentebestemmelse i § 27, stk. 5. 

Herudover foreslås bestemmelsen udvidet, så tilbagebetaling af for meget indbetalt skat skal tilbagebetales inden 6 uger fra afgørelsen om nedsættelse af skattebeløbet. Fristen på 6 uger svarer til den frist, der gælder for indbetaling af yderligere skattebeløb til SKAT.  

 

Til § 27

 

Lovforslagets bestemmelse svarer i store træk til den gældende bestemmelse i lovens § 28. Indbetaling af skatten skal ske samtidig med indsendelse af opgørelse. Ved overskridelse af betalingsfristerne fremgår det af lovforslagets § 27, at der skal betales renter. Forskellen på renten efter lovforslagets § 22, stk. 3, 1. og 2. pkt.  og morarenten efter lovforslagets § 27 er, at der ikke er fradragsret for morarenterne ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget, jf. lovforslagets § 8.

Som en konsekvens af den foreslåede udvidelse af § 26, stk. 4, foreslås indført en morarentebestemmelse for de tilfælde, hvor SKAT overskrider betalingsfristen i § 26, stk. 4, på 6 uger fra afgørelsen. Det foreslås, at der ved tilbagebetaling efter fristen betales en rente efter § 7, stk. 1, jf. stk. 2, i opkrævningsloven.

Herudover er i stk. 4 indsat en henvisning om, at reglerne om Én skattekonto i opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse på opkrævning af skat efter pensionsafkastbeskatningsloven. Den foreslåede stk. 4 svarer til § 5, nr. 4, i lov nr. 513 af 7. juni 2006 (Opkrævning via én skattekonto). Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af lov nr. 513 af 7. juni 2006 (Opkrævning via én skattekonto). Det foreslås i lovforslagets § 35, stk. 5, at stk. 4 træder i kraft samtidig hermed.

 

Til § 28

 

Til stk. 1 og 3

Bestemmelsen svarer i store træk til de gældende bestemmelser i lovens § 29, stk. 1 og 3.

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af, at skattepligten efter lovforslagets § 1 foreslås overført fra institutniveau til individniveau. Det bemærkes, at SKAT efter stk. 3 får mulighed for også at pålægge de skattepligtige pensionsopsparere at give oplysninger til brug for kontrollen. Hensigten er, at SKAT har en alternativ mulighed for at indhente oplysningerne, der kun bør bruges, i tilfælde hvor SKAT først har forsøgt at få oplysningerne fra pensionsinstituttet. Bestemmelsen er en konsekvens af, at det i det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om ændring af lov om beskatning af pensionsordninger mv. og forskellige andre love (Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger) (L X) bliver muligt at oprette fradragsberettigede ordninger i udenlandske pensionsinstitutter.

 

Til stk. 2 og 4

Bestemmelsen svarer til de gældende bestemmelser i lovens § 29, stk. 2 og 4.

 

Til § 29

 

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i lovens § 29 A.

Bestemmelsen regulerer de tilfælde, hvor kontohaveren ikke giver oplysninger om værdierne til brug for opgørelse af pensionsafkastskat, jf. forslagets § 14, stk. 7.

 

Til § 30

 

Til stk. 1

Bestemmelsen svarer i store træk til den gældende bestemmelse i lovens § 30.

Det foreslås, at den gældende bestemmelse i lovens § 30, stk. 1, nr. 1, udgår, da de gældende bestemmelser i lovens § 2, stk. 2, og stk. 3, nr. 3, udgår.

Herudover foreslås bestemmelsen i nr. 5 udvidet, således at bestemmelsen ikke kun vedrører flytning af en ordning til eller fra et pengeinstitut, men alle flytninger af pensionsordninger omfattet af lovforslagets § 1, stk. 1.

         Herudover foreslås, at den gældende bestemmelse i lovens § 30, stk. 1, nr. 9, udgår, da livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber med omlægningen af pensionsafkastskattepligten fra institut- til individniveau ikke længere er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven.

            Det bemærkes, at SKAT vil anvende og anerkende dokumenter udfærdiget på dansk og engelsk. Herudover bemærkes, at Danmark har tiltrådt den nordiske sprogkonvention, og SKAT er forpligtet i overensstemmelse hermed.      

 

Til stk. 2

            Det foreslås, at SKAT kan fastsætte regler om, at der ikke skal indbetales skat for pensionsopsparere, der er ikke er fuldt skattepligtige til Danmark. Hensigten med bestemmelsen er, at sådanne pensionsopsparere, der ikke er pensionsafkastskattepligtige, under visse betingelser kan få SKATs godkendelse af, at pensionsinstituttet undlader at trække pensionsafkastskatten. Herved kan disse pensionsopsparere undgå at skulle tilbagesøge pensionsafkastskatten hvert år.

 

Til § 31

 

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i lovens § 32.

Hvis der forsætligt eller groft uagtsomt afgives urigtige, vildledende eller forties oplysninger til brug for skattekontrollen, kan vedkommende straffes med bøde. Det samme gør sig gældende, hvis der undlades at indgive opgørelse efter lovforslagets §§ 20-23, eller hvis skatten ikke er betalt rettidigt.

 

Til § 32

 

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i lovens § 33.

 

Til § 33

 

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i lovens § 34.

 

 

 

Til kapitel 5 – Skattepligtige institutioner under administration

 

Til § 34

 

Til stk. 1

Efter den gældende bestemmelse i lovens § 34 a indtræder administrationsboet ved administrator i livsforsikringsselskabets eller pensionskassens forpligtelse til at indgive opgørelser over beskatningsgrundlaget mv., hvis Finanstilsynet eller en tilsvarende tilsynsmyndighed i et land inden for Den Europæiske Union eller et andet land, som har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv beslutter, at et livsforsikringsselskabs forsikringsbestand eller en pensionskasses bestand af pensionstilsagn tages under administration.

Det foreslås, at henvisningen til livsforsikringsselskaber udgår, da livsforsikringsselskaber efter lovforslaget ikke længere er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven. Dette gælder dog ikke arbejdsmarkedsrelaterede livsforsikringsaktieselskaber, hvorfor disse foreslås opregnet i bestemmelsen.

Den foreslåede ændring af skattepligten har samtidig medført, at der i nærværende bestemmelse foreslås, at administrationsboet tillige hæfter for den skat, der påhviler bestanden af pensionstilsagn eller forsikringsbestanden. Administrationsboet hæfter for skatten, da de efter lovforslagets kapitel 4 er forpligtede til at indgive opgørelser over beskatningsgrundlaget, den skattepligtige del heraf samt af skatten for indkomståret.

 

Til kapitel 6 – Ikrafttræden, overgangsbestemmelser mv.

 

Til § 35

 

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 5,  og har virkning fra og med indkomståret 2009. De danske pensionsinstitutter får således mulighed for at foretage de omfattende systemomlægninger på pensionsafkastbeskatningsområdet, som lovforslaget nødvendiggør. Skattefriheden for indeksobligationer og visse faste ejendomme ophæves dog fra og med indkomståret 2008, jf. stk. 3. Som følge heraf har § 41 virkning fra og med indkomståret 2008, og § 40 har virkning fra og med indkomståret 2007, jf. stk. 4.

I stk. 2 foreslås det, at loven får virkning fra og med indkomståret 2008 for pensionsberettigede med pensionsordninger i udenlandske forsikringsselskaber mv. Fra dette tidspunkt er der under visse betingelser mulighed for at indbetale pensionsbidrag med fradrags- eller bortseelsesret på pensionsordninger i udenlandske pensionsinstitutter, jf. det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om ændring af lov om beskatning af pensionsordninger mv. og forskellige andre loven (Fradragsret for indbetalinger til  udenlandske pensionsordninger) (L X). Det foreslås, at pengeinstitutordninger fremover skal anvende kalenderåret som indkomstår. Pensionsberettigede til pensionsordninger i pengeinstitutter har efter gældende regler indkomstår fra 1. december i året forud for det år indkomståret træder i stedet for, til 30. november i året, der træder i stedet for indkomståret. Forskydningen af indkomståret bevirker, at det første indkomstår, hvori lovforslaget har virkning, skal forlænges med en måned. Det foreslås derfor i stk. 2, 2. pkt.,  at indkomståret 2008 for pensionsberettigede med udenlandske pengeinstitutordninger omfattet af § 1, stk. 1, løber fra 1. december 2007 til 31. december 2008. For pensionsberettigede med danske pengeinstitutordninger foreslås det i stk. 1, 2. pkt., at indkomståret 2009 løber fra 1. december 2008 til 31. december 2009.

Den gældende pensionsafkastbeskatningslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006, ophæves med virkning fra indkomståret 2009, jf. stk. 3. Visse dele af loven ophæves dog allerede fra 2008, jf. ovenfor.

Det foreslås i stk. 5, at lovforslagets 27, stk. 4, træder i kraft samtidig med, at skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af lov nr. 513 af 7. juni 2006 (Opkrævning via én skattekonto). Lovforslagets § 27, stk. 4 henviser til, at reglerne om Én skattekonto i opkrævningslovens kapitel 5 finder anvendelse på opkrævning af skat efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Det foreslås i stk. 6, at regler fastsat i medfør af den gældende pensionsafkastbeskatningslov forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler fastsat i medfør af forslaget. Overtrædelse straffes efter de hidtil gældende regler.

 

Til § 36

Den foreslåede § 36 er en overgangsregel i indkomståret 2008 for de tilfælde, hvor en pensionsordning i et dansk pensionsinstitut, der er undergivet institutbeskatning, overføres til et udenlandsk pensionsinstitut, hvor der sker beskatning på individniveau. Reglen medfører, at der alene sker beskatning på individniveau fra tidspunktet for overførslen, hvorved det forhindres, at der sker dobbeltbeskatning i indkomståret 2008 som følge af overgangen fra institut- til individbeskatning.

           

Til § 37

 

Den foreslåede § 36 er en overgangsregel, der skal forhindre dobbeltbeskatning. Ved overgangen til de foreslåede regler om pensionsafkastbeskatning vil pensionsinstitutterne som følge af de gældende regler have kollektivt bonuspotentiale og akkumuleret værdiregulering, der allerede er beskattet. Kollektivt bonuspotentiale er ufordelte midler, der kan anvendes til bl.a. bonus og til at dække tab på forsikringerne eller på investeringerne. Akkumuleret værdiregulering er forskellen mellem livsforsikringshensættelsen og den retrospektive hensættelse, jf. § 100, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1467 om finansielle rapporter for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. Den akkumulerede værdiregulering er dermed en styrkelse i forhold til depotet, der overføres efter kontributionsprincippet til egenkapitalen eller til det kollektive bonuspotentiale, når styrkelsen ikke længere er nødvendig, f.eks. på grund af at markedsrenten/diskonteringsrenten bliver højere end den garanteredediskonterede rente. Ændring i de akkumulerede værdireguleringer vil altid medføre en tilsvarende modsat ændring i kollektivt bonuspotentiale eller egenkapitalen. Når disse midler tilskrives den enkeltes depot, vil der igen ske beskatning efter den foreslåede § 4, hvis der ikke korrigeres herfor, ligesom den del af den akkumulerede værdiregulering, der overføres til egenkapitalen beskattes efter § 7. 

            Det foreslås i stk. 1, at livsforsikringsselskaber samt skattepligtige omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1, 2 og 6, kan opgøre et PAL-aktiv på 15 pct. af kollektivt bonuspotentiale og akkumuleret værdiregulering, der er belagt med pensionsafkastskat, opgjort pr. den 31. december 2008. PAL-aktivet opgjort pr. 31. december 2008 påvirkes ikke af efterfølgende værdiændringer i kollektivt bonuspotentiale og akkumuleret værdiregulering, men reduceres alene i takt med tilskrivning til kundernes depoter, jf. den foreslåede stk. 3.    

            Stk. 2 definerer kollektivt bonuspotentiale og akkumuleret værdiregulering belagt med pensionsafkastskat. En del af det kollektive bonuspotentiale og akkumuleret værdiregulering vil relatere sig til ordninger, der ikke er blevet pensionsafkastbeskattet. Den del, der ikke er blevet pensionsafkastbeskattet, vedrører den del af det kollektive bonuspotentiale og akkumuleret værdiregulering pr. den 31. december 2008, der kan henføres til ordninger omfattet af § 15 og § 16 i pensionsafkastbeskatningsloven, og den del, der kan henføres til opsparing før 1982 efter § 7 i pensionsafkastbeskatningsloven.   Efter stk. 2 indgår denne del ikke i opgørelsen af PAL-aktivet. De ordninger, der ikke er pensionsafkastskattepligtige, er ordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 53 A og 53 B, risikoforsikring, kommunale tjenestemandsordninger, børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51 samt livrenter uden ret til bonus tegnet før 1. maj 1982. Herudover er opsparing før 1982 fritaget for pensionsafkastbeskatning, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 7.

            PAL-aktivet bruges til at udligne den skat, der allerede er betalt efter gældende regler.

            Efter stk. 3 reduceres PAL-aktivet hvert år med et beløb svarende til pensionsafkastskatten af de skattepligtige afkast opgjort efter § 4, dvs. den samlede skat opgjort for alle pensionsopsparerne. Enkelte pensionsinstitutter har ufordelte kollektive særlige bonushensættelser. For disse institutter reduceres PAL-aktivet efter stk. 1 dog ikke med den del af pensionsafkastskatten, der skyldes en overførsel af ufordelte kollektive særlige bonushensættelser til individuelle særlige bonushensættelser.  Efter stk. 4 modregnes det årlige reduktionsbeløb efter stk. 3 i den samlede pensionsafkastskat for pensionsopsparerne, som pensionsinstituttet har indeholdt efter § 20, men som instituttet endnu ikke har indbetalt til SKAT. Det ikke indbetalte skattebeløb overføres til det kollektive bonuspotentiale, der fordeles efter det fordelingsprincip, der er aftalt i selskabet. Det følger af stk. 3, at i hvert af indkomstårene 2009-2013 kan reduktionen dog højst udgøre en femtedel af PAL-aktivets værdi efter stk. 1. Reglen fordeler skattebesparelsen over 5 år. Hvis skattebesparelsen i indkomstårene i 2009-2013 ikke har kunnet indeholdes i den samlede skat for pensionsopsparerne, kan den resterende skattebesparelse udnyttes i efterfølgende år.

 

Til § 38

 

Enkelte pensionsinstitutter har ufordelte kollektive særlige bonushensættelser. For disse institutter foreslås en overgangsregel i form af et særligt PAL-aktiv, der skal forhindre dobbeltbeskatning ved overførsel af ufordelte kollektive særlige bonushensættelser til individuelle særlige bonushensættelser.

            Ved overgangen til de foreslåede regler om pensionsafkastbeskatning vil enkelte pensionsinstitutter som følge af de gældende regler have ufordelte kollektive særlige bonushensættelser, der allerede er beskattet. Ufordelte kollektive særlige bonushensættelser er, jf. §§ 134 og 138 i lov om finansiel virksomhed, særlige bonushensættelser, der er knyttet til forsikringerne kollektivt. Ufordelte kollektive særlige bonushensættelser er en overførsel fra egenkapitalen. Når disse midler tilskrives den enkeltes individuelle særlige bonushensættelse, vil der igen ske beskatning efter den foreslåede § 4, hvis der ikke korrigeres herfor.

            Mekanismen i det foreslåede PAL-aktiv svarer til mekanismen for PAL-aktivet i den foreslåede § 36. Der er imidlertid behov for et separat PAL-aktiv for ufordelte kollektive særlige bonushensættelser for at forhindre omfordeling mellem ufordelte kollektive særlige bonushensættelser og kollektivt bonuspotentiale.

             Det foreslås i stk. 1, at livsforsikringsselskaber samt skattepligtige omfattet af § 1, stk. 2, nr. 1, 2 og 6, kan opgøre et PAL-aktiv på 15 pct. af ufordelte kollektive særlige bonushensættelser, der er blevet pensionsafkastbeskattet, opgjort pr. den 31. december 2008. PAL-aktivet opgjort pr. 31. december 2008 påvirkes ikke af efterfølgende værdiændringer i ufordelte kollektive særlige bonushensættelser, men reduceres alene i takt med tilskrivning til kundernes individuelle særlige bonushensættelser, jf. den foreslåede stk. 3.    

            Stk. 2 definerer ufordelte kollektive særlige bonushensættelser belagt med pensionsafkastskat. En del af de ufordelte kollektive særlige bonushensættelser vil relatere sig til ordninger, der ikke er blevet pensionsafkastbeskattet. Den del, der ikke er blevet pensionsafkastbeskattet, vedrører den del af de ufordelte kollektive særlige bonushensættelser pr. den 31. december 2008, der kan henføres til ordninger omfattet af § 15 og § 16 i pensionsafkastbeskatningsloven, og den del, der kan henføres til opsparing før 1982 efter § 7 i pensionsafkastbeskatningsloven.   Efter stk. 2 indgår denne del ikke i opgørelsen af PAL-aktivet. De ordninger, der ikke er pensionsafkastskattepligtige, er ordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 53 A og 53 B, risikoforsikring, kommunale tjenestemandsordninger, børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51 samt livrenter uden ret til bonus tegnet før 1. maj 1982. Herudover er opsparing før 1982 fritaget for pensionsafkastbeskatning, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 7.

PAL-aktivet bruges til at udligne den skat, der allerede er betalt efter gældende regler.

            Efter stk. 3 reduceres PAL-aktivet hvert år med et beløb svarende til den del af den samlede pensionsafkastskat af de skattepligtige afkast opgjort efter § 4, der skyldes en overførsel af ufordelte kollektive særlige bonushensættelser til individuelle særlige bonushensættelser, dvs. den samlede skat af disse overførsler opgjort for alle pensionsopsparerne.  Efter stk. 3 modregnes det årlige reduktionsbeløb efter stk. 3 i den samlede pensionsafkastskat for pensionsopsparerne, som pensionsinstituttet har indeholdt efter § 20, men som instituttet endnu ikke har indbetalt til SKAT. Det ikke indbetalte skattebeløb overføres til de ufordelte kollektive særlige bonushensættelser, der fordeles efter det fordelingsprincip, der er aftalt i selskabet. Det følger af stk. 3, at i hvert af indkomstårene 2009-2013 kan reduktionen dog højst udgøre en femtedel af PAL-aktivets værdi efter stk. 1. Reglen fordeler skattebesparelsen over 5 år. Hvis skattebesparelsen i indkomstårene i 2009-2013 ikke har kunnet indeholdes i den samlede skat for pensionsopsparerne, kan den resterende skattebesparelse udnyttes i efterfølgende år.

            Mekanismen i §§ 36 og 37 kan illustreres med følgende eksempel for et pensionsinstitut, der både har kollektivt bonuspotentiale og ufordelte kollektive særlige bonushensættelser, og som ikke har nedsættelser efter §§ 7, 15 og 16:

 

Eksempel:

·         Kollektivt bonuspotentiale den 31.12. 2008 (PAL-aktiv 1, jf. § 36, stk. 1) = 400

·         Ufordelte kollektive særlige bonushensættelser den 31.12. 2008 (PAL-aktiv 2, jf. § 37, stk. 1)= 50

·         Den samlede beregnede og indeholdte PAL-skat for 2008, jf. § 4 = 50 (heraf 5 pga. overførsel fra ufordelte kollektive særlige bonushensættelser til individuelle særlige bonushensættelser)

 

Reduktion af PAL-aktiv 1, jf. § 36, stk. 3:

Efter stk. 3 skal PAL-aktivet reduceres med det skattepligtige afkast, der påhviler pensionsinstituttets pensionsopsparere, undtagen den del af det skattepligtige afkast, der skyldes en overførsel af ufordelte særlige bonushensættelser til individuelle særlige bonushensættelser, og dog højst 400/5 = 80 pr. år.

 

Reduktion: 400 - 45 = 355.

 

Pensionsafkastskat efter modregning, jf. stk. 4:  50 - 45 = 5.

Efter stk. 4 overføres det indeholdte, men sparede skattebeløb på 45 til kollektivt bonuspotentiale.

Reduktion af PAL-aktiv 2, jf. § 37, stk. 2:

Efter stk. 2 skal PAL-aktivet reduceres med den del af det skattepligtige afkast, der skyldes en overførsel af ufordelte kollektive særlige bonushensættelser til individuelle særlige bonushensættelser, dog højst 50/5= 10 pr. år.

 

Reduktion: 50 - 5 = 45.

 

Pensionsafkastskat efter modregning, jf. stk. 3: 50 - 5 = 45.

Efter stk. 3 overføres det indeholdte, men sparede skattebeløb på 5 til ufordelte kollektive særlige bonushensættelser.

 

Samlet indbetaling til SKAT for indkomståret 2009 = 0.

 

Til § 39

 

Det foreslÃ¥s i bestemmelsen, at skattepligtige efter § 1, stk. 1, i lov om beskatning af visse pensionskapitaler mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006, med undtagelse af LD, Den sociale pensionsfond og hjælpe- og understøttelsesfonde, der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 52, og andre hjælpe- og understøttelsesfonde med pensionslignende formÃ¥l, som ved udgangen af indkomstÃ¥ret 2008 har negativ pensionsafkastskat til fremførsel, kan fÃ¥ dette beløb udbetalt. For Arbejdsmarkedets Tillægspension gælder dette dog kun uudnyttet negativ pensionsafkastskat, der kan henføres til Den Særlige Pensionsopsparing.

Forslaget er en konsekvens af, at skattepligten efter loven foreslås omlagt fra institutniveau til individniveau. Fremover vil det f.eks. være de pensionsberettigede til pensionsordninger i livsforsikringsselskaber, der vil være skattepligtige efter loven. Livsforsikringsselskaberne vil dermed ikke fremover kunne udnytte en eventuel uudnyttet fremførelsesberettiget negativ pensionsafkastskat. Da den negative pensionsafkastskat ikke er fordelt mellem de enkelte pensionsberettigede foreslås det, at beløbet udbetales til livsforsikringsselskabet mv. For skattepligtige, der beskattes efter den foreslåede bestemmelse i § 7, medfører bestemmelsen således, at der ikke henstår uudnyttet negativ skat efter udgangen af indkomståret 2008. 

Beløbet udbetales efter slutafregningen efter den gældende bestemmelse i § 22 og § 24 i pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006.

Pengeinstitutordninger, som efter de gældende regler allerede beskattes på individniveau, kan som hidtil fremføre negativ skat.

        

Til § 40

 

            Den gældende bestemmelse i § 2, stk. 1, nr. 3, i pensionsafkastbeskatningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006, blev indsat med det formål at give de pensionsafkastskattepligtige fradrag i indkomståret 2001 for det kurstab på de pensionsafkastskattefritagne indeksobligationer, som opstod i forbindelse med indførelsen af den fælles skattesats for alt skattepligtigt pensionsafkast fra og med indkomståret 2001, jf. lov nr. 1294 af 20. december 2000 (L 71).

Dette formål blev tilgodeset ved indførelse af skattepligt af kursgevinster og tabsfradrag på disse obligationer. Ved indtræden i skattepligt anvendtes kursen pr. 1. september 2000, dvs. før fremsættelsen af ovennævnte lovforslag, hvor kursfaldet formodedes at være indtrådt.

         Beskatningen følger det almindelige lagerprincip, idet dog gevinster og tab opgøres ved kreditorindeksfaktoren pr. 1. september 2000. Dermed sikres det, at der ved en efterfølgende stigning i kursen op til niveauet den 1. september 2000 netop ville blive beskattet et samlet beløb svarende til det, der blev givet fradrag for i indkomståret 2001 eller senere.

         Det var ikke hensigten, at der samlet set skulle ske yderligere beskatning, når obligationen til sin tid blev indfriet til kurs 100 (pari).

Derfor gives i forbindelse med indfrielse fradrag for forskellen mellem pari og kursen den 1. september 2000, når sidstnævnte er under 100. Hvis kursen 1. september 2000 er større end pari, er der samlet set opnået et fradrag på denne forskel, der derfor beskattes i forbindelse med indfrielse.

For at fastholde sigtet med disse regler i forbindelse med ophør af skattefritagelsen ultimo indkomståret 2007 foreslås det, at obligationer, der ejes af den pensionsafkastskattepligtige ultimo indkomståret 2007 behandles på samme måde som obligationer, der er udgået i løbet af indkomståret som følge af indfrielse, idet kursen ultimo indkomståret anvendes i stedet for indfrielseskursen (pari). Dermed opnås det, at der ved ophør af skattefritagelsen ultimo 2007 samlet set er blevet beskattet et beløb svarende til det, der er opnået fradrag for i 2001 eller senere.

For obligationer, hvor kursen ved udgangen af indkomståret 2007 overstiger kursen den 1. september 2000 vil de foreslåede regler resultere i, at der opnås et fradrag svarende til denne forskel allerede i 2007, mens en videreførelse af gældende regler først ville have resulteret i et fradrag i 2008 eller senere. Det modsatte er tilfældet, hvis kursen ved udgangen af indkomståret 2007 er mindre end kursen den 1. september 2000.

 

Til § 41

 

Indeksobligationer i serier, hvor udstedelsen er afsluttet senest den 31. december 1998 er efter gældende regler ikke omfattet af pensionsafkastskattepligten, når der bortses fra den særlige beskatning af kursgevinster, jf. de gældende bestemmelser i lovens § 2, stk. 1, nr. 3, og § 2, stk. 3, nr. 1. Den særlige beskatning indebærer alene et midlertidigt kurstabsfradrag, som senest udlignes, når obligationerne indfries, og efter lovforslaget senest ved udgangen af indkomståret 2007. Disse obligationer er således effektivt fritaget for pensionsafkastskat.

I forbindelse med omlægningen af beskatning til individniveau indføres reelt pensionsafkastbeskatning også på disse obligationer, således at deres pensionsafkastskattemæssige særstilling forsvinder.

For obligationer, der indgår i den skattepligtiges beholdning ultimo 2007 og senere, vil afkastet derfor fremover blive beskattet i takt med, at det tilskrives den enkelte pensionsberettigedes depot.

For pengeinstitutordninger sker denne tilskrivning som udgangspunkt samtidig med, at afkastet opstår, mens tilskrivningen i livsforsikringsselskaber og pensionskasser for nogle typer af forsikringsordninger finder sted med en vis forsinkelse som følge af, at en del af afkastet midlertidigt opsamles i de kollektive hensættelser med henblik på udjævning mv. af tilskrivningen.

Det foreslås at kompensere de pensionsafkastskattepligtige for tabet af fremtidig skattefrihed af afkastet af disse obligationer på baggrund af beholdningen den 31. december 2006 og kursen den 1. januar 2008. Af praktiske og administrative årsager er årsskiftet 2006/2007 valgt, da beholdningen på dette tidspunkt er kendt og opgjort. Valg af en anden dato, ville medføre øgede administrative omkostninger for såvel branchen som for SKAT, uden at det vil have reelle økonomiske konsekvenser for ejerne af indeksobligationerne.

Efter stk. 1 og 2 kan pensionsopsparere, som den 31. december 2006 ejer indeksobligationer i særskilt depot, eller har puljeordninger, der har investeret i hidtil skattefritagne indeksobligationer, herunder gennem en investeringsforening, få udbetalt et kompensationsbeløb for ophævelsen af skattefritagelsen for indeksobligationer. Det er en betingelse for udbetaling af kompensationsbeløbet, at det pengeinstitut, hvori det særskilte depot eller puljeordningen er oprettet, senest den 15. januar 2008 indgiver dokumentation til SKAT for kompensationsbeløbet. Fristen svarer til den nye frist for endelig opgørelse for pengeinstitutordninger i lovforslagets § 21. SKAT udbetaler beløbet til pengeinstituttet, der skal overføre det udbetalte beløb direkte til den skattepligtiges konto. For puljeordninger skal pengeinstituttet overføre beløbet direkte til de pensionsberettigedes depoter svarende til de pensionsberettigedes andel af værdien af de indeksobligationer, der er knyttet til puljen. Den 30. november 2007 er den sidste dag i indkomståret for pengeinstitutordninger med de gældende skattefritagelser for indeksobligationer. Hvis den pensionsberettigede på udbetalingstidspunktet ikke længere har en konto i pengeinstituttet, indsættes beløbet til den pensionsberettigede på en nyoprettet tilsvarende pensionskonto i pengeinstituttet, dvs. hvis den oprindelige pensionskonto var en rateopsparing overføres beløbene til en nyoprettet rateopsparing i pengeinstituttet. For skattepligtige, der er nået efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring eller en eventuelt lavere pensionsalder godkendt af Skatterådet, jf. pensionsbeskatningsloven udbetaler pengeinstituttet kompensationsbeløbet direkte til den skattepligtige. Udbetalingen til de skattepligtige, der har nået efterlønsalderen mv., beskattes på samme måde, som udbetalinger fra den oprindelige pensionsordning.      

Efter stk. 3 og 4 kan pensionsberettigede, som den 31. december 2006 har pensionsordninger i pensionsinstitutter, der ejer indeksobligationer den 31. december 2006, herunder gennem en investeringsforening, få udbetalt et kompensationsbeløb for ophævelsen af skattefritagelsen for de hidtil skattefritagne indeksobligationer, der ligger til dækning for forpligtelserne overfor de forsikrede. Det er en betingelse for udbetaling, at pensionsinstituttet senest den 31. marts 2008 indgiver dokumentation til SKAT for kompensationsbeløbets størrelse. Fristen svarer til den nye frist for endelig opgørelse for pensionsinstitutter i lovforslagets § 20. Beløbet udbetales til pensionsinstituttet, der skal overføre beløbet direkte til de pensionsberettigede.  Den 31. december 2006 er den sidste dag i indkomståret for ordninger i pensionsinstitutter med de gældende skattefritagelser for indeksobligationer.

For pensionsberettigede med pensionsordninger med ret til rentebonus skal pensionsinstituttet fordele kompensationsbeløbet til de pensionsberettigede enten efter det fordelingsmæssige kontributionsprincip i kontributionsbekendtgørelsen pr. den 31. december 2006 eller efter det aftalte fordelingsprincip, hvis kontributionsprincippet ikke anvendes.

For pensionsberettigede uden ret til rentebonus skal pensionsinstituttet fordele kompensationsbeløbet til de pensionsberettigede svarende til den pensionsberettigedes andel af værdien af de indeksobligationer, der ligger til dækning for ordninger uden ret til rentebonus i pensionsinstituttet, korrigeret med den enkeltes andel af beskæringen af det samlede kompensationsbeløb, jf. stk. 11.

Både for pensionsberettigede med ordninger med ret til rentebonus og for pensionsberettigede med ordninger uden ret til rentebonus sker overførslen af den pensionsberettigedes andel af kompensationsbeløbet fra pensionsinstituttet til den pensionsberettigede ved indbetaling af beløbet på en særlig pensionskonto i pensionsinstituttet. Beløb under 1.000 kr. skal dog udbetales af pensionsinstituttet til den pensionsberettigede og indgå i den pensionsberettigedes personlige indkomst. For pensionsberettigede, der er nået efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring eller en eventuelt lavere pensionsalder godkendt af Skatterådet, jf. pensionsbeskatningsloven, udbetales hele kompensationsbeløbet. Tilsvarende gælder, hvor et udbetalingsforløb i øvrigt er påbegyndt, bortset fra delophævelse omfattet af pensionsbeskatningsloven § 30, stk. 1. Udbetalingen til de pensionsberettigede, der har nået efterlønsalderen mv., beskattes på samme måde, som udbetalinger fra den oprindelige pensionsordning.

”En særlig pensionskonto” defineres i stk. 12. ”En særlig pensionskonto” er en opsparingskonto adskilt fra den pensionsberettigedes andre pensionsordninger i pensionsinstituttet, der udbetales, når den pensionsberettigede er nået pensionsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring eller en eventuelt lavere pensionsalder godkendt af Skatterådet. Tilsvarende gælder, hvor et udbetalingsforløb i øvrigt er påbegyndt, bortset fra delophævelse omfattet af pensionsbeskatningsloven § 30, stk. 1. Udbetalingen beskattes på samme måde, som udbetalinger fra den oprindelige pensionsordning. Den særlige pensionskonto forrentes med en rente svarende til markedsrenten. Pensionskontoen kan uden beskatning overføres fuldt ud, dvs. uden at kompensationsbeløbet nedbringes med administrationsomkostninger, forsikringspræmie mv., til den pensionsberettigedes eksisterende eller nyoprettede pensionsordning i samme penge- eller pensionsinstitut eller i et andet penge- eller pensionsinstitut. Det er op til pensionsopspareren og det penge- eller pensionsinstitut, som pensionsopspareren overfører pengene til, at aftale betingelserne, herunder forrentning, af kompensationsbeløbet, ved overførsel af den særlige pensionskonto til en eksisterende eller nyoprettet pensionsordning. Det er  en betingelse, at pensionsudbetalingerne i den eksisterende eller nyoprettede pensionsordning, som den særlige pensionskonto overføres til, beskattes på samme måde, som den oprindelige pensionsopsparing. En særlig pensionskonto med et kompensationsbeløb, der udbetales på baggrund af indeksobligationer, der ligger til dækning for en rateforsikring, kan således godt overføres til en rateopsparing i et pengeinstitut, men ikke til en kapitalopsparing.

Ved at overføre hele kompensationsbeløbet til en særlig pensionskonto for hver enkelt opsparer sikres det, at hele engangsbeløbet overføres til pensionsopsparerne, udenom egenkapitalen og de ufordelte bonusreserver. Kompensationsbeløbet er en engangsudbetaling fra staten til opsparerne, hvor pensionsinstituttet blot fungerer som formidler af beløbet til opsparerne. Pensionsinstituttet kan således ikke bruge kompensationsbeløbet til at opfylde sine garantiforpligtelser over for opsparerne, og beløbet indgår dermed ikke som en del af en eventuel garanteret forretning, ligesom beløbet heller ikke indgår i beregningen af rentetilskrivningen.

Hvis den pensionsberettigede på udbetalingstidspunktet ikke længere har en ordning i pensionsinstituttet, overføres beløbet over 1.000 kr. på samme måde til den pensionsberettigede på en særlig pensionskonto i pensionsinstituttet, mens beløb under 1.000 kr. skal udbetales til den pensionsberettigede. For pensionsberettigede, der er nået efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring eller en eventuelt lavere pensionsalder godkendt af Skatterådet, jf. pensionsbeskatningsloven, udbetales hele kompensationsbeløbet direkte til den pensionsberettigede. Tilsvarende gælder, hvor et udbetalingsforløb i øvrigt er påbegyndt, bortset fra delophævelse omfattet af pensionsbeskatningsloven § 30, stk. 1. Udbetalingen til de pensionsberettigede, der har nået efterlønsalderen, beskattes på samme måde, som udbetalinger fra den oprindelige pensionsordning.

Efter stk. 5 kan pensionsberettigede, som den 31. december 2006, har ordninger i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, få udbetalt et kompensationsbeløb for ophævelsen af skattefritagelsen for de hidtil skattefritagne indeksobligationer, som er ejet af Lønmodtagernes Dyrtidsfond den 31. december 2006, herunder gennem en investeringsforening. Det er en betingelse for udbetaling, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond senest den 31. marts 2008 indgiver dokumentation for kompensationsbeløbets størrelse til SKAT. Beløbet udbetales til Lønmodtagernes Dyrtidsfond, der skal overføre det udbetalte beløb direkte til den pensionsberettigedes konto. Lønmodtagernes Dyrtidsfond skal fordele kompensationsbeløbet til den pensionsberettigede svarende til den pensionsberettigedes andel af værdien af de indeksobligationer, der ligger til dækning for alle pensionsordningerne i Lønmodtagernes Dyrtidsfond, korrigeret med den enkeltes andel af beskæringen af det samlede kompensationsbeløb, jf. stk. 11.

Hvis den pensionsberettigede på udbetalingstidspunktet har flyttet ordningen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond til et andet penge- eller pensionsinstitut, udbetales kompensationsbeløbet og indgår i den personlige indkomst. For pensionsberettigede, der på udbetalingstidspunktet, har fået opsparingen udbetalt, udbetaler Lønmodtagernes Dyrtidsfond kompensationsbeløbet direkte til den pensionsberettigede. Udbetalingen beskattes på samme måde, som udbetalinger fra den oprindelige pensionsordning.      

Efter stk. 6 kan pensionsberettigede, der den 31. december 2006 har en Unit-linked ordning i pensionsinstitutter, der ejer hidtil skattefritagne indeksobligationer den 31. december 2006, herunder gennem en investeringsforening, få udbetalt et kompensationsbeløb for ophævelsen af skattefritagelsen af de hidtil skattefritagne indeksobligationer, der ligger til dækning for de samlede Unit-linked ordninger i pensionsinstituttet.  Det er en betingelse for udbetaling, at pensionsinstituttet senest den 31. marts 2008 indgiver dokumentation for kompensationsbeløbets størrelse til SKAT. Beløbet udbetales til pensionsinstituttet, der skal overføre beløbet direkte til de pensionsberettigedes depoter. Pensionsinstituttet skal fordele kompensationsbeløbet til den enkelte pensionsberettigede svarende til den pensionsberettigedes andel af værdien af de indeksobligationer, der er knyttet til alle Unit-linked ordninger i pensionsinstituttet, korrigeret med den enkeltes andel af beskæringen af det samlede kompensationsbeløb, jf. stk. 11. Hvis den pensionsberettigede på udbetalingstidspunktet ikke længere har en Unit-linked ordning i pensionsinstituttet, indsættes beløbet til den pensionsberettigede på en nyoprettet pensionskonto i pensionsinstituttet. For pensionsberettigede, der er nået pensionsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring eller en eventuelt lavere pensionsalder godkendt af Skatterådet, jf. pensionsbeskatningsloven udbetaler pensionsinstituttet kompensationsbeløbet direkte til den pensionsberettigede. Tilsvarende gælder, hvor et udbetalingsforløb i øvrigt er påbegyndt, bortset fra delophævelse omfattet af pensionsbeskatningsloven § 30, stk. 1. Udbetalingen til de pensionsberettigede, der har nået efterlønsalderen mv., beskattes på samme måde, som udbetalinger fra den oprindelige pensionsordning.                  

Efter stk. 7 kan pensionsberettigede, der den 31. december 2006 ejer en SP-konto, hvortil der er knyttet  hidtil skattefritagne indeksobligationer den 31. december 2006, få udbetalt et kompensationsbeløb for ophævelsen af skattefritagelsen af de hidtil skattefritagne indeksobligationer, der ligger til dækning for de samlede SP-konti i penge- eller pensionsinstituttet. Det er en betingelse for udbetaling, at pengeinstituttet henholdsvis pensionsinstituttet senest den 15. januar 2008 henholdsvis  den 31. marts 2008 indgiver dokumentation for kompensationsbeløbets størrelse til SKAT. Beløbet udbetales til penge- eller pensionsinstituttet, der skal overføre beløbet direkte til de pensionsberettigedes depoter. Penge- eller pensionsinstituttet skal fordele kompensationsbeløbet til den enkelte pensionsberettigede svarende til den enkelte pensionsberettigedes andel af kompensationsbeløbet beregnes som den andel, der svarer til forholdet mellem værdien af de indeksobligationer, der ligger til dækning for den pensionsberettigedes ordning og værdien af de indeksobligationer, der ligger til dækning for alle SP-kontiene i forsikringsselskabet mv. Hvis den pensionsberettigede på udbetalingstidspunktet ikke længere har en SP-konto i penge- eller pensionsinstituttet, indsættes beløbet til den pensionsberettigede på en nyoprettet pensionskonto i penge- eller pensionsinstituttet. For pensionsberettigede, der er nået pensionsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring eller en eventuelt lavere pensionsalder godkendt af Skatterådet, jf. pensionsbeskatningsloven udbetaler penge- eller pensionsinstituttet kompensationsbeløbet direkte til den pensionsberettigede. Tilsvarende gælder, hvor et udbetalingsforløb i øvrigt er påbegyndt, bortset fra delophævelse omfattet af pensionsbeskatningsloven § 30, stk. 1. Udbetalingen til de pensionsberettigede, der har nået efterlønsalderen mv., beskattes på samme måde, som udbetalinger fra den oprindelige pensionsordning.                      

Efter stk. 8 kan medlemmer og pensionister i Arbejdsmarkedets Tillægspension den 31. december 2006 få udbetalt et kompensationsbeløb for ophævelsen af skattefritagelsen for de hidtil skattefritagne indeksobligationer, som er ejet af Arbejdsmarkedets Tillægspension den 31. december 2007, herunder via en investeringsforening, og som ligger til dækning for pensionsordninger omfattet af § 2 i pensionsbeskatningsloven bortset fra Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister. Det er en betingelse for udbetaling, at Arbejdsmarkedets Tillægspension senest den 31. marts 2008 indgiver dokumentation for kompensationsbeløbets størrelse til told- og skatteforvaltningen. Beløbet udbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, der skal overføre beløbet direkte til medlemmer og pensionister proportionalt med de optjente individuelle rettigheder.

Efter stk. 9 kan pensionsberettigede, der den 31. december 2006 har en Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister, hvortil der er knyttet hidtil skattefritagne indeksobligationer den 31. december 2006, få udbetalt et kompensationsbeløb for ophævelsen af skattefritagelsen af de hidtil skattefritagne indeksobligationer, der ligger til dækning for Den Supplerende Arbejdsmarkedspension for Førtidspensionister i ATP eller et pensionsinstitut. Det er en betingelse for udbetaling, at ATP henholdsvis pensionsinstituttet senest den 31. marts 2008 indgiver dokumentation for kompensationsbeløbets størrelse til SKAT. Beløbet udbetales til ATÅ eller pensionsinstituttet, der skal overføre beløbet direkte til de pensionsberettigedes depoter. ATP eller pensionsinstituttet skal fordele kompensationsbeløbet til den enkelte pensionsberettigede svarende til den enkelte pensionsberettigedes andel af kompensationsbeløbet beregnes som den andel, der svarer til forholdet mellem værdien af de indeksobligationer, der ligger til dækning for den pensionsberettigedes ordning og værdien af de indeksobligationer, der ligger til dækning for Den Supplerende Arbejdsmarkedspension i ATP eller pensionsinstituttet. For pensionsberettigede, der er nået pensionsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring eller en eventuelt lavere pensionsalder godkendt af Skatterådet, jf. pensionsbeskatningsloven udbetaler ATP eller pensionsinstituttet kompensationsbeløbet direkte til den pensionsberettigede. Tilsvarende gælder, hvor et udbetalingsforløb i øvrigt er påbegyndt, bortset fra delophævelse omfattet af pensionsbeskatningsloven § 30, stk. 1. Udbetalingen til de pensionsberettigede, der har nået efterlønsalderen mv., beskattes på samme måde, som udbetalinger fra den oprindelige pensionsordning.                      

         Stk. 10 fastsætter kompensationstallet. Kompensationen  er beregnet under den forudsætning, at de skattepligtige vil beholde alle obligationer til udløb. Kompensationen modsvarer således indførelse af 15 pct. skat på alle afkastelementer - rente, indeksering, samt kursgevinster og -tab opgjort efter lagerprincippet - i perioden frem til, at obligationerne er indfriet og obligationsserierne er udløbet. Omregningen af skat på fremtidige afkastelementer til et engangsbeløb sker ved anvendelse af en effektiv obligationsrente før skat. Fra 1. januar 2008 vil indeksobligationer ikke længere være underkastet nogen pensionsafkastskattemæssig særstilling, hvorfor kurserne vil indstille sig på et lavere niveau.

      Kursværdien af indeksobligationerne forventes alt andet lige allerede at have tilpasset sig på sit nye lavere niveau, der modsvarer, at disse obligationer ikke længere har nogen pensionsafkastskattemæssig særstilling, og holde sit nuværende niveau fremover. Handler fremover vil således også foregå omtrent til de nuværende kurser, idet den fremtidige skattepligt vil være indarbejdet i kursen.

      Det forventes ikke, at f.eks. pensionskasser og livsforsikringsselskaber, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Den Særlige Pensionsopsparing og Lønmodtagernes Dyrtidsfond m.fl. vil fravælge indeksobligationer, da disse har karakteristika, der passer godt til selskabernes mv. langsigtede pensionsforpligtelser. Det forventes dog, at indeksobligationerne bliver lidt mere likvide.

Efter stk. 1- 9 beregnes kompensationsbeløbene særskilt for hver enkelt obligationsserie.

For en given serie er udgangspunktet den ydelsesrække, som pr. 1. januar 2008 forventes for serien. Ydelsesrækken publiceres op til hver termin af realkreditinstitutterne mv., som udbyder den pågældende serie, og indeholder information om forventede fremtidige udtrækninger, rentebetalinger og afdrag til hver af de resterende terminer.

Under den forudsætning, at den enkelte skattepligtiges obligationsbeholdning i serien udtrækkes til terminerne svarende til gennemsnittet for udtrækningerne i serien, vil det fremtidige skattepligtige afkast for vedkommendes obligationsbeholdning kunne beregnes i de tilfælde, hvor der er tale om nominal - dvs. ikke indekserede – obligationer.

For indeksobligationer er der den komplicerende omstændighed, at ydelsesrækken er opgjort i reale termer, dvs. inkl. indeksering frem til ydelsesrækkens start og under antagelse om 0-inflation herefter, dvs. for terminer, hvor den såkaldte kreditorindeksfaktor endnu ikke kan opgøres på baggrund af den konstaterede udvikling i nettoprisindekset.

      Ydelsesrækken vil dog kunne bestemmes entydigt for hver serie under antagelse af en på forhånd valgt stigning i nettoprisindekset. Denne stigning bestemmer udviklingen i kreditorindeksfaktoren, hvorved ydelsesrækken kan fastlægges entydigt for en række obligationsserier. Det foreslås her, at kreditorindeksfaktoren for perioder, der ikke er kendt pr. 1. januar 2008 fastlægges under antagelse af en stigning i nettoprisindekset svarende til gennemsnittet af den seneste treårsperiode frem til 1. november 2007.

For serier, hvor der er reallønsklausul – hovedsagelig de serier, der er anvendt til finansiering af det almennyttige byggeri - er det yderligere nødvendigt at gøre en antagelse om, hvorvidt denne aktiveres. Det foreslås i denne forbindelse, at beregningen gennemføres under den forudsætning, at klausulen ikke aktiveres.

      Med disse forudsætninger kan den forventede fremtidige ydelsesrække bestemmes entydigt for hver obligationsserie opgjort i nominelle termer. Ydelsesrækken vil desuden kunne dekomponeres i indeksering, afdrag og direkte rente, hvorved det forventede skattepligtige afkast i form af renter og indeksering er bestemt.

Til opgørelse af et samlet skattepligtigt afkast mangler dog en opgørelse af kursgevinster eller tab opstået i hvert af årene efter 1. januar 2008. Disse opgøres med udgangspunkt i den kursstigning eller –tab, som obligationsserien ville få i hvert af årene indtil udløb, når det forudsættes, at obligationskursen bevæger sig mod pari i takt med forkortelsen af restløbetiden for fastholdt effektiv rente. Ved beregning af denne kursstigning benyttes den effektive rente, som bestemmes af det forudsatte nominelt opgjorte ydelsesforløb sammenholdt med obligationsseriens kurs ultimo 2007.

For hvert af årene frem til udløb er der på denne måde bestemt det skattepligtige afkast bestående af kursgevinster og –tab, direkte rente og indeksering. Disse beløb omregnes til et engangsbeløb pr. 1. januar 2008 ved tilbagediskontering med samme effektive rente, som blev anvendt ved fastlæggelsen af obligationsseriens kursstigning fordelt over restløbetiden, jf. ovenfor.

SKAT beregner kompensationstallene for de enkelte serier og offentliggør disse.

Efter stk. 11 er kompensationsbeløbet begrænset til den del af indeksobligationernes værdi, der kan siges at relatere sig til den pensionsafkastskattepligtige del af ordningerne i livsforsikringsselskaber mv.

Opsparing før 1983 og nogle ordninger i livsforsikringsselskaber mv. er ikke pensionsafkastskattepligtige, jf. de gældende bestemmelser i pensionsafkastbeskatningslovens § 7, § 15 og § 16. For livsforsikringsselskaber mv. er kompensationsbeløbet derfor begrænset til den del af beløbet efter 1. pkt., der relaterer sig til pensionsafkastskattepligtige ordninger. Denne andel beregnes ved at gange beløbet efter 1. pkt. med forholdet mellem de forsikringsmæssige hensættelser, der kan henføres til pensionsafkastskattepligtige ordninger, og den samlede balancesum i livsforsikringsselskabet. For pensionskasser sættes pensionshensættelserne, der kan henføres til pensionsafkastskattepligtige ordninger, i forhold til de samlede pensionshensættelser.

Årsagen til, at beløbene for livsforsikringsselskabernes vedkommende sættes i forhold til den samlede balancesum i livsforsikringsselskabet, er, at en del af afkastet fra indeksobligationerne må antages at blive tilskrevet egenkapitalen. Den del af afkastet, der tilskrives egenkapitalen, skal der ikke kompenseres for, da dette afkast allerede efter gældende regler beskattes som selskabsskattepligtig indkomst. Hermed vil fjernelsen af skattefritagelsen for indeksobligationerne ikke ændre beskatningen for den del af afkastet af indeksobligationerne, der tilskrives egenkapitalen.

Begrænsningerne i kompensationsbeløbets størrelse er et udtryk for, at kompensationsbeløbet gives for at kompensere pensionsopsparerne for det kapitaltab, der skyldes den fremtidige skattepligt på afkastet fra indeksobligationerne. Eftersom indeksobligationerne ligger til grund for livsforsikringsselskabets mv. samlede forpligtelser for de forsikrede, vil en del af afkastet af indeksobligationerne fremover komme til at påhvile både ordninger, der ikke er pensionsafkastskattepligtige efter § 15 og § 16, jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006, og den del af de pensionsafkastskattepligtige ordninger, der friholdes for pensionsafkastskat ved overgangsfradraget efter den gældende bestemmelse i lovens § 7, jf. lovbekendtgørelse nr. 1075 af 5. november 2006. De dele af det samlede afkast, der stammer fra indeksobligationer, som påhviler ovennævnte ordninger og de friholdte dele af pensionsafkastskattepligtige ordninger, vil fortsat ikke blive pensionsafkastbeskattet og det er derfor ikke nødvendigt at kompensere for den del af den fremtidige beskatning, der påhviler disse ordninger og dele af pensionsafkastskattepligtige ordninger.

   Beskæringen illustreres i nedenstående eksempel. I eksemplet har et pensionsinstitut både fritagelser for 1982-opsparing og andre PAL-skattefritagne ordninger.

 

Et institut har følgende passiver:

 

Egenkapital	10
Hensættelser til forsikringer	90
 Herunder:
 Opsparing før 1983	5
 Livrenter uden bonus	2
 Kommunale tjenestemænd	2
 Omfattet af § 53 A og B	1
Balance i alt	100

 

Blandt instituttets aktiver findes 20 indeksobligationer, som alle ligger til dækning for forsikringsmæssige hensættelser (og dermed ikke til egenkapitalen). På baggrund af beholdningen af indeksobligationer beregnes et bruttokompensationsbeløb på 1 som kompensation for den fremtidige beskatning af indeksobligationerne.

 

Bruttokompensation	1,00
Andel PAL-pligtige hensættelser ift. samlede hensættelser	0,89
Nettokompensation	0,89

 

Efter korrektion for den PAL-fritagede opsparing og de PAL-fritagne ordninger udbetales der et beløb på [(90-5-2-2-1)/90*1 =] 0,89 til instituttet. Instituttet fordeler herefter beløbet ud til de enkelte berørte opsparere – alt efter opsparernes andel af indeksobligationerne, der ligger til dækning for deres hensættelser.

Efter stk. 13 indgår kompensationsbeløbet ikke i beskatningsgrundlaget efter §§ 3-7. Pensionsopsparerne og pensionsinstitutterne, herunder Arbejdsmarkedets Tillægspension, er således ikke pensionsafkastskattepligtige af kompensationsbeløbet.

Det er en konsekvens af, at kompensationsbeløbene tilfalder den enkelte pensionsopsparer, at livsforsikringsselskaber ikke skal indtægtsføre beløbene og heller ikke kan beregne og fradrag hensættelser i den skattepligtige indkomst på grundlag af disse.  

Stk. 14 indeholder frist for forsikringsselskabets mv. til senest 8 uger efter, at told- og skatteforvaltningen har udbetalt kompensationsbeløbet til forsikringsselskabet mv. at underrette den pensionsberettigede om kompensationsbeløbet. Bestemmelsen indeholder herudover en mulighed for pensionskunden til at klage over beregningen og/eller fordelingen af kompensationsbeløbet. Klagen skal indbringes for Landsskatteretten senest 3 måneder efter, at told- og skatteforvaltningen har udbetalt kompensationsbeløbet til forsikringsselskabet mv.

 

Til § 42

Bestemmelsen svarer til den gældende § 40.