Skatteministeriet         J. nr. 2007-321-0021

Departementet

 

                                                                        UDKAST

 

 

Forslag

til

Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og forskellige andre love

(Fradragsret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger)

 

§ 1

 

I lov om beskatningen af pensionsordninger mv. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 af 10. november 2006, som ændret ved § 6 i lov nr. 513 af 7. juni 2006, § 12 i lov nr. 1545 af 20. december 2006, § 3 i lov nr. 1580 af 20. december 2006, § 1 i lov nr. 347 af 18. april 2007, § 2 i lov nr. 398 af 30. april 2007 og § 8 i lov nr. 516 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

 

1. § 3 affattes således:

”§ 3. Pensionskasser som nævnt i § 2, nr. 4, skal enten

1)   have hjemsted her i landet eller udøve virksomhed her i landet gennem et fast driftssted og have Finanstilsynets tilladelse til at drive pensionskassevirksomhed eller livsforsikringsvirksomhed her i landet,

2)      udøve virksomhed her i landet gennem et fast driftssted og have tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed eller pensionskassevirksomhed i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgÃ¥et aftale med pÃ¥ det finansielle omrÃ¥de, jf. § 30, stk. 1, 4 og 7-10, i lov om finansiel virksomhed, og § 21 b i lov om tilsyn med firmapensionskasser, eller  

3)      have hjemsted i et land inden for EU/EØS og her have tilladelse til at drive pensionskassevirksomhed, jf. §§ 15 C-15 D.

 

2. § 4, stk. 1, affattes således:

“Forsikringer som nævnt i § 2, nr. 4, skal enten være oprettet i

1)      livsforsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet, 

2)      livsforsikringsselskaber, som efter tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgÃ¥et aftale med pÃ¥ det finansielle omrÃ¥de, udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf. § 30, stk. 1, 4 og 7-10, i lov om finansiel virksomhed, eller

3)      livsforsikringsselskaber, der har hjemsted i et land inden for EU/EØS og her har tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed, jf. §§ 15 C-15 D.”

 

3. § 6 affattes således:

”§ 6. Skatteministeren kan bestemme, at reglerne for pensionsordninger med løbende udbetalinger anvendes på pensionskasser, pensionsfonde eller lignende, der har til formål at udbetale pension som nævnt i § 2, men som ikke opfylder betingelserne i § 3.”

 

4. § 7, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

 

5. I § 8, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter ”§ 15 B, stk. 5,”: ”eller medmindre ordningen oprettes ved overførsel efter § 41, stk. 1, nr. 3, efter udbetalingerne er påbegyndt,”.

 

6. § 8, stk. 1, nr. 1, 1. og 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

”Policen skal være oprettet i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted her i landet eller udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet, i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har tilladelse i et land inden for EU eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf. § 30, stk. 1, 4 og 7-10, i lov om finansiel virksomhed, eller i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted i et land inden for EU/EØS og her har tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed, jf.  §§ 15 C-15 D.”

 

7. I § 8, stk. 1, nr. 1, indsættes efter 4. pkt.: ”Sker oprettelsen ved overførsel efter § 41, stk. 1, nr. 3, er der  dog ikke krav om, at der ikke må være indtrådt afgiftspligt eller indkomstskattepligt for policen eller kontoen.”

 

8. § 10, stk. 1, nr. 1, 1. og 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes:

”Policen skal være oprettet i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted her i landet eller udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet, i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har tilladelse i et land inden for EU eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf. § 30, stk. 1, 4 og 7-10, i lov om finansiel virksomhed, eller i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted i et land inden for EU/EØS og her har tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed, jf.  §§ 15 C-15 D.”

 

9. I § 11 A, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter ”§ 15 B, stk. 6,”: ”eller medmindre ordningen oprettes ved overførsel efter § 41, stk. 1, nr. 3, efter udbetalingerne er påbegyndt,”.

 

10. § 11 A, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., affattes således:

”Opsparingen skal være påbegyndt, før kontohaveren når efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., enten i et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet, i et kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for EU, eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, udøver virksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf. § 30, stk. 1, 4-5 og 9-10, i lov om finansiel virksomhed, i et kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for EU/EØS udøver kreditinstitutvirksomhed, jf.  §§ 15 C-15 D, eller med told- og skatteforvaltningens  godkendelse i en anden institution inden for EU/EØS.”

 

11. I § 11 A, stk. 1, nr. 2, indsættes efter 1. pkt.: ”Sker oprettelsen ved overførsel efter § 41, stk. 1, nr. 3, er der dog ikke krav om, at der ikke må være indtrådt afgiftspligt eller indkomstskattepligt for policen eller kontoen.”   

 

12. I § 11 A, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., ændres “ 4. og 5. pkt.” til: ”4.-8. pkt.”   

 

13. § 12, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., affattes således:

”Opsparingen skal være påbegyndt før kontohaveren når efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., enten i et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet, i et kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for EU, eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, udøver virksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf. § 30, stk. 1, 4-5 og 9-10, i lov om finansiel virksomhed, i et kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for EU/EØS udøver kreditinstitutvirksomhed, jf. §§ 15 C-15 D, eller med told- og skatteforvaltningens  godkendelse i en anden institution inden for EU/EØS.”

 

14. § 12, stk. 1, nr. 1, 4. pkt., ophæves og i stedet indsættes:

”Midlerne i en opsparing i et penge- eller kreditinstitut kan ikke anbringes i fast ejendom, aktier mv., der har som formål eller som et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter eller lignende i selskabet, eller i andele i en personligt drevet virksomhed ejet af kontohaveren. Ved anbringelse af særskilte depoter i aktier mv. må værdien af værdipapirer udstedt af en enkelt emittent ikke overstige 20 pct. Ved anbringelse af særskilte depoter i aktier mv., der  er optaget til handel på et reguleret marked, må kontohaveren ikke eje 25 pct. eller mere af aktierne mv. i selskabet, og investeringen i hvert enkelt selskab skal udgøre mindst 100.000 kr. Værdien af aktier mv., der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, må højst udgøre 20 pct. af den del af opsparingen i samme pengeinstitut placeret på kontantforrentede indlånskonti, i puljer, eller i særskilte depoter, der ligger under 2 mio. kr., højst 50 pct. af den del, der ligger mellem 2 og 4 mio. kr., og højst 75 pct. af den del, der ligger over 4 mio. kr. Midlerne skal endvidere anbringes i overensstemmelse med reglerne i §§ 50-51 i lov om finansiel virksomhed.”

 

15. I § 15 B, stk. 3, 2. pkt., ændres ”§ 11, stk. 5” til: ”§ 11, stk. 5 og 6”.

 

16. Efter § 15 B indsættes:

”Pensionsordninger oprettet i udlandet

§ 15 C. Personer, som har oprettet en pensionsordning i et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller et kreditinstitut med hjemsted i et andet land inden for EU/EØS end Danmark, der i sit hjemland har tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed, pensionskassevirksomhed eller kreditinstitutvirksomhed, kan anmode told- og skatteforvaltningen om at godkende pensionsordningen som omfattet af kapitel 1. Godkendelse sker, når følgende betingelser er opfyldt:

1)      Pensionsordningen skal opfylde betingelserne i kapitel 1.

2)      Pensionsordningen skal være tarifmæssigt opbygget.

3)      Personen skal indvillige i 

a)      at blive beskattet af løbende udbetalinger fra pensionsordningen, der modtages efter, at personen ikke længere er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 eller hjemmehørende i Danmark efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, efter reglerne i denne lov i det omfang Danmark efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og personens bopælsland ville kunne have beskattet udbetalingen som følge af, at forsikringsselskabet mv. havde haft hjemsted her i landet,

b)      at blive beskattet af løbende udbetalinger fra pensionsordningen efter reglerne i denne lov, i det omfang Danmark efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det land, hvor ordningen er oprettet, ville kunne have beskattet udbetalingen som følge af, at forsikringsselskabet mv. havde haft hjemsted her i landet, og

c)      at livsforsikringsselskabet, pensionskassen eller kreditinstituttet pÃ¥tager sig forpligtelserne i nr. 4.

4)      Livsforsikringsselskabet, pensionskassen eller kreditinstituttet skal opfylde de betingelser, som stilles til sÃ¥danne forsikringsselskaber mv. i kapitel 1, og indvillige i at pÃ¥tage sig de forpligtelser mv., der stilles til forsikringsselskaber mv., der udbyder pensionsordninger omfattet af kapitel 1 her fra landet. 

5)      Livsforsikringsselskabets, pensionskassens eller kreditinstituttets godkendelse mÃ¥ ikke være tilbagekaldt.

6)      Det skal være muligt via en dobbeltbeskatningsoverenskomst, bistandsdirektivet eller anden aftale om udveksling af oplysninger at verificere livsforsikringsselskabets, pensionskassens eller kreditinstituttets dokumentation vedrørende forpligtelserne mv. som nævnt i nr. 4.

Stk. 2. Livsforsikringsselskaber, pensionskasser eller kreditinstitutter med hjemsted i et andet land inden for EU/EØS end Danmark, der i sit hjemland har tilladelse til at drive livsforsikrings-, pensionskasse- eller kreditinstitutvirksomhed, kan anmode told- og skatteforvaltningen om at godkende forsikringsselskabet mv. til at udbyde pensionsordninger omfattet af kapitel 1. Godkendes forsikringsselskabet mv., vil pensionsordningen på tidspunktet for oprettelsen være godkendt for personen, i det omfang livsforsikringsselskabet, pensionskassen eller kreditinstituttet  på vegne af  told- og skatteforvaltningen indhenter en erklæring som nævnt i stk. 1, nr. 3. Godkendelse af forsikringsselskabet mv. til at udbyde pensionsordninger omfattet af kapitel 1 sker, når følgende betingelser er opfyldt:

1)      Pensionsordningen skal opfylde betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 2.

2)      Livsforsikringsselskabet, pensionskassen eller kreditinstituttet  skal opfylde de betingelser, som stilles til sÃ¥danne forsikringsselskaber mv. i kapitel 1, og indvillige i at pÃ¥tage sig de forpligtelser mv., der stilles til forsikringsselskaber mv., der udbyder pensionsordninger omfattet af kapitel 1.

3)      Det skal være muligt via en dobbeltbeskatningsoverenskomst, bistandsdirektivet eller anden aftale om udveksling af oplysninger at verificere livsforsikringsselskabets, pensionskassens eller kreditinstituttets dokumentation vedrørende forpligtelserne mv. som nævnt i nr. 2.

Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan tilbagekalde en godkendelse efter stk. 1 eller 2, hvis betingelserne for godkendelse ikke længere er opfyldt. Tilbagekaldelsen kan udstrækkes til at finde anvendelse på koncernforbundne livsforsikringsselskaber, pensionskasser eller kreditinstitutter, jf. kursgevinstlovens § 4.

Stk. 4. Hvis Danmark efter stk. 1, nr. 3, beskatter udbetalingen, jf. kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 9, finder ligningslovens § 33, stk. 1, anvendelse på betalt skat i udlandet. Ved opgørelsen af det udbetalte beløb medregnes alene udbetalinger, i det omfang de modsvares af indbetalinger, som personen har kunnet fradrage eller bortse fra ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. En overførsel af ordningen til en anden ordning for samme person behandles ikke som en udbetaling, hvis overførslen ville have været omfattet af §§ 41-44, hvis personen havde været skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 uden at være anset for hjemmehørende i en fremmed stat, Grønland eller Færøerne efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det er dog en betingelse, at den anden bestående eller nyoprettede ordning kan godkendes efter stk. 1 eller 2.

Stk. 5. Omregning fra fremmed valuta i forbindelse med indberetning af indbetalinger og indeholdelse af indkomstskat og afgift af udbetalinger efter denne lov sker til Nationalbankens middelkurs på forfalds- eller indbetalingstidspunktet, jf. § 18, stk. 1, henholdsvis indeholdelsestidspunktet. Ved indberetning og indbetaling af skat efter pensionsafkastbeskatningsloven sker omregningen til Nationalbankens middelkurs ved udgangen af indkomståret.

Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler om godkendelse af pensionsordninger efter stk. 1 og 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om tilbagekaldelse efter stk. 3, herunder fastsætte en periode, hvorefter personerne kan flytte pensionsordningerne til et andet forsikringsselskab mv., uden at § 30, stk. 1, finder anvendelse.

 

§ 15 D. For personer, der i forbindelse med deres tilflytning til Danmark er omfattet af pensionsordninger, der er oprettet i livsforsikringsselskaber, pensionskasser eller kreditinstitutter i lande inden for EU/EØS, og som ved tilflytningen bliver fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 og efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for hjemmehørende i Danmark, kan told- og skatteforvaltningen for en periode på 60 måneder godkende pensionsordningen som omfattet af kapitel 1, selvom ordningen ikke opfylder betingelserne i kapitel 1, når følgende betingelser er opfyldt:

1)      Pensionsordningen skal pÃ¥ oprettelsestidspunktet have kvalificeret til nedslag i personens skattepligtige indkomst.

2)      Personen skal før tilflytningen til Danmark have deltaget i og bidraget til pensionsordningen i 1 Ã¥r.

3)      Personen mÃ¥ ikke inden for de seneste tre Ã¥r forud for tilflytningen have været skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-29, eller stk. 2.

4)      Pensionsordningen skal i hovedsagen svare til en ordning, der opfylder betingelserne i kapitel 1.

5)      Pensionsordningen skal være tarifmæssigt opbygget.

6)      Det skal være muligt via en dobbeltbeskatningsoverenskomst, bistandsdirektivet eller anden aftale om udveksling af oplysninger at verificere personens dokumentation vedrørende pensionsordningen. 

Stk. 2. Pensionsordningen som nævnt i stk. 1 skal være oprettet, mens personen

1)      ikke var skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, eller

2)      var skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, men efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst ansÃ¥s for hjemmehørende i en fremmed stat, pÃ¥ Færøerne eller i Grønland.

Stk. 3. Perioden på 60 måneder regnes fra og med den dato, hvor personen bliver fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 og efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for hjemmehørende i Danmark. Efter udløbet af perioden på 60 måneder omfattes ordningen ikke længere af kapitel 1, jf. dog stk. 5. § 30, stk. 1, finder ikke anvendelse, når ordningen ikke længere omfattes af kapitel 1, jf. 2. pkt.

Stk. 4. Kan pensionsordningen godkendes, behandles ordningen i skattelovgivningen efter reglerne for den pensionsordning i kapitel 1, som ordningen ligner mest, jf. dog 2. og 3. pkt. Reglerne i afsnit I finder tilsvarende anvendelse for sådanne ordninger, i det omfang reglerne er anvendelige på disse ordninger. Bidrag og præmier til pensionsordningen er alene fradrags- eller bortseelsesberettiget i det omfang, de ville være fradrags- eller bortseelsesberettiget efter lovgivningen i det land, hvis lovgivning kvalificerede til nedslag i personens skattepligtige indkomst på oprettelsestidspunktet, jf. stk. 1, nr. 1. Reglerne i § 18, stk. 1, 4. pkt., og stk. 2-8, og §§ 19 A-E, finder ikke anvendelse. Indtræder der afgiftspligt, jf. § 38, skal personen indbetale afgiften til statskassen under overholdelse af fristerne i § 38. 

Stk. 5. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse for grænsegængere omfattet af kildeskattelovens afsnit I A. Perioden på 60 måneder regnes dog fra og med den dato, hvor den pågældende bliver omfattet af reglerne i kildeskattelovens afsnit I A.

Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om godkendelse af pensionsordninger efter stk. 1.”

 

17. I § 16, stk. 2, 1. pkt., ændres ”lov om en arbejdsmarkedsfond § 11, stk. 5” til: ”lov om en arbejdsmarkedsfond § 11, stk. 5 og 6”.

 

18. I § 20 indsættes som stk. 4 og 5:

”Stk. 4. Udbetalinger fra pensionsordninger som nævnt i stk. 1 medregnes ikke til den skattepligtige indkomst, i det omfang de modsvares af indbetalinger, som personen har foretaget på ordningen, som den pågældende kan godtgøre, , stk. 2, der ikke er fradragsberettigede. 

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om den skattefritagne del af udbetalingen efter stk. 4.”

 

19. I § 30, stk. 9, ændres ”har gennemført Rådets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv” til: ”Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område”.

 

20. I § 30 B, stk. 2, 1. pkt.,  ændres ”pensionsafkastbeskatningslovens § 29 A giver oplysninger om værdierne som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 7” til: ”pensionsafkastbeskatningslovens § 29 giver oplysninger om værdierne som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 14, stk. 7”.

 

21. I § 30 B, stk. 2, 2. pkt., ændres  ”pensionsafkastbeskatningslovens § 29 A giver oplysninger som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 13 a” til:  ”pensionsafkastbeskatningslovens § 29 giver oplysninger som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 15”.

 

22. I § 30 B, stk. 3, 1. pkt., ændres  ”den 30. november i kalenderåret ” til: ” den 31. december”. 

 

23. I § 32, stk. 1, indsættes som 2. og 3. pkt.:

”Dog skal der ikke svares afgift, i det omfang udbetalingen eller ordningens værdi hidrører fra indbetalinger på ordningen, som den pågældende kan godtgøre, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for her i landet eller i udlandet. Dette gælder dog ikke indbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 2, der ikke er fradragsberettigede.” 

 

24. I § 32 indsættes som stk. 3:

”Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler om den afgiftsfritagne del af udbetalingen efter stk. 1, 2. og 3. pkt.”

 

25. I § 41, stk. 1, ændres ”§ 7 i pensionsafkastbeskatningsloven” til: ”§ 9 i pensionsafkastbeskatningsloven”, og ”§ 7, stk. 7” ændres til: ”§ 9, stk. 1”.

 

26. § 41, stk. 1, nr. 3, affattes således:

”3.     fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed til en anden rateforsikring eller rateopsparing  i pensionsøjemed, som er oprettet efter lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 8, medmindre overførslen sker efter første rateudbetaling har fundet sted i én af ordningerne, idet overførsel dog kan ske, hvis et påbegyndt udbetalingsforløb i nogen af ordningerne kan fortsætte på samme vilkår, eller medmindre kun én af ordningerne er omfattet af § 15 A,”

 

27. I § 49 A, stk. 5, indsættes efter “udenlandsk pensionsordning”: ”, der ikke er godkendt af told- og toldskatteforvaltningen efter § 15 C, ”.

 

28. I § 49 B, stk. 5, indsættes efter “udenlandsk pensionsordning”: ”, der ikke er godkendt af told- og toldskatteforvaltningen efter § 15 C, ”.

 

29. § 53 affattes således:

”§ 53. I tilfælde af ratevis eller udskudt udbetaling af en kapitalforsikring, for hvilken forsikringsbegivenheden er indtrådt, medregnes afkastet af forsikringen ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Afkastet opgøres efter §§ 3-5 i pensionsafkastbeskatningsloven og medregnes i den skattepligtige indkomst som kapitalindkomst. Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., skal dog alene medregnes forskellen mellem på den ene side værdien af forsikringens depot ved indkomstårets udgang korrigeret efter § 4, stk. 3, og på den anden side værdien af forsikringens depot ved indkomstårets begyndelse korrigeret efter § 4, stk. 4. Indkomstskattepligten påhviler ejeren, den pensionsberettigede eller den eller dem, der efter ejerens eller den første pensionsberettigedes død er berettiget til udbetalinger fra ordningen. Er der efter 4. pkt. flere berettigede, fordeles det opgjorte afkast efter forholdet mellem de pågældendes andele af indeståendet på ordningen ved indkomstårets udgang.”

 

30. § 53 A, stk. 1, affattes således:

”Reglerne i stk. 2-5 gælder for

1)      livsforsikring, der ikke omfattes af kapitel 1,

2)      livsforsikring, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor forsikringens ejer ved ordningens oprettelse har givet afkald pÃ¥ beskatning efter reglerne i afsnit I,

3)      pensionskasseordning, der ikke omfattes af kapitel 1,

4)      pensionskasseordning, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor den pensionsberettigede ved ordningens oprettelse har givet afkald pÃ¥ beskatning efter reglerne i afsnit I,

5)      syge- og ulykkesforsikring, der ejes af den forsikrede,

6)      livsforsikring, der omfattes af nr. 1, eller pensionskasseordning, der omfattes af nr. 3, men som er stillet til sikkerhed for et løfte om pension (pensionstilsagn) afgivet over for en direktør eller dennes efterladte i forbindelse med et ansættelsesforhold, samt garantiforsikring eller lignende, som er oprettet med en direktør eller dennes efterladte som berettiget til ydelser fra forsikringen som sikkerhed for et tilsvarende løfte om pension,

7)      pensionsordninger oprettet i pengeinstitutter eller kreditinstitutter, der ikke omfattes af kapitel 1, og

8)      pensionsordninger, som har været godkendt af told- og skatteforvaltningen efter § 15 D, i det omfang pensionsordningen ikke vil være omfattet af § 53 B.”

 

31. § 53 A, stk. 3, affattes således:

”Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes afkastet af pensionsordninger som nævnt i stk. 1. Indkomstskattepligten påhviler ejeren, den pensionsberettigede eller den eller dem, der efter ejerens eller den første pensionsberettigedes død er berettiget til udbetalinger af eller fra ordningen. I tilfælde omfattet af stk. 1, nr. 6, påhviler indkomstskattepligten den pågældende direktør eller den eller dem, der efter direktørens død er berettiget til udbetalinger af eller fra ordningen. Afkastet opgøres efter §§ 3-5 i pensionsafkastbeskatningsloven. Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., skal dog alene medregnes forskellen mellem på den ene side værdien af forsikringens depot ved indkomstårets udgang korrigeret efter § 4, stk. 3, og på den anden side værdien af forsikringens depot ved indkomstårets begyndelse korrigeret efter § 4, stk. 4. I indkomstår, hvor skattepligten indtræder eller ophører, er indkomståret den del af kalenderåret, hvori skattepligten har bestået. Ved opgørelsen af afkast på en livsforsikring eller en pensionskasseordning, der i løbet af indkomståret stilles til sikkerhed for et løfte om pension (pensionstilsagn) afgivet over for en direktør eller dennes efterladte i forbindelse med et ansættelsesforhold, jf. stk. 1, nr. 6, eller hvor sikkerhedsstillelsen ophører, træder værdien af forsikringens depot på tidspunktet for sikkerhedsstillelsen henholdsvis ophøret i stedet for værdien af forsikringens depot ved indkomstårets begyndelse henholdsvis udgang. Er der efter 2. pkt. flere berettigede, fordeles det opgjorte afkast efter forholdet mellem de pågældendes andele af indeståendet på ordningen ved indkomstårets udgang. Et negativt afkast af en ordning kan kun modregnes i det pågældende indkomstårs og de følgende indkomstårs positive afkast af samme ordning. Et negativt afkast kan kun fremføres til et senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i positivt afkast i et tidligere indkomstår. Udbetalinger fra pensionsordninger mv. som nævnt i stk. 1 til dækning af beskatningen af det løbende afkast medregnes ikke til den skattepligtige indkomst.”

 

32. § 53 A, stk. 5, affattes således:

”Stk. 5. Udbetalinger fra pensionsordninger mv. som nævnt i stk. 1 medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det omfang de modsvares af indbetalinger, som personen har foretaget på ordningen, og som der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for her i landet eller i udlandet. Det gælder også udbetalinger, der modsvares af indbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 2.  Dog medregnes udbetalinger fra ordninger svarende til danske kapitalforsikringer og opsparinger i kapitaløjemed med 75 pct., når udbetalingen efter betingelserne i ordningen sker samlet efter ejeren når efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ved ejerens invaliditet, ved indtrådt livstruende sygdom hos ejeren eller ved ejerens død. Arbejdsgiverens udbetalinger i henhold til et løfte om pension, jf. stk. 1, nr. 6, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, i den udstrækning de foretagne indbetalinger modsvarer sikkerhedsstillelsen eller den tidligere sikkerhedsstillelse.”

 

33. I § 54, stk. 2, indsættes efter ”indbetalingen: ”, og er begrænset til forfaldne eller indbetalte forsikringspræmier mv., mens ejeren er fuldt skattepligtig her i landet”.

 

 

 

§ 2

 

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1018 af 10. oktober 2006, som ændret ved § 3 i lov nr. 516 af 7. juni 2006, § 9 i lov nr. 1545 af 20. december 2006, § 4 i lov nr. 345 af 18. april 2007, § 2 i lov nr. 347 af 18. april 2007 og § 1 i lov nr. 538 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

 

1. I § 8, stk. 1, litra c, f og h, ændres ”jf. § 11, stk. 5” til: ”jf. § 11, stk. 5 og 6”.

 

2. I § 8, stk. 1, litra i, indsættes efter ”lov om social service”: ”, jf. § 11, stk. 5 og 6”.

 

3. I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres ”jf. dog stk. 2-4 og 8” til: ”jf. dog stk. 2-4 og 9”.

 

4. I § 11, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter ”bidragets størrelse”: ”, jf. dog stk. 6”.

 

5. I § 11 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke:

”Stk. 6. For indbetalinger som nævnt i § 8, stk. 1, litra c, f, h og i, der indbetales til et udenlandsk forsikringsselskab, pensionskasse eller kreditinstitut, som efter tilladelse i et land inden for EU/EØS udøver livsforsikringsvirksomhed, pensionskassevirksomhed eller kreditinstitutvirksomhed dér, opgør arbejdsgiveren mv. bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse. Arbejdsgiveren mv. giver den bidragspligtige oplysning om bidragets størrelse.”

Stk. 6-9 bliver herefter stk. 7-10.

 

6. I § 11, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres ”stk. 1, 5 og 6,” til: ”stk. 1 og 5-7”.

 

7. I § 12, stk. 1, 1. pkt., ændres ”§ 11, stk. 4 og 8” til: ”§ 11, stk. 4 og 9”.

 

8. I § 12, stk. 1, 2. pkt., ændres ”§ 11, stk. 7, henholdsvis § 11, stk. 4 og 8” til: ”§ 11, stk. 8, henholdsvis § 11, stk. 4 og 9”.

 

9. I § 12, stk. 2, og § 13, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, ændres ”§ 11, stk. 4, 7 og 8” til: ”§ 11, stk. 4, 8 og 9”

 

10. I § 13, stk. 1,1. pkt., ændres ”§ 11, stk. 1, 5, 6 og 9” til: ”§ 11, stk. 1, 5-7 og 10”.

 

11. I § 13, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter ”1. september”: ”, jf. dog § 11, stk. 6”.

 

12. I § 13, stk. 8, 1. pkt., ændres ”§ 11, stk. 1 og 6” til: ”§ 11, stk. 1 og 7”.

 

13. I § 13, stk. 9, ændres ”§ 11, stk. 1 og 6” til: ”§ 11, stk. 1, 6 og 7”.

 

14. I § 14, stk. 1,1. pkt., ændres ”§ 11, stk. 9” til: ”§ 11, stk. 10”.

 

15. I § 15, stk. 1, 1. pkt., ændres ”§ 11, stk. 1, 5 eller 6” til: ”§ 11, stk. 1 eller 5-7”.

 

§ 3

 

I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 800 af 18. august 2005, som ændret ved § 7 i lov nr. 513 af 7. juni 2006 og § 6 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende ændring:

 

1. I § 1, stk. 2, indsættes efter ”pensionsafkastbeskatningsloven”: ”eller fonde, der udbyder pensionsordninger omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1”. 

 

 

§ 4

 

            I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret senest ved § 7 i  lov nr. 540 af  6. juni  2007, foretages følgende ændringer:

 

1. I § 2, stk. 8, ændres ”9-29” til: ”10-29”.

 

2. I § 44, litra b, indsættes efter ”selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a: ”, eller der er tale om skattepligtig indkomst fra pensionsordninger godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 15 C”.

 

§ 5

 

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af 28. september 2006, som ændret ved § 5 i lov nr. 343 af 18. april 2007, § 4 i lov nr. 344 af 18. april 2007 og § 11 i lov nr. 577 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

 

1. I § 8, 1. og 3. pkt., ændres ”pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 5,” til: ”pensionsafkastbeskatningslovens §§ 6 eller 7”.

 

2. I § 28 ændres ”Selskaber, der er omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1,” til: ”Livsforsikringsselskaber”. 

 

3. § 41, stk. 18 og 19, ophæves.

 

§ 6

 

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006, som ændret senest ved § 10 i lov nr. 576 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

 

1. I § 7 L, stk. 1, ændres ”§ 11, stk. 9, i lov om en arbejdsmarkedsfond” til: ”§ 11, stk. 10, i lov om en arbejdsmarkedsfond”.

 

2. § 8 R, stk. 2, affattes således:

”Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for aktieselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 3 A.” .

 

3. I § 33, stk. 1, 1. pkt., udgår ”jf. dog pensionsafkastbeskatningslovens § 19, stk. 2”.

 

§ 7

 

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber mv. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr.  1745 af 14. december 2006, som ændret ved § 2 i lov nr. 513 af 7. juni 2006, § 1 i lov nr. 343 af 18. april 2007, § 1 i lov nr. 344 af 18. april 2007 og § 1 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

 

1. I § 1, stk. 8, 3. pkt., ændres ”medmindre de samtidig er beskattet efter pensionsafkastbeskatningsloven” til: ”medmindre de udbyder pensionsordninger omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1,”.

 

2. I § 3 A, stk. 1, 1. pkt., ændres ”et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en pensionsfond, der er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1” til: ”en pensionskasse eller en pensionsfond, der er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningsloven, eller et livsforsikringsselskab, der udbyder pensionsordninger omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1”.

 

3. I § 3 A, stk. 1, 2. pkt., ændres ”et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en pensionsfond, der er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningsloven” til: ”en pensionskasse eller en pensionsfond, der er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningsloven, et livsforsikringsselskab, der udbyder pensionsordninger omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1,”.

 

4. I § 3 A, stk. 1, 3. pkt., ændres “En flerhed af skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, der” til: ”En flerhed af pensionskasser og pensionsfonde, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven, samt livsforsikringsselskaber, der udbyder pensionsordninger omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, og som”.

 

5. I § 3 A, stk. 2, 1. pkt., ændres ”et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en pensionsfond, der er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningsloven” til: ”en pensionskasse eller en pensionsfond, der er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningsloven, eller et livsforsikringsselskab, der udbyder pensionsordninger omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1”.

 

6. I § 3 A, stk. 4, 2. pkt., ændres “en flerhed af skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1” til: ”en flerhed af pensionskasser og pensionsfonde, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven, samt livsforsikringsselskaber, der udbyder pensionsordninger omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1”.  

 

7. I § 13, stk. 2, udgår ”der er medgået til skat efter pensionsafkastbeskatningsloven vedrørende det indkomstår, der svarer til indkomståret efter denne lov, og beløb,”

 

8. I § 13, stk. 8, 1. pkt., og § 13, stk. 11, 4. pkt., ændres ”forsikrede,” til: ”forsikrede og”, og ”og til skat efter pensionsafkastbeskatningsloven” udgår.

 

9. I § 13, stk. 12, 1. pkt., ændres ”udbetalinger, hensættelser og skat efter pensionsafkastbeskatningsloven” til: ”udbetalinger og hensættelser”.

 

10. I § 13, stk. 13, 1. pkt., ændres ”forsikrede,” til: ”forsikrede og”, og ”og til skat efter pensionsafkastbeskatningsloven,” udgår.

 

11. I § 13 B, stk. 1, ændres ”, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 2, og stk. 3, nr. 3” til: ”og som beskattes efter pensionsafkastbeskatningsloven”.

 

12. § 13 F affattes således:

"§ 13 F. Livsforsikringsselskaber kan opgøre det skattepligtige afkast af en andel i en juridisk person som summen af udlodningerne fra andelen og gevinst og tab pÃ¥ andelen opgjort efter stk. 2, jf. dog stk. 3 og 4, nÃ¥r den juridiske person efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt. Det er en betingelse, at den skattepligtige ikke pÃ¥ noget tidspunkt i indkomstÃ¥ret er koncernforbundet med den juridiske person, jf. § 5 i lov om finansiel virksomhed. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis investeringen sker via en kontoførende investeringsforening, jf. § 2 i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.

Stk. 2. Gevinst og tab pÃ¥ en andel i en juridisk person som nævnt i stk. 1 opgøres som forskellen mellem værdien af andelen ved indkomstÃ¥rets udløb og værdien ved indkomstÃ¥rets begyndelse (lagerprincippet). Ved køb af andelen i løbet af indkomstÃ¥ret opgøres gevinst og tab som forskellen mellem værdien af andelen ved indkomstÃ¥rets udløb og andelens anskaffelsessum. Er andelen afstÃ¥et i indkomstÃ¥ret, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem andelens afstÃ¥elsessum og andelens værdi ved indkomstÃ¥rets begyndelse. Er andelen erhvervet og afstÃ¥et i samme indkomstÃ¥r, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem andelens afstÃ¥elsessum og anskaffelsessum.

Stk. 3. Den skattepligtige kan fradrage skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland i skat efter ligningslovens § 33, stk. 1 og 2, hvis skatten til fremmed stat, Færøerne eller Grønland er tillagt beskatningsgrundlaget efter stk. 1. Det er en betingelse, at den skattepligtige opgør en skat til fradrag efter ligningslovens § 33, stk. 1 og 2 for samtlige indkomster fra samme land.

Stk. 4. Den skattepligtige indkomst efter stk. 1 nedsættes med en forholdsmæssig del af den værdistigning pÃ¥ andelen i den juridiske person, der modsvarer den skattepligtiges udgifter, der ikke er fradragsberettigede, fordi de kan henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og den juridiske person. Den skattepligtige indkomst efter stk. 1 tillægges en forholdsmæssig del af det fald i værdien pÃ¥ andelen i den juridiske person, der modsvarer den skattepligtiges indtægter, der er skattefrie, fordi de kan henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og den juridiske person. Den skattepligtige indkomst efter stk. 1 skal tillægges en forholdsmæssig del af den juridiske persons tab pÃ¥ fordringer pÃ¥ selskaber, der er koncernforbundne med den skattepligtige, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.

Stk. 5. Vælger den skattepligtige at opgøre skattepligtige afkast af en andel i en juridisk person efter stk. 1, er dette valg bindende for den skattepligtige, sÃ¥ længe opsparingen er anbragt i andelen, jf. dog stk. 1, 2. pkt. Er betingelsen i stk. 1, 2. pkt., ikke længere opfyldt, kan den skattepligtige ikke pÃ¥ et senere tidspunkt vælge opgørelse efter stk. 1.

          Stk. 6. Ved afhændelse af fast ejendom erhvervet før den 1. januar 1998 beskattes den del af skattepligtig fortjeneste eller tab, der vedrører perioden fra erhvervelsestidspunktet til den 1. januar 1998 efter reglerne i afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven. Afskrivninger foretaget efter indkomstÃ¥ret 1997 tillægges den skattepligtige indkomst efter stk. 1.

         Stk. 7. Ved afhændelse af fast ejendom erhvervet den 1. januar 1998 eller senere tillægges foretagne afskrivninger den skattepligtige indkomst efter stk. 1.

Stk. 8. Opgøres det skattepligtige afkast af en andel i en juridisk person efter stk. 1, finder § 13, stk. 8- 14, ikke anvendelse.”  

§ 8

 

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, som ændret senest ved § 10 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:

 

1. § 8 B, stk. 1, nr. 5, affattes således:

”5)       indestående og afkast af pensionsordninger mv. omfattet af § 53 A, stk. 1 og 3, i nævnte lov uden at være omfattet af stk. 4 i nævnte paragraf,”.

 

2. § 11 C, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

”Ved besiddelse af pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit II A hos forsikringsselskaber mv. i udlandet skal forsikringstageren mv. opfylde betingelserne som nævnt i stk. 3 og 4, jf. stk. 2.”

 

3. I § 11 C, stk. 1, 2. pkt., udgår ”, således at ordningen ikke har nogen kapitalværdistigning”.

 

4. I § 11 C, stk. 3, 1. pkt., ændres ”forsikring” til: ”ordning”, og efter ”stk. 1, 1. pkt.,” indsættes: ”ved udløbet af perioden som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 15 D, stk. 1,”.

 

5. I § 11 C, stk. 3, nr. 2, ændres ”Forsikringsselskabets” til: ”Selskabets”.

 

6. I § 11 C, stk. 3, nr. 3, ændres ”forsikringen” til: ”ordningen” og ”forsikringens” ændres til: ”ordningens”.

 

7. I § 11 C, stk. 3, nr. 4, ændres ”forsikringssummen” til: ”pensionsydelsen”.

 

8. I § 11 C, stk. 4, 1. pkt., ændres ”forsikring” til: ”ordning”.

 

9. § 11 C, stk. 4, nr. 1 og 2, affattes således:

”1)       fuldmagt fra forsikringstageren mv. til  told- og skatteforvaltningen til indseende i ordningen i det udenlandske selskab,

2)         erklæring fra det udenlandske selskab, hvori det påtager sig hvert år af egen drift inden den 1. februar til told- og skatteforvaltningen at sende følgende oplysninger vedrørende ordningen det foregående kalenderår:

a)      Ordningens indestÃ¥ende ved indkomstÃ¥rets udgang.

b)      Ã…rets udbetalinger fra ordningen.

c)      Ã…rets skattepligtige afkast opgjort efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 3-5. Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., skal dog alene medregnes forskellen mellem pÃ¥ den ene side værdien af forsikringens depot ved indkomstÃ¥rets udgang korrigeret efter § 4, stk. 3, og pÃ¥ den anden side værdien af forsikringens depot ved indkomstÃ¥rets begyndelse korrigeret efter § 4, stk. 4.”

 

10. I § 11 C, stk. 5, ændres ”forsikringsselskab” til: ”selskab”, to steder ændres ”forsikringen” til: ”ordningen” og ”forsikringsselskabet” ændres til: ”selskabet”.

 

11. I § 11 C, stk. 6, 1. pkt., ændres ”forsikringen” til: ”ordningen”, og ”forsikringsselskaber” ændres til: ”selskaber”.

 

Finansministeriet

 

§ 9

 

I lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 15. september 1999, foretages følgende ændring:

 

1. I § 5, stk. 4, indsættes efter 1. pkt.:

”Tilsvarende gælder bidrag til arbejdsmarkedsfonden, der indeholdes af arbejdsgiveren efter § 11, stk. 6, i lov om en arbejdsmarkedsfond.”

 

2. I § 5, stk. 5, ændres ”forsikringsselskaber og pengeinstitutter” til: ”forsikringsselskaber, pengeinstitutter og arbejdsgivere mv.”

 

§ 10

 

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2-8.

Stk. 2. § 1, nr. 1-2, 6, 8, 10, 12-17 og 27-28, § 2, nr. 1-15, og § 6, nr. 1, har virkning for pensionsordninger, der oprettes den 1. januar 2008 eller senere, jf. dog stk. 8.

         Stk. 3. § 1, nr. 5, 7, 9, 11, 18, 23-24, 26 og 33, § 4 og § 8, nr. 2,  har virkning fra og med den 1. januar 2008.

Stk. 4. § 1, nr. 20-22 og 25, § 3, nr. 1, § 5, nr. 1-3, § 6, nr. 2-3, og § 7, nr. 1-12, har virkning fra og med indkomståret 2009, jf. dog stk. 5.

Stk. 5. § 1, nr. 20-22 og 25, har virkning fra og med indkomståret 2008 for pensionsordninger oprettet i et andet land i EU/EØS end Danmark.     

         Stk. 6. § 1, nr. 29, og § 8, nr. 3-11, har virkning fra og med den 1. januar 2009.

Stk. 7. § 1, nr. 30-32, samt § 8, nr. 1, har for pensionsordninger, der er oprettet eller erhvervet den 18. februar 1992 eller senere, virkning fra og med den 1. januar 2009.

         Stk. 8. Bestemmelsen i § 15 D i lov om beskatningen af pensionsordninger mv., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 16, har virkning for personer, der bliver fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, og som efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for hjemmehørende i Danmark, den 1. januar 2008 eller senere.

            Stk. 9. Fysiske eller juridiske personer, som pr. 31. december 2008 er omfattet af skattekontrollovens § 11 C, og som fra og med den 1. januar 2009 omfattes af skattekontrollovens § 11 C, som affattet ved denne lovs § 8, nr. 2-11, skal senest den 1. oktober 2009 fremsende fuldmagt og erklæring til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 11 C, stk. 4. Foreligger der allerede en fuldmagt efter skattekontrollovens § 11 C, stk. 4, nr. 1, skal en sådan fuldmagt ikke indsendes på ny.

Bemærkninger til lovforslaget

 

Almindelige bemærkninger

 

1. Indledning

Efter  pensionsbeskatningsloven er alene pensionsordninger oprettet i danske livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pengeinstitutter skattebegunstiget ved, at indbetalinger på sådanne ordninger kan fradrages, eller der kan bortses fra disse, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Denne regel blev imidlertid underkendt af EF-domstolen ved dom af 30. januar 2007. Ved at forbeholde fradragsretten for indbetalinger til pensionsinstitutter med hjemsted i Danmark, mens der ikke indrømmes noget fradrag for indbetalinger til pensionsinstitutter med hjemsted i andre medlemsstater, har Danmark ifølge Domstolen således tilsidesat sine forpligtelser i henhold til fællesskabsrettens regler om fri bevægelighed for tjenesteydelser mv.  

Formålet med lovforslaget er derfor at ligestille pensionsordninger oprettet i forsikringsselskaber mv. i lande inden for EU/EØS skattemæssigt med danske pensionsordninger, således at sådanne udenlandske pensionsordninger tillige kan være skattebegunstigede ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

For at være omfattet af skattebegunstigelsen skal de udenlandske pensionsordninger opfylde de samme betingelser i pensionsbeskatningslovens kapitel 1, som gælder for danske ordninger. Hvis disse betingelser er opfyldt, skal pensionsordningerne behandles på samme måde skattemæssigt som danske pensionsordninger. Det betyder, at der er fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingerne, adgang til skattefri overførsel til tilsvarende pensionsordninger, afkastbeskatning og indkomstbeskatning eller betaling af afgift ved udbetalingen af pensionsordningen.

For at reglerne i pensionsbeskatningsloven og pensionsafkastbeskatningsloven skal kunne håndhæves i forbindelse med udenlandske pensionsordninger, forudsætter skattebegunstigelsen af sådanne ordninger, at de danske skattemyndigheder modtager de oplysninger fra de udenlandske forsikringsselskaber mv. om de udenlandske pensionsordninger samt den bistand til opkrævning mv., som er nødvendig for at kunne effektuere den beskatning, som følger af de nævnte love, og som svarer til de regler, som gælder for danske forsikringsselskaber mv.

For udenlandske pensionsordninger, som medbringes her til landet af personer i forbindelse med en tilflytning til landet, vil der efter forslaget gælde særligt lempelige skatteregler.

 

2. Lovforslaget

Det foreslås at udvide skattebegunstigelsen efter pensionsbeskatningsloven til også at omfatte indbetalinger til pensionsordninger oprettet i livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pengeinstitutter i lande inden for EU/EØS, når bl.a. de øvrige betingelser i pensionsbeskatningslovens kapitel 1 er opfyldt.

Indbetalinger til pensionsinstitutter i lande inden for EU/EØS kan således ske med fradragsret i det omfang, at det pågældende institut i sit hjemland har tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed, pensionskassevirksomhed eller kreditinstitutvirksomhed, og i det omfang den pågældende pensionsordning opfylder de almindelige betingelser i pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Pensionsinstituttet skal opfylde de betingelser, som stilles til pensionsinstitutter i pensionsbeskatningsloven, og skal påtage sig de forpligtelser, der stilles til pensionsinstitutter, der udbyder pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningsloven. Er disse betingelser opfyldt, godkender SKAT den pågældende pensionsordning som fradragsberettiget efter pensionsbeskatningsloven. Udenlandske pensionsinstitutter gives således med andre ord samme vilkår for at udbyde fradragsberettige pensionsordninger i Danmark som danske pensionsinstitutter.

For personer, som her fra landet opretter deres pensionsordninger i udlandet, foreslås det, at disse  skal indvillige i, at løbende udbetalinger fra pensionsordningen, der modtages efter en eventuel fraflytning til udlandet, beskattes efter reglerne i pensionsbeskatningsloven. Det foreslås tilsvarende, at de pågældende personer skal indvillige i, at løbende udbetalinger beskattes efter reglerne i pensionsbeskatningsloven, uanset at den relevante dobbeltbeskatningsoverenskomst med det land, hvori ordningen er oprettet, tillægger kildelandet beskatningsretten til udbetalingen. Herved sikres det, at der tillige betales skat til Danmark af udbetalinger, der modsvares af indbetalinger, der har været fradraget eller bortset fra ved opgørelsen af den danske skattepligtige indkomst. Som følge af, at den pågældende udbetaling tillige kan være undergivet beskatning i udlandet foreslås det, at pensionsopspareren maksimalt kan blive beskattet af udbetalingen svarende til, hvad denne var blevet beskattet med, hvis ordningen var blevet udbetalt af et dansk forsikringsselskab mv. her i landet.

Udenlandske pensionsordninger, som medbringes her til landet af personer i forbindelse med en tilflytning til landet, indtager en særlig rolle i forbindelse med den nye godkendelsesordning. Sådanne vandrende arbejdstagere  har ikke haft mulighed for eller grund til ved oprettelsen af pensionsordningen at overveje, om ordningen opfylder betingelserne i den danske pensionsbeskatningslov, og dermed om ordningen berettiger til fradrags- eller bortseelsesret i den danske skattepligtige indkomst. Det foreslås derfor, at sådanne ordninger for en vis periode kan godkendes og dermed berettige til fradrags- eller bortseelsesret ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, selvom de pågældende ordninger ikke fuldt ud opfylder betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Herudover foreslås det i det samtidig hermed fremsatte forslag til Lov om beskatning af visse pensionskapitaler mv. (Pensionsafkastbeskatningsloven) (L X), at de pågældende ordninger i den kortere periode, de pågældende bor og arbejder her i landet, undtages fra pensionsafkastbeskatning. Der henvises til det nævnte forslag. Afkastet på ordningen skal heller ikke medregnes til den skattepligtige indkomst som kapitalindkomst.

Dog skal visse nærmere betingelser være opfyldt for, at den medbragte udenlandske pensionsordning kan godkendes. F.eks. skal ordningen gå ud på at sikre pension, og den skal have kvalificeret til nedslag i personens skattepligtige indkomst på oprettelsestidspunktet.

Med forslaget bliver de udenlandske forsikringsselskaber mv. som betingelse for godkendelsen af  udenlandske pensionsordninger oprettet her fra landet indeholdelsespligtige af afgifter og skatter efter pensionsbeskatningsloven og pensionsafkastbeskatningsloven, på tilsvarende vis som danske forsikringsselskaber mv. I tilfælde af manglende indeholdelse mv. fra selskabets side af afgifter efter pensionsbeskatningsloven kan der være problemer forbundet med at tvangsfuldbyrde de danske skattemyndigheders krav i udlandet på baggrund af en afgørelse truffet af en dansk domstol. I det omfang tvangsfuldbyrdelse ikke kan ske, vil kravet blive forsøgt inddrevet hos pensionsopspareren, ligesom en manglende indeholdelse mv. vil kunne  sanktioneres ved at tilbagekalde selskabets godkendelse til at udbyde skattebegunstigede pensionsordninger i Danmark.

Loven er ikke territorielt begrænset til danske forsikringsselskaber mv. Udenlandske forsikringsselskaber mv. kan også straffes efter reglerne i loven. I hvilket omfang der er strafmyndighed følger af de almindelige regler i straffelovens §§ 7-9. I det omfang der efter disse regler er strafmyndighed, skal det bemærkes, at der ikke efterforskningsmæssigt er samme adgang til de udenlandske selskaber mv.

Udover ændringer i pensionsbeskatningsloven indeholder lovforslaget konsekvensændringer til dels ændringerne i pensionsbeskatningsloven, dels det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om beskatning af visse pensionskapitaler mv. (Pensionsafkastbeskatningsloven) (L X), hvor skattepligten efter pensionsafkastbeskatningsloven omlægges fra institutniveau til individniveau for pensionsordninger i livsforsikringsselskaber mv. som følge af, at der gives adgang til fradrags- eller bortseelsesret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger.

I forbindelse med godkendelsesproceduren efter den foreslåede § 15 C, stk. 1, skal den skattepligtige selv anmode SKAT om godkendelse. Tilsvarende skal en vandrende arbejdstager selv anmode SKAT om godkendelse. Om ordningen kan godkendes beror på et konkret skøn, i forbindelse med hvilket det bl.a. undersøges, om ordningen er sammenlignelig med tilsvarende fradragsberettigede ordninger oprettet i danske pensionsinstitutter. Det konkrete skøn sker således på baggrund af de gældende vilkår for indrømmelse af fradragsret for pensionsordninger, hvorfor forslaget alene har begrænsede retssikkerhedsmæssige konsekvenser for borgerne.

Der foreslås endvidere en regel om, at der kan ske skatte- og afgiftsfri overførsel af en rateordning til en anden rateordning, selvom udbetalingen i en af ordningerne er påbegyndt, når et påbegyndt udbetalingsforløb kan videreføres uændret. Reglen vedrører ikke udvidelsen af fradragsretten for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger. 

 

3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Med forslaget indføres der fradragsret for udenlandske pensionsordninger, og der sikres fastholdelse af dansk beskatning af pensionsudbetalinger.

Forslaget vurderes ikke at have større provenumæssige konsekvenser. For herboende vil forslaget som udgangspunkt hverken medføre stramninger eller lettelser, mens der for vandrende pensionsopsparere overvejende skønnes at være tale om lettelser, der vil medføre et løbende provenutab, som der ikke er grundlag for at skønne nærmere over, men som antages at være begrænset.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til det samtidigt med dette lovforslag fremsatte forslag til Lov om beskatning af visse pensionskapitaler mv. (Pensionsafkastbeskatningsloven) for vurderingen af de samlede økonomiske konsekvenser af omlægningen af beskatningen af pensionsopsparing.

 

4. Administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget og det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om beskatning af visse pensionskapitaler mv. (Pensionsafkastbeskatningsloven) skønnes at medføre engangsomkostninger til SKAT til systemtilretninger og information på ca. 50 mio. kr. Herudover skønnes det, at der vil medgå 10 årsværk de første 1-3 år efter lovens ikrafttræden til systemtilretning og information. Skønnene er behæftet med usikkerhed.

De løbende systemmæssige driftsudgifter er foreløbigt skønnet til ca. 550.000 kr. årligt, men yderligere udgifter kan forventes. Endeligt skønnes det, at der vil medgå ca. 45 årsværk årligt til den løbende drift til administration, vejledning og kontrol.

 

5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

De gældende regler medfører, at danske pensionsopsparere i praksis ikke opretter pensionsordninger i udlandet. Dermed udsættes danske, kommercielle pensionsudbydere reelt kun for en meget begrænset konkurrence fra udlandet. Den foreslåede fradragsret for bidrag til pensionsordninger i udlandet vil derfor forøge konkurrencepresset på danske pensionsudbydere.

Dette vil kunne formindske danske kommercielle pensionsudbyderes indtjening i det omfang de ikke viser sig at være konkurrencedygtige over for udenlandske udbydere. Det vurderes dog, at den forøgede konkurrence ikke umiddelbart vil udgøre noget væsentligt problem for de danske kommercielle pensionsudbydere.

De danske kommercielle pensionsudbydere vil kunne reagere på de ændrede vilkår ved selv at udbyde pensionsordninger fra udlandet til danske pensionsopsparere, hvis de ikke finder, at rammevilkårene for pensionsudbydere er optimale i Danmark. Det vurderes, at omfanget af sådanne reaktioner vil være begrænset, fordi Danmarks rammevilkår på dette punkt næppe adskiller sig væsentligt fra de øvrige EU-landes.

 

6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vurderes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for pensionsbranchen. Lovforslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsreguleringen med henblik på vurdering af, om forslaget skal forelægges for et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

 

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Med forslaget indføres der fradragsret for indbetalinger til pensionsordninger oprettet i livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pengeinstitutter i lande inden for EU/EØS, i det omfang pensionsordningen godkendes af skatteforvaltningen. I forbindelse med godkendelsesproceduren efter den foreslåede § 15 C, stk. 1, skal den skattepligtige anmode skatteforvaltningen om godkendelse. Dette vurderes at være en begrænset administrativ byrde for den pågældende. Efter godkendelsen af ordningen vil det udenlandske pensionsinstitut være underlagt de samme forpligtelser over for den skattepligtige, som gælder for indenlandske pensionsinstitutter. Der vil således ikke være yderligere administrative konsekvenser for den skattepligtige efter godkendelsen.

For så vidt angår vandrende arbejdstagere, der ansøger om at få en pensionsordning godkendt efter den foreslåede lempelige regel i pensionsbeskatningslovens § 15 D, skal den pågældende selv anmode skatteforvaltningen om godkendelse. Den udenlandske pensionsinstitut vil ikke være underlagt nogle forpligtelser efter dansk ret over for den skattepligtige. Det betyder bl.a., at den skattepligtige i forbindelse med selvangivelsen selv skal kunne dokumentere, at den pågældende har foretaget en fradragsberettiget indbetaling, svarende til det af den pågældende selvangivne beløb. Der henvises i øvrigt til det samtidigt med dette lovforslag fremsatte forslag til Lov om beskatning af visse pensionskapitaler mv. (Pensionsafkastbeskatningsloven), hvorefter den pågældende ikke vil være pensionsafkastskattepligtig af afkastet på pensionsordningen, hvilket minimerer de samlede administrative konsekvenser for den pågældende.  

 

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

 

9. Forholdet til EU-retten

Forslaget er fremsat som konsekvens af EF-Domstolens dom af 30. januar 2007 i sag C-150/04, Kommissionen mod Danmark. Domstolen underkendte således de danske regler, hvorefter alene pensionsordninger oprettet i danske livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pengeinstitutter er skattebegunstiget ved, at indbetalinger på sådanne ordninger kan fradrages, eller der kan bortses fra disse ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved at forbeholde fradragsretten for indbetalinger til pensionsinstitutter med hjemsted i Danmark, mens der ikke indrømmes noget sådant fradrag for indbetalinger til pensionsinstitutter med hjemsted i andre medlemsstater, har Danmark ifølge Domstolen tilsidesat sine forpligtelser i henhold til fællesskabsrettens regler om fri bevægelighed for tjenesteydelser mv.  

Som følge af dommen foreslås det at udvide skattebegunstigelsen efter pensionsbeskatningsloven til også at omfatte indbetalinger til pensionsordninger oprettet i livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pengeinstitutter i lande inden for EU/EØS. Der indføres herefter fradragsret for udenlandske pensionsordninger efter en aftalemodel. Aftalemodellen medfører, at de udenlandske pensionsudbydere skal indgå en forpligtende aftale med de danske myndigheder om at foretage indberetning, indeholdelse og indbetaling af skat på tilsvarende vis som danske institutter. De administrative opgaver for de udenlandske pensionsudbydere vil herefter ikke adskille sig fra de administrative pligter, som danske pensionsinstitutter er underlagt i medfør af dansk lovgivning. Der vil således være tale om ligebehandling af danske og udenlandske pensionsinstitutter.

Aftalemodellen er inspireret af Kommissionens meddelelse fra 2001 om afskaffelse af skattemæssige hindringer for grænseoverskridende ydelse af arbejdsmarkedsorienteret pension. Heri anføres det bl.a., at det står ”medlemsstaterne frit for at indføre ordninger til beskyttelse af anvendelsen af deres skattelove i sammenhæng med grænseoverskridende ydelse af pensioner, navnlig ved at kræve oplysninger fra pensionskasserne”. Videre anføres der i meddelelsen bl.a. følgende: "Hertil kommer, at selvom alle en medlemsstats dobbeltbeskatningsaftaler muliggjorde, at kildestaten beskattede, ville afvisningen af fradragsret for bidrag betalt til pensionskasser med hjemsted i udlandet være ude af proportioner, fordi der findes mindre restriktive midler til at sikre opkrævning af skat ved kilden hos en pensionskasse med hjemsted i en anden medlemsstat. Eksempelvis har mindst én medlemsstat indført en praksis med direkte at indgå aftaler med udenlandske pensionskasser for at sikre overholdelse af sine skatteregler.”

Udenlandske pensionsordninger, som medbringes her til landet af personer i forbindelse med en tilflytning til landet, indtager en særlig rolle i forbindelse med den nye godkendelsesordning. En vandrende arbejdstager har ikke haft mulighed for eller grund til ved oprettelsen af pensionsordningen at overveje, om ordningen opfylder betingelserne i den danske pensionsbeskatningslov, og dermed om ordningen berettiger til fradrags- eller bortseelsesret i den danske skattepligtige indkomst. Det foreslås derfor, at sådanne ordninger for en vis periode kan godkendes efter lempelige regler og dermed berettige til fradrags- eller bortseelsesret ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Ved det samtidigt med dette lovforslag fremsatte forslag til Lov om beskatning af visse pensionskapitaler mv. (Pensionsafkastbeskatningsloven) foreslås endvidere en omlægning af pensionsafkastskatten. Efter gældende regler betaler pensionsinstitutterne en løbende skat af pensionsafkastet på 15 pct. (med undtagelse af pengeinstitutordninger, der beskattes på individniveau). Det er ikke muligt at bibeholde skattepligten på institutniveau for ordninger i livsforsikringsselskaber og pensionskasser mv., da dansk beskatningsret ikke kan udstrækkes til udenlandske pensionsinstitutter. Skattepligten efter loven foreslås derfor placeret hos de enkelte pensionsopsparere. Dermed vil der gælde det samme beskatningsprincip for pensionsordninger i livsforsikringsselskaber, pensionskasser mv. og pengeinstitutter.

Som led i den forpligtende aftale med de danske myndigheder som nævnt ovenfor skal de udenlandske pensionsudbydere beregne, indeholde og indbetale pensionsafkastskatten på tilsvarende vis som danske pensionsinstitutter. Heller ikke på pensionsafkastbeskatningsområdet vil de administrative opgaver for de udenlandske pensionsudbydere således adskille sig fra de administrative pligter, som danske pensionsinstitutter er underlagt. Hertil kommer, at der foretages en række forenklinger af pensionsafkastbeskatningsloven, således at indførelsen af fradrags- og bortseelsesret for indbetalinger på pensionsordninger i institutter med hjemsted inden for EU/EØS vil være et reelt tilbud til de udenlandske pensionsudbydere og de enkelte pensionsopsparere.  

For at sikre de vandrende arbejdstagere lempelige vilkår, jf. ovenfor, foreslås det, at de pågældende undtages fra pensionsafkastbeskatning i den kortere periode, de bor og arbejder her i landet. Der henvises til forslag til Lov om beskatning af visse pensionskapitaler mv. (Pensionsafkastbeskatningsloven) (L X).

Det vurderes samlet set, at aftalemodellen er et proportionalt middel til at sikre sammenhæng i skattesystemet og skattekontrol.

 

10. Høring

Lovforslaget har været på høring hos Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Center for Kvalitet i Reguleringen, Danish Venture Capital and Private Equity Association, Dansk Aktionærforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Landbrugsrådgivning, Dansk Told & Skatteforbund, Den Danske Skatteborgerforening, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finansministeriet, Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, Forvaltningshøjskolen,  FTF, HTS - Handel, Transport og Service, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, Kommunernes Landsforening, Københavns Fondsbørs, Landsorganisationen i Danmark, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Skatterevisorforeningen, SKAT, SKATs retssikkerhedschef, og Økonomi- og Erhvervsministeriet.

 

Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser

	Positive konsekvenser	Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for det offentlige	Ingen	Lovforslagene skønnes samlet set at være provenuneutrale for de offentlige finanser. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til det samtidigt med dette forslag til Lov om beskatning af visse pensionskapitaler mv. (Pensionsafkastbeskatningsloven) for vurderingen af de samlede økonomiske konsekvenser af omlægningen af beskatningen af pensionsopsparing.
Administrative konsekvenser for det offentlige	Ingen Â	Lovforslagene skønnes at medføre engangsomkostninger til SKAT til systemtilretninger og information pÃ¥ ca. 50 mio. kr. Herudover skønnes det, at der vil medgÃ¥ 10 Ã¥rsværk de første 1-3 Ã¥r efter lovens ikrafttræden  til systemtilretning og information. De systemmæssige driftsudgifter er foreløbigt skønnet til ca. 550.000 kr. Ã¥rligt, men yderligere udgifter kan forventes. Endeligt skønnes det, at der vil medgÃ¥ ca. 45 Ã¥rsværk Ã¥rligt til den løbende drift til administration, vejledning og kontrol.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet	Ingen	Den foreslåede fradragsret for bidrag til pensionsordninger i udlandet vil forøge konkurrencepresset på danske pensionsudbydere. De økonomiske konsekvenser heraf skønnes dog at blive begrænsede.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet	Ingen	Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne	Ingen	Begrænsede administrative byrder i forbindelse med anmodning om godkendelse af pensionsordninger. Begrænsede byrder for vandrende arbejdstagere i forbindelse med selvangivelsen.
Miljømæssige konsekvenser	Ingen	Ingen
Forholdet til EU-retten	Lovforslaget fremsættes i sammenhæng med forslag til lov om beskatning af visse pensionskapitaler mv. (Pensionsafkastbeskatningsloven)  (L X) som en konsekvens af EF-domstolens dom den 30. januar 2007 i sag C-150/04, Kommissionen mod Danmark. Ændringerne af pensionsbeskatningsloven, hvorefter der indføres fradrag for indbetalinger til pensionsordninger i andre medlemsstater efter en aftalemodel, vurderes at være i overensstemmelse med EU-retten.

 

 

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

 

Til § 1

 

Til nr. 1

 

Til stk. 1

Efter de gældende regler i pensionsbeskatningsloven er pensionsordninger med løbende udbetalinger, der er oprettet i udenlandske livsforsikringsselskaber, pensionskasser eller kreditinstitutter ikke omfattet af lovens afsnit I. For at sådanne ordninger omfattes af lovens afsnit I, er det en betingelse, at ordningerne er oprettet i danske forsikringsselskaber mv. eller i visse udenlandske forsikringsselskabers faste driftssteder her i landet, jf. nærmere lovens §§ 3 og 4. Hvis pensionsordningen omfattes af lovens afsnit I, vil indbetalinger på ordningen enten være fradragsberettigede eller bortseelsesberettigede ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Udbetalingerne er som et modstykke hertil skattepligtige.

Ordninger oprettet i udenlandske forsikringsselskaber mv., som ikke omfattes af lovens afsnit I, vil typisk være omfattet af lovens afsnit II A. Efter bestemmelserne heri er der ikke fradragsret eller bortseelsesret for indbetalinger til ordningen. Omvendt er udbetalinger fra sådanne ordninger heller ikke skattepligtige i det omfang de modsvares af indbetalinger, som er foretaget i perioden i Danmark, og som ikke har kunnet fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

For at ligestille ordninger, der er oprettet i pensionskasser med hjemsted inden for EU/EØS med ordninger, der er oprettet i danske pensionskasser, foreslås det at udvide lovens § 3 til pensionskasser, der udøver virksomhed her i landet gennem et fast driftssted og har tilladelse til at drive pensionskassevirksomhed i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, jf. § 21 b i lov om tilsyn med firmapensionskasser, og til pensionskasser, der har hjemsted i et land inden for EU/EØS og her har tilladelse til at drive pensionskassevirksomhed.

Efter de gældende regler i pensionsbeskatningsloven kan pensionskasser kun udbyde fradragsberettigede pensionsordninger i Danmark, hvis de enten har hjemsted her i landet eller udøver virksomhed her i landet gennem et fast driftssted og har Finanstilsynets tilladelse til at drive pensionskassevirksomhed eller livsforsikringsvirksomhed her i landet, eller alternativt udøver virksomhed her i landet gennem et fast driftssted og har tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, jf. § 30, stk. 1, 4 og 7-10, i lov om finansiel virksomhed. Lov om finansiel virksomhed gælder ikke firmapensionskasser. Ved en firmapensionskasse forstås enhver sammenslutning (pensionskasse), der har til formål på grundlag af et løfte om pension at sikre de ansatte pension i forbindelse med ansættelse i en virksomhed, herunder et koncessioneret selskab, eller ved ansættelse i sådanne virksomheder inden for samme koncern, jf. nærmere § 2 i lov om tilsyn med firmapensionskasser.

Der sker ingen ændringer for så vidt angår pensionskasser med hjemsted i Danmark. De kan fortsat drive virksomhed her i landet efter opnået tilladelse fra Finanstilsynet.

Ændringerne består derimod for det første i, at udenlandske pensionskasser beliggende i EU/EØS fremover vil kunne drive pensionskassevirksomhed og udbyde fradragsberettigede pensionsordninger her i landet uden at skulle etablere et fast driftssted, blot pensionskassen har tilladelse til at drive pensionskassevirksomhed i hjemlandet, og pensionsordningen og pensionskassen kan godkendes efter de foreslåede bestemmelser i lovens §§ 15 C-15 D.

For det andet foreslås det, at pensionskasser, der udøver virksomhed her i landet gennem et fast driftssted og har tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, jf. reglen i § 21 b i lov om tilsyn med firmapensionskasser, skal kunne udbyde fradragsberettigede pensionsordninger i Danmark. Faste driftssteder af udenlandske pensionskasser beliggende i EU eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, og som udøver  virksomhed her i landet uden tilladelse fra Finanstilsynet, i det omfang  hjemlandets tilsynsmyndigheder har afgivet en række oplysninger om pensionskassen og filialen, jf. § 21 b i lov om tilsyn med firmapensionskasser, vil dermed kunne udbyde fradragsberettigede pensionsordninger i Danmark.

Pensionskasser i lande uden for EU/EØS er henvist til at etablere et fast driftssted her i landet, hvis de ønsker at udbyde fradragsberettigede pensionsordninger i Danmark.

 

Til nr. 2

Efter de gældende regler i pensionsbeskatningsloven er pensionsordninger med løbende udbetalinger, der er oprettet i udenlandske livsforsikringsselskaber, pensionskasser eller kreditinstitutter, ikke omfattet af lovens afsnit I. For at sådanne ordninger omfattes af lovens afsnit I, er det en betingelse, at ordningerne er oprettet i danske forsikringsselskaber mv. eller i visse udenlandske forsikringsselskabers faste driftssteder her i landet, jf. nærmere lovens §§ 3 og 4.

Hvis pensionsordningen omfattes af lovens afsnit I, vil indbetalinger på ordningen enten være fradragsberettigede eller bortseelsesberettigede ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Udbetalingerne er som et modstykke hertil skattepligtige.

Ordninger oprettet i udenlandske forsikringsselskaber mv., som ikke omfattes af lovens afsnit I, vil typisk være omfattet af lovens afsnit II A. Efter bestemmelserne heri er der ikke fradragsret eller bortseelsesret for indbetalinger på ordningen. Omvendt er udbetalinger fra sådanne ordninger heller ikke skattepligtige, i det omfang de modsvares af indbetalinger, som er foretaget i perioden i Danmark, og som ikke har kunnet fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Efter de gældende regler i pensionsbeskatningsloven kan livsforsikringsselskaber kun udbyde fradragsberettigede pensionsordninger i Danmark, hvis de:

 

1.       har hjemsted her i landet og har Finanstilsynets tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet,

2.       udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og har Finanstilsynets tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet, eller

3.       har tilladelse i et land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgÃ¥et aftale med pÃ¥ det finansielle omrÃ¥de, og udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf. § 30, stk. 1, 4 og 7-10, i lov om finansiel virksomhed.

 

For at ligestille ordninger, der er oprettet i livsforsikringsselskaber med hjemsted inden for EU/EØS med ordninger, der er oprettet i danske livsforsikringsselskaber, foreslås det at udvide lovens § 4 til livsforsikringsselskaber, der har  hjemsted i et land inden for EU/EØS og her har tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed.

Der sker således ingen ændringer for så vidt angår livsforsikringsselskaber med hjemsted i Danmark. De kan fortsat drive virksomhed her i landet efter opnået tilladelse fra Finanstilsynet. Tilsvarende gælder faste driftssteder, der enten udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet efter tilladelse fra Finanstilsynet eller efter tilladelse i et land inden for EU eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med på det finansielle område, jf. § 30, stk. 1, 4 og 7-10, i lov om finansiel virksomhed.

Ændringerne består derimod i, at udenlandske livsforsikringsselskaber beliggende i EU/EØS fremover kan drive livsforsikringsvirksomhed og udbyde fradragsberettigede pensionsordninger her i landet uden at skulle etablere et fast driftssted, blot selskabet har tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed i hjemlandet, og ordningen og selskabet kan godkendes efter de foreslåede bestemmelser i lovens §§ 15 C-15 D.

Samtlige EØS-lande, dvs. Norge, Liechtenstein og Island, har indgået aftale med Fællesskabet på det finansielle område, herunder gennemført 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv. Livsforsikringsselskaber i disse lande vil herefter  - ligesom livsforsikringsselskaberne i EU-landene - være underlagt et tilsyn svarende til det, som det danske Finanstilsyn foretager.

Da de nævnte EU-direktiver er bindende fra tiltrædelsesdatoen for de 10 lande, som blev optaget i EU fra den 1. maj 2004, og de 2 lande, som blev optaget den 1. januar 2007, vil livsforsikringsselskaber i de pågældende lande ligeledes være undergivet et tilsyn svarende til det danske efter implementeringen af direktiverne.  

Livsforsikringsselskaber beliggende i lande uden for EU/EØS, som har indgået aftale med Fællesskabet på det finansielle område, er fortsat henvist til at etablere et fast driftssted her i landet, hvis de ønsker at udbyde fradragsberettigede pensionsordninger i Danmark.

Efter den gældende bestemmelse er det en betingelse, at livsforsikringsselskaber, der er hjemmehørende i udlandet, i Grønland eller på Færøerne, foretager en regnskabsmæssig udskillelse af de aktiver, der ligger til sikring af de her i landet tegnede forsikringer. Bestemmelsen er begrundet i hensynet til at opkræve skat efter pensionsafkastbeskatningsloven. Da pensionsafkastbeskatningen i det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om beskatning af visse pensionskapitaler mv. (Pensionsafkastbeskatningsloven) (L X) foreslås omlagt fra beskatning af livsforsikringsselskaberne til de enkelte kunder, samtidig med, at beskatningen som udgangspunkt rettes mod det afkast, den enkelte kunde får tilskrevet sin konto, er kravet om regnskabsmæssig udskillelse ikke længere nødvendigt. Det foreslås derfor, at bestemmelsen ophæves.

 

Til nr. 3 og 4

Efter pensionsbeskatningslovens § 6 kan skatteministeren bestemme, at reglerne om pensionsordninger med løbende udbetalinger kan anvendes på pensionskasser, pensionsfonds eller lignende, der virker her i landet, og har til formål at udbetale pension som nævnt i lovens § 2, men som ikke opfylder betingelserne i lovens § 3, og på tontineordninger, der går ud på at sikre deltagerne alderdomsforsørgelse, og som er oprettet i banker, sparekasser eller andre institutioner, der virker her i landet. Tilsvarende fremgår det af lovens § 7, stk. 1, 2. pkt., at tontineordninger, der ved pensionsbeskatningslovens ikrafttræden den 1. januar 1972 var godkendt efter § 1, stk. 3, i lov om beskatningen af renteforsikringer mv., kan behandles efter reglerne for pensionsordninger med løbende udbetalinger, selvom betingelserne i lovens § 2, nr. 4, jf. lovens §§ 3 og 4, ikke er opfyldt.

En tontineordning kan betragtes som en oprindelig form for selvpensionering på forsikringslignende grundlag. For hver deltager i den pågældende afdeling eller tontine under det pågældende pengeinstitut er der oprettet en særskilt konto, hvorfra der efter nærmere regler finder ratevise udbetalinger sted. Når en af deltagerne dør, tilfalder indeståendet på den pågældende konto de øvrige deltagere.

         Da der ikke længere findes tontineordninger foreslås det, at bestemmelserne i pensionsbeskatningsloven, som regulerer sådanne ordninger, ophæves.

            Herudover foreslås det, at bestemmelsen i lovens § 6, 1. led, udstrækkes til også at gælde for udenlandske pensionskasser, pensionsfonds eller lignende, som har til formål at udbetale pension som nævnt i lovens § 2, men som ikke opfylder betingelserne i lovens § 3. Som det er tilfældet efter de gældende regler i lovens § 6 vil der inden godkendelsen som pensionsordning med løbende udbetalinger skulle foretages en nærmere gennemgang af kassens vedtægter mv. med særlig henblik på, om der på betryggende måde er sikret overholdelse af udbetalingsvilkårene og af pligterne for pensionskassen til at foretage indberetninger og indeholdelse af afgifter og skatter mv. efter reglerne i pensionsbeskatningslovens afsnit I.

Hjemlen i den gældende bestemmelse i lovens § 6 er stort set kun blevet anvendt til at godkende fonde, der er oprettet før pensionsbeskatningslovens ikrafttræden i 1972.

 

Til nr. 5 og 9

            Efter pensionsbeskatningslovens § 8, stk. 1, 1. pkt., skal en rateforsikring indeholde bestemmelser om, at forsikringssummen udbetales i lige store rater over mindst 10 år.

Efter pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1, 1. pkt., skal en rateopsparing i pensionsøjemed indeholde bestemmelse om, at det opsparede pensionsbeløb udbetales i rater over mindst 10 år.

            Når en rateordning under udbetaling overføres efter § 41, stk. 1, nr. 3, til en nyoprettet ordning, jf. lovforslagets § 1, nr. 26, kan denne ikke opfylde betingelsen om, at udbetalingen skal ske i rater over mindst 10 år. Hvis der på overførselstidspunktet for ordningen resterer eksempelvis 4 år af en fastsat udbetalingsperiode på 10 år, vil den nyoprettede ordning få en udbetalingsperiode på 4 år svarende til den resterende udbetalingsperiode for den overførte ordning, således at den samlede udbetalingsperiode for ordningen, dvs. både den, der bliver overført, og den nyoprettede ordning, bliver i alt 10 år.

            Der foreslås derfor en regel om, at når oprettelsen af en rateordning sker ved overførsel efter lovens § 41, stk. 1, nr. 3, fraviges kravet om, at ordningen skal udbetales over mindst 10 år.

            Der henvises i øvrigt i det hele til bemærkningerne til lovens § 41, stk. 1, nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 26.  

 

Til nr. 6 og 8

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.

 

Til nr. 7 og 11

            I pensionsbeskatningslovens § 8, stk. 1, nr. 1, 4. pkt., er det fastsat, at policen for en rateforsikring kan oprettes efter det tidspunkt, hvor efterlønsalderen nås, hvis forsikrede på oprettelsestidspunktet er ejer af en anden rateforsikring eller er kontohaver i en rateopsparing, og afgiftspligt eller indkomstskattepligt for den pågældende police eller konto ikke er indtrådt.

            I pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 1, nr. 2, 1. pkt., er det fastsat, at efter efterlønsalderen er nået, kan en rateopsparing kun oprettes, hvis kontohaveren på oprettelsestidspunktet er kontohaver i en anden rateopsparing eller ejer af en rateforsikring, og afgiftspligt eller indkomstskattepligt for den pågældende konto eller police ikke er indtrådt.

            Det vil sige, at efter efterlønsalderen er nået, kan man kun oprette en rateordning, hvis man har en anden rateordning i forvejen, og der ikke er indtrådt afgiftspligt eller indkomstskattepligt for denne.

            I  pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1, nr. 3, er det foreslået, jf. lovforslagets § 1, nr. 26, at en rateordning under udbetaling kan overføres til en nyoprettet ordning. Det betyder, at betingelsen om, at der ikke må være indtrådt indkomstskattepligt for den overførte ordning, ikke kan opfyldes.

            Der foreslås derfor en regel om, at når oprettelsen af en rateordning sker ved en overførsel af en ordning efter lovens § 41, stk. 1, nr. 3, er der ikke krav om, at der ikke må være indtrådt afgiftspligt eller indkomstskattepligt for den overførte ordning.  

Der henvises i øvrigt i det hele til bemærkningerne til lovens § 41, stk. 1, nr. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 26.  

 

Til nr. 12 

            Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af ændringen i lovens § 12, stk. 1, nr. 1, jf. lovforslagets § 1, nr. 14. 

 

Til nr. 10 og 13

Efter de gældende regler i pensionsbeskatningslovens §§ 11 A og 12 er henholdsvis rateopsparinger og opsparinger i pensionsøjemed, der er oprettet i udenlandske kreditinstitutter, ikke omfattet af lovens afsnit I. For at sådanne ordninger omfattes af lovens afsnit I, er det en betingelse, at ordningerne er oprettet i danske pengeinstitutter eller i udenlandske kreditinstitutter, der efter tilladelse i et andet land inden for De Europæiske Fællesskaber udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf. § 30, stk. 1, 4-5 og 9-10, i lov om finansiel virksomhed, eller med SKATs godkendelse i en anden institution her i landet.

Hvis pensionsordningen omfattes af lovens afsnit I vil indbetalinger på ordningen enten være fradragsberettigede eller bortseelsesberettigede ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Udbetalingerne er som et modstykke hertil skattepligtige.

Ordninger oprettet i udenlandske kreditinstitutter, som ikke omfattes af lovens afsnit I, vil typisk være omfattet af lovens afsnit II A, hvorefter der ikke er fradragsret eller bortseelsesret for indbetalinger på ordningen. Omvendt er udbetalinger fra sådanne ordninger heller ikke skattepligtige i det omfang de modsvares af indbetalinger, som er foretaget i perioden i Danmark, og som ikke har kunnet fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

For at ligestille ordninger, der er oprettet i kreditinstitutter med hjemsted inden for EU/EØS med ordninger, der er oprettet i danske pengeinstitutter, foreslås det at udvide lovens §§ 11 A og 12 til:

 

1.       ordninger i et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed,

2.       ordninger i et kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for EU, eller lande, som Fællesskabet har indgÃ¥et aftale med pÃ¥ det finansielle omrÃ¥de, udøver virksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf. § 30, stk. 1, 4-5 og 9-10, i lov om finansiel virksomhed,

3.       ordninger i et kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for EU/EØS udøver kreditinstitutvirksomhed, eller

4.       ordninger, som er godkendt af SKAT i en anden institution her i landet eller i et andet land inden for EU/EØS.

 

Der sker ingen ændringer for så vidt angår pengeinstitutter med hjemsted i Danmark. De kan fortsat udbyde pensionsordninger her i landet efter opnået tilladelse fra Finanstilsynet. Tilsvarende gælder for udenlandske kreditinstitutter, der efter tilladelse i et andet land inden for EU, udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf. § 30, stk. 1, 4-5 og 9-10, i lov om finansiel virksomhed.

Ændringerne består derimod for det første i, at udenlandske kreditinstitutter beliggende i EU/EØS fremover kan drive kreditinstitutvirksomhed og udbyde fradragsberettigede pensionsordninger her i landet uden at skulle etablere et fast driftssted, blot instituttet har tilladelse til at drive kreditinstitutvirksomhed i hjemlandet, og ordningen og instituttet kan godkendes efter de foreslåede bestemmelser i lovens §§ 15 C-15 D.

Samtlige EØS-lande, dvs. Norge, Liechtenstein og Island, har gennemført 2. banksamordningsdirektiv, hvorfor kreditinstitutter i disse lande – ligesom kreditinstitutterne i EU-landene - vil være underlagt et tilsyn svarende til det, som det danske Finanstilsyn foretager.

Da det nævnte EU-direktiv er bindende fra tiltrædelsesdatoen for de 10 lande, som blev optaget i EU fra den 1. maj 2004, og de 2 lande, som blev optaget den 1. januar 2007, vil kreditinstitutter i de pågældende lande ligeledes være undergivet et tilsyn svarende til det danske efter implementeringen af direktivet.  

            For det andet består ændringerne i, at SKAT også skal kunne godkende en anden institution beliggende inden for EU/EØS til at forvalte de pågældende midler.

Efter de gældende regler kan SKAT godkende en anden institution her i landet til at forvalte midlerne. Denne dispensationsbestemmelse har kun fundet anvendelse i ganske særlige tilfælde og stort set kun på kapitalpensionsfonde oprettet før pensionsbeskatningslovens ikrafttræden i 1972. De formelle krav til ansøgning fremgår af kapitel 11 i bekendtgørelse nr. 662 af 16. juni 2006 om beskatningen af pensionsordninger.

Det bliver som nævnt med de foreslåede ændringer muligt at oprette både rateopsparing og opsparing i pensionsøjemed i institutter inden for EU/EØS, selvom disse ikke har fast driftssted her i landet. Det foreslås derfor, at der gives mulighed for, at SKAT også kan godkende institutioner i disse lande til at forvalte midlerne. Det må i den forbindelse stilles krav om, at institutionerne svarer til de danske kapitalpensionsfonde, jf. nærmere kapitel 11 i bekendtgørelse nr. 662 af 16. juni 2006 om beskatningen af pensionsordninger. Der kan dog ikke stilles krav om, at institutionen anbringer midlerne efter de danske regler i lov om finansiel virksomhed.

Som hovedregel skal danske kapitalpensionsfonde anbringe midlerne på samme måde, som gælder for individuel kapitalpensionsopsparing i pengeinstitutter. Det må derfor stilles som krav, at udenlandske kapitalpensionsfonde, for at kunne forvalte midlerne i sådanne pensionsordninger, anbringer midlerne svarende til, hvad der gælder for individuel kapitalpensionsopsparing i kreditinstitutter i det pågældende udland.

 

Til nr. 14

Efter den gældende bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, 4. pkt., skal opsparede pensionsmidler på indlånskonti anbringes i overensstemmelse med reglerne i §§ 50 – 51 i lov om finansiel virksomhed. Som en konsekvens af, at der gives adgang til skattebegunstigelse af udenlandske pensionsordninger, foreslås bestemmelsen ændret. 

Formålet med anbringelsesreglerne i lov om finansiel virksomhed er at beskytte pensionsopspareren og indeholder således bl.a. regler om brugen af finansielle instrumenter og risikospredning ved investering i aktier, hvad enten investeringen sker i særskilt depot eller i en puljeordning.

Finanstilsynet har med hjemmel i § 50 og § 51 i lov om finansiel virksomhed fastsat nærmere regler om hvilke værdipapirer mv., som bl.a. rate- og kapitalpensioner kan anbringes i (bekendtgørelse nr. 1464 af 13. december 2006 om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v.). Det følger af disse regler bl.a., at midlerne kan anbringes kontant, i forskellige typer af obligationer, aktier mv. og andele i investeringsforeninger. For så vidt angår placering i noterede kapitalandele, må højst 20 pct. placeres hos en enkelt emittent. For så vidt angår unoterede kapitalandele må kontohaveren eksempelvis ikke eje 25 pct. eller mere af aktierne mv. i det unoterede selskab. Endvidere må værdien af unoterede aktier mv. højst udgøre 20 pct. af den del af opsparingen, der ligger under 2 mio. kr. Af den del, der ligger mellem  2 og 4 mio. kr., kan højst 50 pct. placeres i unoterede aktier mv., og af den del, der ligger over 4 mio. kr., udgør andelen højst 75 pct.

Kravet om, at de opsparede pensionsmidler skal anbringes i overensstemmelse med reglerne i lov om finansiel virksomhed, kan alene gælde for pengeinstitutter og kreditinstitutter, der også er omfattet af lov om finansiel virksomhed, dvs. pengeinstitutter med hjemsted her i landet og faste driftssteder her i landet af udenlandske kreditinstitutter.

Det foreslås i lovens § 12, stk. 1, nr. 1, fastsat, at midlerne i en opsparing i et penge- eller kreditinstitut ikke kan anbringes i fast ejendom, aktier mv., der har som formål eller som et af sine formål at give brugsrettigheder, rabatter eller lignende i selskabet, eller i andele i en personligt drevet virksomhed ejet af kontohaveren. Fast ejendom omfatter såvel afskrivningsberettiget som ikke-afskrivningsberettiget fast ejendom. Det foreslås videre, at ved anbringelse af særskilte depoter i aktier mv. må værdien af værdipapirer udstedt af en enkelt emittent ikke overstige 20 pct. Ved anbringelse af særskilte depoter i aktier mv., der ikke handles på et reguleret marked, må kontohaveren ikke eje 25 pct. eller mere af aktierne i det pågældende  selskab mv. Der skal minimum investeres 100.000 kr. i hvert enkelt selskab. Det er endvidere et krav, at værdien af aktier mv., der ikke handles på et reguleret marked, på investeringstidspunktet højst udgør 20 pct. af den del af opsparingen i samme pengeinstitut placeret kontant, i puljer og i særskilte depoter, der ligger under 2 mio. kr. Af den del, der ligger mellem 2 og 4 mio. kr., kan højst 50 pct. placeres i aktier mv., der ikke handles på et reguleret marked, og af den del, der ligger over 4 mio. kr., kan højst 75 pct. i placeres i sådanne aktier. Disse krav fremgår også af Finanstilsynets regler, idet Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter (MiFID-direktivet) endnu ikke er indarbejdet i puljebekendtgørelsen. I den gældende puljebekendtgørelse anvendes udtrykket ”unoterede kapitalandele”. 

Ovenstående krav til anbringelsen af rate- og kapitalpensionsordninger gælder for såvel ordninger oprettet i et pengeinstitut her i landet, som for ordninger oprettet i et kreditinstitut inden for EU/EØS. 

For rate- og kapitalpensioner oprettet i pengeinstitutter omfattet af lov om finansiel virksomhed, gælder herudover i det hele Finanstilsynets regler om puljepension og andre skattebegunstigede opsparingsformer m.v.

For opsparing foretaget i udenlandske kreditinstitutter, der ikke omfattes af lov om finansiel virksomhed, gælder i øvrigt, at der kan gælde anbringelsesregler i det pågældende instituts hjemland.

Efter lovens § 15 C vil det være et vilkår for told- og skatteforvaltningens godkendelse af pensionsordningen oprettet i et andet land inden for EU/EØS som omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, at opsparingen anbringes efter reglerne i lovens § 12, stk. 1, nr. 1.

 

Til nr. 15

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af indsættelsen af det nye stykke i arbejdsmarkedsfondslovens § 11, stk. 6, jf. nærmere lovforslagets § 2, nr. 5.

 

Til nr. 16

 

Til § 15 C

Til stk. 1

Den foreslåede bestemmelse finder anvendelse for personer, som her fra landet opretter en pensionsordning i en pensionskasse, et livsforsikringsselskab eller kreditinstitut i et andet land inden for EU/EØS end Danmark. Den pågældende person kan anmode SKAT om at godkende pensionsordningen som omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, når en række betingelser er opfyldt. 

Herudover finder bestemmelsen anvendelse på vandrende personer, hvis ordning efter udløbet af 60 måneders fristen i den foreslåede bestemmelse i lovens § 15 D, enten skal godkendes efter nærværende bestemmelse eller overgå til beskatning efter lovens § 53 A eller § 53 B.                 

Godkendes ordningen efter stk. 1, er konsekvensen ikke alene fradragsret eller bortseelsesret for indbetalingerne efter de gældende regler. Der er tale om, at pensionsordningen får samme retlige kvalifikation som en tilsvarende ordning oprettet i Danmark, således at der foruden fradragsretten eller bortseelsesretten for indbetalingerne er adgang til skattefri overførsel til tilsvarende afsnit I ordninger, jf. pensionsbeskatningslovens § 41, afkastbeskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven og indkomstbeskatning eller afgiftspålæggelse i forbindelse med udbetaling fra ordningen.

For at opnå godkendelse er der en række betingelser, som skal være opfyldt.

For det første skal pensionsordningen opfylde betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Eksempelvis skal en pensionsordning med løbende udbetalinger gå ud på at sikre pension i form af løbende ydelser, der bortfalder ved den pensionsberettigedes død, og ydelserne skal have karakter af alderspension, hvis udbetalinger sker over mindst 10 år og tidligst begynder ved efterlønsalderen, invalidepension, ægtefælle-, samlever- eller børnepension, jf. pensionsbeskatningslovens § 2, med de modifikationer, der følger af eksempelvis pensionsbeskatningslovens § 5. Endvidere skal eksempelvis også begunstigelsesreglerne i pensionsbeskatningsloven være opfyldt. Pensionsbeskatningsloven indeholder regler for, hvem en pensionsopsparer kan indsætte som begunstiget i forhold til en skattebegunstiget pensionsordning. Udgangspunktet er nærmeste pårørende eller forsikredes ægtefælle, herunder fraskilte ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger, eller en navngiven person, der har fælles bopæl med den forsikrede ved indsættelsen, eller denne livsarvinger. 

         For det andet skal ordningen være tarifmæssigt opbygget. I Danmark kunne ikke-tarifmæssige ordninger oprettes i pensionskasser frem til 1989. Ordningerne kan ikke længere oprettes, og pensionskasser etableret på ikke-tarifmæssigt grundlag skulle overgå til tarifmæssigt grundlag, jf. lov nr. 326 af 24. maj 1989 om tilsyn med firmapensionskasser samt den i medfør heraf udstedte bekendtgørelse nr. 700 af 16. oktober 1990 om firmapensionskassers tekniske grundlag, jf. nu bekendtgørelse nr. 1121 af 13. november 2006. I lov nr. 398 af 30. april 2007 om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser og lov om beskatning af pensionsordninger m.v. er bindingen til det hidtidige ækvivalensprincip ophævet for pensionskasser med ydelsesdefinerede ordninger. I stedet for det hidtidige ækvivalensprincip skal bidraget for hver enkelt medlem fastsættes ud fra væksten i hvert enkelt medlems pensionshensættelse, som igen skal fastsættes ud fra hver enkelt medlems pensionsbidrag. Der er derved en entydig sammenhæng mellem på den ene side hvert enkelt medlems pensionstilsagn og pensionshensættelse og på den anden side det beregnede bidrag for hvert enkelt medlem.

         Tarifmæssige ordninger er traditionelt opbygget således, at der for hvert enkelt medlem er en entydig sammenhæng mellem den enkeltes pensionstilsagn og det løbende pensionsbidrag. Værdien af pensionstilsagnet beregnes ved, at alle ind- og udbetalinger diskonteres tilbage til det tidspunkt, da medlemmet blev optaget, med brug af en forudsat forrentning (grundlagsrenten) og under hensyntagen til sandsynligheden for, at medlemmet (eventuelt medlemmets ægtefælle og børn) lever på udbetalingstidspunktet samt til omkostningerne ved ordningens administration. Denne opbygning af tarifmæssige ordninger vil man ofte betegne på den måde, at de er opbygget ud fra et ækvivalensprincip.  

I ikke-tarifmæssige ordninger er pensionsbidragene derimod vilkårligt fastsatte, og der er for hvert enkelt medlem ikke en entydig sammenhæng mellem (ordinære) pensionsbidrag og den senere udbetalte pension.

Ved ikke-tarifmæssige ordninger er arbejdsgiverens andel af pensionsbidragene ikke nødvendigvis individuelle, identificerbare indbetalinger til det enkelte medlemsbidrag, idet bidraget beregnes summarisk under hensyntagen til, hvor mange medlemmer, der er omfattet af ordningen. Det kan være en form for kollektiv opsparing uden individuelle medlemskonti. Et opstået finansieringsbehov vil ofte i en pensionskasse af denne type blive dækket ind af et samlet arbejdsgivertilskud, hvorved indbetalingen ikke kan henføres til et bestemt medlem af pensionskassen.

Ikke-tarifmæssige ordninger findes typisk i form af firmapensionskasser, og den manglende sammenhæng, der på baggrund af ovenstående forhold kan forventes, tilvejebringes ved moderfirmaets afgivelse af økonomiske garantier og især erklærede vilje til at indbetale ekstraordinære bidrag for at udligne et eventuelt statusunderskud.

Under hensyntagen til de forhold, der er kendetegnende ved ikke tarifmæssigt opbyggede ordninger, foreslås det, at udenlandske pensionsordninger, der skal kunne godkendes som skattebegunstigede i Danmark, skal være tarifmæssigt opbyggede.

Særligt for så vidt angår pensionsordninger i pengeinstitutter bemærkes, at betegnelsen tarifmæssig normalt ikke er en betegnelse, man vil anvende om sådanne ordninger. I nærværende sammenhæng, det vil sige i forbindelse med den foreslåede godkendelsesordning, anvendes betegnelsen dog således også i forbindelse med godkendelsen af pensionsordninger i pengeinstitutter. Afgørende er således, om der er en entydig sammenhæng mellem den enkeltes pensionstilsagn og det løbende pensionsbidrag. Pensionsordninger i pengeinstitutter og lignende er opsparingsordninger, hvor ydelserne er afhængige af indbetalinger, omkostninger samt af afkastet af den opsparede kapital. Opfylder pensionsordningen denne betingelse, vil ordningen som udgangspunkt dermed kunne godkendes.        

For det tredje skal personen indvillige i, at udbetalinger fra den udenlandske pensionsordning, der modtages, efter personen ikke længere er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, eller som modtages, efter personen ikke længere anses for hjemmehørende i Danmark efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, beskattes efter reglerne i pensionsbeskatningsloven. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at der svares indkomstskat til Danmark i en situation, hvor indbetalinger på den pågældende pensionsordning har kunnet fradrages, eller der har kunnet bortses fra disse, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i Danmark, selvom personen f.eks. er fraflyttet landet på udbetalingstidspunktet. Uden en sådan bestemmelse ville Danmark ikke kunne beskatte udbetalinger fra ordningen, efter personen er fraflyttet landet, selvom indbetalingerne har været skattebegunstiget her i landet, da pensionsordningen er tegnet i et udenlandsk forsikringsselskab mv. Danmark vil i en sådan situation hverken være kildeland eller bopælsland efter de indgåede dobbeltbeskatningsoverenskomster.

Tilsvarende skal personen indvillige i at blive beskattet af løbende  udbetalinger fra pensionsordningen efter reglerne i denne lov, i det omfang Danmark efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det land, hvor ordningen er oprettet, ville kunne have beskattet udbetalingen som følge af, at forsikringsselskabet mv. havde haft hjemsted her i landet. Uden en sådan bestemmelse vil der kunne spekuleres i at placere sin fradragsberettigede pensionsopsparing i et land, hvor Danmark efter den pågældende dobbeltbeskatningsoverenskomst ikke kan beskatte ordningen, og hvor beskatningen af udbetalingerne er lempeligere end i Danmark.

For så vidt angår udbetalinger eller dispositioner, der er afgiftspligtige efter pensionsbeskatningsloven, og som sker efter, at personen er fraflyttet landet, bemærkes, at afgiftspligten ikke er betinget af personens indvilligelse, da afgifter ikke omfattes af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. Danmark kan således ikke miste retten til at afgiftsberigtige sådanne dispositioner som følge af personens fraflytning.

Personen skal endelig indvillige i, at livsforsikringsselskabet, pensionskassen eller kreditinstituttet påtager sig forpligtelserne som nævnt § 15 C, stk. 1, nr. 4, jf. nedenfor. Ved personens indvilligelse løser den pågældende således pensionsinstituttet fra en eventuel tavshedspligt, der måtte gælde for pensionsinstituttet efter hjemlandets regler.

For det fjerde skal pensionskassen, livsforsikringsselskabet eller kreditinstituttet opfylde de betingelser, som stilles til sÃ¥danne forsikringsselskaber mv. i lovens kapitel 1. Det er sÃ¥ledes et krav, at hvis der eksempelvis er tale om en pensionsordning med løbende udbetalinger i en pensionskasse, skal pensionskassen opfylde betingelserne i den foreslÃ¥ede bestemmelse i lovens § 3. Desuden skal selskabet mv. indvillige i at pÃ¥tage sig de samme forpligtelser mv., der pÃ¥lægges forsikringsselskaber mv., der udbyder pensionsordninger omfattet af lovens kapitel 1 her fra landet. Selskaberne mv. skal sÃ¥ledes f.eks. Ã¥rligt dels sende oplysninger om ordningen, herunder om indbetalinger, udbetalinger og afkast samt eventuelle ændringer i ordningen med henblik pÃ¥ godkendelse, dels indeholde og indbetale afkastskatten samt skatten/afgiften, der hviler pÃ¥ eventuelle udbetalinger. Det foreslÃ¥s i det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om beskatning af visse pensionskapitaler mv. (Pensionsafkastbeskatningsloven) (L X), at skattepligten af det løbende afkast overføres fra forsikringsselskaberne mv. til de enkelte pensionsopsparere, og at skat af det løbende afkast opkræves af selskaberne mv., hvilket dermed tillige skal gælde for de her omhandlede udenlandske forsikringsselskaber mv. Forsikringsselskaberne mv. skal derfor inden for rammerne af opsparingen tillige hæfte (solidarisk med personen) for eventuelle skattekrav.  

For det femte må pensionskassen, livsforsikringsselskabet eller kreditinstituttet ikke have en virksom tilbagekaldelse efter den foreslåede bestemmelse i § 15 C, stk. 3. Hvis en person således ansøger om godkendelse efter denne bestemmelse, og det pågældende forsikringsselskab mv. er omfattet af en virksom tilbagekaldelse, kan ansøgningen afvises uden videre sagsbehandling.

Endelig og for det sjette er det en betingelse for godkendelse, at der findes en informationsudvekslingsaftale mellem Danmark og det land, hvori pensionsordningen er oprettet. Dette kan enten være bistandsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst (som indeholder en bestemmelse om udveksling af oplysninger). Danmark har aftaler om udveksling af oplysninger med alle EU- og EØS-lande, bortset fra Liechtenstein. Den manglende aftale i forhold til Liechtenstein medfører, at en pensionsordning oprettet der ikke vil kunne godkendes som fradrags- eller bortseelsesberettiget.

 

Til stk. 2

Det foreslås, at SKAT skal kunne godkende pensionskasser, livsforsikringsselskaber eller kreditinstitutter i et andet land inden for EU/EØS end Danmark til at kunne udbyde skattebegunstigede pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1.

Pensionskassen, livsforsikringsselskabet eller kreditinstituttet skal anmode om godkendelsen. Der er ikke noget til hinder for, at godkendelsen alene giver ret til at udbyde en enkelt type pensionsordning.

Det er for det første en betingelse, at den pensionsordning, som pensionskassen, livsforsikringsselskabet eller kreditinstituttet ønsker at udbyde på det danske pensionsmarked, til fulde opfylder betingelserne i lovens kapitel 1, og at pensionsordningen er tarifmæssigt opbygget, jf. bemærkningerne til stk. 1, nr. 1 og 2.

For det andet skal  pensionskassen, livsforsikringsselskabet eller kreditinstituttet opfylde de betingelser, som stilles til sÃ¥danne forsikringsselskaber mv. i lovens kapitel 1. Det er sÃ¥ledes et krav, at hvis der eksempelvis er tale om en pensionsordning med løbende udbetalinger i en pensionskasse, skal pensionskassen opfylde betingelserne i den foreslÃ¥ede bestemmelse i lovens § 3. Desuden skal selskabet mv. indvillige i at pÃ¥tage sig de samme forpligtelser mv., der pÃ¥lægges selskaber mv., der udbyder pensionsordninger omfattet af lovens kapitel 1 her fra landet. Selskaberne mv. skal sÃ¥ledes f.eks. Ã¥rligt dels sende oplysninger om ordningen, herunder om indbetalinger, udbetalinger og afkast samt eventuelle ændringer i ordningen med henblik pÃ¥ godkendelse, dels indeholde og indbetale afkastskatten samt skatten/afgiften, der hviler pÃ¥ eventuelle udbetalinger. Det foreslÃ¥s i det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om beskatning af visse pensionskapitaler mv. (Pensionsafkastbeskatningsloven) (L X), at skattepligten af det løbende afkast overføres fra forsikringsselskaberne mv. til de enkelte pensionsopsparere, og at skat af det løbende afkast opkræves af forsikringsselskaberne mv., hvilket dermed tillige skal gælde for de her omhandlede udenlandske selskaber mv. Forsikringsselskaberne mv. skal derfor inden for rammerne af opsparingen tillige hæfte (solidarisk med personen) for eventuelle skattekrav, dvs. sÃ¥vel skat af afkastet som skat af udbetalinger fra ordningen.  

For det tredje er det en betingelse for godkendelse, at der findes en informationsudvekslingsaftale mellem Danmark og det land, hvori pensionsordningen er oprettet, jf. bemærkningerne til stk. 1, nr. 6.

Indgår pensionsinstituttet herefter en aftale om pensionsopsparing med en person, vil pensionsordningen efter oprettelsen være godkendt for personen i det omfang pensionsinstituttet på vegne af  SKAT indhenter en erklæring som anført ovenfor under stk. 1. Når en pensionskasse, et livsforsikringsselskab eller et kreditinstitut ønsker at udbyde deres pensionsordninger til det danske pensionsmarked, stilles det som krav, at de på vegne af SKAT indhenter sådanne erklæringer fra deres pensionskunder på det danske marked. 

En godkendelse efter stk. 2 får herefter samme retsvirkning for den enkelte person som en godkendelse efter stk. 1.

 

Til stk. 3

Efter den foreslåede bestemmelse kan SKAT tilbagekalde en godkendelse efter stk. 1 eller 2, hvis betingelserne for godkendelse ikke længere er opfyldt.

Som udgangspunkt vil en tilbagekaldelse af en godkendelse efter stk. 1 af en enkelt pensionsordning have den retsvirkning, at ordningen må anses for ophævet med den virkning, at der skal svares afgift efter reglerne i lovens § 30, stk. 1.

Tilbagekaldelsessituationen vil formentlig typisk opstå i situationer, hvor pensionskassen, livsforsikringsselskabet eller kreditinstituttet ikke er indstillet på at overholde sine forpligtelser i henhold til godkendelsen. Tilbagekaldelsen er således en sanktionsmulighed overfor forsikringsselskaber mv., som ikke overholder deres forpligtelser mv.

Tilbagekaldelsen er virksom indtil videre, men i selve tilbagekaldelsen kan det være anført, hvorledes forsikringsselskabet mv. kan komme ud af en tilbagekaldelse. Således er der tale om en fleksibel sanktionsmulighed over for selskabet mv., hvor fastsættelsen af vilkårene for tilbagekaldelsen kan afstemmes med grovheden af selskabets mv. misligholdelse af sine forpligtelser.

Uanset graden af misligholdelse fra selskabets mv. side vil en virksom tilbagekaldelse altid medføre et stop for godkendelse af nye pensionskunder.

Et eksempel på, hvornår det må anses for berettiget at forlange samtlige pensionsopspareres ordninger ophævet eller overflyttet til et andet selskab mv. inden for kort tid, kan være, hvis det i et konkret tilfælde viser sig, at et udenlandsk selskab mv. ikke vil indeholde og indbetale afgift efter pensionsbeskatningsloven.

Tilbagekaldelsen kan udstrækkes til at finde anvendelse på koncernforbundne pensionskasser, livsforsikringsselskaber eller kreditinstitutter.

 

Til stk. 4

Ved beskatning i situationer som nævnt i stk. 1, nr. 3, medregnes alene udbetalinger, i det omfang de modsvares af indbetalinger, som personen har kunnet fradrage eller bortse fra ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Den del af ordningen, som hidrører fra indbetalinger, som der ikke har været fradragsret eller bortseelsesret for ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, herunder tilvæksten på denne del af ordningen, medregnes således ikke i den skattepligtige indkomst.

For den del af udbetalingen, der herefter er skattepligtig, finder ligningslovens § 33, stk. 1, tilsvarende anvendelse. Herved opnås, at personen i den danske skat vil kunne modregne skat, der er betalt til udlandet af den samme indkomst. Dette medfører, at personen ikke vil blive beskattet to gange af den samme indkomst, dvs. både i Danmark og i udlandet.

Det udenlandske forsikringsselskab mv. er som vilkår for godkendelsen skattemæssigt sidestillet med et forsikringsselskab mv., der udbyder pensionsordninger omfattet af kapitel 1 her fra landet. Forsikringsselskabet mv. skal således opfylde de samme forpligtelser mv., som danske forsikringsselskaber mv. i forbindelse med udbetalingen mv. Det vil sige, at selskabet mv. skal sørge for at indberette, indeholde og indbetale skatten eller afgiften til de danske skattemyndigheder. Ved forsikringsselskabets skattemæssige sidestillelse bliver personen samtidig begrænset skattepligtig til Danmark af udbetalingerne mv. fra pensionsordningen i samme omfang, som hvis ordningen var oprettet i et dansk forsikringsselskab mv.

Det præciseres endvidere i stk. 4, at en overførsel af ordningen til en anden ordning for samme person efter fraflytningen fra Danmark ikke behandles  som en udbetaling, hvis overførslen ville have været omfattet af pensionsbeskatningsloven §§ 41-44, såfremt personen havde været skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 uden at være anset for hjemmehørende i en fremmed stat, Grønland eller Færøerne efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det er dog en betingelse, at den anden bestående eller nyoprettede ordning kan godkendes efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1.

 

 

Til stk. 5

Danske sedler og mønter er altid lovligt betalingsmiddel i Danmark. Det følger af lov om Danmarks Nationalbank § 8 og møntlovens § 4 (jf. dog kontantforbuddet i 2 i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvask af udbytte og finansiering af terrorisme). Fremmed valuta er derimod ikke lovligt betalingsmiddel i Danmark. Der skal derfor ske omregning fra fremmed valuta i forbindelse med indberetning af indbetalinger og indeholdelse af indkomstskat og afgift efter pensionsbeskatningsloven og i forbindelse med indberetning og indbetaling af skat efter pensionsafkastbeskatningsloven.

I forbindelse med overholdelsen af beløbsgrænser og reglerne om indbetalinger til pensionsordninger med lige store beløb over 10 Ã¥r, jf. pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 4, er det nødvendigt at sikre beløbsmæssig overensstemmelse mellem pensionsindbetalingerne og pensionsinstituttets indberetning, da valutakursudsving i en evt. periode mellem indbetalingen og indberetningen ellers vil kunne fÃ¥ uhensigtsmæssige skattemæssige konsekvenser for pensionsopspareren. Tilsvarende er det vigtigt at sikre overensstemmelse mellem værdien af pensionsudbetalingerne og slutskatten heraf i forbindelse med udarbejdelse af selvangivelse og Ã¥rsopgørelse. Det foreslÃ¥s derfor, at omregning fra fremmed valuta i forbindelse med indberetning af indbetalinger og indeholdelse af indkomstskat og afgift af udbetalinger efter denne lov foretages til Nationalbankens middelkurs pÃ¥ forfalds- eller indbetalingstidspunktet, jf. pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, henholdsvis indeholdelsestidspunktet. Ved indberetning og indbetaling af skat efter pensionsafkastbeskatningsloven foreslÃ¥s det, at omregningen sker til Nationalbankens middelkurs ved udgangen af indkomstÃ¥ret. Det sikrer mindst mulige administrative omkostninger for det udenlandske pensionsinstitut i forbindelse med indberetningen og indbetalingen.

 

Til stk. 6

Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om godkendelse af pensionsordninger efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1 og om godkendelse af pensionskasser, livsforsikringsselskaber og kreditinstitutter efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2. Bemyndigelsen vil bl.a. kunne udnyttes til at udstede nærmere regler om, hvordan pensionskasser, livsforsikringsselskaber og kreditinstitutter, der ønsker godkendelse efter § 15 C, vil kunne dokumentere pensionsordningens opbygning og indhold.

Skatteministeren bemyndiges desuden til at fastsætte nærmere regler om tilbagekaldelser efter den foreslåede bestemmelse i stk. 3, herunder om vilkårene for tilbagekaldelsen og om en periode, i hvilken pensionsopsparerne kan flytte pensionsordninger til en anden pensionskasse mv., uden at § 30, stk. 1, finder anvendelse.

Landsskatteretten afgør klager over SKATs afgørelser efter § 15 C, jf. skatteforvaltningslovens § 11. 

 

Til § 15 D

 

Til stk. 1

Personer, der kommer her til landet med en udenlandsk pensionsordning, vil ikke nødvendigvis ved oprettelsen af pensionsordningen have overvejet – eller have haft grund til at overveje - om indbetalinger på ordningen opfylder betingelserne i den danske pensionsbeskatningslov, og dermed om ordningen berettiger til fradragsret eller bortseelsesret.

Det foreslås derfor, at SKAT kan godkende, at indbetalinger på udenlandske ordninger, som medbringes her til landet, berettiger til fradragsret eller bortseelsesret, selvom den pågældende ordning ikke fuldt ud opfylder betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1.

Godkendes ordningen, vil indbetalingerne på den være fradrags- eller bortseelsesberettigede, ligesom der vil være adgang til skattefri overførsel til tilsvarende afsnit I ordninger, jf. pensionsbeskatningslovens § 41. At visse udenlandske ordninger kan godkendes som skattebegunstigede, selvom de ikke fuldt ud opfylder betingelserne i pensionsbeskatningslovens afsnit I, medfører ikke, at alle udenlandske ordninger kan godkendes på sådanne lempeligere vilkår. Udenlandske pensionsordninger, som oprettes her fra landet, skal fuldt ud opfylde betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1, jf. nærmere den foreslåede bestemmelse i lovens § 15 C.

Den foreslåede bestemmelse finder anvendelse for personer, der i forbindelse med tilflytning til Danmark er omfattet af pensionsordninger, der er oprettet i pensionskasser, livsforsikringsselskaber eller kreditinstitutter i andre lande inden for EU/EØS end Danmark, og som ved tilflytningen bliver fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 og efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for hjemmehørende i Danmark. Bestemmelsen vil således ikke alene finde anvendelse på personer fra andre lande end Danmark, men også personer, der normalt er bosat i Danmark, men som f.eks. har været i udlandet for at arbejde, og i den forbindelse blevet omfattet af en pensionsordning i et forsikringsselskab mv. med hjemsted i en anden medlemsstat. Det er dog et krav, at personen på oprettelsestidspunktet ikke var skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, eller var skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, men efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland. Derved forudsætter godkendelsen på lempeligere vilkår et grænseoverskridende element. Desuden er det et krav, at den skattepligtige ikke har været fuldt skattepligtig til Danmark eller begrænset skattepligtig til Danmark af lønindkomst eller erhvervsmæssig indkomst inden for de seneste tre år forud for tilflytningen til Danmark, jf. nedenfor.

For at den pågældende udenlandske ordning kan godkendes, er der en række betingelser, der skal være opfyldt. For det første skal pensionsordningen på oprettelsestidspunktet have været berettiget til skattebegunstigelse for den pågældende, dvs. at bidragene til ordningen har kvalificeret til nedslag i personens skattepligtige indkomst.

Det er uden betydning, hvor omfattende skattebegunstigelsen har været, ligesom det ikke er en betingelse, at personen faktisk har kunnet udnytte skattebegunstigelsen. Nedslag eller lignende i grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag kan efter en konkret vurdering sidestilles med skattebegunstigelse, såfremt det klart kan udledes, at oprettelseslandet anser pensionsordningen for støtteværdig. Muligheden for at få godkendt en udenlandsk pensionsordning på lempeligere vilkår gælder ikke for ordninger, som ikke ved oprettelsen berettigede til skattebegunstigelse. Personer med sådanne ordninger vil ikke opleve det som en hindring, at der ikke indrømmes skattebegunstigelse for indbetalinger til sådanne ordninger. Opfylder disse ordninger imidlertid til fulde betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1, vil ordningerne eventuelt kunne godkendes efter den foreslåede bestemmelse i lovens § 15 C.

Det er ikke en betingelse, at ordningen, der er oprettet med skattebegunstigelse, er oprettet i personens hjemland, da ordningen lige så vel kan være oprettet i et land, som vedkommende f.eks. midlertidigt har bosat sig i. Det er blot en betingelse, at indbetalinger til den udenlandske pensionsordning på oprettelsestidspunktet har kvalificeret til nedslag i personens skattepligtige indkomst. Det har tillige ingen betydning, at ordningen ved et midlertidigt ophold i et andet land, inden personen flytter til Danmark, ikke har berettiget til skattebegunstigelse. Har personen f.eks. oprettet en pensionsordning i Holland med skattebegunstigelse i 1985, og har personen i perioden 1997-2002 været bosat i England, hvor den pågældende ordning ikke har berettiget til skattebegunstigelse, vil ordningen kunne godkendes efter den foreslåede bestemmelse, forudsat at de øvrige betingelser for godkendelse er opfyldt. Herved tages der højde for, at især vandrende arbejdstagere vandrer fra land til land, og at indbetalinger til pensionsordninger ikke er skattebegunstiget i alle lande.

For det andet skal den skattepligtige før tilflytningen til Danmark have deltaget i og bidraget til pensionsordningen i 1 år. Pensionsordningen skal således være oprettet senest 1 år før tilflytningen til Danmark. Det har ingen betydning, at ordningen ved et midlertidigt ophold i et andet land, inden personen flytter til Danmark, ikke har berettiget til skattebegunstigelse, hvorfor personen ikke har foretaget indbetalinger til pensionsordningen.

For det tredje er det en betingelse, at den skattepligtige ikke har været fuldt skattepligtig til Danmark eller begrænset skattepligtig til Danmark af lønindkomst eller erhvervsmæssig indkomst inden for de seneste tre år forud for tilflytningen til Danmark. Det er således ikke muligt blot at bringe sin skattepligt til Danmark til ophør for en kortvarig periode med henblik på at tegne en pensionsaftale i udlandet og få den godkendt på lempelige vilkår i Danmark ved tilbageflytningen til Danmark.

For det fjerde skal pensionsordningen overordnet svare til en ordning, der opfylder betingelserne i lovens kapitel 1, for at kunne blive ligestillet med sådanne ordninger.

Pensionsordninger, der omfattes af lovens kapitel 1 har en række overordnede karakteristika, der som minimum skal være tilstede for, at den udenlandske ordning kan godkendes på lempeligere vilkår. For det første skal ordningen gå ud på at sikre pension. Ydelserne skal have karakter af pension, dvs. at den berettigede (eller de begunstigede) skal have et retligt krav på at modtage ydelserne eller sumudbetalingen. Hædersgaver, legater og anden form for understøttelse falder f.eks. ikke ind under dette begreb. I lighed hermed kan en social sikringsordning eller en sygeforsikring ikke betegnes som en pensionsordning.

Med pension må forstås indbetalinger til en ordning, hvor indbetalingerne forrentes og senere udbetales, når en forud aftalt hændelse (pensionsbegivenheden) indtræffer. Det vil sige, at formålet med ordningen skal være opsparing til alderdom eller sikring af sig selv eller nærtstående i forbindelse med invaliditet eller død. Ordninger, der åbenlyst ikke har disse karakteristika, kan ikke omfattes af pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Selvom et EU/EØS-land f.eks. skattebegunstiger tingforsikringer, bør disse ikke omfattes af fradragsretten. Mere tvivlsomt er det, hvis man i udlandet skattebegunstiger indbetalinger til ulykkesforsikringer. Sådanne forsikringer er ikke omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I, men de minder på flere måder om invalideforsikringer, som kan være omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1. I sådanne tilfælde bør der foretages en nærmere vurdering af den pågældende ordning. I det omfang, at en del af en pensionsordning vedrører et ikke fradragsberettiget formål, må udgangspunktet være, at skatteyderen/selskabet mv. skal godtgøre hvilken del, der vedrører et fradragsberettiget formål. Samme metode anvendes i dag, hvor f.eks. gruppelivsforsikring, som ikke er fradragsberettiget, indgår i mange pensionskassers tilbud til deres medlemmer.

Følgende typer af pensionsordninger anerkendes efter de gældende regler i pensionsbeskatningslovens kapitel 1.

 

1)      Ordninger med løbende udbetalinger

2)      Kapitalpensionsordninger

3)      Ratepensionsordninger

 

Hvis de udenlandske ordninger ikke tilnærmelsesvist opfylder de samme pensionsmål og derfor ikke kan kategoriseres under nogen af ovenstående ordninger, bør de ikke godkendes som fradragsberettigede/bortseelsesberettigede efter de danske regler.

De udenlandske ordninger skal være bidragsfinansierede, hvor arbejdsgiverens eller lønmodtagerens indbetalinger kan henføres til ordningen, da det ellers ikke vil være muligt at give fradrag eller bortseelsesret i den skattepligtige indkomst. Udenlandske ordninger omfattet af Forordning nr. 1408/71/EØF om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændigt erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, skal der ikke gives fradrag for efter pensionsbeskatningsloven, da disse allerede er omfattet af ligningslovens § 8 M, stk. 2.

Af mere specifikke krav, der bør kunne stilles over for de udenlandske ordninger i forbindelse med en godkendelse på lempeligere vilkår, kan nedenstående nævnes. Da der skal ske en konkret vurdering af hver enkelt pensionsordning, er der ikke tale om en udtømmende opremsning.

Kendetegnende for pensionsordningerne, der i dag er omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, er blandt andet, at midlerne ikke må blandes med personens private midler, og at denne som udgangspunkt ikke må have privat rådighed herover i selve opsparingsperioden. Dette princip bør også håndhæves i forbindelse med godkendelse af udenlandske pensionsordninger på lempeligere vilkår ud fra en betragtning om, at der skal være sikkerhed for, at pensionsmidlerne er til stede på ordningen i hele opsparingsperioden. Det bør derfor ikke være muligt at få anerkendt en udenlandsk ordning, hvor de opsparede midler ikke er skarpt udskilt fra opsparerens andre aktiver, som vedkommende kan råde over.

Det formodes, at der - ligesom i Danmark - ikke i udlandet er mulighed for, at aktiver, der er skudt ind i en pensionsordning, ikke også reelt er overgået til pensionsordningen eller forsikringsselskabet mv., og der dermed er en skarp adskillelse mellem opsparerens egne aktiver og aktiver indskudt på ordningen. Hvis der ikke er en skarp adskillelse, skal der ikke ske godkendelse af en sådan ordning.

Efter de gældende regler i pensionsbeskatningslovens kapitel 1 kan en pensionsopsparer tidligst få udbetalt sin pension, når den pågældende når efterlønsalderen. Aldersgrænsen er begrundet i, at de opsparede midler skal anvendes til pensionering. Skatterådet kan dog tillade, at pensionen udbetales tidligere for særlige erhvervsgrupper, for hvem der gælder en obligatorisk lavere pensionsalder.

Når der er tale om en pensionsordning, som ønskes godkendt på lempeligere vilkår, bør de danske myndigheder have vished for, at ordningen ikke kan udbetales inden et tidspunkt, som efter danske normer  kan anses for et anerkendelsesværdigt pensioneringstidspunkt. Derfor bør der ikke accepteres et pensionstidspunkt, der ligger tidligere end 55 år, hvis der ikke som følge af et særligt erhverv i udlandet er accepteret en lavere pensionsalder dér. Landsskatteretten har ved en kendelse, der er offentliggjort i TfS 1998.221, afgjort, at en pensionsordning med en pensionsalder på 50 år bevirker, at ordningen ikke svarer til godkendte danske ordninger.

Hvis en særlig erhvervsgruppe i udlandet har fået tilkendt en lavere pensionsalder end det, der normalt gælder i det pågældende land, må de danske myndigheder også anerkende denne lavere pensionsalder. I Danmark har Skatterådet godkendt lavere pensionsalder for blandt andet balletdansere ved det Kongelige Teater og piloter. Det kan tænkes, at der i udlandet findes erhverv, som ikke er kendt i Danmark, men hvor opspareren som følge af, at erhvervet medfører hurtig nedslidning, har mulighed for at opnå en tidligere udbetaling af pensionen. Dette kunne f.eks. være kulminearbejdere.

Selvom en lavere pensionsalder er godkendt for en særlig erhvervsgruppe, skal pensionen dog kun godkendes som fradragsberettiget i Danmark, hvis der i øvrigt efter danske normer er tale om pension.

Når en lavere pensionsalder er anerkendt  for den pågældende opsparer, vil det betyde, at en udbetaling i overensstemmelse med ordningens vilkår, mens opspareren er skattepligtig til Danmark, tillige skal anerkendes skattemæssigt i øvrigt. Det vil f.eks. sige, at ordningen ikke skal betragtes som førtidigt ophævet, hvis den kommer til udbetaling, når opspareren f.eks. bliver 55 år.

En pensionsordning kan som udgangspunkt kun udbetales til normal beskatning i forbindelse med, at personen har opnået den krævede alder, der er indtrådt invaliditet eller ved personens død. Imidlertid er der i de senere år åbnet for, at pensionsmidler på kapitalpensioner også kan hæves ved livstruende sygdom samt ved børnepasningsorlov, jf. pensionsbeskatningslovens § 10, stk. 1, nr. 3.

Hvis der i udenlandsk lovgivning findes lignende undtagelser i forbindelse med udbetalinger af kapitalpensioner, bør sådanne undtagelser tillige anerkendes. Ligeledes må det accepteres, at undtagelserne kan have en anden karakter end de danske, f.eks. at pensionen kan udbetales ved børns kritiske sygdom.

Når en ordning er anerkendt på lempeligere vilkår, vil det således betyde, at hævninger i overensstemmelse med ordningens vilkår skal accepteres skattemæssigt. Det vil f.eks. sige, at det ikke skal betragtes som en førtidig hævning, jf. pensionsbeskatningslovens § 30, hvis der i forbindelse med f.eks. børns kritiske sygdom sker udbetaling fra ordningen, mens opspareren er skattepligtig til Danmark.

Man bør dog ikke skattemæssigt anerkende udenlandske ordninger, hvor der generelt kan ske hævning af midlerne til almindeligt privatforbrug. Hvis dette er tilfældet kan en sådan ordning vanskeligt anses for en pensionsordning. Hvis en hævning af midlerne til almindeligt privatforbrug medfører, at der sker en økonomisk sanktionering svarende til hvad der gælder i Danmark, bør ordningen dog alligevel kunne accepteres.

I pensionsbeskatningsloven er der regler for, hvem en pensionsopsparer kan indsætte som begunstiget i forhold til en skattebegunstiget pensionsordning. Udgangspunktet er nærmeste pårørende, eller forsikredes ægtefælle, herunder fraskilte ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger. Bestemmelserne skal forstås således, at pensionsopspareren f.eks. ikke kan indsætte sine forældre som begunstigede, såfremt denne har en ægtefælle eller andet, som må anses for nærmeste pårørende.

Udgangspunktet må være, at eventuelle udenlandske regler om, at der kan indsættes andre begunstigede end de som følger af de danske regler, skal accepteres. En anden samfundsstruktur kan begrunde et anderledes behov for at kunne indsætte andre som begunstiget, herunder f.eks. pensionsopsparerens forældre eller søskende.

Det kan herefter sammenfattes, at hvis en vandrende pensionsopsparer ønsker at få sin pensionsordning skattemæssigt anerkendt i Danmark må det godtgøres, at ordningen overordnet set opfylder de samme mål og dermed de betingelser, som kræves af almindelige kapitel 1 ordninger i pensionsbeskatningsloven. Dette må bero på en konkret vurdering. I vurderingen bør ovenstående kriterier indgå samlet.

For det femte skal ordningen være tarifmæssigt opbygget. I Danmark kunne ikke-tarifmæssige ordninger oprettes i pensionskasser frem til 1989. Ordningerne kan ikke længere oprettes, og pensionskasser etableret på ikke tarifmæssigt grundlag skulle overgå til tarifmæssigt grundlag, jf. lov nr. 326 af 24. maj 1989 om tilsyn med firmapensionskasser samt den i medfør heraf udstedte bekendtgørelse nr. 700 af 16. oktober 1990 om firmapensionskassers tekniske grundlag, jf. nu bekendtgørelse nr. 1121 af 13. november 2006.

Tarifmæssige ordninger er opbygget ud fra et ækvivalensprincip. Herved forstås, at der for hvert enkelt medlem er en entydig sammenhæng mellem den enkeltes pensionstilsagn og det løbende pensionsbidrag. Værdien af pensionstilsagnet beregnes ved, at alle ind- og udbetalinger diskonteres tilbage til det tidspunkt, da medlemmet blev optaget, med brug af en forudsat forrentning (grundlagsrenten) og under hensyntagen til sandsynligheden for, at medlemmet (eventuelt medlemmets ægtefælle og børn) lever på udbetalingstidspunktet samt til omkostningerne ved ordningens administration.

Ikke tarifmæssige ordninger er derimod ikke opbygget ud fra nævnte ækvivalensprincip. Pensionsbidragene er vilkårligt fastsatte, og der er for hvert enkelt medlem ikke en entydig sammenhæng mellem (ordinære) pensionsbidrag og den senere udbetalte pension.

Ved ikke tarifmæssige ordninger er arbejdsgiverens andel af pensionsbidragene ikke nødvendigvis individuelle, identificerbare indbetalinger til det enkelte medlemsbidrag, idet bidraget beregnes summarisk under hensyntagen til, hvor mange medlemmer, der er omfattet af ordningen. Det kan være en form for kollektiv opsparing uden individuelle medlemskonti. Et opstået finansieringsbehov vil ofte i en pensionskasse af denne type blive dækket ind af et samlet arbejdsgivertilskud, hvorved indbetalingen ikke kan henføres til et bestemt medlem af pensionskassen.

Ikke tarifmæssige ordninger forefindes typisk i form af firmapensionskasser, og den manglende sammenhæng, der på baggrund af ovenstående forhold kan forventes, afhjælpes ved moderfirmaets afgivelse af økonomiske garantier og især erklærede vilje til at indbetale ekstraordinære bidrag for at udligne et eventuelt statusunderskud.

Under hensyntagen til de forhold, der er kendetegnende ved ikke tarifmæssigt opbyggede ordninger, samt det forhold, at sådanne ordninger ikke længere kan oprettes i danske pensionskasser, foreslås det, at udenlandske pensionsordninger, der skal kunne godkendes som skattebegunstigede i Danmark, skal være tarifmæssigt opbyggede.

Endelig og for det sjette er det en betingelse for godkendelse, at der findes en informationsudvekslingsaftale mellem Danmark og det land, hvori pensionsordningen er oprettet, jf. bemærkningerne til § 15 C, stk. 1, nr. 6, hvortil der henvises.

 

Til stk. 2

Det foreslås, at pensionsordningen skal være oprettet, mens personen ikke var skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, eller mens personen var skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, men efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, således at anvendelsen af bestemmelsen forudsætter et grænseoverskridende element.

 

Til stk. 3

Det foreslås i den foreslåede bestemmelse i stk. 1, at den udenlandske pensionsordning, der ikke fuldt ud opfylder betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1, på trods heraf kan godkendes som en kapitel 1 ordning, hvis nærmere opregnede betingelser er opfyldt. Ordningen godkendes som en kapitel 1 ordning for en periode af 60 måneder fra det tidspunkt, den pågældende bliver fuld skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 og efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for hjemmehørende i Danmark.

Formålet med bestemmelsen i stk. 1 er at give såkaldte vandrende pensionsopsparere, som f.eks. kommer her til landet for en kortere periode for at arbejde, og som i den forbindelse er omfattet af en pensionsordning, mulighed for at fradrage indbetalinger på sådanne ordninger ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. I bestemmelsen anses en person for at være ”vandrende” i 60 måneder. Efter udløbet af de 60 måneder anses personen for at have bosat sig i Danmark, og personen skal herefter undergives de samme regler som øvrige herboende. Den pågældende pensionsordning omfattes således ikke længere af pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Dermed vil indbetalinger på den udenlandske pensionsopsparing ikke længere være fradragsberettigede eller kunne berettige til bortseelsesret efter lovens afsnit I.

Pensionsopspareren vil inden for rammerne af pensionsbeskatningslovens § 41 kunne overføre ordningen uden skattemæssige konsekvenser til en ordning, der opfylder betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1, hvis der fortsat ønskes fradragsret eller bortseelsesret for indbetalingerne. Den udenlandske ordning kan dog ikke overføres uden skattemæssige konsekvenser til udenlandske pensionsordninger, der ikke i det hele opfylder betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1.

         Beholder pensionsopspareren ordningen, der hidtil har været godkendt på lempeligere vilkår, efter udløbet af de 60 måneder, vil der ikke længere være fradragsret eller bortseelsesret for indbetalinger på ordningen, da ordningen ikke længere opfylder betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Efter de gældende regler medfører dette, at der skal svares en afgift på 60 pct., jf. pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1. Da en afgift på 60 pct. kan virke uforholdsmæssig hård i sådanne situationer, foreslås det, at pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, ikke finder anvendelse i en sådan situation, hvor personen ønsker at beholde den pågældende udenlandske pensionsordning og indbetale herpå.

Herefter omfattes ordningen af pensionsbeskatningslovens afsnit II A, jf. den foreslåede bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 53 A. Efter denne bestemmelse vil der ske beskatning på udbetalingstidspunktet, hvis personen er bosiddende her i landet på dette tidspunkt af de udbetalinger, der modsvares af indbetalinger, som den pågældende har fået fradragsret eller bortseelsesret for her i landet eller i udlandet. Skatteyder skal selvangive de skattepligtige beløb.

 

Til stk. 4

Kan pensionsordningen godkendes, foreslås det, at ordningen skattemæssigt behandles efter reglerne for den pensionsordning i kapitel 1, som ordningen ligner mest. Ordningen vil typisk ikke entydigt matche én af de godkendte typer af pensionsordninger i pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Derfor vil der samtidig med den skattemæssige godkendelse af den udenlandske ordning skulle tages stilling til, hvilken af de kendte danske typer af pensionsordninger, den pågældende ordning skal anses for at svare til, herunder skal ordningen udstedes med en skattekode, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 662 af 16. juni 2006 om beskatningen af pensionsordninger. Begrundelsen for den indplacering, der vælges, er, at en vandrende pensionsopsparer herefter som udgangspunkt skattemæssigt skal stilles på samme måde som en herboende, der har tegnet en næsten tilsvarende dansk eller udenlandsk pensionsordning her fra landet.

Den udenlandske ordning vil herefter være underlagt reglerne i skattelovgivningen, som gælder for denne type af pensionsordning. Bidrag og præmier til pensionsordningen er dog alene fradrags- eller bortseelsesberettigede i det omfang, de ville være fradrags- eller bortseelsesberettigede efter lovgivningen i det land, hvis lovgivning kvalificerede til nedslag i personens skattepligtige indkomst på oprettelsestidspunktet. Opererer det pågældende land således f.eks. med beløbsgrænser for indskud på fradragsberettigede pensionsordninger, vil den pågældende maksimalt kunne fradrage et beløb svarende til beløbsgrænsen i sin skattepligtige indkomst. Den skattepligtige skal i forbindelse med selvangivelsen overfor SKAT kunne dokumentere, at indbetalingen ville have kunnet være fradraget med det selvangivne beløb. Tilsvarende foreslås det, at fradragsfordelings- og efterbeskatningsreglerne i pensionsbeskatningslovens §§ 18, 18 A, og 19 A-E, ikke finder anvendelse for pensionsordninger, der er godkendt efter den foreslåede § 15 D. Efter udløbet af 60 måneders perioden, hvorefter ordningen vil være omfattet af lovens § 53 A, ville det eksempelvis være problematisk, hvis den pågældende pensionsopsparer skulle fortsætte et 10-årigt indbetalingsforløb, jf. lovens § 18, stk. 4, for at undgå efterbeskatning af de foretagne fradrag efter lovens § 18 A, uanset at der ikke længere vil være fradragsret for indbetalingerne efter overgangen til beskatning efter lovens § 53 A. Tilsvarende vil det også kunne anses for urimeligt, hvis et kapitalindskud på en pensionsordning fradragsmæssigt vil skulle fordeles over 10 år, jf. lovens § 18, stk. 3, uanset at der ikke vil være fradrag efter udløbet af 60 måneders perioden. En vandrende arbejdstager ville kunne opleve sådanne regler som hindringer for den pågældendes fri bevægelighed. I stedet vil den pågældende som nævnt have fradragsret eller bortseelsesret i det omfang, bidraget eller præmien efter lovgivningen i det land, hvis lovgivning kvalificerede til nedslag i personens skattepligtige indkomst på oprettelsestidspunktet, ville være fradrags- eller bortseelsesberettiget efter lovgivningen i det land. Dermed stilles den vandrende arbejdstager således i videst muligt omfang, som om den pågældende fortsat var omfattet af det pågældende lands fradragsregler, hvorved de danske pensionsbeskatningsregler ikke stiller sig hindrende i vejen for den pensionsopsparing, den pågældende har påbegyndt i udlandet.

Den udenlandske ordning vil som nævnt i øvrigt være underlagt reglerne i skattelovgivningen, som gælder for denne type af pensionsordning. Svarer den udenlandske pensionsordning f.eks. mest til en rateforsikring, vil ordningen i en overførselssituation ikke kunne overføres uden skattemæssige konsekvenser til en kapitalforsikring, jf. pensionsbeskatningslovens § 41.

Den skatteretlige kvalifikation af pensionsordningen vil herudover få betydning for skatteværdien af fradraget, dvs. om indbetalingerne berettiger til fradragsret som til en kapitalpensionsordning eller som til en pensionsordning med løbende udbetalinger eller ratepensionsordning, og endvidere kan det få betydning for beskatningen ved udbetalinger.

Hvis der er mulighed for såvel løbende- som sumudbetalinger i den enkelte pensionsordning skal der tages stilling til, hvorledes en sådan ordning skattemæssigt skal behandles. Der er formentligt flere varianter heraf. Den første er den situation, hvor en på forhånd bestemt procentdel af pensionsudbetalingerne skal udbetales som sumbeløb. I denne situation må fradraget opdeles forholdsmæssigt, medmindre anden fordeling kan finde støtte i policen. Ved en forholdsmæssig fordeling vil den del af indbetalingerne, som herefter vedrører kapitalpensionsdelen være undergivet begrænset fradragsret, og den anden del undergivet fuld fradragsret.

En anden situation kan være, at pensionsopspareren ifølge policen har krav på et bestemt sumbeløb ved pensioneringstidspunktet kombineret med rateudbetalinger over en årrække. Ydermere kan man forestille sig en situation, hvor den udenlandske ordning slet ikke skelner mellem de to muligheder, men f.eks. lader det være op til den enkelte at tage stilling til, om denne vil have beløbet helt eller delvist som engangsudbetaling på pensioneringstidspunktet. Udenlandske forsikringsselskaber mv. må formodes ikke at være vant til at foretage opdelingen af  pensionsindbetalinger i den del, der vedrører sumbeløb, og den del, der vedrører de løbende udbetalinger, såfremt der i det pågældende udland ikke foretages en skattemæssig skelnen mellem de to typer af ordninger. I det tilfælde, hvor en udenlandsk pensionsordning giver mulighed for for sumudbetalinger i stedet for rate- eller løbende udbetalinger, må det således lægges til grund, at pensionsopspareren vil benytte sig heraf i fuldt omfang, og at den del af pensionsindbetalingerne, som kan henføres til kapitalpensionsdelen alene kan fradrages efter reglerne i pensionsbeskatningsloven for kapitalpensionsordninger, mens den resterende del som udgangspunkt må kunne fradrages fuldt ud også i eventuel topskat som svarende til fradrag for en pensionsordning med rate- eller løbende udbetalinger. Overstiger den del af indbetalingen, der henføres til kapitalpensionsdelen grænsen for det maksimale årlige indskud på kapitalpension, jf. pensionsbeskatningslovens § 16, vil der som tilfældet er for danske ordninger ikke være fradrag for den overskydende del af indbetalingen.

I forbindelse med godkendelsen af ordningen vil det derfor blive vurderet, hvorledes pensionsordningen skal kvalificeres, herunder om den skal vurderes som to forskellige ordninger. I det omfang, at pensionsordningen indeholder elementer af både kapitalpension samt pensionsordning med rate- eller løbende udbetalinger, må det være forsikringsselskabet mv., som skal oplyse, hvilken del af indbetalingerne, der vedrører de enkelte dele. En oplysning som ligningsmyndighederne kan efterprøve. Alternativt kan myndighederne selv foretage en skønsmæssig opdeling af ordningen, hvis ikke den vandrende pensionsopspareres forsikringsselskab mv. ser sig i stand til at foretage en opdeling, eller hvis dennes opdeling vurderes mangelfuld.

Om en vandrende pensionsopsparer i forbindelse med godkendelsesproceduren kan fraskrive sig retten til sumudbetalinger, og om det udenlandske pensionsinstitut har accepteret fraskrivelsen, må bero på en konkret vurdering heraf. I hvert fald må det gælde, at det alene kan finde sted med virkning fra fraskrivelsestidspunktet. Overgangen fra en kapitalpension til en ratepension er ikke en afgiftspligtig disposition, jf. lovens § 41, stk. 1, nr. 4 – 6, hvorfor det heller ikke synes at være betænkeligt at acceptere, at vandrende personer kan foretage en sådan fraskrivelse af retten til sumudbetalinger.

Ønsker pensionsopspareren senere at trække fraskrivelsen tilbage vil noget sådant ikke kunne ske uden skattemæssige konsekvenser efter pensionsbeskatningslovens § 41.

Indtræder der afgiftspligt, jf. pensionsbeskatningslovens § 38, i 60 måneders perioden, skal pensionsopspareren indbetale afgiften til statskassen under overholdelse af fristerne som nævnt i § 38. 

 

 

Til stk. 5

Det foreslås i bestemmelsens stk. 1, at personen skal være fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 og efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for hjemmehørende i Danmark, for at den pågældende pensionsordning kan godkendes på lempeligere vilkår, forudsat at en række betingelser er opfyldt. For at give personer, som oppebærer hovedparten af deres samlede indkomst i Danmark, men som ikke er fuldt skattepligtige til Danmark, samme adgang som fuldt skattepligtige til at få godkendt en pensionsordning på lempeligere vilkår, foreslås det, at bestemmelserne i stk. 1-5 finder tilsvarende anvendelse for grænsegængere omfattet af kildeskattelovens afsnit I A, dvs. begrænset skattepligtige, som oppebærer mindst 75 pct. af deres erhvervsmæssige indkomst fra kilder i Danmark. 

Kendetegnende for disse begrænset skattepligtige er, at de har mulighed for ved indkomstopgørelsen at foretage de samme fradrag som fuldt skattepligtige. De fradrag, der gives adgang til, er renteudgifter i forbindelse med skatteyderens private bolig, øvrige private renteudgifter, indbetalinger til pensionsordninger og A-kasse, underholdsbidrag samt bidrag til velgørende foreninger.

Grænsegængerne stilles endvidere ved skatteberegningen som fuldt skattepligtige. Det indebærer bl.a., at der for gifte personer er adgang til overførsel af uudnyttet person- og bundfradrag og til overførsel af underskud mellem ægtefæller.

Begrænset skattepligtige, der ikke omfattes af grænsegængerreglerne, har kun fradrag for udgifter, der vedrører den danske indkomsterhvervelse, og ikke for private renteudgifter,  pensionsindbetalinger, underholdsbidrag m.m. Ved skatteberegningen tages ikke hensyn til deres familiemæssige forhold, og der vil eksempelvis ikke kunne overføres uudnyttet personfradrag fra en eventuel udenlandsk ægtefælle. Ligningsmæssige fradrag samt lempelse for familiemæssige forhold ved skatteberegningen vil normalt i stedet blive givet og udnyttet i bopælsstaten efter dette lands regler herom.

De gældende regler for grænsegængere i kildeskattelovens afsnit I A er foranlediget af, at EF-Domstolen i to præjudicielle sager har fastslået, at medlemsstaterne i sådanne tilfælde ved indkomstopgørelsen er forpligtet til at give ligningsmæssige fradrag i samme omfang som til fuldt skattepligtige, samt ved skatteberegningen at tillade diverse familiemæssige lempelser som fuldt skattepligtige har adgang til, jf. domme afsagt den 14. februar 1995 (Schumacher-sagen) og den 11. august 1995 (Wielockx-sagen).

 

Til stk. 6

Det foreslås, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om godkendelse af pensionsordninger efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, dvs. hvilke ordninger, der kan godkendes på lempeligere vilkår. Bemyndigelsen vil bl.a. kunne udnyttes til at udstede nærmere regler om, hvordan pensionsopspareren, der ønsker godkendelse efter § 15 D, vil kunne dokumentere pensionsordningens opbygning og indhold, og den skattemæssige behandling af pensionsordningen før tilflytningen til Danmark.  

Landsskatteretten afgør klager over SKATs afgørelser efter § 15 D, jf. skatteforvaltningslovens § 11. 

 

Til nr. 17

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af indsættelsen af det nye stykke i arbejdsmarkedsfondslovens § 11, stk. 6, jf. nærmere lovforslagets § 2, nr. 5.

 

Til nr. 18

 

Til stk. 4

Efter den gældende bestemmelse i lovens § 20 medregnes udbetalinger fra visse pensionsordninger til den skattepligtige indkomst, uanset om der har været fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingerne.

Det foreslås at indskrænke denne bestemmelse, således at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst alene skal medregnes den del af udbetalingen, som hidrører fra indbetalinger, som personen enten har opnået hel eller delvis fradragsret eller bortseelsesret for her i landet eller i udlandet.

Princippet bag den foreslåede bestemmelse er det samme som i den foreslåede bestemmelse i lovens § 32, jf. lovforslagets § 1, nr. 23, om afgifter af udbetalinger fra ordninger omfattet af lovens afsnit I, samt den foreslåede bestemmelse i lovens § 53 A, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 32, om beskatningen af udbetalinger fra ordninger omfattet af lovens afsnit II A. Det tilstræbes således, at udbetalinger medgår i beskatnings- eller afgiftsgrundlaget med den samme fordeling. Der foreligger en formodning for, at der har været enten fradragsret eller bortseelsesret for alle indbetalinger til pensionsordningen. Det er således op til indehaveren af pensionsordningen at dokumentere eller sandsynliggøre, at der ikke har været fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingerne. Dette gælder også, hvor indbetalingerne ligger langt tilbage i tid, hvor det kan være vanskeligt for indehaveren at fremskaffe dokumentationen, som for eksempel en erklæring herom fra udenlandske skattemyndigheder.

Udbetalinger, som modsvares af fradragsberettigede indbetalinger medregnes til den skattepligtige indkomst, uanset at indbetalingerne efter omstændighederne ikke har haft fradragsmæssig virkning for den pågældende skatteyder. Det kan være tilfældet, hvis skatteyderens indkomst ikke overstiger personfradraget, eller hvis skatteyderens indkomst er undergivet lempelse efter ligningslovens § 33 A. Meningen med reglen er alene at kompensere for situationer, hvor der ikke har været fradragsret for pensionsindbetalinger, men ikke hvor fradragsretten ikke har kunnet udnyttes.

Den del af værditilvæksten på en ordning, som hidrører fra indbetalinger, som der ikke har været fradragsret eller bortseelsesret for, bør heller ikke medregnes i den skattepligtige indkomst, da der ikke er sket nogen skattebegunstigelse af indbetalingen. For at nå frem til et så korrekt resultat som muligt er man derfor nødt til at finde frem til den værditilvækst, som hidrører fra de indbetalinger, som der ikke er opnået fradrag eller bortseelsesret for. Også her er udgangspunktet, at det må være op til indehaveren af pensionsordningen at skaffe nærmere dokumentation herfor. I den forbindelse bør det kunne tillægges vægt, såfremt forsikringsselskabet mv. kan foretage en begrundet udskillelse af de indbetalinger og deres værditilvækst, som der ikke har været fradragsret eller bortseelsesret for, såfremt udskillelsen forekommer korrekt. I forsikringsselskaber og tarifmæssige pensionskasser vil der i den del af udbetalingen, der efter en aktuarmæssig beregning svarer til de pågældende indbetalinger, også indgå forrentningen heraf.

For at illustrere virkningerne af den foreslåede bestemmelse kan følgende eksempel opstilles.

En person, som ejer en privattegnet ratepensionsordning, hvor der i udlandet har været fradragsret i en periode på 10 år med årlige indbetalinger på 50.000 kr. og ikke fradragsret i en periode på 3 år med årlige indbetalinger på 50.000 kr., flytter til Danmark, hvor personen får godkendt pensionsordningen efter pensionsbeskatningslovens § 15 D. I Danmark indbetales i en periode på 5 år årligt 100.000 kr. Herefter får personen godkendt ordningen efter lovens § 15 C. Samlet indestående på pensionsordningen på opgørelsestidspunktet er inkl. værditilvæksten 1.500.000 kr., hvoraf de 300.000 kr. hidrører fra indbetalinger foretaget uden fradragsret.

I eksemplet udbetales en retmæssig rate på 150.000 kr. fra ratepensionsordningen. Den del på 300.000 kr. af den samlede ordning, som vedrører perioden uden fradragsret, skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, fordi denne del hidrører fra indbetalinger foretaget uden fradrags- eller bortseelsesret. Til den skattemæssige indkomst medregnes således alene en forholdsmæssig andel af udbetalingen, (1.200.000 kr./1.500.000 kr. gange 150.000 kr.) dvs. 120.000 kr.

Hvis det ikke er muligt at foretage en begrundet opgørelse af, hvilken del af ordningen som hidrører fra indbetalingerne, som der ikke har været fradragsret eller bortseelsesret for, må skattemyndighederne være berettiget til at foretage en skønsmæssig opdeling af ordningen henset til de foreliggende oplysninger.

Den foreslåede regel om, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst alene skal medregnes den del af udbetalingen, som hidrører fra indbetalinger, som personen enten har opnået hel eller delvis fradragsret eller bortseelsesret for her i landet eller i udlandet, gælder ikke indbetalinger, hvor fradragsretten er afskåret efter pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 2. Det drejer sig bl.a. om kapitalpensionsindbetalinger, der overstiger den årlige indskudsgrænse (43.100 kr. i 2007). Ville der skulle kompenseres for sådanne ikke-fradragsberettigede indbetalinger ved udbetalingen, ville det modvirke de bagvedliggende hensyn for de pågældende regler om afskæring af fradragsretten.

 

Til stk. 5

En opdeling af udbetalinger i en skattepligtig og en skattefri del kan såvel for skattemyndigheder som for forsikringsselskaberne mv. være administrativt besværlig, f.eks. i forbindelse ved foretagelse af indberetninger af udbetalinger mv. Det foreslås derfor, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om den skattefritagne del af udbetalingen efter den foreslåede bestemmelse i stk. 4, herunder om hvordan pensionsopspareren og forsikringsselskabet mv. vil kunne dokumentere udskillelsen af de indbetalinger og værditilvæksten på disse, som vil berettige til skattefritagelse.

 

 

Til nr. 19

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af vedtagelsen af forslag til lov om finansiel virksomhed, jf. lov nr. 453 af 10. juni 2003.

 

 

Til nr. 20 og 21

Der er tale om to konsekvensrettelser som følge af ændrede paragrafnumre i pensionsafkastbeskatningsloven, der forslås nyaffattet, jf. det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om beskatning af visse pensionskapitaler mv. (Pensionsafkastbeskatningsloven) (L X).

Til nr. 22

            Det fremgår af den gældende bestemmelse i lovens § 30 B, stk. 3, 1. pkt., at hvis den samlede værdi af rate- og kapitalpensioner, bortset fra den del, der er placeret i et unoteret aktie- og anpartsselskab, falder til under 350.000 kr. den 30. november i kalenderåret, skal kontohaveren enten afstå de unoterede aktier mv. eller erhverve de pågældende aktier mv. for frie midler. Baggrunden for det valgte opgørelsestidspunkt er, at for rate- og kapitalpensioner begynder indkomståret den 1. december i året forud for det tilsvarende kalenderår og slutter den 30. november i kalenderåret.

I det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om beskatning af visse pensionskapitaler mv. (Pensionsafkastbeskatningsloven) (L X) foreslås indkomståret for ordninger i pengeinstitutordninger omlagt til kalenderåret. Det foreslås, at opgørelsen af, om den samlede værdi af rate- og kapitalpensioner, bortset fra den del, der er placeret i et unoteret aktie- og anpartsselskab, er faldet til under 350.000 kr., fortsat skal følge indkomståret for pengeinstitutordningerne. Det indebærer, at opgørelsen af, om værdien er faldet til under 350.000 kr., fremover skal ske den 31. december.

 

Til nr. 23

Efter den gældende bestemmelse i lovens § 32, stk. 1, skal der svares afgift af udbetalinger, uanset om der har været fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingerne.

Det foreslås at indskrænke denne bestemmelse, således at der alene skal svares afgift af udbetalinger, som hidrører fra indbetalinger, som der enten er opnået hel eller delvis fradragsret eller bortseelsesret for her i landet eller i udlandet.

Princippet bag den foreslåede bestemmelse er det samme som i den foreslåede bestemmelse i lovens § 20, jf. lovforslagets § 1, nr. 18, om beskatningen af udbetalinger fra afsnit I ordninger, samt den foreslåede bestemmelse i lovens § 53 A, stk. 5, jf. lovforslagets § 1, nr. 32, om beskatningen af udbetalinger fra ordninger omfattet af lovens afsnit II A. Det tilstræbes således, at udbetalinger medgår i beskatnings- eller afgiftsgrundlaget med den samme fordeling. Der foreligger en formodning for, at der har været enten fradragsret eller bortseelsesret for alle indbetalinger til pensionsordningen. Det er således op til indehaveren af pensionsordningen at dokumentere eller sandsynliggøre, at der ikke har været fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingerne. Dette gælder uanset, at indbetalingerne kan være foretaget langt tilbage i tid, hvor det kan være en vanskelig opgave for indehaveren at fremskaffe dokumentationen, som for eksempel en erklæring herom fra udenlandske skattemyndigheder.

Den del af værditilvæksten på en ordning, som hidrører fra indbetalinger, som der ikke har været fradragsret eller bortseelsesret for, bør der tillige ikke svares afgift af, da der ikke er sket nogen skattebegunstigelse af indbetalingen. For at nå frem til et så korrekt resultat som muligt er man derfor nødt til at finde frem til den værditilvækst, som hidrører fra de indbetalinger, som der ikke er opnået hel eller delvis fradragsret eller bortseelsesret for. Også her er udgangspunktet, at det må være op til indehaveren af pensionsordningen at føre nærmere dokumentation herfor. I den forbindelse bør det kunne tillægges vægt, såfremt forsikringsselskabet mv. kan foretage en begrundet udskillelse af de indbetalinger og deres værditilvækst, som der ikke har været fradragsret eller bortseelsesret for, såfremt udskillelsen forekommer korrekt. I forsikringsselskaber og tarifmæssige pensionskasser vil der i den del af udbetalingen, der efter en aktuarmæssig beregning svarer til de pågældende indbetalinger også indgå forrentningen heraf.

For at illustrere virkningerne af den foreslåede bestemmelse kan følgende eksempel opstilles.

En person, som ejer en privattegnet ratepensionsordning, hvor der i udlandet har været fradragsret i en periode på 10 år med årlige indbetalinger på 50.000 kr. og ikke fradragsret i en periode på 3 år med årlige indbetalinger på 50.000 kr., flytter til Danmark, hvor ordningen herefter godkendes som en kapitel 1 ordning efter pensionsbeskatningslovens § 15 D, og indbetaler i en periode på 5 år årligt 100.000 kr. Herefter får personen godkendt ordningen efter lovens § 15 C. Samlet indestående på pensionsordningen på opgørelsestidspunktet er inkl. værditilvæksten 1.500.000 kr., hvoraf de 300.000 kr. hidrører fra indbetalinger foretaget i perioden uden fradragsret.

I eksemplet anses pensionsordningen for ophævet efter reglerne i lovens § 30, stk. 1, 1. pkt., og pålægges derfor en afgift på 60 pct. De 300.000 kr. udgår af beregningen af afgiften, fordi de hidrører fra indbetalinger foretaget uden fradrags- eller bortseelsesret, hvorefter afgiften kan opgøres til 60 pct. af 1.200.000 kr. eller i alt 720.000 kr.

Hvis det ikke er muligt at skabe en begrundet opgørelse af, hvilken del af ordningen som hidrører fra indbetalingerne, som der ikke har været fradragsret eller bortseelsesret for, må skattemyndighederne være berettiget til at foretage en skønsmæssig opdeling af ordningen henset til de foreliggende oplysninger.

Vedrørende perioden på 5 år, hvor pensionsordningen er godkendt som en kapitel 1 ordning efter lovens § 15 D, bemærkes det, at alle udbetalinger, som hidrører herfra er afgiftspligtige, uanset om personen alene har opnået delvis fradrag i medfør af lovgivningen i det land, hvis lovgivning kvalificerede til nedslag i personens skattepligtige indkomst på oprettelsestidspunktet, jf. § 15 D, stk. 4.

Den foreslåede regel om, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst alene skal medregnes den del af udbetalingen, som hidrører fra indbetalinger, som personen enten har opnået hel eller delvis fradragsret eller bortseelsesret for her i landet eller i udlandet, gælder ikke indbetalinger, hvor fradragsretten er afskåret efter pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 2. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 18.

 

Til nr. 24En opdeling af udbetalinger i en afgiftspligtig og en afgiftsfri del kan administrativt såvel for skattemyndigheder som for forsikringsselskaberne være svær at håndtere, f.eks. ved foretagelse af indberetninger af udbetalinger mv. Det foreslås derfor, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om den afgiftsfritagne del af udbetalingen efter den foreslåede bestemmelse i stk. 1, 2. pkt., jf. også bemærkningerne til den tilsvarende bestemmelse i lovens § 20, stk. 5, jf. forslagets § 1, nr. 18.

 

Til nr. 25

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at skattepligten efter pensionsafkastbeskatningsloven efter det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om beskatning af visse pensionskapitaler mv. (Pensionsafkastbeskatningsloven) (L X), foreslås omlagt fra forsikringsselskaberne mv. til de enkelte pensionsopsparere. Efter nævnte lovforslag bliver den gældende bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 7 til § 9, og den gældende bestemmelse i lovens § 7, stk. 7, bliver til § 9, stk. 1.

 

Til nr. 26

Pensionsbeskatningslovens § 41 indeholder reglerne for skatte- og afgiftsfri overførsel af en række pensionsordninger fra en ordning til en anden bestående eller nyoprettet ordning. Der kan eksempelvis efter § 41, stk. 1, nr. 3, ske skatte- og afgiftsfri overførsel fra en rateforsikring eller rateopsparing til en anden rateforsikring eller rateopsparing, medmindre overførslen sker efter det tidspunkt, der i nogen af ordningerne er aftalt som tidspunktet for første udbetaling, jf. § 30, stk. 1, 2. pkt., eller kun én af pensionsordningerne omfattes af lovens § 15 A.

Det følger af pensionsbeskatningslovens § 30, stk. 1, 2. pkt., at der skal betales en afgift på 60 pct. ved en ændring af vilkårene for udbetaling fra en rateforsikring eller rateopsparing efter det aftalte tidspunkt for første udbetaling. Der er dog praksis for, at udbetalingstidspunktet, udbetalingsperiodens længde og udbetalingsforløbet kan ændres, indtil første rateudbetaling finder sted. Det antages følgelig, at der efter lovens § 41 kan ske skatte- og afgiftsfri overførsel af en rateordning til en anden rateordning, indtil første rateudbetaling i én af ordningerne finder sted.  

Hensynet bag reglen i pensionsbeskatningslovens § 30 er at undgå indkomstudjævning. Det er således ikke meningen, at man skal have mulighed for at standse udbetalinger fra ordningen i et indkomstår, hvor udbetalingen ville indgå i grundlaget for eksempelvis topskatten, og i stedet indrette sig, så udbetalingen  sker i et andet indkomstår, hvor beskatningen af udbetalingen ville være lavere, eventuelt fordi indkomsten er negativ. 

Samme hensyn ligger bag reglen i pensionsbeskatningslovens § 41 om, at der ikke kan ske skatte- og afgiftsfri overførsel fra en rateordning til en anden rateordning, når overførslen - efter lovens ordlyd - sker efter det aftalte tidspunkt for første udbetaling i ordningerne. Det antages som nævnt, at der i praksis kan ske skatte- og afgiftsfri overførsel af en rateordning til en anden rateordning, indtil første rateudbetaling i én af ordningerne finder sted. 

Den nævnte regel kan imidlertid hæmme mobiliteten på pensionsmarkedet. Den beskyttelse af skatteprovenuet, der ligger bag reglen, kan varetages på en anden og mindre indgribende måde end ved at pålægge overførte pensionsordninger en afgift på 60 pct.

Det foreslås derfor for det første, at indtil der faktisk foretages udbetalinger fra nogen af ordningerne, dvs. første rateudbetaling finder sted, kan en rateordning overføres til en anden rateordning, selvom den rateordning, hvortil overførslen sker, har et andet aftalt udbetalingsforløb, idet pensionsopspareren i alle tilfælde er berettiget til at ændre udbetalingsforløbet for en rateordning frem til det faktiske udbetalingstidspunkt. Det gælder for både den ordning, der overføres, og den ordning, hvortil overførslen sker. Forslaget må  anses for en lovfæstelse af en eksisterende praksis, jf. ovenfor. 

Der kan derimod efter gældende regler ikke ske overførsel, når udbetalingen fra en af ordningerne er påbegyndt. Det kan være den ordning, der ønskes overført til en anden ordning, der er under udbetaling. Det kan også være den ordning, som der skal ske overførsel til, der er under udbetaling. Også begge ordninger kan være under udbetaling.

Det foreslås derfor for det andet, at der kan ske overførsel af en rateordning til en anden rateordning, hvor den ene eller begge ordninger er under udbetaling, når påbegyndte udbetalingsforløb i ordningerne kan fortsætte på samme vilkår. Ved udbetalingsforløb forstås udbetalingstidspunkter og udbetalingsperiode.

Der kan efter forslaget ske overførsel af en ordning under udbetaling til en nyoprettet ordning, når  det fastsatte udbetalingsforløb i den overførte ordning fortsætter uændret i den nyoprettede ordning. Hvis der i den overførte ordning under udbetaling resterer eksempelvis 15 rateudbetalinger, skal udbetalingerne i den nyoprettede ordning, ligeledes ske i 15 rater. At det fastsatte udbetalingsforløb i den overførte ordning skal  fortsætte uændret i den nyoprettede ordning indebærer, at der ikke kan ske en forlængelse eller forkortelse af udbetalingsperioden i den nyoprettede ordning. Resterer der eksempelvis 4 år af udbetalingsperioden i den overførte ordning, skal udbetalingsperioden i den nyoprettede ordning ligeledes være 4 år. Endelig kan der ikke ske nogen ændring af de fastsatte udbetalingstidspunkter.

Hvis den overførte ordning under udbetaling ønskes overført til en anden bestående ordning, og er denne ikke under udbetaling, kan de to ordninger kun sammenlægges til én ordning, hvis den anden bestående ordning herved får et udbetalingsforløb, der for det første viderefører udbetalingsforløbet i den overførte ordning uændret, og for det andet isoleret set får en udbetalingsperiode, som opfylder lovens betingelser om, at udbetalinger fra en rateordning skal ske i rater over mindst 10 år. Har den ordning, der ønskes overført, et resterende udbetalingsforløb på eksempelvis 12 år, kan de to ordninger ikke sammenlægges til én ordning med et udbetalingsforløb på eksempelvis hverken 15 år eller 10 år. De to ordninger kan kun sammenlægges til én ordning, hvis denne får et (resterende) udbetalingsforløb på 12 år.

Da den ordning, hvortil der sker overførsel, endnu ikke er under udbetaling, kan udbetalingsforløbet for denne ændres. Det hindrer således sammenlægningen til én ordning, at der for den ordning, der ikke er under udbetaling, er fastsat en udbetalingsperiode på eksempelvis 10 år eller 15 år, idet udbetalingsperioden kan ændres til 12 år, så længe udbetalingen ikke er påbegyndt.

Har den overførte ordning et resterende udbetalingsforløb på under 10 år, kan de to ordninger heller ikke sammenlægges uanset, at den ordning, hvortil overførslen ønskes foretaget, har en aftalt udbetalingsperiode på eksempelvis 10 år. Det skyldes, at der for den pågældende ordning ikke kan fastsættes en udbetalingsperiode på mindre end 10 år. Overførsel af ordningen under udbetaling kan dermed i dette tilfælde kun ske til en nyoprettet ordning, der får en udbetalingsperiode svarende til den udbetalingsperiode, der resterer i den overførte ordning.

Er den rateordning, hvortil der ønskes overførsel, også under udbetaling, kan de to ordninger kun  sammenlægges til én ordning, hvis den sammenlagte ordning herved får et udbetalingsforløb, som er en videreførelse af det fastsatte udbetalingsforløb i de to respektive ordninger. Det vil være undtagelsen. Har den ene ordning et resterende udbetalingsforløb på 2 år og den anden ordning et resterende udbetalingsforløb på 11 år, kan de to ordninger således ikke sammenlægges til én ordning med et resterende udbetalingsforløb på  2 eller 11 år. Overførsel af ordningen med et resterende udbetalingsforløb på 2 år skal ske til en nyoprettet ordning med en udbetalingsperiode på 2 år. Den anden ordning med et resterende udbetalingsforløb på 11 år berøres ikke.

Der gælder helt det samme, når den ordning, der ønskes overført, ikke er under udbetaling, medens dette er tilfældet for den ordning, som der ønskes overført til. En rateordning med en aftalt udbetalingsperiode på eksempelvis 10 år kan ikke ved overførsel til en rateordning, hvor der resterer eksempelvis 2 år af udbetalingsforløbet, i kraft af overførslen få et udbetalingsforløb på kun 2 år. Derfor må den rateordning, der ønskes overført, overføres til en nyoprettet ordning med samme udbetalingsforløb som for den overførte ordning. For den anden ordning med et resterende udbetalingsforløb på 2 år, opretholdes det aftalte udbetalingsforløb uændret. Har ordningen under udbetaling derimod et resterende udbetalingsforløb på eksempelvis 12 år, kan de to ordninger sammenlægges til én ordning med et resterende udbetalingsforløb på 12 år, idet den overførte ordning ikke er under udbetaling og der dermed kan ske ændringer af udbetalingsforløbet frem til første rateudbetaling finder sted.     

Reglen i pensionsbeskatningslovens § 30 foreslås ikke ændret. Der vil således fortsat ikke udløses en afgift på 60 pct., såfremt der inden første rateudbetaling finder sted, sker ændring af udbetalingstidspunktet, udbetalingsperiodens længde eller af udbetalingsforløbet.

Det beløb, der ved overførsel af en ordning til en anden bestående ordning, udbetales fra denne, vil som udgangspunkt være lavere end det samlede beløb, der kunne være udbetalt fra den oprindelige ordning, hvis denne ikke var blevet overført. Det skyldes, at overførslen typisk udløser gebyrer, flytteomkostninger mv. At det samlede beløb, der kan udbetales, er lavere på grund af sådanne gebyrer, indebærer ikke, at der skal anses for at foreligge en ændring af udbetalingsvilkårene, der udløser en afgift på 60 pct. efter lovens § 30.

Efter pensionsbeskatningslovens § 43, stk. 1, kan en rateordning uanset bestemmelserne i lovens § 8, nr. 1, og § 11 A, stk. 1, hvorefter en rateordning skal være oprettet før efterlønsalderen nås, ved overførsler som nævnt  i lovens § 41, stk. 1, nr. 3, oprettes efter, at efterlønsalderen nås. Det betyder, at der kan ske oprettelse af ratepensioner som følge af lovens § 41, stk. 1, nr. 3, selvom oprettelsen sker efter, at efterlønsalderen nås.

 

Til nr. 27-28

            Efter lovens § 49 A, stk. 5, gælder, at ved overførsel af efterlønsbidrag til en udenlandsk pensionsordning medregnes det overførte beløb til den skattepligtige indkomst. Beskatningen sker med satsen for sundhedsbidrag og med satsen for kommuneskat og kirkeskat.

            Efter lovens § 49 B, stk. 5, gælder ligeledes, at ved overførsel af fleksydelsesbidrag til en udenlandsk pensionsordning medregnes det overførte beløb til den skattepligtige indkomst. Beskatningen sker med satsen for sundhedsbidrag og med satsen for kommuneskat og kirkeskat.

            Disse regler er indført ved lov nr. 347 af 18. april 2007 og har virkning for overførsel af efterløns- og fleksydelsesbidrag, der sker den 1. juli 2007 eller senere.   

            Det foreslås, at der ikke skal ske beskatning af efterlønsbidrag og fleksydelsesbidrag, der overføres til en udenlandsk pensionsordning, når overførslen sker til en pensionsordning, som told- og skatteforvaltningen efter lovens § 15 C har godkendt som omfattet af lovens kapitel 1. 

            Hvis efterlønsbidraget eller fleksydelsesbidraget overføres til en udenlandsk pensionsordning oprettet uden for EU/EØS, vil det overførte beløb fremover fortsat skulle beskattes.

 

Til nr. 29

Efter den gældende bestemmelse i lovens § 53 opgøres forsikringens afkast i forhold til ordningens kapitalværdi. Bestemmelsen svarer i hovedtræk til den gældende bestemmelse i lovens § 53 A, stk. 3. Ved den foreslåede ændring af lovens § 53 indføres den samme opgørelse af ordningens afkast, som foreslås for ordninger omfattet af lovens § 53 A. Der henvises nærmere til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 31.

 

Til nr. 30

Indførelse af fradrags- og bortseelsesret for udenlandske pensionsordninger vil ikke fjerne behovet for det alternative beskatningssystem i lovens afsnit II A, da den foreslåede fradrags- og bortseelsesret alene omfatter pensionsordninger oprettet inden for EU/EØS. Der vil derudover fortsat være behov for en valgmulighed, således at den pågældende pensionsopsparer, selv om pensionsordningen opfylder betingelserne i loven, kan fravælge fradragsret eller bortseelsesret og til gengæld opnå skattefrihed for udbetalingerne. Det gælder både for danske og udenlandske ordninger.

Omfattet af de gældende regler i lovens § 53 B er ordninger, hvor der har været fradrags- eller bortseelsesret for samtlige indbetalinger, der er foretaget, mens den pågældende ikke var fuldt skattepligtig respektivt hjemmehørende i Danmark. Lovens § 53 B gælder for bl.a. livsforsikringer som nævnt i lovens § 53 A, stk. 1, nr. 1, pensionskasseordninger som nævnt i lovens § 53 A, stk. 1, nr. 3, og udenlandske pensionsordninger oprettet i pengeinstitutter. Der foretages efter bestemmelsen beskatning af udbetalinger fra ordningen, som modsvares af indbetalinger, som der har været fradrags- eller bortseelsesret for i udlandet. Herudover er det løbende afkast fra ordningen fritaget for beskatning.

Når der gives adgang til fradrags- og bortseelsesret for indbetalinger på pensionsordninger oprettet inden for EU/EØS i pensionsbeskatningslovens kapitel 1, vil situationen ændre sig væsentligt. Når de indvandrende pensionsopsparere fremover kan opnå fradrags- eller bortseelsesret i dansk skattepligtig indkomst for indbetalinger, som foretages til en godkendt pensionsordning i hjemlandet, kan der argumenteres for, at  der ikke længere er nogen begrundelse for at friholde de udenlandske pensionsordninger i pensionsbeskatningslovens afsnit II A fra dansk afkastbeskatning i den periode, hvor pensionsopspareren er fuldt skattepligtig til Danmark, jf. dog nedenfor.

Den foreslåede bestemmelse i lovens § 53 A, stk. 1, udvides til tillige at omfatte penge- og kreditinstitutordninger, der ikke omfattes af lovens kapitel 1, idet lovens § 53 B også gælder for udenlandske pengeinstitutordninger. Efter en konkret vurdering kan det dog være, at ordningen ikke i skattemæssig henseende kan betragtes som en pensionsordning men derimod som en almindelig bankkonto, og dermed omfattes ordningen ikke af den foreslåede bestemmelse i lovens § 53 A.

Endvidere udvides området for bestemmelsen til også at omfatte pensionsordninger, som har været godkendt af SKAT efter reglerne i lovens § 15 D, men som efter udløbet af de 60 måneder ikke længere er omfattet af lovens afsnit I, jf. nærmere bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 16, i det omfang pensionsordningen ikke vil være omfattet af lovens § 53 B. Det vil sige, at pensionsordningen som udgangspunkt vil være omfattet af lovens § 53 A, medmindre ordningen opfylder betingelserne i lovens § 53 B.

Pensionsbeskatningslovens § 53 B vil således blive opretholdt. Indførelse af fradragsret for udenlandske pensionsordninger vil ikke fjerne behovet for § 53 B, idet den foreslåede fradragsret alene vil omfatte pensionsordninger oprettet inden for EU/EØS.

En ophævelse af pensionsbeskatningslovens § 53 B ville stille vandrende arbejdstagere urimeligt i visse situationer. Det vil være tilfældet, når pensionsordningen ikke kan godkendes efter lovens § 15 D, enten fordi ordningen ikke er oprettet i pensionsinstitut inden for EU/EØS, eller fordi ordningen er oprettet inden for EU/EØS men dog ikke kan godkendes efter § 15 D. Konsekvensen af en ophævelse af lovens § 53 B ville blive, at ordningen skal behandles efter reglerne i lovens § 53 A.

Den foreslåede udvidelse af fradragsretten til at gælde for indbetalinger til pensionsordninger oprettet inden for EU/EØS, kan ikke begrunde, at en vandrende arbejdstager med en pensionsordning oprettet uden for EU/EØS fremover skal beskattes af afkastet af pensionsordningen. Det vil endvidere formentlig forekomme i en del tilfælde, at efter skattereglerne i det land, hvor pensionsordningen er oprettet, er afkastet fritaget for beskatning.

Når en vandrende arbejdstager med en pensionsordning, der ikke er oprettet inden for EU/EØS, flytter til Danmark, vil ordningen som udgangspunkt være omfattet af lovens § 53 A. Hvis ordningen opfylder betingelserne i lovens § 53 B, vil ordningen skulle behandles efter denne bestemmelse. Det indebærer som nævnt, at der sker beskatning af udbetalinger fra ordningen, som modsvares af indbetalinger, som der har været fradrags- eller bortseelsesret for i udlandet, og at det løbende afkast fra ordningen fritages for beskatning.

En vandrende arbejdstager med en pensionsordning oprettet inden for EU/EØS, der flytter til Danmark, kan fravælge at få ordningen skattemæssigt anerkendt efter lovens § 15 D. Det indebærer, at ordningen i stedet vil være omfattet af lovens § 53 A, medmindre ordningen opfylder betingelserne i lovens § 53 B. Det vil også kunne forekomme, at ganske vist er den pågældende ordning oprettet inden for EU/EØS, men den kan ikke godkendes efter lovens § 15 D. I stedet vil ordningen være omfattet af § 53 A, medmindre den opfylder betingelserne i lovens § 53 B.

En vandrende arbejdstager, der har en pensionsordning oprettet inden for EU/EØS, kan ved tilflytning til Danmark derfor vælge mellem enten at få ordningen skattemæssigt godkendt efter lovens § 15 D, eller at henføre ordningen til beskatning efter lovens § 53 A eller, såfremt betingelserne er opfyldt, § 53 B.

Opretholdelsen af lovens § 53 B sikrer således, at vandrende arbejdstagere med pensionsordninger, der ikke er oprettet inden for EU/EØS, kan opretholde den nuværende beskatning af den udenlandske  pensionsordning, samtidig med, at vandrende arbejdstagere med pensionsordninger oprettet inden for EU/EØS kan vælge den samme skattemæssige behandling af pensionsordningen, som vandrende arbejdstagere med pensionsordninger, der ikke er oprettet inden for EU/EØS, kan opnå for deres pensionsordninger.         

 

Til nr. 31

For pensionsordninger oprettet her i landet eller i udlandet uden fradragsret, foretages den løbende afkastbeskatning på individniveau efter reglerne i lovens § 53 A, stk. 3. Beskatningen foretages af tilvæksten i pensionsordningens kapitalværdi fra primo til ultimo og medregnes i personens kapitalindkomst. Ved det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om beskatning af visse pensionskapitaler mv. (Pensionsafkastbeskatningsloven) (L X), foreslås en omlægning af pensionsafkastskatten, således at det ikke længere er forsikringsselskabet mv., der er skattepligtigt efter loven, men de enkelte pensionsopsparere. Som en følge heraf er det nærliggende at opgøre beskatningsgrundlaget efter lovens § 53 A efter de samme regler som for pensionsordninger i øvrigt.

Når det er muligt at anvende samme beskatningsgrundlag både for ordninger med fradragsret og ordninger uden fradragsret, vil det være enklere for udenlandske forsikringsselskaber mv. at administrere danske pensionsordninger, herunder at sætte sig ind i, hvilke oplysninger der kræves af dem - specielt i den situation, hvor forsikringsselskabet har pensionsopsparere, der er omfattet af begge typer ordninger.

Samtidig vil afkastopgørelsen ikke afhænge af den skatteretlige kvalifikation af pensionsordningen. En eventuel ændring af denne kvalifikation vil hermed ikke få betydning for afkastopgørelsen. Eksempelvis vil afkastbeskatningen i en ordning, der oprindeligt er nægtet godkendt, men som efterfølgende påklages, og hvor pensionsopspareren får medhold, alene skulle korrigeres satsmæssigt. Indberetningen af afkastet på ordningen skal ikke ændres efterfølgende, idet afkastopgørelsen er ens.

Det foreslås derfor, at afkastet af ordningerne omfattet af den foreslåede bestemmelse i lovens § 53 A opgøres efter de foreslåede bestemmelser i pensionsafkastbeskatningslovens §§ 3-5, således at der skabes et ensartet beskatningsgrundlag af det løbende afkast for alle pensionsordninger. Afkastet medregnes til kapitalindkomsten. Af den foreslåede bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 20, stk. 2, fremgår det, at opkrævningen af pensionsafkastskat i forsikrings- og pensionskasseordninger foretages umiddelbart forud for tilskrivningen af afkast til depotet eller særlige bonushensættelser. I den foreslåede bestemmelse i § 4 i pensionsafkastbeskatningsloven, som vedrører opgørelsen af det skattepligtige afkast i forsikrings- og pensionskasseordninger, er der således korrigeret for den betalte afkastskat ved, at skattebeløb indeholdt efter lovens § 20, stk. 2, er tillagt.

Samme forhold gør sig imidlertid ikke gældende ved ordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, hvor skatten, som hviler på afkastet, som udgangspunkt betales af personens frie midler. Opgørelsen af afkastet efter pensionsafkastbeskatningslovens § 4 skal derfor modificeres således, at der alene skal medregnes forskellen mellem på den ene side værdien af forsikringens depot ved indkomstårets udgang korrigeret efter § 4, stk. 3, og på den anden side værdien af forsikringens depot ved indkomstårets begyndelse korrigeret efter § 4, stk. 4. I indkomstår, hvor skattepligten indtræder eller ophører, er indkomståret den del af kalenderåret, hvori skattepligten har bestået. I tilfælde, hvor skattepligt indtræder f.eks. den 31. marts 2009, opgøres beskatningsgrundlaget i indkomståret i 2009 på grundlag af det skattepligtige formueafkast, der kan henføres til perioden 31. marts 2009 - 31. december 2009. Ved ophør af skattepligten i løbet af kalenderåret omfatter beskatningsgrundlaget i det sidste indkomstår det formueafkast, der kan henføres til perioden fra 1. januar til tidspunktet for skattepligtens ophør.  

Ved opgørelsen af afkast på en livsforsikring eller en pensionskasseordning, der i løbet af indkomståret stilles til sikkerhed for et løfte om pension (pensionstilsagn) afgivet over for en direktør eller dennes efterladte i forbindelse med et ansættelsesforhold, jf. § 53 A, stk. 1, nr. 6, eller hvor sikkerhedsstillelsen ophører, træder værdien af forsikringens depot på tidspunktet for sikkerhedsstillelsen henholdsvis ophøret i stedet for værdien af forsikringens  depot ved indkomstårets begyndelse henholdsvis udgang

Ved opgørelsen af det skattepligtige afkast i øvrigt kan der henvises til det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om beskatning af visse pensionskapitaler mv. (Pensionsafkastbeskatningsloven) (L X).

Hvis en udenlandsk pensionsordning ikke kan godkendes efter reglerne i de foreslående bestemmelser i lovens §§ 15 C og 15 D, skyldes dette, at ordningen f.eks. ikke opfylder kriterierne om, at ordningen skal være en opsparing til alderdom eller sikring af sig selv eller nærtstående, men snarere er en ganske almindelig opsparingsordning. Det anses derfor for rimeligt, at afkast fra sådanne ordninger beskattes som kapitalindkomst, ligesom anden fri opsparing. Tilsvarende gælder efter den gældende bestemmelse i lovens § 53 A.

Herudover foreslås det, at udbetalinger fra pensionsordninger mv. til dækning af beskatningen af det løbende afkast ikke skal medregnes til den skattepligtige indkomst. For pensionsordninger, som omfattes af pensionsafkastbeskatningsloven, fratrækkes pensionsafkastskatten på ordningen uden skattemæssige konsekvenser. Ved indførelsen af denne bestemmelse, vil der således gives adgang til ligestilling for disse udenlandske pensionsordninger, således at der skabes mulighed for at undgå, at der foretages dobbeltbeskatning af afkastet. Først på det tidspunkt, hvor pensionsopspareren har modtaget årsopgørelsen vil det være muligt for personen at få udbetalt beløb til dækning af skatten. Ved beregningen af skattebeløbet anses afkastet fra pensionsordninger omfattet af  lovens § 53 A at være de sidst tjente kroner i kapitalindkomsten. Udbetaling af beløbet til dækning af skatten, skal foretages senest året efter det år, hvori afkastet er optjent. Således vil det ikke efter bestemmelsen være muligt at opsamle beskatningen til senere år.

 

Til nr. 32

Som følge af, at området for ordninger, der omfattes af lovens § 53 A, udvides til også at omfatte pensionsordninger, som har været godkendt af SKAT efter lovens § 15 D, er det nødvendigt, at der i lovens § 53 A skabes hjemmel til beskatning af udbetalinger fra sådanne pensionsordninger. Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 fører til, at den del af udbetalingen fra en pensionsordning, som der er opnået hel eller delvis fradragsret eller bortseelsesret for enten i Danmark eller i udlandet skal beskattes på udbetalingstidspunktet.

Princippet bag den foreslåede bestemmelse er det samme som i den foreslåede bestemmelse i lovens § 20, stk. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 18, om beskatning af udbetalinger fra ordninger omfattet af lovens afsnit I, samt den foreslåede bestemmelse i lovens § 32, jf. lovforslagets § 1, nr. 23, om afgifter af udbetalinger fra ordninger omfattet af lovens afsnit I. Det tilstræbes således, at udbetalinger medgår i beskatnings- eller afgiftsgrundlaget med den samme fordeling.

Der kan være forsikringstagere mv., som efter den gældende beskatningsregel i lovens § 53 A, stk. 5, ikke beskattes af udbetalinger fra ordninger omfattet af lovens § 53 A, også selvom der i et vist omfang har været fradragsret eller bortseelsesret for indbetalingerne i et andet land. Forslaget betyder, at der fremover vil være symmetri mellem den skattemæssige behandling af ind- og udbetalinger for disse personer.

Efter den gældende bestemmelse i lovens § 53 B, stk. 6, 2. pkt., medregnes udbetalinger fra ordninger svarende til danske kapitalpensionsordninger med 75 pct., når udbetalingen efter betingelserne i ordningen sker samlet efter, at efterlønsalderen er nået, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., ved ejerens invaliditet, ved indtrådt livstruende sygdom hos ejeren eller ved ejerens død. Det foreslås, at denne lempelige beskatning også skal finde anvendelse for udbetalinger, der sker efter den foreslåede bestemmelse i lovens § 53 A, stk. 5.    

Der foreligger en formodning for, at der har været enten fradragsret eller bortseelsesret for alle indbetalinger til pensionsordningen. Det er således op til indehaveren af pensionsordningen at dokumentere eller sandsynliggøre, at der ikke har været fradrags- eller bortseelsesret for indbetalingerne. Dette gælder også, hvor indbetalingerne ligger langt tilbage i tid, hvor det kan være vanskeligt for indehaveren at fremskaffe dokumentationen, som for eksempel en erklæring herom fra udenlandske skattemyndigheder.

Den del af værditilvæksten på en ordning, som hidrører fra indbetalinger, som der ikke har været fradragsret eller bortseelsesret for, bør ikke medregnes i den skattepligtige indkomst, da der ikke er sket nogen skattebegunstigelse af indbetalingen. For at nå frem til et så korrekt resultat som muligt, skal der findes frem til den værditilvækst, som hidrører fra de indbetalinger, som der ikke er opnået fradragsret eller bortseelsesret for. Også her er udgangspunktet, at det må være op til indehaveren af pensionsordningen at føre nærmere dokumentation herfor. I den forbindelse bør det kunne tillægges vægt, såfremt forsikringsselskabet mv. kan foretage en begrundet udskillelse af de indbetalinger og deres værditilvækst, som der ikke har været fradragsret eller bortseelsesret for, såfremt udskillelsen forekommer korrekt. I forsikringsselskaber og tarifmæssige pensionskasser vil der i den del af udbetalingen, der efter en aktuarmæssig beregning svarer til de pågældende indbetalinger også indgå forrentningen heraf.

For at illustrere virkningerne af den foreslåede bestemmelse kan følgende eksempel opstilles:

En person, som ejer en udenlandsk pensionsordning, hvor der i udlandet har været fradragsret i en periode på 10 år med årlige indbetalinger på 50.000 kr., flytter til Danmark, hvor personen ikke kan få godkendt ordningen efter §§ 15 C eller 15 D. Ordningen opfylder heller ikke betingelserne for at være omfattet af lovens § 53 B. Personen fortsætter med at foretage indbetalinger uden fradragsret i en periode på 5 år med årlige indbetalinger på 50.000 kr. Samlet indestående på pensionsordningen på opgørelsestidspunktet er inkl. værditilvæksten 1.000.000 kr., hvoraf de 300.000 kr. hidrører fra indbetalingerne foretaget uden fradragsret. 

I eksemplet udbetales fra pensionsordningen 100.000 kr. Den del på 300.000 kr. (af den samlede ordning), som vedrører perioden uden fradragsret, skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, fordi denne del hidrører fra indbetalinger foretaget uden fradragsret. Til den skattemæssige indkomst medregnes således en forholdsmæssig andel af udbetalingen, (700.000 kr./1.000.000 kr. gange 100.000 kr.) dvs. 70.000 kr.

Hvis det ikke er muligt at foretage en begrundet opgørelse af, hvilken del af ordningen som hidrører fra indbetalingerne, som der ikke har været fradragsret eller bortseelsesret for, må skattemyndighederne være berettiget til at foretage en skønsmæssig opdeling af ordningen henset til de foreliggende oplysninger.

Den foreslåede regel om, at den del af udbetalingen, som hidrører fra indbetalinger, som personen enten har opnået hel eller delvis fradragsret eller bortseelsesret for her i landet eller i udlandet, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst gælder også indbetalinger, hvor fradragsretten er afskåret efter pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 2. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 18.

For så vidt angår livsforsikring mv., der er stillet til sikkerhed for et løfte om pension (pensionstilsagn) afgivet overfor en direktør eller dennes efterladte i forbindelse med et ansættelsesforhold, jf. § 53 A, stk. 1, nr. 6, videreføres den gældende regel i § 53 A, stk. 5, 2. pkt., hvorefter direktøren er skattefri af arbejdsgiverens udbetalinger, i det omfang udbetalingerne modsvarer sikkerhedsstillelsen eller den tidligere sikkerhedsstillelse, jf. nærmere § 2, nr. 12, i lov nr. 423 af 6. juni 2005. 

 

 

Til nr. 33

Bestemmelsen i lovens § 54, stk. 2, foreslås præciseret således, at det tydeliggøres, at der alene kan opnås fradrag for forfaldne eller indbetalte forsikringspræmier mv., foretaget mens ejeren er fuldt skattepligtig her i landet.

Når der gives adgang til fradragsret for indbetalinger til medbragte udenlandske pensionsordninger vil der generelt kunne rejses flere spørgsmål i forhold til, hvorledes der skal tages hensyn til den periode, som ligger forud for tilflytningen til landet, såfremt den pågældende pensionsopsparer måtte anmode om godkendelse af pensionsordningen efter den foreslåede § 15 C. For at imødegå eventuel fortolkningstvivl, foreslås bestemmelsen i lovens § 54, stk. 2, præciseret således, at der ikke er fradrag for forfaldne eller indbetalte præmier mv. på en pensionsordning foretaget på et tidspunkt, hvor ejeren ikke er skattepligtig her til landet.

Hvis en person med sit forsikringsselskab mv. har aftalt en præmie- eller bidragsperiode på mindre end 10 år, fordeles fradragsretten efter reglerne i lovens § 18, stk. 4, over en 10-årig periode, dog således at der alene kan opnås fradrag for forfaldne eller indbetalte præmier mv., mens personen er fuldt skattepligtig her til landet. Hvis en person eksempelvis i år 1 i et selskab mv. beliggende i et land inden for EU/EØS opretter en pensionsordning med en aftalt præmieperiode på 5 år med årlige indbetalinger på 100.000 kr., og denne først fra og med år 3 bliver fuld skattepligtig her til landet, vil personen i en sådan situation have fradragsret her i landet fra og med år 3 med årligt 50.000 kr., jf. lovens § 18, stk. 4, indtil der er fradraget i alt op til 300.000 kr., jf. lovens § 54, stk. 2, svarende til det beløb, som denne indbetaler mens denne er skattepligtig her til landet.

 

 

 

Til § 2

 

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af indsættelsen af det nye stykke i arbejdsmarkedsfondslovens § 11, stk. 6, jf. nærmere lovforslagets § 2, nr. 5.

 

Til nr. 2

Ved en forglemmelse er der ved indsættelsen af arbejdsmarkedsfondslovens § 8, stk. 1, litra i, jf. lov nr. 1066 af 17. december 2002 om ændring af social service, lov om aktiv socialpolitik, pensionsbeskatningsloven, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om en arbejdsmarkedsfond (Forbedring af regler om pasning i hjemmet af børn med handicap), ikke indsat en henvisning til den nugældende bestemmelse i § 11, stk. 5, i arbejdsmarkedsfondsloven. Det foreslås, at denne henvisning indsættes, ligesom henvisningen udvides med en henvisning til den foreslåede bestemmelse i det nye stykke i lovens § 11, stk. 6, jf. nærmere lovforslagets § 2, stk. 5.

 

Til nr. 3, 6-10 og 12-15

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af indsættelsen af det nye stykke i arbejdsmarkedsfondslovens § 11, stk. 6, jf. nærmere lovforslagets § 2, nr. 5. Ved indsættelsen heraf bliver lovens § 11, stk. 6-9 til § 11, stk. 7-10.

 

Til nr. 4 og 11

Da den foreslåede bestemmelse i det nye stykke i arbejdsmarkedsfondslovens § 11, stk. 6, jf. nærmere lovforslagets § 2, nr. 5, er en undtagelse til bestemmelsen i lovens § 11, stk. 5, hvorefter det er pensionsinstituttet som opgør bidragsgrundlaget efter loven og beregner bidragets størrelse, foreslås dette tilkendegivet i bestemmelsen ved at indsætte ”jf. dog stk. 6”.

 

Til nr. 5

Arbejdsgiveren opgør efter arbejdsmarkedsfondsloven arbejdsmarkedsbidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse af enhver udbetaling af løn, vederlag, honorar mv.

For indbetalinger, som arbejdsgiveren foretager til en arbejdstagers pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens kapitel 1, opgør forsikringsselskabet mv. i dag på grundlag af arbejdsgiverens oplysninger om bidragsgrundlaget bidragets størrelse. Arbejdsmarkedsbidraget fragår i det indbetalte beløb til pensionsinstituttet og formindsker derved det pensionsbeløb, som senere kommer til udbetaling. Til gengæld betales der ikke arbejdsmarkedsbidrag af udbetalte pensionsbeløb.

I arbejdsmarkedsfondsloven og tilhørende bekendtgørelse nr. 1524 af 14. december 2006 om arbejdsmarkedsbidrag er der fastsat specifikke regler om indberetning, opgørelse af bidragsgrundlag, angivelse og indbetaling samt regnskabsaflæggelse. De forventede bidrag for kalenderåret skal indbetales sidst i kalenderåret. Endelig afregning med modregning af de foreløbigt afregnede bidrag sker i første halvdel af det efterfølgende kalenderår.

Ved indførelse af fradragsret/bortseelsesret for indbetalinger til udenlandske pensionsordninger vil reglerne om selskabernes administration af arbejdsmarkedsbidraget principielt kunne udstrækkes til også at gælde for disse ordninger. Dette ville dog alene gælde den foreslåede bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 15 C. Det vurderes imidlertid ikke hensigtsmæssigt at udstrække de udenlandske institutters pligter til også at omfatte opgørelse og indbetaling af arbejdsmarkedsbidrag – ligesom de udenlandske institutter slet ikke er forpligtet i situationer omfattet af § 15 D (vandrende arbejdstagere) - hvorfor det foreslås, at opgørelse og indberetning af arbejdsmarkedsbidrag foretages af arbejdsgiveren.

En sådan metode har ikke nogen økonomiske konsekvenser for arbejdstagerne. Tager man således udgangspunkt i allerede indgåede ansættelseskontrakter, hvor parterne ønsker, at pensionsopsparing fremover skal ske i udlandet, kan vederlaget deles op i kontantløn samt eventuel indbetaling på en pensionsordning. Arbejdsgiveren skal herefter beregne arbejdsmarkeds­bidrag  på 8 pct. af kontantlønnen og beregne arbejdsmarkedsbidrag på 8 pct. af indbetalingen til det udenlandske pensionsinstitut. Den aftalte indbetaling til pensionsordningen fratrukket 8 pct. arbejdsmarkedsbidrag indbetales herefter til det udenlandske selskab mv.

 

Til § 3

 

Til nr. 1

Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at skattepligten efter pensionsafkastbeskatningsloven efter det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om beskatning af visse pensionskapitaler mv. (Pensionsafkastbeskatningsloven) (L X) foreslås omlagt til individniveau, således at det ikke længere er forsikringsselskabet mv., som er skattepligtigt efter loven, men den enkelte pensionsberettigede i pensionsordningen. Ved forslaget bliver de pensionsberettigede efter ordninger i kapitalfonde og pensionsfonde, der opfylder betingelserne i pensionsbeskatningslovens kapitel 1, således skattepligtige af pensionsafkastet.

            For kapitalfonde vil dette efter de gældende regler betyde, at disse fonde omfattes af skattepligten efter fondsbeskatningsloven, da disse fonde ikke længere er omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven, jf. fondsbeskatningslovens § 1, stk. 2.

Da pensionsafkastet, som disse fonde genererer, ikke både skal beskattes efter fondsbeskatningsloven og hos den enkelte pensionsberettigede efter pensionsordningen i pensionsafkastbeskatningsloven, foreslås det, at disse fonde fortsat fritages for beskatning efter fondsbeskatningsloven. Dette sker ved, at fondsbeskatningslovens § 1, stk. 2, udvides, således at skattepligten efter lovens § 1, stk. 1, nr. 1,  ikke omfatter fonde, der omfattes af pensionsafkastbeskatningsloven, samt fonde, der udbyder pensionsordninger omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1.

For pensionsfonde gælder der det særlige, at disse fonde efter de foreslåede ændringer til pensionsafkastbeskatningsloven fortsat vil være skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven for så vidt angår det afkast, der kan henføres til egenkapitalen. Disse fonde vil fortsat ikke være omfattet af fondsbeskatningsloven som følge af henvisningen i fondsbeskatningslovens § 1, stk. 2, til fonde, der omfattes af pensionsafkastbeskatningsloven.

 

 

 

Til § 4

 

Til nr. 1

Såfremt en person med en udenlandsk fradragsberettiget pensionsordning flytter til udlandet, vil personen efter gældende ret ikke være begrænset skattepligtig af udbetalingerne fra pensionsordningen. Det fremgår af kildeskattelovens § 2, stk. 1, nr. 9, sammenholdt med samme lovs § 2, stk. 8, nr. 2.

Da sådanne udbetalinger i visse situationer kan være skattepligtige efter pensionsbeskatningsloven, jf. den foreslåede § 15 C  i pensionsbeskatningsloven foreslås det, at sådanne udbetalinger omfattes af den begrænsede skattepligt efter kildeskattelovens § 2.

 

Til nr. 2

 

En forudsætning for godkendelse af en udenlandsk pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 15 C  er blandt andet, at det udenlandske pensionsinstitut indvilliger i at påtage sig de forpligtelser mv., der stilles til forsikringsselskaber mv., der udbyder pensionsordninger omfattet af kapitel 1 her fra landet. Det betyder blandt andet, at pensionsinstituttet skal indeholde kildeskat af pensionsudbetalingerne. Det foreslås på denne baggrund at ændre kildeskattelovens § 44, litra b, således at skattepligtig indkomst fra pensionsordninger, der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 15 C, anses for A-indkomst.

 

 

 

 

Til § 5

 

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om beskatning af visse pensionskapitaler mv. (Pensionsafkastbeskatningsloven) (L X), jf. de foreslåede bestemmelser i pensionsafkastbeskatningslovens §§ 6 og 7.

 

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af omlægningen af pensionsafkastbeskatningen, jf. det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om beskatning af visse pensionskapitaler mv. (Pensionsafkastbeskatningsloven) (L X), hvorved livsforsikringsselskaber ikke længere er skattepligtige i henhold til den foreslåede pensionsafkastbeskatningslov. Rettelsen medfører ikke nogen ændringer for livsforsikringsselskaberne, som fortsat i forhold til deres skattepligt efter selskabsskatteloven skal anvende lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på fastforrentede fordringer. 

 

Til nr. 3

Bestemmelserne i de gældende § 41, stk. 18 og 19, i kursgevinstloven er overgangsregler, som har haft virkning til og med indkomståret 2002. Bestemmelserne har således ikke længere virkning og foreslås derfor ophævet.

 

Til § 6

 

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af indsættelsen af det nye stykke i arbejdsmarkedsfondslovens § 11, stk. 6, jf. nærmere lovforslagets § 2, nr. 5. Ved indsættelsen heraf bliver lovens § 11, stk. 6-9 til § 11, stk. 7-10.

 

Til nr. 2

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstÃ¥r, hvor en fast ejendom er taget i brug, efter at der er opnÃ¥et ibrugtagningstilladelse efter byggelovgivningen, kan skattepligtige efter selskabsskatteloven under visse betingelser fradrage et beløb svarende til anskaffelsessummen, opgjort efter § 1 f i lov om fremme af privat udlejningsbyggeri, som affattet ved lov nr. 903 af 17. november 2003, for nyopført fast ejendom, der udelukkende er bestemt til udlejning som helÃ¥rsbeboelse. Lov om fremme af privat udlejningsbyggeri er ophævet, men finder fortsat anvendelse pÃ¥ endelige tilsagn om andel i investeringsrammen for 2003 eller om andel i bevillingsrammen for 2004 eller 2005.

Ligningslovens § 8 R, stk. 2, regulerer bl.a. opgørelsen af den skattepligtige indkomst for pensionsafkastskattepligtige livsforsikringsselskaber. Der er imidlertid ingen livsforsikringsselskaber, der har fået tilsagn om andel af investeringsrammen, hvorfor bestemmelsens regler om opgørelse af den skattepligtige indkomst for pensionsafkastskattepligtige livsforsikringsselskaber foreslås at udgå.

 

Til nr. 3

Det foreslås at fjerne henvisningen til pensionsafkastbeskatningslovens § 19, stk. 2. Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at livsforsikringsselskaber ikke længere skal være såvel selskabsskattepligtige som pensionsafkastskattepligtige, men alene selskabsskattepligtige, jf. det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om beskatning af visse pensionskapitaler mv. (Pensionsafkastbeskatningsloven) (L X).

 

 

 

Til § 7

 

 

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at skattepligten efter pensionsafkastbeskatningsloven efter det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om beskatning af visse pensionskapitaler mv. (Pensionsafkastbeskatningsloven) (L X), foreslås omlagt fra forsikringsselskaberne mv. til de enkelte pensionsopsparere.

 

Til nr. 2-6

Efter de gældende regler er udgangspunktet, at indkomst, der i indkomståret er indtjent af et ejendomsdatterselskab som defineret i selskabsskattelovens § 3 A, skal betragtes som indtjent i samme indkomstår af det livsforsikringsselskab, den pensionskasse eller den pensionsfond, som er skattepligtig efter pensionsafkastningsbeskatningslovens § 1, stk. 1, der er den nærmeste direkte eller indirekte ejer af aktieselskabet. Hvis ejendomsdatterselskabet ejes af et livsforsikringsselskab, medregnes ejendomsdatterselskabets indkomst ved opgørelsen af livsforsikringsselskabets indkomst, og hvis det ejes af en pensionskasse eller pensionsfond, der er undtaget fra skattepligt efter selskabsskatteloven, vil ejendomsdatterselskabets indkomst også være undtaget fra skattepligt.

Ved de foreslåede ændringer af bestemmelsen er der tale om konsekvensrettelser som følge af det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om beskatning af visse pensionskapitaler mv. (Pensionsafkastbeskatningsloven) (L X), hvorefter skattepligten efter pensionsafkastbeskatningsloven foreslås omlagt til individniveau, således at det ikke længere er forsikringsselskabet mv., der er skattepligtigt efter loven, men den enkelte pensionsberettigede efter pensionsordningen. For livsforsikringsselskaber betyder dette, at selskabet ikke længere er skattepligtigt efter pensionsafkastbeskatningsloven, men at det i stedet er den enkelte pensionsberettigede efter pensionsordningen i selskabet, der er skattepligtig efter loven. Henvisningen i den gældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 3 A til livsforsikringsselskaber, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven er derfor ikke længere retvisende. Henvisningen foreslås derfor ændret til ”livsforsikringsselskaber, der udbyder pensionsordninger omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1”. Herefter vil bestemmelsen fortsat finde anvendelse for livsforsikringsselskaber, og det pågældende selskab vil fortsat skulle medregne ejendomsdatterselskabets indkomst ved opgørelsen af selskabets selskabsskattepligtige indkomst.

 

Til nr. 7

Efter de gældende regler er udgangspunktet, at den del af et livsforsikringsselskabs formueafkast, der fordeles til egenkapitalen, skal beskattes efter selskabsskatteloven, og den del af afkastet, der fordeles til pensionshensættelserne, skal beskattes efter pensionsafkastbeskatningsloven.

I dag indrømmes livsforsikringsselskaber derfor på selskabsskattesiden fradrag i den skattepligtige indkomst, for hensættelser til de forsikrede, samt årets pensionsafkastskat, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 2, ligesom der i pensionsafkastbeskatningslovens § 14 modsvarende gives et nedslag i pensionsafkastbeskatningsgrundlaget for en del af den selskabsskattepligtige indkomst.

Det er forsikringsselskabet, der ejer de aktiver, der ligger til grund for de ordninger, der findes i selskabet. I unit linked ordninger tilhører de underliggende aktiver ligeledes forsikringsselskabet. Hermed vil det være forsikringsselskaberne, der er skattepligtige af afkastet efter selskabsskattelovens regler. I forhold til pensionsafkastskatten er det ligeledes i dag selskaberne, der er skattepligtige af afkastet af aktiverne. Hvis der ikke var fradragsret for hensættelserne til pensionsopsparerne og pensionsafkastskatten ville der således ske dobbeltbeskatning ved opgørelsen af den selskabsskattepligtige indkomst.

Denne dobbeltbeskatning er undgået i kraft af, at bestemmelsen i selskabsskattelovens § 13, stk. 2, giver selskaberne mulighed for at fradrage hensættelserne til pensionsopsparerne og pensionsafkastskatten.

Den foreslåede ændring af bestemmelsen, hvorefter ordene ”der er medgået til skat efter pensionsafkastbeskatningsloven vedrørende det indkomstår, der svarer til indkomståret efter denne beløb, samt beløb,” udgår, har til hensigt at afskaffe forsikringsselskabernes mulighed for fradrag af beløb, der er medgået til skat efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Forslaget er en konsekvens af det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om beskatning af visse pensionskapitaler mv. (Pensionsafkastbeskatningsloven) (L X), hvorefter livsforsikringsselskaber foreslås ikke længere at skulle være omfattet af skattepligten efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Selskabet vil fortsat skulle have fradrag for hensættelser til pensionsopsparerne, idet det er et udtryk for, at noget af afkastet er tilgået de forsikrede og hermed ikke skal selskabsbeskattes, men derimod pensionsafkastbeskattes. Efter ændringen vil selskabet alene være skattepligtigt efter selskabsskatteloven.

I og med, at selskabet ikke længere skal betale pensionsafkastskat, må det alt andet lige forventes, at tilskrivningen af afkast til pensionsopsparerne må blive tilsvarende større, og selskabets hensættelser til pensionsopsparerne vil således vokse med pensionsafkastskatten. I dag hensætter forsikringsselskabet afkastet efter skat til pensionsopsparerne, mens de efter omlægningen af skattepligten til individniveau vil skulle hensætte afkastet før skat til pensionsopsparerne. Hermed vil fradraget, der nedsætter den selskabsskattepligtige indkomst, alt andet lige vokse med skattebeløbet. De hensættelser, der gives fradrag for i den selskabsskattepligtige indkomst, vil både være de fordelte og de ufordelte hensættelser.

 

Til nr. 8-10

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af ændringen af selskabsskattelovens § 13, stk. 2, jf. lovforslagets § 6, nr. 7. Ved ændringerne fjernes henvisningen til den pensionsafkastskat, der er omtalt i lovens § 13, stk. 2, og som ikke længere påhviler selskaberne.

 

Til nr. 11

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af omlægningen af pensionsafkastbeskatningen, jf. det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om beskatning af visse pensionskapitaler mv. (Pensionsafkastbeskatningsloven) (L X). Princippet i den gældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 13 B for pengeinstitutter, er at tilsikre skattemæssig ligestilling for pengeinstituttet mellem puljebaseret opsparing og individuel pensionsopsparing i særskilt depot. Denne ligestilling fastholdes i den foreslåede bestemmelse.  

 

Til nr. 12

Bestemmelsen svarer i store træk til den gældende § 13 F. Selskabsskattelovens § 13 F blev indført ved lov nr. 1181 af 12. december 2005 for at fjerne de barrierer, som opgørelsesprincipperne i pensionsafkastbeskatningsloven udgjorde for pensionsinstitutternes investeringer i unoterede aktier.

Forslaget er en konsekvens af det samtidigt hermed fremsatte forslag til lov om beskatning af visse pensionskapitaler mv. (pensionsafkastbeskatningsloven) (L X), hvori det foreslÃ¥s at omlægge pensionsafkastbeskatningen fra institut- til individniveau. Med omlægningen af pensionsafkastskatten er livsforsikringsselskaber ikke længere skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven, men kun efter selskabsskatteloven. Da livsforsikringsselskaber ikke længere skal være skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven, kan de ikke længere anvende den gældende § 12 a i pensionsafkastbeskatningsloven. Det foreslÃ¥s, at livsforsikringsselskaber fÃ¥r mulighed for fortsat at anvende nettoopgørelsesprincippet.

 

 

 

Til § 8

 

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af den ændrede afkastbeskatning af ordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, jf. nærmere lovforslagets § 1, nr. 31.

 

Til nr. 2

Det præciseres i bestemmelsen, at alle former for pensionsopsparing i udlandet omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit II A omfattes af bestemmelsen. Eksempelvis vil en person, som har en pensionsordning oprettet i et udenlandsk kreditinstitut, også være omfattet af bestemmelsen.

 

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af, at det løbende afkast ikke fremover opgøres i forhold til ordningens kapitalværdi. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 31.

 

Til nr. 4–7 og 10-11

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af lovforslagets § 8, nr. 1.

 

Til nr. 8

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af lovforslagets § 8, nr. 1.

 

Til nr. 9

            Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af den ændrede afkastbeskatning af ordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, jf. nærmere lovforslagets § 1, nr. 31. Afkastet fra ordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A skal fremover opgøres efter reglerne i pensionsafkastbeskatningslovens §§ 3-5. Af det samtidig hermed fremsatte forslag til lov om beskatning af visse pensionskapitaler mv. (Pensionsafkastbeskatningsloven) (L X) fremgår det af den foreslåede bestemmelse i lovens § 20, stk. 2, at opkrævningen af pensionsafkastskat i forsikrings- og pensionskasseordninger foretages umiddelbart forud for tilskrivningen af afkast til depotet eller særlige bonushensættelser. I den foreslåede bestemmelse i § 4 i pensionsafkastbeskatningsloven, som vedrører opgørelsen af det skattepligtige afkast i forsikrings- og pensionskasseordninger, er der således korrigeret for den betalte afkastskat ved, at skattebeløb efter lovens § 20, stk. 2, er tillagt depotets værdi ved indkomstårets udgang.

Samme forhold gør sig imidlertid ikke gældende ved ordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, hvor beskatningen af afkastet som udgangspunkt betales af personens frie midler. Opgørelsen af afkastet efter pensionsafkastbeskatningslovens § 4 skal derfor modificeres således, at der alene skal medregnes forskellen mellem på den ene side værdien af forsikringens depot ved indkomstårets udgang korrigeret efter § 4, stk. 3, og på den anden side værdien af forsikringens depot ved indkomstårets begyndelse korrigeret efter § 4, stk. 4.

Som følge af den foreslåede udbetalingsbeskatning i § 53 A, stk. 5, i pensionsbeskatningsloven er det fremover relevant at modtage oplysninger omkring årets udbetalinger. Det foreslås derfor, at der skal afgives oplysninger herom.

Baseret på oplysningerne om ordningens værdi, årets udbetalinger samt årets afkast vurderes det, at SKAT er i stand til at vurdere, om ordningen skal undersøges nærmere. Således har SKAT, som af personen har fået fuldmagt til indseende i den pågældende ordning, mulighed for at rette henvendelse til forsikringsselskabet mv., om at specificere opgørelsen af afkastet mv. nærmere.

 

 

Til § 9

Til nr. 1 og 2

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af indsættelsen af det nye stykke i arbejdsmarkedsfondslovens § 11, stk. 6, jf. nærmere lovforslagets § 2, nr. 5.

 

 

Til § 10

 

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2-8.

 

Til stk. 2

Det foreslås, at de i § 1, nr. 1-2, 6, 8, 10, 12-17, og 27-28, § 2, nr. 1-15, og § 6, nr. 1, foreslåede ændringer skal have virkning for pensionsordninger, der oprettes den 1. januar 2008 eller senere. Dog har den foreslåede bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 15 D, som affattet ved § 1, nr. 16, virkning for personer, der bliver fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, og som efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for hjemmehørende i Danmark, den 1. januar 2008 eller senere.

 

Til stk. 3

Det foreslås, at ændringerne i § 1, nr. 5, 7, 9, 11, 18, 23-24, 26 og 33, § 4, samt § 8, nr. 2, og 4-11, skal have virkning fra og med den 1. januar 2008.

 

Til stk. 4

Det foreslås, at ændringerne i § 1, nr. 20-22 og 25, § 3, nr. 1, § 5, nr. 1-3, § 6, nr. 2-3, og § 7, nr. 1-11, skal have virkning fra og med indkomståret 2009, jf. dog stk. 5.

 

Til stk. 5

            Det foreslås, at ændringerne i § 1, nr. 20-22 og 25, for pensionsordninger oprettet i et andet land i EU/EØS end Danmark har virkning fra og med indkomståret 2008.     

 

Til stk. 6

            Det foreslås, at § 1, nr. 29, og § 8, nr. 3, har virkning fra og med den 1. januar 2009. 

 

Til stk. 7

            Det foreslås, at ændringerne i § 1, nr. 30-32, samt § 8, nr. 1, skal have virkning for pensionsordninger, der er oprettet eller erhvervet den 18. februar 1992 eller senere, fra og med den 1. januar 2009.

 

 

Til stk.  8

Det foreslås, at den foreslåede bestemmelse i pensionsbeskatningslovens § 15 D, som affattet ved § 1, nr. 16, skal have virkning for personer, der bliver fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, og som efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for hjemmehørende i Danmark, den 1. januar 2008 eller senere.

 

Til stk. 9

Det foreslås, at fysiske eller juridiske personer, som pr. 31. december 2008 er omfattet af skattekontrollovens § 11 C, og som fra og med den 1. januar 2009 omfattes af skattekontrollovens § 11 C, som affattet ved § 8, nr. 2-11, senest den 1. oktober 2009 skal fremsende fuldmagt og erklæring til SKAT efter skattekontrollovens § 11 C, stk. 4. Således skal personen fremsende en fuldmagt om, at SKAT må få indseende i ordningen samt en erklæring fra forsikringsselskabet mv., hvor det påtager sig hvert år at fremsende oplysninger til brug for afkastberegningen. Såfremt SKAT allerede er i besiddelse af en fuldmagt, jf. skattekontrollovens § 11 C, stk. 4, nr. 1, og denne stadig er virksom, skal fuldmagten ikke fremsendes på ny.

Bestemmelsen får virkning  for personer, der i henhold til den gældende bestemmelse i lovens § 53 A, stk. 3, har indsendt erklæring vedrørende opgørelse af kapitalværdiafkast.

Fristen den 1. oktober 2009 skønnes at være passende tid for personen til at indhente den omtalte erklæring fra forsikringsselskabet mv.

 

Bilag   Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende regler                             § 3. Pensionskasser som nævnt i § 2, nr. 4, skal enten 1.   have hjemsted her i landet eller udøve virk  somhed her i landet gennem et fast driftssted og have Finanstilsynets tilladelse til at drive pensionskassevirksomhed eller livsforsikringsvirk somhed her i landet eller 2.   udøve virksomhed her i landet gennem et fast driftssted og have tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgÃ¥et aftale med pÃ¥ det finansielle omrÃ¥de, jf. § 30, stk. 1, 4 og 7-10, i lov om finansiel virksomhed.                   § 4. Forsikringer som nævnt i § 2, nr. 4, skal enten være oprettet i 1.   livsforsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller udover livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet, eller 2.   livsforsikringsselskaber, som efter tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgÃ¥et aftale med pÃ¥ det finansielle omrÃ¥de, udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, j f. § 30, stk. 1, 4 og 7-10, i lov om finansiel virksomhed. ---               § 6. Skatteministeren kan bestemme, at reglerne for pensionsordninger med løbende udbetalinger anvendes pÃ¥ pensionskasser, pensionsfonds eller lignende, der virker her i landet og har til formÃ¥l at udbetale pension som nævnt i § 2, men som ikke opfylder betingelserne i § 3, og pÃ¥ tontineordninger, der gÃ¥r ud pÃ¥ at sikre deltagerne alderdomsforsørgelse, og som er oprettet i banker, sparekasser eller andre institutioner, der virker her i landet.   § 7. En pensionsordning, der er oprettet før denne lovs ikrafttræden enten ved medlemskab af en pensionskasse, der er omfattet af lov om tilsyn med firmapensionskasser, eller ved tegning af livrente-, overlevelsesrente- eller invalideforsikring i et forsikringsselskab, der har hjemsted her i landet eller udøver forsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive forsikringsvirksomhed her i landet, behandles, uanset om de øvrige betingelser i § 2, nr. 4, jf. § 3 og § 4, er opfyldt, efter reglerne for pensionsordninger med løbende udbetalinger, hvis ordningen ved lovens ikrafttræden er omfattet af § 1, stk. 1, litra c, i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 314 af 1. juli 1970. Det samme gælder en tontineordning, der er godkendt efter § 1, stk. 3, i nævnte lov. ---   § 8. En rateforsikring i pensionsøjemed skal indeholde bestemmelser om, at forsikringssummen udbetales i lige store rater over mindst 10 Ã¥r, jf. dog stk. 3 og § 15 B, stk. 5, og at rater, der kommer til udbetaling, medens forsikrede lever, tilfalder ham. Endvidere skal følgende betingelser være opfyldt: 1.   Policen skal være oprettet i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted her i landet eller udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets koncession til at drive livsforsikringsvirksomhed, eller i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, som efter koncession i et land inden for De Europæiske Fællesskaber eller et andet land, som har gennemført RÃ¥dets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem en filial, jf. § 30, stk. 1, 4 og 7-10, i lov om finansiel virksomhed. Livs- og pensionsforsikringsselskaber, der er hjemmehørende i udlandet, i Grønland eller pÃ¥ Færøerne, skal foretage en regnskabsmæssig udskillelse af de aktiver, der ligger til sikring af de her i landet tegnede forsikringer. Policen skal være oprettet inden det tidspunkt, hvor forsikrede nÃ¥r efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.. Policen kan dog oprettes efter det tidspunkt, hvor forsikrede nÃ¥r efterlønsalderen, hvis forsikrede pÃ¥ oprettelsestidspunktet er ejer af en anden rateforsikring i pensionsøjemed eller kontohaver i en rateopsparing i pensionsøjemed og afgiftspligt eller indkomstskattepligt for den pÃ¥gældende police eller konto ikke er indtrÃ¥dt. Oplysning om oprettelsen af en police som nævnt i 4. pkt. skal pÃ¥føres den tidligere police eller konto. En police som nævnt i 4. pkt. kan højst oprettes med en forsikringssum, der ved samme udbetalingstidspunkter som efter den tidligere forsikring udgør halvdelen af den tidligere aftalte forsikringssum, jf. dog 7. pkt. Der kan i stedet for det i 6. pkt. anførte forhøjelsesgrundlag vælges et forhøjelsesgrundlag, hvorefter indbetalingerne i alt højst kan udgøre et beløb svarende til halvdelen af den oprindelige ordnings værdi pÃ¥ det tidspunkt, hvor forsikrede nÃ¥r efterlønsalderen, samt et beløb svarende til halvdelen af de pÃ¥ dette tidspunkt aftalte fremtidige indbetalinger. I tilfælde, hvor den oprindelige ordning er en rateopsparing i pensionsøjemed, anvendes det i 7. pkt. nævnte forhøjelsesgrundlag. ---   § 10. En kapitalforsikring i pensionsøjemed skal opfylde følgende betingelser: 1.   Policen skal være oprettet i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted her i landet eller udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets koncession til at drive livsforsikringsvirksomhed, eller i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, som efter koncession i et land inden for De Europæiske Fællesskaber eller et andet land, som har gennemført RÃ¥dets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem en filial, jf. lov om forsikringsvirksomhed § 211. Livs- eller pensionsforsikringsselskaber, der er hjemmehørende i udlandet, i Grønland eller pÃ¥ Færøerne, skal foretage en regnskabsmæssig udskillelse af de aktiver, der ligger til sikring af de her i landet tegnede forsikringer. Policen skal være oprettet inden det tidspunkt, hvor forsikrede nÃ¥r efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Policen kan dog oprettes efter det tidspunkt, hvor forsikrede nÃ¥r efterlønsalderen, hvis forsikrede pÃ¥ oprettelsestidspunktet er ejer af en anden kapitalforsikring i pensionsøjemed eller kontohaver i en opsparing i pensionsøjemed og afgiftspligt eller indkomstskattepligt for den pÃ¥gældende forsikring eller konto ikke er indtrÃ¥dt. ---   § 11 A. En rateopsparing i pensionsøjemed skal indeholde bestemmelse om, at det opsparede pensionsbeløb udbetales i rater over mindst 10 Ã¥r, jf. dog § 15 B, stk. 6, og at rater, der kommer til udbetaling, medens kontohaveren lever, skal udbetales til denne. Endvidere skal følgende betingelser være opfyldt: 1.   Opsparingen skal være pÃ¥begyndt før kontohaveren nÃ¥r efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., i et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet, eller i et udenlandsk kreditinstitut, der er meddelt tilladelse til at udøve virksomhed i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgÃ¥et aftale med pÃ¥ det finansielle omrÃ¥de, udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf. § 30, stk. 1, 4, 5, 9 og 10, i lov om finansiel virksomhed, eller med told- og skatteforvaltningens godkendelse i en anden institution her i landet. VilkÃ¥rene for ordningen, herunder indbetalingsperioden og størrelsen af det Ã¥rlige indskud, skal fastsættes i en aftale mellem pengeinstituttet og kontohaveren samt dennes arbejdsgiver, sÃ¥fremt arbejdsgiveren bidrager til ordningen. Adgangen til at foretage indskud til en rateopsparing i pensionsøjemed ophører med udgangen af det kalenderÃ¥r, der ligger forud for det Ã¥r, hvori første rateudbetaling vil finde sted. 2.   Efter at efterlønsalderen er nÃ¥et, jf § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan en rateopsparing i pensionsøjemed kun oprettes, hvis kontohaveren pÃ¥ oprettelsestidspunktet er kontohaver i en anden rateopsparing i pensionsøjemed eller ejer af en rateforsikring i pensionsøjemed og afgiftspligt eller indkomstskattepligt for den pÃ¥gældende konto eller police ikke er indtrÃ¥dt. Oplysning om oprettelsen af en rateopsparing i pensionsøjemed som nævnt i 1. pkt. skal pÃ¥føres den oprindelige konto eller police. Indbetalingerne til en konto som nævnt i 1. pkt. kan i alt højst udgøre et beløb svarende til halvdelen af den oprindelige ordnings værdi pÃ¥ det tidspunkt, hvor kontohaveren nÃ¥r efterlønsalderen, samt et beløb svarende til halvdelen af de pÃ¥ dette tidspunkt aftalte fremtidige indbetalinger. I tilfælde, hvor den oprindelige ordning er en rateforsikring i pensionsøjemed, finder 3. pkt. tilsvarende anvendelse. 3.   De opsparede midler skal indsættes pÃ¥ indlÃ¥nskonto i det pÃ¥gældende pengeinstitut m.v. Med hensyn til midlernes anbringelse finder reglerne i § 12, stk. 1, nr. 1, 4. og 5. pkt., tilsvarende anvendelse.     § 12. En opsparing i pensionsøjemed skal opfylde følgende betingelser: 1.   Opsparingen skal være pÃ¥begyndt før kontohaveren nÃ¥r efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., i et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet, eller i et udenlandsk kreditinstitut, der er meddelt tilladelse til at udøve virksomhed i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgÃ¥et aftale med pÃ¥ det finansielle omrÃ¥de, udøver virksomhed her i landet gennem en filial, jf. § 30, stk. 1, 4, 5, 9 og 10, i lov om finansiel virksomhed, eller med told- og skatteforvaltningens godkendelse i en anden institution her i landet. Opsparingen kan dog pÃ¥begyndes efter, at kontohaveren nÃ¥r efterlønsalderen, hvis kontohaveren pÃ¥ dette tidspunkt er kontohaver i en anden opsparing i pensionsøjemed eller ejer af en kapitalforsikring i pensionsøjemed og afgiftspligt eller indkomstskattepligt for den pÃ¥gældende konto eller police ikke er indtrÃ¥dt. De opsparede midler skal indsættes pÃ¥ indlÃ¥nskonto i det pÃ¥gældende pengeinstitut m.v. Midlerne skal anbringes i overensstemmelse med reglerne i §§ 50 og 51 i lov om finansiel virksomhed. Skatteministeren fastsætter bestemmelser om anbringelse af opsparede midler, der forvaltes af institutioner godkendt efter 1. pkt. ---                            15 B. --- Stk. 3. De samlede indbetalinger til en ordning som nævnt i stk. 1 kan højst udgøre et grundbeløb pÃ¥ i alt 935.100 kr. reguleret efter personskattelovens § 20 i indkomstÃ¥ret for den sidste indbetaling, jf. dog stk. 6, 10. pkt. Ved opgørelsen af de samlede indbetalinger bortses fra arbejdsmarkedsbidrag efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 11, stk. 5. ---                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             § 16. --- Stk. 2. Ved opgørelsen af de Ã¥rlige beløb, der kan anvendes efter stk. 1, bortses fra tilskrivning af bonus og renter m.v., overførsel efter § 49 A, stk.4, og § 49 B, stk. 4, samt arbejdsmarkedsbidrag efter lov om en arbejdsmarkedsfond § 11, stk. 5. Hvor midlerne i en opsparing i pensionsøjemed ikke er indsat pÃ¥ indlÃ¥nskonto i pengeinstitut m.v., gælder det samme med hensyn til fortjenester og tab ved indfrielse eller salg af værdipapirer, salg af tegningsrettigheder, udlodning af likvidationsprovenu eller lignende.                                   § 30. --- Stk. 9. En beslutning truffet af Finanstilsynet eller en tilsvarende tilsynsmyndighed i et land inden for Den Europæiske Union eller et andet land, som har gennemført RÃ¥dets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv, om at tage et livsforsikringsselskabs forsikringsbestand eller en pensionskasses bestand af pensionstilsagn under administration anses ikke for at være en disposition m.v., der medfører, at en pensionsordning med løbende udbetalinger, en rateforsikring eller en kapitalforsikring ikke længere opfylder betingelserne i kapitel 1.       § 30 B. ---- Stk. 2.  SÃ¥fremt kontohaveren ikke inden udløbet af fristen som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 29 A giver oplysninger om værdierne som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 7, finder reglerne i § 30, stk. l, herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til de kapitalandele, der er placeret i det unoterede selskab, og som kunne være udbetalt ved ophævelse af ordningen. SÃ¥fremt kontohaveren ikke inden udløbet af fristen som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 29 A giver oplysninger som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 13 a, finder reglerne i § 30, stk. 1, herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til andelen af kommanditaktieselskabet eller kommanditselskabet, og som kunne være udbetalt ved ophævelse af ordningen. Stk. 3. Falder den samlede værdi af rateopsparinger og opsparinger i pensionsøjemed i pengeinstituttet, bortset fra den del af opsparingen, der er anbragt i et unoteret aktie- eller anpartsselskab, andele af et kommanditaktieselskab og kommanditselskab, jf. stk. l, til under 350.000 kr. den 30. november i kalenderÃ¥ret, skal kontohaveren inden 3 mÃ¥neder efter dette tidspunkt enten afstÃ¥ de unoterede aktier og anparter , andele i kommanditaktieselskabet og kommanditselskabet eller erhverve de pÃ¥gældende aktier og anparter, andele i kommanditaktieselskabet og kommanditselskabet for frie midler. SÃ¥fremt kontohaveren ikke inden udløbet af fristen afstÃ¥r de unoterede aktier og anparter, andele i kommanditaktieselskabet og kommanditselskabet eller erhverver de pÃ¥gældende aktier og anparter, andele i kommanditaktieselskabet og kommanditselskabet for frie midler, skal kontohaveren straks give meddelelse til pengeinstituttet herom. Reglerne i § 30, stk. 1, finder herefter tilsvarende anvendelse for det beløb i ordningen, der kan henføres til de andele, der er placeret i det unoterede selskab, i kommanditaktieselskabet og kommanditselskabet, og som kunne være udbetalt ved ophævelse af ordningen.     § 32. Der svares afgift, selv om ejeren af ordningen ikke har været skattepligtig her i landet i den periode, hvor indbetalingerne til ordningen har fundet sted. Stk. 2. Hvis ordningen er oprettet før lovens ikrafttræden og ejeren ikke har været fuldt skattepligtig pÃ¥ noget tidspunkt under ordningens bestÃ¥en, skal der dog ikke svares afgift, i det omfang udbetalingen eller ordningens værdi hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før lovens ikrafttræden.       § 41. Overførsel af en hel ordning eller en delvis overførsel af en forsikring eller en pensionsaftale eller lignende, der ikke var i kraft ved udgangen af 1982, jf. § 7 i pensionsafkastbeskatningsloven, eller en opsparingsordning, der ikke er omfattet af ovennævnte lovs § 7, stk. 7, til en anden bestÃ¥ende eller nyoprettet ordning for samme person behandles ikke som ud- og indbetaling, hvis overførslen sker: --- 3. fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed til en anden rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed, som er oprettet efter lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 8, medmindre overførslen sker efter det tidspunkt, der i nogen af ordningerne er aftalt som tidspunktet for første udbetaling, jf. § 30, stk. 1, 2. pkt., eller kun én af pensionsordningerne omfattes af § 15 A,                     § 49 A. --- Stk. 5. Ved overførsel af efterlønsbidrag efter § 77 a, stk. 1, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. til en udenlandsk pensionsordning medregnes det overførte beløb i den skattepligtige indkomst, og beskatningen sker efter reglerne i stk. 3, 2.-4. pkt.   § 49 B. --- Stk. 5. Ved overførsel af fleksydelsesbidrag efter § 31, stk. 1, 2. pkt., i lov om fleksydelse til en udenlandsk pensionsordning medregnes det overførte beløb i den skattepligtige indkomst, og beskatningen sker efter reglerne i § 49 A, stk. 3, 2.-4. pkt     § 53. I tilfælde af ratevis eller udskudt udbetaling af en kapitalforsikring, for hvilken forsikringsbegivenheden er indtrÃ¥dt, skal forskellen mellem pÃ¥ den ene side forsikringens kapitalværdi ved indkomstÃ¥rets udgang med tillæg af eventuelle udbetalinger i Ã¥rets løb og pÃ¥ den anden side forsikringens kapitalværdi ved indkomstÃ¥rets begyndelse medregnes i den skattepligtige indkomst som kapitalindkomst. § 53 A. Reglerne i stk. 2-5 gælder for 1.   livsforsikring, der ikke omfattes af kapitel 1, 2.   livsforsikring, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor forsikringens ejer ved ordningens oprettelse har givet afkald pÃ¥ beskatning efter reglerne i afsnit I, 3.   pensionskasseordning, der ikke omfattes af kapitel 1, 4.   pensionskasseordning, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor den pensionsberettigede ved ordningens oprettelse har givet afkald pÃ¥ beskatning efter reglerne i afsnit I, 5.   syge- og ulykkesforsikring, der ejes af den forsikrede, og 6.   livsforsikring, der omfattes af nr. 1, eller pensionskasseordning, der omfattes af nr. 3, men som er stillet til sikkerhed for et løfte om pension (pensionstilsagn) afgivet over for en direktør eller dennes efterladte i forbindelse med et ansættelsesforhold, samt garantiforsikring eller lignende, som er oprettet med en direktør eller dennes efterladte som berettiget til ydelser fra forsikringen som sikkerhed for et tilsvarende løfte om pension. ---                                                     Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes afkastet af livsforsikrings- og pensionsordninger som nævnt i stk. 1. Indkomstskattepligten pÃ¥hviler ejeren, den pensionsberettigede eller den eller dem, der efter ejerens eller den første pensionsberettigedes død er berettiget til udbetalinger af eller fra ordningen. I tilfælde omfattet af stk. 1, nr. 6, pÃ¥hviler indkomstskattepligten den pÃ¥gældende direktør eller den eller dem, der efter direktørens død er berettiget til udbetalinger af eller fra ordningen. Afkastet opgøres som forskellen mellem pÃ¥ den ene side ordningens kapitalværdi ved indkomstÃ¥rets udgang med tillæg af udbetalinger i Ã¥rets løb og pÃ¥ den anden side ordningens kapitalværdi ved indkomstÃ¥rets begyndelse med tillæg af indbetalinger i Ã¥rets løb. Ved opgørelsen af afkast pÃ¥ en livsforsikring eller en pensionskasseordning, der i løbet af indkomstÃ¥ret stilles til sikkerhed for et løfte om pension (pensionstilsagn) afgivet over for en direktør eller dennes efterladte i forbindelse med et ansættelsesforhold, jf. stk. 1, nr. 6, eller hvor sikkerhedsstillelsen ophører, træder kapitalværdien pÃ¥ tidspunktet for sikkerhedsstillelsen henholdsvis ophøret i stedet for ordningens kapitalværdi ved indkomstÃ¥rets begyndelse henholdsvis udgang. Er der efter 2. pkt. flere berettigede, fordeles det efter 4. pkt. opgjorte afkast efter forholdet mellem kapitalværdien af de pÃ¥gældendes respektive dele af ordningen. Et negativt afkast af en ordning kan kun modregnes i det pÃ¥gældende indkomstÃ¥rs og de følgende indkomstÃ¥rs positive afkast af samme ordning. Et negativt afkast kan kun fremføres til et senere indkomstÃ¥r, hvis det ikke kan rummes i positivt afkast i et tidligere indkomstÃ¥r. ---                     Stk. 5. Udbetalinger fra pensionsordninger m.v. som nævnt i stk. 1 medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Tilsvarende gælder arbejdsgiverens udbetalinger i henhold til et løfte om pension, jf. stk. l, nr. 6, i den udstrækning de foretagne udbetalinger modsvarer sikkerhedsstillelsen eller den tidligere sikkerhedsstillelse. ---                                 § 54. --- Stk. 2. Fradragsretten efter § 18 og § 49, stk. 1, tilkommer ejeren af den pÃ¥gældende forsikring m.v., uanset hvem der har foretaget indbetalingen.                           § 8. For personer omfattet af lønmodtagerbidraget, jf. § 7, stk. 1, udgør bidragsgrundlaget: --- c)   indbetalinger, som arbejdsgiveren eller en tidligere arbejdsgiver foretager til en ordning omfattet af § 19 i pensionsbeskatningsloven, herunder indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension vedrørende arbejdsgiverbetalte dagpengeydelser i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. § 11, stk. 5, --- f)   indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, bortset fra indbetalinger som nævnt i stk. 5, som foretages for modtagere af dagpenge i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, modtagere af delpension i henhold til lov om delpension, modtagere af førtidspension i henhold til lov om social pension eller § 6, stk. 4, i lov nr. 285 af 25. april 2001 om ændring af lov om social pension og andre love (Førtidspensionsreform), modtagere af kontanthjælp, revalideringsydelse eller ledighedsydelse efter §§ 25, 52 og 74 d i lov om aktiv socialpolitik, modtagere af ydelser efter §§ 42 og 43 i lov om social service, modtagere af introduktionsydelse efter § 27 i lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven), modtagere af fleksydelse efter lov om fleksydelse, modtagere af dagpenge og aktiveringsydelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., modtagere af godtgørelse i henhold til lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, modtagere af efterløn i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og modtagere af uddannelsesgodtgørelse, jobrotationsydelse eller aktiveringsydelse efter § 134, stk. 1 og 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og modtagere af jobrotationsydelse efter § 97 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 11, stk. 5, --- h)   indbetalinger til en supplerende arbejdsmarkedspension efter §§ 33 b-33 e i lov om social pension, som er omfattet af § 19, stk. 4, i pensionsbeskatningsloven, jf. § 11, stk. 5, i)     indbetalinger, som de kommunale myndigheder foretager til en ordning omfattet af § 19 i pensionsbeskatningsloven for en person, der modtager hjælp efter § 42 i lov om social service, ---   § 11. For bidragsgrundlag, der skal opgøres efter § 8, stk. 1, litra a, samt litra b og e i det omfang, indkomsterne er gjort til A-indkomst med hjemmel i kildeskattelovens § 43, stk. 2, opgør arbejdsgiveren ved enhver udbetaling af løn, vederlag, honorarer m.v. bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse, jf. dog stk. 2-4 og 8. Fri kost og logi omfattet af kildeskattelovens § 43, stk. 1, og fri bil indgÃ¥r i bidragsgrundlaget med de værdier, som indgÃ¥r i grundlaget for A-skattetræk. Arbejdsgiveren giver den ansatte meddelelse om bidragets størrelse. --- Stk. 5. For indbetalinger som nævnt i § 8, stk. 1, litra c, f, h og i, opgør pensionskassen, herunder Arbejdsmarkedets Tillægspension, forsikringsselskabet eller pengeinstituttet, bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse. I de i § 8, stk. 1, litra c og i, nævnte tilfælde sker opgørelsen pÃ¥ grundlag af arbejdsgiverens m.v. oplysninger om bidragspligtige beløb. I de i § 8, stk. 1, litra f og h, nævnte tilfælde sker opgørelsen pÃ¥ grundlag af oplysninger om bidragspligtige beløb, som gives af den offentlige myndighed eller andre, som foretager indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension, et livsforsikringsselskab eller en pensionskasse. Bidragsgrundlaget udgør de samlede indbetalinger, som en arbejdsgiver m.v. foretager for en arbejdstager m.v. til ordninger, der er omfattet af § 19 i pensionsbeskatningsloven. Pensionsinstituttet giver for hvert kalenderÃ¥r oplysning til den bidragspligtige om bidragenes størrelse for Ã¥ret. Stk. 6. For personer omfattet af § 8, stk. 1, litra d, opgør den virksomhed eller lignende, der foretager udbetaling, bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse. Den udbetalende virksomhed eller lignende giver den bidragspligtige oplysning om bidragets størrelse. Stk. 7. For selvstændigt erhvervsdrivende omfattet af § 7, stk. 2, opgør told- og skatteforvaltningen pÃ¥ grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund for skatteansættelsen, bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse, jf. dog § 12. Stk. 8. For fri telefon, sommerbolig, lystbÃ¥d, helÃ¥rsbolig, vederlag i form af aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier, jf. § 8, stk. 1, litra b og g, og bil, jf. § 8, stk. 1, litra g, opgør told- og skatteforvaltningen pÃ¥ grundlag af de oplysninger, der er lagt til grund ved skatteansættelsen, bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse. Fri telefon, sommerboliger, lystbÃ¥de, helÃ¥rsboliger, biler, aktier, tegningsretter til aktier eller køberetter til aktier indgÃ¥r i bidragsgrundlaget med de værdier, der indgÃ¥r i grundlaget for indkomstbeskatningen. Stk. 9. Den, der efter stk. 1, 5 og 6 opgør bidragsgrundlag, er pligtig til at indeholde bidrag.   § 12. For personer omfattet af § 10 samt for personer, for hvem told- og skatteforvaltningen opgør bidragsgrundlaget og bidragets størrelse efter § 11, stk. 4 og 8, opkræves der i et kalenderÃ¥r løbende foreløbige arbejdsmarkedsbidrag. De foreløbige arbejdsmarkedsbidrag skal for den enkelte bidragspligtige sÃ¥ vidt muligt svare til arbejdsmarkedsbidragene efter § 11, stk. 7, henholdsvis § 11, stk. 4 og 8. Stk. 2. De foreløbige arbejdsmarkedsbidrag modregnes i arbejdsmarkedsbidragene efter § 11, stk. 4, 7 og 8. ---   § 13. Reglerne i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder anvendelse ved opkrævning af bidrag, der skal opgøres og indeholdes efter § 11, stk. 1, 5, 6 og 9, med de undtagelser, der følger af denne bestemmelses stk. 2 og 9 og regler, der er udstedt i medfør af disse bestemmelser. Bidrag efter § 11, stk. 4, 7 og 8, opkræves efter reglerne i denne lov. Stk. 2. Pensionskasser m.v. som nævnt i § 11, stk. 5, indbetaler de forventede bidrag for kalenderÃ¥ret af pensionsindbetalinger den 1. september. Indbetaling sker til told- og skatteforvaltningen. Pensionskasser m.v. skal senest den 1. april i Ã¥ret efter udløbet af kalenderÃ¥ret indbetale de endelige arbejdsmarkedsbidrag, dog med modregning af de foreløbige arbejdsmarkedsbidrag efter 1. pkt. Overskydende bidrag indbetales til told- og skatteforvaltningen, der tillige forestÃ¥r eventuel tilbagebetaling af for meget betalt bidrag. Skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler til gennemførelse af reglerne i dette stykke. --- Stk. 8. AfgÃ¥r en person omfattet af § 7, stk. 1 eller 2, ved døden, anses betalingen af indeholdte bidrag efter § 11, stk. 1 og 6, og betalingen af foreløbige bidrag efter § 12, som forfaldt før dødsfaldet, for endelige for afdøde for det indkomstÃ¥r, hvori dødsfaldet har fundet sted. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for det indkomstÃ¥r, der ligger forud for det indkomstÃ¥r, hvori dødsfaldet har fundet sted, sÃ¥fremt boet efter afdøde er sluttet ved boudlæg i medfør af § 18 i lov om skifte af dødsboer. Er der ikke sket betaling af foreløbige bidrag efter 1. pkt., finder reglerne om hæftelse m.v. i dødsboskattelovens § 88, stk. 1-3 og 5, tilsvarende anvendelse. For krav vedrørende skyldige bidrag for indkomstÃ¥r, der ligger forud for det indkomstÃ¥r, jf. dog 2. pkt., hvori dødsfaldet har fundet sted, finder reglerne om efterbetaling og hæftelse m.v. i dødsboskattelovens § 87, stk. 1-3 og 5, og § 88, stk. 1-3 og 5, tilsvarende anvendelse. Stk. 9. Skatteministeren kan fastsætte regler om fremrykket afregning af indeholdt bidrag for nedennævnte indeholdelsespligtige efter § 11, stk. 1 og 6: 1)   Ministerier og institutioner, hvis driftsbudgetter er optaget pÃ¥ statens bevillingslove. 2)   Institutioner, foreninger og fonde, hvor vedkommende minister i henhold til § 2, stk. 2, i lov om statens regnskabsvæsen m.v. har bestemt, at lovens regler om regnskabsvæsen skal finde anvendelse. 3)   Ikke-statslige institutioner, hvor staten yder tilskud til dækning af institutionens driftsudgifter pÃ¥ halvdelen eller mere. 4)     Regionerne og kommunerne. 5)   Kommunale fællesskaber, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, hvori der alene deltager kommuner, og hvis regnskab optages i en kommunes regnskab. 6)   Selvejende institutioner med driftsoverenskomst med en region eller kommune. § 14. Told- og skatteforvaltningen har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage kontrol og efterse regnskabsmateriale om opgørelse af bidragsgrundlag m.v. hos bidragspligtige omfattet af § 7, stk. 2, og indeholdelsespligtige som nævnt i § 11, stk. 9. I det omfang oplysninger som nævnt i 1. pkt. er registreret elektronisk, omfatter forvaltningens adgang til disse oplysninger ogsÃ¥ en elektronisk adgang hertil. Forvaltningens adgang til kontrol efter 1. pkt. omfatter ogsÃ¥ adgang til kontrol pÃ¥ arbejdssteder uden for de lokaler, hvorfra den bidragspligtige eller den indeholdelsespligtige driver virksomheden, samt i transportmidler, der anvendes erhvervsmæssigt. Kontrol som nævnt i 3. pkt. kan dog ikke gennemføres pÃ¥ en ejendom, der alene tjener til privatbolig eller fritidsbolig. ---   § 15. Er der ikke sket indeholdelse af bidrag efter § 11, stk. 1, 5 eller 6, eller er indeholdelse sket med et for lavt beløb, skal den bidragspligtige efter § 7, stk. 1, indbetale det manglende beløb til told- og skatteforvaltningen. Det samme gælder for bidragspligtige efter § 7, stk. 1 eller 2, sÃ¥fremt der af anden indkomst ikke er betalt bidrag eller betaling af bidrag er sket med et for lavt beløb. Er der indbetalt bidrag med et for stort beløb, modregnes eventuel uforfalden restskat efter kildeskattelovens § 61, stk. 3-6, og § 62 A, stk. 1, 1. og 3. pkt., samt eventuelle tilbagebetalingspligtige beløb efter kildeskattelovens § 62 A, stk. 2, forinden udbetaling af beløbet til den bidragspligtige. Der foretages dog ikke modregning i uforfalden restskat, hvis det vil berøre en overførsel af restskat til det følgende Ã¥r, der er sket efter kildeskattelovens § 61, stk. 3. Krav pÃ¥ udbetaling af overskydende bidrag m.v. kan ikke overdrages før udløbet af det indkomstÃ¥r, kravet vedrører. Aftaler om sÃ¥danne overdragelser er ugyldige. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om modregning samt om indbetaling, udbetaling og forrentning af sÃ¥danne beløb, herunder regler om, at indbetaling, udbetaling og forrentning sker efter reglerne for personlige skatter i kildeskatteloven i tilfælde, hvor bidragsgrundlaget ændres som følge af ændringer i den skattepligtige indkomst. ---                       § 1. --- Stk. 2. Skattepligten efter stk. 1, nr. 1, omfatter ikke fonde omfattet af pensionsafkastbeskatningsloven.               § 2. --- Stk. 8. En indkomst omfattes ikke af stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 9-29, nÃ¥r den udbetales af: 1)   Fremmede magters herværende diplomatiske repræsentationer og medlemmer af sÃ¥danne samt fremmede magters herværende udsendte konsuler. 2)  En fysisk eller juridisk person, der ikke har hjemting her i landet. Hvis den, for hvis regning udbetalingen foretages ikke har hjemting her i landet, men udbetalingen foretages af en fysisk eller juridisk person, som er skattepligtig efter stk. 1, nr. 4, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a, omfattes indkomsten dog af stk. 1, nr. 1, 2, 7 og 9-29.   § 44. En indkomst anses ikke for A-indkomst, nÃ¥r udbetalingen foretages af: --- b) Personer, dødsboer, selskaber, foreninger, institutioner m.v., der ikke har hjemting her i landet, medmindre de er skattepligtige efter § 2, stk. 1, nr. 4, eller selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a.                     § 8. Gevinst pÃ¥ gæld til koncernforbundne selskaber, jf. § 4, stk. 2, og sambeskattede selskaber, jf. selskabsskattelovens §§ 31 og 31 A, skal ikke medregnes, sÃ¥fremt kreditor efter § 4, stk. 1, eller efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 5, ikke kan fradrage det tilsvarende tab pÃ¥ fordringen. Dette gælder dog ikke ved eftergivelse af gæld i det omfang, gælden nedskrives til et lavere beløb end fordringens værdi for kreditor pÃ¥ tidspunktet for gældseftergivelsen, medmindre debitor er skattefri af tilskud ydet af kreditor efter selskabsskattelovens § 31 D 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved gevinst pÃ¥ gæld til udenlandske koncernforbundne selskaber, jf. § 4, stk. 2, og sambeskattede selskaber og selskaber, der vil kunne sambeskattes, jf. selskabsskattelovens § 31 A, sÃ¥fremt kreditor efter § 4, stk. 1, eller efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 5, ikke ville kunne fradrage det tilsvarende tab pÃ¥ fordringen, hvis kreditor var skattepligtig til Danmark, og det godtgøres, at tab af den pÃ¥gældende art ikke er fradragsberettiget.   § 28. Selskaber, der er omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, skal anvende lagerprincippet, jf. § 33, stk. 1, ved opgørelsen af gevinst og tab pÃ¥ fordringer.   § 41. --- Stk. 18. Selskaber som nævnt i § 28, som for indkomstÃ¥rene 2000 og 2001 anvender opgørelsesprincipperne i § 4, stk. 3 og 4, i realrenteafgiftsloven ved opgørelsen af gevinst og tab pÃ¥ fastforrentede fordringer, skal anvende de samme principper ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. I tilfælde, hvor realiserede gevinster medregnes fuldt ud i pensionsafkastgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningslovens § 35, stk. 4, nr. 2, skal samme realiserede gevinster medtages fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst uden at medtages pÃ¥ saldoen. Stk. 19. Et selskab som nævnt i § 28, der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for et givet indkomstÃ¥r skifter til lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab pÃ¥ fordringer, medtager ultimoværdien for de pÃ¥gældende fordringer i indkomstÃ¥ret forud for det indkomstÃ¥r, hvori skiftet sker, som primoværdi i det indkomstÃ¥r, hvori skiftet sker. Ultimoværdien for indkomstÃ¥ret forud for det indkomstÃ¥r, hvori skiftet sker, opgøres efter de indkomstskattemæssige regler, der gælder for selskabet for det pÃ¥gældende Ã¥r. En eventuel resterende saldo for de pÃ¥gældende fordringer ved udgangen af det indkomstÃ¥r, der gÃ¥r forud for det Ã¥r, hvori skiftet sker, medregnes i den skattepligtige indkomst i det Ã¥r, hvori skiftet sker.           § 7 L. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst og indkomst omfattet af kildeskattelovens § 48 E, stk. 4 og 5, medregnes ikke beregnede bidrag omfattet af indeholdelsespligten i § 11, stk. 9, i lov om en arbejdsmarkedsfond for personer, der er omfattet af bidragspligten efter lovens § 7, stk. 1, jf. § 8, stk. 1. ---       § 8 R. --- Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for skattepligtige, der tillige er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven, samt aktieselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 3 A. Skattepligtige, der tillige er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage et beløb svarende til det fradrag i beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven, som den skattepligtige i det pÃ¥gældende indkomstÃ¥r har foretaget efter pensionsafkastbeskatningslovens § 5 b, stk. 1-3, ganget med satsen efter pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 1. Hvis fradraget efter 2. pkt. beregnes pÃ¥ grundlag af fradraget efter pensionsafkastbeskatningslovens § 5 b, stk. 3, fradrages dog et beløb, der ikke tager hensyn til nedsættelsen efter § 5 b, stk. 3, 2. pkt. Ved opgørelse af fortjeneste og tab pÃ¥ fast ejendom omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 5 b anvender skattepligtige som nævnt i 2. pkt. en anskaffelsessum opgjort efter almindelige regler fratrukket det beløb, som er nævnt i 2. og 3. pkt. ---   § 33. Skat, der er betalt til fremmed stat, til Grønland eller til Færøerne og opkrævet af indkomst fra kilder dér, det være sig ved direkte pÃ¥ligning eller ved indeholdelse, kan fradrages i de indkomstskatter til stat og kommune der skal svares af denne indkomst i Danmark, jf. dog pensionsafkastbeskatningslovens § 19, stk. 2. Fradragsbeløbet skal dog ikke kunne overstige den del af den samlede danske skat, der efter forholdet mellem den i fremmed stat, i Grønland eller pÃ¥ Færøerne beskattede del af indkomsten og hele den i Danmark beskattede indkomst falder pÃ¥ førstnævnte del af indkomsten. ---                         § 1. --- Stk. 8. En bevisudstedende udloddende investeringsforening eller en kontoførende investeringsforening med mindre end 8 medlemmer, der ikke opfylder kravene i stk. 7, omfattes dog af stk. 1, nr. 6, sÃ¥fremt eventuelle investeringsbeviser i overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav herom lyder pÃ¥ navn, og sÃ¥fremt der i overensstemmelse med et vedtægtsmæssigt krav herom alene optages medlemmer, der er juridiske personer, og hvor ingen deltagere i de juridiske personer beskattes direkte af fortjeneste pÃ¥ investeringsforeningsbeviset eller af udlodning fra investeringsforeningen efter reglerne for fysiske personer. Bevisudstedende udloddende investeringsforeninger og kontoførende investeringsforeninger mÃ¥ ikke kunne optages som medlemmer. I en bevisudstedende udloddende forening, der omfattes af aktieavancebeskatningslovens § 22, mÃ¥ ikke kunne optages medlemmer, der er omfattet af nærværende lovs §§ 1 eller 2 eller af fondsbeskatningslovens § 1, medmindre de samtidig er beskattet efter pensionsafkastbeskatningsloven eller beskattes af fortjeneste og tab pÃ¥ fordringer og gæld i bÃ¥de danske kroner og fremmed valuta efter lagerprincippet i kursgevinstlovens § 33, stk. 1.     § 3 A. For et aktieselskab som nævnt i § 1, stk. 1, hvis kapital i hele indkomstÃ¥ret fuldt ud direkte ejes af et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en pensionsfond, der er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, og hvis aktiver i gennemsnit over indkomstÃ¥ret for mindst 90 pct.'s vedkommende bestÃ¥r af fast ejendom, gælder reglerne i stk. 2-7. Med fuldt direkte ejerskab sidestilles fuldt indirekte ejerskab via et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en pensionsfond, der er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningsloven eller et aktieselskab som nævnt i 1. pkt. En flerhed af skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, der udøver virksomhed pÃ¥ grundlag af fælles aftale, anses i denne relation for at udgøre ét selskab. Stk. 2. Ved bedømmelsen af, om et aktieselskabs aktiver for mindst 90 pct.'s vedkommende bestÃ¥r af fast ejendom, ses bort fra værdi af aktier i et andet aktieselskab, der fuldt ud direkte eller indirekte ejes af et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en pensionsfond, der er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningsloven. I stedet inddrages aktiverne i det andet aktieselskab. --- Stk. 4. Ejes det i stk. l, 1. pkt., omhandlede aktieselskab fuldt ud af et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en pensionsfond, skal indkomst, der i indkomstÃ¥ret er indtjent af aktieselskabet, betragtes som indtjent i samme indkomstÃ¥r af det livsforsikringsselskab, den pensionskasse eller den pensionsfond, der er nærmeste direkte eller indirekte ejer af aktieselskabet. Ejes aktieselskabet fuldt ud af en flerhed af skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. l, jf. stk. 1, 3. pkt., skal en til den gennemsnitlige ejerandel svarende del af indkomst, der i indkomstÃ¥ret er indtjent af aktieselskabet, betragtes som indtjent i samme indkomstÃ¥r af hver af ejerne, jf. dog 3. pkt. Hvis en ejer har valgt opgørelse efter § 13 F, medregnes indkomst, der i indkomstÃ¥ret er indtjent af aktieselskabet, til ejerensindkomst efter § 13 F. ---     § 13. --- Stk. 2. Forsikringsselskaber kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 8-14 eller § 13 F fradrage beløb, der er medgÃ¥et til skat efter pensionsafkastbeskatningsloven vedrørende det indkomstÃ¥r, der svarer til indkomstÃ¥ret efter denne lov, og beløb, der hensættes til dækning af forpligtelserne over for de forsikrede i form af forsikringsmæssige hensættelser og lovpligtige udjævningsreserver inden for kredit- og kautionsforsikring. --- Stk. 8. Udbytter og aktie- og ejendomsavancer, som ikke skal medregnes til et forsikringsselskabs eller til et dermed sambeskattet datterselskabs skattepligtige indkomst, og derefter udbytter, der er skattefritaget efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, anses i størst muligt omfang for medgÃ¥et til udbetalinger til de forsikrede, til de i stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser og til skat efter pensionsafkastbeskatningsloven, før disse beløb fragÃ¥r i den skattepligtige indkomst. Udbytter og avancer vedrørende aktier i de af sambeskatningen omfattede datterselskaber medregnes ikke ved forsikringsselskabets, moderselskabets, opgørelse af de nævnte udbytter og avancer. For det indkomstÃ¥r, hvori aktier eller fast ejendom sælges, reduceres summen af udbytter og avancer som opgjort efter 1. og 2. pkt. med en skattepligtig fortjeneste ved salget. Summen af udbytter og avancer som opgjort efter 1. og 2. pkt. tillægges et fradragsberettiget tab ved salg af aktier eller fast ejendom i det indkomstÃ¥r, hvori tabet anvendes til modregning. Et selskabs uudnyttede fradragsberettigede tab ved udgangen af det sidste indkomstÃ¥r, hvori udbytter og avancer i det pÃ¥gældende selskab kan reducere fradragsretten i forsikringsselskabet, tillægges ved forsikringsselskabets opgørelse af summen af udbytter og avancer efter 1. og 2. pkt. for det efterfølgende indkomstÃ¥r. 4. og 5. pkt. gælder dog kun, i det omfang tabet har pÃ¥virket summen af udbytter og avancer efter 1. og 2. pkt. i forsikringsselskabet i tidligere indkomstÃ¥r. Hvis ikke samtlige aktier i et sambeskattet datterselskab ejes direkte eller indirekte af forsikringsselskabet, medregnes den del af de skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer i datterselskabet, der svarer til forsikringsselskabets gennemsnitlige ejerandel af datterselskabets aktiekapital i indkomstÃ¥ret. --- Stk. 11. Hvis et forsikringsselskab i hele indkomstÃ¥ret direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af et eller flere selskaber, der ikke er omfattet af sambeskatning, medregner forsikringsselskabet, moderselskabet, ved anvendelsen af reglerne i stk. 8 og 9 tillige skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer i datterselskaberne. Fra datterselskaberne medregnes den del af de skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer, der svarer til moderselskabets gennemsnitligt ejede andel af datterselskabets aktiekapital i indkomstÃ¥ret. Udbytter og avancer vedrørende moderselskabets aktier i datterselskaberne medregnes ikke. I det omfang skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer i datterselskaber, der er forsikringsselskaber, efter stk. 8 og 9 er anset for medgÃ¥et til udbetalinger til de forsikrede, til de i stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser og til skat efter pensionsafkastbeskatningsloven i disse selskaber, skal de ikke medregnes i moderselskabet efter 1. og 2. pkt. For faste driftssteder i udlandet, som driver forsikringsvirksomhed, og som ikke er omfattet af international sambeskatning, finder 4. pkt. tilsvarende anvendelse. Stk. 12. Hvis summen af udbytter og avancer opgjort efter stk. 8, 10 og 11 for et livsforsikringsselskab overstiger udbetalinger, hensættelser og skat efter pensionsafkastbeskatningsloven som nævnt i stk. 8, 1. pkt., medregnes det overskydende beløb til selskabets skattepligtige indkomst. Hvis summen er negativ for livsforsikringsselskabet, fradrages beløbet ved opgørelse af selskabets skattepligtige indkomst. Fradraget foretages før fremførsel af eventuelle uudnyttede underskud vedrørende tidligere indkomstÃ¥r og kan ikke gøre selskabets skattepligtige indkomst negativ. Et eventuelt resterende negativt sumbeløb fragÃ¥r i udbytter og avancer som opgjort efter stk. 8, 10 og 11 for efterfølgende indkomstÃ¥r. Ved undtagelse fra beskatning efter § 3 kan selskabet fÃ¥ udbetalt skatteværdien beregnet med den i § 17, stk. 1, nævnte procent af et resterende negativt sumbeløb efter 4. pkt. vedrørende det sidste indkomstÃ¥r, hvor selskabet er skattepligtigt. Det udbetalte beløb er ikke skattepligtigt. 5. og 6. pkt. finder tilsvarende anvendelse pÃ¥ livsforsikringsselskaber for det indkomstÃ¥r, hvor selskabet fÃ¥r taget livsforsikringsbestanden under administration efter §§ 253-258 i lov om finansiel virksomhed, idet et resterende negativt sumbeløb efter 4. pkt. dog tillægges uudnyttede fradragsberettigede tab, som har pÃ¥virket opgørelsen af sumbeløbet for det indkomstÃ¥r, hvor aktier eller fast ejendom er solgt. Disse uudnyttede tab kan herefter ikke anvendes efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven eller ejendomsavancebeskatningsloven. Stk. 13. Aktie- og ejendomsavancer, som medgÃ¥r til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser efter stk. 2, 1. pkt., og til skat efter pensionsafkastbeskatningsloven, og de i stk. 8 nævnte avancer opgøres som forskellen mellem værdien ved indkomstÃ¥rets udløb og værdien ved indkomstÃ¥rets begyndelse (lagerprincippet). Ved køb og salg i løbet af indkomstÃ¥ret indgÃ¥r henholdsvis anskaffelsessum og afstÃ¥elsessum ved opgørelsen af aktie- og ejendomsavancer som nævnt i 1. pkt. Ligningslovens § 16 A, stk. 12, 3.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse. --- § 13 B. Pengeinstitutter skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke medregne afkast af værdipapirer, der ligger til grund for puljeindlÃ¥n, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 2, og stk. 3, nr. 3, eller beløb, der efter pensionsbeskatningslovens § 30 A overføres fra indlÃ¥nskonti til udligning af negativt puljeafkast. Pengeinstitutter kan ikke foretage fradrag ved tilskrivning af puljeafkast til pensionsopsparernes indlÃ¥nskonti. ---   § 13 F. Livsforsikringsselskaber, der vælger at opgøre det skattepligtige afkast af en andel i en juridisk person, der efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt, efter pensionsafkastbeskatningslovens § 12 a, skal opgøre det skattepligtige afkast som summen af udlodningerne fra andelen og gevinst og tab pÃ¥ andelen opgjort efter stk. 2, jf. dog stk. 3 og 4. Stk. 2. Gevinst og tab pÃ¥ en andel i en juridisk person som nævnt i stk. 1 opgøres som forskellen mellem værdien af andelen ved indkomstÃ¥rets udløb og værdien ved indkomstÃ¥rets begyndelse (lagerprincippet). Ved køb af andelen i løbet af indkomstÃ¥ret opgøres gevinst og tab som forskellen mellem værdien af andelen ved indkomstÃ¥rets udløb og andelens anskaffelsessum. Er andelen afstÃ¥et i indkomstÃ¥ret, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem andelens afstÃ¥elsessum og andelens værdi ved indkomstÃ¥rets begyndelse. Er andelen erhvervet og afstÃ¥et i samme indkomstÃ¥r, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem andelens afstÃ¥elsessum og anskaffelsessum. Stk. 3. Den skattepligtige kan fradrage skat betalt til fremmed stat, til Færøerne eller til Grønland i skat efter denne lov efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1 og 2, hvis skatten til fremmed stat, til Færøerne eller til Grønland er tillagt den skattepligtige indkomst efter stk. 1. Det er en betingelse, at den skattepligtige opgør en skat til fradrag efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1 og 2, for samtlige indkomster fra samme land. Stk. 4. Den skattepligtige indkomst efter stk. 1 nedsættes med en forholdsmæssig del af den værdistigning pÃ¥ andelen i den juridiske person, der modsvarer den skattepligtiges udgifter, der ikke er fradragsberettigede, fordi de kan henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og den juridiske person. Den skattepligtige indkomst efter stk. 1 tillægges en forholdsmæssig del af det fald i værdien af andelen i den juridiske person, der modsvarer den skattepligtiges indtægter, der er skattefrie, fordi de kan henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og den juridiske person. Den skattepligtige indkomst efter stk. 1 skal tillægges en forholdsmæssig del af den juridiske persons tab pÃ¥ fordringer pÃ¥ selskaber, der er koncernforbundne med den skattepligtige, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Stk. 5. Opgøres det skattepligtige afkast af en andel i en juridisk person efter stk. 1, finder § 13, stk. 8-14, ikke anvendelse. Stk. 6. Ved afhændelse af fast ejendom erhvervet før den 1. januar 1998 beskattes den del af skattepligtig fortjeneste eller tab, der vedrører perioden fra erhvervelsestidspunktet til den 1. januar 1998, efter reglerne i afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven. Afskrivninger foretaget efter indkomstÃ¥ret 1997 tillægges den skattepligtige indkomst efter stk. 1. Stk. 7. Ved afhændelse af fast ejendom erhvervet den 1. januar 1998 eller senere tillægges foretagne afskrivninger den skattepligtige indkomst efter stk. 1.                                               § 8 B. Forsikringsselskaber skal efter nærmere regler, der fastsættes af skatteministeren, hvert Ã¥r uden opfordring give told- og skatteforvaltningen oplysninger til identifikation af forsikringstager samt oplysning om --- 5)   kapitalværdien og afkast af pensionsordninger m.v. omfattet af § 53 A, stk. 1 og 3, i nævnte lov uden at være omfattet af stk. 4 i nævnte paragraf, ---   § 11 C. Ved besiddelse af livs- eller pensionsforsikring samt syge- og ulykkesforsikring hos forsikringsselskaber i udlandet skal forsikringstageren opfylde betingelserne som nævnt i stk. 3 og 4, jf. stk. 2. Dette gælder dog ikke begravelsesforsikringer og lignende, der er baseret pÃ¥, at afkastet stedse er negativt og at et Ã¥rs indbetalinger anvendes til samme Ã¥rs udbetalinger, sÃ¥ledes at ordningen ikke har nogen kapitalværdistigning. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse pÃ¥ den, der efter ejerens død i henhold til bestemmelserne i policen m.v. er berettiget til udbetaling af forsikringen. --- Stk. 3. Ved tegning af en forsikring som nævnt i stk. 1, 1. pkt., eller ved indtræden af fuld skattepligt her til landet skal ejeren afgive en erklæring til told- og skatteforvaltningen om dispositionens foretagelse med oplysning om: 1)   Ejerens navn, adresse og personnummer (CPR-nr.). Har ejeren ikke CPR-nr., men virksomhedsnummer (CVR-nr.), oplyses dette. Har ejeren heller ikke CVR-nr., men stamnummer som erhvervsdrivende (SE-nr.), oplyses dette. Har ejeren hverken CPR- nr., CVR-nr. eller SE-nr., oplyses fødselsdatoen, nÃ¥r ejeren er en fysisk person. Tilsvarende skal oplysning gives om eventuelt andre forsikrede eller begunstigede efter policen. 2)   Forsikringsselskabets navn og adresse. 3)   Oplysninger til identifikation af forsikringen, herunder oplysning om forsikringens art samt policens litra og nummer eller lignende identifikation. 4)   Størrelsen af de aftalte præmier eller bidrag, forsikringssummen, indbetalingsperiodens længde og udbetalingstidspunktet. Stk. 4. Den i stk. 3 nævnte erklæring skal, nÃ¥r den tegnede forsikring ikke omfattes af pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 4, og forsikringen ikke er tegnet under omstændigheder som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 53 B, stk. 2, være vedlagt 1)   fuldmagt fra forsikringstageren til told- og skatteforvaltningen til indseende i forsikringen i det udenlandske forsikringsselskab, 2)   erklæring fra det udenlandske forsikringsselskab, hvori det pÃ¥tager sig hvert Ã¥r af egen drift inden den 1. februar til told- og skatteforvaltningen at sende følgende oplysninger vedrørende forsikringen det foregÃ¥ende kalenderÃ¥r: a)   Kapitalværdien af forsikringen ved Ã¥rets udgang. b)   Ã…rets afkast af forsikringen opgjort som forskellen mellem pÃ¥ den ene side forsikringens kapitalværdi ved Ã¥rets udgang med tillæg af udbetalinger i Ã¥rets løb og pÃ¥ den anden side forsikringens kapitalværdi ved Ã¥rets begyndelse med tillæg af indbetalinger i Ã¥rets løb.     Stk. 5. Indsender det udenlandske forsikringsselskab ikke indberetningen til told- og skatteforvaltningen rettidigt og med de krævede oplysninger, kan told- og skatteforvaltningen pÃ¥lægge den eller dem, der rÃ¥der over forsikringen i forhold til forsikringsselskabet, at opsige forsikringen. Stk. 6. Skatteministeren kan fritage for kravet efter stk. 4, nr. 2, hvis særlige forhold begrunder, at forsikringen tegnes i udlandet, og told- og skatteforvaltningen er bekendt med, at forsikringsselskaber i det pÃ¥gældende land ikke ønsker eller efter landets lovgivning ikke mÃ¥ pÃ¥tage sig en indberetningsforpligtelse. Fritagelsen er i givet fald betinget af, at ejeren sammen med den Ã¥rlige selvangivelse indsender de i stk. 4, nr. 2, nævnte oplysninger bilagt dokumentation for oplysningernes rigtighed til told- og skatteforvaltningen . ---   Â

Lovforslag     § 1   I lov om beskatningen af pensionsordninger mv. (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1120 af 10. november 2006, som ændret ved § 6 i lov nr. 513 af 7. juni 2006, § 12 i lov nr. 1545 af 20. december 2006, § 3 i lov nr. 1580 af 20. december 2006, § 1 i lov nr. 347 af 18. april 2007, § 2 i lov nr.398 af 30. april 2007 og § 8 i lov nr. 516 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:   1. § 3 affattes sÃ¥ledes: Ӥ 3. Pensionskasser som nævnt i § 2, nr. 4, skal enten 1)   have hjemsted her i landet eller udøve virksomhed her i landet gennem et fast driftssted og have Finanstilsynets tilladelse til at drive pensionskassevirksomhed eller livsforsikringsvirksomhed her i landet, 2)   udøve virksomhed her i landet gennem et fast driftssted og have tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed eller pensionskassevirksomhed i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgÃ¥et aftale med pÃ¥ det finansielle omrÃ¥de, jf. § 30, stk. 1, 4 og 7-10, i lov om finansiel virksomhed, og § 21 b i lov om tilsyn med firmapensionskasser, eller   3)  have hjemsted i et land inden for EU/EØS og her have tilladelse til at drive pensionskassevirksomhed, jf. §§ 15 C-15 D.   2. § 4, stk. 1, affattes sÃ¥ledes: “Forsikringer som nævnt i § 2, nr. 4, skal enten være oprettet i 1)      livsforsikringsselskaber, der har hjemsted her i landet eller udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet,  2)      livsforsikringsselskaber, som efter tilladelse i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Fællesskabet har indgÃ¥et aftale med pÃ¥ det finansielle omrÃ¥de, udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf. § 30, stk. 1, 4 og 7-10, i lov om finansiel virksomhed, eller 3)      livsforsikringsselskaber, der har hjemsted i et land inden for EU/EØS og her har tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed, jf. §§ 15 C-15 D.”   3. § 6 affattes sÃ¥ledes: ” § 6. Skatteministeren kan bestemme, at reglerne for pensionsordninger med løbende udbetalinger anvendes pÃ¥ pensionskasser, pensionsfonde eller lignende, der har til formÃ¥l at udbetale pension som nævnt i § 2, men som ikke opfylder betingelserne i § 3.”         4. § 7, stk. 1, 2. pkt., ophæves.                                       5. I § 8, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter Ӥ 15 B, stk. 5,”: ”eller medmindre ordningen oprettes ved overførsel efter § 41, stk. 1, nr. 3, efter udbetalingerne er pÃ¥begyndt,”.       6. § 8, stk. 1, nr. 1, 1. og 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes: ”Policen skal være oprettet i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted her i landet eller udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet, i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har tilladelse i et land inden for EU eller lande, som Fællesskabet har indgÃ¥et aftale med pÃ¥ det finansielle omrÃ¥de, og udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf. § 30, stk. 1, 4 og 7-10, i lov om finansiel virksomhed, eller i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted i et land inden for EU/EØS og her har tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed, jf.  §§ 15 C-15 D.”   7. I § 8, stk. 1, nr. 1, indsættes efter 4. pkt.: ”Sker oprettelsen ved overførsel efter § 41, stk. 1, nr. 3, er der dog ikke krav om, at der ikke mÃ¥ være indtrÃ¥dt afgiftspligt eller indkomstskattepligt for policen eller kontoen.”                                                   8. § 10, stk. 1, nr. 1, 1. og 2. pkt., ophæves, og i stedet indsættes: ”Policen skal være oprettet i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted her i landet eller udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, og som har Finanstilsynets tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet, i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har tilladelse i et land inden for EU eller lande, som Fællesskabet har indgÃ¥et aftale med pÃ¥ det finansielle omrÃ¥de, og udøver livsforsikringsvirksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf. § 30, stk. 1, 4 og 7-10, i lov om finansiel virksomhed, eller i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der har hjemsted i et land inden for EU/EØS og her har tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed, jf. §§ 15 C-15 D.”                               9. I § 11 A, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter Ӥ 15 B, stk. 6,”: ”eller medmindre ordningen oprettes ved overførsel efter § 41, stk. 1, nr. 3,  efter udbetalingerne er pÃ¥begyndt,”.       10. § 11 A, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., affattes sÃ¥ledes: ”Opsparingen skal være pÃ¥begyndt, før kontohaveren nÃ¥r efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., enten i et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet, i et kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for EU, eller lande, som Fællesskabet har indgÃ¥et aftale med pÃ¥ det finansielle omrÃ¥de, udøver virksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf. § 30, stk. 1, 4-5 og 9-10, i lov om finansiel virksomhed, i et kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for EU/EØS udøver kreditinstitutvirksomhed, jf.  §§ 15 C-15 D, eller med told- og skatteforvaltningens  godkendelse i en anden institution inden for EU/EØS.”                 11. I § 11 A, stk. 1, nr. 2, indsættes efter 1. pkt.: ” Sker oprettelsen ved overførsel efter § 41, stk. 1, nr. 3, er der dog ikke krav om, at der ikke mÃ¥ være indtrÃ¥dt afgiftspligt eller indkomstskattepligt for policen eller kontoen.”                                    12. I § 11 A, stk. 1, nr. 3, 2. pkt., ændres “ 4. og 5. pkt.” til: ”4.-8. pkt.”              13. § 12, stk. 1, nr. 1, 1. pkt., affattes sÃ¥ledes: ”Opsparingen skal være pÃ¥begyndt før kontohaveren nÃ¥r efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring mv., enten i et pengeinstitut, der af Finanstilsynet er meddelt tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed her i landet, i et kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for EU, eller lande, som Fællesskabet har indgÃ¥et aftale med pÃ¥ det finansielle omrÃ¥de, udøver virksomhed her i landet gennem et fast driftssted, jf. § 30, stk. 1, 4-5 og 9-10, i lov om finansiel virksomhed, i et kreditinstitut, der efter tilladelse i et andet land inden for EU/EØS udøver kreditinstitutvirksomhed, jf.  §§ 15 C-15 D, eller med told- og skatteforvaltningens  godkendelse i en anden institution inden for EU/EØS.”   14. § 12, stk. 1, nr. 1, 4. pkt., affattes sÃ¥ledes: ”Midlerne i en opsparing i et penge- eller kreditinstitut kan ikke anbringes i fast ejendom, aktier mv., der har som formÃ¥l eller som et af sine formÃ¥l at give brugsrettigheder, rabatter eller lignende i selskabet, eller i andele i en personligt drevet virksomhed ejet af kontohaveren. Ved anbringelse af særskilte depoter i aktier mv. mÃ¥ værdien af værdipapirer udstedt af en enkelt emittent ikke overstige 20 pct. Ved anbringelse af særskilte depoter i aktier mv., der ikke er optaget til handel pÃ¥ et reguleret marked, mÃ¥ kontohaveren ikke eje 25 pct. eller mere af aktierne mv. i  selskabet, og investeringen i hvert enkelt selskab skal udgøre mindst 100.000 kr. Værdien af aktier mv., der ikke er optaget til handel pÃ¥ et reguleret marked, mÃ¥ højst udgøre 20 pct. af den del af opsparingen i samme pengeinstitut placeret pÃ¥ kontantforrentede indlÃ¥nskonti, i puljer, eller i særskilte depoter, der ligger under 2 mio. kr., højst 50 pct. af den del, der ligger mellem 2 og 4 mio. kr., og højst 75 pct. af den del, der ligger over 4 mio. kr. Midlerne skal endvidere anbringes i overensstemmelse med reglerne i §§ 50-51 i lov om finansiel virksomhed..”       15. I § 15 B, stk. 3, 2. pkt., ændres Ӥ 11, stk. 5” til: Ӥ 11, stk. 5 og 6”.                     16. Efter § 15 B indsættes: ”Pensionsordninger oprettet i udlandet § 15 C. Personer, som har oprettet en pensionsordning i et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller et kreditinstitut med hjemsted i et andet land inden for EU/EØS end Danmark, der i sit hjemland har tilladelse til at drive livsforsikringsvirksomhed, pensionskassevirksomhed eller kreditinstitutvirksomhed, kan anmode told- og skatteforvaltningen om at godkende pensionsordningen som omfattet af kapitel 1. Godkendelse sker, nÃ¥r følgende betingelser er opfyldt: 1)      Pensionsordningen skal opfylde betingelserne i kapitel 1. 2)      Pensionsordningen skal være tarifmæssigt opbygget. 3)      Personen skal indvillige i  a)      at blive beskattet af løbende udbetalinger fra pensionsordningen, der modtages efter, at personen ikke længere er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 eller hjemmehørende i Danmark efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst, efter reglerne i denne lov i det omfang Danmark efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og personens bopælsland ville kunne have beskattet udbetalingen som følge af, at forsikringsselskabet mv. havde haft hjemsted her i landet, b)      at blive beskattet af løbende udbetalinger fra pensionsordningen efter reglerne i denne lov, i det omfang Danmark efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst med det land, hvor ordningen er oprettet, ville kunne have beskattet udbetalingen som følge af, at forsikringsselskabet mv. havde haft hjemsted her i landet, og c)      at livsforsikringsselskabet, pensionskassen eller kreditinstituttet pÃ¥tager sig forpligtelserne i nr. 4. 4)      Livsforsikringsselskabet, pensionskassen eller kreditinstituttet skal opfylde de betingelser, som stilles til sÃ¥danne forsikringsselskaber mv. i kapitel 1, og indvillige i at pÃ¥tage sig de forpligtelser mv., der stilles til forsikringsselskaber mv., der udbyder pensionsordninger omfattet af kapitel 1 her fra landet.  5)      Livsforsikringsselskabets, pensionskassens eller kreditinstituttets godkendelse mÃ¥ ikke være tilbagekaldt. 6)      Det skal være muligt via en dobbeltbeskatningsoverenskomst, bistandsdirektivet eller anden aftale om udveksling af oplysninger at verificere livsforsikringsselskabets, pensionskassens eller kreditinstituttets dokumentation vedrørende forpligtelserne mv. som nævnt i nr. 4. Stk. 2. Livsforsikringsselskaber, pensionskasser eller kreditinstitutter med hjemsted i et andet land inden for EU/EØS end Danmark, der i sit hjemland har tilladelse til at drive livsforsikrings-, pensionskasse- eller kreditinstitutvirksomhed, kan anmode told- og skatteforvaltningen om at godkende forsikringsselskabet mv. til at udbyde pensionsordninger omfattet af kapitel 1. Godkendes forsikringsselskabet, vil pensionsordningen pÃ¥ tidspunktet for oprettelsen være godkendt for personen, i det omfang livsforsikringsselskabet, pensionskassen eller kreditinstituttet  pÃ¥ vegne af  told- og skatteforvaltningen indhenter en erklæring som nævnt i stk. 1, nr. 3. Godkendelse af forsikringsselskabet mv. til at udbyde pensionsordninger omfattet af kapitel 1 sker, nÃ¥r følgende betingelser er opfyldt: 1)      Pensionsordningen skal opfylde betingelserne i stk. 1, nr. 1 og 2. 2)      Livsforsikringsselskabet, pensionskassen eller kreditinstituttet  skal opfylde de betingelser, som stilles til sÃ¥danne forsikringsselskaber mv. i kapitel 1, og indvillige i at pÃ¥tage sig de forpligtelser mv., der stilles til forsikringsselskaber mv., der udbyder pensionsordninger omfattet af kapitel 1. 3)      Det skal være muligt via en dobbeltbeskatningsoverenskomst, bistandsdirektivet eller anden aftale om udveksling af oplysninger at verificere livsforsikringsselskabets, pensionskassens eller kreditinstituttets dokumentation vedrørende forpligtelserne mv. som nævnt i nr. 2. Stk. 3. Told- og skatteforvaltningen kan tilbagekalde en godkendelse efter stk. 1 eller 2, hvis betingelserne for godkendelse ikke længere er opfyldt. Tilbagekaldelsen kan udstrækkes til at finde anvendelse pÃ¥ koncernforbundne livsforsikringsselskaber, pensionskasser eller kreditinstitutter, jf. kursgevinstlovens § 4. Stk. 4. Hvis Danmark efter stk. 1, nr. 3, beskatter udbetalingen, jf. kildeskattelovens § 1 eller § 2, stk. 1, nr. 9, finder ligningslovens § 33, stk. 1,  anvendelse pÃ¥ betalt skat i udlandet. Ved opgørelsen af det udbetalte beløb medregnes alene udbetalinger, i det omfang de modsvares af indbetalinger, som personen har kunnet fradrage eller bortse fra ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. En overførsel af ordningen til en anden ordning for samme person behandles ikke som en udbetaling, hvis overførslen ville have været omfattet af §§ 41-44, hvis personen havde været skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 uden at være anset for hjemmehørende i en fremmed stat, Grønland eller Færøerne efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Det er dog en betingelse, at den anden bestÃ¥ende eller nyoprettede ordning kan godkendes efter stk. 1 eller 2. Stk. 5. Omregning fra fremmed valuta i forbindelse med indberetning af indbetalinger og indeholdelse af indkomstskat og afgift af udbetalinger efter denne lov sker til Nationalbankens middelkurs pÃ¥ forfalds- eller indbetalingstidspunktet, jf. § 18, stk. 1, henholdsvis indeholdelsestidspunktet. Ved indberetning og indbetaling af skat efter pensionsafkastbeskatningsloven sker omregningen til Nationalbankens middelkurs ved udgangen af indkomstÃ¥ret. Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler om godkendelse af pensionsordninger efter stk. 1 og 2. Skatteministeren kan fastsætte regler om tilbagekaldelse efter stk. 3, herunder fastsætte en periode, hvorefter personerne kan flytte pensionsordningerne til et andet forsikringsselskab mv., uden at § 30, stk. 1, finder anvendelse.   § 15 D. For personer, der i forbindelse med deres tilflytning til Danmark er omfattet af pensionsordninger, der er oprettet i livsforsikringsselskaber, pensionskasser eller kreditinstitutter i  lande inden for EU/EØS, og som ved tilflytningen bliver fuldt skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 og efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for hjemmehørende i Danmark, kan told- og skatteforvaltningen for en periode pÃ¥ 60 mÃ¥neder godkende pensionsordningen som omfattet af kapitel 1, selvom ordningen ikke opfylder betingelserne i kapitel 1, nÃ¥r følgende betingelser er opfyldt: 1)      Pensionsordningen skal pÃ¥ oprettelsestidspunktet have kvalificeret til nedslag i personens skattepligtige indkomst. 2)      Personen skal før tilflytningen til Danmark have deltaget i og bidraget til pensionsordningen i 1 Ã¥r. 3)      Personen mÃ¥ ikke inden for de seneste 3 Ã¥r forud for tilflytningen have været skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, § 2, stk. 1, nr. 1-4, 7 eller 9-29, eller stk. 2. 4)      Pensionsordningen skal i hovedsagen svare til en ordning, der opfylder betingelserne i kapitel 1. 5)      Pensionsordningen skal være tarifmæssigt opbygget. 6)      Det skal være muligt via en dobbeltbeskatningsoverenskomst, bistandsdirektivet eller anden aftale om udveksling af oplysninger at verificere personens dokumentation vedrørende pensionsordningen.  Stk. 2. Pensionsordningen som nævnt i stk. 1 skal være oprettet, mens personen 1)      ikke var skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, eller 2)      var skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, men efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst ansÃ¥s for hjemmehørende i en fremmed stat, pÃ¥ Færøerne eller i Grønland. Stk. 3. Perioden pÃ¥ 60 mÃ¥neder regnes fra og med den dato, hvor personen bliver fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 og efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for hjemmehørende i Danmark. Efter udløbet af perioden pÃ¥ 60 mÃ¥neder omfattes ordningen ikke længere af kapitel 1, jf. dog stk. 5. § 30, stk. 1, finder ikke anvendelse, nÃ¥r ordningen ikke længere omfattes af kapitel 1, jf. 2. pkt. Stk. 4. Kan pensionsordningen godkendes, behandles ordningen i skattelovgivningen efter reglerne for den pensionsordning i kapitel 1, som ordningen ligner mest, jf. dog 2. og 3. pkt. Reglerne i afsnit I finder tilsvarende anvendelse for sÃ¥danne ordninger, i det omfang reglerne er anvendelige pÃ¥ disse ordninger. Bidrag og præmier til pensionsordningen er alene fradrags- eller bortseelsesberettiget i det omfang, de ville være fradrags- eller bortseelsesberettiget efter lovgivningen i det land, hvis lovgivning kvalificerede til nedslag i personens skattepligtige indkomst pÃ¥ oprettelsestidspunktet, jf. stk. 1, nr. 1. Reglerne i § 18, stk. 1, 4. pkt., og stk. 2-8, og §§ 19 A-E, finder ikke anvendelse. Indtræder der afgiftspligt, jf. § 38, skal personen indbetale afgiften til statskassen under overholdelse af fristerne i § 38.  Stk. 5. Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse for grænsegængere omfattet af kildeskattelovens afsnit I A. Perioden pÃ¥ 60 mÃ¥neder regnes dog fra og med den dato, hvor den pÃ¥gældende bliver omfattet af reglerne i kildeskattelovens afsnit I A. Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om godkendelse af pensionsordninger efter stk. 1.”   17. I § 16, stk. 2, 1. pkt., ændres ”lov om en arbejdsmarkedsfond § 11, stk. 5” til: ”lov om en arbejdsmarkedsfond § 11, stk. 5 og 6”.                       18. I § 20 indsættes som stk. 4 og 5: ”Stk. 4. Udbetalinger fra pensionsordninger som nævnt i stk. 1 medregnes ikke til den skattepligtige indkomst, i det omfang de modsvares af indbetalinger, som personen har foretaget pÃ¥ ordningen, som den pÃ¥gældende kan godtgøre, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for her i landet eller i udlandet. Dette gælder dog ikke indbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 2, der ikke er fradragsberettigede.  Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om den skattefritagne del af udbetalingen efter stk. 4.”   19. I § 30, stk. 9, ændres ”har gennemført RÃ¥dets 3. skadesforsikringsdirektiv og 3. livsforsikringsdirektiv” til: ”Fællesskabet har indgÃ¥et aftale med pÃ¥ det finansielle omrÃ¥de”.                           20. I § 30 B, stk. 2, 1. pkt.,  ændres ”pensionsafkastbeskatningslovens § 29 A giver oplysninger om værdierne som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 7” til: ”pensionsafkastbeskatningslovens § 29 giver oplysninger om værdierne som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 14, stk. 7”.   21. I § 30 B, stk. 2, 2. pkt., ændres  ”pensionsafkastbeskatningslovens § 29 A giver oplysninger som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 13 a” til:  ”pensionsafkastbeskatningslovens § 29 giver oplysninger som nævnt i pensionsafkastbeskatningslovens § 15”.   22. I § 30 B, stk. 3, 1. pkt., ændres  ”den 30. november i kalenderÃ¥ret ” til: ” den 31. december”.                                                          23. I § 32, stk. 1, indsættes som 2.og 3. pkt.: ”Dog skal der ikke svares afgift, i det omfang udbetalingen eller ordningens værdi hidrører fra indbetalinger pÃ¥ ordningen, som den pÃ¥gældende kan godtgøre, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst ikke har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for her i landet eller i udlandet. Dette gælder dog ikke indbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 2, der ikke er fradragsberettigede.”      24. I § 32 indsættes som stk. 3: ”Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte regler om den afgiftsfritagne del af udbetalingen efter stk. 1, 2. og 3. pkt.”   25. I § 41, stk. 1, ændres Ӥ 7 i pensionsafkastbeskatningsloven” til: Ӥ 9 i pensionsafkastbeskatningsloven”, og Ӥ 7, stk. 7” ændres til: Ӥ 9, stk. 1”.       26. § 41, stk. 1, nr. 3, affattes sÃ¥ledes: ”3.     fra en rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed til en anden rateforsikring eller rateopsparing  i pensionsøjemed, som er oprettet efter lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 8, medmindre overførslen sker efter første rateudbetaling har fundet sted i én af ordningerne, idet overførsel dog kan ske, hvis et pÃ¥begyndt udbetalingsforløb i nogen af ordningerne kan fortsætte pÃ¥ samme vilkÃ¥r, eller medmindre kun én af ordningerne er omfattet af § 15 A,”     27. I § 49 A, stk. 5, indsættes efter “udenlandsk pensionsordning”: ”, der ikke er godkendt af told- og toldskatteforvaltningen efter § 15 C, ”.         28. I § 49 B, stk. 5, indsættes efter “udenlandsk pensionsordning”: ”, der ikke er godkendt af told- og toldskatteforvaltningen efter § 15 C, ”.           29. § 53 affattes sÃ¥ledes: Ӥ 53. I tilfælde af ratevis eller udskudt udbetaling af en kapitalforsikring, for hvilken forsikringsbegivenheden er indtrÃ¥dt, medregnes afkastet af forsikringen ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Afkastet opgøres efter §§ 3-5 i pensionsafkastbeskatningsloven og medregnes i den skattepligtige indkomst som kapitalindkomst. Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., skal dog alene medregnes forskellen mellem pÃ¥ den ene side værdien af forsikringens depot ved indkomstÃ¥rets udgang korrigeret efter § 4, stk. 3, og pÃ¥ den anden side værdien af forsikringens depot ved indkomstÃ¥rets begyndelse korrigeret efter § 4, stk. 4. Indkomstskattepligten pÃ¥hviler ejeren, den pensionsberettigede eller den eller dem, der efter ejerens eller den første pensionsberettigedes død er berettiget til udbetalinger fra ordningen. Er der efter 4. pkt. flere berettigede, fordeles det opgjorte afkast efter forholdet mellem de pÃ¥gældendes andele af indestÃ¥endet pÃ¥ ordningen ved indkomstÃ¥rets udgang.”   30. § 53 A, stk. 1, affattes sÃ¥ledes: ”Reglerne i stk. 2-5 gælder for 1)      livsforsikring, der ikke omfattes af kapitel 1, 2)      livsforsikring, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor forsikringens ejer ved ordningens oprettelse har givet afkald pÃ¥ beskatning efter reglerne i afsnit I, 3)      pensionskasseordning, der ikke omfattes af kapitel 1, 4)      pensionskasseordning, der opfylder betingelserne i kapitel 1, men hvor den pensionsberettigede ved ordningens oprettelse har givet afkald pÃ¥ beskatning efter reglerne i afsnit I, 5)      syge- og ulykkesforsikring, der ejes af den forsikrede, 6)      livsforsikring, der omfattes af nr. 1, eller pensionskasseordning, der omfattes af nr. 3, men som er stillet til sikkerhed for et løfte om pension (pensionstilsagn) afgivet over for en direktør eller dennes efterladte i forbindelse med et ansættelsesforhold, samt garantiforsikring eller lignende, som er oprettet med en direktør eller dennes efterladte som berettiget til ydelser fra forsikringen som sikkerhed for et tilsvarende løfte om pension, 7)      pensionsordninger oprettet i pengeinstitutter eller kreditinstitutter, der ikke omfattes af kapitel 1, og 8)      pensionsordninger, som har været godkendt af told- og skatteforvaltningen efter § 15 D, i det omfang pensionsordningen ikke vil være omfattet af § 53 B.”   31. § 53 A, stk. 3, affattes sÃ¥ledes: ”Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes afkastet af pensionsordninger som nævnt i stk. 1. Indkomstskattepligten pÃ¥hviler ejeren, den pensionsberettigede eller den eller dem, der efter ejerens eller den første pensionsberettigedes død er berettiget til udbetalinger af eller fra ordningen. I tilfælde omfattet af stk. 1, nr. 6, pÃ¥hviler indkomstskattepligten den pÃ¥gældende direktør eller den eller dem, der efter direktørens død er berettiget til udbetalinger af eller fra ordningen. Afkastet opgøres efter §§ 3-5 i pensionsafkastbeskatningsloven. Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., skal dog alene medregnes forskellen mellem pÃ¥ den ene side værdien af forsikringens depot ved indkomstÃ¥rets udgang korrigeret efter § 4, stk. 3, og pÃ¥ den anden side værdien af forsikringens depot ved indkomstÃ¥rets begyndelse korrigeret efter § 4, stk. 4. I indkomstÃ¥r, hvor skattepligten indtræder eller ophører, er indkomstÃ¥ret den del af kalenderÃ¥ret, hvori skattepligten har bestÃ¥et. Ved opgørelsen af afkast pÃ¥ en livsforsikring eller en pensionskasseordning, der i løbet af indkomstÃ¥ret stilles til sikkerhed for et løfte om pension (pensionstilsagn) afgivet over for en direktør eller dennes efterladte i forbindelse med et ansættelsesforhold, jf. stk. 1, nr. 6, eller hvor sikkerhedsstillelsen ophører, træder værdien af forsikringens depot pÃ¥ tidspunktet for sikkerhedsstillelsen henholdsvis ophøret i stedet for værdien af forsikringens depot ved indkomstÃ¥rets begyndelse henholdsvis udgang. Er der efter 2. pkt. flere berettigede, fordeles det opgjorte afkast efter forholdet mellem de pÃ¥gældendes andele af indestÃ¥endet pÃ¥ ordningen ved indkomstÃ¥rets udgang. Et negativt afkast af en ordning kan kun modregnes i det pÃ¥gældende indkomstÃ¥rs og de følgende indkomstÃ¥rs positive afkast af samme ordning. Et negativt afkast kan kun fremføres til et senere indkomstÃ¥r, hvis det ikke kan rummes i positivt afkast i et tidligere indkomstÃ¥r. Udbetalinger fra pensionsordninger mv. som nævnt i stk. 1 til dækning af beskatningen af det løbende afkast medregnes ikke til den skattepligtige indkomst.”     32. § 53 A, stk. 5, affattes sÃ¥ledes: ”Stk. 5. Udbetalinger fra pensionsordninger mv. som nævnt i stk. 1 medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det omfang de modsvares af indbetalinger, som personen har foretaget pÃ¥ ordningen, og som der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst har været hel eller delvis fradrags- eller bortseelsesret for her i landet eller i udlandet. Det gælder ogsÃ¥ udbetalinger, der modsvares af indbetalinger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 2.  Dog medregnes udbetalinger fra ordninger svarende til danske kapitalforsikringer og opsparinger i kapitaløjemed med 75 pct., nÃ¥r udbetalingen efter betingelserne i ordningen sker samlet efter ejeren nÃ¥r efterlønsalderen, jf. § 74 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ved ejerens invaliditet, ved indtrÃ¥dt livstruende sygdom hos ejeren eller ved ejerens død. Arbejdsgiverens udbetalinger i henhold til et løfte om pension, jf. stk. 1, nr. 6, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, i den udstrækning de foretagne indbetalinger modsvarer sikkerhedsstillelsen eller den tidligere sikkerhedsstillelse. ”     33. I § 54, stk. 2, indsættes efter ”indbetalingen: ”, og er begrænset til forfaldne eller indbetalte forsikringspræmier mv., mens ejeren er fuldt skattepligtig her i landet”       § 2   I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 1018 af 10. oktober 2006, som ændret ved § 3 i lov nr. 516 af 7. juni 2006, § 9 i lov nr. 1545 af 20. december 2006, § 4 i lov nr. 345 af 18. april 2007, § 2 i lov nr. 347 af 18. april 2007 og § 1 i lov nr. 538 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:   1. I § 8, stk. 1, litra c, f og h, ændres ”jf. § 11, stk. 5” til: ”jf. § 11, stk. 5 og 6”.                                                                                           2. I § 8, stk. 1, litra i, indsættes efter ”lov om social service”: ”, jf. § 11, stk. 5 og 6”.           3. I § 11, stk. 1, 1. pkt., ændres ”jf. dog stk. 2-4 og 8” til: ”jf. dog stk. 2-4 og 9”.                       4. I § 11, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter ”bidragets størrelse”: ”, jf. dog stk. 6”.                                     5. I § 11 indsættes efter stk. 5 som nyt stykke: ”Stk. 6. For indbetalinger som nævnt i § 8, stk. 1, litra c, f, h og i, der indbetales til et udenlandsk forsikringsselskab, pensionskasse eller kreditinstitut, som efter tilladelse i et land inden for EU/EØS udøver livsforsikringsvirksomhed, pensionskassevirksomhed eller kreditinstitutvirksomhed dér, opgør arbejdsgiveren mv. bidragsgrundlaget og beregner bidragets størrelse. Arbejdsgiveren mv. giver den bidragspligtige oplysning om bidragets størrelse.” Stk. 6-9 bliver herefter stk. 7-10.                       6. I § 11, stk. 9, der bliver stk. 10, ændres ”stk. 1, 5 og 6,” til: ”stk. 1 og 5-7”.   7. I § 12, stk. 1, 1. pkt., ændres Ӥ 11, stk. 4 og 8” til: Ӥ 11, stk. 4 og 9”.   8. I § 12, stk. 1, 2. pkt., ændres Ӥ 11, stk. 7, henholdsvis § 11, stk. 4 og 8” til: Ӥ 11, stk. 8, henholdsvis § 11, stk. 4 og 9”.       9. I § 12, stk. 2, og § 13, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, ændres Ӥ 11, stk. 4, 7 og 8” til: Ӥ 11, stk. 4, 8 og 9”     10. I § 13, stk. 1,1. pkt., ændres Ӥ 11, stk. 1, 5, 6 og 9” til: Ӥ 11, stk. 1, 5-7 og 10”.             11. I § 13, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter ”1. september”: ”, jf. dog § 11, stk. 6”.                         12. I § 13, stk. 8, 1. pkt., ændres Ӥ 11, stk. 1 og 6” til: Ӥ 11, stk. 1 og 7”.                                     13. I § 13, stk. 9, ændres Ӥ 11, stk. 1 og 6” til: Ӥ 11, stk. 1, 6 og 7”.                                         14. I § 14, stk. 1,1. pkt., ændres Ӥ 11, stk. 9” til: Ӥ 11, stk. 10”.                                     15. I § 15, stk. 1, 1. pkt., ændres Ӥ 11, stk. 1, 5 eller 6” til: Ӥ 11, stk. 1 eller 5-7”.                                                         § 3   I lov om beskatning af fonde og visse foreninger (fondsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 800 af 18. august 2005, som ændret ved § 7 i lov nr. 513 af 7. juni 2006 og § 6 i lov nr. 540 af 6. juni  2007, foretages følgende ændring:   1. I § 1, stk. 2, indsættes efter ”pensionsafkastbeskatningsloven”: ”eller fonde, der udbyder pensionsordninger omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1”.      § 4               I kildeskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1086 af 14. november 2005, som ændret senest ved § 7 i lov nr. 540 af  6. juni 2007, foretages følgende ændringer:   1. I § 2, stk. 8, ændres ”9-29” til: ”10-29”.                                 2. I § 44, litra b, indsættes efter ”selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra a: ”, eller der er tale om skattepligtig indkomst fra pensionsordninger godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 15 C”.         § 5   I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab pÃ¥ fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 978 af 28. september 2006, som ændret ved § 5 i lov nr. 343 af 18. april 2007, § 4 i lov nr. 344 af 18. april 2007 og § 11 i lov nr. 577 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:   1. I § 8, 1. og 3. pkt., ændres ”pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 3, nr. 5,” til: ”pensionsafkastbeskatningslovens §§ 6 eller 7”.                                         2. I § 28 ændres ”Selskaber, der er omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1,” til: ”Livsforsikringsselskaber”.      3. § 41, stk. 18 og 19, ophæves.                                                             § 6   I lov om pÃ¥ligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1061 af 24. oktober 2006, som ændret senest ved § 10 i lov nr. 576 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:     1. I § 7 L, stk. 1, ændres Ӥ 11, stk. 9, i lov om en arbejdsmarkedsfond” til: Ӥ 11, stk. 10, i lov om en arbejdsmarkedsfond”.                   2. § 8 R, stk. 2, affattes sÃ¥ledes: ”Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for aktieselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 3 A.” .                                               3. I § 33, stk. 1, 1. pkt., udgÃ¥r ”jf. dog pensionsafkastbeskatningslovens § 19, stk. 2”.                             § 7   I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber mv. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr.  1745 af 14. december 2006, som ændret ved § 2 i lov nr. 513 af 7. juni 2006, § 1 i lov nr. 343 af 18. april 2007, § 1 i lov nr. 344 af 18. april 2007 og § 1 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:   1. I § 1, stk. 8, 3. pkt., ændres ”medmindre de samtidig er beskattet efter pensionsafkastbeskatningsloven” til: ”medmindre de udbyder pensionsordninger omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1,”.                                                   2. I § 3 A, stk. 1, 1. pkt., ændres ”et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en pensionsfond, der er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1” til: ”en pensionskasse eller en pensionsfond, der er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningsloven, eller et livsforsikringsselskab, der udbyder pensionsordninger omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1”.   3. I § 3 A, stk. 1, 2. pkt., ændres ”et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en pensionsfond, der er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningsloven” til: ”en pensionskasse eller en pensionsfond, der er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningsloven, et livsforsikringsselskab, der udbyder pensionsordninger omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1,”.   4. I § 3 A, stk. 1, 3. pkt., ændres “En flerhed af skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, der” til: ”En flerhed af pensionskasser og pensionsfonde, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven, samt livsforsikringsselskaber, der udbyder pensionsordninger omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, og som”.   5. I § 3 A, stk. 2, 1. pkt., ændres ”et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller en pensionsfond, der er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningsloven” til: ”en pensionskasse eller en pensionsfond, der er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningsloven, eller et livsforsikringsselskab, der udbyder pensionsordninger omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1”.   6. I § 3 A, stk. 4, 2. pkt., ændres “en flerhed af skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1” til: ”en flerhed af pensionskasser og pensionsfonde, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven, samt livsforsikringsselskaber, der udbyder pensionsordninger omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1”.         7. I § 13, stk. 2, udgÃ¥r ”der er medgÃ¥et til skat efter pensionsafkastbeskatningsloven vedrørende det indkomstÃ¥r, der svarer til indkomstÃ¥ret efter denne lov, og beløb,”.                   8. I § 13, stk. 8, 1. pkt., og § 13, stk. 11, 4. pkt., ændres ”forsikrede,” til: ”forsikrede og”, og ”og til skat efter pensionsafkastbeskatningsloven” udgÃ¥r.                                                                                                                       9. I § 13, stk. 12, 1. pkt., ændres ”udbetalinger, hensættelser og skat efter pensionsafkastbeskatningsloven” til: ”udbetalinger og hensættelser”.                                                           10. I § 13, stk. 13, 1. pkt., ændres ”forsikrede,” til: ”forsikrede og”, og ”og til skat efter pensionsafkastbeskatningsloven,” udgÃ¥r.                     11. I § 13 B, stk. 1, ændres ”, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 2, stk. 2, og stk. 3, nr. 3” til: ”og som beskattes efter pensionsafkastbeskatningsloven”.                 12. § 13 F affattes sÃ¥ledes: "§ 13 F. Livsforsikringsselskaber kan opgøre det skattepligtige afkast af en andel i en juridisk person som summen af udlodningerne fra andelen og gevinst og tab pÃ¥ andelen opgjort efter stk. 2, jf. dog stk. 3 og 4, nÃ¥r den juridiske person efter danske skatteregler ikke udgør et selvstændigt skattesubjekt. Det er en betingelse, at den skattepligtige ikke pÃ¥ noget tidspunkt i indkomstÃ¥ret er koncernforbundet med den juridiske person, jf. § 5 i lov om finansiel virksomhed. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis investeringen sker via en kontoførende investeringsforening, jf. § 2 i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger. Stk. 2. Gevinst og tab pÃ¥ en andel i en juridisk person som nævnt i stk. 1 opgøres som forskellen mellem værdien af andelen ved indkomstÃ¥rets udløb og værdien ved indkomstÃ¥rets begyndelse (lagerprincippet). Ved køb af andelen i løbet af indkomstÃ¥ret opgøres gevinst og tab som forskellen mellem værdien af andelen ved indkomstÃ¥rets udløb og andelens anskaffelsessum. Er andelen afstÃ¥et i indkomstÃ¥ret, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem andelens afstÃ¥elsessum og andelens værdi ved indkomstÃ¥rets begyndelse. Er andelen erhvervet og afstÃ¥et i samme indkomstÃ¥r, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem andelens afstÃ¥elsessum og anskaffelsessum. Stk. 3. Den skattepligtige kan fradrage skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland i skat efter ligningslovens § 33, stk. 1 og 2, hvis skatten til fremmed stat, Færøerne eller Grønland er tillagt beskatningsgrundlaget efter stk. 1. Det er en betingelse, at den skattepligtige opgør en skat til fradrag efter ligningslovens § 33, stk. 1 og 2 for samtlige indkomster fra samme land. Stk. 4. Den skattepligtige indkomst efter stk. 1 nedsættes med en forholdsmæssig del af den værdistigning pÃ¥ andelen i den juridiske person, der modsvarer den skattepligtiges udgifter, der ikke er fradragsberettigede, fordi de kan henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og den juridiske person. Den skattepligtige indkomst efter stk. 1 tillægges en forholdsmæssig del af det fald i værdien pÃ¥ andelen i den juridiske person, der modsvarer den skattepligtiges indtægter, der er skattefrie, fordi de kan henføres til transaktioner mellem den skattepligtige og den juridiske person. Den skattepligtige indkomst efter stk. 1 skal tillægges en forholdsmæssig del af den juridiske persons tab pÃ¥ fordringer pÃ¥ selskaber, der er koncernforbundne med den skattepligtige, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Stk. 5. Vælger den skattepligtige at opgøre skattepligtige afkast af en andel i en juridisk person efter stk. 1, er dette valg bindende for den skattepligtige, sÃ¥ længe opsparingen er anbragt i andelen, jf. dog stk. 1, 2. pkt. Er betingelsen i stk. 1, 2. pkt., ikke længere opfyldt, kan den skattepligtige ikke pÃ¥ et senere tidspunkt vælge opgørelse efter stk. 1.           Stk. 6. Ved afhændelse af fast ejendom erhvervet før den 1. januar 1998 beskattes den del af skattepligtig fortjeneste eller tab, der vedrører perioden fra erhvervelsestidspunktet til den 1. januar 1998 efter reglerne i afskrivningsloven og ejendomsavancebeskatningsloven. Afskrivninger foretaget efter indkomstÃ¥ret 1997 tillægges den skattepligtige indkomst efter stk. 1.          Stk. 7. Ved afhændelse af fast ejendom erhvervet den 1. januar 1998 eller senere tillægges foretagne afskrivninger den skattepligtige indkomst efter stk. 1. Stk. 8. Opgøres det skattepligtige afkast af en andel i en juridisk person efter stk. 1, finder § 13, stk. 8- 14, ikke anvendelse.”     § 8   I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1126 af 24. november 2005, som ændret senest ved § 10 i lov nr. 540 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer:     1. § 8 B, stk. 1, nr. 5, affattes sÃ¥ledes: ”5)       indestÃ¥ende og afkast af pensionsordninger mv. omfattet af § 53 A, stk. 1 og 3, i nævnte lov uden at være omfattet af stk. 4 i nævnte paragraf,”               2. § 11 C, stk. 1, 1. pkt., affattes sÃ¥ledes: ”Ved besiddelse af pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit II A hos forsikringsselskaber mv. i udlandet skal forsikringstageren mv. opfylde betingelserne som nævnt i stk. 3 og 4, jf. stk. 2.”   3. I § 11 C, stk. 1, 2. pkt., udgÃ¥r ”, sÃ¥ledes at ordningen ikke har nogen kapitalværdistigning”.           4. I § 11 C, stk. 3, 1. pkt., ændres ”forsikring” til: ”ordning”, og efter ”stk. 1, 1. pkt.,” indsættes: ”ved udløbet af perioden som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 15 D, stk. 1,”.   5. I § 11 C, stk. 3, nr. 2, ændres ”Forsikringsselskabets” til: ”Selskabets”.   6. I § 11 C, stk. 3, nr. 3, ændres ”forsikringen” til: ”ordningen” og ”forsikringens” ændres til: ”ordningens”.   7. I § 11 C, stk. 3, nr. 4, ændres ”forsikringssummen” til: ”pensionsydelsen”.             8. I § 11 C, stk. 4, 1. pkt., ændres ”forsikring” til: ”ordning”.     9. § 11 C, stk. 4, nr. 1 og 2, affattes sÃ¥ledes: ”1)       fuldmagt fra forsikringstageren mv. til  told- og skatteforvaltningen til indseende i ordningen i det udenlandske selskab, 2)         erklæring fra det udenlandske selskab, hvori det pÃ¥tager sig hvert Ã¥r af egen drift inden den 1. februar til told- og skatteforvaltningen at sende følgende oplysninger vedrørende ordningen det foregÃ¥ende kalenderÃ¥r: d)      Ordningens indestÃ¥ende ved indkomstÃ¥rets udgang. e)      Ã…rets udbetalinger fra ordningen. f)       Ã…rets skattepligtige afkast opgjort efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 3-5. Efter pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., skal dog alene medregnes forskellen mellem pÃ¥ den ene side værdien af forsikringens depot ved indkomstÃ¥rets udgang korrigeret efter § 4, stk. 3, og pÃ¥ den anden side værdien af forsikringens depot ved indkomstÃ¥rets begyndelse korrigeret efter § 4, stk. 4.”   10. I § 11 C, stk. 5, ændres ”forsikringsselskab” til: ”selskab”, to steder ændres ”forsikringen” til: ”ordningen” og ”forsikringsselskabet” ændres til: ”selskabet”.     11. I § 11 C, stk. 6, 1. pkt., ændres ”forsikringen” til: ”ordningen”, og ”forsikringsselskaber” ændres til: ”selskaber”.                     Finansministeriet   § 9   I lov om pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 15. september 1999, foretages følgende ændring:   1. I § 5, stk. 4, indsættes efter 1. pkt.: ”Tilsvarende gælder bidrag til arbejdsmarkedsfonden, der indeholdes af arbejdsgiveren efter § 11, stk. 6, i lov om en arbejdsmarkedsfond.” 2. I § 5, stk. 5, ændres ”forsikringsselskaber og pengeinstitutter” til: ”forsikringsselskaber, pengeinstitutter og arbejdsgivere mv.”