Folketinget — Europaudvalget
Christiansborg, den 21. juni 2007
EU-Konsulenten
Til
udvalgets medlemmer og stedfortrædere
Øget brug af miljøafgifter i EU
Resumé
Kommissionen har udsendt en grønbog, som lægger op til øget brug af markedsbaserede instrumenter til at fremme EU's miljøpolitiske målsætninger.
Blandt andet foreslås det at igangsætte en åben koordinationsproces med henblik på at reformere medlemsstaternes skattesystemer i retning af flere grønne afgifter og mindre skat på arbejde.
Kommissionen lægger desuden op til en revision af energibeskatningsdirektivet, som skal opdele energibeskatning i en energiafgift og en miljøafgift. Desuden foreslås det, at emission, som allerede er omfattet af EU’s kvotehandelssystem, for fremtiden fritages for miljøafgift-delen af beskatningen i energibeskatningsdirektivet.
Med grønbogen rejser Kommissionen også en række spørgsmål om, hvordan markedsbaserede instrumenter kan bruges til at integrere miljøhensyn i affaldshåndtering og transportsektoren mm.
Der er høringsfrist på grønbogens høringsspørgsmål den 31. juni 2007.
Kommissionen har den 28. marts 2007 indledt en høring om sin â€Grønbog om markedsbaserede instrumenter til miljøpolitiske og andre beslægtede politiske formÃ¥lâ€. I grønbogen fremsættes forskellige forslag til anvendelse markedsbaserede instrumenter og medlemsstaterne opfordres til at svare pÃ¥ en række spørgsmÃ¥l herom. Â
Yderligere
brug af markedsbaserede instrumenter
EU anvender allerede i dag en række markedsbaserede
instrumenter. Det drejer sig bl.a. om EU's kvotehandelssystem og eurovignetdirektivet[1] samt energibeskatningsdirektivet[2], der
retter sig mod hhv. emission i forbindelse med forbrug af energi og indkøb af
energi.
I grønbogen rejser Kommissionen en række spørgsmål om, hvorvidt medlemsstaterne ønsker, at markedsbaserede instrumenter anvendes yderligere, og herunder hvordan dette i så fald bør gøres, og om beskatning/afgifter er den rette løsning?
Omlægning
af medlemsstaternes skattesystemer
Kommissionen finder, at EU bør støtte medlemsstaterne i at gennemføre ’grønne’
reformer af deres skattesystemer og fremhæver fordelene ved at omlægge
beskatning af kapital og indkomst til beskatning i forbindelse med forbrug og
herunder særligt miljøbelastende forbrug.
I forlængelse heraf foreslås det, at medlemsstaterne bruger den åbne koordinationsmetode til at udveksle erfaringer om reform af skattesystemet hen mod flere grønne afgifter. Ligeledes rejser Kommissionen spørgsmålet om, hvorvidt EU skal være mere aktiv for at fremme miljøafgiftsreformer i medlemslandene? Og i så fald hvordan?
Revision
af energibeskatningsdirektivet
Kommissionen lægger i grønbogen også op til en revision af energibeskatningsdirektivet.
Her foreslår Kommissionen, at beskatningen af energi skal sammensættes af to
forskellige afgifter; dels en afgift baseret på energitypens energiindhold
(energiafgift), dels en afgift baseret på den miljømæssige belastning, som
energitypen forsager ved forbrænding (miljøafgift). Kommissionen finder, at en
sådan model vil ligestille forskellige energiformer, men skabe en
skattedifferentiering til fordel for mere miljøvenlige energikilder, idet
miljøafgiften vil afhænge af energiformes emission.
Det gældende direktiv giver mulighed for at differentiere minimumsafgiften på energi, alt efter hvor energien anvendes[3]. I relation til revisionen vil Kommissionen også undersøge om minimumsafgiften kan differentieres yderligere.
Kommissionen efterspørger i den forbindelse medlemsstaternes holdning til, at energibeskatningen sammensættes af såvel en energiafgift som en miljøafgift?
Desuden rejser Kommissionen her spørgsmålet om, hvordan de miljøskadelige effekter af el-produktion skal tackles inden for disse rammer? Og herunder om der skal differentieres mellem el-produktion på basis af traditionelle brændstoffer, vedvarende energi og atomkraft?
Samspil
mellem energibeskatning og kvotehandelssystemet
I grønbogen diskuteres det også, hvordan man sikrer et
hensigtsmæssigt samspil mellem forskellige markedsbaserede instrumenter til
fremme af miljøet. Som nævnt ovenfor foreslår
Kommissionen, at afgiften i energibeskatningsdirektivet sammensættes af både energiafgift
og en miljøafgift. I forlængelse heraf forslår Kommissionen, at CO2 emissioner,
som er reguleret af EU-kvotesystemet, skal undtages fra den del af beskatningen,
som relaterer sig til miljøafgiften. Det vil betyde, at virksomheder, som er
omfattet af kvotehandelssystemet, skal ’betale’ for deres belastning af miljøet
ved køb af kvoter i stedet for via miljøafgiften på indkøb af energi.
Virksomhederne skal dog fortsat betale energiafgift-delen af beskatningen under
energibeskatningsdirektivet.
Nye
typer af miljøafgifter for transportsektoren
I grønbogen minder Kommissionen om de forslag, som den
har fremsat om hhv. indførelse af et CO2-afhængigt element i beskatningen af
personbiler og inddragelse af luftfarten i kvotehandelssystemet.
Herudover lægger grønbogen op til, at flere dele af transportsektoren skal omfattes af markedsbaserede instrumenter til fremme af miljøet. Kommissionen ønsker derfor afklaret hvilke markedsbaserede instrumenter, der kan anvendes til at bekæmpe emissioner fra skibsfarten?
Ligeledes ønsker Kommissionen input fra medlemsstaterne til, hvordan infrastrukturafgifter kan bruges til at kompensere for miljøbelastningen fra transportsektoren, og herunder hvordan der tages hensyn til særlige forhold for forskellige transportformer?
Affaldshåndtering
Kommissionen rejser i grønbogen spørgsmålet om,
hvorvidt EU bør indføre en harmoniseret minimumssats for afgifter på
affaldshåndtering? Grønbogen beskriver hvordan forskellige niveauer for
afgifter på affaldshåndtering i medlemsstaterne kan medføre ulige konkurrence
mellem affaldshåndteringsoperatører og overførsel af affald mellem
medlemsstaterne.
Bekæmpelse
af luftforurening
I forbindelse med revision af direktivet om nationale
emissionslofter og IPPC-direktivet[4]
vil Kommissionen undersøge, om det er hensigtsmæssigt at indføre
kvotehandelsordninger for NOx og SO2[5]
blandt grupper af medlemslande. Kommissionen ønsker derfor at høre medlemsstaternes
holdning til indførelse af et sådant system, og herunder hvordan systemet
eventuelt bør udformes?
Der er høringsfrist på grønbogen den 31. juli 2007.
Med venlig hilsen
Signe Riis Andersen
(Tlf. 36 96)
[1]   Eurovignet-direktivet (1999/62/EF) indfører fælles regler for opkrævning af brugerbetaling på medlemsstaternes infrastruktur, hvor bl.a. miljøbelastningen kan spille ind på størrelsen af denne brugerbetaling.
[2]   Direktivet fastsætter minimumssatser for beskatning af brændstof til motorer (benzin og diesel), fyringsolie og elektricitet. Der skelnes mellem brændstof til motorer til privat og kommercielt/industrielt brug, hvor minimumssatserne for sidstnævnte er lavere.
[3] Der differentieres i dag mellem privat og kommercielt forbrug. Se foregående note.
[4]   Direktiv 2001/81/EF om nationale emissionslofter for visse luftforurenende stoffer og Direktiv 96/61/EF om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening.
[5]   Svovldioxid (SO2) og Kvælstofoxider (NOx). Der er tale om to af de fire stoffer, som er omfattet af direktiv 2001/81/EF om nationale emissionslofter (de øvrige to er: Flygtige organiske forbindelser (VOC’er) og ammoniak (NH3)).