SKATTEMINISTERIET
15. maj 2007
Notat til Folketingets Europaudvalg og Skatteudvalg
om
EU-Kommissionens begrundede udtalelse vedr. restriktioner på spil
Kommissionen har den 21. marts 2007 (overtrædelsessag 2003/4765) fremsendt en begrundet udtalelse vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt den danske lov om visse spil, lotterier og væddemål (LBK nr 464 af 18/05/2006) er forenelig med princippet om den frie udveksling af tjenesteydelser i EF-traktatens art. 49.
Kommissionen fremsendte åbningsskrivelse i sagen den 30. marts 2004 og supplerende åbningsskrivelse den 10. april 2006. Folketinget blev senest den 21. juni 2006 orienteret om regeringens svar på åbningsskrivelserne, hvor den danske regering anførte, at det er dens opfattelse, at de danske restriktioner er begrundet i tvingende almene hensyn, og at disse danske hensyn i enhver henseende svarer til de hensyn, som EF-Domstolen i sin faste praksis har anerkendt på dette område. Regeringen fastholdt, at restriktionerne opfylder de krav til nødvendighed og proportionalitet, som EF-Domstolen i sin praksis har opstillet på dette område.
2. Kommissionens begrundede udtalelse
I den begrundede udtalelse fastholder Kommissionen sin opfattelse af, at det danske monopol (Danske Spil) for sportsspil er i strid med princippet i Traktaten om tjenesteydelsers fri bevægelighed.
I den begrundede udtalelse gennemgår Kommissionen de danske restriktioner set i lyset af deres formål og argumenterer for hver af dem, at de i sig selv ikke kan begrunde monopolet. Kommissionen antyder desuden blandt andet, at den danske spillelovgivning ikke er konsekvent og sammenhængende, fordi der ikke er en monopolordning i relation til spilleautomat- og kasinovirksomhed.
3. Regeringens svar
I regeringens svar fastslås, at den begrundede udtalelse ikke giver den danske regering grund til at ændre på de konklusioner, som regeringen allerede drog i sit svar på Kommissionens åbningsskrivelse og gentog i sit svar på den supplerede åbningsskrivelse.
Det fremhæves i svaret, at efter EF-Domstolens praksis på dette specielle område har medlemsstaterne et skøn med hensyn til fastsættelsen af de nødvendige foranstaltninger til varetagelse af de tvingende almene hensyn, som medlemsstaterne ønsker at forfølge. EF-Domstolen har fastslået, at et monopol er et egnet middel til at varetage sådanne almene hensyn. Desuden lægges der vægt på, at efter Domstolens praksis skal en medlemsstats ordning på spilleområdet underkastes en samlet bedømmelse i relation til varetagelsen af de påberåbte hensyn, og det anføres derfor, at det giver et fejlagtigt resultat, når Kommissionens analyser de enkelte hensyn hver for sig.
I svaret anføres blandt andet også, at den danske spillelovgivning må anses for at være konsekvent og sammenhængende, idet spilleautomat- og kasinoområdet adskiller sig væsentligt fra sportsspil, lotto m.v. derved, at spillerne skal være fysisk til stede for at kunne spille. Denne fysiske tilstedeværelse betyder, at et monopol ikke i samme omfang har været anset for en hensigtsmæssig fremgangsmåde med henblik at varetage de tvingende almene hensyn, da staten - uanset at der er flere spiludbydere - har mulighed for at styre, regulere og kontrollere disse områder, og da der på disse områder ikke er samme grad af risiko for, at flere udbydere af samme spil kæmper om de samme spilleres gunst og derved - f.eks. som følge af, at konkurrencen fører til en forhøjelse af tilbagebetalingsprocenten - bidrager til at øge det samlede spilomfang.
Såfremt den begrundede udtalelse af Kommissionen følges op af en indbringelse af Danmark for EF-Domstolen, vurderes det som mest sandsynligt, at en sådan sag vil falde ud til Danmarks fordel, idet prognosen dog er behæftet med en betydelig usikkerhed på grund af udviklingen på retsområdet.