Dagsordenspunkt 4a:           Alkoholbeskatning

 

Resumé: Kommissionen har fremsat forslag om at justere minimumssatserne for punktafgifter på alkohol og alkoholholdige drikkevarer. Forslaget indebærer, at realværdien af satserne genoprettes. Forslaget forventes drøftet på det kommende ECOFIN-møde.

 

KOM (2004) 223, KOM (2006) 486

 

Baggrund og indhold

Fællesskabets rammelovgivning for punktafgifter på alkohol og alkoholholdige drikkevarer er indeholdt i to direktiver:

 

1.             RÃ¥dets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer: Direktivet indeholder definitionen pÃ¥ de produkter, der er underlagt punktafgifter, og specificerer metoden for beregning af afgiften samt de kriterier, der bestemmer, om visse produkter kan omfattes af undtagelser eller reducerede satser.

2.             RÃ¥dets direktiv 92/84/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og alkoholholdige drikkevarer: Direktivet angiver minimumssatserne for hver produktkategori.

 

I henhold til artikel 8 i direktivet om minimumssatserne skal Rådet hvert andet år gennemgå de i direktivet fastsatte punktafgiftssatser på grundlag af en rapport og et eventuelt forslag om justering fra Kommissionen. I overensstemmelse med denne bestemmelse blev Kommissionens første rapport fremlagt den 13. september 1995.

                                                                                                                                                         

Kommissionens seneste rapport blev fremlagt den 26. maj 2004 efter en høringsproces med inddragelse af nationale myndigheder, repræsentanter for erhvervslivet og interessegrupper. Rapporten konkluderede, at det er nødvendigt med en indbyrdes tilnærmelse af de enkelte medlemsstaters punktafgiftssatser for at mindske konkurrenceforvridninger og risikoen for svig.

 

I betragtning af, at der er meget forskellige synspunkter i medlemsstaterne om minimumssatsernes rette niveau, og at en ændring af satserne kræver enstemmighed, fremsatte Kommissionen ikke samtidig et forslag. I stedet anførte Kommissionen, at den ønskede en bred debat om afgiftssatserne i Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. På grundlag af debatten ville Kommissionen træffe beslutning om, hvorvidt den ville fremsætte forslag om alle eller nogle af de spørgsmål, der er behandlet i rapporten.                                                                         

 

Rådet udtrykte i debatten bred enighed om, at minimumspunktafgiftssatserne burde justeres for at kompensere for inflationen og dermed genoprette deres realværdi, således at det indre marked uden fiskale grænser kan fungere tilfredsstillende.

 

Kommissionen har derfor fremsat forslag om at forhøje minimumssatserne. På baggrund af den årlige ændring i HICP (det harmoniserede forbrugerprisindeks) har Kommissionen beregnet, at den samlede prisstigning i EU som helhed for perioden 1. januar 1993 til 31. december 2005 har været på ca. 31 pct.

 

Kommissionen foreslår at ændre direktivet om minimumssatserne på følgende måde:

·               Minimumssatserne for alkohol, mellemklasseprodukter (fx sherry og portvin) og øl forhøjes med virkning fra 1. januar 2008 i overensstemmelse med inflationen fra 1993 til 2005 med 31 pct.                                                                               

·               Ved hjælp af undtagelser indrømmes der overgangsperioder frem til 1. januar 2010 for de medlemsstater, der kan have vanskeligheder med at øge deres nationale satser inden 1. januar 2008 til de forhøjede minimumssatser, idet en sÃ¥dan overgangsperiode gøres afhængig af den indsats, der kræves af den pÃ¥gældende medlemsstat.                                   

·               FremgangsmÃ¥den vedrørende gennemgangen af satserne i artikel 8 i direktivet gøres mere fleksibel og mindre besværlig, og undersøgelsesperioden forlænges fra 2 til 4 Ã¥r.

 

Eftersom minimumssatsen for vin i 1992 blev aftalt til nul, er satsen på vin ikke omfattet af satsforhøjelserne.

 

De konkrete ændringer af minimumssatserne fremgår af tabel 1.

 

Tabel 1

 

Punktafgiftssatser

 

 

 

 

Produkt

Udtrykt

sats pr.

Nuværende minimumssatser

Nuværende

danske afgifter

Kommissionens forslag (indeksering pr. 31.12.2005)

 

 

Vin (mousserende og ikke-mousserende)

Liter

0 euro

3,90 kr./l (ethanolindhold på over 1,2 pct. vol., men ikke over 6 pct. vol.)

 

6,14 kr./l (ethanolindhold på over 6 pct. vol., men ikke over 15 pct. vol. (bordvin))

0 euro

 

 

Mellemklasseprodukter (fx sherry og portvin)

Liter

3,375 kr./l

9,20 kr./l (ethanolindhold på over 15 pct. vol., men ikke over 22 pct. vol. (hedvin))3

Tillægsafgift for mousserende vine og champagne på 3,06 kr./l

4,425 kr./l

 

 

Øl

Liter og Platograd eller liter og alkoholgrad1

0,0561 kr./l

eller

0,14 kr./l ren alkohol

50,90 kr./l ren alkohol2

 

0,0735 kr. /l

eller

0,18 kr./l ren alkohol

 

 

Alkohol

Liter ren alkohol (100 pct. vol.)

41,25 kr./l ren alkohol

150,00 kr./l ren alkohol

54,00 kr./l ren alkohol

 

 

 

 

1) Direktivet giver medlemsstaterne mulighed for at opkræve punktafgiften på grundlag af enten Platograd eller alkoholgrad. Platograden er et udtryk for øllets fylde og måles ved antal gram sukker i 100 gram maltsukker målt ved 4–20 C°. Jo højere Platograden er, jo større fylde og dermed højere alkoholprocent.

2) Afgiften beregnes fra og med 1. oktober 2004 efter en glidende alkoholskala ud fra øllets indhold af 100 pct. ren alkohol (ethanolindholdet).

3) Afgiften beregnes fra og med 1. oktober 2004 efter en glidende alkoholskala ud fra øllets indhold af 100 pct. ren alkohol (ethanolindholdet).

 

Eftersom de danske punktafgiftssatser på alkohol og alkoholholdige drikkevarer er højere end de foreslåede nye minimumssatser, vil Kommissionens forslag ikke have konsekvenser for Danmark.

 

På ECOFIN-mødet den 7. november 2006 ventes en drøftelse af Kommissionens forslag.

 

Med hensyn til direktivet om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer forventes Kommissionen i slutningen af 2007 at fremsætte et forslag om modernisering af afgiftsstrukturen.

 

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal høres, jf. EF-traktatens artikel 93. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

 

Nærhedsprincippet

Forslaget hører under Fællesskabets og medlemsstaternes delte kompetence, hvorfor nærhedsprincippet finder anvendelse.

 

I forhold til det overordnede formål, at der på fællesskabsplan fastsættes regler, der sikrer, at det indre marked fungerer tilfredsstillende uden fiskale grænser, er det nødvendigt med en fællesskabstilgang på området.

 

Forslaget indebærer en ændring af et eksisterende regelsæt, hvorefter der sker en forhøjelse af allerede fastsatte minimumspunktafgiftssatser for alkohol og alkoholholdige drikkevarer. Forslaget medfører en genskabelse af realværdien for satserne, som Rådet blev enig om i 1992. 

 

Det er derfor på det foreliggende grundlag regeringens vurdering, at nærhedsprincippet er overholdt.

 

Gældende dansk ret

De danske regler for punktafgifter på alkohol og alkoholholdige drikkevarer findes i spiritusafgiftsloven samt øl- og vinafgiftsloven.

 

Forslaget har ingen konsekvenser for dansk lovgivning.

 

Høring

Ikke relevant.

 

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Forslaget har ikke lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser.

 

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have særlige samfundsøkonomiske konsekvenser.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

Kommissionens rapport af 26. maj 2004 om afgiftssatser pålagt alkohol og alkoholholdige drikkevarer har været forelagt for Folketingets Europaudvalg i forbindelse med ECOFIN den 7. december 2004 og 12. april 2005.

 

Holdning

 

Dansk holdning

Danmark støtter Kommissionens forslag til ændring af alkoholbeskatnings-direktivet, da det er vigtigt for et velfungerende indre marked, at der fortsat arbejdes på en højere grad af harmonisering af afgifterne på alkohol og alkoholholdige drikkevarer.

 

Danmark arbejder endvidere for, at der også bliver indført en minimumssats på vin.

 

Andre landes holdninger

Et flertal af medlemslande støtter Kommissionens forslag. Enkelte medlemslande er dog skeptiske over for inflationsreguleringen. Enkelte medlemslande har endvidere problemer med forhøjelse af minimumssatsen for øl. Desuden har enkelte medlemslande problemer med længden af overgangsperioderne.

 


Dagsordenspunkt 4b:           Rejsegodsdirektivet

 

Resumé: Kommissionen har fremsat forslag om at tilpasse direktivet vedr. rejsendes indførelse af varer fra tredjelande (rejsegodsdirektivet). På baggrund af drøftelser i rådsarbejdsgruppen har formandskabet fremsat et kompromisforslag, som justerer Kommissionens forslag på enkelte punkter. På mødet forventes en drøftelse af dette kompromisforslag.

 

KOM(2006)76

Baggrund og indhold

Rådets direktiv 69/169/EØF af 28. maj 1969 (rejsegodsdirektivet) fastsætter en harmonisering af lovgivningen om fritagelse for moms og punktafgifter på varer indført af rejsende, der kommer fra tredjelande. Direktivet er løbende blevet tilpasset udviklingen i EU.

 

I lyset af udvidelsen af EU og det forhold, at Fællesskabets ydre grænse nu omfatter blandt andet Rusland og Ukraine, er det blevet nødvendigt at foretage endnu en tilpasning. 

 

Inflationsudviklingen har endvidere udhulet realværdien af den nuværende beløbsgrænse for indførsel af varer fra tredjelande – 175 euro fastlagt i 1994 – hvorfor det er nødvendigt at foretage en justering for at genskabe realværdien. En højere beløbsgrænse vil endvidere bidrage til at mindske de administrative byrder for både rejsende og toldmyndighederne og give toldmyndighederne mulighed for at koncentrere sig mere om bekæmpelse af smugleri af større omfang.

 

Herudover trænger direktivet til en generel modernisering og tilpasning til de nuværende krav til retsakters udformning.

 

På den baggrund har Kommissionen den 24. februar 2006 fremsat forslag til ændring af rejsegodsdirektivet.

 

Kommissionens forslag består primært af følgende:

 

  1. En forhøjelse af den nuværende beløbsgrænse for indførsel af varer fra tredjelande fra 175 euro (1.350 kr.) til 220 euro (1.650 kr.), idet der dog indføres en sondring mellem flyrejsende (en beløbsgrænse på 500 euro (3.750 kr.)) og andre rejsende (en beløbsgrænse på 220 euro).
  2. Indførelse af et kvantitativt loft på 16 liter for øl og forhøjelse af det kvantitative loft for vin fra 2 til 4 liter.
  3. Indførelse af en fællesskabsordning for nedsatte kvantitative lofter for tobaksvarer.
  4. Afskaffelse af de kvantitative lofter for parfume, kaffe og te.
  5. En forhøjelse af afgiftsbeløbet, som medlemsstaterne kan undlade at opkræve ved indførsel af varer, fra 5 euro (37,50 kr.) til 10 euro (75 kr.).
  6. En revision af bestemmelserne og strukturen for at forenkle direktivet og gøre det lettere læseligt.

 

Ad A:

Kommissionen har foreslået at indføre en sondring og følgelig at anvende forskellige beløbsgrænser afhængigt af den rejsendes transportform (land- og søtransport kontra flytransport). Sondringen indebærer, at det vil være muligt at købe mere med hjem, såfremt man rejser ind i et EU-land med fly. Det betyder, at det vil være muligt at indføre dyrere varer såsom et ur, en computer, smykker, pels osv. En lavere grænse for landtransport vil forhindre, at der eksempelvis bliver købt større og dyrere forbrugsgoder såsom hårde hvidevarer eller eksempelvis tøj i tredjelande.

 

Problemet ved at have en høj beløbsgrænse for landtransportrejsende er, at det er nemmere at foretage rejsen ofte. Det er også muligt med fly men traditionelt mere kostbart, hvorfor man kunne give flypassagerer lidt mere råderum ved at sætte grænsen højere.

 

Forslaget om en forhøjelse af beløbsgrænsen fra 175 euro til 220 euro er en justering, som indebærer, at beløbsgrænsen vil få den samme realværdi, som den havde, da den sidste gang blev fastlagt (i 1994), idet inflationen i EU som helhed i perioden 1. januar 1994 til 31. december 2004 har været på ca. 25 pct.

 

Ad B:

Rejsegodsdirektivet omfatter på nuværende tidspunkt ikke et loft for øl, selvom øl er stærkt beskattet i nogle medlemsstater. Samtidig er der mængdebegrænsning for afgiftsfri indførsel af andre alkoholholdige drikkevarer, blandt andet er der en grænse på 2 liter for vin.

 

I det lys har Kommissionen foreslået, at der indføres en kvantitativ begrænsning for øl. Dette forventes at kunne medvirke til at løse problemerne for visse medlemsstater, der grænser op til tredjelande, hvor afgiftsniveauet er betydeligt lavere.

 

For at få en højere grad af tilnærmelse mellem grænserne for indførsel af øl og vin forslås der et kvantitativt loft på 16 liter for øl og en forhøjelse af det kvantitative loft for vin fra 2 til 4 liter. Øl er typisk med en alkoholprocent på omkring 3-5 pct. og vin på 11-14 pct., hvorfor der sker en vis tilnærmelse i mængden af alkohol ved at tilnærme mængderne som forslået.

 

Ad C:

Ifølge EF-traktatens artikel 152 skal alle Fællesskabets politikker sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau. Desuden anbefaler WHO-rammekonventionen om tobakskontrol, som EU ratificerede den 30. juni 2005, at de kontraherende parter forbyder eller begrænser salget til internationale rejsende og/eller disses indførsel af told- og afgiftsfri tobaksvarer.

 

På nuværende tidspunkt har EU-landene en grænse for indførsel af cigaretter fra tredjelande på 200 cigaretter. Med forslaget får landene mulighed for at indføre to grænser: en lav grænse på 40 cigaretter og en høj grænse på 200 cigaretter. Forslaget giver medlemsstaterne mulighed for at sondre mellem flyrejsende og andre rejsende, hvad angår lofterne for tobaksvarer.

 

Ad D:

Kommissionen foreslår, at den beløbsmæssige tærskel også vil omfatte indkøb af parfume, kaffe og te, som under den nuværende ordning kan foretages ud over den beløbsmæssige tærskel, da der er specifikke kvantitative lofter for disse varer.

 

Forslaget om at fjerne de kvantitative lofter for parfume, kaffe og te skal blandt andet ses i lyset af, at det kun er få EU-lande, der har punktafgifter på disse varer.

 

Ad E:

Kommissionen foreslår, at det afgiftsbeløb, som medlemsstaterne kan undlade at opkræve ved indførsel af varer, forhøjes blandt andet på grund af inflationsudviklingen. Kommissionen foreslår, at beløbet sættes op fra 5 euro til 10 euro.

 

Ad F:

Der er foretaget en række hovedsageligt redaktionelle forbedringer for at bringe teksten i overensstemmelse med de nuværende krav til udformningen af retsakter og dermed fjerne eventuelle tvetydigheder. Desuden er de tredjelande, som direktivet også skal anvendes i forbindelse med, blevet defineret.

 

Kommissionens forslag har været behandlet flere gange i rådsarbejdsgruppen. På den baggrund har formandskabet fremsat et kompromisforslag, som er baseret på Kommissionens forslag, men som justerer Kommissionens forslag således:

 

1.             En forhøjelse af den nuværende beløbsgrænse for indførsel af varer fra tredjelande fra 175 euro til 300 euro (2.250 kr.).

2.             Forslaget om sondring mellem transportformer bortfalder.

3.             Medicinske produkter til den rejsendes eget behov lægges ikke ind under beløbsgrænsen.

4.             Kommissionen skal hvert fjerde Ã¥r udarbejde en evalueringsrapport, som sendes til RÃ¥det første gang i 2012.

 

På ECOFIN-mødet den 7. november 2006 ventes en drøftelse af formandskabets kompromisforslag.

 

Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal høres, jf. EF-traktatens artikel 93. Der foreligger endnu ikke en udtalelse fra Europa-Parlamentet.

 

Nærhedsprincippet

Området hører ikke under Fællesskabets enekompetence, hvorfor nærhedsprincippet finder anvendelse.

 

Bestemmelserne for privates indførsel af varer er fastlagt i rejsegodsdirektivet fra 1969, og det er derfor Kommissionens vurdering, at medlemslandene ikke kan foretage ændringer på egen hånd, da bestemmelserne i rejsegodsdirektivet kun kan ændres ved en fællesskabsretsakt og ikke ved en afgørelse truffet af en medlemsstat. Kommissionen vurderer endvidere, at en indsats på fællesskabsplan vil være mere effektiv til at nå forslagets mål og sikre ligebehandling af borgerne i EU, hvorfor Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

 

På det foreliggende grundlag er det regeringens vurdering, at nærhedsprincippet er overholdt i forhold til det overordnede formål, at der på fællesskabsplan fastsættes regler i forhold til privates indførsel af varer fra tredjelande.  

 

Gældende dansk ret

Reglerne om told- og afgiftsfrihed for rejsegods m.v. findes i kapitel 10 i bekendtgørelse nr. 992 af 19. oktober 2005 om toldbehandling, hvor afgiftsfrihed ved indrejse fra et tredjeland findes i §§ 111-114. En vedtagelse af direktivændringerne indebærer, at bestemmelserne i § 111 og § 112 skal ændres.

 

Høring

Kommissionens oprindelige forslag har været sendt i høring med frist den 27. marts 2006 hos De samvirkende Købmænd, Handel, Transport og Serviceerhvervene, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Bryggeriforeningen og Tobaksindustrien. Derudover er der modtaget høringssvar fra Dansk Textil Union, Danmarks Rederiforening og Brancheforeningen for Kaffe og Te.

 

Kompromisforslaget imødekommer de væsentligste indsigelser og har derfor ikke været sendt i høring.

 

De samvirkende Købmænd (DSK) kan som udgangspunkt tiltræde Kommissionens forslag til et nyt rejsegodsdirektiv.

 

For så vidt angår de foreslåede ændringer om kvalitative lofter for øl, vin, parfume, kaffe og te finder DSK, at hovedparten af Kommissionens forslag stort set er ubetydeligt for såvel dansk detailhandel som danske forbrugere og den danske stat.

 

Det kvalitative loft på 16 liter for øl forekommer rimeligt og passende for ”eget forbrug” og en tilsvarende grænse for handel mellem den danske og tyske grænse vil blive hilst velkommen.

 

DSK er ligeledes tilfreds med en fortsat grænse for cigaretter og tobaksvarer. Det er nødvendigt med en relativ hård begrænsning på grund af det generelt høje afgiftsniveau på tobaksvarer i EU15.

 

Endelig finder DSK, at forhøjelsen for ”andre varer” fra 175 euro til 220 euro er uskadelig. Men den beløbsmæssige sondring mellem flyrejsende (500 euro) og andre rejseformer (220 euro) finder DSK skadelig for såvel dansk detailhandel som den danske statskasse. Det er DSK’s opfattelse, at denne sondring vil betyde en helt unødvendig og stor stigning i den private import af udsalgsvarer fra eksempelvis Fjernøsten, USA og De Kanariske Øer, hvortil danskerne rejser meget. DSK vurderer, at der tillige vil være en øget risiko for indførsel af kopivarer. DSK anbefaler derfor, at Danmark kun accepterer forslaget om en generel forhøjelse fra 175 euro til 220 euro.

 

Dansk Textil Union (DTU) er stærkt bekymret over den foreslåede beløbsmæssige sondring mellem flyrejsende og andre rejseformer, som DTU finder skadelig for de danske tøj- og skobutikker samt den danske statskasse. DTU’s opfattelse, at denne sondring vil betyde en helt unødvendig og stor stigning i den private import af tøj og sko fra Fjernøsten, USA og De Kanariske Øer. Allerede i dag er tøj ifølge regeringens grænsehandelsundersøgelse en af de varegrupper, der grænsehandles mest.

 

DTU frygter ligeledes, at importen af ulovlige kopivarer vil stige.

 

DTU anbefaler derfor, at Danmark alene accepterer en generel forhøjelse fra 175 euro til 220 euro.

 

Forslaget har ikke givet Dansk Industri anledning til at afgive bemærkninger.

 

Bryggeriforeningen støtter forslaget, herunder at der indføres et loft på 16 liter øl.

 

Tobaksindustrien har afgivet bemærkninger til den del af forslaget, der vedrører muligheden for at indføre lavere mængdebegrænsninger end dem, der gælder i dag for tobaksvarer. I forslaget får medlemsstaterne en valgmulighed mellem de gældende grænser og nye lavere grænser. Eksempelvis for cigaretter kan der fastsættes en grænse på enten 200 stk. (som i dag) eller på 40 stk.

 

Ved fastsættelse af mængdebegrænsningerne kan medlemsstaterne skelne mellem rejsende pr. fly og rejsende på andre måder, det vil i praksis sige ad landjorden og med færger. Medlemsstaterne kan nemlig vælge kun at lade den lave grænse gælde for andre end flyrejsende.

 

Tobaksindustrien undrer sig over, at der overhovedet lægges op til ændringer i de mængder, der afgifts- og momsfrit kan medtages fra tredjelande. Det hedder nemlig i direktivets indledning pkt. (5): ”Det er Kommissionens erfaring, at mængderne for tobaksvarer og alkoholholdige drikkevarer generelt har vist sig at være passende og derfor bør opretholdes”. Tobaksindustriens erfaring er helt på linje med Kommissionens erfaring. Tobaksindustrien finder derfor, at en ændring af mængdebegrænsningerne forekommer helt overflødig.

 

Hertil kommer, at de påtænkte ændringer vil være helt uden virkning på totalforbruget af tobak. Det fremgår af forslaget, at de lavere grænser for tobaksvarer alene er foranlediget af WHO’s rammekonvention om tobakskontrol, der anbefaler et forbud mod eller en begrænsning af muligheden for at indføre told- og afgiftsfrie tobaksvarer. Der henvises i direktivet også til EF-traktaten og behovet for at sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau.

 

Det er imidlertid Tobaksindustriens opfattelse, at medlemslandenes mulighed for at fastsætte de lavere grænser, som direktivet lægger op til, ikke vil have nogen indflydelse på det samlede forbrug af tobaksvarer, og direktivet vil derfor heller ikke have nogen sundhedsmæssig betydning. Det er kun en meget lille del af de tobaksvarer, der konsumeres i EU-landene i dag, der indføres fra tredjelande. Såfremt den indførsel begrænses, vil tobaksvarerne blot blive indkøbt indenfor EU.

 

Der sker betydelig handel over grænserne indenfor EU, hvor store afgiftsforskelle landene imellem ofte gør det attraktivt for rejsende at medbringe tobaksvarer. De gældende regler gør det som bekendt muligt at medbringe ganske store mængder tobaksvarer på rejser indenfor EU. Tobaksindustriens problem i relation til indførsel af tobaksvarer i forbindelse med rejser er derfor ikke indførslen fra tredjelande, men den konkurrenceforvridning, der følger af, at der ikke sker en egentlig harmonisering af afgiftsniveauet for tobak indenfor EU. 

 

Tobaksindustrien undrer sig over, at det i Kommissionens redegørelse for baggrunden for direktivudkastet under pkt. 2) hedder, at ”Høring af interesserede parter er ikke relevant i forbindelse med dette forslag. Ud over de rejsende er de vigtigste interesserede parter medlemsstaterne, som har udtrykt ønske om en modernisering af direktivet”. Ligeledes har Kommissionen under samme punkt konkluderet, at ”Det er ikke relevant at foretage en konsekvensanalyse, da dette forslag kun drejer sig om tilpasning af eksisterende regler og ikke indførelse af en ny afgiftsordning”.

 

Tobaksindustrien mener, at Kommissionen lader til helt at overse, at såfremt medlemsstaterne indfører de laveste mængdebegrænsninger for tobaksvarer, som direktivet lægger op til, vil der ifølge tobaksindustrien blive tale om voldsomme konsekvenser for de mange virksomheder, hvis forretningsgrundlag hviler på handel med afgiftsfrie tobaksvarer fra tredjelande. Der er således en række flyselskaber, charterselskaber og færgeruter her i landet og i EU i øvrigt, hvis drift forudsætter, at de rejsende i et vist omfang handler afgiftsfrit. Tobaksindustrien mener, at hvis denne handel fjernes, hvilket i realiteten vil være en konsekvens af at indføre de nye lave mængdebegrænsninger, vil disse virksomheders indtægtsgrundlag blive kraftigt reduceret, og hele konkurrencesituationen i dele af rejsebranchen vil forrykkes. Hertil kommer, at forbrugerne vil skulle indstille sig på at betale meget højere priser end i dag for selve transportydelsen/rejsen. Tobaksindustrien finder, at dette i sig selv bør give anledning til en nøje genovervejelse af direktivforslaget.

 

Medlemslandene kan ifølge direktivet vælge en af de tre typer begrænsninger for indførsel af tobak, som direktivet beskriver: 1) de nuværende grænser, 2) de nye lave grænser eller 3) en kombination af 1) og 2), hvor de højeste grænser kun anvendes for flyrejsende. Med andre ord bliver der formentlig et kludetæppe af mængdebegrænsninger indenfor EU. Efter Tobaksindustriens opfattelse stemmer denne fleksibilitet for medlemsstaterne dårligt overens med det behov, der er for, at borgerne har enkle og klare regler at rette sig efter. Hvis de hidtidige harmoniserede grænser afløses af det foreliggende direktivudkast, øges risikoen for, at borgerne misforstår eller kommer i vildrede om reglerne og derfor overtræder dem.

 

Det antydes i direktivet, at det også er bekymringen for det lavere prisniveau i EU's nye nabolande som f.eks. Rusland, Ukraine og Belarus, der er baggrunden for at fastsætte meget lave grænser for, hvor mange tobaksvarer, der kan medbringes fra tredjelande. I så fald er det mængden af tobaksvarer, der kan indføres via landjorden/søvejen, der skal begrænses. Som direktivet er udformet, vil medlemsstaterne imidlertid kunne vælge at anvende de laveste mængdebegrænsninger på alle rejsende uanset rejseform. Det finder Tobaksindustrien unødigt vidtgående for at dæmme op for en mulig import fra de nye nabolande.

 

Det er således Tobaksindustriens opfattelse, at det udkast til direktiv, der foreligger, lægger op til overflødige ændringer i de gældende, velfungerende begrænsninger i de mængder af tobaksvarer, der kan indføres fra tredjelande. Ændringerne vil efter Tobaksindustriens vurdering ikke have nogen som helst betydning for tobaksforbruget i EU.

 

Hertil kommer, at ændringerne, som direktivet lægger op til, ifølge tobaksindustrien vil have særdeles negative følger for en række virksomheder, der har handel med afgiftsfrie tobaksvarer som et vigtigt led i deres forretningsgrundlag. Endelig finder tobaksindustrien, at direktivet er endnu et eksempel på, at selv om EU skulle arbejde for harmonisering, går udviklingen i retning mod indviklede nationale regler.

 

Frem for på denne måde at begrænse indførslen af tobaksvarer fra tredjelande burde EU efter Tobaksindustriens opfattelse i langt højere grad øge indsatsen for at begrænse organiseret indsmugling af forfalskede cigaretter, et problem der er voldsomt stigende og af meget stor økonomisk betydning for såvel tobaksvirksomhederne som EU's medlemsstater.

 

Danmarks Rederiforening har udtalt, at Kommissionen ønsker at modernisere rejsegodsdirektivet og derfor har fremlagt ovennævnte forslag i februar d.å. I forklaringen til forslaget nævnes, at det ikke berører andre end rejsende og medlemslande, hvorfor det ikke har været genstand for nogen form for konsultation forud for fremlæggelsen. Danmarks Rederiforening finder, at Kommissionen hermed fuldstændig overser, at forslaget indeholder klare konkurrenceforvridende elementer, som vil tilgodese flyruter frem for passagerskibsruter.

 

Det konkrete problem i direktivforslaget er bestemmelserne i art. 8 og 9, hvor der indføres betydeligt højere monetære grænser for rejsendes indførsel af varer, når de ankommer til EU med fly, mens grænsen kun justeres en anelse op for rejsende, der ankommer med passagerskib. Hertil kommer endda, at parfumekvoten samtidig afskaffes.

 

Danmarks Rederiforenings medlem DFDS A/S transporterer mere end 800.000 passagerer om året på ruten Oslo-København. På denne rute er der direkte konkurrence med flyselskaber, og den i direktivforslaget anførte argumentation om, at det er lettere for de rejsende at foretage hyppige rundrejser ad søvejen kan ikke siges at gælde her, da en rundrejse varer 40 timer.

 

Danmarks Rederiforening har i deres udtalelse vedlagt en udtalelse fra den europæiske rederiforening ESCA, og har samtidig anmodet om et møde med skatteministeriet.

 

Brancheforeningen for Kaffe og Te har ingen bemærkninger til forslaget.

 

Lovgivningsmæssige og statsfinansielle konsekvenser

Kompromisforslaget indebærer følgende statsfinansielle konsekvenser:

 

Ad A – forhøjelse af beløbsgrænsen:

Det skønnes, at den samlede værdi af rejsegods vil blive forøget med ca. 100 mio. kr. Afgift heraf udgør ca. 25 mio. kr., som er det statslige provenutab. Skønnet er forbundet med en vis usikkerhed.

 

Ad D - afskaffelse af kvantitative lofter for parfume, kaffe og te:

Der er ingen punktafgift på parfume i Danmark og kun en beskeden afgift på te. Der kan ses bort fra disse varer. Det skønnes, at de provenumæssige konsekvenser ved en forhøjelse af loftet for indførsel af kaffe vil blive et tab på 10 mio. kr., heraf 5 mio. kr. fra moms og 5 mio. kr. fra kaffeafgift. Skønnet er forbundet med en vis usikkerhed.

 

Der kan ses bort fra de finansielle konsekvenser af Kommissionens forslag under punkt B, ikke mindst i lyset af at Danmark geografisk set er fjernt fra tredjelande. Af samme grund er de fleste rejser til Danmark fra tredjelande via fly, hvorved f.eks. et loft for øl ikke har nogen betydning.

 

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Ikke relevant.

 

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

 

Nærhedsnotat er sendt til Folketingets Europaudvalg den 16. marts 2006, grundnotat er sendt til Folketingets Europaudvalg den 27. marts 2006, og revideret grundnotat er fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 11. maj 2006.

 

Holdning

 

Dansk holdning

Fra dansk side støttes en ajourføring og modernisering af rejsegodsdirektivet, herunder at beløbsgrænsen for indførelse af varer hæves fra 175 euro til maksimalt 350 euro.

 

Danmark arbejder for at sikre ensartede regler for alle medlemslande men vil i sidste ende ikke blokere for særordninger til enkelte medlemslande, såfremt der herved kan opnås enighed om forslaget.

 

Andre landes holdninger

Et flertal af medlemslandene støtter formandskabets kompromisforslag, herunder at beløbsgrænsen for indførelse af varer hæves til 300 euro. Enkelte medlemsstater ønsker dog en højere beløbsgrænse, mens enkelte andre medlemsstater ønsker en grænse på højst 220 euro.

Herudover er der enkelte lande, der har forbehold overfor en afskaffelse af mængdegrænserne for kaffe, te og parfume. Endvidere ønsker enkelte medlemslande en valgmulighed for differentiering mellem flyrejsende og andre rejsende med hensyn til cigaretter fastholdt.

 

 

 

 

Â