O V E R E N S K O M S T

                                                                    MELLEM

                                                 KONGERIGET DANMARK OG

                                                       REPUBLIKKEN ØSTRIG

VEDRØRENDE SKATTER AF INDKOMST OG FORMUE

 

 

Kongeriget Danmark og Republikken Østrig, der ønsker at afslutte en overenskomst vedrørende skatter af indkomst og formue­­,

 

er blevet enige om følgende:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                                                                     Artikel 1

 

                          DE AF OVERENSKOMSTEN OMFATTEDE PERSONER

 

Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

 

 

                                                                     Artikel 2

 

                           DE AF OVERENSKOMSTEN OMFATTEDE SKATTER

 

  1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på indkomst- og formueskatter, der pålig­nes på vegne af en kontraherende stat eller af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder uden hensyn til, hvorledes de opkræves.

 

 2. Som indkomst- og formueskatter skal anses alle skatter, der pålignes hele indkomsten, hele formuen, eller dele af indkomsten eller formuen, herunder skatter af fortjeneste ved afhændelse af rørlig eller fast ejendom, skatter på det samlede beløb af gager eller lønnin­ger udbetalt af foretagender, såvel som skatter på formueforøgelse.

 

  3.  De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal finde anvendelse, er især:

 

a)           I Danmark:

 

(1)   indkomstskatten til staten;

(2)  den kommunale indkomstskat;

(3)  den amtskommunale indkomstskat;

(4)  skatter i henhold til kulbrinteskatteloven;

 

b)           I Østrig:

 

(1)  indkomstskatten;

(2)  selskabsskatten;

(3)  ejendomsskatten;

(4)  afgiften af land- og skovbrugsvirksomheder;

(5)  afgiften af grundværdien af ubebyggede grunde.

 

  4.  Overenskomsten skal også finde anvendelse på skatter af samme eller væsentlig samme art, der efter datoen for overenskomstens undertegnelse pålignes som tillæg til, eller i stedet for de gældende skatter. De kon­tra­he­ren­de staters kompetente myn­dig­heder skal underrette hinanden om væsentlige ændringer, som er foretaget i deres respektive skattelove.

 

 

                                                                     Artikel 3

 

                                              ALMINDELIGE DEFINITIONER

 

  1.  Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har følgende udtryk i denne overens­komst den nedenfor angivne betydning:

 

a)           udtrykkene "en kontraherende stat" og "den anden kontraherende stat" betyder Danmark eller Østrig, alt efter sam­men­hængen;

 

b)           udtrykket "Danmark" betyder Kongeriget Danmark, herunder ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som i overensstemmelse med international ret og ifølge dansk lovgivning er eller senere måtte blive betegnet som et område, inden for hvilket Danmark kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dens undergrund og de overliggen­de vande og med hensyn til anden virksomhed med hen­blik på efterforsk­ning og økonomisk udnyttelse af området; udtrykket omfatter ikke Færø­erne og Grønland;

 

c)           udtrykket "Østrig" betyder Republikken Østrig;

 

d)           udtrykket "person" omfatter en fysisk person, et selskab og enhver anden sam­men­slut­ning af personer;

 

e)           udtrykket "selskab" betyder enhver juridisk person eller enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person;

 

f)            udtrykkene "foretagende i en kontraherende stat" og "fo­re­ta­gen­de i den anden kontraherende stat" betyder henholdsvis et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og et foreta­gende, som drives af en person, der er hjem­me­hø­ren­de i den anden kon­traherende stat;

 

g)           udtrykket "international trafik" betyder enhver transport med skib eller luftfartøj, der anvendes af et foretagende, hvis virkelige ledelse har sit sæde i en kontraherende stat, bortset fra tilfælde, hvor skibet eller luft­fartøjet udelukkende anvendes mellem pladser i den anden kontraherende stat;

 

h)           udtrykket "kompetent myndighed" betyder:

(i)     I Danmark:

skatteministeren eller hans befuldmægtigede sted­for­træ­der;

(ii)     I Østrig:

finansministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder;

 

i)            udtrykket "statsborger" betyder:

(i)     enhver fysisk person, der har indfødsret i en kontraherende stat;

(ii)     enhver juridisk person, ethvert interessentskab eller enhver fore­ning, der består i kraft af den gældende lovgivning i en kon­tra­he­ren­de stat.

 

  2.  Ved en kontraherende stats anvendelse af overenskomsten til enhver tid skal ethvert udtryk, som ikke er de­fi­neret deri, medmindre andet følger af sammenhæn­gen, til­­­læg­ges den betyd­ning, som det har på dette tids­punkt i den­­­­ne stats lov­givning med henblik på de skat­ter, på hvilke overen­skom­sten finder an­vendelse, idet en­hver be­tyd­ning i denne stats skattelove skal gå forud for den betydning, dette udtryk er tillagt i denne stats andre love.

 

 

 

                                                                     Artikel 4

 

                                               SKATTEMÆSSIGT HJEMSTED

 

  1.  I denne overenskomst betyder udtrykket "en person, der er hjem­me­hø­ren­de i en kontraherende stat", enhver person som i henhold til lovgivningen i denne stat er skat­tepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet kriterium af lignende karakter, og omfatter også denne stat og enhver dertil hørende politisk underafdeling eller lokal myndighed. Dette udtryk omfatter imidlertid ikke en person, som er skattepligtig i denne stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat, eller formue, der befinder sig der.

 

  2.  I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal hans status bestemmes efter følgende regler:

 

a)           han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed;  hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personli­ge og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

 

b)           hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine liv­s-interesser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold;

 

c)           hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han er statsborger;

 

d)           hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kontraherende staters kompetente myndigheder søge at afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

 

  3. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehøren­de i begge kontraherende stater, skal den anses for kun at være hjem­mehørende i den stat, hvor dens virkelige ledelse har sit sæde.

 

                                                                     Artikel 5

 

                                                          FAST DRIFTSSTED

 

  1. I denne overenskomst betyder udtrykket "fast driftssted" et fast forretningssted, gen­nem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves.

 

  2.  Udtrykket "fast driftssted" omfatter navnlig:

 

a)           et sted, hvorfra et foretagende ledes;

b)           en filial;

c)           et kontor;

d)           en fabrik;

e)           et værksted; og

f)            en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor naturforekomster udvindes.

 

  3.  En byggeplads eller et anlægs- eller monteringsarbejde udgør kun et fast driftssted, hvis det varer mere end 12 måneder.

 

  4.  Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel skal udtrykket "fast driftssted" anses for ikke at omfatte:

 

a)           anvendelsen af indretninger udelukkende med henblik på op­lag­ring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;

 

b)           opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende med henblik på oplagring, udstilling eller udlevering;

 

c)           opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende med henblik på forarbejdning hos et andet foretagende;

 

d)           opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik på at foretage indkøb af varer eller indsamle oplysninger for fo­re­ta­gendet;

 

e)           opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik på at udøve enhver anden virksomhed af forberedende eller hjælpende karak­ter for foretagendet;

 

f)            opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende for at udøve en­hver kombination af de i litra a) - e) nævnte aktiviteter, forudsat at det faste forretningssteds samlede virksomhed, der er et resultat af denne kombination, er af forberedende eller hjælpende karakter.

 

  5.  Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2, i tilfælde hvor en person - der ikke er en sådan uafhængig repræsentant, som omhandlet i stykke 6 - handler på et foretagendes vegne og har og sædvanligvis udøver i en kontraherende stat en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn, skal dette foretagende anses for at have et fast driftssted i denne stat med hensyn til enhver virksomhed, som denne person påtager sig for foretagen­det, medmindre denne persons virksomhed er begræn­set til sådan virksomhed, som er nævnt i stykke 4, og som, hvis den var ud­øvet gennem et fast forretningssted, ikke ville gøre dette faste forretningssted til et fast driftssted i henhold til bestemmelserne i dette stykke.

 

  6.  Et foretagende skal ikke anses for at have et fast driftssted i en kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed i denne stat gennem en mægler, kommis­sionær eller enhver anden uafhængig repræsentant, forudsat at sådanne personer handler inden for rammerne af deres sædvanlige erhvervsvirksomhed.

 

  7.  Den omstændighed, at et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, behersker eller beherskes af et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontrahe­rende stat, eller som driver erhvervsvirksomhed i denne anden stat (enten gennem et fast drifts­sted eller på anden måde), skal ikke i sig selv medføre, at det ene selskab anses for et fast driftssted for det andet.

 

 

 

                                                                     Artikel 6

 

                                              INDKOMST AF FAST EJENDOM

 

  1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, op­pe­bæ­rer af fast ejendom (herunder indkomst af land- eller skovbrug), der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

 

  2. Udtrykket "fast ejendom" skal tillægges den betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat, hvor den pågældende ejendom er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til fast ejendom, besætning og redskaber, der anvendes i land- og skovbrug, rettigheder på hvilke bestemmelserne i civilretten om fast ejendom finder anvendelse, brugsret til fast ejendom og retten til variable eller faste betalinger som veder­lag for udnyttelsen af, eller retten til at udnytte, mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster; skibe, både og luftfartøjer skal ikke anses for fast ejendom.

 

  3.  Bestemmelserne i stykke 1 skal finde anvendelse på indkomst, der hidrører fra di­rek­te brug, udleje eller benyttelse i enhver anden form af fast ejen­dom.

 

  4.  Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.

 

 

 

 

                                                                     Artikel 7

 

                                FORTJENESTE VED ERHVERVSVIRKSOMHED

 

  1.  Fortjeneste, som oppebæres af et foretagende i en kon­tra­he­ren­de stat, kan kun beskat­tes i denne stat, medmindre foretagendet driver erhvervsvirksomhed i den anden kontra­herende stat gennem et der beliggende fast drifts­sted. Hvis foretagendet driver førnævnte erhvervsvirksomhed, kan foretagendets fortjeneste beskattes i den anden stat, men kun den del deraf, som kan henføres til dette faste driftssted.

 

  2.  Såfremt bestemmelserne i stykke 3 ikke medfører andet, skal der, i tilfælde, hvor et foretagende i en kontraherende stat driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, i hver kontraherende stat til dette faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at opnå, hvis det havde været et frit og uafhængigt foretagende, der var beskæftiget med den samme eller lignende virksomhed på de samme eller lignende vilkår, og som under fuldstæn­dig frie forhold gjorde forretninger med det foretagende, hvis faste driftssted det er.

 

  3.  Ved ansættelsen af et fast driftssteds fortjeneste skal det være tilladt at fradrage omkostninger, som er afholdt for det faste driftssted, herunder generalomkostninger afholdt til ledelse og administration, enten i den stat, hvor det faste driftssted er belig­gende, eller andetsteds.

 

  4.  Hvis det har været sædvane i en kontraherende stat at ansætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på grundlag af en fordeling af foretagendets samlede fortje­neste mellem dets forskellige afdelinger, skal intet i stykke 2 udelukke denne kontraherende stat fra at ansætte den skattepligtige fortjeneste på grundlag af en sådan sædvanemæssig fordeling; den valgte fordelingsmetode skal imidlertid være sådan, at resultatet bliver i overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i denne artikel.

 

  5.  Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget indkøb af varer for foretagendet.

 

  6.  Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den fortjeneste, der henføres til det faste driftssted, ansættes efter samme metode år for år, medmindre der er god og fyldest­gørende grund til at anvende en anden fremgangsmåde.

 

  7.  I tilfælde, hvor fortjeneste omfatter indkomster, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne i disse artikler ikke berøres af bestem­melserne i denne artikel.

 

  8.  Udtrykket “fortjeneste” som anvendt i denne artikel omfatter også fortjeneste erhvervet af enhver deltager fra deltagelse i et interessentskab, samt for Østrigs vedkom­mende også fra deltagelse i et stille interessentskab (Stille Gesellschaft) etableret under østrigsk lovgivning.

 

 

 

                                                                     Artikel 8

 

SKIBSFART, TRANSPORT AD INDRE FARVANDE, LUFTFART OG CONTAINERE

 

  1. Fortjeneste ved driften af skibe og luftfartøjer i international trafik kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

 

Denne fortjeneste omfatter tillige foretagendets indkomst fra brug, rådighedsstillelse eller udleje af containere (herunder anhængere, pramme og lignende udstyr til transport af containere), der anvendes til transport af varer i international trafik, såfremt denne ind­komst udgør en del af fortjenesten omtalt i foregående sætning.

    

  2.  Fortjeneste ved driften af både, der anvendes ved transport ad indre farvande, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

 

  3.   Såfremt den virkelige ledelse for et foretagende, der driver skibsfartsvirksomhed, eller for et foretagende, der driver virksomhed med transport ad indre farvande, har sit sæde om bord på et skib eller en båd, skal ledelsen anses for at have sit sæde i den kontraheren­de stat, hvor skibet eller båden har sit hjemsted, eller såfremt et sådant ikke findes, i den kontraherende stat, hvor rederen er hjemmehørende. 

  

  4.  Bestemmelserne i stykke 1 skal også finde anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i en pool, et forretningsfællesskab eller en international driftsorganisation.

 

  5. Med hensyn til fortjeneste, som oppebæres af det danske, norske og svenske luft­fartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS), skal bestemmelserne i stykke 1 og 4 kun finde anvendelse på den del af fortjenesten, som svarer til den andel, der ejes i dette konsortium af SAS Danmark A/S, den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS). ­­­­

 

 

 

 

Artikel 9

 

                                              FORBUNDNE FORETAGENDER

 

  1. I tilfælde, hvor

 

a)           et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte deltager i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i et foretagende i den anden kontraherende stat, eller

 

b)           de samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen af, kontrol­len med eller kapitalen i såvel et foretagende i en kontraherende stat som et foretagende i den anden kontraherende stat,

 

og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver fortjeneste, som ville være tilfaldet et af disse foretagender, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, men som på grund af disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

 

  2.  I tilfælde, hvor en kontraherende stat til fortjenesten for et foretagende i denne stat medregner - og i overensstemmelse hermed beskatter - fortjeneste, som et foretagende i den anden kontraherende stat er blevet beskattet af i denne anden stat, og den således medregnede fortjeneste er fortjeneste, som ville være tilfaldet foretagendet i den førstnævnte stat, hvis vilkårene, der er aftalt mellem de to foretagender, havde været de samme, som ville have været aftalt mellem uafhængige foretagender, skal denne anden stat foretage en passende regulering af det skattebeløb, som er beregnet der af fortjene­sten, såfremt denne anden stat anser reguleringen for berettiget. Ved fastsættelsen af sådan regulering skal der tages skyldigt hensyn til de øvrige bestemmelser i denne over­ens­komst, og de kontraherende staters kompetente myndigheder skal om nødvendigt rådføre sig med hinanden.

 

                                                                    Artikel 10

 

                                                                  UDBYTTE

 

  1.  Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

 

  2.  Sådant udbytte kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvor det sel­skab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den således pålignede skat ikke overstige:

 

a)           0 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er et selskab (bortset fra et interessentskab), der direkte ejer mindst 10 pct. af kapita­len i det selskab, som udbetaler udbyttet;

   

b)           15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet i alle andre tilfælde.

 

Dette stykke skal ikke berøre adgangen til at beska­tte selskabet af den for­tjene­ste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

 

  3.  Udtrykket "udbytte" betyder i denne artikel indkomst af aktier, ”jouissance”-aktier eller ”jouissance”-rettigheder, mineaktier, stifterandele eller andre rettig­heder, der ikke er gælds­fordringer, og som giver ret til andel i fortjeneste, samt indkomst af andre selskabsrettig­heder, der er undergivet samme skattemæssige be­­­hand­ling som indkomst af aktier i hen­hold til lovgivningen i den stat, hvor det sel­skab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende.

 

  4.  Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, hvis udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervs­virksomhed i den anden kontra­herende stat, hvor det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, gennem et der beliggende fast driftssted, eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der belig­gende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestem­melserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

 

  5.  I tilfælde, hvor et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, op­pe­bæ­rer fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i denne anden stat, eller medmindre den aktiebesid­delse, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted eller et fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste en skat på selskabets ikke-udloddede fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-ud­loddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst, der hidrører fra denne anden stat.

 

 

                                                                    Artikel 11

 

                                                                   RENTER

 

  1.  Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjem­mehørende i den anden kontraherende stat, kan, hvis denne person er den retmæssige ejer af renterne, kun beskattes i denne anden stat.

 

  2.  Udtrykket "rente" betyder i denne artikel indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikret ved pant i fast ejendom eller ikke, og hvad enten de inde­holder en ret til en andel i skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især indkomst af statsgældsbeviser og indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder agiobeløb og gevinster, der knytter sig til sådanne gældsbeviser, obligationer eller forskrivninger. Straftillæg ved for sen betaling anses ikke for renter i relation til denne artikel.

 

  3.  Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse, hvis renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvorfra renten hidrører, gennem et der beliggende fast drifts­sted, eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den fordring, som ligger til grund for den betalte rente, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

 

  4.  I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at renten, set i forhold til den gælds­fordring for hvilken den er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem betaleren og den retmæssige ejer, hvis en sådan forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel kun finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under skyldig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

 

 

                                                                    Artikel 12

 

                                                                ROYALTIES

 

  1.  Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan, hvis denne person er den retmæssige ejer af royaltybeløbet, kun beskattes i denne anden stat.

 

  2.  Udtrykket "royalties" betyder i denne artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af, eller retten til at anvende, enhver ophavsret til et lit­terært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm, ethvert patent, vare­mærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for oplysninger om industriel, kommerciel eller videnskabelig erfaring.

 

  3.  Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse, hvis royaltybeløbets ret­mæs­si­ge ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontrahe­rende stat, hvorfra royaltybeløbet hidrører, gennem et der beliggende fast driftssted, eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller det formuegode, som ligger til grund for de udbetalte royalties, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelser­ne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

 

  4.  I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at royaltybeløbet, set i forhold til den anvendelse, rettighed eller oplysning for hvilken det er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem betaleren og den retmæssige ejer, hvis en sådan forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel kun finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstem­melse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under skyldig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

 

 

 

                                                                    Artikel 13

 

                                                        KAPITALGEVINSTER

 

  1. Fortjeneste, som en person, der er hjem­me­hø­ren­de i en kontraherende stat, er­hverver ved afhændelse af fast ejendom, som omhandlet i artikel 6, og som er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

 

  2.  Fortjeneste ved afhændelse af rørlig ejendom, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraheren­de stat, eller af rørlig ejendom, der hører til et fast sted, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved afhændelse af et sådant fast driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet), eller af et sådant fast sted, kan beskattes i denne anden stat.

 

  3.  Fortjeneste ved afhændelse af skibe og luftfartøjer, der anvendes i international trafik, af både, der benyttes til transport ad indre farvande, eller af rørlig formue, som hører til driften af sådanne skibe, luftfartøjer eller både, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvor fore­tagendets virkelige ledelse har sit sæde.  ­­­

 

  4.  Fortjeneste ved afhændelse af alle andre aktiver end de i stykke 1, 2 og 3 nævnte kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvor afhænderen er hjemmehørende.

 

  5.  Med hensyn til fortjeneste, som oppebæres af det danske, norske og svenske luft­fartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS), skal bestemmelserne i stykke 3 kun finde anvendelse på den del af fortjenesten, som svarer til den andel, der ejes i dette konsortium af SAS Danmark A/S, den danske partner i Scan­dinavian Airlines System (SAS).

 

 

                                                                    Artikel 14

 

                                                             FRIT ERHVERV

 

  1.  Indkomst, der oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, ved frit erhverv eller ved anden virksomhed af selvstændig karakter, kan kun be­skattes i denne stat, medmindre han har et fast sted, som til stadighed står til rådighed for ham i den anden kontraherende stat med henblik på udøvelse af hans virksomhed. Hvis han har et sådant fast sted, kan indkomsten beskattes i den anden stat, men kun den del deraf, som kan henføres til dette faste sted.

 

  2.  Udtrykket "frit erhverv" omfatter især selvstændig videnskabelig, litterær, kunst­nerisk, uddannelses- eller undervisningsmæssig virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.

 

 

                                                                    Artikel 15

 

                                PERSONLIGT ARBEJDE I TJENESTEFORHOLD

 

  1.  Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18 og 19 ikke medfører andet, kan gage, løn og andre lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, for personligt arbejde, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.

 

  2.  Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, for personligt arbejde udført i den anden kontra­herende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, hvis:

  

a)           modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage i det pågældende skatteår, og

 

b)           vederlaget betales af eller for en arbejdsgi­ver, der ikke er hjemmehørende i den anden stat, og

 

c)           vederlaget ikke påhviler af et fast driftssted eller et fast sted, som ar­bejdsgiveren har i den anden stat.

 

  3.  Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for personligt arbej­de, som udføres om bord på et skib eller et luftfartøj, der anvendes i international trafik, eller om bord på en båd, der benyttes til transport ad indre farvande, beskattes i den kontraherende stat, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.­

 

  4.  I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer vederlag for personligt arbejde, som udføres om bord på et luftfartøj, der anvendes i inter­national trafik af konsortiet Scandinavian Airlines System (SAS), kan sådant vederlag kun beskattes i Danmark.

 

                                                                           

Artikel 16

 

                                                 BESTYRELSESHONORARER     

 

Bestyrelseshonorarer og andre lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af be­sty­rel­sen for et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

 

 

                                                                    Artikel 17

 

                                              KUNSTNERE OG SPORTSFOLK

 

  1.  Uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15 kan indkomst, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, som optrædende kunstner, så­som teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstner, eller musiker el­ler som sportsmand, ved hans personligt udøvede virksomhed som sådan i den anden kontraherende stat, be­skattes i denne anden stat.

 

  2.  I tilfælde hvor indkomst ved personlig virksomhed, som udøves af optrædende kunst­ner eller sportsmand i hans egenskab som sådan, ikke tilfalder kunstneren eller sportsmanden selv, men en anden person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15, beskattes i den kontraherende stat, hvor kunstnerens eller sportsmandens virk­somhed udøves.

 

 

 

                                                                    Artikel 18

 

                                    PENSIONER OG LIGNENDE BETALINGER

 

  1.  Såfremt bestemmelserne i artikel 19, stykke 2, ikke medfører andet, kan pensioner, livrenter og andre lignende vederlag, der udbetales til en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat.

 

  2.  Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan betalinger, som modtages af en fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i henhold til sociallovgivningen i den anden kontraherende stat,  kun beskattes i denne anden stat.

 

  3.  Hvad angår en fysisk person, der var hjemmehørende i en kontraherende stat, og som er blevet hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal bestemmelserne i stykke 1 ikke berøre den førstnævnte stats ret til i henhold til dens nationale lovgivning at beskat­te pensioner, livrenter og andre lignende vederlag, der tilfalder en sådan fysisk person fra denne stat.

 

  4.  Udtrykket "livrente" betyder en fastsat sum, der er periodisk betalbar til fastsatte tidspunkter, enten for livstid eller for et bestemt tidsrum eller et tidsrum, som lader sig bestemme, i henhold til en forpligtelse til at præstere disse betalinger mod rimeligt og fuldt vederlag i penge eller penges værdi.

 

 

                                                                    Artikel 19

 

                                                        OFFENTLIGT HVERV

 

  1.           Løn, gage og andre lignende vederlag, undtagen pensioner, der udbeta­les af en kon­tra­he­rende stat eller en politisk underafdeling eller en lokal myndighed heraf til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat eller underafdeling eller myndighed, kan kun beskattes i denne stat.   

 

  2.           a)           Enhver pension, som udbetales af en kontraherende stat eller en politisk underafdeling eller en lokal myndighed heraf, eller fra midler tilveje­bragt af disse, til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat eller underafdeling eller myndighed, kan kun beskattes i denne stat.

 

                b)           En sådan pension kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraheren­de stat, hvis modtageren er hjemmehørende i og stats­bor­ger i denne stat.

 

  3.  Bestemmelserne i denne artikels stykke 1 skal ligeledes finde anvendelse på vederlag, der betales til den østrigske handelsdelegerede og til personalet ved denne østrigske udenrigshandelsrepræsentation.

 

  4.  Bestemmelserne i artiklerne 15, 16, 17 og 18 skal finde anvendelse på gage, løn og andre lignende vederlag, og på pensioner, der udbetales for udførelse af hverv i forbindel­se med erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat eller en politisk underaf­deling eller en lokal myndighed heraf.

 

 

                                                                    Artikel 20

 

                                                              STUDERENDE

 

Beløb, som modtages med henblik på underhold, studium eller uddannelse af en studerende, praktikant eller lærling, der er eller som u­mid­delbart før han besøger en kontraherende stat var hjemmehørende i den anden kontra­herende stat, og som opholder sig i den førstnævnte stat udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, skal ikke beskat­tes i denne stat, under forudsætning af at sådanne beløb hidrører fra kilder uden for denne stat.

 

 

                                                                    Artikel 21

 

VIRKSOMHED I FORBINDELSE MED FORUNDERSØGELSER, EF­TERFORSKNING ELLER UDVINDING AF KULBRINTER

 

  1.  Uanset bestemmelserne i artiklerne 5 og 14 skal en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som udøver virksomhed i for­bindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter beliggende i den anden kontraherende stat, med hensyn til sådanne aktiviteter anses for at udøve virksomhed i denne anden stat gennem et der beliggende fast driftssted eller fast sted.

 

  2.  Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse i tilfælde, hvor virk­som­he­den udøves i en periode eller perioder, der tilsammen ikke overstiger 30 dage inden for enhver 12-måneders periode. Ved anvendelsen af dette stykke skal imidlertid virksomhed, udøvet af et foretagende, der er forbundet med et andet foretagende som omhandlet i artikel 9, anses som udøvet af det foretagende, med hvilket det er forbundet, hvis den pågældende virksomhed er væsentlig den samme som den, der udøves af det sidstnævnte foretagende.

 

  3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2, skal boreplatform-virksomhed udøvet ud for kysten kun udgøre et fast driftssted, hvis virksomheden er udøvet i en periode eller perioder, der sammenlagt overstiger 365 dage inden for en 18-mÃ¥neders periode. Ved anvendelsen af dette stykke skal imidlertid virksomhed, udøvet af et foretagende, der er forbundet med et andet foretagende som omhandlet i artikel 9, anses som udøvet af det foretagende, med hvilket det er forbundet, hvis den pÃ¥gældende virksomhed er væsentlig den samme som den, der udøves af det sidstnævnte foretagende.

  4. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2, kan fortjeneste, der oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, ved transport med skib eller luftfartøj af forsyninger eller mandskab til et sted, hvor der i den anden kontraherende stat drives virksomhed ud for kysten i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter, eller ved drift af bugserbÃ¥de og lignende fartøjer i forbindelse med sÃ¥dan virksomhed, kun beskattes i den kontraherende stat, i hvilken foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

  5. Gage, løn og andre lignende vederlag, som en fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for personligt arbejde i tjenesteforhold, som udføres om bord pÃ¥ et skib eller luftfartøj, som omhandlet i stykke 4, skal beskattes i overensstemmelse med artikel 15, stykke 3.

  6. Uanset bestemmelserne i artikel 13, skal kapitalgevinst pÃ¥ boreplatforme anvendt i forbindelse med den i stykke 3 nævnte virksomhed, som anses for oppebÃ¥ret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, nÃ¥r boreplatform-virksomheden ophører med at være skattepligtig i den anden kontraherende stat, være fritaget for beskatning i denne anden stat. Ved anvendelsen af dette stykke betyder udtrykket »kapitalgevinst« det beløb, hvormed markedsværdien pÃ¥ tidspunktet for overførslen overstiger restværdien pÃ¥ dette tidspunkt forhøjet med enhver foretagen nedskrivning.

 

 

                                                                    Artikel 22

 

                                                      ANDRE INDKOMSTER

 

  1.  Indkomster, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontrahe­rende stat, og som ikke er behandlet i de foranstående artikler i denne overenskomst, kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes i denne stat.

 

  2.  Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse på indkomst, bortset fra ind­komst af fast ejendom som defineret i artikel 6, stykke 2, hvis den i en kontrahe­rende stat hjemmehørende modtager af sådan indkomst driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller det formuegode, som ligger til grund for den udbetalte indkomst, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 eller artikel 14 finde anvendelse.

 

 

 

Artikel 23

 

FORMUE

 

  1.  Formue, bestående af fast ejendom, som omhandlet i artikel 6, som ejes af en person, der er hjem­mehørende i en kontraherende stat, og som er beliggende i den anden kontra­herende stat, kan beskattes i denne anden stat.

 

  2.  Formue, bestående af rørlig ejendom, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller af rørlig ejendom, der hører til et fast sted, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraheren­de stat, kan beskattes i denne anden stat.

 

  3.  Formue, bestående af skibe og luftfartøjer, der anvendes i international trafik, og af både, der benyttes til transport ad indre farvande, eller af rørlig ejendom, som er knyttet til driften af sådanne skibe, luftfartøjer og både, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

 

  4.  Alle andre arter af formue, tilhørende en person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat.

 

 

                                                                    Artikel 24

 

                                     OPHÆVELSE AF DOBBELTBESKATNING

 

Dobbeltbeskatning skal undgås således:

 

  1.  I Danmark:

 

a)           I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, op­pe­bæ­rer indkomst eller ejer formue, som efter denne overenskomst kan beskattes i Østrig, skal Danmark, medmindre bestemmelserne i litra c) medfører andet, indrømme

 

i) fradrag i den på­gæl­den­de persons indkomstskat med et beløb svarende til den indkomstskat, som er betalt i Østrig;

     

ii) fradrag i den pågældende persons formueskat med et beløb svarende til den formueskat, som er betalt i Østrig;

 

b)           fradraget skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne overstige den del af indkomst- eller formueskatten, som beregnet inden fradraget er givet, der svarer til den indkomst eller den formue, som kan beskattes i Østrig;

      

c)           i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst eller ejer formue, som efter denne overenskomst kun kan beskattes i Østrig, kan Danmark medregne denne indkomst eller formue i beskatningsgrundlaget, men skal i indkomst- eller formueskatten fra­drage den del af indkomst- eller formueskatten, som kan henføres til indkomst, der hidrører fra, eller formue ejet i, Østrig. 

 

 

  2.  I Østrig:

 

a)           I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Østrig, oppebærer indkomst eller ejer formue, der efter  denne overenskomst kan beskattes i Danmark, skal Østrig, med mindre bestemmelserne i litra b), c) og d) medfører andet, fritage sådan indkomst eller formue fra beskatning;

 

b)           i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Østrig, oppebærer indkomst, som efter artikel 10 kan beskattes i Danmark, skal Østrig indrømme fradrag i den pågældende persons indkomstskat med et beløb svarende til den skat, der er betalt i Danmark. Sådant fradrag skal imid­lertid ikke overstige den del af skatten, som beregnet inden fradraget er givet, som svarer til sådanne indkomster oppebåret fra Danmark;  

 

c)           i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Østrig, oppebærer indkomst eller ejer formue, der efter denne overenskomst er fritaget fra beskatning i Østrig, kan Østrig ikke desto mindre ved skatteberegningen af den pågældende persons øvrige indkomst og formue tage hensyn til den indkomst eller formue, der er fritaget fra skat; 

 

d)           indkomst, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i Østrig, og som Østrig anser for indkomst, der ifølge denne overenskomst skulle beskattes i Danmark, kan ikke desto mindre beskattes i Østrig, såfremt Danmark efter gennemførelsen af en gensidig aftaleprocedure ifølge denne overenskomst fritager denne indkomst fra beskatning.  

 

 

Artikel 25

 

IKKE-DISKRIMINERING

 

  1.  Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i den anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme forhold, særligt med hensyn til skattemæssigt hjemsted, er eller måtte blive undergivet. Uanset bestemmelserne i artikel 1 skal denne bestemmelse også finde anvendelse på personer, der ikke er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

 

  2.  Statsløse personer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, skal ikke i nogen af de kontraherende stater kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i den pågældende stat under samme forhold er eller måtte blive undergivet.

 

  3.  Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må ikke være mindre fordelagtig i denne anden stat end beskat­ningen af foretagender i denne anden stat, der driver samme virksomhed. Denne bestem­melse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en kontraherende stat til at indrømme personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, de personlige skattemæs­sige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som den som føl­ge af ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt over for familie indrømmer personer, der er hjem­mehørende inden for dens eget område.

 

  4.  Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke 1, artikel 11, stykke 4, eller artikel 12, stykke 4, finder anvendelse, skal renter, royalties og andre udbetalinger, der betales af et foretagende i en kontraherende stat til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af et sådant foretagendes skat­te­plig­tige indkomst under samme betingelser, som hvis de var blevet betalt til en per­son, der er hjemmehørende i den førstnævnte stat. På samme måde skal enhver gæld, som et foreta­gende i en kontraherende stat har til en person, der er  hjemmehørende i den anden kontra­herende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af et sådant foretagendes skattepligtige formue under samme betingelser, som hvis gælden var blevet stiftet over for en person, der er hjemme­hørende i den førstnævnte stat. 

 

  5.  Foretagender i en kontraherende stat, hvis kapital helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal ikke i den førstnævnte stat kunne undergives nogen beskat­ning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den først­nævnte stat er eller måtte blive undergivet.

 

  6.  Uanset bestemmelserne i artikel 2 skal bestemmelserne i denne artikel finde anvendel­se på skatter af enhver art og betegnelse.

 

                                                                    Artikel 26

 

FREMGANGSMÃ…DEN VED INDGÃ…ELSE AF GENSIDIGE AFTALER

 

 

  1.  I tilfælde, hvor en person mener, at foranstaltninger truffet af en af eller begge de kontraherende stater, for ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler der måtte være fastsat i disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, hvor han er hjemmehørende eller, hvis hans sag er omfattet af artikel 25, stykke 1, for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, hvor han er statsborger. Sagen skal indbringes inden tre år fra den dag, hvor der er givet ham den første underretning om den foranstaltning, der medfører en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i overenskomsten.

 

  2.  Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen forekommer den at være berettiget, og hvis den ikke selv kan nå frem til en rimelig løsning, søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten. Enhver indgået aftale skal gennemføres uden hensyn til, hvilke frister der er fastsat i de kontraherende staters interne lovgivning.

 

  3.  De kontraherende staters kompetente myndigheder skal søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten. De kan også forhandle om undgåelse af dobbeltbe­skatning i tilfælde, som ikke er omhandlet i overenskomsten.

 

  4.  De kontraherende staters kompetente myndigheder kan træde i direkte forbindelse med hinanden, herunder gennem en fælles kommission, der består af dem selv eller deres repræ­sentanter, med henblik på indgåelse af en aftale i overensstemmelse med de forudgå­ende stykker.

 

 

                                                                    Artikel 27

 

                                             UDVEKSLING AF OPLYSNINGER

 

  1.  De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne op­lysnin­ger, som er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller i de kontraherende staters interne lovgivning vedrørende skatter, der omfattes af overen­skomsten, i det omfang denne beskatning ikke strider mod overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset af artikel 1. Alle oplysninger, der modtages af en kontra­herende stat, skal behandles som hemmelige på samme måde som oplysninger, der er opnået i henhold til denne stats interne lovgivning og må kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndighe­der), der er beskæftiget med ligning, opkrævning, inddrivelse, retsforfølgning med hensyn til, eller klageafgørelser i forbindelse med de skatter, der er omfattet af overenskomsten. Sådanne personer eller myndigheder må kun benytte oplysningerne til de nævnte formål. De kan meddele oplys­ningerne under offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser.

 

  2.  Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde kunne fortolkes således, at der pålæg­ges en kontraherende stat en pligt til:

 

a)           at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne eller den anden kon­traherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;

 

b)           at meddele oplysninger, som ikke kan opnås i henhold til denne eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale for­valt­nings­prak­sis;

 

c)           at meddele oplysninger, som ville røbe nogen er­hvervs­mæs­sig, forret­ningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre public).

 

 

                                                                    Artikel 28

 

MEDLEMMER AF DIPLOMATISKE REPRÆSENTATIONER OG KONSU­LÆRE EMBEDER

 

Intet i denne overenskomst skal berøre de skattemæssige begunstigelser, som medlemmer af diplomatiske repræsentationer eller konsulære embeder nyder i henhold til folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.

 

 

                                                                    Artikel 29

 

                                                  TERRITORIAL UDVIDELSE

 

  1.  Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de fornødne ændringer udvides til enhver del af Danmarks område, som udtrykkeligt er holdt uden for denne overen­skomsts anvendelse, eller til enhver stat eller ethvert område, for hvis internationale forbindelser Danmark er ansvarlig, og som påligner skatter af væsentlig samme art som de skatter, på hvilke overenskomsten finder anvendelse.  Enhver sådan udvidelse skal have virkning fra det tidspunkt og være undergivet sådanne ændringer og betingelser, herunder betingelser vedrørende opsigelse, som måtte blive fastsat og aftalt mellem de kontraheren­de stater i noter, der skal udveksles ad diplomatisk vej, eller på enhver anden måde, der er i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige regler.

 

  2.  Medmindre de kontraherende stater har aftalt andet, skal opsigelsen af over­ens­kom­sten af en af dem i henhold til artikel 31, på den måde som er angivet i nævnte artikel, også bringe anvendelsen af overenskomsten til ophør på enhver del af Danmarks område, eller på enhver stat eller ethvert område, til hvilken den er blevet udvidet i henhold til denne artikel.

 

 

                                                                    Artikel 30

 

                                                           IKRAFTTRÆDEN

 

  1.  De kontraherende staters regeringer skal give hinanden underretning om, at de forfat­ningsmæssige betingelser for overenskomstens ikrafttræden er opfyldt.

 

  2.  Overenskomsten skal træde i kraft på datoen for den sidste af de i stykke 1 omhandlede underretninger, og dens bestemmelser skal have virkning for så vidt angår skatter for det skatteår, som følger umiddelbart efter det år, i hvilket overenskomsten træder i kraft, og følgende skatteår.

 

  3.  Bestemmelserne i artikel 18, stykke 3, finder ikke anvendelse for en person, der blev hjemmehørende i den anden kontraherende stat, som fastsat i den nævnte bestemmelse og som modtog pension, livrente eller lignende vederlag som fastsat i den nævnte bestemmelse inden denne overenskomsts ikrafttræden.

 

  4.  Overenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Republikken Østrig til undgåelse af dobbeltbeskatning vedrørende skatter af indkomst og formue underskrevet i Wien den 23. oktober 1961, som ændret ved Protokollen underskrevet i Wien den 29. oktober 1970, skal ophøre med at have virkning fra den dato, på hvilken denne overenskomst får virk­ning i overensstemmelse med denne artikels stykke 2 og 3. 

 

 

                                                                    Artikel 31

 

                                                                 OPSIGELSE

 

Denne overenskomst skal forblive i kraft indtil den opsiges af en kontraherende stat. Hver af de kontraherende stater kan opsige overenskomsten ved ad diplomatisk vej at give skriftlig meddelelse om opsigelsen mindst 6 måneder før udløbet af ethvert kalen­derår, der følger efter et tidsrum på 5 år fra det år, hvor over­enskomsten træder i kraft. I så fald skal overenskomsten ophøre med at have virkning for så vidt angår skatter for det skatteår, som følger umiddelbart efter det år, i hvilket meddelelsen om opsigelsen er givet, og følgende skatteår.

 

 

 

 

 

 

 

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede, dertil behørigt be­fuld­mæg­ti­ge­de af deres respektive regeringer, underskrevet denne overenskomst.

 

 

Udfærdiget i to eksemplarer i Wien, den 25. maj 2007, på dansk og tysk.

 

 

For Kongeriget Danmark:                                 For Republikken Østrig:

 

Hugo Østergaard-Andersen                              Dr. Martin Sajdik

Ambassadør                                                     Ambassadør

 

                                                           

 

                                                            PROTOKOL

 

Ved underskrivelsen i dag af Overenskomsten mellem Kongeriget Danmark og Republikken Østrig vedrørende skatter på indkomst og formue er undertegnede enige om, at de følgende bestemmelser skal udgøre en integreret del af overenskomsten.

 

1.      Fortolkning af overenskomsten

 

Der er enighed om, at bestemmelserne i overenskomsten, der er udformet i overensstemmelse med de tilsvarende bestemmelser i OECD-modeloverenskomst vedrørende skatter på indkomst og formue, almindeligvis skal forventes at have samme betydning som udtrykt i OECD-bemærkningerne dertil. Enigheden i den foregående sætning skal dog ikke gælde med hensyn til følgende:

 

a.       ethvert forbehold eller enhver observation til OECD-modellen eller dens bemærkninger, som en af de to kontraherende stater har taget;

b.      enhver modsat fortolkning i denne Protokol;

c.       enhver modsat fortolkning i en offentliggjort forklaring fra en af de kontraherende stater, der er givet til den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat før overenskomstens ikrafttræden;

d.      enhver modsat fortolkning, som der er opnÃ¥et enighed om mellem de kompetente myndigheder efter overenskomstens ikrafttræden.

 

OECD-bemærkningerne, som de må blive ændret fra tid til anden, udgør en kilde til fortolkning, som omhandlet i Wien konventionen af 23. maj 1969 om traktatret.

 

2.      Med henvisning til artikel 22

 

Ved en bekendtgørelse med hjemmel i paragraf 48 i den østrigske Bundesabgabenordnung kan Østrig anvende credit metoden til ophævelse af dobbeltbeskatning i særlige sager med skyldig hensyntagen til principperne som fastlagt i artikel 23 B i OECD-modeloverenskomsten vedrørende skatter, hvis gensidig anvendelse af credit metoden skulle være i offentlig interesse for Østrig. Der er enighed om, at et sådant skift til credit metoden kun kan ske efter forudgående underretning til den kompetente myndighed i Kongeriget Danmark. 

 

 

 

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede, dertil behørigt be­fuld­mæg­ti­ge­de af deres respektive regeringer, underskrevet denne protokol.

 

 

Udfærdiget i to eksemplarer i Wien, den 25. maj 2007, på dansk og tysk.

 

 

 

For Kongeriget Danmark:                                 For Republikken Østrig:

 

Hugo Østergaard-Andersen                              Dr. Martin Sajdik

Ambassadør                                                     Ambassadør