Skatteministeren

 

Kvartalsrapport vedr. fase 1 af SKATs systemmodernisering for 1. kvartal 2007

 

1.   Indledning

Finansudvalget besluttede i forbindelse med tiltrædelsen af Akt 118 af 6. april 2006, at skatteministeren kvartalsvis skal fremsende en statusrapport, hvor der redegøres for udviklingen og implementeringen af systemmoderniseringens fase 1.

 

SKAT afgiver hermed kvartalsrapport vedrørende systemmoderniseringens fase 1 dækkende 1. kvartal af 2007. Første fase af systemmoderniseringen omfatter følgende projekter:

·    Modernisering af TastSelv Erhverv via eService-projektet med nye faciliteter og mulighed for integration af løsningerne i f.eks. andre portaler og virksomhedernes økonomisystem.

·    Modernisering af indsendelsen af virksomhedernes selvangivelse via erhvervsligningsprojektet, så selvangivelsen kan indsendes digitalt, ligesom de virksomheder, der skal lignes, udsøges digitalt frem for via manuel gennemlæsning af regnskabet. Kun virksomheder, der skal lignes, skal derfor indsende skatteregnskabet.

·    Etablering af en ny it-infrastruktur via ENS-projektet, der forbedrer kommunikationen mellem systemerne og adgangen til systemerne såvel internt som eksternt.

 

I kvartalsrapporten gives en status på projekternes forløb i det forgangne kvartal i forhold til tidsplan og leverancer samt en redegørelse for udviklingen i projekternes økonomi og risici. Hertil kommer en udtalelse fra den eksterne følgegruppe, der består af to eksterne medlemmer og et medlem fra Skatteministeriet.

 

2.   Status

2.1 Udviklingsprojekterne ENS og eService

I januar 2007 blev det vedtaget at arbejde efter nye tidsplaner, der betød, at idriftsættelsestidspunktet for eService og infrastrukturplatformen blev udskudt med 3 måneder, som beskrevet i sidste kvartalsrapport. Det var en kompliceret proces at nå frem til de nye planer, da projekterne i fase 1 er meget tæt knyttede med mange afhængigheder. De kontraktuelle konsekvenser, herunder bod, drøftes med CSC.

 

SKAT har i flere omgange måtte konstatere, at det har været svært for CSC at overskue og planlægge designfasen. Det hænger blandt andet sammen med, at det på kritiske områder har været svært at skaffe det tilstrækkelige antal kompetente ressourcer både i ind- og udland. I den sammenhæng er design af sikkerhedsløsningen gået hen og blevet den afgørende aktivitet i forhold til forbrug af kalendertid.

 

Dette er stadig gældende, og på trods af de nye planer fra januar, må det med udgangen af april konstateres, at fase 1 vil blive forsinket yderligere på grund af forsinkelser i arbejdet med sikkerhedsløsningen. Den samlede forsinkelse forventes således nu at udgøre ca. 5 mdr. i stedet for 3 som nævnt i kvartalsrapporten for 4. kvartal 2006. SKAT vil ligeledes for denne forsinkelse drøfte de kontraktuelle konsekvenser med CSC, herunder bod.

 

Det kan dog konstateres, at der efter vedtagelsen af nye tidsplaner har været god fremdrift på de øvrige områder. Fremdriften sikres ved at isolere sikkerhedsløsningen, og fortsætte på de øvrige områder. Det betyder, at det resterende design for størstedelens vedkommende er godkendt og klart til benyttelse i systemmoderniseringens øvrige projekter, og at opsætning af miljøer og øvrige udviklingsaktiviteter er kommet godt i gang.

 

For at sikre at parterne samarbejder om den bedst mulige løsning på de situationer der opstår, involverer SKAT sig tæt i planlægningsprocessen for konstant at være orienteret og kunne agere på mulige problemer eller konflikter.

 

2.2 Erhvervsligningsprojektet

 

Projektet følger projektplanerne.

 

Kravene til version II af værktøjet til digital understøttelse af skattecentrenes arbejde med udvælgelse af erhvervsdrivendes selvangivelser er lagt fast. IT-udviklingen er i gang og der forventes idriftsætning som planlagt i 3. kvartal 2007.

 

Der er fastlagt uddannelse af brugere dels i maj 2007 og dels i perioden august – september 2007.

 

3.   Økonomi og business case

3.1 Budget

 

Mio. kr.	Aktstykke 118	Budget, jf. sidste kvartalsrapport	Aktuelt budget	Afvigelse til seneste kvartalsrap.	Afvigelse til aktstykket
It-udviklingsudgifter	156	165	165	0	+9
Konsulenter	33	31	37	+ 6	+ 4
Uddannelse, info. mv.	10	9	9	0	- 1
Løn	32	32	32	0	0
I alt	231	237	243	+ 6	+ 12
Drift i projektperioden	37	36	38	+ 2	+ 1
Samlet budget	268	273	281	+ 8	+ 13

 

Stigningen i konsulentudgifter begrundes med at SKAT har været nødsaget til at købe IT-konsulenter idet det ikke har været muligt at rekruttere personer med de fornødne IT-kompetencer.

 

Den øgede driftsudgift skyldes øgede løbende licensudgifter på tilkøb af nye licenser, samt yderligere driftsudgifter på mindre justeringer i kontrakten.

 

3.2 Faktisk forbrug

Det faktiske forbrug for 2006 er nu opgjort og fremgår af skemaet. Samtidigt er det faktiske forbrug for 1. kvartal 2007 og det samlede budget for 2007 tilrettet i forhold til den nye tidsplan.

 

Mio. kr.	Forbrug 2004-2006	Forbrug 2007	Budget 2007	Restbudget 2007
It-udviklingsudgifter	41	9	80	71
Konsulenter	22	2	16	14
Uddannelse, info. mv.	4	0	4	4
Løn	16	2	7	5
I alt	82	13	107	94
Drift i projektperioden	13	6	29	23
Samlet budget	95	19	136	117

 

3.3 Business case

Mio. kr.	2004/05	2006	2007	2008	2009	I alt
Samlede udgifter 1)	49	46	136	48	2	281
Forudsatte besparelser	0	-7	-92	-145	-145	-389
Samlet effekt	49	39	44	-97	-143	-108
Akkumuleret cash flow	49	88	132	35	-108

1) I de samlede udgifter indgår der ikke driftsomkostninger efter systemerne er sat i produktion. Disse omkostninger indbudgetteres i SKATs ordinære driftsbudget.

 

Besparelserne knyttet til fase 1, vil kun i meget ringe grad blive påvirket af forsinkelsen, idet den langt overvejende andel af besparelserne i fase 1 realiseres af Erhvervsligningsprojektet, hvorfor besparelserne i businescasen ikke påvirkes af de ændringer der sker i tidsplanen for ENS og eService projekterne.

 

4.   Risici

I det følgende gennemgås de væsentligste risici ved gennemførslen af systemmoderniseringens fase 1, som knytter sig til følgende faktorer:

 

·    Økonomi

·    Organisation

·    Teknisk løsning

·    Leverandør

·    Interessenter.

 

4.1 Økonomi

De væsentligste økonomiske risici knytter sig til tre faktorer:

 

·    Nødvendige ændringer i projekterne som følge af ny lovgivning og arbejdsgange

·    Projekterne har en lang løbetid, hvorfor den forretningsmæssige og teknologiske udvikling kan medføre, at ændringer i projekterne kan være hensigtsmæssig

·    Projektmaterialet er omfattende og komplekst, hvorfor der løbende kan vise sig uhensigtsmæssigheder i kontraktgrundlaget.

 

For at minimere de økonomiske risici har projekterne og forretningsorganisationen omkring projekterne stor fokus på at begrænse ændringer i projekterne til det absolut nødvendige og det, der kan bæres af selvstændige business cases. I designfasen er projektmaterialet blevet gennemgået i samarbejde med leverandøren med henblik på tidlig identifikation af problemområder, så omkostningerne til udbedring bliver mindst mulig. Der vil fortsat være fokus på hurtig afklaring af problemer med henblik på at reducere udgifter.

 

4.2 Organisation

Den væsentligste organisatoriske risiko knytter sig til projektmaterialets omfang og kompleksitet, der medfører, at det er tidskrævende at indføre nye ressourcer i projekterne. Det betyder, at der vil være en risiko for tab af viden og dermed tid, hvis nøglepersoner forlader projekterne. For at minimere sårbarheden ved tab af nøglepersoner fokuserer projektorganisationen på at dele viden på flere personer.

 

4.3 Teknisk løsning

Da der ikke er gennemført tilsvarende projekter i Danmark, knytter der sig en klar risiko til den tekniske løsning. Den tekniske risiko søges minimeret ved at gennemføre tekniske afprøvninger med henblik på tidlig identifikation af eventuelle problemområder.

 

Da det har vist sig, at sikkerhed i Infrastrukturplatformen vedbliver med at være et problemområde, omstruktureres flere detailplaner nu, således at konsekvensen reduceres mest muligt.

 

4.4 Leverandør og interessenter

Så længe CSC har problemer med at få designet af sikkerhedsløsningen samt få de tilhørende tekniske afprøvninger på plads, er der fortsat og til trods for den seneste udmeldte forsinkelse fra CSC, jf. ovenfor meget høj risiko omkring alle tidsplaner.

 

Indtil sikkerhedsløsningen er på plads, er der ligeledes fortsat en øget risiko for, at leverancer til fase 2 bliver yderligere forsinkede.

 

Fra fase 1 arbejdes der med at reducere eventuelle konsekvenser ved at opdele leverancerne, så eksempelvis fase 2 har mulighed for at starte aktiviteter rettidigt, eventuelt i reduceret omfang. Det kan i et vist omfang få den konsekvens, at nogle af fase 1’s egne slutleverancer bliver yderligere forsinket, hvorfor det selvfølgelig vurderes nøje i hvert enkelt tilfælde, hvad der er mest hensigtsmæssigt for SKAT.

 

Besparelserne knyttet til fase 1, vil kun i meget ringe grad blive påvirket af forsinkelsen, idet den langt overvejende andel af besparelserne i fase 1 realiseres af Erhvervsligningsprojektet, der ikke er forsinket, hvorfor det i nogle tilfælde er mest rentabelt for SKAT at fokusere på hvad der er mest optimalt i forhold til fase 2.

 

5.   Udtalelse fra ekstern følgegruppe

Gruppen bemærker, at arbejdet med udvikling af sikkerhedsløsningen stadig pågår, og at den manglende afklaring på dette punkt er kritisk for tidsplanen, herunder også afgørende for om forsinkelsen kan begrænses til de anførte 5 måneder. Gruppen har noteret, at SKAT har fuld fokus på problemstillingen.