|
|
|
Samlenotat vedr. Rådsmødet
(ECOFIN) den 5. juni 2007
Foreløbig oversigt over Rådsmødet (ECOFIN) den 5. juni 2007
1. Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten
a) Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud – rådsbeslutning om ophævelse af proceduren for Tyskland
- RÃ¥dsbeslutning
b) Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud – rådsbeslutning om ophævelse af proceduren for Malta
- RÃ¥dsbeslutning
c) Proceduren for uforholdsmæssigt store underskud – rådsbeslutning om ophævelse af proceduren for Grækenland
- RÃ¥dsbeslutning
2. Konvergensrapporter fra Kommissionen og ECB
- Præsentation
KOM(2007) 255, KOM(2007) 258
3. Kvalitet af de offentlige finanser
- RÃ¥dskonklusioner
4. Skat
a) Bekæmpelse af momssvig
                   - Rådskonklusioner
KOM(2006) 254
b) Momspakken
- Politisk enighed
KOM(2003) 822, KOM(2004) 728, KOM(2005) 334
c) Fælles konsolideret selskabsskattebase (CCCTB)
- Orienterende drøftelse
KOM(2007) 223
d) Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning
- RÃ¥dskonklusioner
e) EU Joint Tranfer Pricing Forum – Retningslinier for indgåelse af aftaler om forhåndsprisfastsættelse
- RÃ¥dskonklusioner
KOM(2007) 71
5. Eventuelt
Siden sidst
         - Ingen punkter
Der fremsendes dokumenter vedrørende følgende dagsordenspunkter, som skønnes at vedrøre Skatteudvalgets ansvarsområde:
4.      Skat
a) Bekæmpelse af momssvig
                   - Rådskonklusioner
KOM(2006) 254
b) Momspakken
- Politisk enighed
KOM(2003) 822, KOM(2004) 728, KOM(2005) 334
c) Fælles konsolideret selskabsskattebase (CCCTB)
- Orienterende drøftelse
KOM(2007) 223
d) Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning
- RÃ¥dskonklusioner
e) EU Joint Tranfer Pricing Forum – Retningslinier for indgåelse af aftaler om forhåndsprisfastsættelse
- RÃ¥dskonklusioner
KOM(2007) 71
Dagsordenspunkt 4a:          Bekæmpelse af momssvig
Resumé
Formandskabet forventes at fremlægge et udkast til rådskonklusioner, hvori Rådet bl.a. opfordrer Kommissionen til inden årets udgang at fremsætte forslag om en række stramninger m.v. af momsreglerne for EU-handelen inden for rammerne af det gældende momssystem. Kommissionen forventes endvidere opfordret til at analysere bl.a. muligheden for at anvende generel omvendt betalingspligt for moms af indenlandske B2B-leverancer.
KOM(2006)254
Baggrund og indhold
Kommissionen udsendte i maj 2006 en meddelelse om behovet for at udvikle en koordineret strategi til forbedring af bekæmpelsen af svig med skatter og afgifter (KOM(2006)254). Meddelelsen anviser ikke en altfavnende løsning på problemerne, men helt overordnet mener Kommissionen, at svig kan bekæmpes bedre via en mere effektiv og moderne organisering af kontrolsystemerne kombineret med et stærkt og ikke mindst hurtigt samarbejde mellem medlemslandene og evt. OLAF (Kommissionens enhed til bekæmpelse af svig). Meddelelsen blev drøftet på ECOFIN-møderne den 7. juni 2006 og 28. november 2006.
På ECOFIN-mødet den 28. november 2006 vedtog Rådet konklusioner, der opfordrede Kommissionen til at forberede en fællesskabsstrategi til bekæmpelse af skattesvig – først og fremmest på afgiftsområdet og særligt med hensyn til moms inden for rammerne af det gældende momssystem. Rådet anmodede Kommissionen om at præsentere en rapport herom på ECOFIN-mødet i juni 2007.
Konklusionerne fastlagde endvidere, at arbejdet i rådsregi med at undersøge mulige ændringer i momssystemet for at bekæmpe karruselsvig og ’missing trader’-svig skulle fortsætte med henblik på retningslinjer til Kommissionen på ECOFIN-mødet i juni 2007. Det drejer sig dels om ophævelse af sælgers 0-sats for varesalg til erhvervskunder i andre EU-lande, dels mulighed for at medlemsstaterne kan indføre generel omvendt betalingspligt for moms af indenlandske B2B-leverancer.
På ECOFIN-mødet den 5. juni 2007 forventes Kommissionen at præsentere en rapport om sit arbejde. Kommissionen ventes at tilkendegive, at overvejelserne stadig er foreløbige, og at det er for tidligt at fremlægge en strategi.
Formandskabet ventes at fremlægge et forslag til rådskonklusioner, som tager Kommissionens rapport til efterretning og giver tilslutning til, at følgende forholdsregler får høj prioritet, så de nødvendige direktiv- og forordningsforslag kan fremsættes af Kommissionen inden udgangen af 2007 med henblik på, at Rådet vedtager forslagene inden udgangen af 2008:
1. Indførelse af kortere frister for virksomhedernes selvangivelse af leverancer til andre EU-lande. I dag skal virksomhederne kvartalsvis afgive oplysninger om salget til andre EU-lande. Der drøftes månedlig afgivelse af disse oplysninger.
2. Skattemyndighederne skal have hurtigere rådighed over virksomhedernes nævnte angivelsesoplysninger. Angivelsesoplysningerne fra salgslandet lægges ind i en database og stilles på den måde til rådighed for købslandet. Det drøftes at forkorte fristerne for, hvor hurtigt det skal gå – både ved, at virksomhederne får kortere frist til at afgive oplysningerne og ved, at salgslandet får kortere frist til at lægge dem ind i databasen.
3. Virksomhederne skal angive leverancer til andre EU-lande pr. transaktion. I dag angiver virksomhederne deres salg til erhvervskunder i andre EU-lande summarisk og periodevis. I sammenhæng med it-udviklingen drøftes det at pålægge virksomhederne at afgive oplysningerne pr. transaktion.
4. Indførelse af grænseoverskridende solidarisk hæftelse for moms mellem sælger og køber i tilfælde, hvor der indtræder momstab på grund af svig, og hvor sælger samtidig ikke har angivet leverancen eller ikke har angivet leverancen korrekt. En sådan grænseoverskridende solidarisk hæftelse findes ikke i dag.
5. Forbedring af de offentlige systemer, hvor sælgervirksomheder i ét EU-land kan få bekræftet momsnummer og andre oplysninger om erhvervskunder i andre EU-lande. Efter gældende regler skal sælgervirksomhederne have mulighed for hos myndighederne at få bekræftet, at et momsnummer, som en erhvervskunde har opgivet, er korrekt. Det overvejes at udbygge og forbedre disse systemer – både af hensyn til god service og for at give sælger bedre muligheder for at undgå at få en svindler som kunde.
Med hensyn til ændringer i momssystemet forventes konklusionerne at indeholde en opfordring til Kommissionen om yderligere at undersøge modellen om ophævelse af sælgers 0-sats for varesalg til erhvervskunder i andre EU-lande. Modellen indebærer, at sælger i afgangslandet skal fakturere moms til sin erhvervskunde i modtagerlandet med en fælles EU-momssats på 15 pct. og indbetale momsen til skattemyndighederne i afgangslandet. Modtagerlandet skal give kunden fradragsret for denne moms efter de almindelige regler, og momsen skal overføres fra afgangsland til modtagerland via en clearing-ordning. Denne ordning skal baseres på registrering af momsen i forbindelse med hver enkelt vareleverance.
Kommissionens undersøgelser forventes at skulle foretages med henblik på tilbagemelding inden udgangen af 2007. Fokus skal særligt være på følgende:
· Clearing-ordningens generelle virkninger for medlemsstaternes momsindtægter og herunder især for medlemsstater med relativt høje import- eller eksportkvoter.
· Et skøn over de yderligere administrative omkostninger for virksomhederne og for skattemyndighederne.
· Mulige risici med hensyn til nye svigsformer.
· Fordeling af ansvar og risici mellem afgangsland og modtagerland med hensyn til moms, der ikke indbetales.
· Sammenligning af likviditetsmæssige og konkurrencemæssige virkninger ved EU-køb og køb fra indlandet efter reglerne i dag hhv. efter eventuel ophævelse af sælgers 0-sats.
Endelig forventes konklusionerne at opfordre Kommissionen til inden udgangen af 2007 at undersøge følgende spørgsmål i tilknytning til en eventuel ordning, hvor medlemsstaterne kan vælge at indføre generel omvendt betalingspligt for indenlandske B2B-leverancer:
· Virkningerne for medlemsstater, som ikke anvender den generelle omvendte betalingspligt, herunder især virkninger for momsindtægterne og virksomhedernes konkurrencemæssige stilling.
· Betydningen for sammenhængen i og harmoniseringen af momslovgivningen i EU.
· Omkostningerne for virksomheder og for skattemyndigheder ved at indføre generel omvendt betalingspligt.
· Konsekvenser vedrørende flytning af svig til medlemsstater, som ikke anvender omvendt betalingspligt.
· Risici med hensyn til nye former for svig.
· Mulighederne for at interesserede medlemsstater indfører generel omvendt betalingspligt i en begrænset periode som et pilotprojekt.
På ECOFIN-mødet den 5. juni 2007 forventes en drøftelse med henblik på vedtagelse af udkastet til rådskonklusioner.
Hjemmelsgrundlag
Ikke relevant.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om Kommissionens meddelelse KOM(2006)254.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Kommissionens rapport og forslaget til rådskonklusioner har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.
Statsfinansielle konsekvenser
Kommissionens rapport og forslaget til rådskonklusioner har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser, men tiltag til bekæmpelse af skattesvig forventes at have positive statsfinansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Kommissionens rapport og forslaget til rådskonklusioner har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser, men tiltag til bekæmpelse af skattesvig forventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.
Høring
Kommissionens meddelelse KOM(2006)254 har ikke været sendt i høring.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for Rådsmødet (ECOFIN) den 7. juni 2006 og senest forud for Rådsmødet (ECOFIN) den 28. november 2006.
Holdning
Dansk holdning
Danmark støtter generelt målsætningen om at forbedre indsatsen mod skattesvig.
Danmark mener som udgangspunkt, at momssvig bør bekæmpes inden for rammerne af de grundlæggende momsregler, der gælder i dag. Danmark går endvidere ind for målrettede foranstaltninger, der belaster det ærlige erhvervsliv mindst muligt.
Danmark kan overordnet støtte udkastet til rådskonklusioner. Danmark finder det nødvendigt med mere analyse af de administrative virkninger for virksomhederne, før Rådet eventuelt opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om kortere angivelsesperioder og angivelse af EU-handelen pr. transaktion.
Andre landes holdninger
Et flertal af medlemsstaterne forventes at støtte udkastet til rådskonklusioner.
Forskellige mindretal af lande mener, at det er nødvendigt med mere analyse af de administrative virkninger for virksomhederne, før Rådet eventuelt opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om kortere angivelsesperioder mv. for EU-handelen; at Rådet også skal opfordre Kommissionen til at fremsætte forslag, der giver medlemsstaterne mulighed for at indføre stramninger med hensyn til moms af den indenlandske handel – herunder angivelseskrav, udskydelse af godtgørelse af negativ moms og solidarisk hæftelse for moms; og at Kommissionens analyse af generel omvendt betalingspligt for moms ikke bør omfatte muligheden for et pilotprojekt.
Dagsordenspunkt 4b:Â Â Â Â Â Â Â Â Â Â Momspakken
Resumé
PÃ¥ rÃ¥dsmødet (ECOFIN) den 5. juni ventes en ny drøftelse af momspakken. Siden mødet den 28. november 2006 har formandskabet arbejdet videre med de enkelte dele af pakken. Der er pÃ¥ nuværende tidspunkt ikke udsigt til umiddelbar enighed om One Stop Shop-ordningen. For alligevel at kunne fÃ¥ vedtaget forslagene om ændret beskatningssted for ydelser B2B/B2C og 8. momsdirektiv, har formandskabet foreslÃ¥et en mini One Stop Shop-ordning, som bygger pÃ¥ den allerede eksisterende særordning for 3. landsvirksomheders angivelse og betaling af e-handelsydelser til private i EU. SÃ¥fremt der kan vedtages en rÃ¥dserklæring om, at der skal arbejdes videre med udformningen af den nye store One Stop Shop-ordning, kan der eventuelt opnÃ¥s politisk enighed om de fremlagte forslag.Â
KOM(2004)728, KOM(2003)822, KOM(2005)334
Baggrund og indhold
På ECOFIN-mødet den 5. juni 2007 forventes en ny drøftelse af forslagene i momspakken. Momspakken blev senest drøftet på ECOFIN-mødet den 28. november 2006, hvor det blev aftalt, at drøftelserne af forslagene i momspakken skulle fortsætte under det tyske formandskab med henblik på en samlet løsning medio 2007.
B2B/B2C-forslaget vil betyde, at de fleste ydelser, der sælges grænseoverskridende i EU, skal momses i forbrugerens/kundens land. Gældende regler vil kræve, at sælger bliver momsregistreret i alle de lande, der sælges til. Dette er besværligt, og Kommissionen har derfor foreslået, at der laves en One Stop Shop, hvor sælgerne kan angive og betale til alle de andre lande og dermed undgå en række momsregistreringer. Der findes allerede en lille One Stop Shop designet specielt til 3. landsvirksomheders salg af e-handelsydelser til private kunder i EU.
Det har vist sig vanskeligt at nå til enighed om udformningen af en helt ny og omfattende One Stop Shop. For ikke at skulle vente med at ændre beskatningsstedsreglerne for ydelser B2B/B2C foreslår formandskabet, at man midlertidigt udvider den gældende lille One Stop Shop til også at omfatte e-handelsydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningsydelser, når disse sælges fra EU-virksomheder til private kunder i andre EU-lande.
Den momspakke, der forelægges på rådsmødet, indeholder således følgende forslag:
· Ændring af beskatningsstedet for ydelser B2B og B2C: Foreslået ikrafttræden 1. januar 2009, dog 1. januar 2011 for ændringerne af beskatningsstedet for grænseoverskridende ydelser vedrørende kultur, sport, underholdning mv. og 1. januar 2013 for B2C-langtidsudlejning af transportmidler.
· Nyt 8. momsdirektiv: Foreslået ikrafttræden 1. januar 2009
· “Mini One Stop Shopâ€: ForeslÃ¥et ikrafttræden 1. januar 2009 og med ophør af ordningen 31. december 2012
· Eventuelt en erklæring om videre arbejde med den store nye One Stop Shop
I det fremlagte forslag til retsakt er forslagene vedrørende B2B/B2C og 8. momsdirektiv tilpasset det nye samlede momsdirektiv (2006/112/EU), som den 1. januar 2007 trådte i kraft i stedet for det såkaldte 6. momsdirektiv (77/388/EØF).
Forslag om ændret beskatningssted for ydelser B2B og B2C
Kommissionen har stillet forslag om ændring af beskatningsstedet for grænseoverskridende salg af tjenesteydelser til private (B2C) og virksomheder (B2B), således at ydelserne hovedsageligt momses i forbrugslandet.
Forslag om nyt 8. momsdirektiv
En momspligtig virksomhed, som foretager et indkøb i et medlemsland, hvor virksomheden ikke er registreret – og derfor ikke har mulighed for at få momsfradrag – kan søge om godtgørelse af momsen på indkøbet i det pågældende land på baggrund af det 8. momsdirektiv. Procedurerne vedrørende godtgørelsesanmodninger efter direktivet er imidlertid så administrativt omfattende, at mange virksomheder ikke søger godtgørelserne.
Kommissionen foreslår en modernisering af godtgørelsesprocedurerne i 8. momsdirektiv, der vil gøre det lettere for virksomhederne at søge moms på indkøb i de andre EU-lande tilbage fra disse landes myndigheder.
Moderniseringen kræver ændringer i forordningen om administrativt samarbejde (1798/2003), idet der skal laves et system for elektroniske udvekslinger af de relevante dokumenter og informationer. Det elektroniske system går under benævnelsen VIES II[1].
Forslag om “Mini One Stop Shopâ€
Formandskabet foreslÃ¥r, at der fra tidspunktet for ikrafttræden af ændrede regler for beskatningsstedet af grænseoverskridende ydelser B2B/B2C etableres en â€mini One Stop Shopâ€. Ordningen skal være tidsbegrænset, men i princippet gælde, indtil der kan etableres en helt ny One Stop Shop-ordning.
Mini One Stop Shoppen er en udvidelse af den ordning, som siden 2003 har været gældende, når virksomheder fra 3. lande sælger e-handelsydelser til private i EU. Ordningen betyder, at en sælgervirksomhed kun skal momsregistreres i ét EU-land, uanset hvor mange EU-lande den har salg til og dermed er momspligtig i. Alle momsangivelser og momsbeløb sendes til registreringslandet, som efterfølgende fordeler pengene til de medlemslande, hvor der har været salg til.
Mini One Stop Shop-ordningen foreslås udvidet til at omfatte både 3. landsvirksomheders og EU-virksomheders B2C-salg af e-handelsydelser, teleydelser og radio- og tv-spredningsydelser til EU-lande, hvor virksomheden ikke er momsregistreret.
Som konsekvens af, at mini One Stop Shop-ordningen foreslås udvidet med EU-virksomhedernes salg af teleydelser og e-handelsydelser mv. til private, foreslås forordning 1798/2003 om administrativt momssamarbejde tilrettet, således at de regler for samarbejdet, der hidtil har været gældende for 3. landssærordningen, også gælder i relation til mini One Stop Shop-ordningen.
Hjemmelsgrundlag
Forslagene er fremsat i henhold til Traktatens artikel 93, som kræver vedtagelse med enstemmighed.
Nærhedsprincippet
Kommissionens forslag har til formål at lette virksomhedernes grænseoverskridende handel og dermed funktionen af det indre marked. Forslagene vil ikke påvirke medlemslandenes afgiftskompetence ud over, hvad der er nødvendigt for det indre markeds funktion. Regeringen skønner derfor, at forslagene er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet behandlede både B2B/B2C-forslaget og forslaget vedrørende One Stop Shop mv. den 7. september 2005 og støttede forslagene, idet man dog opfordrede Rådet til at medtage visse mindre forslag til tekstændringer i B2B/B2C-forslaget.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Forslagene vil kræve ændringer i momslovgivningen.
Statsfinansielle konsekvenser
Forslag om ændret beskatningssted for ydelser B2B og B2C skønnes at give staten et merprovenu på godt 300 mio. kr. årligt. En stor del af disse penge må forventes at skulle tilbageføres som kompensation til transportvirksomheder, der hidtil har leaset transportmidler i andre EU-lande (overvejende busser).
Forslagene om mini One Stop Shop og 8. momsdirektiv skønnes at give staten et varigt nettoprovenutab på ca. 60 mio. kr., hvor ca. 55 mio. kr. vedrører forslaget om nyt 8. momsdirektiv, som skønnes at medføre, at flere udenlandske virksomheder vil søge om momsgodtgørelse.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
En vedtagelse af B2B/B2C-forslagene samtidig med anvendelse af en mini One Stop Shop (og ikke en helt ny stor shop) vil betyde, at nogle virksomheder ikke kan anvende en administrativt forenklende shop-ordning, men må lade sig registrere i forbrugslandene vedrørende salg af de ydelser, der ikke er omfattet af mini One Stop Shoppen. Disse virksomheder vil få en administrativ omkostning. Det skønnes dog, at der er tale om ganske få virksomheder, idet alle e-handelsvirksomheder – som antages at udgøre langt hovedparten af de virksomheder, der berøres af de ændrede B2C-regler – omfattes af mini One Stop Shoppen.
Høring
Der henvises til det supplerende samlenotat vedr. ECOFIN den 28. november 2006.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Momspakken har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (ECOFIN) den 5. maj 2006, rådsmødet (ECOFIN) den 7. juni 2006 og rådsmødet (ECOFIN) den 28. november 2006.
Forslag om beskatningssted for ydelser B2B og B2C
Grundnotat om Kommissionens oprindelige forslag (B2B) blev oversendt til Folketingets Europaudvalg den 16. januar 2004, og supplerende grundnotat blev oversendt den 14. april 2004. Desuden blev det oprindelige forslag forelagt til forhandlingsoplæg forud for rådsmødet (ECOFIN) den 7. december 2004.
Et revideret grundnotat om Kommissionens ændrede forslag (B2B og B2C) blev oversendt til udvalget den 5. oktober 2005. Ændringsforslaget vedrørende salg af ydelser til private blev forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg forud for det Europæiske Råds møde den 15. -16. december 2005.
Forslag om 8. momsdirektiv og One Stop ShopÂ
Grundnotat er oversendt den 7. december 2004, og supplerende grundnotat er oversendt den 14. april 2005. Fremskridtsrapporten vedr. â€One Stop Shop†mv. blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN den 8. november 2005.
Forslaget har været forelagt Folketingets Europaudvalg forud for rådsmødet (ECOFIN) den 16. november 2004 og . forelagt Folketingets Europaudvalg til forhandlingsoplæg forud for rådsmødet (ECOFIN) den 7. juni 2006.
Mini One Stop Shoppen blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (ECOFIN) den 28. november 2006.
Holdning
Dansk holdning
Danmark støtter formandskabets forslag om, at B2B/B2C-forslagene, en mini One Stop Shop samt et nyt 8. momsdirektiv hurtigst muligt vedtages. Danmark kan støtte formandskabets tidsplan som indebærer, at forslagene træder i kraft 1. januar 2009. Endvidere støttes, at mini One Stop Shoppen tidsbegrænses til 31. december 2012, idet det må forventes, at den nye One Stop Shop vil kunne være færdigforhandlet og klar til anvendelse fra 1. januar 2013.
Danmark støtter som udgangspunkt forslag, der forenkler og nedbringer virksomhedernes administrative byrder. Danmark støtter således formandskabets forslag om, at der arbejdes videre med de øvrige dele af den oprindelige momspakke, herunder den nye One Stop Shop og ændrede fradragsretsregler.
Danmark lægger vægt på, at mini One Stop Shoppen udvides efter principperne i 3. landsordningen, og at de grundlæggende regler i denne ikke ændres. Forslag om eventuelle ændringer vil kunne gøre det sværere at finde en hurtig løsning for mini One Stop Shoppen.
 Â
Andre landes holdninger
Hovedparten af medlemslandene støtter de forelagte forslag. Enkelte lande har dog opretholdt forbehold for hele eller dele af momspakken.
Dagsordenspunkt 4c:          Fælles konsolideret selskabsskattebase i EU (CCCTB)
Resumé
På Rådsmødet (ECOFIN) den 5. juni 2007 forventes Kommissionen at præsentere sin seneste meddelelse om det hidtidige arbejde i arbejdsgruppen vedr. en fælles konsolideret selskabsskattebase og om de næste skridt i arbejdet.
KOM(2007)223
Baggrund og indhold
På det uformelle Rådsmøde (ECOFIN) i 2004 blev det besluttet at nedsætte en teknisk arbejdsgruppe, der skal hjælpe Kommissionen med at udarbejde forslag til regler for en fælles konsolideret selskabsskattebase (Common Consolidated Corporate Tax Base (CCCTB)).
CCCTB er en af de modeller for harmonisering af selskabsbeskatningen i EU, som Kommissionen skitserede i sin selskabsskattemeddelelse fra 2001. Modellen vedrører harmonisering af selskabsskattebasen for koncerner med aktiviteter i flere medlemslande.
Hovedprincippet i modellen er, at selskaber/koncerner i EU får opgjort den skattepligtige selskabsindkomst i henhold til ét sæt fælles EU-regler. Indkomsten fordeles herefter mellem de berørte lande efter en fordelingsnøgle (baseret på fx koncernens omsætningsandele i de respektive lande). Det enkelte land beskatter så sin del af indkomsten med sin egen selskabsskattesats.
Det er således kun metoden til beregning af den skattepligtige indkomst, som bliver fælles. Hver medlemsstat vil fortsat kunne bestemme skattesatsen for den del af koncernens skattepligtige indkomst, som tilfalder den.
En harmoniseret skattebase og en fordelingsnøgle for det samlede overskud vurderes at reducere de administrative byrder for selskaber med grænseoverskridende investeringer inden for EU – og dermed medføre besparelser på rådgivning og administration. Ét sæt skatteregler vil også medføre, at det bliver lettere at gennemføre grænseoverskridende omstruktureringer, og det vil i stor udstrækning forhindre dobbeltbeskatning inden for EU.
En samlet opgørelse af selskabers overskud vil afskaffe problemer med hensyn til, hvorvidt der skal gives fradrag for udenlandske underskud. Et sådant fradrag ligger implicit i forslaget om én samlet opgørelse af overskud og underskud på EU-basis.
I det omfang samarbejdet omfatter alle EU-lande, vil fælles regler for skattebasen i teorien fjerne problemerne med â€transfer pricing†(interne afregningspriser mellem koncernforbundne selskaber) inden for EU. Imidlertid vil tilsvarende skattekontrolmæssige problemer i stedet opstÃ¥ vedrørende fordelingsnøglen, fordi selskaberne vil ønske, at overskud fordeles til de lande, der har den laveste selskabsskattesats. Derved vil reglerne for fordelingen af det samlede overskud i stedet blive sat under pres.
Det er Kommissionens opfattelse, at etableringen af CCCTB er den eneste måde, man kan fjerne de skattemæssige barrierer for selskaber, der opererer i flere medlemslande. I den forbindelse har Kommissionen i en meddelelse forpligtet sig til at fremsætte et forslag til CCCTB i 2008. At dømme efter de hidtidige fremskridt i arbejdsgruppen er det en meget ambitiøs tidsfrist – i hvert fald hvis der skal være tale om et detaljeret forslag.
Kommissionen offentliggjorde den 5. april 2006 en meddelelse om det hidtidige arbejde i arbejdsgruppen og om de næste skridt i arbejdet [KOM(2006)157]. Meddelelsen berørte også forskellige overordnede aspekter i relation til CCCTB, bl.a. sammenhængen mellem internationale regnskabsstandarder og CCCTB, om det skal være obligatorisk eller frivilligt for selskaberne at anvende reglerne, og om den fælles selskabsskattebase skal opgøres på konsolideret niveau (koncernniveau).
Kommissionen præsenterede meddelelsen på ECOFIN-mødet den 7. juni 2006, og på ECOFIN-mødet den 28. november 2006 gav Kommissionen en mundtlig status for arbejdet med CCCTB.
Kommissionen har den 2. maj 2007 offentliggjort en ny meddelelse om arbejdet med CCCTB [KOM(2007)223]. Formålet med meddelelsen er at redegøre for fremskridtene i arbejdet og de næste skridt i arbejdet samt at henlede opmærksomheden på nogle emner af særlig vigtighed. Kommissionen fremhæver bl.a. konsolideringen (den samlede beskatning af koncernen) og den dertil knyttede nøgle til fordeling af skatten mellem medlemslandene som særlig vigtig. Endvidere fremhæves spørgsmålet om frivillig anvendelse af CCCTB, behandlingen af den finansielle sektor og de administrative aspekter ved CCCTB.
Det bemærkes, at det tyske formandskab den 15.-16. maj 2007 var værter for en konference om CCCTB. Konferencen bragte imidlertid ikke væsentligt nyt – heller ikke vedrørende de enkelte medlemsstaters holdning til CCCTB.
Det formodes, at Kommissionen på ECOFIN-mødet den 5. juni 2007 endnu en gang vil indskærpe vigtigheden af, at medlemsstaterne prioriteter arbejdet med CCCTB højt. Det må endvidere formodes, at Kommissionen vil fastholde sin plan om at fremsætte et forslag til CCCTB i 2008.
Der forventes ingen diskussion af den tekniske udformning af reglerne – heller ikke på et mere overordnet plan.
Hjemmelsgrundlag
Et eventuelt forslag om CCCTB vil have hjemmel i EF-traktatens artikel 94 (vedtagelse med enstemmighed).
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet har udtalt sig positivt om Kommissionens bestræbelser på at skabe regler for en fælles selskabsskattebase, jf. Parlamentets betænkning om beskatning af virksomheder i Den Europæiske Union: et fælles konsolideret selskabsbeskatningsgrundlag (2005/2120 (INI)).
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Ikke relevant.
Statsfinansielle konsekvenser
På nuværende tidspunkt er det vanskeligt at vurdere, hvilke provenumæssige konsekvenser det vil få for Danmark at deltage i CCCTB.
Danmark begrænsede i 2005 mulighederne for – via reglerne om international sambeskatning – at udnytte underskud i udenlandske selskaber i og uden for EU. (Provenuet herved var 2 mia. kr., som blev brugt til at nedsætte selskabsskattesatsen med 2 procentpoint). Deltagelse i CCCTB kan imidlertid indebære, at international sambeskatning genindføres på EU-niveau, og at danske selskaber igen vil kunne udnytte underskud i selskaber i EU. Provenutabet for Danmark vil afhænge af udnyttelsen af underskuddene.
Hertil kommer, at den præcise – og endnu uafklarede – afgrænsning af grundlaget (skattemæssige afskrivninger, fradragsregler i øvrigt, håndtering af finansiel indkomst og kapitalgevinster mv.) kan have stor betydning for provenuvirkningerne.
Der er således en vis risiko for, at deltagelse i CCCTB vil indebære et provenutab for Danmark, men de samlede konsekvenser vil afhænge af den konkrete model for basen.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Da der ikke foreligger et færdigt forslag, kan de samfundsmæssige konsekvenser ikke opgøres præcist, men i det omfang en fælles konsolideret selskabsskattebase mindsker de administrative byrder, vil der isoleret set være samfundsøkonomiske gevinster i forhold til virksomhederne.
Det er ikke på det foreliggende grundlag muligt at afgøre, om forslaget vil kunne give anledning til en samlet effektivitetsgevinst for landene som helhed og for de enkelte lande, hvilket forudsætter, at der også tages højde for provenuvirkninger og administrative byrder i skatteforvaltningen.
Høring
Ikke relevant.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmøderne (ECOFIN) den 7. juni 2006 og den 28. november 2006.
Holdning
Dansk holdning
Danmark er positiv over for drøftelser om fælles regler for selskabsskattebasen. Danmarks endelige stillingtagen vil dog afhænge af det konkrete forslag fra Kommissionen og løsningen på de væsentlige udeståender.
Andre landes holdninger
Der er store uenigheder mellem medlemslandene om, hvordan selve opgørelsen af en fælles konsolideret selskabsskattebase skal konstrueres.
Medlemslandene er på nuværende tidspunkt delt i tre grupper. En mindre gruppe presser hårdt på for fremskridt i projektet. En lidt større gruppe har store reservationer mod projektet, og de resterende medlemslande er positive overfor at forsætte undersøgelserne af mulighederne for en fælles konsolideret selskabsskattebase og afventer konkrete forslag.
Dagsordenspunkt 4d:          Adfærdskodeks for erhvervsbeskatning
Resumé
Adfærdskodeksgruppen for erhvervsbeskatning aflægger rapport om arbejdet i første halvår 2007. Rapporten konkluderer, at EU-landene overholder aftalen i adfærdskodeksen om ikke at indføre skatteordninger, der kan skade andre lande. Gruppen foreslår et program for dens fremtidige arbejde. ECOFIN ventes at tage rapporten til efterretning.
Baggrund
Som del af EU’s skattepakke indgik EU-landene i december 1997 en politisk aftale om, at et land ikke må have skadelige særordninger med nedsat beskatning på selskabsområdet med henblik på at tiltrække udenlandske investeringer. De nye EU-lande har tilsluttet sig denne aftale.
Adfærdskodeksen har kriterier for, hvornår en skatteordning anses som skadelig. Hovedprincippet er, at en ordning er skadelig, hvis den for det første medfører et betydeligt lavere effektivt beskatningsniveau, fx nulbeskatning, i forhold til de skatteregler, der normalt gælder i det pågældende land, og hvis den for det andet er isoleret fra landets egen økonomi. Den sidste betingelse er fx opfyldt, hvis ordningen kun medfører fordele for udenlandskejede virksomheder eller for transaktioner med udenlandske virksomheder.
EU-landene mÃ¥ ikke indføre nye ordninger i strid med kodeksen (â€standstillâ€), og de skal ophæve eller ændre deres gældende skadelige ordninger, sÃ¥ de skadelige elementer fjernes (â€rollbackâ€).
ECOFIN etablerede i 1998 en særlig adfærdskodeksgruppe til at overvÃ¥ge, at kodeksen overholdes. Gruppen træffer afgørelse ved â€bred enighedâ€.
Â
Gruppen undersøgte omkring 270 skatteordninger og identificerede 66 ordninger, der blev anset i strid med kodeksen (40 ordninger i EU-lande og 26 i deres tilknyttede områder). Resultatet blev præsenteret for ECOFIN i november 1999. ECOFIN aftalte i november 2000, at de skadelige skatteordninger som hovedregel skulle afvikles inden udløbet af 2005. Rådet kan dog godkende, at selskaber omfattet af en skadelig ordning, der skal afvikles, forbliver under ordningen i en periode efter afviklingen.
Som led i gennemførelsen af skattepakken godkendte ECOFIN den 3. juni 2003 en rapport fra adfærdskodeksgruppen om gennemført eller planlagt afvikling af de skadelige ordninger. Rådet godkendte, at ændringerne – som beskrevet i rapporten – var tilstrækkelige til, at de undersøgte ordninger ikke længere var i strid med kodeksen. Rådet gav desuden tilladelse til tidsbegrænsede forlængelser af flere ordninger efter 2005.
Den 13. oktober 2003 godkendte Rådet en rapport fra arbejdsgruppen for udvidelse af EU (skatteeksperterne) med en liste over 30 ordninger i tiltrædelses-landene, som var i strid med adfærdskodeksen. Rådet opnåede enighed om, at den gennemførte eller planlagte afvikling af ordningerne var passende i 27 tilfælde.
Rådet godkendte den 11. juli 2006 en tilsvarende rapport vedr. Bulgarien og Rumænien med en liste over tre bulgarske ordninger og fem rumænske ordninger i strid med kodeksen. Rådet opnåede enighed om, at den gennemførte eller planlagte afvikling af ordningerne var passende.
ECOFIN har pÃ¥lagt gruppen at fortsætte arbejdet med at overvÃ¥ge, at EU-landene overholder aftalen om â€rollback†og pligten til â€standstillâ€. Gruppen rapporterer løbende til RÃ¥det, hvilket igen forventes at ske pÃ¥ ECOFIN den 5. juni 2007.
Indhold
Adfærdskodeksgruppen aflægger rapport til ECOFIN om arbejdet i første halvÃ¥r 2007 med at overvÃ¥ge â€rollback†og overholdelse af pligten til â€standstillâ€.
Rapporten indeholder følgende elementer:
Rollback
EU-landene har bekræftet, at de afvikler skadelige ordninger i overensstemmelse med, hvad ECOFIN godkendte den 3. juni 2003. Â
Gruppen har siden udarbejdelsen af rapporten for 2. halvår 2006 desuden undersøgt afviklingen af følgende ordninger, som tidligere er vurderet som skadelige:
· Nederlandene oplyser, at ordningen på De Nederlandske Antiller - Free Zones (F024) er ophævet.
· Malta oplyser, at ordningen International Trading Companies (ML4) er ophævet fra 1. januar 2007.
· Malta oplyser, at ordningen Dividends from (other) Maltese companies with Foreign Income (ML5) er afviklet fra 1. januar 2007.
· Slovenien oplyser, at de regler, hvorved ordningen Foreign Income (SL4) blev afviklet, er flyttet til den ny selskabsskattelov.
· UK oplyser, at følgende ordninger på Isle of Man er ophævet: International Business Companies (F061), Exemption for Non Resident Companies (F062), Exempt Insurance Companies (F063), Fund Management (F065), Offshore Banking Business (F066) og International Loan Business (F067).
I forbindelse med â€rollback†skal ECOFIN tage stilling til anmodninger om tidsbegrænset forlængelse af ordninger, som skal afvikles, for sÃ¥ vidt angÃ¥r de selskaber, som allerede er omfattet af ordningen.
Bulgarien har bedt om tilladelse til, at de selskaber, som fik fordel af ordningen om udenlandske investeringer (BG5) i 1998, og som var omfattet af ordningen den 31. december 2006, kan få fordel af ordningen frem til 31. december 2007.
Standstill
Siden udarbejdelsen af rapporten for 2. halvår 2006 er der anmeldt følgende nye skatteordninger, som kan være i strid med kodeksen:
· Bulgarien: Ændring af ordningen Investerings Skattegodtgørelse (BG4),
· Nederlandene: Renteboks,
· Nederlandene: Patentboks,
· Slovenien: Skattefritagelse for udbytter og kapitalfortjeneste,
· Slovenien: Venture kapital ordning,
· Slovenien: Ændring af ordning for økonomiske zoner,
· UK: Isle of Man – Afgift på udloddet indkomst.
Gruppen konkluderede, at de bulgarske og slovenske ordninger ikke var i strid med kodeksen. Gruppen bad Kommissionen om at udarbejde beskrivelser af de andre ordninger inden gruppens næste møde.
Nederlandenes ordninger om renteboks og patentboks medfører, at et selskab kan vælge, at dets nettoindkomst fra koncernfinansieringsvirksomhed beskattes med 5 pct., og at nettoindkomsten fra selvudviklede immaterielle rettigheder, der er beskyttet som patent, beskattes med 10 pct. – i stedet for sædvanlig selskabsskat pÃ¥ 29,6 pct. Ordningen med renteboksen er genstand for en statsstøtteprocedure, og beskrivelsen af denne ordning vil sÃ¥ledes alene blive taget til efterretning, og vurderingen vil ikke blive afsluttet, sÃ¥ længe denne procedure foregÃ¥r.Â
Â
Gruppens fremtidige arbejde
Udover gruppens nuværende arbejde med at overvÃ¥ge â€rollback†og â€standstill†har gruppen set pÃ¥ seks nye omrÃ¥der, som kan drøftes i de næste 18 mÃ¥neder:
1. Gruppen kan overveje, om det er muligt at forbedre gruppens arbejdsmåder, herunder hvorledes den træffer beslutninger. Gruppen kan overveje fordele og ulemper ved at lægge vægt på tidligere afgørelser, eller om hver sag skal bedømmes for sig.
2. Gruppen kan drøfte samspillet mellem statsstøtteprocedure og vurdering efter adfærdskodeksen.
3. Gruppen kan drøfte, om der er mulighed for en fælles politisk forstÃ¥else af den seneste udvikling i europæisk ret vedr. begrebet â€anti abuse†og især hvad â€Ã¦gte økonomisk virksomhed†betyder inden for EU’s â€anti abuseâ€-regler. Gruppen skal altsÃ¥ forsøge at undersøge, om det er muligt at afgrænse, hvornÃ¥r et foretagendes virksomhed i et land ikke er af en sÃ¥dan art, at der er tale om ægte økonomisk virksomhed, med den virkning, at andre lande kan anvende deres anti-misbrugs-regler.
4. Gruppen kan følge op pÃ¥ dens arbejde med gennemsigtighed og informationsudveksling pÃ¥ omrÃ¥det â€transfer pricingâ€.
5. Gruppen kan genoptage arbejdet fra 1999 med en sammenligning af EU-landenes administrative praksis i skattesager og drøfte, i hvilket omfang EU-landene i praksis lemper skatteordninger i et omfang, der kan anses som skadelig.
6. Gruppen kan drøfte muligheder for at støtte EU-landene til at øge deres indflydelse vedr. fremme af adfærdskodeksens principper i 3. lande.
Hjemmelsgrundlag
Der er tale om en politisk aftale uden hjemmel i Traktaten.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
Rapporten har ikke betydning for gældende dansk ret.
Statsfinansielle konsekvenser
Rapporten har ikke statsfinansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Rapporten har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser, men begrænsning af unfair skattekonkurrence som følge af afvikling af ordninger vil have positive samfundsøkonomiske konsekvenser.
Høring
Rapporten har ikke været sendt i høring.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen om adfærdskodeksgruppens rapport vedrørende andet halvår 2006 blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for rådsmødet (ECOFIN) den 28. november 2006.
Holdning
Dansk holdning
Danmark er enig i rapporten og kan støtte, at ECOFIN tager rapporten til efterretning og godkender forslaget til fremtidigt arbejde.
Danmark kan tiltræde, at Rådet godkender anmodningen om forlængelse af den bulgarske ordning, idet Rådet tidligere har godkendt tilsvarende anmodninger fra andre lande.
Andre landes holdninger
Alle lande ventes at være enige i rapporten og at godkende forlængelsen af den bulgarske ordning om udenlandske investeringer (BG5).Â
Vedr. det foreslåede arbejdsprogram mener otte lande, at gruppen først skal drøfte de to første punkter (procedure og sammenhængen med statsstøtteprocedure), og når (hvis) der opnås enighed om resultatet vedr. disse punkter, kan gruppen drøfte de andre punkter. De otte lande argumenterer med, at de to første punkter er de vigtigste, dvs. at blive enige om proceduren og om samspillet med statsstøtteproceduren. 14 lande samt Kommissionen mener, at gruppen kan drøfte alle seks punkter sideløbende.
Dagsordenspunkt 4e:          EU Joint Tranfer Pricing Forum – Retningslinier for indgåelse af aftaler om forhåndsprisfastsættelse
Resumé
PÃ¥ rÃ¥dsmødet (ECOFIN) den 5. juni 2007 forventes EU-landene at tiltræde retningslinier for skattemyndighedernes indgÃ¥else af aftaler om forhÃ¥ndsprisfastsættelse (â€Advance Princing Agreementsâ€).
KOM(2007)71
Baggrund og indhold
EU Joint Transfer Pricing Forum blev nedsat i 2002 med det formål at komme med forslag til pragmatiske løsninger til undgåelse eller afskaffelse af dobbeltbeskatning i forbindelse med interne afregningspriser ved transaktioner mellem koncernforbundne selskaber i forskellige lande. Mandatet for EU Joint Transfer Pricing Forum er med virkning fra den 1. marts 2007 blevet fornyet for en periode på to år med mulighed for forlængelse i yderligere to år.
Forumet har som et led i arbejdet udarbejdet et sæt retningslinier for indgÃ¥else af forhÃ¥ndsprisaftaler – â€Advance Pricing Agreements†(APA’er). En APA er en aftale mellem skattemyndigheder om den mÃ¥de, hvorpÃ¥ visse transaktioner mellem koncernforbundne parter vil blive beskattet i fremtiden. APA’er indgÃ¥s pÃ¥ foranledning af en skatteyder.
Med retningslinierne er udarbejdet en â€best practice†for, hvorledes skattemyndighederne skal gennemføre forhandlingerne om indgÃ¥else af APA’er. FormÃ¥let er at effektivisere forhandlingsprocessen til gavn for skatteyderne. I retningslinierne lægges der op til en proces i fire faser – uformel kontakt, en formel anmodning fra skatteyder, evaluering af anmodning og forhandling mellem skattemyndighederne og endelig den formelle aftale. Det er detaljeret beskrevet, hvad der bør foregÃ¥ i de forskellige faser, og der er en angivelse af den tidsmæssige ramme, der bør stræbes efter ved en forhandling.  Â
Hjemmelsgrundlag
Der er tale om retningslinier – en â€best practice†– uden hjemmel i traktaten.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres i denne sag.
Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor
De danske skattemyndigheder kan i dag indgå APA’er med hjemmel i indgåede dobbeltbeskatningsaftaler, der indeholder en artikel herom. Retningslinierne vil ikke påvirke dansk ret.
Statsfinansielle konsekvenser
Retningslinierne har ikke statsfinansielle konsekvenser.
Samfundsøkonomiske konsekvenser
Der forventes ingen samfundsøkonomiske konsekvenser af retningslinierne.
Høring
Ikke relevant.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Retningslinierne har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
Holdning
Dansk holdning
Fra dansk side støtter man en tiltrædelse af retningslinierne.
Andre landes holdninger
Alle medlemslande forventes at støtte en tiltrædelse af retningslinierne.
Â