Til
Folketinget - Skatteudvalget
Med henblik på det kommende samråd i forbindelse med skiftet af EU-formandskab fremsender jeg vedlagt et statusnotat om fiskale EU-forslag for 2. halvår 2006.
(Alm. Del – Samrådsspørgsmål N).
Kristian Jensen
                                          /Ivar Nordland
                       Â
Til orientering for Folketingets Skatteudvalg følger hermed en beskrivelse af aktuelle fiskale EU-forslag m.v., som ventes forhandlet i ECOFIN og andre ministerråd i 2. halvår 2006, samt andre EU-forslag.
a. Forslag m.v., der forhandles i øjeblikket
1. Adfærdskodeksen for erhvervsbeskatning
Adfærdskodeksen er en politisk aftale mellem EU-landene om at undgå skadelig skattekonkurrence vedr. erhvervsbeskatning. Kodeksen har kriterier for, hvornår en skatteordning anses for skadelig. Kodeksen indgik i skattepakken fra 1997.
ECOFIN har nedsat en særlig adfærdskodeks-gruppe til at overvåge, at EU-landene (og deres tilknyttede områder) ikke indfører ny skatteordninger i strid med kodeksen (stand-still), og at de afvikler deres skadelige skatteordninger (roll-back). Rådet modtager hvert halvår rapport om gruppens arbejde.
Adfærdskodeks-gruppen undersøgte først 271 skatteordninger i EU-landene og deres tilknyttede områder. I en rapport fra november 1999 vurderede gruppens flertal, at i alt 66 ordninger (40 ordninger i EU-landene og 26 ordninger i de tilknyttede områder) var i strid med kodeksen og derfor skulle afvikles (dvs. ophæves eller ændres, så de skadelige elementer blev fjernet).
ECOFIN vedtog i november 2000 konklusioner, især om en tidsplan for afvikling af de 66 skadelige skatteordninger inden udgangen af 2005, dog med mulighed for forlængelse.
Gruppen aflagde den 6. marts 2003 ny rapport om de ændringer af de 66 skadelige ordninger, som EU-landene og deres tilknyttede områder havde gennemført eller planlagt at gennemføre for at opfylde kodeksen, samt en række landes anmodninger om godkendelse af, at de opretholder fordele ved skadelige ordninger efter den principielle afviklingsfrist på 31. december 2005.
ECOFIN godkendte den 3. juni 2003 rapporten af 6. marts fra adfærdskodeksgruppen. Rådet godkendte, at de planlagte eller gennemførte ændringer af de 66 skatteordninger var tilstrækkelige til at opnå afvikling af ordningerne, samt at nogle EU-lande og tilknyttede områder tillod, at fordelene ved en række ordninger blev opretholdt efter udgangen af 2005.
Ved forhandlingerne om de 10 nye EU-landes tiltrædelse blev der identificeret en række skatteordninger i disse lande, som var i strid med adfærdskodeksen og derfor skal afvikles. ECOFIN har godkendt størstedelen af de gennemførte eller planlagte roll-back foranstaltninger.
I adfærdskodeks-gruppen skal EU-landene regelmæssigt redegøre for, om de har gennemført ny skatteordninger, som er eller kan være i strid med kodeksen, ligesom et land kan bede om undersøgelse af andre EU-landes skatteordninger.
ECOFIN modtog 7. juni 2006 en rapport om arbejdet i 1. halvdel af 2006.
Adfærdskodeks-gruppen vil i 2. halvår 2006 fortsætte arbejdet med at overvåge pligten til stand-still og roll-back.
(Resumé: Adfærdskodeksen er en politisk aftale fra december 1997 mellem EU-landene om at undgå skadelig skattekonkurrence vedr. erhvervsbeskatning. En adfærdskodeks-gruppe skal overvåge, at EU-landene overholder kodeksen.
ECOFIN modtog 7. juni 2006 en rapport om gruppens arbejde i 1. halvdel 2006 med at overvåge, at EU-landene overholder pligten til ikke at indføre skatteordninger i strid med kodeksen. Gruppen har også drøftet gruppens fremtid.
Gruppen fortsætter arbejdet med at overvÃ¥ge pligten til stand-still og roll-back og ventes at aflægge rapport til ECOFIN 28. november 2006.Â
Samlenotat senest forud for ECOFIN 7. juni 2006.)
b. Andre  forslag m.v.
2. Fælles selskabsskattebase
Kommissionen har påbegyndt arbejdet med et forslag om Fælles Selskabsskattebase (Common Consolidated Corporate Tax Base – CCCTB). Formålet er, at selskaber/koncerner i EU, som har virksomhed i flere EU-lande, skal kunne opgøre den skattepligtige indkomst ved denne virksomhed efter et fælles sæt regler. Indkomsten fordeles herefter mellem de berørte lande efter en fordelingsnøgle (baseret på f.eks. koncernens omsætningsandele i landene). Det enkelte land beskatter så sin del af indkomsten med dets egen sats for selskabsskat.
I dag skal et selskab/en koncern fra et land med virksomhed i flere lande opgøre indkomsten efter hvert lands forskellige regler og under hensyn til dobbeltbeskatningsoverenskomsterne.
CCCTB er et â€prestigeprojekt†for Kommissionen, der – ligesom flere EU-lande – ser en fælles selskabsskattebase som en vigtig forudsætning for opfyldelse af Lissabon-mÃ¥lene.
Kommissionen har nedsat en teknisk arbejdsgruppe med deltagelse fra alle EU-lande, der skal hjælpe Kommissionen med at udarbejde forslag til fælles regler.
Kommissionen har bebudet, at den vil komme med et konkret forslag i 2008.
ECOFIN havde den 7. juni 2006 en generel drøftelse af sagen.
Kommissionen ventes at fremlægge en fremskridtsrapport til ECOFIN 28. november 2006. Â
(Resumé: Kommissionen har - med bistand fra en teknisk arbejdsgruppe med deltagelse af alle EU-lande - pÃ¥begyndt arbejdet med et forslag om en Fælles Selskabsskattebase - med henblik pÃ¥ fremsættelse i 2008.)Â
3. Ændring af rente/royalty-direktivet
Kommissionen fremsatte den 6. januar 2004 forslag om ændring af rente-/royaltydirektivet, KOM (2003) 841.
Efter direktivet må et EU-land ikke beskatte rente og royalty, som et selskab i dette land betaler til et forbundet selskab i et andet EU-land (dog med overgangsordninger for flere lande). Et bilag opregner de omfattede typer selskaber.
Forslaget går ud på, at direktivet ændres,
- så det er en betingelse, at modtageren i det andet EU-land er omfattet af en effektiv beskatning i dette land af renten, henholdsvis royaltyen, og
- så bilagets liste over omfattede selskaber ændres i overensstemmelse med den vedtagne ændring af moder-/datterselskabsdirektivet, så det anvendes på et større antal juridiske personer m.v., herunder det europæiske selskab (SE) og det europæiske andelsselskab (SCE).
På ECOFIN den 7. juni 2005 kunne Belgien - som eneste land - ikke acceptere en vedtagelse af direktivforslaget med nogle foreslåede ændringer.
Direktivforslaget har ikke været drøftet siden.
Forhandlingerne ventes ikke genoptaget i 2. halvår 2006.
(Resumé: Belgien blokerer - som eneste land - vedtagelsen af direktivforslaget.
Forhandlingerne ventes ikke genoptaget i 1. halvår 2006.
Grundnotat af 15. juni 2004. Samlenotat forud for ECOFIN den 7. juni 2005.)
a. Forslag, der forhandles i øjeblikket
4. Moms af ydelser ved grænseoverskridende salg
I overensstemmelse med momsstrategien fra 2000, som er ajourført i 2003, fremlagde Kommissionen den 23. december 2003 et forslag om ændrede regler for, hvor momsen skal betales af grænseoverskridende handel i EU af ydelser leveret mellem erhvervsdrivende (det såkaldte B2B forslag). Ifølge dette forslag bliver hovedreglen for beskatningsstedet ændret fra leverandørens land (oprindelseslandet) til kundens land (forbrugslandet). Der vil dog være visse undtagelser herfra.
I tilknytning til, at momsen for en ydelse skal beskattes i købers land vil også reglerne for, hvem der er ansvarlig for momsens betaling blive ændret, således at den afgiftspligtige køber bliver ansvarlig gennem udvidet anvendelse af reglerne for omvendt betalingspligt (reverse charge). Herved vil køber kunne fradrage momsen direkte i eget momsregnskab, og besværlige tilbagebetalinger efter 8. eller 13. momsdirektiv vil blive undgået.
Af kontrolhensyn foreslås det, at sælgervirksomhederne fra 1. januar 2008 skal indberette B2B salg til myndighederne gennem det såkaldte momslistesystem (VIES), der i dag anvendes for B2B varehandler.
Dette forslag om ændrede regler for B2B handlen blev i form af et formandskabskompromis fremlagt for Rådet (ECOFIN) den 7. december 2004. Der blev imidlertid ikke opnået enighed, idet Tyskland modsatte sig en vedtagelse.
Kommissionen har den 20. juli 2005 fremlagt et ændret forslag, som udbygger det oprindelige (B2B) forslag med ændrede regler for beskatning i de tilfælde, hvor kunden i det andet EU-land er en ikke afgiftspligtig person (privat) (B2C handel).
Kommissionen foreslår, at den nuværende generelle regel om, at B2C leverancer momses i leverandørens land opretholdes. I dag findes visse undtagelser fra den generelle regel og ud over at foreslå hovedparten af disse opretholdt foreslår Kommissionen, at ydelser, der leveres via fjernsalg, fremover skal momses i det land, hvor kunden er etableret. Disse ydelser er elektronisk leverede ydelser, radio- og tv-spredningstjenester, teleydelser og fjernundervisning.
Kommissionen mener, at der er behov for de foreslåede EU-regler,
- idet de vil sikre, at beskatning af ydelser i princippet finder sted, hvor det faktiske forbrug finder sted – for eksempel vil langtidsudlejning af transportmidler ikke længere skulle momses i udlejers, men i lejers land,
- idet de vil mindske mulighederne for dobbelt påligning af moms eller utilsigtet ikke-påligning af moms ved grænseoverskridende handel med ydelser,
- idet det løser en række sammenhængende spørgsmål, f.eks. i forbindelse med materielle og immaterielle ydelser.
Forslaget er blevet intensivt drøftet i efterÃ¥ret 2005 og i forÃ¥ret 2006. Forslaget indgÃ¥r i en samlet â€momspakke†sammen med forslagene om forskellige momsændringer, jf. punkt 5, og forlængelse af e-handelsordningen, jf. punkt 6. Momspakken blev behandlet pÃ¥ 2 RÃ¥dsmøder (ECOFIN) i forÃ¥ret 2006 – den 5. maj og 7. juni - men ud over en forlængelse af e-handelsordningen til 31. december 2006, er der endnu ikke opnÃ¥et enighed. Drøftelserne fortsætter i 2. halvÃ¥r 2006.
(Resumé: Kommissionen foreslår, at hovedreglen for handel med tjenesteydelser mellem afgiftspligtige personer (B2B) ændres til beskatning i forbrugslandet i stedet for som nu i oprindelseslandet. I et ændringsforslag foreslår Kommissionen, at hovedreglen om beskatning i leverandørens land opretholdes for B2C leverancer, men at ydelser, der kan leveres på afstand, fremover skal momses i kundens land.
Grundnotat og supplerende grundnotat vedrørende Kommissionens oprindelige (B2B) forslag er oversendt den 20. januar 2004, hhv. 19. april 2004. Aktuelt notat om det ændrede forslag, inkl. høringssvar, er oversendt den 5. oktober 2005).
5. Forskellige momsforenklinger (’One Stop Shop’ m.v.)
Kommissionen har den 29. oktober 2004 fremsat et forslag, som indebærer ændring i 6. momsdirektiv, ændring i forordningen om administrativt momssamarbejde samt forslag om et nyt direktiv om en ordning for momsgodtgørelser. Kommissionen anfører, at virksomheder med moms-forpligtelser i andre EU-lande end deres eget har betydelige administrative byrder. Endvidere er reglerne i 8. momsdirektiv for godtgørelse af købsmoms afholdt i et andet EU-land så administrativt omfattende, at mange virksomheder ikke anmoder om godtgørelsen. Forslaget i sin helhed sigter mod at lette de administrative byrder for virksomheder, der ikke er etableret i det EU-land, hvor de foretager momspligtige aktiviteter. Forslaget indeholder følgende elementer:
RÃ¥dets Fiskalgruppe har siden 2. halvÃ¥r 2004 behandlet forslaget intensivt. Der er fortsat flere tekniske udestÃ¥ender samt enkelte substantielle forbehold. Forslaget indgÃ¥r i en samlet â€momspakke†sammen med forslagene om moms af ydelser ved grænseoverskridende salg, jf. punkt 4, og forlængelse af e-handelsordningen, jf. punkt 6. Momspakken blev behandlet pÃ¥ 2 RÃ¥dsmøder (ECOFIN) i forÃ¥ret 2006 – den 5. maj og 7. juni. PÃ¥ møderne forsøgte man blandt andet at blive enige om en tidsplan for gennemførelse af momspakkens forslag – det lykkedes dog ikke.
Drøftelserne forventes fortsat i 2. halvår 2006.
(Resumé: Kommissionen foreslår en række ændringer i momsreglerne, som sigter mod at lette de administrative byrder for virksomheder, der ikke er etableret i det EU-land, hvor de foretager momspligtige aktiviteter, herunder indførelse af et one-stop system, et elektronisk system for momsgodtgørelse, harmonisering af fradragsretten og forenklede fjernsalgsregler.
RÃ¥dets Fiskalgruppe har i 2. halvÃ¥r 2004 indledt drøftelserne om forslaget, idet man har koncentreret sig om delforslaget vedrørende et elektronisk system for momsgodtgørelse. Drøftelser om det samlede forslag fortsætter2. halvÃ¥r 2006Â
Grundnotat oversendt den 7. december 2004. Supplerende grundnotat er oversendt den 14. april 2005)
6. Forlængelse af ’e-handelsordningen’
I 2003 blev der indført en særlig ordning for 3.-landsvirksomheders salg af e-handelsydelser til private kunder i EU. Ordningen blev hovedsageligt lavet for i større grad at sikre betaling af moms for salget i EU.
Ordningen betyder, at en tredjelandsvirksomhed kun skal momsregistreres i ét EU-land, uanset hvor mange EU-lande den har salg til og derfor skal betale moms i (kaldet One Stop Shop). Alle momsbeløb og momsangivelser sendes til registreringslandet, som efterfølgende fordeler pengene til de EU-lande, hvor der har været salg til.
Da ordningen udløb den 30. juni 2006 fremsatte Kommissionen den 15. maj 2006 et forslag om at forlænge ordningen til 31. december 2008. På dette tidspunkt, mener Kommissionen, at den nye One Stop Shop ordning kan træde i kraft, jf. punkt 5.
Forslaget var pÃ¥ dagsordenen for RÃ¥det (ECOFIN) den 7. juni 2006. Forslaget indgik som en del af â€momspakkenâ€, jf. forslagene i punkt 4 og 5. Der blev ikke opnÃ¥et enighed om en samlet tidsplan for gennemførelse af forslagene i momspakken, herunder for en nye One Stop ordning, og pÃ¥ den baggrund vedtog RÃ¥det en kort forlængelse af 3. landssærordningen for e-handelsydelser med udløb 31. december 2006.
Inden udløbet af 2006 forventes Kommissionen at fremlægge forslag om en ny forlængelse af ordningen. Dette forslag forventes ogsÃ¥ behandlet som del af â€momspakkenâ€.
(Resumé: Kommissionen foreslår en forlængelse af den særlige momsordning for 3.-landsvirksomheders salg af e-handelsydelser til private forbrugere i EU.
Grundnotat er oversendt den 23. maj 2006.
Forslaget blev vedtaget den 7. juni 2006 dog således, at ordningen tidsbegrænses til 31. december 2006.
Et nyt forslag til forlængelse forventes fremsat af Kommissionen inden udløbet af 2006.)
7. Nyt samlet momsdirektiv
Kommissionen har april 2004 fremsat forslag til et nyt samlet momsdirektiv, KOM (2004) 246. Forslaget går ud på at samle de forskellige momsdirektiver – herunder de mange ændringer af 6. momsdirektiv i årenes løb – i ét momsdirektiv. Direktivforslaget indeholder 402 artikler og 11 bilag.
Kommissionen forklarer i bemærkningerne, at forslaget er et led i Kommissionens bestræbelser for at forenkle fællesskabslovgivningen og gøre den mere klar.
Kommissionen forklarer endvidere, at det, den foreslÃ¥r, er en â€omarbejdning†af momsdirektiverne. â€Omarbejdning†gÃ¥r lidt videre end ren â€kodifikation†(der svarer til en dansk lovbekendtgørelse). Ved denne â€omarbejdning†er der sÃ¥ledes sket visse ændringer i teksten med henblik pÃ¥ en klar og forstÃ¥elig fremstilling – dvs. ændringer, der gÃ¥r videre, end hvad der kan accepteres ved ren kodifikation. Kommissionen forklarer samtidig, at tekstændringerne ikke er indholdsmæssige.
Rådsarbejdsgruppen har siden 2005 arbejdet intensivt med forslaget. Forslaget forventes vedtaget i 2. halvår 2006.
(Resumé: Kommissionen foreslår en omarbejdning af alle eksisterende momsdirektiver, så de samles i én retsakt med 402 artikler og 11 bilag. Forslaget angår ikke reglernes indhold, men sker med henblik på enklere og klarere lovgivning.
Forslagets behandling er indledt på arbejdsgruppeniveau.
Grundnotat er oversendt den 2. juni 2004. Supplerende grundnotat er oversendt den 24. maj 2005).
8. Visse foranstaltninger med henblik på forenkling samt bekæmpelse af svig og unddragelse
Kommissionen har den 16. marts 2005 fremsat et forslag, KOM(2005)89, der vil generalisere visse momsundtagelser. Desuden vil EU-landene få mulighed for at indføre foranstaltninger mod svig og unddragelse indenfor visse målrettede områder. Udover foranstaltninger til bekæmpelse af svig indeholder forslaget også nogle foranstaltninger, som skal forenkle anvendelsen af momsen.
Der indføres i forslaget således ændringer på nogle områder, hvor der er konstateret vanskeligheder med at få 6. momsdirektiv til at fungere.
Med hjemmel i 6. momsdirektiv kan Rådet med enstemmighed i dag give et EU-land tilladelse til at indføre særlige foranstaltninger, der fraviger bestemmelserne i 6. direktiv, for at forenkle afgiftsopkrævningen eller for at undgå visse former for svig eller unddragelse. EU-landene har indtil nu fået 140 fravigelser og dette tal vil formentlig stige som følge af den seneste udvidelse af EU. Kommissionen har påtaget sig at rationalisere en del af det store antal fravigelser, således at nogle undtagelser gøres generelle og indarbejdes i 6. momsdirektiv.
Med forslaget får EU-landene blandt andet mulighed for at gennemføre en regel om værdiansættelse af leveringer, hvor køber og sælger er interesseforbundne. Der er tale om en beregnet markedspris som momsgrundlag. Der kan kun foretages en ny værdiansættelse for at undgå svig og unddragelse under særlige omstændigheder, herunder, at parterne er interesseforbundne, og at dette forhold - i modsætning til en påviselig kommerciel årsag, som f.eks. tilbud – har ført til en anden værdi end den sædvanlige normalværdi. Reglen kan endvidere kun anvendes, hvis der er blevet pålagt moms og modtageren af leveringen ikke har ret til fuldt fradrag af momsen (i tilfælde af for lavt eller for højt ansat værdi).
Med forslaget udvides endvidere muligheden for at benytte omvendt betalingspligt (reverse charge) til at omfatte nærmere bestemte leveringer til afgiftspligtige personer. Ved omvendt betalingspligt er det køber, som skal indbetale momsen til myndighederne. Omvendt betalingspligt vil efter EU-landenes eget valg kunne anvendes i visse brancher, som landene har meget svært ved at kontrollere. Der opstår i disse brancher ofte betydelige tab, når afgiftspligtige personer udskriver fakturaer for leveringer og derefter forsvinder uden at have betalt momsen på fakturaerne, samtidig med at modtageren helt legitimt udøver sin fradragsret.
Såfremt et EU-land har problemer med unddragelse på et område, der ikke bliver dækket af en kommende generel regel, vil der fortsat være mulighed for at anmode om en undtagelse efter artikel 27.
Forslaget blev vedtaget den 24. juli 2006 og træder i kraft dagen efter offentliggørelse (den 12. august 2006). EU-landene skal underrette det i 6. momsdirektivs artikel 29 omhandlede udvalg om nationale foranstaltninger, der træffes i henhold til de i forslaget angivne muligheder for at bekæmpe svig eller forenkle momsangivelsen.
(Resumé: Kommissionen foreslår ændringer i 6. momsdirektiv, der vil generalisere visse momsundtagelser, som i dag er givet til de respektive EU-lande efter artikel 27. Desuden vil EU-landene få mulighed for at indføre foranstaltninger mod svig og unddragelse indenfor visse målrettede områder. Udover foranstaltninger til bekæmpelse af svig indeholder forslaget også nogle foranstaltninger, som skal forenkle anvendelsen af momsen.)
Nærhedsnotat er oversendt den 12. april 2005. Grundnotat og supplerende grundnotat er oversendt hhv. den 27. april 2005 og den 24. maj 2005).
b. Andre fremsatte forslag m.v.
9. Ændring af særordningen for moms af rejsebureauers ydelser
Forslaget vedr. moms af rejsebureauydelser blev fremsat den 8. februar 2002, KOM (2002) 64.
Da 6. momsdirektiv blev vedtaget i 1977, blev der indført en særlig ordning for rejsebureauer og -arrangører, der i eget navn og for den rejsendes regning sælger pakkerejser, hvori der indgår ydelser indkøbt hos en tredjemand (hotelophold, transport mv.). Særreglen går i korte træk ud på, at rejsebureauet kun skal momse bureauets fortjeneste og ikke som normalt hele salgsprisen. Samtidig må bureauet så ikke fratrække momsen på de ydelser fra tredjemand, som indgår i rejsepakken. På denne måde undgås, at rejsebureauerne skal momsregistreres i de forskellige EU-lande, hvor ydelserne præsteres og samtidig sikres, at momsen på ydelserne i pakken betales i det land, hvor disse ydelser (f.eks. hotelophold) forbruges. Visse lande, som ikke før vedtagelsen af 6. momsdirektiv havde moms på rejsebureauydelser, fik lov til at opretholde momsfritagelsen og skulle således ikke anvende den særlige momsordning.
Med det Indre Marked i 1993 og hele den teknologiske udvikling (Internet) er rejsebranchens strukturer og handelsmetoder imidlertid ændret. Kommissionen foreslår derfor, at særreglen ændres på en række punkter, så den bedre passer til branchens forhold (modernisering). Herudover tager forslaget sigte på at afskaffe den stigende konkurrenceforvridning, der er resultatet af, at visse rejsebureauer efter de gældende regler er i stand til at sælge til hele det europæiske marked uden moms, så længe de er etableret i enten tredjelande (og sælger via Internettet) eller i de EU-lande (herunder Danmark), der har undtagelser. De 5 vigtigste elementer i forslaget er:
- Særordningen udvides til at omfatte salg af ydelser fra et rejsebureau til et andet.
- Beskatningsstedet for moms flyttes til EU (kundens land), når rejsebureauydelser sælges fra et tredjeland til forbrug inden for EU.
- Der indføres mulighed for at autorisere bureauer til at anvende én samlet fortjenstmargen i en fastsat periode.
- Bureauerne kan i enkelte eller alle situationer vælge at anvende de almindelige momsregler.
- De gældende undtagelser for EU-landene vedrørende rejsebureaumoms ophæves.
Forslaget betyder således, at den gældende danske momsfritagelse for rejsebureauer ikke kan opretholdes.
Ved et ændringsforslag fremsat 21. februar 2003, KOM (2003) 78, har Kommissionen foreslået, at rejsebureauer i tredjelande kan vælge at afregne moms i EU efter en forenklet procedure mage til den, der gælder for virksomheder i tredjelande, der sælger digitale tjenester til private i EU.
Forslaget har uden enighed været behandlet i Rådets Fiskalgruppe i 2002 og 2003. Forhandlingerne forventes ikke genoptaget i 2. halvår 2006.
(Resumé: Kommissionen foreslår ændringer i den særlige momsordning for salg af rejsetjenester, som medfører, at der skal betales moms af tjenester vedrørende rejser i EU, der leveres til kunder i EU, uanset hvor rejsetjenesteyderen er hjemmehørende. Det betyder, at der også skal betales moms i EU af EU-rejseydelser til EU-kunder leveret af bureauer i tredjelande, og at EU-lande, der har fritagelse for rejsebureaumoms, skal indføre moms på dette område.
Forslaget har været drøftet i 2002 og 2003, men uden enighed.
Grundnotat og supplerende grundnotat er oversendt hhv. 26. marts og 4. november 2002.)
10. Postmoms
Kommissionen har den 5. maj 2003, KOM (2003) 234, foreslÃ¥et, at der skal være moms pÃ¥ samtlige postydelser. Direktivforslaget har to hovedelementer: 1) den gældende momsfritagelse for â€det offentlige postvæsens ydelser†i 6. momsdirektiv ophæves, og 2) landene vil kunne vælge at anvende en nedsat momssats (mindst 5 pct.) for standardpostydelser (adresserede forsendelser op til 2 kg).
Forslaget følger ét af elementerne i Kommissionens momsstrategi fra 2000, nemlig modernisering af det gældende momssystem. Tiden er løbet fra den gældende fritagelse for offentlige postydelser, da postydelser set i EU som helhed ikke længere leveres af statsejede monopoler. Postydelserne er under liberalisering. Udviklingen har også medført, at EU-landene anvender vidt forskellige momsregler for postydelser. Eksempelvis har Storbritannien ikke moms på nogen postydelser, mens Sverige og Finland har moms på alle postydelser. Danmark har ikke moms på de postydelser fra Post Danmark A/S, der er omfattet af befordringspligten.
I begrundelsen for forslaget henviser Kommissionen bl.a. også til, at når postydelser er momsfritaget, bringes momsen i de tidligere handelsled ikke til fradrag, hvilket giver konkurrenceforvridning til ugunst for (momsfritagne) offentlige postvirksomheders leverancer til momsregistrerede kunder, der jo har momsfradragsret. Da disse momsfritagne postvirksomheder heller ikke kan trække moms fra på indkøb, tilskynder det dem også til at producere hjælpeydelser selv i stedet for at købe dem udefra (med moms).
Kommissionen mener ikke, at der er noget alternativ til at lægge moms pÃ¥ alle postydelser. Der er i forvejen moms pÃ¥ e-post og transport af â€godsâ€. Postydelserne er i virkeligheden kun en variant heraf. Lande, der lægger vægt pÃ¥ sociale hensyn i forbindelse med basale postydelser, vil kunne anvende nedsat moms ned til 5 pct., sÃ¥ disse postydelser ikke vil blive dyrere som følge af, at der indføres moms.
Kommissionen har den 9. juli 2004 på baggrund af et ændringsforslag fra Europa-Parlamentet fremsat et ændringsforslag, der indebærer, at vægtgrænsen for standardydelser er 10 kg i stedet for som oprindeligt foreslået 2 kg.
Rådets Fiskalgruppe indledte behandlingen af forslaget 2. halvår 2003. I 1. halvår 2004 blev der afholdt et enkelt møde om forslaget, uden at dette bragte nogen fremskridt i forhandlingerne. Forslaget forventes ikke drøftet i 2. halvår 2006.
Kommissionen har i foråret 2006 indledt traktatkrænkelsessager mod 3 lande for deres gennemførelse af direktivets gældende regler om postmoms. Dommene i disse sager kan få betydning for de danske regler.
(Resumé: Kommissionen foreslår, at alle postydelser skal pålægges moms. Landene får mulighed for at anvende nedsat moms for adresserede forsendelser op til 10 kg (oprindeligt 2 kg.).
Forslaget har været drøftet, men hidtil uden enighed. Forslaget forventes ikke drøftet i 2. halvår 2006.
Grundnotat og supplerende grundnotat er oversendt henholdsvis den 7. juli og den 11. august 2003).
11. Momsstrategien
Kommissionen har den 20. oktober 2003 fremlagt en gennemgang og opdatering af sin 2000-momsstrategi, dok. KOM (2003)614.
Kommissionen fremlagde i 1996 en momsstrategi, der bekræftede tidligere strategier om, at EU’s endelige momssystem skulle være baseret på oprindelseslandsprincippet (alle varer og tjenester momses i sælgers land med dette lands momssats. Der sker efterfølgende en overførsel af moms fra oprindelseslande til forbrugslande på makroøkonomisk grundlag).
Bl.a. under indtryk af ringe fremdrift med at realisere denne strategi fremlagde Kommissionen i 2000 en ny strategi, hvor moms efter oprindelseslandsprincippet blev udskudt som et meget langsigtet mål. Det var en pragmatisk strategi, som gik ud på at forbedre EU’s eksisterende momssystem (hvor varehandel som hovedregel momses i forbrugslandet) under hensyn til det Indre Markeds behov. Den pragmatiske strategi skulle tjene 4 hovedmål: 1) Forenkling af EU’s gældende momssystem; 2) Modernisering af EU’s gældende momssystem; 3) Mere ensartet anvendelse af EU’s gældende momssystem, og 4) Forbedret administrativt samarbejde mellem EU-landene.
I en opdaterede momsstrategi for 2000 – 2005 blev 2000-strategien fortsat og udbygget. Som noget meget væsentligt mente Kommissionen, at beskatningsstedsreglerne skal ændres, således at hovedreglen bliver beskatning i forbrugslandet. Først for handel mellem momspligtige virksomheder (B2B) og for salg fra virksomheder til private (B2C).
Et udkast til momsstrategi for 2006 – 2011 blev forelagt på et møde med EU-landenes afgiftschefer i november 2005.
Overordnet lagde Kommissionen op til at fortsætte strategien fra 2000–2005 – dvs. prøve at forbedre momsovergangsordningen. Den medfører i vidt omfang beskatning i forbrugslandet.
Af nye forslag bebudet af Kommissionen er de væsentligste forslag vedrørende:
Kommissionen forventes officielt at fremlægge sin momsstrategi for 2006-2011 inden udgangen af 2006.
(Resumé: Et arbejdspapir fra Kommissionen indikerer, at Kommissionen vil fortsætte strategien fra 2000 og dermed arbejde for at forbedre EU’s eksisterende momssystem (hvor varehandel som hovedregel momses i forbrugslandet) under hensyn til det Indre Markeds behov.
Grundnotat vil blive oversendt, når Kommissionens endelige meddelelse om strategien fremlægges).
a. Forslag m.v., der behandles i øjeblikket
12. Kommissionens Meddelelse vedr. undtagelser fra energibeskatningen
Kommissionen har den 3.juli 2006 KOM(2006) 11167 fremlagt en Kommunikation til Rådet med en gennemgang af de undtagelser i bilag II og III til Rådets direktiv 2003/96EF, som udløber med udgangen af 2006. I Kommunikationen meddeler Kommissionen, at den ikke vil fremsætte forslag om at forlænge de pågældende nationale undtagelser om afgiftsnedsættelser og -fritagelser.
Beskatning af energiprodukter og elektricitet i EU er omfattet af Rådets direktiv 2003/96/EF om omstrukturering af EF-bestemmelserne for beskatning af energiprodukter og elektricitet. Der er i direktivet fastsat en række obligatoriske undtagelser fra de almindelige beskatningsregler samt en lang række fakultative bestemmelser, som giver medlemsstater mulighed for at anvende afgiftsnedsættelser eller -fritagelser til visse politisk betingede formål. Hertil kommer, at direktivets bilag II og III indeholder yderligere 127 undtagelser, der tillader medlemsstaterne at anvende afgiftsnedsættelser eller -fritagelser for forskellige produkter og formål. Nogle af undtagelserne er allerede udløbet, og yderligere 111 udløber efter Kommissionens opfattelse den 31. december 2006.
I meddelelsen gennemgår Kommissionen undtagelserne og konkluderer, at direktivets almindelige bestemmelser (dvs. uden bilag II og III) i fornødent omfang tager højde for de fleste forhold, hvor der kan være behov for særbehandling, og at undtagelserne derfor ikke længere er nødvendige. Det anføres dog, at medlemsstaterne er frit stillet til på eget ansvar og på baggrund af meddelelsen at overveje, om de vil anmode om forlængelse af en given undtagelse ved at gøre brug af de muligheder, der ligger i det nye retsgrundlag (artikel 19). Der er tre undtagelser, som Danmark ønsker at bevare.
På et rådsarbejdsgruppemøde i juli 2006 meddelte Kommissionen, at den ikke ville fremsætte forslag om forlængelse af undtagelserne. Medlemslandene var ikke enige med Kommissionen i dens fortolkning af direktivets bestemmelser om forlængelse af undtagelserne
(Resumé: Meddelelsen vedrører undtagelserne til energibeskatningsdirektivet. Efter Kommissionens opfattelse ophører undtagelserne med udgangen af 2006. Af de undtagelser Danmark har, er der tre, som det fortsat kan være nødvendigt at opretholde, og som ikke er omfattet af direktivets tekst. Danmark vil anmode Kommissionen om en forlængelse af de nævnte fritagelser i henhold til direktivets artikel 19.
Grundnotat af 4. oktober 2006 er oversendt).
b. Andre forslag m.v.
13. Alkoholbeskatning
EU Kommissionen har den 8. september 2006 fremsat forslag om ændring af Rådets direktiv 92/84/EØF om indbyrdes tilnærmelse, KOM (2006) 486. Det forslås, at minimumssatser for øl, alkohol og vin m.v. hæves fra 1. januar 2008.
Forslaget vil ikke have nogen konsekvens for den dansk alkoholbeskatning.
(Resume: Minimumssatserne på øl, alkohol og vin m.v. foreslås hævet. Forslaget vil ikke berøre Danmarks afgiftssatser.
Grundnotat oversendes snarest)
14. Cirkulationsdirektivet (fjernsalg)
EU Kommissionen har fremsat rapport om anvendelsen af artikel 7 til 10 i direktiv 92/12/EØF med forslag til RÃ¥dets direktiv om ændring af direktiv 92/12/EØF om den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt kontrol hermed.Â
De punktafgiftspligtige varer omfattet af cirkulationsdirektivet er mineralolier, alkohol og alkoholholdige drikkevarer og forarbejdede tobaksvarer.
Forslaget omhandler direktivets artikel 7 til 10, som omfatter regler for beskatning af varer, som allerede er overgået til forbrug i et EU-land, og som så flyttes til en destination i et andet EU-land.
Rapporten og medfølgende forslag er fremsat pÃ¥ baggrund af artikel 27 i direktiv 92/12/EØF, hvorefter RÃ¥det inden den 1. januar 1997 pÃ¥ baggrund af en af Kommissionen udarbejdet rapport, vurderer om eventuelle ændringer af artikel 7 til10 er nødvendig.Â
Rapporten er først udarbejdet nu, og Kommissionen har begrundet fristoverskridelsen med, at fristen ikke gav de berørte parter tilstrækkelig tid til at fremkomme med en velbegrundet udtalelse om de eventuelle vanskeligheder, der er i forbindelse med anvendelsen af artikel 7 til 10. Endvidere udgjorde samhandlen med varer, for hvilke der allerede er opkrævet afgift, kun en lille del af de erhvervsmæssige transaktioner i Fællesskabet i slutningen af 1996 – siden har der været en stigende interesse for bevægelser af punktafgiftspligtige varer, for hvilke punktafgiften er erlagt – f.eks. har der været en stigning af fjernsalg og internetkøb.
De foreslåede ændringer:
Kommissionen lægger med sit forslag til ændring af cirkulationsdirektivet op til følgende væsentlige ændringer:
-Â Ã…bning for fjernsalg
Kommissionens vigtigste forslag til ændring af cirkulationsdirektivet er at etablere et princip om, at en privat person, som anskaffer varer til eget forbrug hos en virksomhed i et andet EU-land, skal betale punktafgift i købs-landet. Dette vil få betydning for de danske regler om fjernsalg.
Ved fjernsalg forstås salg af varer, hvor varen direkte eller indirekte forsendes eller transporteres af sælgeren eller på dennes vegne til en privat køber i et andet land, eksempelvis postordresalg.
For fjernsalg gælder i dag som hovedregel, at hvis en udenlandsk virksomheds levering til Danmark ved fjernsalg overstiger 280.000 kr., sÃ¥ skal virksomheden registreres i Danmark, og der skal betales dansk moms af varerne. Der skal ogsÃ¥ betales danske punktafgifter. Af praktiske Ã¥rsager er der dog en mindstegrænse herfor, sÃ¥ man afgiftsfritages for varer, hvor den samlede afgiftsværdi ikke overstiger 80 kr. Hvis forbrugeren medbringer varen personligt, kan han, med visse undtagelser, nøjes med at betale købslandets moms og eventuelle afgifter. Â
Hovedreglen gælder ikke for visse varer, herunder de afgiftspligtige varer omfattet af cirkulationsdirektivet. For disse varer gælder det i stedet, at der skal betales dansk moms og afgift fra første krone, med mindre varen medbringes personligt.
Kommissionens forslag lægger op til, at en privat person kan anskaffe punktafgiftspligtige varer til eget forbrug hos en virksomhed i et andet EU-land og betale købslandets afgift, uanset om varen medbringes personligt eller ej. Det eneste krav, som vil blive stillet er, at personen selv arrangerer transporten, eksempelvis ved at personen selv aftaler med en transportør, at han skal transportere varen pÃ¥ vegne af køberen.Â
Af hensyn til EU's sundhedspolitik foreslås det, at tobaksvarer undtages fra dette princip og fortsat underlægges afgiften i forbrugslandet, med mindre varen medbringes personligt.
- Fjernelse af mængdebegrænsning
Kommissionens forslag lægger op til at fjerne en række vejledende mængdebegrænsninger, som skal anvendes, hvis EU-landene ønsker at anvende varernes mængde ved vurderingen af, hvorvidt personligt medbragte tobaksvarer og alkoholholdige drikkevarer er beregnet til eget forbrug. De vejledende mængder er i dag 800 cigaretter, 10 liter spiritus, 90 liter vin og 110 liter øl - ved indrejse i Danmark. Der er tale om vejledende mængder, idet det afgørende er, om varerne er indført til eget brug. En privat person kan således godt indføre mere end 800 cigaretter, fordi personen skal holde stor familiefest eller lignende. For at vurdere, om der er tale om privat indførsel, kan der tages hensyn til transportformen, mængden, varens art, personens forretningsmæssige status og stedet, hvor varerne befinder sig. Danmark benyttede indtil den 1. januar 2004 en undtagelse i direktivet (24-timersreglen), som tillod yderligere begrænsninger.
Der lægges endvidere op til at fjerne en mulighed i cirkulationsdirektivet for at fastsætte, at punktafgiften forfalder i forbrugslandet ved køb af mineralolier, hvis disse transporteres af privatpersoner på andre måder end i køretøjernes brændstoftanke eller i en egnet reservedunk.
-Â Tekniske og administrative forenklinger
Kommissionens forslag lægger endvidere op til en række tekniske og administrative forenklinger af de nuværende regler, hvor den mest interessante gør det enklere for to EU-lande at droppe et eksisterende krav om, at en udenlandsk sælger af punktafgiftspligtige varer enten selv, eller via en skatterepræsentant, skal stille i destinationslandet for at betale den skyldige afgift. Â
(Resumé: Grundnotat er oversendt den 11. juni 2004. Forslaget har endnu ikke været behandlet på ECOFIN.
Formandskabet fremsatte den 3. januar 2005 et kompromisforslag, der blev diskuteret ved møde i rådsarbejdsgruppen den 19. januar 2005. Det er fortsat artiklerne 8 og 9, der giver anledning til uenighed. Efter mødet den 19. januar 2005 meddelte formandskabet, at det vil se på forslaget endnu en gang og se, om det er muligt at udarbejde et nyt forslag – dog blev det overvejet at udtage artiklerne 8 og 9 til særskilt behandling. Der har ikke været forhandlinger på forslaget siden primo 2005. Sideløbende med behandlingen af dette forslag arbejdes der med en revision af resten af cirkulationsdirektivet 92/12EØF. Der forventes ikke at komme yderligere forhandlinger på forslaget, da revisionen af cirkulationsdirektivet for alvor er gået i gang i arbejdsgruppe II (under Kommissionens Punktafgiftsudvalg) - det forventes derfor, at de foreslåede ændringer af artikel 7-10 medtages og færdigbehandles i forbindelse med det arbejde, der i øjeblikket foregår i arbejdsgruppen.
15. Bilafgifter
Kommissionen har den 5. juli 2005 fremsat forslag til direktiv om bilafgifter, KOM (2005) 261.
Direktivforslaget omfatter alene personbiler (dvs. ikke varebiler).
Det foreslås, at registreringsafgifter skal ophæves senest pr. 31. december 2015.
Det foreslås endvidere, at en stigende andel af provenuet af såvel registreringsafgift (indtil ophævelsen senest pr. 31. december 2015) som ejerafgift skal stamme fra en CO2-tilknytning af afgifterne. (25 % af provenuet senest 31. december 2008 og 50 % af provenuet senest 31. december 2010).
Ved CO2-tilknytning forstås, at afgiften varierer efter, hvor meget bilens udledning af CO2 udgør i gram pr. kilometer.
Endelig foreslås der regler om godtgørelse af resterende ejerafgift og resterende registreringsafgift, når biler udføres eller permanent flyttes til et andet land.
Rådets Fiskalgruppe har behandlet forslaget på et enkelt møde i 2. halvår 2005. Der forventes ikke drøftelser af direktivforslaget løbet af 2. halvår 2006.
(Resumé:
Formålet med forslaget er at forbedre det indre markeds funktion ved at fjerne eksisterende skattemæssige hindringer for overførsel af personbiler fra et EU-land til et andet — herunder dobbeltbeskatning, administrativt besvær m.m. Derudover ønsker Kommissionen, at knytte bilafgifterne til bilernes CO2-udledning. Personbiler er en væsentlig kilde til CO2-udledning og skatte- og afgiftsmæssige initiativer er en del af EU's strategi for reduktion af CO2-udledning fra personbiler.
Nærhedsnotat er oversendt 12. august 2005. Grundnotat er oversendt 16. november 2005.) Â
a. Forslag m.v., der forhandles i øjeblikket
16. Nyt rejsegodsdirektiv
EU Kommissionen har den 24. februar 2006 fremsat forslag til revision af RÃ¥dets direktiv 69/169/EØF af 28. maj 1969 om fritagelse for merværdiafgift og punktafgifter pÃ¥ varer, der indføres af rejsende fra tredjelande (rejsegodsdirektivet). Direktivet fastsætter en harmonisering af lovgivningen. En sÃ¥dan fællesskabsordning viste sig nødvendig for rejser mellem Fællesskabet og tredjelande, men ordningen er hele tiden blevet tilpasset udviklingen i EU og senest er det nødvendigt med en tilpasning i forhold til udvidelsen, og det forhold, at Fællesskabets ydre grænse nu omfatter blandt andet Rusland og Ukraine. Herudover trænger direktivet til en generel modernisering og tilpasning til de nuværende krav til retsakters udformning.Â
Hovedformålet med forslaget er således en ajourføring og modernisering af de eksisterende ordninger.
Konkret foreslår Kommissionen:
Ad A.
Det foreslås at indføre en sondring og følgelig at anvende forskellige tærskler afhængigt af transportformen – land og søtransport kontra flytransport. I betragtning af, hvad flytransport koster og kræver, må det antages, at flyrejser foretages mindre hyppigt af den enkelte, end det er tilfældet med rejser på landjorden eller med færge. Desuden kan flyrejsende i sagens natur kun medbringe, hvad de kan købe og transportere, og de ville således ikke kunne medbringe voluminøse varer. En sådan sondring kunne forhindre potentielle problemer, som en forhøjelse af 175 EUR-tærsklen (1.350 DKK) kunne medføre for EU-lande, der har en fastlandsgrænse til tredjelande med et betydeligt lavere prisniveau. På den anden side kunne andre EU-lande, hvor de rejsende fra tredjelande næsten udelukkende vil være flyrejsende, drage fordel af den høje tærskel.
En forhøjelse af tærsklen fra 175 EUR til 220 EUR  er berettiget, fordi tærsklen dermed vil få den realværdi, den havde, da den sidste gang blev fastlagt (i 1994), idet inflationen i EU som helhed i perioden 1. januar 1994 til 31. december 2004 har været på ca. 25%. Desuden foreslås det at afskaffe de kvantitative lofter for parfume, kaffe og te. Den beløbsmæssige tærskel vil derfor også omfatte indkøb af parfume, kaffe og te, som under den nuværende ordning kan foretages ud over den beløbsmæssige tærskel, da der er specifikke kvantitative lofter for disse varer.
Ad B.
Direktivet omfatter ikke et loft for øl, selv om øl er stærkt beskattet i nogle EU-lande. På den anden side gælder der faste afgiftsfri mængder for indførslen af andre alkoholholdige drikkevarer. Især er der en grænse på 2 liter for vin, selv om flere af EU-landene ikke har nogen punktafgifter på vin. Det ville derfor være logisk, at der indførtes en kvantitativ begrænsning for øl, og det kunne medvirke til at løse problemerne for visse EU-lande, der grænser op til tredjelande, hvor prisniveauet er betydeligt lavere. For at få en vis konsistens for alle alkoholholdige drikkevarer forslås der et kvantitativt loft på 16 liter for øl og en forhøjelse af det kvantitative loft fra 2 til 4 liter for vin.
Ad C.
For tobaksvarer foreslår Kommissionen at give EU-landene mulighed for at anvende en sondring mellem flyrejsende og andre rejsende samt at indføre et ensartet system for nedsatte lofter.
Ifølge EF-traktatens artikel 152 skal alle Fællesskabets politikker sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau. Desuden anbefaler WHO-rammekonventionen om tobakskontrol, som EU ratificerede den 30. juni 2005, at de kontraherende parter forbyder eller begrænser salget til internationale rejsende og/eller disses indførsel af told- og afgiftsfri tobaksvarer. For at sikre ligebehandling af alle borgere, der rejser ind i EU, omfatter forslaget et ensartet system for nedsatte kvantitative lofter for tobaksvarer. Det giver også EU-landene mulighed for at sondre mellem flyrejsende og andre rejsende, hvad angår lofterne for tobaksvarer. De foreslåede nedsatte lofter svarer til de tidligere nedsatte lofter for handel inden for EU for folk i grænseområder eller personale på transportmidler.
Ad D.
Kommissionen lægger vægt på, at kun nogle få EU-lande har punktafgifter på parfume, kaffe og te. Ingen EU-lande har afgift på parfume, som er fritaget efter fællesskabsbestemmelserne, 1 EU-land har på te (DK), og 5 EU-lande har på kaffe (herunder DK). Kommissionen mener derfor, at disse lofter for rejsende i 25 EU-lande ikke længere er berettigede. De kunne under alle omstændigheder indordnes under de beløbsmæssige tærskler.
Ad E.
Det afgiftsbeløb, som EU-landene kan undlade at opkræve ved indførsel af varer forhøjes af hensyn til inflationen, og sættes derfor op fra 5 EUR til 10 EUR.
Ad F.
Bestemmelsen er ikke længere berettiget under den nuværende momsordning.
Ad G.
Der er foretaget en række hovedsageligt redaktionelle forbedringer for at bringe teksten i overensstemmelse med de nuværende krav til udformningen af retsakter og dermed fjerne eventuelle tvetydigheder. Desuden er de tredjelandsområder, som direktivet også skal anvendes i forbindelse med, blevet defineret.
(Resume: Nærhedsnotat er oversendt til Europaudvalget den 16. marts 2006, grundnotat er oversendt den 27. marts 2006 og revideret grundnotat er oversendt den 11. maj 2006. Forslaget har endnu ikke været behandlet på ECOFIN)
Kommissionens forslag har været behandlet på attachémøde den 21. marts 2006, og i rådsarbejdsgruppen den 13. juni og 14. juli 2006.
Gennemgående for møderne har været, at medlemslandene er uenige om beløbsgrænsen (i forslaget 220 euro). Medlemslandene er delt op i 3 grupper, hvor den største gruppe går ind for forslagets inflationsregulering, en mindre gruppe kan acceptere en grænse på omkring 350 euro og en lille gruppe ønsker en beløbsgrænse på 500 euro – herudover er der stor enighed om, at der ikke skal være en opdeling i flyrejsende og andre rejsende. Enkelte lande har taget forbehold i forhold til forslaget omkring kaffe, te og parfume. Formandskabet forventes at fremsætte kompromisforslag i efteråret 2006.)
a. Forslag m.v., der forhandles i øjeblikket
17. Fiscalis 2013-programmet
Kommissionen har den 17. maj 2005 fremsat forslag til Fællesskabsprogrammet Fiscalis 2013. Programmet har til formål at forbedre kontrol og svig indenfor afgiftssystemerne, fastlægge nye forvaltningsmetoder samt udbrede vigtig viden og erfaring. Med andre ord at forbedre funktionen af det indre marked gennem samarbejde mellem EU-landene. Programmet vurderes at være effektivt og er også blevet forlænget flere gange.
De væsentligste ændringer i Fiscalis-2013 sammenholdt med Fiscalis 2003 - 2007 er:
Behandlingen af forslaget begyndte på et møde i Rådets Fiskalgruppe den 28. juni 2006. På mødet var EU-landene generelt positive overfor forslaget, idet de fleste dog oplyste, at de havde mere konkrete spørgsmål og visse forbehold for enkelte dele af forslaget.
Forhandlingerne forventes fortsat i 2. halvår 2006.
(Resumé:Kommissionen foreslÃ¥r en fortsættelse af fællesskabsprogrammet Fiscalis, som har til formÃ¥l at forbedre kontrol og svig indenfor afgiftssystemerne, fastlægge nye forvaltningsmetoder samt udbrede vigtig viden og erfaring. Â
Grundnotat er oversendt den 26. juli 2006.)
18. Kommissionens Meddelelse om behov for en koordineret strategi til at bekæmpe svig
Kommissionen har den 31. maj 2006 udsendt en meddelelse om behovet for at udvikle en koordineret strategi til forbedring af svigbekæmpelsen, KOM(2006)256. Meddelelsen omhandler både direkte og indirekte skatter. Meddelelsen anviser ikke en altfavnende løsning på problemerne, men helt overordnet mener Kommissionen, at svig kan bekæmpes bedre via en mere effektiv og moderne organisering af kontrolsystemerne kombineret med et stærkt og ikke mindst hurtigt samarbejde mellem EU-landene og evt. OLAF (Kommissionens svigenhed).
Kommissionen foreslår følgende:
1. Det administrative samarbejde mellem EU-landene skal forbedres
2. En ny fællesskabsbaseret indgangsvinkel til samarbejde med tredjelande
3. Eventuelt ændringer i det nuværende momssystem (f.eks. øget mulighed for solidarisk hæftelse, øget omvendt betalingspligt m.m.)
4. Undersøgelse af andre muligheder.
Ad 1.
Det er Kommissionens opfattelse, at svig mere effektivt kan bekæmpes ved:
·     effektivisering af det administrative samarbejde,
·     nye tiltag til samarbejde inden for direkte skatter og opkrævning af disse,
·    forbedret risikostyring, så EU-landene hurtigere kan blive informeret om potentielle risici fra bestemte virksomheder, særlig når disse starter virksomhed i EU-landet for første gang,
·  etablering af et permanent forum for administrativt samarbejde på fælles-skabsniveau for både indirekte såvel som direkte skatter.
Ad 2.
Kommissionen foreslår en fællesskabsbaseret indgangsvinkel til samarbejdet med tredjelande. Det nuværende samarbejde er baseret på bilaterale aftaler landene imellem, hvilket i nogle situationer kan udnyttes af svindlere. Kommissionen foreslår desuden, at der ved indgåelse af fremtidige aftaler om økonomisk partnerskab indsættes klausuler om administrativt skattesamarbejde.
Ad 3.
Kommissionen åbner for en debat om mulige ændringer af momsloven. Overvejelserne går bl.a. på udvidelse af mulighederne for solidarisk hæftelse og omvendt betalingspligt.
Ad 4.
Andre muligheder, som skal undersøges, kunne være lettelse af de administrative byrder for mønstervirksomheder og øge dem for risikovirksomheder, bedre IT-løsninger evt. en ny fælles database.
Rådets fiskalgruppe har drøftet meddelelsen på et møde den 20. juli 2006. Det er planen, at der skal afrapporteres til Rådet på dets sidste møde i 2006, således at Rådet kan give Kommissionen vejledning i det fremtidige arbejde. Drøftelserne forventes fortsat i 2. halvår 2006.
(Resumé: Kommissionen har udsendt en meddelelse om behovet for at udvikle en koordineret strategi til forbedring af svigbekæmpelse. Meddelelsen vil være udgangspunkt for mere konkrete oplæg fra Kommissionen, som skal drøftes i Rådets fiskalgruppe. Der er ikke oversendt grundnotat.)
a. Forslag m.v., der forhandles i øjeblikket
Ingen.
b. Andre forslag m.v.
19. Forslag til forordning om bekæmpelse af svig
Kommissionen har 1. oktober 2004 fremsat forslag til Europa-parlamentets og Rådets forordning om gensidig administrativ bistand med henblik på beskyttelse af Fællesskabets finansielle interesser mod svig og enhver anden ulovlig aktivitet, KOM (2004) 509.
Forslaget angår flere ministres ressort, idet det ud over moms omfatter alle Fællesskabets indtægter og udgifter, dvs. bl.a. told, landbrugsimportafgifter, restitutioner samt social- og strukturfondsmidler.
Forslaget tager sigte på at udvide en administrativ samarbejdsmodel for svigsbekæmpelsen, som anvendes på told- og landbrugsområderne, til alle andre områder, der angår Fællesskabets indtægter og udgifter. Kommissionen anfører, at det f.eks. kan dreje sig om, at udbytte af EF-svig og svig med strukturfondene søges hvidvasket ved at udføre grænseoverskridende momssvig.
Det mest udbyggede og intensive administrative samarbejde mellem EU-landene og Kommissionen om bekæmpelse af svig findes således i dag på told- og landbrugsområderne. Her er der mulighed for relativ hurtig iværksættelse af samarbejde omkring administrative undersøgelser af uregelmæssigheder. Endvidere deltager Kommissionen aktivt ved at koordinere og støtte EU-landenes arbejde.
Der er i dag i EU regler om administrativt samarbejde på f.eks. momsområdet, hvor reglerne senest i 2003 er blevet udbygget. Disse regler tildeler imidlertid ikke Kommissionen nogen aktiv rolle i den udførende del af samarbejdet, ligesom de heller ikke i samme omfang som det foreliggende forslag sigter mod samarbejde om særlig overvågning i tilfælde, hvor der er rimelig grund til at antage, at der er begået uregelmæssigheder.
Forslaget sigter alene på administrativt samarbejde og ikke på anvendelsen af national strafferet, regler om gensidig bistand i straffesager eller det nationale retsvæsen.
Det foreslås, at forordningen finder anvendelse i sager om svig eller enhver anden ulovlig aktivitet, som skader Fællesskabets finansielle interesser, og som er af særlig relevans på fællesskabsplan. Dette udmøntes ved nogle beløbsgrænser for sager omfattet (momssager unddragelse af over 500.000 EUR; andre sager unddragelse af over 100.000 EUR).
Kommissionen præsenterede forslaget på rådsmødet (RIA) 25. oktober 2004. Forslaget har derefter været drøftet på arbejdsgruppeniveau i 1. halvår 2005 uden enighed. Forhandlingerne ventes ikke genoptaget i 2. halvår 2006.
(Resumé: Forslaget til forordning om svigsbekæmpelse tager sigte på at overføre den intensive form for administrativt samarbejde, som i dag kendes fra told- og landbrugsområderne, til alle andre områder, der angår Fællesskabets indtægter og udgifter. I den forbindelse foreslås også momssvig omfattet.
Grundnotat er oversendt 2. december 2004).
a. Forslag m.v., der forhandles i øjeblikket
20. Forslag til modernisering af toldkodeks (KOM(2005)608)
EU-Kommissionen fremlagde den 30. november 2005 forslag om EF-toldkodeksen (moderniseret toldkodeks). Forslaget skal ses som led i arbejdet med at få toldvæsenet i EU skal leve op til ofte modsatrettede krav om dels at gennemføre et antal stigende kontrolforanstaltninger for at beskytte bl.a. EU's finansielle, sociale, sikkerheds- og erhvervsmæssige interesser og dels at fremme legitime handelstransaktioner. Forslaget er et led i implementeringen af Lissabon-strategien på toldområdet.
Forslaget er – sammen med 2 andre tiltag på toldområdet – sat på dagsordenen for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 4.-5. december 2006 med henblik på politisk debat.
(Resumé: Forslaget om modernisering af Toldkodeks betyder en mere enkel og logisk struktur af lovteksten med færre artikler og mere simple regler, og derved en mere brugervenlig toldlovgivning. Ændringen af Toldkodeksens legale indhold skaber forudsætninger for elektronisk told og handel, og der dannes derved det nødvendige grundlag for elektronisk dataudveksling mellem myndigheder og for udviklingen af toldsystemer, der tilgængelige for virksomheder og toldmyndigheder og fælles toldinformationsportaler.
Grundnotat er oversendt 19. januar 2006 – alm. del 83)
21. Forslag om e-told (Forslag til beslutning om papirløse rammer for told og handel (e-told), KOM(2005)609)
EU-Kommissionen fremlagde den 30. november 2005 forslag til Rådets og Europa-Parlamentets beslutning om papirløse rammer for told og handel. Beslutningen – der følger op på en række tidligere resolutioner m.v. om samme emne - skal sikre de politiske og ikke mindst økonomiske og tidsmæssige rammer for indførelsen af de enkelte elektroniske systemer (samlet kaldet e-told), der skal gøre det muligt i praksis at gennemføre den lovgivning, der allerede er på plads via Rådets og Europa-Parlamentets forordning 648/05 – og som vil komme som følge af forslaget til ny moderniseret Toldkodeks.
Forslaget er – sammen med 2 andre tiltag på toldområdet – sat på dagsorden for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 4.- 5. december 2006 med henblik på eventuel politisk enighed.
(Resumé: En gennemførelse af disse forordninger indebærer, at informationer, angivelser, beslutninger m.v. skal gives og hÃ¥ndteres elektronisk i alle EU-lande – og forudsætter, at toldmyndighederne (og andre nationale myndigheder, der er involveret i vareførslen ind og ud af EU) kan kommunikere hurtigt med hinanden ad elektronisk vej. Et led i planerne er implementering af â€Single Windows†og â€One Stop Shopâ€, hvorved alle henvendelser - bÃ¥de hvad gælder information, angivelse og kontrol – foregÃ¥r ad én kanal og ét sted i forhold til den enkelte virksomhed.
Sigtet med beslutningen er, at e-told indføres ens og samtidig i hele EU.
Grundnotat er oversendt 19. januar 2006 – alm. del 82)
22. Told 2013-programmet
EU-Kommissionen fremlagde den 17. maj 2006 forslag til Rådets og Europa-Parlamentets beslutning om fastlæggelse af et handlingsprogram for toldvæsenet i Fællesskabet (Told2013). Forslaget forventes at dække perioden 2008-2013.
Forslaget er - sammen med 2 andre tiltag på toldområdet – sat på dagsordenen for rådsmødet (Konkurrenceevne) den 4. - 5. december 2006 med henblik på eventuel politisk enighed.
(Resumé: Told2013-programmet har fokus pÃ¥ â€fælles tiltag†og â€it-tiltagâ€. Via programmet - ligesom de tidligere programmer ogsÃ¥ har gjort – skal der sÃ¥ledes arbejdes hen imod fælles arbejds- og kontrolrutiner i EU-landene, sÃ¥ erhvervslivet oplever, at toldadministrationerne handler, som var de én samlet administration. â€Fælles tiltag†dækker som udgangspunkt over traditionelle samarbejdsformer, der er kendt i dag, sÃ¥ som benchmarking, seminarer, projektgrupper m.v., medens â€it-tiltagene†omfatter arbejdet bÃ¥de med de eksisterende elektroniske told-systemer og hele implementeringen af it-siden af e-told.
Grundnotat er under udarbejdelse.)
Forslag m.v., der drøftes i øjeblikket
23. Servicedirektivet og spilleområdet
Direktivforslaget har til formål at etablere et indre marked for tjenesteydelser. Det skal ske dels ved at fjerne hindringer for etableringsfriheden, dels ved at forbedre den fri udveksling af tjenesteydelser mellem EU-landene. Forslaget, KOM(2004)2, er et væsentligt element i Lissabon-processen, som sigter mod at gøre EU til den mest konkurrencedygtige og dynamiske, videnbaserede økonomi i verden inden 2010.
Direktivet forhandles i Konkurrenceevnerådet ved økonomi- og erhvervsministeren.
Det oprindelige forslag til direktiv var et rammedirektiv og omfattede med få undtagelser samtlige tjenesteydelser. Spilleområdet var undtaget bestemmelserne om den fri udveksling af tjenesteydelser på grundlag af oprindelsesprincippet, men dog kun i en begrænset overgangsperiode. Kommissionen forpligtedes således med direktivforslaget til at undersøge mulighederne for en harmonisering af EU-landenes spillelovgivninger. Af præamplen fremgik det, at det ikke var hensigten med direktivforslaget, at de eksisterende monopoler, navnlig på lotteriområdet, skulle afskaffes som en konsekvens heraf. Bestemmelserne om etableringsfrihed fandt således kun anvendelse i det omfang, den pågældende virksomhed var åben for konkurrence.
Den omfattende modstand fra et stort antal af EU-landene mod at lade spilleområdet være omfattet af forslaget, hvilket også er kommet til udtryk i Europa-Parlamentets første behandling af forslaget den 16. februar 2006, har resulteret i, at området ikke længere er omfattet af direktivforslagets anvendelsesområde. Kommissionen fremlagde således den 4. april 2006 et revideret forslag til et servicedirektiv. Kommissionen har i det reviderede direktivforslag medtaget i al væsentlighed de af Europa-Parlamentets vedtagne ændringsforslag.
De mest markante ændringer, der følger af Kommissionens reviderede forslag, er, at det præciseres, at servicedirektivet skal være neutralt i forhold til arbejdsmarkedet, herunder overenskomst- og konfliktret. Endvidere er direktivforslagets anvendelsesomrÃ¥de markant ændret. Kommissionen foreslÃ¥r en udvidelse af den række af omrÃ¥der, som ikke vil være omfattet af direktivet, herunder skatte- og afgiftsomrÃ¥derne, spilleomrÃ¥det, offentlige og private sundhedsydelser samt apotekere, sociale tjenesteydelser, det audiovisuelle omrÃ¥de og vikarbureauer. Det præciseres, at anden fællesskabslovgivning har forrang i tilfælde af konflikt med bestemmelserne i direktivet (det sÃ¥kaldte lex specialis-princip). Afslutningsvis er oprindelseslandsprincippet erstattet med princippet om â€frihed til at levere tjenesteydelserâ€. Det nye princip er som udgangspunkt bygget over samme model, der kendes fra gældende EU-ret.
Rådet indgik den 29. maj 2006 et politisk kompromis om det reviderede servicedirektiv. Den endelig vedtagelse af direktivet afventer derefter Europa-Parlamentets forventede vedtagelse af Rådets fælles holdning, jf. den fælles beslutningstagen. Europa-Parlamentets anden og sidste behandling af forslaget er foreløbigt fastsat til den 15. november 2006.
(Resumé: Det oprindelige forslag til servicedirektiv blev fremsat primo 2004. Kommissionen fremlagde den 4. april 2006 et revideret forslag til et servicedirektiv. Kommissionen har i det reviderede direktivforslag medtaget i al væsentlighed de af Europa-Parlamentets vedtagne ændringsforslag fra førstebehandlingen af forslaget den 16. februar 2006. For så vidt angår spilleområdet er den væsentligste ændring i det reviderede direktivforslag, at området helt undtages direktivforslagets anvendelsesområde.
Rådet indgik den 29. maj 2006 et politisk kompromis om det reviderede servicedirektiv. Den endelig vedtagelse af direktivet afventer derefter Europa-Parlamentets forventede vedtagelse af Rådets fælles holdning, jf. den fælles beslutningstagen. Europa-Parlamentets anden og sidste behandling af forslaget er foreløbigt fastsat til den 15. november 2006.)
C. FORSLAG M. V. UNDER RÅDSMØDE RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER
a. Forslag m.v., der forhandles i øjeblikket
24. Strategi for toldsamarbejdet
Den 2. oktober 2003 vedtog Rådet en resolution om en toldsamarbejdsstrategi. Strategien har til formål at forbedre og synliggøre de samarbejdsprocesser som EU-landene har bl.a. i relation til at bekæmpe den grænseoverskrivende organiserede kriminalitet, herunder bekæmpelse af terror i hele EU.
Efterfølgende er der i Rådets toldsamarbejdsgruppe vedtaget en handlingsplan, som indeholder overordnede forslag til aktioner, hvor der løbende nedsættes projektgrupper, som skal arbejde med forslag til den enkelte aktion, f.eks. forslag til konventioner, forslag til intensivering, forenkling og effektivisering af toldsamarbejdet. Toldsamarbejdsgruppen arbejder kontinuerligt med at forny og revidere handlingsplanen. Når den enkelte projektgruppe har udarbejdet sit forslag til retningslinier, giver EU-landene håndslag på, hvordan aktionen skal udføres.
På baggrund af en midtvejsevaluering af handleplanen blev der nedsat en projektgruppe, som præsenterede et oplæg til en revideret handleplan i december 2005. Oplægget blev godkendt af toldsamarbejdsgruppen i Rådet den 5. december 2005. Den reviderede handleplan for 2004-2006 blev forelagt Artikel 36-udvalget på dets møde den 1. - 2. februar 2006 for godkendelse. Midtvejsrapporten har været et godt redskab til at evaluere det hidtidige arbejde i toldsamarbejdsgruppen – ligesom den har været medvirkende til, at de fremtidige aktiviteter kan planlægges mere hensigtsmæssigt.