Til

Folketinget - Skatteudvalget

 

Hermed sendes mit talepapir til samrådet i Folketingets Skatteudvalg den 16. maj 2007.

(Alm. del).

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                           /Karsten Juncher

                        

Talepapir – samråd d. 16. maj 2007

 

Indledning

Jeg kan se, at flere af spørgsmålene til dagens samråd er inspireret af den rapport, som jeg sendte til udvalget i februar. Det er meget tilfredsstillende, fordi et af formålene med statusrapporterne netop var at drøfte udviklingen i SKAT på et mere samlet og kvalificeret grundlag.

 

Jeg har netop sendt statusrapporten for 1. kvartal 2007 til udvalget.

 

Hovedindtrykket er, at det går støt og roligt i den rigtige retning med hensyn til at realisere det SKAT, som vi sigtede imod med fusionen af de statslige og kommunale skattemyndigheder.

 

Samtidig er der selvfølgelig fortsat ting, der kan gøres bedre. Det kommer vi nok aldrig ud over.

 

 

 

Samrådsspørgsmål W:

Ministeren bedes redegøre for udviklingen i antallet af kontroller og reguleringer i 2006 i forhold til året før, jf. svaret på spørgsmål 192 af 19. marts 2007.

 

Svar:

Jeg har gentagne gange inden for det seneste års tid fået stillet spørgsmål om udviklingen i SKATs kontrolindsats – målt på antal reguleringer og det beløbsmæssige resultat heraf – før og efter 1. november 2005.

 

Hver gang har jeg pligtskyldigt givet de ønskede oplysninger, men uden at kommentere på dem. Som jeg talrige gange har givet udtryk for i svar til Skatteudvalget og på § 20 spørgsmål, betyder SKATs indsatsstrategi, at antallet og størrelsen af de foretagne reguleringer ikke længere – og slet ikke, hvis man sammenligner med tidligere år – vil være et relevant mål for SKATs indsats.

 

Nu og i fremtiden er indsatsstrategien den dominerende faglige strategi i SKAT. Overgangen til indsatsstrategien indebærer en ændring i, hvad der fokuseres og måles på. I kort form flyttes det primære fokus fra antallet af aktiviteter målt ved point og på omfang og antal af reguleringer over til effekten af aktiviteterne.

 

Skiftet i strategi er også baggrunden for, at jeg i svaret på udvalgets spørgsmål gav udtryk for, at kvartalsrapporterne om situationen i SKAT ikke vil komme til at indeholde oplysninger om antallet af reguleringer og det beløbsmæssige resultat heraf. 

 

Så længe diskussionen om kontrolindsats målt på antal reguleringer fortsætter, taler vi simpelthen forbi hinanden. Hvis det viste sig, at antallet af reguleringer efter 1. november 2005 svarer til niveauet før strategiskiftet, ville det rent faktisk være et udtryk for, at indsatsstrategien er slået fejl.

 

 

Samrådsspørgsmål X:

Ministeren bedes forklare, hvordan afskaffelsen af 240.000 kontroller til fordel for blot 27.000 stikprøver – jf. indsatsplanen for 2007 – forventes at kunne givet et tilfredsstillende niveau for reguleringer.

 

Svar:

Det er gammel lærdom, at man ikke kan sammenligne æbler og bananer. På samme måde gør det sig gældende, at man ikke, som det fremgår af spørgsmålet, kan sammenligne de 240.000 kontroller, der blev gennemført i 2005, med de 27.000 stikprøver, der er planlagt for indeværende og det kommende år.

 

Et væsentligt element i indsatsstrategien er at tilrettelægge indsatsen ud fra en segmentering af skatteydernes vilje til at efterleve reglerne, samtidig med, at indsatsen i form af vejledning og kontrol afvejes, så den har størst mulig effekt. Det sker i en årlig indsatsplan, hvor en væsentlig del af indsatsen vil ske i form af egentlig kontrol.

 

Hertil kommer at indsatsstrategien, altid følges op af stikprøvekontrol for at sikre, at der ikke spekuleres i segmenteringen og for at undgå et holdningsskred i skattemoralen.

 

Som det fremgår af indsatsplanen for 2007, vil man med stikprøvekontrollerne få et præcist billede af skattegabet og af den generelle grad af regelefterlevelse. Derved fås en helt ny viden om, hvor de største problemer findes. Det vil indgå som et vigtigt element i den fremtidige tilrettelæggelse af indsatsen. Den herved opnåede viden vil blive anvendt til at målrette indsatsen, så der opnås størst mulig effekt af indsatsen samtidig med, at der ressourceoptimeres.  Hele indsatsstrategien handler jo netop om at opnå samme effekt på en smartere måde.

 

I indsatsplanen 2007 er den generelle stikprøve på 27.000 kontroller. Det giver i sig selv en præventiv effekt, så vi får flere penge ind ad fordøren men som nævnt vil der blive gennemført mange flere kontroller som led i de konkret planlagte indsatsområder.

Når det ikke er relevant at sammenligne de nævnte tal, skyldes det således overgangen til indsatsstrategien, der som bekendt indeholder helt andre fokuspunkter end tidligere.

 

Tidligere var målstyringen af ToldSkat og kommunerne i væsentligt omfang bygget op om antal kontroller samt om reguleringer, selv om der også var andre mål. I den sammenhæng havde antallet af kontroller kombineret med træfsikkerheden i udsøgningen selvsagt stor betydning i forhold til niveauet for reguleringer.

 

Efter overgangen til indsatsstrategien giver fokus på reguleringer ikke i sig selv mening, og der kan derfor ikke – som i spørgsmålet – tales om et tilfredsstillende niveau for disse.

 

Indsatsstrategien fokuserer derimod på så vidt muligt, at tingene gøres rigtigt første gang. I det omfang, at det lykkes, vil reguleringerne falde.

 

Dette er yderligere en grund til, at det ikke giver mening at sammenligne antallet af kontroller i 2005 med de 27.000 stikprøvekontroller.

 

 

Samrådsspørgsmål Y

Ministeren bedes redegøre for SKATs indsats over for danske virksomheder, der betaler meget lidt eller ingen skat i Danmark, herunder om der løbende "holdes øje" med disse virksomheder, og hvordan den nærmere undersøgelse af dem foregår.

 

Svar:

Indledningsvist vil jeg slå fast, at det er regeringens og min klare opfattelse, at alle skattepligtige skal betale den korrekte skat til Danmark.

 

Dette er ikke ensbetydende med, at der altid er et skattemæssigt overskud at betale skat af. Det, der kendetegner erhvervsmæssig drift, er jo netop, at det kan gå anderledes, end man havde regnet med – det kan give underskud.

 

At en virksomhed i en periode ikke betaler skat kan også skyldes, at der er foretaget en række investeringer med forøgede omkostninger og/eller afskrivninger til følge. Det kan påvirke skattebetalingen i en periode.

 

Dette er kun nogle eksempler på, at der kan være gode grunde til, at et selskab i en periode slet ikke – eller kun i beskedent omfang – betaler skat i Danmark. Men - når det er sagt - så er jeg enig i, at der er en særlig anledning til at kikke nærmere på selskaber, der ikke betaler skat til Danmark. Og jo længere tid de ikke betaler skat - jo større er den anledning. Det er SKATs opgave at gøre det!

 

SKATs indsats overfor virksomheder, der betaler meget lidt eller ingen skat i Danmark, foregår indenfor rammerne af indsatsstrategien.

 

Jeg har flere gange overfor skatteudvalget redegjort for SKATs indsatsstrategi. Indsatsstrategien skal gøre det nemt at efterleve reglerne og svært at snyde.

 

Grundtanken i strategien er, at indsatsen skal afpasses efter, hvem vi har med at gøre. Nogle virksomheder skal have information, vejledning og hjælpes med angive skat og støttes i betalingsprocessen, andre skal på den anden side have konsekvent kontrol. Kontrol er et vigtigt element i indsatsstrategien, fordi den udover at fange skattesnyderne også har en præventiv effekt i forhold til skattemoralen. Det er godt at vide, at naboen betaler sit.

 

Indsatsstrategien udmøntes i årlige indsatsplaner. SKATs indsatsplan er udtryk for den måde SKAT prioriterer sine ressourcer.

 

Den fremtidige indsatsplanlægning i SKAT vil basere sig på en årligt tilbagevendende risikovurdering. Denne skal fastlægge, hvor truslen over for skatteprovenuet forventes at være størst. Den viden sammenstillet med viden om hvorledes SKAT kan påvirke skatteydernes adfærd, giver et samlet grundlag til brug for prioritering af SKATs ressourcer.

 

Af indsatsplanen 2007 fremgår, at et særligt indsatspunkt er selskaber, der enten ikke betaler skat eller kun betaler meget lidt skat. De særlige TP-ligningscentre, som blev etableret i 2005 - og de enheder der kontrollerer de største selskaber i Danmark - er således forpligtet til at prioritere netop dette område.

 

Som led i udvælgelsen har SKAT bl.a. rettet fokus på 7 kapitalfondes overtagelse af danske koncerner, idet skattebetalingen blev minimeret betydeligt efter overtagelsen. Udvalget er i marts i år orienteret om status på denne kontrolindsats.

 

Indsatsen overfor virksomheder, der betaler lidt eller ingen skat udføres løbende i SKATs Center for Store Selskaber, hvor de såkaldte 0-skatteselskaber løbende risikovurderes. Her fører seks regionale enheder tilsynet med virksomhederne, som ligger i denne ”risikoklasse”.

 

Kontrollen sker derefter via en gennemgang af virksomhedens selvangivelse. Er der behov for yderligere undersøgelse kontrolleres virksomhedens regnskaber og relevante dokumentation.

 

Afslutningsvist skal det nævnes, at regeringen siden sin tiltrædelse i 2001 løbende har gennemført en række lovgivningsinitiativer, der skal forhindre, at i øvrigt sunde virksomheder helt eller delvist kan vaske skatten væk ved hjælp af kreativ skatteplanlægning.

 

·       Vi har strammet op pÃ¥ reglerne om international sambeskatning.

·       Dokumentationsreglerne vedrørende transfer-pricing er strammet

·       og der er indført bøder for manglende overholdelse heraf.

·       Regeringen har for nylig fremsat et lovforslag om et indgreb mod skattespekulation – nærmere bestemt om CFC-beskatning og kapitalfonde.

 

Regeringen har således vist, at den har både evne og vilje til at gribe ind, når uhensigtsmæssige regler udnyttes til at fjerne beskatningen i Danmark.

 

Samrådsspørgsmål Z:

Ministeren bedes redegøre for status for ansættelse af 400 nye medarbejdere i SKAT, herunder hvor de forventes ansat, hvilke opgaver de skal løse, og hvordan disse stillinger gøres tilgængelige for de medarbejdere, der tvangsflyttes pr. 1. juli 2007.

 

Svar Z:

Som beskrevet i SKATs kvartalsrapport, er der i marts måned gennemført en omfattende rekrutteringskampagne, hvor der blev annonceret efter godt 400 nye medarbejdere.

 

Rekrutteringskampagnen har først og fremmest været målrettet medarbejdere med spidskompetencer. Sammen med SKATs nuværende medarbejdere skal de være med til at sikre SKAT mulighed for fortsat at løse opgaverne bedst muligt - både nu og i fremtiden.

 

Kampagnen var anderledes og ret humoristisk opbygget. Kampagnen vakte en del opsigt, og det er med kontaktannoncerne lykkedes at give et billede af SKAT som den moderne og imødekommende virksomhed, SKAT ønsker at være. Resultatet er, at SKAT har modtaget godt 8.000 ansøgninger fordelt på ca. 4.000 ansøgere. Det er et rigtig godt resultat!

 

Ansættelsessamtalerne er i fuld gang. Nogle er allerede ansat, og det forventes, at hovedparten af alle ansættelser er på plads inden udgangen af denne måned.

 

SKAT har et ønske om at rekruttere medarbejdere med forskellige personlige og faglige kompetencer. Målet er, at mange af de nye medarbejdere har en videregående uddannelse. Typisk vil det være kandidater fra universiteter og handelshøjskoler med en økonomisk, samfundsvidenskabelig eller humanistisk uddannelse. Ønsket er at ansætte både nyuddannede kandidater og medarbejdere med erfaring.

 

Hovedparten af de medarbejdere, SKAT har søgt efter, skal arbejde med SKATs kerneopgaver - eksempelvis inddrivelse og indsats. En del af de nyansatte medarbejdere skal dog også være med til at udvikle modeller og redskaber til støtte for implementeringen af SKATs visioner og forretningsstrategier.

 

Stillingsopslagene har været bredt formuleret og er rettet både mod Hovedcentret og alle samarbejder og centre. Langt de fleste enheder i SKAT har derfor fået mulighed for at rekruttere nye medarbejdere.

 

Der har været debat, om alle kan søge de opslåede stillinger – for eksempel de medarbejdere, der er blevet forflyttet til Kundecentret og Betalingscentret. Jeg kan slå helt fast, at alle har ret til at søge de stillinger, som SKAT har opslået eksternt på landsplan – og alle, som har de rette kvalifikationer, vil komme i betragtning. Dette gælder også de medarbejdere, der er udpeget til Betalingscentret i Ringkøbing, og som endnu ikke er fratrådt deres stilling.

 

Som offentlig myndighed har SKAT en forpligtelse til at varetage sine arbejdsopgaver bedst muligt. SKAT skal derfor ansætte de ansøgere, der er bedst egnede til de ledige jobfunktioner. Der foretages en konkret vurdering af hvilken ansøger, der bedst matcher den ønskede jobprofil, og alle ansøgere behandles på lige fod. Målgruppen i kampagnen har dog været helt klar. SKAT har brug for spydspidser for at kunne leve op til de krav, der også stilles fremover, når SKAT skal levere den samme service som i dag men med færre hænder.

 

Når hele forløbet er færdigt vil SKAT foretage en samlet evaluering og afrapportering. Den næste kvartalsrapport til skatteudvalget, som kommer i september, vil omtale dette nærmere.

 

Spørgsmål Æ:

Ministeren bedes oplyse status for danskernes samlede gæld til det offentlige og kommentere den faktiske udvikling siden november 2005.

 

Svar:

Samlingen af inddrivelsesopgaven

Jeg tror, at det vil være klogt med et kort tilbageblik på situation før samlingen af inddrivelsesopgaven i SKAT. Der viste en analyse afsluttet i marts 2004 en række uhensigtsmæssigheder ved organiseringen med de daværende fem restancemyndigheder, hvoraf den ene, kommunerne, var opdelt i yderligere ca. 250 enheder.

 

Blandt uhensigtsmæssighederne var,

·       at retssikkerheden var svækket som følge af forskelle i administrativ praksis, serviceniveau og inddrivelsesregler hos de involverede myndigheder,

·       og at der var et omfattende dobbeltarbejde, da ca. 150.000 restanter blev behandlet af mere end én myndighed og efter forskellige principper

 

Analysen viste endvidere, at der var behov for såvel regelforenkling som en bedre systemunderstøttelse af inddrivelsen.

 

Hovedformålet med omlægningen var således på den ene side at effektivisere opgaveløsningen og på den anden side forbedre retssikkerheden og sikre ensartetheden.

 

Den omfattende opgave med samling af opgaven, med regelforenkling samt med bedre systemunderstøttelse tog regeringen på sig i forbindelse med kommunalreformen. Vel vidende, at vi måske ikke på kort sigt ville høste meget ros. Men samlingen af inddrivelsesopgaven i SKAT var udtryk for en helt bevidst strategi og omprioritering af opgaveløsningen, som bl.a. havde støtte i Rigsrevisionens anbefalinger.

 

Vi er nu godt på vej, men mangler fortsat en del, før alt er på plads, og vi for alvor kan drage fordel af omlægningen.

 

Status

Som allerede nævnt har samlingen af inddrivelsesopgaven og strategiskiftet i selve opgaveløsningen været en stor udfordring, som også i en vis grad har afspejlet sig i produktionsresultaterne. Det var en hård start, hvor der flyttede færre medarbejdere fra kommunerne med inddrivelsesopgaven over i SKAT end forventet, og IT-systemerne har også budt på problemer undervejs.

 

Vender vi os mod status for den del af gælden, der er til inddrivelse i SKAT, og som er den del, der fremgår af finansloven, kan jeg oplyse, at de seneste opgørelser fra ultimo marts 2007 viser, at restancerne for skatter og afgifter udgør knap 10,6 mia. kr., mens øvrige restancer udgør godt 12,8 mia. kr.

 

Jeg skal henvise til statusrapporten for 1. kvartal af 2007 for en nærmere beskrivelse og forklaring på tallene.

 

Overordnet varierer udviklingen siden november 2005 noget mellem de enkelte restancetyper – også når der tages hensyn til sæsonmæssige udsving.

 

Tallene viser generelt, at restancesituationen er stabiliseret, men at restancerne endnu ikke afgørende er på vej ned. Hertil kommer, at SKAT  ikke har det fulde overblik over, i hvilket omfang stigningen i de kommunale krav er udtryk for en overførsel af eksisterende krav fra kommunerne til inddrivelse i SKAT, eller om det er udtryk for en egentlig stigning i restancerne. Tilsvarende usikkerhed er forbundet med oversendelsen af Politiets restancer til SKAT. Det er derfor endnu for tidligt at drage håndfaste konklusioner.

 

Jeg har for et stykke tid siden anmodet KL om at gennemføre en undersøgelse af de samlede kommunale restancer, så der kan skabes større klarhed over udviklingen. Resultater heraf foreligger imidlertid endnu ikke. Tilsvarende er SKAT i dialog med Politiet med henblik på en afklaring af, om de oversendte restancer alene er udtryk for den fusionsrelaterede konvertering, eller om tallene også er udtryk for reelle ændringer i denne type restancer.

 

Helt afgørende er imidlertid, at grundlaget for en nedbringelse af de samlede restancer er tilvejebragt. Der er med afsæt i den udarbejdede inddrivelsesstrategi og tilhørende inddrivelsesplan for 2007, som begge er oversendt til Skatteudvalget, identificeret en række indsatsområder og generelt sket en opprioritering af inddrivelsesområdet, der skal sikre en genopretning på restanceområdet og en nedbringelse af restancerne i 2007 på niveauet fra før fusionen. 

 

I de kommende statusrapporter vil der blive fulgt op på udviklingen.

 

Retssikkerhed

 

Vi har en stor opgave med at sikre ensartethed i anvendelsen af opkrævnings- og inddrivelsesværktøjer. Det er vigtigt af hensyn til effektivisering af arbejdet med at nedbringe de offentlige restancer, men det er så sandelig også vigtigt af hensyn til at sikre borgernes og virksomhedernes retssikkerhed. Det er således afgørende, at alle også skyldnere behandles lige og fair, og at det opleves sådan. Det er med til at skabe respekt om det offentliges opkrævnings- og inddrivelsesindsats, at den hviler på ensartet og gennemsigtig anvendelse af lovregler og myndighedernes administration af de tillagte beføjelser.

 

Viser KLs analyse af restanceudviklingen i kommunerne eller andre undersøgelser, at der er meget forskellig praksis i kommunerne, er det noget vi skal se på i samarbejde med kommunerne. Er der f.eks. situationer, hvor nogen kommuner som led i opkrævningen indgår årelange betalingsaftaler med en skyldner, mens andre straks sender krav til inddrivelse i SKAT?

 

Den store fælles udfordring er således, at sætte fokus på ensartetheden, retssikkerheden og effektiviseringen af inddrivelsesarbejdet.

 

Hvordan optimerer vi anvendelsen af de værktøjer, der er til rådighed ved opkrævningsopgaven, og får fastlagt en strategi for, hvornår opkrævningsmulighederne er udtømte, og sagerne derfor er bedst tjent med at blive overdraget til Inddrivelsesmyndigheden? Både af hensyn til skyldnernes retssikkerhed og effektiviseringen af den samlede opkrævnings- og inddrivelsesindsats.

 

Afsluttende bemærkning

 

Vi har et sejt træk foran os på inddrivelsesområdet. Der er hårdt arbejde forude. Men det vidste vi, da vi samlede inddrivelsesopgaven og lancerede strategiskiftet.

 

Synspunkter om at al ting var meget bedre før fusionen har jo som direkte konsekvens, at det var helt omsonst at samle det offentliges inddrivelse under én myndighed. Det er ikke et synspunkt, jeg deler. Tværtimod er det fortsat en indlysende god og rigtig ide, som vi er godt på vej til at høste frugterne af.