Til

Folketinget - Skatteudvalget

 

Fremsendelse af samlenotat

 

Hermed fremsendes samlenotat vedrørende Kommissionens forslag til Europa Parlamentets og Rådets beslutning om papirløse omgivelser for told og erhvervsliv (e-told) til orientering.

 

Notatet er samtidig oversendt til Folketingets Europaudvalg.

 

 

 

 

 

Kristian Jensen

                                           /Ulla Trolle

                        

 

                                                                                     J. nr. 05-018295

                                                                                     16. marts 2007

 

 

 

Samlenotat

til

Folketingets Europaudvalg

om

                               

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om papirløse omgivelser for told og erhvervsliv (e-told) KOM(2005)609. 

 

     Nyt notat                                            

0.                      Resumé

 

Kommissionen har fremsat forslag til Beslutning om e-told som led i implementeringen af Lissabon-strategien på toldområdet. Forslaget skaber de politiske, økonomiske og tidsmæssige rammer for gennemførelsen af e-told i såvel Fællesskabet som de enkelte medlemslande. Forslaget forventes vedtaget på et kommende rådsmøde.

 

 

1.                      Baggrund

 

I 2003 kom Kommissionen med meddelelsen om papirløse rammer for told og handel og Meddelelsen om e-Government, der begge knytter sig til tankerne i e-Europe: at skabe et europæisk elektronisk miljø.

 

Rådet ”svarede” på meddelelsen om papirløse rammer for told og handel med en resolution i december 2003.

 

I resolutionen beder medlemslandene Kommissionen om at udarbejde en strategisk flerårsplan for udvikling af elektroniske rammer for arbejdet med told i EU.

 

Kommissionen fremlægger derfor nu et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om papirløse rammer for told og handel. Beslutningen er et led i implementeringen af Lissabon strategien på toldområdet.

 

Baggrunden for at vælge et sådant instrument er, at der skal skabes såvel politisk som økonomisk råderum til udviklingen af elektroniske rammer for tolden i EU. Derved skal det sikres, at alle EU´s 27 medlemslande (samt Kommissionen) bevæger sig i den samme retning med edb-systemer, der kan tale sammen, er sikre og tilgængelige, og som derved giver de fordele for såvel myndigheder som virksomheder, der kan opnås ved, at EU´s indre marked også for alvor kommer til at fungere på toldområdet. De fleste medlemslande har allerede edb-systemer af forskellig slags – men de er netop meget forskellige og kan som udgangspunkt slet ikke sende og modtage oplysninger fra hinanden. I en mere og mere global verden, og hvis det indre marked for alvor skal kunne fungere på toldområdet, er det nødvendigt, at der f.eks. ikke toldmæssigt, skal skeles til, hvor en given virksomheds fysiske varehandel foregår, men hvor virksomheden er etableret. Dette indebærer et behov for, at de 27 EU-landes toldsystemer kan ”tale sammen”, således at virksomhederne ikke skal afgive de samme oplysninger flere steder (i flere lande) eller til flere forskellige myndigheder i takt med, at det indre marked for alvor introduceres på toldområdet. Samtidig skal det sikres, at de systemer, der udarbejdes, skal være sikre, og at de er tilgængelige.

 

Forslaget indeholder de tiltag, der skal til for, at der på europæisk plan opstilles sikre, integrerede, interoperable og tilgængelige elektroniske systemer til udveksling af tolddeklarationer, elektroniske certifikater, ledsagende dokumenter og anden information – kort kaldet elektronisk told eller e-told, samt en tidsramme for gennemførelse af dette. Fælles for tiltagene er, at de systemmæssigt bygger på de erfaringer m.v. og den tekniske platform, som allerede er gjort med det elektroniske forsendelsessystem (kaldet NCTS).

 

Forslaget hænger sammen med Kommissionens forslag til moderniseret toldkodeks, KOM(2005)608.

 

 

2.           Indhold

 

De primære tiltag, der indeholdt i forslaget til beslutning, er:

 

·        Opbygning af systemer til hÃ¥ndtering af import/eksport angivelser, der sikrer, at data kan flyde fra det ene system til et andet overalt i fællesskabet med elektroniske koblinger til de økonomiske operatører, sÃ¥ledes at de kan effektuere alle toldforretninger med toldmyndighederne i det land, som de er etableret i – ogsÃ¥ selv om flere lande er involveret

·        Opbygning af et fælleseuropæisk system til registrering af erhvervsdrivende – herunder af autoriserede økonomiske operatører

·        Etablering af et fælles risikostyringssystem

·        Etablering af fælles toldportaler

·        Etablering af et integreret ”tarif-miljø”, der gør det muligt at koble sig pÃ¥ andre import/eksport systemer indenfor EU, og

·        Etablering af ”single window”-service, der sikrer gnidningsfrit flow af data mellem økonomiske operatører og toldmyndigheder, mellem toldmyndighederne og Kommissionen og mellem toldmyndighederne og andre myndigheder for derved at sikre, at de økonomiske operatører alene skal afgive oplysninger én gang i forbindelse med ind- og udførsel af varer (dvs. uanset hvilke myndigheder, der er involveret). Herunder ogsÃ¥ opstilling af fælleseuropæiske rammer for ”single acces points” (al henvendelse fra en erhvervsdrivende til ét sted – uanset om flere medlemslande er involveret).

 

De systemer, der således skal udvikles, etableres og løbende vedligeholdes, vil indeholde såvel en fællesskabsdel som en national del.

 

Fællesskabsdelene vil eksempelvis være:

 

·        Fælles system specifikationer

·        Driften af CCN/CSI (det allerede etablerede netværk, som NCTS anvender)

·        Koordinering af medlemsstaternes og Kommissionens aktiviteter især indenfor Community Common Domain, men ogsÃ¥ inden for Community External Domain, sÃ¥fremt aktiviteterne ikke er skabt for at tilfredsstille nationale krav.

 

Kommissionen skal sørge for at koordinere, gennemføre tests m.v. på den fælles del, ligesom det er Kommissionens opgave at sikre, at elektronisk told udføres i overensstemmelse med andre beslutninger på området (så som e-Government).

 

De nationale dele vil eksempelvis være:

 

·        Nationale specifikationer

·        Nationale systemer incl. databaser

·        Netværksforbindelser mellem toldmyndighederne og erhvervslivet

·        Netværksforbindelser mellem toldmyndighederne og andre myndigheder indenfor sammen medlemsland

·        Software og udstyr som et medslemsland finder nødvendigt for at sikre fuld udnyttelse af systemet.

 

De enkelte medlemsstater skal sørge for at koordinere, gennemføre tests m.v. af de nationale elementer, ligesom det er den enkelte medlemsstats opgave at sikre overensstemmelse med f.eks. e-Government på nationalt plan og udbrede og implementere elektronisk told nationalt.

 

Der lægges op til, at Kommissionen i samarbejde med Toldgeneraldirektørerne fra medlemslandene (i den såkaldte Customs Policy Group) skal sikre:

 

·        Fastlæggelse af strategier, nødvendige ressourcer og udviklingsfaser

·        Koordinering af alle aktiviteter – for at sikre bedst udnyttelse af ressourcer m.v.

·        Koordinering af lovgivningsmæssige og operationelle aspekter, uddannelse og IT-udvikling

·        Koordinering af gennemførelses-aktiviteter for alle involverede

·        Overholdelse af deadlines

 

Kommissionen skal – i samarbejde med Toldgeneraldirektørerne – opstille og vedligeholde den strategiske flerårsplan med en fordeling af opgaver mellem Kommissionen og medlemsstaterne (den såkaldte MASP).

 

Beslutningen indeholder en bestemmelse om, at såvel Fællesskabet som medlemsstaterne skal stille de nødvendige menneskelige, finansielle og tekniske ressourcer til rådighed for elektronisk told.

 

Fællesskabets omkostninger er - for de udgifter, der relaterer sig til årene 2006-2007 - omfattet af Told2007-programmet. Det forventes, at der på et rådsmøde i løbet af ganske kort tid formelt vedtages at videreføre dette program (i et Told2013-program); denne videreførelse vil indeholde finansiering af systemer m.v. indtil 2013.

 

Medlemsstaterne skal selv finde finansiering til deres andele af den nationale udvikling m.v. af elektronisk told.

 

Der lægges op til, at de enkelte dele af elektronisk told skal være klar indenfor nogle faste intervaller efter beslutningens offentliggørelse i EU-tidende.

 

Der vil skulle ske rapportering til Kommissionen fra medlemslandene omkring de nationale fremskridt indenfor de områder, der er angivet i den strategiske flerårsplan, senest den 31. december hvert år. På basis af landerapporterne udarbejder Kommissionen en samlet rapport for ”projektet”.

 

Der lægges i forslaget op til omfattende inddragelse af de økonomiske operatører – således skal der opsættes egentlige konsultationsmekanismer for kontakt mellem Kommissionen/de økonomiske operatører og medlemsstaterne/de økonomiske operatører.

 

Beslutningen træder i kraft på tyvende dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

 

 

 

 

 

3.           Forholdet til Europa-Parlamentet

          

Europa-Parlamentets vedtog sin rapport den 18. december 2006. I rapporten tilkendegiver Europa-Parlamentets sin støtte til forslaget. 

 

 

4.           Retsgrundlag

 

TEF, særlig artikel 95 og 135 samt efter proceduren i artikel 251 (fælles beslutningstagen).

 

 

5.           Høring

 

Forslaget har i sin oprindelige form været udsendt til SKAT´s Toldudvalg, med høringsfrist den 20. december 2006. Der er kun modtaget høringssvar fra Advokatrådet, der oplyser, at forslagene ikke giver anledning til bemærkninger.

 

 

6.           Nærhedsprincippet

 

Kommissionen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet den fælles handelspolitik og Toldunionen kræver en fælles tilgang til import og eksport af varer. Forslaget giver en samtidig fælleseuropæisk gennemførelse af elektroniske toldsystemer, der fungerer sammen og er tilgængelige for erhvervsdrivende overalt i fællesskabet. Sådanne systemer kan ikke iværksættes af de individuelle medlemsstater, men kræver fællesskabets medvirken.

 

Regeringen vurderer ligeledes – og af de samme grunde som Kommissionen – at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

 

 

7.           Samfundsøkonomiske og statsfinansielle konsekvenser.

 

Der regnes i forslaget til beslutning med, at der på EU’s budget vil skulle bruges i alt ca. 180 mio. euro på udvikling, etablering og vedligeholde af fællesskabsdelen af elektronisk told over perioden 2006 til 2013. Da den danske andel af EU´s budget udgør ca. 2 %, betyder det, at den danske andel heraf er ca. 3,6 mio. euro, svarende til ca. 27 mio. DKK. Udgifterne forventes afholdt indenfor budgetterne for henholdsvis Told2007-programmet (for årene 2006-07) og den forventede efterfølger – Told 2013-programmet (for årene 2008-13). 

 

Etablerings- og driftsudgifterne vedrørende de nationale systemtilpasninger dækkes af de enkelte medlemsstater. Det er endnu ikke muligt at skønne sikkert over de udgifter, der vil være nationalt for Danmark. I SKAT er der nedsat et projekt for hele opgaven elektronisk told, der skal dække såvel systemer som lovgivning. En væsentlig opgave er bl.a. at skønne over de udgifter, der vil være forbundet med denne store opgave, der vurderes at strække sig over perioden frem til 2013.

 

Beløbets størrelse vil i vid udstrækning afhænge af, hvordan fællesdelen af systemerne (EU-delen) kommer til at se ud og hvilke mere præcise krav, de nationale dele skal opfylde.

 

Et skøn baseret på det nuværende overordnede grundlag ligger, med betydelig usikkerhed, i størrelsesordenen 165 mio. kr. til etablering og drift over perioden 2007-13. Dette dækker det samlede etoldskompleks der udover det isolerede e-toldsforslag også omfatter de e-toldrelaterede elementer i Sikkerhedstoldkodeks (allerede vedtaget) og forslaget til Moderniseret Toldkodeks.  Beløbet vil i den kommende tid blive søgt konsolideret og vil løbende blive justeret efterhånden som der kommer flere oplysninger om, hvad de enkelte elementer skal indeholde.

 

Folketingets Finansudvalg vil forinden IT-projektets iværksættelse blive forelagt et aktstykke med henblik på tilslutning. Det vurderes som udgangspunkt, at en etapevis gennemførelse – i takt med at de mere præcise systemkrav m.v. foreligger – vil være hensigtsmæssig.  

 

Der skønnes herudover at kunne være visse afledte udgifter for andre ministerier til tilretning af it-systemer m.v. Disse udgifter vil afhænge af de it-løsninger m.v., der findes i de enkelte ministerier. Hvorvidt der vil blive tale om mulige administrative besparelser (f.eks. som følge af at oplysninger kommer elektronisk og ikke på papir) vil afhænge af de enkelte ministeriers nuværende arbejdsgange m.v.

 

 

8.                       Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

 

Det er endnu ikke muligt at skønne over forslagets administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. Som udgangspunktet forventer Kommissionen, at e-toldsprojektet og den deraf følgende mulighed for elektronisk dataudveksling isoleret set indebærer større fordele end ulemper for erhvervslivet. Det forventes, at de tiltag, der er omkring sikkerhed generelt vil indebære øgede byrder på erhvervslivet, idet der vil skulle afgives enkelte nye oplysninger til toldmyndighederne, samt fordi disse i mange tilfælde skal afgives på et tidligere tidspunkt end før. Disse regler er allerede vedtaget. Omvendt forventes der fordele for erhvervslivet særligt på de dele af e-told, der vedrører Single Window og informationsportaler, da disses hensigt er at gøre det lettere for virksomhederne at finde relevant information på tværs af EU samt ikke mindst gøre det muligt kun at afgive en given oplysning én gang – uanset hvilken myndighed, der måtte skulle bruge den. Et nærmere skøn vil blive udarbejdet i forbindelse med det projekt, som SKAT har nedsat, jf. ovenfor.

 

 

9.           Lovgivningsmæssige konsekvenser.

 

Beslutningen (og der deraf kommende edb-systemer) vil ikke i sig selv have lovgivningsmæssige konsekvenser.

 

 

                   10.         Generelle forventninger til andre landes holdninger

 

Forslaget er forelagt for Rådets arbejdsgruppe vedr. toldunionen. Der har løbende siden været en række drøftelser.

 

Det primære diskussionsemne har været artikel 4 – tidsfrister.

 

Der synes nu at være konsensus omkring en kompromisformulering, som det tyske formandskab har fremlagt. Formuleringen indebærer mere fleksible tidsfrister for de forskellige it-systemers indførsel end det oprindelige forslag. Hvor der i det oprindelige forslag var meget faste deadlines (3, 5 og 6 år efter ikrafttrædelsen af beslutningen skulle de forskellige systemer være operationelle), skal der nu – i de fleste tilfælde – foreligge visse godkendte specifikationer, før  medlemslandene forventes at påbegynde det egentlige arbejde med at udvikle og indføre de enkelte it-systemer.

 

 

11.         Regeringens foreløbige generelle holdning

 

Elektronisk told er en direkte udløber af allerede vedtagne initiativer (bl.a. e-Europe, e-Government og resolutionen om papirløse rammer for told og handel) og er den konkrete implementering af Lissabon strategien på toldområdet. Tankerne og forslagene i udkastet til beslutning harmonerer desuden med de nationale danske initiativer på området. På denne baggrund er den danske holdning til forslaget positiv.

 

I Danmark er vi allerede langt fremme med digitalisering også på toldområdet – og har således et godt udgangspunkt med et relativt nyt importsystem og et netop ibrugtaget eksportsystem. Det vil derfor være vigtigt for os i det videre arbejde, at disse systemer skal undergå så få ændringer som muligt.

 

Elektronisk told er en klar forudsætning for, at den arbejdsdeling mellem toldmyndighederne på den eksterne EU-grænse og toldmyndighederne ”hjemme” ved virksomhederne, der blev vedtaget med Rådets og Europa-Parlamentets forordning 648/05 (og som udbygges med forslaget til ny toldkodeks – KOM(2005)608), kan gennemføres i praksis. En anden konsekvens af den arbejdsdeling, der blev indført med forordning 648/05 er et øget behov for fælles risikoanalyse værktøjer. Med forslaget til e-told beslutning fastlægges således også, at der skal udvikles et fælles risikostyringssystem, der skal danne basis for en harmoneret risikostyring i medlemsstaterne. Dette er nøglen til at der skabes en standard for den kontrol, der vil skulle foretages på den ydre EU-grænse – og som alle medlemsstater vil være afhængig af, udføres på tilstrækkelig højt og kvalificeret niveau.

 

En af de basale ideer i e-told er etablering af såvel fælles toldportaler som opstilling af fælles rammer for ”single acces points”, etablering af et integreret ”tarif-miljø” samt etablering af ”single windows-services”. Alle disse elementer ventes at gøre det lettere ikke mindst for erhvervslivet. Dels ved at det bliver lettere at finde og anvende oplysninger, og dels ved at oplysninger i forbindelse med indførsel/udførsel af varer kun skal afgives én gang, uanset hvilken myndighed, der skal anvende oplysningerne. Disse intentioner støttes fra dansk side.

 

Tilsvarende må det fra dansk side støttes, at det sikres, at de informationer, der skal fremsendes både mellem virksomhederne og myndighederne og internt mellem myndighederne, kan flyde hurtigt og uhindret og underbygge de handelsmønstre m.v., som virksomhederne har behov for. Opsamling og udveksling af disse data skal selvfølgelig ske i henhold til gældende regler om databeskyttelse m.v.

 

Med hensyn til de tidsfrister, der er indbygget i et nu forelagt tysk kompromisforslag, synes de ændringer, der er sket i artikel 4 at være et fornuftigt kompromis. De er for de flestes vedkommende gjort realistiske og fleksible uden, at der er sket udvanding.

 

 

12.                  Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

 

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.